BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT"

Transkript

1 2011 BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT VERSION 2.0 April 2011

2 INDHOLD 1. INDLEDNING Læsevejledning SAMMENFATNING OG KONKLUSION Anbefalinger i forhold til bosætningsstrategien TO VINKLER PÅ BOSÆTNING DET EKSTERNE NIVEAU: TILFLYTTERE OG SYDDJURS IMAGE Hvem flytter til Syddjurs? Tilflytning til de forskellige dele af kommunen Hvad synes tilflytterne om Syddjurs? Baggrund for flytning og valg bosætningssted Tilfredshed med lokalområdet og kommunen Vurdering af kommunens attraktivitet Syddjurs image som bosætningssted Hvad mener de potentielle tilflyttere om Syddjurs Kommune? DET INTERNE NIVEAU: BORGERNES PRÆFERENCER OG RISIKOFRAFLYTTERNE Hvad karakteriserer risikofraflytterne? Vurdering af at bo i Syddjurs Kommune Boligpræferencer Pendlingsmønstre Geografiske forskelle på tværs af kommunen Input fra workshoppen APPENDIKS A DATAGRUNDLAG OG METODE Befolkningsundersøgelsen Tilflytterundersøgelse Imageundersøgelsen Rapport l April

3 6.4 Registerundersøgelsen Workshop APPENDIKS B UDDYBENDE RESULTATER De potentielle tilflyttere: Demografi og socioøkonomi Top fem over tilflytningskommuner for de enkelte plandistrikter APPENDIKS C - KOMMUNENS 12 PLANDISTRIKTER Rapport l April

4 1. INDLEDNING Syddjurs Kommune er overordnet set inde i positiv bosætningsmæssig udvikling, hvor antallet af indbyggere stiger, og hvor antallet af tilflyttere til kommunen overstiger antallet af fraflyttere. Syddjurs Kommune ønsker med en proaktiv og fremadrettet bosætningspolitik at understøtte og forstærke denne udvikling, så kommunen kan fastholde og udbygge sin position. Denne bosætningsanalyse udgør et input til arbejdet med at udvikle denne bosætningspolitik ved at bidrage med et solidt videngrundlag om bosætning i kommunen fra flere forskellige vinkler. Analysen kombinerer et eksternt og et internt perspektiv på bosætningen i kommunen og belyser en række forskellige parametre. Bosætningsanalysen er baseret på en flerstrenget dataindsamling med både kvantitative og kvalitative elementer. Der er således gennemført 1 : En spørgeskemaundersøgelse blandt et udsnit af borgerne i kommunen med henblik på at kortlægge befolkningens bosætningsmæssige præferencer. En spørgeskemaundersøgelse blandt nylige tilflyttere med henblik på at kortlægge baggrunden for valget af bosætningssted og modtagelsen i kommunen/lokalsamfundet. En imageundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af borgere i Aarhus Kommune, der er hovedleverandør af tilflyttere til kommunen, med henblik på at kortlægge præferencer blandt potentielle tilflyttere og kommunens generelle bosætningsmæssige image og brand. Registerundersøgelser på data leveret af kommunen og Danmarks Statistik med henblik på at øge viden om flytte- og pendlingsmønstre samt en detaljeret kortlægning af befolkningen i kommunens 12 plandistrikter på demografiske og socioøkonomiske karakteristika. En workshop med lokale borgerrepræsentanter med henblik på at sikre lokal forankring og inddragelse. Denne rapport samler resultaterne fra disse undersøgelser og trækker en række konklusioner på tværs i en samlet analyse af bosætningen i kommunen. 1.1 Læsevejledning Rapporten er opbygget således, at der i afsnit 2 gives en sammenfatning og konklusion på analysens hovedresultater. Her gives desuden en række overordnede anbefalinger, der kan guide det videre arbejde med at udforme en bosætningspolitik og -strategi for kommunen. I afsnit 3 redegøres overordnet for de to hovedspor i analysen, der fokuser på henholdsvis det eksterne og det interne niveau. I afsnit 4 foldes den eksterne analyse ud. Her ses dels nærmere på de personer, som flytter til Syddjurs Kommune. Desuden behandles Syddjurs image som bosætningsområde, og der er især fokus på segmentet af potentielle tilflyttere i Aarhus Kommune. Afsnit 5 indeholder analysen på det interne niveau. I dette afsnit fokuseres på kommunens befolkning og deres bosætningsmæssige præferencer. Desuden behandles pendlingsmønstre 1 For en nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode henviser til rapportens appendiks A side 41. Rapport l April

5 og geografiske forskelle på tværs af kommunens plandistrikter. Segmentet, som særligt er i fokus her, er den del af befolkningen, som kan karakteriseres som risikofraflyttere. Rapportens centrale afsnit afsluttes med bokse med delkonklusioner, der fremdrager de vigtigste konklusioner på den givne delanalyse. I appendiks A redegøres mere deltaljeret for analysen datagrundlag og metode. Appendiks B indeholder en række mere detaljerede resultater af supplerende eller uddybende karakter. I appendiks C gives en oversigt over kommunens 12 plandistrikter, der anvendes som geografisk underopdeling af kommunen. Rapport l April

6 2. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Syddjurs Kommune kan betragtes som en kombination af en urbaniseret baglandskommune til det østjyske bybælte og en landkommune 2. Netop nærheden til Aarhus Kommune udgør et fundamentalt vilkår, der i flere henseender har stor betydning for kommunen både i forhold til erhvervsudvikling og bosætning. I en bosætningsmæssig optik står kommunen i dag i en relativt gunstig situation. Den generelle befolkningstilvækst er positiv, og der er både en opadgående trend i antallet af tilflyttere og en nedadgående trend i antallet af fraflyttere. Der var således i 2010 en nettotilflytning til kommunen på 186 personer. De forholdsvis små nettobevægelser dækker dog over en samlet bevægelse ud og ind på ca personer årligt, hvilket betyder, at der eksisterer to forholdsvis store grupper af mennesker, hvis bosætningsbeslutning kan påvirkes for at fremme den positive bosætningsmæssige udvikling i Syddjurs Kommune. Internt kan risikofraflytterne, i form af de personer, som overvejer at fraflytte kommunen, påvirkes og eksternt kan de potentielle tilflyttere uden for kommunen påvirkes, så endnu flere vælger at flytte til kommunen. Netop nærheden til Aarhus Kommune betyder, at Aarhus er hovedleverandør af nye tilflyttere til Syddjurs Kommune. Næsten halvdelen af kommunens tilflyttere kommer således fra Aarhus Kommune og alene i 2010 kom der næsten nye borgere til Syddjurs Kommune fra Aarhus. Der er dog en geografisk forskel, således at mens de vestlige og sydlige dele af kommunen altovervejende trækker tilflyttere fra Aarhus, så trækker den nordøstlige del primært sine tilflyttere fra Norddjurs. Disse forskelle må naturligvis tænkes ind i strategien for de enkelte områder. Der er desuden den interessante forskel, at kommunens vestlige del i højere grad tiltrækker yngre tilflyttere, der i højere grad pendler til Aarhus for at arbejde, mens den østlige del af kommunen i højere grad tiltrækker ældre tilflyttere, der i mindre grad pendler til Aarhus. Det er således et centralt resultat, at kommunen i dag er relativt heterogen med hensyn til tilflytningsperspektiver. Hvis man ønsker at forstærke disse trends, må man altså tænke i, hvordan forskellige områder i kommunen tiltaler forskellige tilflyttersegmenter med forskellige forventninger og behov. Samtidig viser analysen, at aarhusianerne har et meget begrænset kendskab til Syddjurs Kommune. 8 ud af 10 aarhusianere siger således, at de slet ikke kender Syddjurs eller kun gør det i ringe grad. Samtidig er det sådan, at i jo højere grad man kender kommunen, jo mere attraktiv vurderes den. Dette viser samlet, at der er et meget stort potentiale i at øge kendskabet til Syddjurs herunder mulighederne for at bosætte sig der, og at et sådant øget kendskab i sig selv vil afføde en mere positiv vurdering af kommunen og derfor også må forventes at have en positiv effekt på tilflytningen. Den generelle vurdering af attraktivitet er i dag ganske blandet. Det er særligt Mols/Helgenæs, Ebeltoft og Rønde, som kendes af aarhusianerne, og som vurderes som attraktive. Samtidig har aarhusianerne et billede af, at Syddjurs Kommune ligger langt ude på landet. Kommunikationen af muligheden for at komme tæt på de attraktive steder, uden at man behøver at komme langt ud på landet, er her central. 2 Landdistriktsprogrammet kategoriserer Syddjurs Kommune som en landkommune. Her deles Danmark op i 4 kommunetyper: Yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykommuner. Rapport l April

7 Nærheden til Aarhus kan samtidig være en udfordring for bosætningen i Syddjurs Kommune. Risikofraflytterne, der kan være på vej væk fra kommunen, er netop i højere grad orienteret mod Aarhus. Syddjurs Kommune afgav således knap 750 borgere til Aarhus Kommune i Og blandt de tilflyttere, der overvejede en alternativ bosætningskommune, er Aarhus Kommune den største konkurrent. Aarhus Kommunes planer om en ny by (www.nye.dk) med op mod indbyggere nord for Aarhus langs med Djurslandsmotorvejen vil givetvis skærpe denne konkurrence. Samtidig er det dog centralt, at risikofraflytterne i kommunen på mange måder ligner de potentielle tilflyttere i Aarhus på den måde, at det er unge (familier) som er klar til at flytte. Bosætningsstrategisk kan der således med fordel arbejdes på tiltag målrettet begge disse grupper. Hvis nærheden til Aarhus er det ene centrale parameter, der påvirker kommunens bosætning, er kommunens helt særegne natur det andet parameter, der må nævnes. Naturen er både for potentielle tilflyttere, tilflyttere og kommunens øvrige borgere i dag det klart mest attraktive ved kommunen. Det er ganske interessant, at også de tilflyttere, der placerer sig i den østlige del af kommunen, hvoraf mange pendler til Aarhus vægter naturen højt. Det er således ikke nødvendigvis kun dem, der flytter ud fx på Helgenæs, der vægter naturen. Dette indikerer, at naturen både kan være et attraktivt parameter for dem, som ønsker at bo midt i den, og for dem som ønsker et rekreativt bagland i relativ nærhed, men stadig ønsker at være tæt på Aarhus. Vender vi blikket mod det interne niveau, er det en generel konklusion at kommunens indbyggere er meget tilfredse med at bo i Syddjurs Kommune. Det gælder også tilflytterne, der især ser positivt på modtagelsen i lokalområdet. Kommunens modtagelse har de ikke det samme positive billede af. Der er således her et umiddelbart potentiale for at styrke fastholdelsen af tilflyttere ved at øge fokus på modtagelsen. Særligt udtalt for risikofraflytterne men også som et generelt resultat er det klart, at det parameter, som vurderes som kommunens største svaghed og det mindst attraktive, er, at folk anser det for meget besværligt at komme rundt i kommunen, eller til og fra kommunen, hvis man ikke har en bil. Indtrykket er, at der er langt til alt, og at den kollektive trafik er dårlig. Denne opfattelse er også meget udtalt blandt aarhusianerne, der ser netop denne barriere som det mindst attraktive ved kommunen. 2.1 Anbefalinger i forhold til bosætningsstrategien Samlet set står Syddjurs Kommune således i en gunstig situation sammenlignet med mange andre kommuner, som udfordres af et vigende befolkningstal. En aktiv bosætningspolitik, der formår at udnytte de styrker og muligheder, som er særlige for Syddjurs Kommune, kan sikre at den positive trend i tiltrækningen af nye borgere fastholdes og udbygges. I det følgende gives en række anbefalinger til, hvordan det kan ske. Tilflytningen til kommunen er i dag heterogen, når vi sammenligner de forskellige geografiske områder. Hvis tilflytningen skal styrkes anbefales det, at bosætningsstrategien netop tager højde for denne heterogenitet og målretter sin indsats mod bestemte tilflytningsområder og målgruppesegmenter. De to parametre, som er afgørende for bosætning i kommunen er dels den unikke natur og nærheden til Aarhus. Analysens resultater giver anledning til to oplagte bosætningssegmenter, som kommunen kan målrette sin indsat imod. Der eksisterer primært et ungt segment, med personer der måske netop har stiftet familie, og som bor og arbejder i Aarhus. Disse personer vil hovedsageligt være potentielle tilflyttere til den sydvestlige del af kommunen, og for dem vil resten af kommunen udgøre et attraktivt, rekreativt bagland, som kan udnyttes i Rapport l April

8 fritiden. Denne gruppe vil være tiltrukket af naturoplevelsen og kender måske allerede de attraktive muligheder i Syddjurs, men vægter samtidig nærheden til Aarhus højt. Samtidig eksisterer der et sekundært, ældre segment af potentielle tilflyttere, som i højere grad ønsker at flytte ud i umiddelbar nærhed af naturen fx i et sommerhus til helårsbeboelse el. Disse er knap så bundet af den umiddelbare nærhed til Aarhus. Ift. til denne gruppe handler det om at markedsføre muligheden for at realisere drømmen om den naturnære bolig, når nærheden til arbejdspladsen ikke længere er så vigtigt og børnene er flyttet hjemmefra. Kendskabet til Syddjurs Kommune er som nævnt meget lavt blandt aarhusianerne. På trods af dette hentes op mod tilflyttere årligt i Aarhus. Der er således et stort tilflytningsmæssigt potentiale blot ved at øge kendskabet samtidig med at man naturligvis markedsfører sig direkte overfor de potentielle tilflyttersegmenter i Aarhus. Denne branding skal målrettes den enkelte målgruppe. Ift. den yngre målgruppe skal det kommunikeres, at Syddjurs Kommune giver mulighed for at være tæt på naturen og en række unikke rekreative muligheder samtidig med, at man ikke er langt ude på landet. Man skal således markedsføre mulighed for at være tæt på den attraktive natur i kommunen, som aarhusianerne kender, og samtidig at man kan bevare nærheden til storbyen. Ift. den ældre målgruppe vil det være oplagt at fokusere mere specifikt fx på personer med sommerhus i kommunen, som kan være potentielle helårs tilflyttere. Den kollektive trafik er det helt centrale tema, når blikket vendes mod det ikke attraktive i kommunen i dag. En bedre offentlig transport vil således ikke bare øge attraktiviteten for potentielle tilflyttere men også være med til at fastholde risikofraflytterne. Mens fokus helt klart bør være på kommunikationen af, at man godt kan flytte til Syddjurs uden at være langt ude på landet, så vil en styrkelse af den offentlige transport understøtte dette budskab. Dette kunne sammentænkes med et øget fokus på transport fra kommunens bosætningsmæssige centre og ud i de rekreative områder fx nationalparken. Dette ville styrke ideen om muligheden for bo bynært og samtidig udnytte kommunens rekreative bagland også uden at egen bil er en nødvendighed. Vendes blikket mod risikofraflytterne, så er det som nævnt en central konklusion, at dette segment i høj grad ligner de potentielle tilflyttere uden for kommunen. Dette giver muligheden for at sammentænke tiltag rettet mod det yngre potentielle tilflyttersegment i Aarhus med tiltag rettet mod den unge del af befolkningen, som overvejer at flytte væk. Ideen om at kunne bo bynært evt. uden at egen bil (eller 2) er nødvendig vil også appellere til denne gruppe. Det attraktive alternativ for en ung børnefamilie i Aarhus Kommune vil også være et attraktivt alternativt for de unge børnefamilier i kommunen, som måske alligevel ønsker at flytte i noget større og derfor overvejer at flytte fra kommunen. Rapport l April

9 3. TO VINKLER PÅ BOSÆTNING Der er overordnet set to komplementære synsvinkler, når målet er at styrke bosætningen i kommunen. På den ene side kan tilflytningen styrkes ved at fokusere på at tiltrække nye borgere fra andre kommuner. På den anden side kan fraflytningen begrænses ved at fokusere på at fastholde kommunens borgere. Der er naturligvis et tæt sammenspil mellem disse to, og mange strategier vil have begge som mål, men analytisk er der grund til at sondre mellem de to niveauer, da tilflytningsproblematikken opererer på et eksternt niveau, og fraflytningsproblematikken opererer på et internt niveau. Figur 3.1 viser til- og fraflytningen til Syddjurs Kommune de fire år, som kommunen har eksisteret. Der er i dag personer bosat i kommunen (Danmarks Statistik, 2011). Som det fremgår, dækker nettotilflytningen på henholdsvis 50 personer i 2009 og 186 personer i 2010 over en opadgående trend i tilflytningen og en svagt nedadgående trend i fraflytningen. Figur 3.1 Tilflytning og fraflytning 2007 til Antal personer pr. år Nettotilflytning Fraflytning Tilflytning -500 Kilde: Danmarks Statistik Dette er et centralt resultat af flere grunde. For det første er det klart, at Syddjurs Kommune har gunstigt udgangspunkt i arbejdet med at fremme tilflytningen og begrænse fraflytningen. Man skal således ikke knække kurven, men kan arbejde med at forstærke de eksisterende tendenser. For det andet er det centralt, at forholdsvis små nettobevægelser dækker over en samlet bevægelse på omkring personer årligt. Det betyder, at der eksisterer to forholdsvis store grupper af mennesker, hvis bosætningsbeslutning kan påvirkes. Internt kan risikofraflytterne, i form af de personer, som overvejer at fraflytte kommunen, påvirkes og eksternt kan de potentielle tilflyttere uden for kommunen påvirkes. Et centralt mål med denne analyse er at blive klogere på disse to grupper eller segmenter. Figur 3.2 opsummerer de to spor, som vil være gennemgående i analysen. Rapport l April

10 Figur Bosætningsanalyse 3.2 Udpegning af fokussegmenter Syddjurs Kommune Tilflytning Fraflytning Mål Tiltrækning Fastholdelse Segment i fokus Potentielle tilflyttere Risikofraflyttere Analytisk udfordring Hvem er de? Hvad kan tiltrække dem? Hvem er de? Hvad kan fastholde dem? Det ene helt centrale segment, som vil indgå i de to dele af analysen er således potentielle tilflyttere. I imageundersøgelsen er aarhusianerne blevet spurgt, hvor sandsynligt det er, at de på et tidspunkt kunne finde på at bosætte sig i Syddjurs Kommune. Figur 3.3 viser svarfordelingen. De personer, som svarer Slet ikke sandsynligt betegner vi afvisere. De angiver selv, at der ikke er nogen sandsynlighed for, at de kunne finde på at flytte til Syddjurs. Dem, som svarer mellem 1 og 10, åbner derimod døren på klem, fordi de angiver, at der er en sandsynlighed for lille eller stor at de kunne finde på at flytte til Syddjurs. Dette segment betegner vi potentielle tilflyttere. Rapport l April

11 Figur 3.3 Hvor sandsynligt er det, at du på et tidspunkt kunne finde på at bosætte dig i Syddjurs Kommune? 80% 70% 60% 50% 40% 40% Afvisere 30% Potentielle tilflyttere 20% 13% 11% 10% 5% 8% 10% 5% 2% 3% 2% 1% 0% Slet ikke sandsynligt Meget sandsynligt Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion Som det fremgår, er ca. 40 % af aarhusianerne afvisere, mens 60 % kan karakteriseres som potentielle tilflyttere. Tilsvarende viser Figur 3.4 borgerne i Syddjurs Kommunes svar på spørgsmålet om, hvor sandsynligt det er, at de flytter fra kommunen. De personer, som svarer, at der ikke er nogen sandsynlighed for, at de fraflytter kommunen, betegner vi kernebeboere. Dem, der åbner døren på klem og angiver en sandsynlighed mellem 1 og 10, betegner vi risikofraflyttere. Figur 3.4 Hvor sandsynligt er det, at du på et tidspunkt vil flytte fra Syddjurs Kommune til en anden kommune? 80% 70% 60% 50% 40% 70% Kernebeboere 30% 20% Risikofraflyttere 10% 9% 4% 5% 3% 2% 1% 1% 2% 2% 3% 0% Slet ikke sandsynligt Meget sandsynligt Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion Som det fremgår, kan 70 % af indbyggerne i Syddjurs Kommune betegnes som kerneboere, som slet ikke ser det som sandsynligt, at de vil flytte fra kommunen. Risikofraflytterne udgør således 30 %. I det følgende forfølges først det eksterne spor, der primært handler om tiltrækning af nye tilflyttere. Her fokuseres især på de potentielle tilflyttere og Syddjurs image. Dernæst forfølges det interne spor, der Rapport l April

12 primært handler om fastholdelse. Her er risikofraflytterne i fokus. De to vinkler på bosætningen og de to identificerede segmenter udgør således et tilbagevendende fokuspunkt i analysen. Rapport l April

13 4. DET EKSTERNE NIVEAU: TILFLYTTERE OG SYDDJURS IMAGE For at blive klogere på, hvem der kan påvirkes til at bosætte sig i Syddjurs Kommune, er det for det første interessant at se på tilflytningen til kommunen, som den ser ud i dag. Afsnit 4.1 til 4.3 behandler således tilflytterne til Syddjurs over de senere år. For det andet er det interessant at se nærmere på Syddjurs image uden for kommunen og de potentielle tilflytteres vurdering af kommunen, herunder barrierer og fordele ved at flytte dertil. Dette behandles i afsnit 4.4 og Hvem flytter til Syddjurs? Som vi har set, tiltrækker Syddjurs Kommune hvert år ca tilflyttere fra andre danske kommuner. Som det fremgår af figuren neden for, er 65 % af befolkningen i Syddjurs Kommune tilflyttere i den forstand, at de i løbet af deres liv er flyttet til Syddjurs Kommune. Heri medregnes også dem, som på et tidspunkt er flyttet fra kommunen og efterfølgende flyttet tilbage. Indfødte skal således i denne sammenhæng forstås som dem, der har boet i Syddjurs Kommune hele livet. Det betyder også, at børn af tilflyttere, som er født i Syddjurs Kommune, tæller som indfødte. Figur 4.1 Andelen af tilflyttere og indfødte 65% 35% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Tilflyttere Indfødte Kilde: Syddjurs Kommune Tilflytterne til Syddjurs Kommune kommer fra et bredt udsnit af danske kommuner, men de omkringliggende kommuner og især Aarhus Kommune er storleverandører. Faktisk har næsten en tredjedel af borgerne i Syddjurs Kommune i fortid i Aarhus Kommune. Tabel 4.1 viser fordelingen for samtlige tilflyttere i kommunen (alle år). Rapport l April

14 Tabel 4.1 Tilflytternes fraflytningskommune Kommune Andel af tilflyttere Antal* 1 Aarhus 45,4 % Norddjurs 11,9 % Randers 5,1 % Favrskov 3,6 % Skanderborg 2,2 % København 2,1 % Aalborg 1,4 % Viborg 1,4 % Silkeborg 1,3 % Horsens 0,9 % 249 Kilde: Syddjurs Kommune Note: * Personer i alt inkl. personer under 18. Hvem er det så, der vælger at rive teltpælene op og flytte til Syddjurs Kommune? For at undersøge dette, tegnes der i det følgende en profil af de nylige tilflyttere (den del af kommunens befolkning, som er flyttet til inden for de seneste 5 år), og denne gruppe sammenlignes med kommunens øvrige befolkning. Tabel 4.2 De nylige tilflytteres demografiske og socioøkonomiske profil Nylige tilflyttere Befolkning i øvrigt Kvinder/mænd* 49,5 % / 50,5 % 50,3 % / 49,7 % Gennemsnitsalder* 35 år 44 år Andel mellem 18 og 35 år* 36 % 11 % Andel gift (af 18+)* 43 % 61 % Andel i husstand med max 3 personer (af 18+)* 81 % 76 % Gennemsnitsindkomst (for 18+) ** kr kr Andel med videregående uddannelse (af 18+) ** 27 % 22 % Andel pensionister ** 10 % 24 % Beskæftigelsesfrekvens/Erhvervsfrekvens ** 69/74 77/80 Andel på kontanthjælp (af 18+) ** 3,5 % 1,6 % Kilde: Syddjurs Kommune 2011 og Danmarks Statistik Note: De nylige tilflyttere er defineret som personer, der er tilflyttet kommunen inden for de seneste fem år. * Tal fra 2011 ** Tal fra Som det fremgår, er tilflytterne yngre. Mere end hver tredje er således mellem 18 og 35 år mod kun godt 10 % i den øvrige befolkning. Færre er gift og flere bor i mindre husstande. Den yngre profil afspejler sig også i en lavere gennemsnitlig indkomst og lavere andel af pensionister. Tilflytterne har en lavere erhvervsfrekvens, hvilket skyldes, at flere er uddannelsessøgende. Den relativt lavere beskæftigelsesfrekvens, skyldes bl.a. at der eksisterer en større andel på kontakthjælp blandt tilflytterne. Det er dog stadig en meget lille del af tilflytterne. Rapport l April

15 4.2 Tilflytning til de forskellige dele af kommunen Der er således en ganske stor tilflytning til Syddjurs Kommune, men sker tilflytningen til hele kommunen eller er der særlige områder, som tiltrækker mange tilflyttere? Og hvor kommer de fra? Dette afsnit giver svar på disse spørgsmål ved at sammenligne kommunens 12 plandistrikter. Figur 4.2 viser hvordan de i alt indbyggere i kommunen, som er flyttet til inden for de seneste fem år, fordeler sig på plandistrikterne. Figur 4.2 Antal nylige tilflyttere i de enkelte plandistrikter Ebeltoft 1591 Hornslet 1084 Rønde-Ugelbølle 941 Ryomgård-Pindstrup 752 Mols-Helgenæs Kolind Ådalen Tirstrup-Balle Mørke Thorsager Feldballe Nimtofte Kilde: Syddjurs Kommune Som det fremgår, er det som forventeligt de folkerigeste distrikter, der også tager den største del af tilflytterne. Figur 4.3 viser, hvor stor en andel de nylige tilflyttere udgør af den samlede befolkning i hver af kommunens plandistrikter og tager dermed højde for størrelsesforskellen på distrikterne. Rapport l April

16 Figur 4.3 Andel nylige tilflyttere ift. den samlede befolkning Kommunen i alt Rønde-Ugelbølle Ryomgård-Pindstrup Nimtofte Tirstrup-Balle Feldballe Kolind Ebeltoft Hornslet Ådalen Thorsager Mørke Mols-Helgenæs 18,1% 20,9% 19,9% 19,3% 19,0% 18,7% 18,3% 18,0% 17,8% 16,3% 16,0% 15,9% 15,8% Kilde: Syddjurs Kommune ,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% Andelene ligger, som det fremgår, relativt ens med mellem 16 og 21 % nylige tilflyttere i hvert distrikt. Det er et centralt og interessant resultatet, at der således er tilflyttere til alle dele af kommunen, selvom det naturligvis er i de centre, hvor der i forvejen bor mange, at flest flytter til. Kaster vi imidlertid et nærmere blik på disse tilflyttere, ser vi, at der er forskel på, hvor de enkelte distrikter trækker deres tilflyttere fra. Aarhus Kommune udgør som nævnt hovedleverandøren af tilflyttere til kommunen, og dette gælder også for alle plandistrikterne med undtagelse af Tirstrup-Balle og Nimtofte, hvor Norddjurs Kommune leverer en større del af tilflytterne. Også Kolind og Ryomgård-Pindstrup henter ikke overraskende en stor den af deres tilflyttere i Norddjurs Kommune 3. 3 En detaljeret gennemgang af de vigtigste tilflytningskommuner for de enkelte plandistrikter findes i appendiks B (afsnit 7.2). Rapport l April

17 Figur 4.4 Illustration af primære tilflytningsstrømme til kommunen Som illustreret på kortet oven for kan man således tegne en linje igennem kommunen, og Norddjurs udgør en vigtig tilflytningskommune for distrikterne nordøst for linjen, mens Aarhus Kommune udgør den altdominerende leverandør sydvest for linjen. Der således forskel på, hvor tilflytterne kommer fra, men hvad karakteriserer i øvrigt tilflytterne i de forskellige områder af kommunen? Der er først og fremmest en forholdsvis stor aldersmæssig spredning, når vi sammenligner de nylige tilflyttere i hvert plandistrikt. Figur 4.5 Gennemsnitsalderen blandt de nylige tilflyttere Kommunen i alt Ebeltoft Mols-Helgenæs Tirstrup-Balle Thorsager Rønde-Ugelbølle Feldballe Hornslet Nimtofte Kolind Ådalen Ryomgård-Pindstrup Mørke 34,8 37,7 33,2 33,0 32,8 32,5 32,4 30,8 30,2 29,5 29,2 41,5 40,9 Kilde: Syddjurs Kommune Rapport l April

18 Som det fremgår, er gennemsnitsalderen markant højere blandt de nylige tilflyttere i Ebeltoft, Mols- Helgenæs og til dels Tirstrup-Balle. Dette bekræftes desuden af Figur 4.6, der viser andelen af pensionister blandt de nylige tilflyttere. Figur 4.6 Andelen af pensionister blandt de nylige tilflyttere Kommunen i alt Ebeltoft Mols-Helgenæs Tirstrup-Balle Nimtofte Rønde-Ugelbølle Hornslet Thorsager Feldballe Kolind Ryomgård-Pindstrup Mørke Ådalen 7,9% 7,8% 6,7% 5,7% 5,7% 5,6% 5,2% 4,5% 10,2% 10,7% 12,6% 15,0% 18,2% Kilde: Danmarks Statistik, % 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% Igen er der en markant forskel på distrikternes tilflyttere. Ebeltoft, Mols-Helgenæs samt Tirstrup-Balle har de højeste andele af pensionister og den højeste gennemsnitsalder. Figur 4.7 Illustration af tilflytternes aldersprofil Yngre tilflyttere Ældre tilflyttere Som illustreret på kortet ovenfor tegner der sig således et billede af, at den sydøstlige del af kommune i højere grad trækker ældre tilflyttere, mens den vestlige del af kommunen trækker yngre tilflyttere. Rapport l April

19 Ser vi på tilflytternes pendling, fremkommer endnu et interessant men dog også forventeligt resultat. Figur 4.8 viser andelen af de beskæftigede nylige tilflyttere, der arbejder inden for kommunegrænsen. Figur 4.8 Andel af beskæftigede tilflyttere, som arbejder inden for Syddjurs Kommune Kommunen i alt Ebeltoft Tirstrup-Balle Thorsager Mols-Helgenæs Feldballe Mørke Kolind Ådalen Nimtofte Ryomgård-Pindstrup Rønde-Ugelbølle Hornslet 37,5% 40,9% 40,8% 38,8% 37,8% 36,2% 35,8% 35,7% 33,8% 30,1% 27,8% 49,2% 47,2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik, Note: Da den nyeste tilgængelige pendlingsstatistik på dette deltaljeringsniveau er fra 2008, vises andelen blandt indbyggerne, som er flyttet til kommunen i 2005, 2006 og Som det fremgår, er der en betydelig forskel mellem distrikternes tilflyttere. Mens knap halvdelen af tilflytterne i Ebeltoft arbejder inden for kommunen, gør det sig kun gældende for ca. 30 % i Hornslet og Rønde-Ugelbølle. Figur 4.9 viser den andel af de beskæftigede tilflyttere, der arbejder i Aarhus Kommune. Rapport l April

20 Figur 4.9 Andel af beskæftigede tilflyttere, som arbejder i Aarhus Kommune Kommunen i alt Hornslet Rønde-Ugelbølle Mørke Thorsager Kolind Feldballe Ryomgård-Pindstrup Ådalen Mols-Helgenæs Nimtofte Tirstrup-Balle Ebeltoft 40,9% 48,2% 45,9% 43,2% 40,8% 39,7% 38,5% 38,0% 37,2% 36,9% 31,7% 29,1% 55,2% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik, Note: Da den nyeste tilgængelige pendlingsstatistik på dette deltaljeringsniveau er fra 2008, vises andelen blandt indbyggerne, som er flyttet til kommunen i 2005, 2006 og Som det fremgår, ses den omvendte tendens. Der er således ikke overraskende en klar sammenhæng mellem distriktets geografiske placering og andelen af tilflyttere, som pendler til Aarhus Kommune. Mest overraskende er det, at Ådalen har den femte laveste andel tilflyttere, som pendler til Aarhus Kommune. Figur 4.10 Illustration af tilflytternes pendlingszoner i forhold til Aarhus B A B C Som illustreret på kortet kan man således inddele kommunen i en række pendlingszoner for tilflyttere. I A- zonen pendler en meget stor del af tilflytterne til Aarhus, mens en mindre del arbejder inden for kommunegrænsen. I B-zonen er de to andele omtrent lige store. I C-zonen pendler kun en lille del til Aarhus og en stor andel arbejder inden for kommunen. Rapport l April

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016 Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Potentialer for tiltrækning og fastholdelse af borgere 2 3 4 Grundlæggende analysespørgsmål Hvad får folk til at flytte på landet? Hvad får folk til at blive boende

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

FLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE

FLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE FLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE Randers Kommune Rapport Flytteundersøgelsen Fremtidens tilflyttere kommer fra Herning og Viborg Aarhus og nabokommuner er i tilbagegang. Fraflytterne: Flytter pga. uddannelse

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014 Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Rapport Juni 2014 Indledning Introduktion til rapporten Esbjerg Kommune ønsker viden om, hvordan forskellige målgrupper opfatter kommunen. Det skal styrke Esbjerg Kommune

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

MARIAGER IMAGEANALYSE

MARIAGER IMAGEANALYSE MARIAGER IMAGEANALYSE RAPPORT OKTOBER 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 MÅLGRUPPENS BESØG I MARIAGER Side 6 3 MÅLGRUPPENS SYN PÅ MARIAGER Side 14 2 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I dette

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

SCULPTURE BY THE SEA 2011

SCULPTURE BY THE SEA 2011 SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE TILFLYTTERANALYSE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne ud i oplandet D en 26. juni 2014 Mens det for en del yder- og landkommuner kan være en udfordring at tiltrække nye borgere generelt, kan det være en særlig

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne September 2015 Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne Sammenlignet med resten af landet er yderkommunerne væsentligt bedre til at holde en nær kontakt til virksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Realdania Baggrundsrapport til Udviklingsstrategi 2030 August 2014 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

TNS Gallup - Public Næstved Kommune

TNS Gallup - Public Næstved Kommune TNS Gallup - Public Næstved Kommune Kommunalomdømmeanalyse Oktober 2008 Public Metode 2 Den kommunale omdømmeanalyse er gennemført for Næstved Kommune. Undersøgelsen er gennemført som en repræsentativ

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 40-59 årige og de 60-79 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen

Læs mere

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012 Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens

Læs mere

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte

Læs mere

THE TALL SHIPS RACES 2013

THE TALL SHIPS RACES 2013 THE TALL SHIPS RACES 2013 RAPPORT GÆSTEANALYSE JULI 2013 Indhold INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES BEGIVENHEDEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune

Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune Introduktion Som en del af Handleplanen for vækstinitiativer i 2015/2016 blev det aftalt, at der skulle udarbejdes

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Åboulevarden 80 Telefon 8732 3334 Postboks

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 78% (7 besvarelser ud af 9 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Pendling fra omegnskommunerne

Pendling fra omegnskommunerne Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Flytteanalyser og bosætning

Flytteanalyser og bosætning Flytteanalyser og bosætning Thomas Jensen, COWI (toje@cowi.dk) Aalborg, 19. juni 2014 1 Intro Lidt om mig selv Civilingeniør i byplanlægning Arbejder i COWI Aalborg: - Digitale kommuneplaner - Letbaner

Læs mere

UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade Aarhus C

UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade Aarhus C UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk T: 89 40 43 12 INDSAMLING OG ANALYSE AF DATA CFK

Læs mere

Randers Kommune Brugertilfredshed 2008. Skole & fritidsordning

Randers Kommune Brugertilfredshed 2008. Skole & fritidsordning Randers Kommune Brugertilfredshed 2008 Skole & fritidsordning Indhold 1 2 Introduktion Sammenfatning 3 5 3 Skole 4 Fritidsordning (SFO, fritidshjem og fritidsklub) 27 5 Bilag 36 6 2 1. Introduktion Randers

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere