BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT"

Transkript

1 2011 BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT VERSION 2.0 April 2011

2 INDHOLD 1. INDLEDNING Læsevejledning SAMMENFATNING OG KONKLUSION Anbefalinger i forhold til bosætningsstrategien TO VINKLER PÅ BOSÆTNING DET EKSTERNE NIVEAU: TILFLYTTERE OG SYDDJURS IMAGE Hvem flytter til Syddjurs? Tilflytning til de forskellige dele af kommunen Hvad synes tilflytterne om Syddjurs? Baggrund for flytning og valg bosætningssted Tilfredshed med lokalområdet og kommunen Vurdering af kommunens attraktivitet Syddjurs image som bosætningssted Hvad mener de potentielle tilflyttere om Syddjurs Kommune? DET INTERNE NIVEAU: BORGERNES PRÆFERENCER OG RISIKOFRAFLYTTERNE Hvad karakteriserer risikofraflytterne? Vurdering af at bo i Syddjurs Kommune Boligpræferencer Pendlingsmønstre Geografiske forskelle på tværs af kommunen Input fra workshoppen APPENDIKS A DATAGRUNDLAG OG METODE Befolkningsundersøgelsen Tilflytterundersøgelse Imageundersøgelsen Rapport l April

3 6.4 Registerundersøgelsen Workshop APPENDIKS B UDDYBENDE RESULTATER De potentielle tilflyttere: Demografi og socioøkonomi Top fem over tilflytningskommuner for de enkelte plandistrikter APPENDIKS C - KOMMUNENS 12 PLANDISTRIKTER Rapport l April

4 1. INDLEDNING Syddjurs Kommune er overordnet set inde i positiv bosætningsmæssig udvikling, hvor antallet af indbyggere stiger, og hvor antallet af tilflyttere til kommunen overstiger antallet af fraflyttere. Syddjurs Kommune ønsker med en proaktiv og fremadrettet bosætningspolitik at understøtte og forstærke denne udvikling, så kommunen kan fastholde og udbygge sin position. Denne bosætningsanalyse udgør et input til arbejdet med at udvikle denne bosætningspolitik ved at bidrage med et solidt videngrundlag om bosætning i kommunen fra flere forskellige vinkler. Analysen kombinerer et eksternt og et internt perspektiv på bosætningen i kommunen og belyser en række forskellige parametre. Bosætningsanalysen er baseret på en flerstrenget dataindsamling med både kvantitative og kvalitative elementer. Der er således gennemført 1 : En spørgeskemaundersøgelse blandt et udsnit af borgerne i kommunen med henblik på at kortlægge befolkningens bosætningsmæssige præferencer. En spørgeskemaundersøgelse blandt nylige tilflyttere med henblik på at kortlægge baggrunden for valget af bosætningssted og modtagelsen i kommunen/lokalsamfundet. En imageundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af borgere i Aarhus Kommune, der er hovedleverandør af tilflyttere til kommunen, med henblik på at kortlægge præferencer blandt potentielle tilflyttere og kommunens generelle bosætningsmæssige image og brand. Registerundersøgelser på data leveret af kommunen og Danmarks Statistik med henblik på at øge viden om flytte- og pendlingsmønstre samt en detaljeret kortlægning af befolkningen i kommunens 12 plandistrikter på demografiske og socioøkonomiske karakteristika. En workshop med lokale borgerrepræsentanter med henblik på at sikre lokal forankring og inddragelse. Denne rapport samler resultaterne fra disse undersøgelser og trækker en række konklusioner på tværs i en samlet analyse af bosætningen i kommunen. 1.1 Læsevejledning Rapporten er opbygget således, at der i afsnit 2 gives en sammenfatning og konklusion på analysens hovedresultater. Her gives desuden en række overordnede anbefalinger, der kan guide det videre arbejde med at udforme en bosætningspolitik og -strategi for kommunen. I afsnit 3 redegøres overordnet for de to hovedspor i analysen, der fokuser på henholdsvis det eksterne og det interne niveau. I afsnit 4 foldes den eksterne analyse ud. Her ses dels nærmere på de personer, som flytter til Syddjurs Kommune. Desuden behandles Syddjurs image som bosætningsområde, og der er især fokus på segmentet af potentielle tilflyttere i Aarhus Kommune. Afsnit 5 indeholder analysen på det interne niveau. I dette afsnit fokuseres på kommunens befolkning og deres bosætningsmæssige præferencer. Desuden behandles pendlingsmønstre 1 For en nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode henviser til rapportens appendiks A side 41. Rapport l April

5 og geografiske forskelle på tværs af kommunens plandistrikter. Segmentet, som særligt er i fokus her, er den del af befolkningen, som kan karakteriseres som risikofraflyttere. Rapportens centrale afsnit afsluttes med bokse med delkonklusioner, der fremdrager de vigtigste konklusioner på den givne delanalyse. I appendiks A redegøres mere deltaljeret for analysen datagrundlag og metode. Appendiks B indeholder en række mere detaljerede resultater af supplerende eller uddybende karakter. I appendiks C gives en oversigt over kommunens 12 plandistrikter, der anvendes som geografisk underopdeling af kommunen. Rapport l April

6 2. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Syddjurs Kommune kan betragtes som en kombination af en urbaniseret baglandskommune til det østjyske bybælte og en landkommune 2. Netop nærheden til Aarhus Kommune udgør et fundamentalt vilkår, der i flere henseender har stor betydning for kommunen både i forhold til erhvervsudvikling og bosætning. I en bosætningsmæssig optik står kommunen i dag i en relativt gunstig situation. Den generelle befolkningstilvækst er positiv, og der er både en opadgående trend i antallet af tilflyttere og en nedadgående trend i antallet af fraflyttere. Der var således i 2010 en nettotilflytning til kommunen på 186 personer. De forholdsvis små nettobevægelser dækker dog over en samlet bevægelse ud og ind på ca personer årligt, hvilket betyder, at der eksisterer to forholdsvis store grupper af mennesker, hvis bosætningsbeslutning kan påvirkes for at fremme den positive bosætningsmæssige udvikling i Syddjurs Kommune. Internt kan risikofraflytterne, i form af de personer, som overvejer at fraflytte kommunen, påvirkes og eksternt kan de potentielle tilflyttere uden for kommunen påvirkes, så endnu flere vælger at flytte til kommunen. Netop nærheden til Aarhus Kommune betyder, at Aarhus er hovedleverandør af nye tilflyttere til Syddjurs Kommune. Næsten halvdelen af kommunens tilflyttere kommer således fra Aarhus Kommune og alene i 2010 kom der næsten nye borgere til Syddjurs Kommune fra Aarhus. Der er dog en geografisk forskel, således at mens de vestlige og sydlige dele af kommunen altovervejende trækker tilflyttere fra Aarhus, så trækker den nordøstlige del primært sine tilflyttere fra Norddjurs. Disse forskelle må naturligvis tænkes ind i strategien for de enkelte områder. Der er desuden den interessante forskel, at kommunens vestlige del i højere grad tiltrækker yngre tilflyttere, der i højere grad pendler til Aarhus for at arbejde, mens den østlige del af kommunen i højere grad tiltrækker ældre tilflyttere, der i mindre grad pendler til Aarhus. Det er således et centralt resultat, at kommunen i dag er relativt heterogen med hensyn til tilflytningsperspektiver. Hvis man ønsker at forstærke disse trends, må man altså tænke i, hvordan forskellige områder i kommunen tiltaler forskellige tilflyttersegmenter med forskellige forventninger og behov. Samtidig viser analysen, at aarhusianerne har et meget begrænset kendskab til Syddjurs Kommune. 8 ud af 10 aarhusianere siger således, at de slet ikke kender Syddjurs eller kun gør det i ringe grad. Samtidig er det sådan, at i jo højere grad man kender kommunen, jo mere attraktiv vurderes den. Dette viser samlet, at der er et meget stort potentiale i at øge kendskabet til Syddjurs herunder mulighederne for at bosætte sig der, og at et sådant øget kendskab i sig selv vil afføde en mere positiv vurdering af kommunen og derfor også må forventes at have en positiv effekt på tilflytningen. Den generelle vurdering af attraktivitet er i dag ganske blandet. Det er særligt Mols/Helgenæs, Ebeltoft og Rønde, som kendes af aarhusianerne, og som vurderes som attraktive. Samtidig har aarhusianerne et billede af, at Syddjurs Kommune ligger langt ude på landet. Kommunikationen af muligheden for at komme tæt på de attraktive steder, uden at man behøver at komme langt ud på landet, er her central. 2 Landdistriktsprogrammet kategoriserer Syddjurs Kommune som en landkommune. Her deles Danmark op i 4 kommunetyper: Yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykommuner. Rapport l April

7 Nærheden til Aarhus kan samtidig være en udfordring for bosætningen i Syddjurs Kommune. Risikofraflytterne, der kan være på vej væk fra kommunen, er netop i højere grad orienteret mod Aarhus. Syddjurs Kommune afgav således knap 750 borgere til Aarhus Kommune i Og blandt de tilflyttere, der overvejede en alternativ bosætningskommune, er Aarhus Kommune den største konkurrent. Aarhus Kommunes planer om en ny by (www.nye.dk) med op mod indbyggere nord for Aarhus langs med Djurslandsmotorvejen vil givetvis skærpe denne konkurrence. Samtidig er det dog centralt, at risikofraflytterne i kommunen på mange måder ligner de potentielle tilflyttere i Aarhus på den måde, at det er unge (familier) som er klar til at flytte. Bosætningsstrategisk kan der således med fordel arbejdes på tiltag målrettet begge disse grupper. Hvis nærheden til Aarhus er det ene centrale parameter, der påvirker kommunens bosætning, er kommunens helt særegne natur det andet parameter, der må nævnes. Naturen er både for potentielle tilflyttere, tilflyttere og kommunens øvrige borgere i dag det klart mest attraktive ved kommunen. Det er ganske interessant, at også de tilflyttere, der placerer sig i den østlige del af kommunen, hvoraf mange pendler til Aarhus vægter naturen højt. Det er således ikke nødvendigvis kun dem, der flytter ud fx på Helgenæs, der vægter naturen. Dette indikerer, at naturen både kan være et attraktivt parameter for dem, som ønsker at bo midt i den, og for dem som ønsker et rekreativt bagland i relativ nærhed, men stadig ønsker at være tæt på Aarhus. Vender vi blikket mod det interne niveau, er det en generel konklusion at kommunens indbyggere er meget tilfredse med at bo i Syddjurs Kommune. Det gælder også tilflytterne, der især ser positivt på modtagelsen i lokalområdet. Kommunens modtagelse har de ikke det samme positive billede af. Der er således her et umiddelbart potentiale for at styrke fastholdelsen af tilflyttere ved at øge fokus på modtagelsen. Særligt udtalt for risikofraflytterne men også som et generelt resultat er det klart, at det parameter, som vurderes som kommunens største svaghed og det mindst attraktive, er, at folk anser det for meget besværligt at komme rundt i kommunen, eller til og fra kommunen, hvis man ikke har en bil. Indtrykket er, at der er langt til alt, og at den kollektive trafik er dårlig. Denne opfattelse er også meget udtalt blandt aarhusianerne, der ser netop denne barriere som det mindst attraktive ved kommunen. 2.1 Anbefalinger i forhold til bosætningsstrategien Samlet set står Syddjurs Kommune således i en gunstig situation sammenlignet med mange andre kommuner, som udfordres af et vigende befolkningstal. En aktiv bosætningspolitik, der formår at udnytte de styrker og muligheder, som er særlige for Syddjurs Kommune, kan sikre at den positive trend i tiltrækningen af nye borgere fastholdes og udbygges. I det følgende gives en række anbefalinger til, hvordan det kan ske. Tilflytningen til kommunen er i dag heterogen, når vi sammenligner de forskellige geografiske områder. Hvis tilflytningen skal styrkes anbefales det, at bosætningsstrategien netop tager højde for denne heterogenitet og målretter sin indsats mod bestemte tilflytningsområder og målgruppesegmenter. De to parametre, som er afgørende for bosætning i kommunen er dels den unikke natur og nærheden til Aarhus. Analysens resultater giver anledning til to oplagte bosætningssegmenter, som kommunen kan målrette sin indsat imod. Der eksisterer primært et ungt segment, med personer der måske netop har stiftet familie, og som bor og arbejder i Aarhus. Disse personer vil hovedsageligt være potentielle tilflyttere til den sydvestlige del af kommunen, og for dem vil resten af kommunen udgøre et attraktivt, rekreativt bagland, som kan udnyttes i Rapport l April

8 fritiden. Denne gruppe vil være tiltrukket af naturoplevelsen og kender måske allerede de attraktive muligheder i Syddjurs, men vægter samtidig nærheden til Aarhus højt. Samtidig eksisterer der et sekundært, ældre segment af potentielle tilflyttere, som i højere grad ønsker at flytte ud i umiddelbar nærhed af naturen fx i et sommerhus til helårsbeboelse el. Disse er knap så bundet af den umiddelbare nærhed til Aarhus. Ift. til denne gruppe handler det om at markedsføre muligheden for at realisere drømmen om den naturnære bolig, når nærheden til arbejdspladsen ikke længere er så vigtigt og børnene er flyttet hjemmefra. Kendskabet til Syddjurs Kommune er som nævnt meget lavt blandt aarhusianerne. På trods af dette hentes op mod tilflyttere årligt i Aarhus. Der er således et stort tilflytningsmæssigt potentiale blot ved at øge kendskabet samtidig med at man naturligvis markedsfører sig direkte overfor de potentielle tilflyttersegmenter i Aarhus. Denne branding skal målrettes den enkelte målgruppe. Ift. den yngre målgruppe skal det kommunikeres, at Syddjurs Kommune giver mulighed for at være tæt på naturen og en række unikke rekreative muligheder samtidig med, at man ikke er langt ude på landet. Man skal således markedsføre mulighed for at være tæt på den attraktive natur i kommunen, som aarhusianerne kender, og samtidig at man kan bevare nærheden til storbyen. Ift. den ældre målgruppe vil det være oplagt at fokusere mere specifikt fx på personer med sommerhus i kommunen, som kan være potentielle helårs tilflyttere. Den kollektive trafik er det helt centrale tema, når blikket vendes mod det ikke attraktive i kommunen i dag. En bedre offentlig transport vil således ikke bare øge attraktiviteten for potentielle tilflyttere men også være med til at fastholde risikofraflytterne. Mens fokus helt klart bør være på kommunikationen af, at man godt kan flytte til Syddjurs uden at være langt ude på landet, så vil en styrkelse af den offentlige transport understøtte dette budskab. Dette kunne sammentænkes med et øget fokus på transport fra kommunens bosætningsmæssige centre og ud i de rekreative områder fx nationalparken. Dette ville styrke ideen om muligheden for bo bynært og samtidig udnytte kommunens rekreative bagland også uden at egen bil er en nødvendighed. Vendes blikket mod risikofraflytterne, så er det som nævnt en central konklusion, at dette segment i høj grad ligner de potentielle tilflyttere uden for kommunen. Dette giver muligheden for at sammentænke tiltag rettet mod det yngre potentielle tilflyttersegment i Aarhus med tiltag rettet mod den unge del af befolkningen, som overvejer at flytte væk. Ideen om at kunne bo bynært evt. uden at egen bil (eller 2) er nødvendig vil også appellere til denne gruppe. Det attraktive alternativ for en ung børnefamilie i Aarhus Kommune vil også være et attraktivt alternativt for de unge børnefamilier i kommunen, som måske alligevel ønsker at flytte i noget større og derfor overvejer at flytte fra kommunen. Rapport l April

9 3. TO VINKLER PÅ BOSÆTNING Der er overordnet set to komplementære synsvinkler, når målet er at styrke bosætningen i kommunen. På den ene side kan tilflytningen styrkes ved at fokusere på at tiltrække nye borgere fra andre kommuner. På den anden side kan fraflytningen begrænses ved at fokusere på at fastholde kommunens borgere. Der er naturligvis et tæt sammenspil mellem disse to, og mange strategier vil have begge som mål, men analytisk er der grund til at sondre mellem de to niveauer, da tilflytningsproblematikken opererer på et eksternt niveau, og fraflytningsproblematikken opererer på et internt niveau. Figur 3.1 viser til- og fraflytningen til Syddjurs Kommune de fire år, som kommunen har eksisteret. Der er i dag personer bosat i kommunen (Danmarks Statistik, 2011). Som det fremgår, dækker nettotilflytningen på henholdsvis 50 personer i 2009 og 186 personer i 2010 over en opadgående trend i tilflytningen og en svagt nedadgående trend i fraflytningen. Figur 3.1 Tilflytning og fraflytning 2007 til Antal personer pr. år Nettotilflytning Fraflytning Tilflytning -500 Kilde: Danmarks Statistik Dette er et centralt resultat af flere grunde. For det første er det klart, at Syddjurs Kommune har gunstigt udgangspunkt i arbejdet med at fremme tilflytningen og begrænse fraflytningen. Man skal således ikke knække kurven, men kan arbejde med at forstærke de eksisterende tendenser. For det andet er det centralt, at forholdsvis små nettobevægelser dækker over en samlet bevægelse på omkring personer årligt. Det betyder, at der eksisterer to forholdsvis store grupper af mennesker, hvis bosætningsbeslutning kan påvirkes. Internt kan risikofraflytterne, i form af de personer, som overvejer at fraflytte kommunen, påvirkes og eksternt kan de potentielle tilflyttere uden for kommunen påvirkes. Et centralt mål med denne analyse er at blive klogere på disse to grupper eller segmenter. Figur 3.2 opsummerer de to spor, som vil være gennemgående i analysen. Rapport l April

10 Figur Bosætningsanalyse 3.2 Udpegning af fokussegmenter Syddjurs Kommune Tilflytning Fraflytning Mål Tiltrækning Fastholdelse Segment i fokus Potentielle tilflyttere Risikofraflyttere Analytisk udfordring Hvem er de? Hvad kan tiltrække dem? Hvem er de? Hvad kan fastholde dem? Det ene helt centrale segment, som vil indgå i de to dele af analysen er således potentielle tilflyttere. I imageundersøgelsen er aarhusianerne blevet spurgt, hvor sandsynligt det er, at de på et tidspunkt kunne finde på at bosætte sig i Syddjurs Kommune. Figur 3.3 viser svarfordelingen. De personer, som svarer Slet ikke sandsynligt betegner vi afvisere. De angiver selv, at der ikke er nogen sandsynlighed for, at de kunne finde på at flytte til Syddjurs. Dem, som svarer mellem 1 og 10, åbner derimod døren på klem, fordi de angiver, at der er en sandsynlighed for lille eller stor at de kunne finde på at flytte til Syddjurs. Dette segment betegner vi potentielle tilflyttere. Rapport l April

11 Figur 3.3 Hvor sandsynligt er det, at du på et tidspunkt kunne finde på at bosætte dig i Syddjurs Kommune? 80% 70% 60% 50% 40% 40% Afvisere 30% Potentielle tilflyttere 20% 13% 11% 10% 5% 8% 10% 5% 2% 3% 2% 1% 0% Slet ikke sandsynligt Meget sandsynligt Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion Som det fremgår, er ca. 40 % af aarhusianerne afvisere, mens 60 % kan karakteriseres som potentielle tilflyttere. Tilsvarende viser Figur 3.4 borgerne i Syddjurs Kommunes svar på spørgsmålet om, hvor sandsynligt det er, at de flytter fra kommunen. De personer, som svarer, at der ikke er nogen sandsynlighed for, at de fraflytter kommunen, betegner vi kernebeboere. Dem, der åbner døren på klem og angiver en sandsynlighed mellem 1 og 10, betegner vi risikofraflyttere. Figur 3.4 Hvor sandsynligt er det, at du på et tidspunkt vil flytte fra Syddjurs Kommune til en anden kommune? 80% 70% 60% 50% 40% 70% Kernebeboere 30% 20% Risikofraflyttere 10% 9% 4% 5% 3% 2% 1% 1% 2% 2% 3% 0% Slet ikke sandsynligt Meget sandsynligt Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion Som det fremgår, kan 70 % af indbyggerne i Syddjurs Kommune betegnes som kerneboere, som slet ikke ser det som sandsynligt, at de vil flytte fra kommunen. Risikofraflytterne udgør således 30 %. I det følgende forfølges først det eksterne spor, der primært handler om tiltrækning af nye tilflyttere. Her fokuseres især på de potentielle tilflyttere og Syddjurs image. Dernæst forfølges det interne spor, der Rapport l April

12 primært handler om fastholdelse. Her er risikofraflytterne i fokus. De to vinkler på bosætningen og de to identificerede segmenter udgør således et tilbagevendende fokuspunkt i analysen. Rapport l April

13 4. DET EKSTERNE NIVEAU: TILFLYTTERE OG SYDDJURS IMAGE For at blive klogere på, hvem der kan påvirkes til at bosætte sig i Syddjurs Kommune, er det for det første interessant at se på tilflytningen til kommunen, som den ser ud i dag. Afsnit 4.1 til 4.3 behandler således tilflytterne til Syddjurs over de senere år. For det andet er det interessant at se nærmere på Syddjurs image uden for kommunen og de potentielle tilflytteres vurdering af kommunen, herunder barrierer og fordele ved at flytte dertil. Dette behandles i afsnit 4.4 og Hvem flytter til Syddjurs? Som vi har set, tiltrækker Syddjurs Kommune hvert år ca tilflyttere fra andre danske kommuner. Som det fremgår af figuren neden for, er 65 % af befolkningen i Syddjurs Kommune tilflyttere i den forstand, at de i løbet af deres liv er flyttet til Syddjurs Kommune. Heri medregnes også dem, som på et tidspunkt er flyttet fra kommunen og efterfølgende flyttet tilbage. Indfødte skal således i denne sammenhæng forstås som dem, der har boet i Syddjurs Kommune hele livet. Det betyder også, at børn af tilflyttere, som er født i Syddjurs Kommune, tæller som indfødte. Figur 4.1 Andelen af tilflyttere og indfødte 65% 35% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Tilflyttere Indfødte Kilde: Syddjurs Kommune Tilflytterne til Syddjurs Kommune kommer fra et bredt udsnit af danske kommuner, men de omkringliggende kommuner og især Aarhus Kommune er storleverandører. Faktisk har næsten en tredjedel af borgerne i Syddjurs Kommune i fortid i Aarhus Kommune. Tabel 4.1 viser fordelingen for samtlige tilflyttere i kommunen (alle år). Rapport l April

14 Tabel 4.1 Tilflytternes fraflytningskommune Kommune Andel af tilflyttere Antal* 1 Aarhus 45,4 % Norddjurs 11,9 % Randers 5,1 % Favrskov 3,6 % Skanderborg 2,2 % København 2,1 % Aalborg 1,4 % Viborg 1,4 % Silkeborg 1,3 % Horsens 0,9 % 249 Kilde: Syddjurs Kommune Note: * Personer i alt inkl. personer under 18. Hvem er det så, der vælger at rive teltpælene op og flytte til Syddjurs Kommune? For at undersøge dette, tegnes der i det følgende en profil af de nylige tilflyttere (den del af kommunens befolkning, som er flyttet til inden for de seneste 5 år), og denne gruppe sammenlignes med kommunens øvrige befolkning. Tabel 4.2 De nylige tilflytteres demografiske og socioøkonomiske profil Nylige tilflyttere Befolkning i øvrigt Kvinder/mænd* 49,5 % / 50,5 % 50,3 % / 49,7 % Gennemsnitsalder* 35 år 44 år Andel mellem 18 og 35 år* 36 % 11 % Andel gift (af 18+)* 43 % 61 % Andel i husstand med max 3 personer (af 18+)* 81 % 76 % Gennemsnitsindkomst (for 18+) ** kr kr Andel med videregående uddannelse (af 18+) ** 27 % 22 % Andel pensionister ** 10 % 24 % Beskæftigelsesfrekvens/Erhvervsfrekvens ** 69/74 77/80 Andel på kontanthjælp (af 18+) ** 3,5 % 1,6 % Kilde: Syddjurs Kommune 2011 og Danmarks Statistik Note: De nylige tilflyttere er defineret som personer, der er tilflyttet kommunen inden for de seneste fem år. * Tal fra 2011 ** Tal fra Som det fremgår, er tilflytterne yngre. Mere end hver tredje er således mellem 18 og 35 år mod kun godt 10 % i den øvrige befolkning. Færre er gift og flere bor i mindre husstande. Den yngre profil afspejler sig også i en lavere gennemsnitlig indkomst og lavere andel af pensionister. Tilflytterne har en lavere erhvervsfrekvens, hvilket skyldes, at flere er uddannelsessøgende. Den relativt lavere beskæftigelsesfrekvens, skyldes bl.a. at der eksisterer en større andel på kontakthjælp blandt tilflytterne. Det er dog stadig en meget lille del af tilflytterne. Rapport l April

15 4.2 Tilflytning til de forskellige dele af kommunen Der er således en ganske stor tilflytning til Syddjurs Kommune, men sker tilflytningen til hele kommunen eller er der særlige områder, som tiltrækker mange tilflyttere? Og hvor kommer de fra? Dette afsnit giver svar på disse spørgsmål ved at sammenligne kommunens 12 plandistrikter. Figur 4.2 viser hvordan de i alt indbyggere i kommunen, som er flyttet til inden for de seneste fem år, fordeler sig på plandistrikterne. Figur 4.2 Antal nylige tilflyttere i de enkelte plandistrikter Ebeltoft 1591 Hornslet 1084 Rønde-Ugelbølle 941 Ryomgård-Pindstrup 752 Mols-Helgenæs Kolind Ådalen Tirstrup-Balle Mørke Thorsager Feldballe Nimtofte Kilde: Syddjurs Kommune Som det fremgår, er det som forventeligt de folkerigeste distrikter, der også tager den største del af tilflytterne. Figur 4.3 viser, hvor stor en andel de nylige tilflyttere udgør af den samlede befolkning i hver af kommunens plandistrikter og tager dermed højde for størrelsesforskellen på distrikterne. Rapport l April

16 Figur 4.3 Andel nylige tilflyttere ift. den samlede befolkning Kommunen i alt Rønde-Ugelbølle Ryomgård-Pindstrup Nimtofte Tirstrup-Balle Feldballe Kolind Ebeltoft Hornslet Ådalen Thorsager Mørke Mols-Helgenæs 18,1% 20,9% 19,9% 19,3% 19,0% 18,7% 18,3% 18,0% 17,8% 16,3% 16,0% 15,9% 15,8% Kilde: Syddjurs Kommune ,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% Andelene ligger, som det fremgår, relativt ens med mellem 16 og 21 % nylige tilflyttere i hvert distrikt. Det er et centralt og interessant resultatet, at der således er tilflyttere til alle dele af kommunen, selvom det naturligvis er i de centre, hvor der i forvejen bor mange, at flest flytter til. Kaster vi imidlertid et nærmere blik på disse tilflyttere, ser vi, at der er forskel på, hvor de enkelte distrikter trækker deres tilflyttere fra. Aarhus Kommune udgør som nævnt hovedleverandøren af tilflyttere til kommunen, og dette gælder også for alle plandistrikterne med undtagelse af Tirstrup-Balle og Nimtofte, hvor Norddjurs Kommune leverer en større del af tilflytterne. Også Kolind og Ryomgård-Pindstrup henter ikke overraskende en stor den af deres tilflyttere i Norddjurs Kommune 3. 3 En detaljeret gennemgang af de vigtigste tilflytningskommuner for de enkelte plandistrikter findes i appendiks B (afsnit 7.2). Rapport l April

17 Figur 4.4 Illustration af primære tilflytningsstrømme til kommunen Som illustreret på kortet oven for kan man således tegne en linje igennem kommunen, og Norddjurs udgør en vigtig tilflytningskommune for distrikterne nordøst for linjen, mens Aarhus Kommune udgør den altdominerende leverandør sydvest for linjen. Der således forskel på, hvor tilflytterne kommer fra, men hvad karakteriserer i øvrigt tilflytterne i de forskellige områder af kommunen? Der er først og fremmest en forholdsvis stor aldersmæssig spredning, når vi sammenligner de nylige tilflyttere i hvert plandistrikt. Figur 4.5 Gennemsnitsalderen blandt de nylige tilflyttere Kommunen i alt Ebeltoft Mols-Helgenæs Tirstrup-Balle Thorsager Rønde-Ugelbølle Feldballe Hornslet Nimtofte Kolind Ådalen Ryomgård-Pindstrup Mørke 34,8 37,7 33,2 33,0 32,8 32,5 32,4 30,8 30,2 29,5 29,2 41,5 40,9 Kilde: Syddjurs Kommune Rapport l April

18 Som det fremgår, er gennemsnitsalderen markant højere blandt de nylige tilflyttere i Ebeltoft, Mols- Helgenæs og til dels Tirstrup-Balle. Dette bekræftes desuden af Figur 4.6, der viser andelen af pensionister blandt de nylige tilflyttere. Figur 4.6 Andelen af pensionister blandt de nylige tilflyttere Kommunen i alt Ebeltoft Mols-Helgenæs Tirstrup-Balle Nimtofte Rønde-Ugelbølle Hornslet Thorsager Feldballe Kolind Ryomgård-Pindstrup Mørke Ådalen 7,9% 7,8% 6,7% 5,7% 5,7% 5,6% 5,2% 4,5% 10,2% 10,7% 12,6% 15,0% 18,2% Kilde: Danmarks Statistik, % 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% Igen er der en markant forskel på distrikternes tilflyttere. Ebeltoft, Mols-Helgenæs samt Tirstrup-Balle har de højeste andele af pensionister og den højeste gennemsnitsalder. Figur 4.7 Illustration af tilflytternes aldersprofil Yngre tilflyttere Ældre tilflyttere Som illustreret på kortet ovenfor tegner der sig således et billede af, at den sydøstlige del af kommune i højere grad trækker ældre tilflyttere, mens den vestlige del af kommunen trækker yngre tilflyttere. Rapport l April

19 Ser vi på tilflytternes pendling, fremkommer endnu et interessant men dog også forventeligt resultat. Figur 4.8 viser andelen af de beskæftigede nylige tilflyttere, der arbejder inden for kommunegrænsen. Figur 4.8 Andel af beskæftigede tilflyttere, som arbejder inden for Syddjurs Kommune Kommunen i alt Ebeltoft Tirstrup-Balle Thorsager Mols-Helgenæs Feldballe Mørke Kolind Ådalen Nimtofte Ryomgård-Pindstrup Rønde-Ugelbølle Hornslet 37,5% 40,9% 40,8% 38,8% 37,8% 36,2% 35,8% 35,7% 33,8% 30,1% 27,8% 49,2% 47,2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik, Note: Da den nyeste tilgængelige pendlingsstatistik på dette deltaljeringsniveau er fra 2008, vises andelen blandt indbyggerne, som er flyttet til kommunen i 2005, 2006 og Som det fremgår, er der en betydelig forskel mellem distrikternes tilflyttere. Mens knap halvdelen af tilflytterne i Ebeltoft arbejder inden for kommunen, gør det sig kun gældende for ca. 30 % i Hornslet og Rønde-Ugelbølle. Figur 4.9 viser den andel af de beskæftigede tilflyttere, der arbejder i Aarhus Kommune. Rapport l April

20 Figur 4.9 Andel af beskæftigede tilflyttere, som arbejder i Aarhus Kommune Kommunen i alt Hornslet Rønde-Ugelbølle Mørke Thorsager Kolind Feldballe Ryomgård-Pindstrup Ådalen Mols-Helgenæs Nimtofte Tirstrup-Balle Ebeltoft 40,9% 48,2% 45,9% 43,2% 40,8% 39,7% 38,5% 38,0% 37,2% 36,9% 31,7% 29,1% 55,2% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik, Note: Da den nyeste tilgængelige pendlingsstatistik på dette deltaljeringsniveau er fra 2008, vises andelen blandt indbyggerne, som er flyttet til kommunen i 2005, 2006 og Som det fremgår, ses den omvendte tendens. Der er således ikke overraskende en klar sammenhæng mellem distriktets geografiske placering og andelen af tilflyttere, som pendler til Aarhus Kommune. Mest overraskende er det, at Ådalen har den femte laveste andel tilflyttere, som pendler til Aarhus Kommune. Figur 4.10 Illustration af tilflytternes pendlingszoner i forhold til Aarhus B A B C Som illustreret på kortet kan man således inddele kommunen i en række pendlingszoner for tilflyttere. I A- zonen pendler en meget stor del af tilflytterne til Aarhus, mens en mindre del arbejder inden for kommunegrænsen. I B-zonen er de to andele omtrent lige store. I C-zonen pendler kun en lille del til Aarhus og en stor andel arbejder inden for kommunen. Rapport l April

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

FLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE

FLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE FLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE Randers Kommune Rapport Flytteundersøgelsen Fremtidens tilflyttere kommer fra Herning og Viborg Aarhus og nabokommuner er i tilbagegang. Fraflytterne: Flytter pga. uddannelse

Læs mere

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014 Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Rapport Juni 2014 Indledning Introduktion til rapporten Esbjerg Kommune ønsker viden om, hvordan forskellige målgrupper opfatter kommunen. Det skal styrke Esbjerg Kommune

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Realdania Baggrundsrapport til Udviklingsstrategi 2030 August 2014 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

LOKALSAMFUND OG LANDOMRÅDE UNDERSØGELSE 2007 VEJLE KOMMUNE BORGERPANELET

LOKALSAMFUND OG LANDOMRÅDE UNDERSØGELSE 2007 VEJLE KOMMUNE BORGERPANELET BORGERPANELUNDERSØGELSE VEJLE 2007 Vejle Kommune 2007 Side 1 LOKALSAMFUND OG LANDOMRÅDE UNDERSØGELSE 2007 VEJLE KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF PROMONITOR SYDDANSKE FORSKERPARKER, august 2007 BORGERPANELUNDERSØGELSE

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Rapport om bosætning og boligbehov i Skanderborg Kommune

Rapport om bosætning og boligbehov i Skanderborg Kommune Rapport om bosætning og boligbehov i Skanderborg Kommune Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Direktør Jesper Bo Jensen, Lic.scient.pol. Forskningschef Marianne Levinsen, Cand.scient.pol. Januar 2014

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Kommunale strategier, redskaber og virkemidler i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere i yderområder

Kommunale strategier, redskaber og virkemidler i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere i yderområder Kommunale strategier, redskaber og virkemidler i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere i yderområder Helle Nørgaard, seniorforsker, ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet

Læs mere

SBi 2010:52. Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier

SBi 2010:52. Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier SBi 2010:52 Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier Helle Nørgaard Jesper Ole Jensen Carola Simon Hans Skifter

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Rapport om tiltrækning af nye borgere og færre fraflyttere. Herning Kommune. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Rapport om tiltrækning af nye borgere og færre fraflyttere. Herning Kommune. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Rapport om tiltrækning af nye borgere og færre fraflyttere i Herning Kommune Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Direktør Jesper Bo Jensen, Lic.scient.pol. Forskningschef Marianne Levinsen, Cand.scient.pol.

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 1% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? 20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? Af adjunkt, ph.d. Jens Fyhn Lykke Sørensen, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Thy & Mors på Rådhuspladsen

Thy & Mors på Rådhuspladsen En undersøgelse af publikum og deltagende organisationers oplevelser og erfaringer Udarbejdet af Reimer Ivang, Acceleration Online 2 1 Indledning... 4 1.1 Kort om Thy og Mors på Rådhuspladsen... 4 1.2

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 81% ( besvarelser ud af 99 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (59 besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 12 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 68% (48 besvarelser ud af 71 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Koldings attraktivitet som bosætningssted. Kommunal attraktivitets- og bosætningsanalyse udarbejdet af DAMVAD til Kolding Kommune

Koldings attraktivitet som bosætningssted. Kommunal attraktivitets- og bosætningsanalyse udarbejdet af DAMVAD til Kolding Kommune Koldings attraktivitet som bosætningssted Kommunal attraktivitets- og bosætningsanalyse udarbejdet af DAMVAD til Kolding Kommune November 2011 For information on obtaining additional copies, permission

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Sønderborg 2009 borgerundersøgelse

Sønderborg 2009 borgerundersøgelse Sønderborg 2009 borgerundersøgelse I N D H O L D BOSÆTNING OG KENDETEGN Motiver til bosætning, opfattelser af kommunens kendetegn, styker og svagheder. STATUS OG TILFREDSHED Tilfredshed og betydningen

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 88% (198 besvarelser ud af 224 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6

Læs mere

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 Norddjurs Kommune Rapport August 2014 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG OPSUMMERING Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 7 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009 MTU 9 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 9 Svarprocent: 9% (/67) Skolerapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Konklusion Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 93% (125 besvarelser ud af 135 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2

FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2 HOLBÆK KOMMUNE FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund & formål 2 2 Sammenfatning & konklusioner

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune Turistundersøgelse 2011 Mariagerfjord Kommune Kilde Consult side 2/16 - din kilde til viden Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Rapport... 5 Hvilket land kommer turisterne fra... 5 Overnatninger... 6 Hvor

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (82 besvarelser ud af 114 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og

Læs mere

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE INDLEDNING Videncenter for Kystturisme (CKT) har i 2013 gennemført en analyse omkring turisternes oplevelse

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Tilflyttere til yderområder Nørgaard, Helle; Jensen, Jesper Ole; Simon, Carola; Andersen, Hans Skifter

Tilflyttere til yderområder Nørgaard, Helle; Jensen, Jesper Ole; Simon, Carola; Andersen, Hans Skifter Aalborg Universitet Tilflyttere til yderområder Nørgaard, Helle; Jensen, Jesper Ole; Simon, Carola; Andersen, Hans Skifter Publication date: 2010 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link

Læs mere

Evaluering af Distriktsråd i Syddjurs Kommune

Evaluering af Distriktsråd i Syddjurs Kommune 1 of 6 02-04-2014 Sagsnr.: 14/11272 Kontaktperson: Alette Lena Skov-Hansen Plan, udvikling og kultur Evaluering af Distriktsråd i Syddjurs Kommune Baggrund Med kommunesammenlægningen blev de eksisterende

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere