Projektrapport Flipped Learning fase 1

Transkript

1 Projektrapport fase 1 Projekttitel og journalnummer: en it-pædagogisk tilgang til at styrkre gymnasie/hf og SOSU-elevers færdigheder i dansk og matematik/naturfag j.nr. 14/2852 Projektrapporten er udarbejdet af it-pædagogisk konsulent, Anne Mette Lundstrøm og gymnasiekonsulent, Peter Olesen, begge IT-Center Fyn. Rapporten redegør for og analyserer de væsentligste aktiviteter, leverancer og erfaringer fra fase 1 (august december 2014) Indhold 1. Oversigt over afviklede aktiviteter i fase 1 jf. den aftalte milepælsplan Oversigt og kategorisering af fasens indkomne projektleverancer Centrale læringspointer fra projektleverancerne i fase Initiativer til spredning af projektet Konklusion på fase 1: Centrale læringspointer for selve organiseringen og afviklingen af projektet Oversigt over afviklede aktiviteter i fase 1 jf. den aftalte milepælsplan Jf. projektets milepælsplan er der blevet afviklet flg. aktiviteter i fase 1: 1.1 Alle projektdeltagere er blevet oprettet i Yammer, et virtuelt netværk til deling af dokumenter, filer, viden og erfaringer. Erfaringer: En del lærere har haft modstand mod endnu en ny virtuel platform, men der er dog også gode eksempler på videndeling mellem deltagerne i projektet på platformen. Yammer har sine begrænsninger i forhold til at projektet generer mange dokumenter, videoer og filer, som det ikke er muligt at gruppere i mapper. Vi arbejder således på at tilknytte en SharePoint del til Yammer, hvor en mere struktureret lagring er mulig, men vi vil fortsætte med at bruge Yammer til videndeling og informationer til deltagerne. 1.2 Afvikling af første møde i arbejdsgruppen bestående af ledere og undervisere fra projektet. Erfaringer: Mødet blev afholdt 14.august og projektets strategiske intentioner og konkrete målsætninger blev drøftet og fastlagt. Arbejdsgruppen er et uvurderligt organ i forhold til at sikre projektets overordnede kurs samt forankring på skolerne. Der blev afholdt endnu et arbejdsgruppemøde i december, hvor fase 1 blev evalueret og fase 2 planlagt. 1

2 1.3 Første intromøde med samtlige projektdeltagere Erfaringer: Intromødet blev afholdt 21. august med deltagelse af 95% af deltagerne. Programmet bestod af introducerende oplæg til som didaktisk og pædagogisk begreb samt workshop om fremstilling af den gode læringsvideo. Evalueringerne viste en stor spredning i deltagernes forventninger og udbytte af dagen, hvilket vi bl.a. tilskriver at der i projektet deltager undervisere fra tre forskellige skolekulturer og vi var udfordret i at tilrettelægge et program, der kunne honorere alles forventninger og forudsætninger. 1.4 Andet intromøde for deltagerne Erfaringer: Projektets andet intromøde blev afholdt d. 24. september med oplæg fra de tilknyttede forskere fra SDU og kompetenceudviklende workshops. Deltagerne udtrykte interesse for forskernes tilgang, men har dog ikke i første fase benyttet sig i særlig høj grad af muligheden for sparring med forskere, hvorfor vi i fase 2 vil konkretisere hvordan samarbejdet med forskerne kan foregå. 1.5 Møde i faglig it-vejledernetværket for IT-Center Fyns partnerskoler, hvor var det overordnede tema og hvor der Region Syddanmark og IT-Center Fyns projekt blev præsenteret og uddybet. Erfaringer: Mødet blev afholdt primo oktober med deltagelse af ca 35 faglige it-vejledere, der blev introduceret til principperne. Desuden indeholdt mødet den samme slags workshops som projektets intromøder havde budt på. Meget positive tilbagemeldinger fra de faglige it-vejledere. 1.6 Styregruppemøde for IT-Center Fyns 36 partnerskoler, hvor der blev afholdt oplæg om projektet med efterfølgende diskussion blandt lederne. Erfaringer: Primo november afholdt vicerektor og medlem af projektets arbejdsgruppe, Martin Ingemann og it-pædagogisk konsulent, Anne Mette Lundstrøm, et oplæg på styregruppemødet, hvor der blev redegjort for det hidtidige arbejde i projektet. Oplægget affødte en god diskussion blandt lederne, der bl.a. koblede sammen med et ønske om en mere udstrakt grad af samarbejde mellem lærerne. 1.7 Aflevering af projektleverancer for 1. fase. Hver skole har afleveret eksempler på udviklede læringsvideoer og gennemførte undervisningsforløb. Erfaringer: Projektleverancerne gennemgås i punkt 2. NB: Flg. aktiviteter er forløbet anderledes i forhold til oprindeligt skitseret i milepælsplanen: Design af videndelingsportalen Flipped STX-HF-SOSU Erfaringer: Det har vist sig at en del lærere er blufærdige i forhold til at fremvise deres videoer og forløb. Dette er ganske forståeligt, og kan ses i sammenhæng med at repræsenterer et ret radikalt brud med den traditionelle lærerrolle. Desuden er der stadig uklarhed over i hvilket omfang den enkelte skole har rettigheder til de videoer der produceres i arbejdstiden. Bl.a. på baggrund af disse forhold, er der endnu ikke offentliggjort en åben 2

3 videndelingsportal, men denne vil blive designet og offentliggjort når der er helt klarhed over de juridiske aspekter i forhold til fremvisning af projektleverancerne, forventeligt i fase 2. I mellemtiden er interesserede meget velkomne til at blive inviteret til projektets online videndelingsplatform, Yammer. Førmåling på klasserne foretages af projektets følgeforskningsenhed: På baggrund af udmeldinger fra Region Syddanmark om ekstern evalueringspartner og invitation til opstartsmøde i januar 2015 blev disse førmålinger stillet i bero. 2. Oversigt og kategorisering af fasens indkomne projektleverancer 2.1. Omfang af indkomne projektleverancer I fase 1 er der i alt blevet produceret 240 læringsvideoer. 219 videoer er fra STX/HF og 21 videoer fra SOSU. Der er i alt blevet beskrevet 62 undervisningsforløb/aktiviteter. 50 fra STX /HF og 11 fra SOSU Kategorisering af de producerede læringsvideoer I forhold til en kategorisering af de fremstillede læringsvideoer, har vi anvendt den oversigt som Roland Hachmann og Peter Holmboe præsenterer i bogen: mere end bare video. Praxis 2014 p 105 ff. Bogen er blevet distribueret til alle deltagere i projektet. Hachmann og Holmboe opererer med en videotypologi med tre forskellige kategorier: Distribuerede læringsressourcer (informative, instruktive videoer samt kort- og animationsfilm) Dokumentation af afholdte læringsaktiviteter Refleksionsbaserede produkter Der er fremstillet flest videoer inden for kategorien Distribuerede læringsressourcer. Fordelingen er således: Distribuerede læringsressourcer: 130 videoer (herunder ikke selvproducerede: 87) Dokumentation af afholdte aktiviteter: 2 videoer Reflektionsbaserede produkter: 5 videoer 2.3 Hvilke fagområder er der flest af? De mest repræsenterede fag er dansk, matematik, samfundsfag, kemi, fysik og biologi. 2.4 Oversigt med eksemplariske læringsvideoer fra hver sektor, både sosu og stx. Religionsnørden: 3

4 Tysk grammatik: Psykologi: Dansk grammatik: Engelsk: SOSU: Demonstrationsvideo, fysik: SOSU, kommunikation: Dansk: Dansk: Oversigt over samtlige projektleverancer Samtlige læringsvideoer og undervisningsforløb kan tilgås her: Oversigt over projektleverancer fase 1 3. Centrale læringspointer fra projektleverancerne i fase 1 I lærernes undervisningsforløb fremkommer væsentlige didaktiske overvejelser der tilsammen udgør centrale læringspointer fra fase 1. Følgende argumenter er således direkte formuleret af de deltagende undervisere: Positive argumenter for som fremhævet af underviserne: frigør mere tid i undervisningen. Eleverne er glade for videoerne og ser en mulighed i dem, når de skal repetere til eksamen. Eleverne er glade for muligheden for at starte/stoppe undervejs i videoerne. Eleverne oplever, at det er hurtigere og mere overskueligt at se en videoer på 5 minutter end at læse nogle sider i en bog. Eleverne forstår problemer og løsninger i deres opgaver bedre. Elevproducerede videoer er brugbart også til repetition. Elevproducerede videoer giver hver elev en stemme og gør at alle får trænet fagsproget Videoerne er gode til at skærpe elevernes bevidsthed om præcis sprogbrug og formidling Link til evaluering/spørgsmål i videoen fungerer godt. Svarerne kommer hurtigt til læreren. 4

5 Godt, at der er mulighed for undervisningsdifferentiering, hvis klasserne er store. Eleverne er mere koncentrerede og fokuseret på det faglige indhold og øvelsesvejledninger efter et videooplæg. Elevaktiviteten er i fokus. Læreren kan hjælpe mange elever på én gang i timen med forud indspillede videoer der hjælper elever med at fortolke opgaven hvis de går i stå. Kan så koncentrere sig mere om at hjælpe de svageste og udfordre de dygtigste. Generelt er det tidsbesparende aspekt i selve undervisningen centralt ligesom det er vigtigt for eleverne at stoffet nu også præsenteres visuelt - specielt for læsesvage elever. Bedre mulighed for differentieret undervisning fremhæves også. Elevproducerede videoer giver ny aktivitet som støtter læringen og sætter fokus på formidlingsaspektet. Negative, udfordrende argumenter i relation til som fremhævet af underviserne: Videoerne kan ikke erstatte tavleundervisningen. Videoerne skal måske i højere grad ses som et supplement end som en erstatning. Pas på med for mange videoer. Videoerne kan ikke stå alene. Elever efterspørger variation altså ikke videoer hele tiden, men det er godt at have videoerne til senere brug. Teknologierne er nogle gange til større distraktion end de er bidragsydere. Det kan ikke forventes, at eleverne kan stoffet lige efter, de har set videoerne, og derfor er der stadigvæk brug for tavleundervisning. Vanskeligt at koge det faglige indhold ned i en kort video. Hvem lærer mest? Gør den, der laver videoen ikke det? Eleverne skal lærer at læse faglige tekster, og derfor er det vigtigt, at de også får læselektier for, eller selv producerer videoer. Det er ikke nok, at eleverne blot ser videoerne elevernes viden skal også anvendes. Det tager meget tid at komme i gang med at producere videoer. må altså ikke fylde for meget men skal kun ses som supplement. Det kan være ressourcekrævende at komme i gang og der er bekymring for om eleverne lærer noget af det. Det pointeres at det er vigtigt at få eleverne på banen i produktionen ligesom de stadig skal lære at læse fagtekster. 5

6 Enkelte er også bekymrede for de juridiske problemer der kan være med ophavsret (materialer der bruges, elever der producerer, afgrænsning af hvem der kan se filmen m.m.). Øvrige forhold, der fremgår ved gennemsyn af videoerne: - Gode gimmicks/præsentationer (f.eks. dialekter, sang, vittigheder) i begyndelsen kan være fremmende for elevernes modtagelse af videoerne. - Flere af videoerne er meget lange (længere end 5 minutter). - Vær opmærksom på belysningen, når der optages med mobiltelefon! - Tegnetavle/digitizer skærme fungerer rigtig godt til! - Produktionsudstyret/computeren skal være up-to-date. 4. Initiativer til spredning af projektet 4.1 IT-Center Fyn orienterer løbende om projektet på partnerfællesskabets hjemmeside: SOSU Fyn bragte i skolens årsskrift en artikel om skolens deltagelse i og foreløbige udbytte af projekt 5. Konklusion på fase 1: Centrale læringspointer for selve organiseringen og afviklingen af projektet Følgende overvejelser - Vigtigt at få afklaret hvilke kompetencer den enkelte i gruppen råder over og som kan bruges i forbindelse med - f.eks. erfaringer med produktion af video. - Centralt at grupperne på de enkelte skoler har en projektleder/kontaktperson med ansvar for at holde projektet i gang lokalt. - At der er et task-force der kan rykke ud når der er behov for det i forbindelse med tekniske/pædagogiske udfordringer som deltagerne løber ind i. - Der skal sættes fokus på optageteknik og den gode video så problemer med baggrundslys, skriftstørrelser der ikke kan læses, lyd der skratter, tempo m.m. kan undgås. - Der skal sættes fokus på den didaktisk opbyggede video - hvor budskabet/figuren/opgaven/teorien udvikler sig undervejs mens man fylder på og dermed fremhæver den logiske sammenhæng i modsætning til når alt er tegnet/skrevet før optagelserne som så forklares. 6

7 - Der skal i de kommende faser arbejdes med at det ikke behøver udelukkende at være selvproducerede videoer, men at gode læringsvideoer er tilgængelige mange steder fra (Khans Academy fx) samt at der ligger et uudnyttet potentiale i kollegial deling af læringsvideoer - Det skal i de kommende faser pointeres endnu tydeligere at selve videoerne ikke er det vigtigste ved, men at det er reaktualiseringen af differentieringsprincippet, der er det vigtige i forhold til at nå projektets overordnede mål om et øget fagligt udbytte. I fase 2 er det overordnede tema netop differentiering i alle faser af et forløb, og vi ser frem til at kunne arbejde i højere grad it-didaktisk nu da første fase har tilvejebragt et tilfredsstillende grundlag rent it-teknisk for fremstilling af læringsvideoer samt it-didaktisk for som begreb. Samlet set vurderes det at projektet er kommet i gang, således at der er blevet genereret viden og erfaringer samt produceret konkrete forløb med tilhørende videoer. Udefrakommende forhold i form af nye arbejdstidsaftaler for underviserne kan også mærkes i form af lærerudsagn om øget travlhed og belastning med dertil hørende fokusering primært på den daglige undervisning. Visse former for modstand mod nye lærerroller, der kan ses som ekstra tidskrævende, kan også observeres. Vi ser det som et grundvilkår for udviklingen i ungdoms- og erhvervsudddannelserne, at den i disse år foregår på baggrund af historiske ændringer i lærernes arbejdstid, men vurderer at de positive oplevelser med opgaverne i projektet fylder mest, og at en øget dialog med deltagerne om de pædagogiske mål og gevinster er vejen frem i de kommende tre faser. 7