Midtvejsevaluering. Projekt Efterværn Tilbage til fremtiden

Transkript

1 Midtvejsevaluering Projekt Efterværn Tilbage til fremtiden Sommer 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og resume... 4 Indledning... 4 Resumé... 5 Del 1: Evaluering af de unges og medarbejdernes oplevelse af Projekt Efterværn på baggrund af spørgeskemaundersøgelser De unges oplevelser af projektet... 6 Generel oplevelse af projektet... 6 Om hjælp til økonomien... 8 Om hjælp til uddannelse eller beskæftigelse... 9 Om hjælp til bolig... 9 Om netværk og relationsdannelse...10 Om fokus på kost og motion...11 Om selvværd og overskud...11 Om dårlige vaner...12 Om status-updates...12 Om fællesarrangementer og Efterværns venner...12 Supplerende kommentarer Medarbejdernes oplevelser af projektet...16 Generel oplevelse af projektet...16 Om selvstændiggørelse og af-institutionalisering af de unge...19 Om samarbejdet mellem Randers Kommune og de unge...20 Effekt i forhold til at reducere misbrugsproblemer og kriminalitet blandt de unge...20 Om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder...21 Økonomi og boligforhold...22 Netværk og relationer...22 De unges fysiske og psykiske helbred og personlige overskud...23 De udviklede værktøjer...24 Om brugen af kontaktpersoner...27 Om fællesarrangementer...27 Om følgegruppen...27 Om Efterværns Venner...28 Del 2: Evaluering af kvantitative dataregistreringer

3 Antal unge i projektet...29 Etableret i egen bolig...29 Fællesarrangementer...29 Fælles træning...29 Fokus på de unges økonomi...29 Følgegrupper...30 Mulighedskatalog...30 Journalgennemgangsskema...30 Status-updates...30 Samlede resultater af status-updates...30 Overordnede profiler...30 Økonomiske forhold...31 Arbejde og uddannelse...32 Bolig...32 Familierelationer...33 Relation til plejefamilie og/eller institution...33 Venskaber og sociale netværk...34 Sundhed...35 Mentalt overskud...35 Misbrugsmæssige forhold...36 Kriminalitet...36 Bilag 1: Populationsbeskrivelse...37 Populationen De unge i projektet...37 Populationen Medarbejdere i Randers Kommune med relation til projektet JC/THM/KH/AR 3

4 1. Indledning og resume Indledning Denne midtvejsevaluering af Projekt Efterværn Tilbage til fremtiden er gennemført på baggrund to spørgeskemaundersøgelser med henholdsvis de unge i projektet og medarbejdere i Randers Kommune med tilknytning til projektet. Endvidere er der inddraget relevante kvantitative registreringer foretaget undervejs i projektet af de to projektmedarbejdere. I første del af midtvejsevalueringen præsenteres evalueringen af de unges og medarbejdernes oplevelser af projektet. Evalueringen er foretaget på baggrund af spørgeskemaundersøgelser. I anden del af midtvejsevalueringen præsenteres evalueringen af de kvantitative registreringer, der er foretaget undervejs i projektet. Anden del indeholder blandt andet en evaluering af resultaterne af de gennemførte status-updates. 4

5 Resumé I det følgende præsenteres midtvejsevalueringens hovedpointer. For en nærmere beskrivelse henvises til de efterfølgende kapitler. Der er overordnet set meget stor tilfredshed med projektet både blandt de unge og blandt medarbejderne i Randers Kommune. Alle medarbejdere mener overordnet set, at Projekt Efterværn har styrket det samlede Efterværnstilbud, som Randers Kommune tilbyder de unge i målgruppen. Alle de unge synes godt om at være med i projektet og angiver at projektet har haft en positiv betydning for deres tilværelse. Det er især kontakten til de to projektmedarbejdere, Lea og Frank, der fremhæves af de unge. Medarbejderne fremhæver ligeledes den tætte kontakt mellem projektmedarbejderne og de unge, som den primære årsag til projektets positive resultater. Flere medarbejdere pointerer dog at, der er behov for flere ressourcer og mere tid til den enkelte unge, hvis projektet skal nå flere unge i målgruppen. Mere specifikt oplever de unge og medarbejderne, at projektet har medvirket til at skabe bedre boligforhold, uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for de unge. De gennemførte fællesarrangementer, Efterværns Venner og status-updates vurderes af medarbejdere og de unge til overvejende at være positive oplevelser for de unge og har dermed haft en positiv effekt. I forhold til de unges sociale netværk, relationsdannelse samt fokus på kost og motion har projektet, ifølge de unge, i mindre grad kunnet støtte de unge. Medarbejderne oplever dog, at projektet i højere grad har styrket de unges selvstændiggørelse, samt sociale relationer/netværk. Blandt medarbejderne er der stor tilfredshed med det udviklede mulighedskatalog, hvor særligt statusupdates fremhæves som et effektivt værktøj. Der er dog kun en mindre del af medarbejderne, der anvender det udviklede journalgennemgangsskema i hverdagen. Målsætningen herom er samlet set - dermed ikke tilstrækkeligt opfyldt endnu. En stor del af medarbejderne har ikke kendskab til følgegruppens virke og flere oplever, at den fungerer mindre tilfredsstillende. De kvantitative dataregistreringer viser, at antallet af unge, der er omfattet af projektet, er markant under det oprindelige forventede antal, hvorfor der ikke er etableret en ung-følgegruppe. Flere af projektets målsætninger er dog allerede opfyldt herunder de unges etablering i egen bolig, fællesarrangementerne, fælles træning, fokus på de unges økonomi og udvikling af mulighedskatalog. 5

6 Del 1: Evaluering af de unges og medarbejdernes oplevelse af Projekt Efterværn på baggrund af spørgeskemaundersøgelser 2. De unges oplevelser af projektet Generel oplevelse af projektet De unge er overordnet set meget tilfredse med at deltage i Projekt Efterværn. 80 pct. angiver at de synes meget godt om at være med, mens de resterende 20 pct. synes det er godt, jf. tabel 1. Tabel 2.1: Hvad synes du overordnet set om at være med i Projekt Efterværn? Abs. Pct. Meget godt 8 80% Godt 2 20% Ikke så godt 0 0% Dårligt 0 0% Basis 10 Om projektet siger de unge blandt andet: Jeg synes at projektet er mega fedt, da man kan få hjælp til mange af de ting man ikke selv ville kunne overskue. Frank og Lea er fantastiske at være sammen med og meget opløftende :) Det er rigtig fedt, at efterværnet er blevet til noget! Det hjælper med rigtig mange ting (bank, husleje, kontanthjælp osv.) og man ved at man altid kan komme til Frank og Lea :) De er meget gode til at hjælpe og lytte Lea og Frank er nogle dejlige mennesker 67 pct. af de unge, der har besvaret skemaet, oplever, at projektet har haft stor positiv betydning for dem og har medvirket til at gøre deres liv bedre. 33 pct. angiver at projektet har medvirket til at deres liv på nogle områder er blevet bedre, jf. tabel 2.2. Det er især mulighederne for at deltage i arrangementer, samt at der er kontaktpersoner at tale med og som kan hjælpe med konkrete problemstillinger i dagligdagen, der fremhæves som de primære årsager til at projektet har haft en positiv effekt. 2.2: Hvilken betydning har Projekt Efterværn haft for dit liv? Abs. Pct. Det har haft stor positiv betydning og gjort mit liv bedre 6 67% Det har været ok og mit liv er på nogle områder blevet bedre 3 33% Det har haft negativ betydning og gjort mit liv dårligere 0 0% Det har ikke haft nogen betydning 0 0% Basis 9 6

7 Tabel 2.3 viser hvilke konkrete faktorer i efterværnsindsatsen de unge især har været glade for. Her fremhæves især kontakten til Lea og Frank, samtaler om den unges liv, aktiviteterne med Efterværns Venner samt støtte til at finde/fastholde en bolig. Også det sociale omkring fællesarrangementer samt netværksdannelsen fremhæves af flere af de unge. 2.3: Hvilke ting i efterværnsindsatsen har du især været glad for? Abs. Pct. Støtte til at finde eller fastholde en bolig 8 89% Støtte til at finde eller fastholde et arbejde 3 33% Støtte til at starte på eller fastholde en uddannelse 2 22% Støtte til at komme ud af eller begrænse misbrug eller kriminalitet 0 0% Støtte til at få bedre styr på min økonomi 3 33% Støtte til klare praktiske ting i min bolig 2 22% Støtte til at få mere fokus på kost og motion i dagligdagen 2 22% Støtte til at få professionel hjælp i form af psykolog, yderligere støtte i form af 3 33% kontaktperson eller andet Støtte til at fastholde kontakt til anbringelsessted (plejefamilie, institution mm. ) 1 11% Støtte i forhold til netværk (forbedre/fastholde et godt forhold til den biologiske familie, 1 11% venner mm.) At jeg har fået nye venner 7 78% Kontakten til Lea og frank 9 100% Fællesarrangementer 7 78% Aktiviteter med Efterværns venner 8 89% Samtaler om mit liv, håb og drømme for fremtiden 8 89% Andet: 0 0% Basis 9 7

8 De unges tilfredshed med projektet afspejles ydermere af, at kun én af de unge har angivet, at der er noget der har været skuffende ved indsatsen, jf. tabel 2.4. Denne bruger er skuffet over ikke at have fået nogle nye venner gennem projektet. 2.4: Hvilke ting i efterværnsindsatsen har du været skuffet over? Abs. Pct. For lidt støtte til at finde eller fastholde en bolig 0 0% For lidt støtte til at finde eller fastholde et arbejde 0 0% For lidt støtte til at starte på eller fastholde en uddannelse 0 0% For lidt støtte til at komme ud af eller begrænse misbrug eller kriminalitet 0 0% For lidt støtte til at få bedre styr på min økonomi 0 0% For lidt støtte til at klare praktiske ting i min bolig 0 0% For lidt støtte til at få mere fokus på kost og motion i dagligdagen 0 0% For lidt støtte til at få professionel hjælp i form af psykolog, yderligere støtte i form af 0 0% kontaktperson eller andet For lidt støtte til at at fastholde kontakt til anbringelsessted (plejefamilie, institution mm.) 0 0% For lidt støtte i forhold til netværk (forbedre/fastholde et godt forhold til den biologiske 0 0% familie, venner mm.) At jeg ikke har fået nye venner 1 11% Kontakten til Lea og frank 0 0% Fællesarrangementer 0 0% Aktiviteter med Efterværns venner 0 0% Samtaler om mit liv, håb og drømme for fremtiden 0 0% Andet: 6 67% Ubesvaret 2 22% Basis 9 De resterende unge har ikke angivet, at de er skuffet over noget, men har derimod tydeligt tilkendegivet i fritekstfeltet, at de er meget tilfredse med projektet: Der er jo slet ikke noget at være ked af her i efterværnet. Jo så skulle det jo lige være Franks dårlige humor (: Jeg har generelt set ikke været skuffet over noget, som har haft tilknytning til Lea og Frank Intet - de gør det rigtig godt Synes generelt ikke der er noget, jeg er skuffet over Jeg synes ikke, der har været noget, jeg har spurgt om, som de ikke har hjulpet mig med Om hjælp til økonomien Af de unge, der har haft behov for hjælp til at få økonomien til at hænge sammen, angiver 6 ud af 7, at de i høj grad eller i nogen grad oplever, at projektet har hjulpet dem hermed. En oplever, at projektet kun i mindre grad har medvirket hertil, jf. tabel

9 2.5: Har Projekt Efterværn hjulpet dig med at få din økonomi til at hænge Abs. Pct. sammen? I høj grad 1 13% I nogen grad 5 61% I mindre grad 1 13% Jeg har ikke haft behov for støtte på dette område 1 13% Basis 8 Om hjælp til uddannelse eller beskæftigelse 56 pct. af de unge oplever, at Projekt Efterværn har været en stor hjælp i forhold til at komme i gang med en uddannelse eller finde et arbejde. 33 pct. oplever ikke at projektet har været en hjælp på dette område, mens 11 pct. ikke har haft behov for hjælp, jf. tabel 2.6. Tabel 2.6: Har Projekt Efterværn hjulpet dig med at komme i gang med en uddannelse eller Abs. Pct. finde et arbejde? Ja, projektet har været en stor hjælp 5 56% Projektet har gjort noget, men kunne godt have hjulpet mere 0 0% Nej, projektet har ikke hjulpet med på dette område 3 33% Jeg har ikke haft behov for støtte på dette område (jeg havde et arbejde eller var i gang med 1 11% uddannelse, da jeg startede i projektet) Basis 9 Om hjælp til bolig Blandt de 4 unge i projektet, der har haft behov for støtte til at finde en bolig, og som har besvaret skemaet, angiver 3 af dem at de i høj eller nogen grad oplever, at projektet har været en hjælp. Èn oplever at projektet kun i mindre grad har været en hjælp, jf. tabel 2.7. Tabel 2.7: Har Projekt Efterværn hjulpet dig med at få en bolig? Abs. Pct. I høj grad 1 13% I nogen grad 2 25% I mindre grad 1 13% Jeg har ikke haft behov for støtte på dette område 4 50% Basis 8 9

10 Alle de unge, der har haft brug for hjælp til at klare praktiske opgaver i hverdagen, oplever at Projekt Efterværn i nogen grad har hjulpet dem hermed, jf. tabel : Har Projekt Efterværn hjulpet dig med at klare praktiske ting i din bolig (indkøb, Abs. Pct. praktiske opgaver mv.)? I høj grad 0 0% I nogen grad 4 50% I mindre grad 0 0% Jeg har ikke haft behov for støtte på dette område 4 50% Basis 8 Om netværk og relationsdannelse I forhold til om Projekt Efterværn har støttet den unge i forhold til at skabe/opretholde et godt forhold til familie, plejefamilie, venner eller anbringelsessted, har 61 pct. af de unge ikke haft behov for denne støtte. 26 pct. angiver, at de slet ikke eller kun i mindre grad oplever, at projektet har ydet støtte på dette område. En afgiver dog, at dette hænger sammen med eget ønske om ikke at have kontakt. 13 pct. angiver at projektet i nogen grad har ydet støtte jf. tabel 2.9. Tabel 2.9: Har projekt efterværn støttet dig i forhold til at skabe/opretholde et godt forhold Abs. Pct. til din familie, venner og plejefamilie/tidligere anbringelsessted? I høj grad 0 0% I nogen grad 1 13% I mindre grad 1 13% Slet ikke 1 13% Jeg har ikke haft behov for støtte på dette område 5 61% Basis 8 1/3 af de unge oplever, at Projekt Efterværn i høj grad eller nogen grad har gjort det nemmere for dem at opbygge netværk. 22 pct. oplever at dette i mindre grad er tilfældet. Samtidig har 45 pct. ikke haft behov for støtte hertil, jf. tabel Tabel 2.10: Har Projekt Efterværn gjort det nemmere for dig at få nye venner og opbygge Abs. Pct. netværk? I høj grad 1 11% I nogen grad 2 22% I mindre grad 2 22% Jeg har ikke haft behov for støtte på dette område 4 45% Basis 9 10

11 Om fokus på kost og motion 62 pct. af de unge oplever, at projektet i nogen eller mindre grad har øget deres fokus på kost og motion. 38 pct. har ikke oplevet behov for støtte hertil, jf. tabel Tabel 2.11 Har Projekt Efterværn hjulpet dig til at få mere fokus på kost og motion i Abs. Pct. dagligdagen? I høj grad 0 0% I nogen grad 4 50% I mindre grad 1 12% Jeg har ikke haft behov for støtte på dette område 3 38% Basis 8 Om selvværd og overskud Alle de unge angiver, at Projekt Efterværn enten har haft stor positiv betydning eller positiv betydning for deres selvværd og deres personlige overskud i hverdagen, jf. tabel Tabel 2.12: Hvilken betydning har Projekt Efterværn haft for dit selvværd og dit overskud i Abs. Pct. hverdagen? Stor positiv betydning 4 50% Positiv betydning 4 50% Negativ betydning 0 0% Ingen betydning 0 0% Basis 8 I relation hertil tilføjer nogle af de unge blandt andet følgende: *jeg+ havde det virkelig dårligt før, har fået det bedre nu, selvom der er nogle dårlige dage *Det+ har været godt at have en at læsse af ved, for tanker der fylder. Og bare til at snakke om ting man ikke lige drøfter med veninderne 11

12 Om dårlige vaner 75 pct. af de unge har ikke haft behov for støtte til at slippe af med dårlige vaner som fx kriminalitet eller misbrugsproblemer. De resterende 25 pct. angiver dog, at de ikke oplever, at Projekt Efterværn har hjulpet dem i forhold til disse problemer, jf. tabel Det angives ikke, om de har gjort projektmedarbejderne opmærksomme på problemerne og søgt hjælp. Tabel 2.13: I hvilken grad har Projekt Efterværn hjulpet dig af med dårlige vaner Abs. Pct. som fx kriminalitet, overforbrug af alkohol eller stoffer eller andet? I høj grad 0 0% I nogen grad 0 0% I mindre grad 0 0% Slet ikke 2 25% Jeg har ikke haft behov for støtte på dette område 6 75% Basis 8 Om status-updates De status-updates som de unge udfylder i samarbejde med projektmedarbejderne opleves overordnet set som positive. 88 pct. angiver, at anvendelsen af status-updates giver et godt eller ok billede af den unges situation på det givne tidspunkt. Én oplever, at de er ligegyldige, jf. tabel Tabel 2.14: Hvad synes du om de status-updates som du udfylder i samarbejde med Lea Abs. Pct. eller Frank? De giver et godt billede af min situation 5 63% De giver et ok billede af min situation 2 25% De giver et dårligt billede af min situation 0 0% De er ligegyldige 1 12% Basis 8 I tillæg til tabel 2.14 angiver en af de unge at: *Der+er mange af de ting man svare på som er svære at forholde sig til eller svare korrekt på, da svarmulighederne ikke giver mulighed for at tilføje kommentarer. Om fællesarrangementer og Efterværns venner De unge er overordnet set meget glade for at deltage i de fællesarrangementer Projekt Efterværn arrangerer. Kun 13 pct. deltager ikke i fællesarrangementerne. Af dem der deltager i arrangementerne angiver alle, at de synes enten godt eller meget godt om at deltage, jf. tabel

13 Tabel 2.15: Hvad synes du om at deltage i fællesarrangementer med Projekt Abs. Pct. Efterværn? Meget godt 7 88% Godt 1 13% Ikke så godt 0 0% Dårligt 0 0% Deltager ikke i fællesarrangementer 1 13% Basis 9 Om fællesarrangementer siger de unge blandt andet: Super spændende og rart at være sammen med andre, der har nogenlunde samme baggrund som en selv. * +når jeg kan komme med, synes jeg, det er rigtig hyggeligt. Man lærer alle at kende, og man opbygger et rigtig godt tillidsnet til Frank og Lea Det er altid så hyggeligt At der til tider deltager frivillige fra Efterværns Venner i fællesarrangementerne opleves ligeledes positivt, jf. tabel Tabel 2.16: Hvad synes du om, at der nogen gange er frivillige fra Efterværns Venner med Abs. Pct. til fællesarrangementer? Det kan jeg godt lide 7 88% Det er jeg ligeglad med 1 12% Det kan jeg ikke lide 0 0% Jeg deltager ikke i fællesarrangementer 0 0% Basis 8 At der som supplement til de kommunalt finansierede tilbud tilbydes gratis arrangementer sponsoreret af private partnere opleves ligeledes positivt, jf. tabel Om dette siger en af de unge: Det er rart at vide, at det ikke kun er kommunen, der støtter op om vores projekt, og det giver mange spændende oplevelser, som mange af os ikke kunne have haft råd til, hvis ikke det var gratis at deltage. 13

14 Tabel 2.17: Hvad synes du om, Projekt Efterværn nogle gange tilbyder gratis arrangementer, Abs. Pct. som er blevet givet som gave fra eks. teater, en privatperson eller Randers FC i stedet for fra kommunen? Det kan jeg godt lide 6 75% Det er ok 1 13% Det kan jeg ikke lide 0 0% Jeg deltager ikke i disse arrangementer 0 0% Ved ikke 1 13% Basis 8 Flertallet af de unge oplever ikke, at projektet har nogen betydning for kontakten til den unges familierådgiver. 38 pct. oplever dog at det har en positiv effekt, jf. tabel Tabel 2.18: Gør Projekt Efterværn det nemmere eller sværere at have kontakt til Abs. Pct. din familierådgiver? Eller har det ingen betydning? Nemmere 3 38% Ingen betydning 5 62% Sværere 0 0% Basis 8 Supplerende kommentarer Som afslutning på spørgeskemaet fik de unge mulighed for selv at tilføje kommentarer til projektet. Overordnet set er det oplevelsen, at de unge er meget tilfredse med projektet og med kontakten til de tilknyttede projektmedarbejdere. Følgende citater illustrerer dette: Efterværnet er et rigtig godt tilbud til unge. Man lærer nemmer, hvordan en hverdag ser ud, når man bor for sig selv, og man lærer også, hvordan man gør med økonomien. Og i det hele taget er det bare rart at have én at snakke med, når man ikke har familien. Det er altid rart med lidt ekstra støtte til de forskellige ting *Det+har været en super spændende mulighed for mig at være med i projektet. [Det] har gjort, jeg har oplevet mange ting, jeg ikke kunne uden, og har været en stor hjælp indtil nu at være med. Så [jeg] håber da, at dette fortsat vil være en mulighed for tidligere anbragte unge i fremtiden. Igen vil jeg gerne sige, at jeg synes Frank og Lea er fantastiske mennesker, übercool, Peace out xd Projekt Efterværn! har i høj grad hjulpet mig, med at bo alene! Jeg har boet på opholdssteder og børnehjem størstedelen af mit liv. Så det at flytte ud for mig selv, var en stor udfordring, som jeg ikke havde lyst til at tage op. Men så kom jeg i efterværnet, og det hjalp en del. Man ved, at man altid kan, komme til Frank og Lea, uanset om det er godt eller skidt! Og de vil gøre 14

15 deres bedste for at hjælpe en! Derudover kan jeg rigtig godt lide, at de laver nogle ting med os unge, så vi ikke føler, at de "bare er nogle kommunefolk", men at de er her for at hjælpe os, og kun os! :) Nyder rigtig meget at tilbringe tid sammen med Lea og Frank. De er nogle rigtig dejlige mennesker og gør virkelig deres arbejde rigtig godt :) 15

16 3. Medarbejdernes oplevelser af projektet Generel oplevelse af projektet Der er blandt de medarbejdere, der har relation til Projekt Efterværn og som har besvaret det rundsendte spørgeskema, en helt klar oplevelse af, at projektet overordnet set er relevant for de unge i målgruppen, samt at det har medvirket til at skabe bedre muligheder for de unge i projektet. Alle medarbejdere angiver, at de i høj grad eller i nogen grad oplever, at projektet er relevant for de unge og 92 pct. angiver, at projektet efter deres oplevelse har medvirket til at skabe bedre muligheder for de unge., jf. tabel 3.1 og tabel 3.2. Tabel 3.1: I hvilket omfang oplever du, at Projekt Efterværn overordnet set er relevant for Abs. Pct. de unge i målgruppen? I høj grad 11 85% I nogen grad 2 15% I mindre grad 0 0% Uddyb: 1 8% Ubesvaret 0 0% Tabel 3.2: I hvilket omfang oplever du, at Projekt Efterværn overordnet set har medvirket til Abs. Pct. at skabe bedre muligheder for de unge i projektet? I høj grad 9 69% I nogen grad 3 23% I mindre grad 0 0% Ved ikke 1 8% Blandt de primære årsager til succesen fremhæves: De har fået mulighed for at netværke med andre unge i lignende situationer, og de har nogle ansvarlige voksenpersoner at læne sig op af, når tingene enten går godt eller skidt. Positivt at de [projektmedarbejderne] er opsøgende på de unge og tilbyder deltagelse i forskellige aktiviteter. En fremhæver dog, at projektet har brug for flere ressourcer, såfremt det skal lykkes at inkludere flere af de unge, der umiddelbart er i målgruppen: Jeg synes, medarbejderne gør det så godt de kan, men der er unge, som er umotiverede og ikke ønsker efterværn. Som jeg forstår projektet, så er der ikke pt. ressourcer til, at man ville 16

17 kunne fange disse unges interesser. Min oplevelse er, at de unge der er indskrevet i projektet har haft stor glæde og gavn af det. I tråd med ovenstående mener 92 pct. af medarbejderne ligeledes, at projektet i høj grad eller i nogen grad har haft en positiv betydning for de unge og medvirket til at skabe mere stabile rammer for dem, jf. tabel 3.3. Tabel 3.3: I hvilket omfang oplever du, at Projekt Efterværn overordnet set har haft en Abs. Pct. positiv betydning for de unge i projektet (herunder i forhold til at skabe stabile rammer)? I høj grad 4 30% I nogen grad 8 62% I mindre grad 0 0% Ved ikke 1 8% Det fremhæves af flere, at projektet ser ud til at være en succes, men at der er behov for flere ressourcer og mere tid til den enkelte unge. Det er den tætte kontakt mellem projektmedarbejderne og de unge, der fremhæves som den primære årsag til de positive resultater. Der er i nogen grad konstateret at rammerne for den unge er blevet bedre og at denne trives. Området kan styrkes ved en større frekvens af kontakt til den enkelte unge. Mere end alt andet har de individuelle samtaler Ung/kontaktperson haft en effekt. Det er her vi kan bygge de unge op, tale, udforske, videreudvikle vores relation. Her kunne der godt laves systematiske tiltag til afdækning af værdier, normer, ønsker, drømme mv. - ud fra et narrativt perspektiv. Det er her arbejdet sker. Flere ressourcer - mere tid sammen med de unge. Nogle unge har det fint med 3 timer, men andre har behov for mere.. Ressourcer til flere fælles arrangementer. Projektmedarbejdernes relation til de unge og måde at agere på over for dem fremhæves som nøglen til at rykke de unge og skabe de rammer de unge har brug for. Jeg tror, at det der gør, at projektet virker, er, at begge [projekt-]medarbejderne er engagerede og personlige, uden at blive private. De er gode til at være nærværende og empatiske, uden at det hele bliver for pædagogisk. De er ikke "unge med de unge", men de forsøger at indleve sig i og forstå deres hverdag - hvilket jeg synes, de gør fremragende. De løfter de unge op på et niveau, der ligger lige over, hvor de er, og det tror jeg, er med til at flytte dem. Deres forventninger er ikke urealistiske, men samtidig udfordrer de de unge. 17

18 Alle medarbejdere mener overordnet set, at Projekt Efterværn har styrket det samlede Efterværnstilbud som Randers Kommune tilbyder de unge i målgruppen, jf. tabel 3.4. Tabel 3.4: I hvilket omfang oplever du, at Projekt Efterværn overordnet set har Abs. Pct. styrket det samlede Efterværnstilbud som Randers Kommune tilbyder de unge i målgruppen? I høj grad 7 54% I nogen grad 6 46% I mindre grad 0 0% Det er især introduktionen af fast kontaktpersoner samt de mere faste rammer for Efterværnstilbuddet, der fremhæves som de primære årsager til at det samlede tilbud opleves som styrket i forhold til situationen inden projektet blev igangsat. Ved at have et kendt og samlet tilbud, og ved at vi ikke skal ud og finde en kontaktperson ved oprettelse af efterværn. Ved at vi har en specialiseret enhed, som kan træde til efter en relativ kort visitationsproces. En klar styrkelse, at vi med projektet er forpligtet til at tilbyde efterværn til alle tidligere anbragte. Styrkelsen ligger især i at centralisere efterværnsindsatsen frem for at løskøbe kontaktpersoner Blandt forslagne til initiativer, der kan styrke den fremadrettede efterværnsindsats fremhæves blandt andet fokus på øget samarbejde med andre aktører, herunder aktører som har kontakt med de unge inden de fylder 18 (fx Ungebasen og anbringelsessteder). En styrkelse vil være at arbejde på at forbedre samarbejdet med Ungebasen, der arbejder med unge i alderen Endvidere foreslås det, at der gøres en større indsats for at inkludere de unge, der ikke umiddelbart ønsker at være en del af den egentlige efterværnsindsats. Måske kan de unge, der ikke er i projektet have godt af at blive inviteret med til fællesaktiviteter. I forhold til medarbejdernes oplevelse af Projekt Efterværns betydning for deres arbejde med de unge er der lidt mere delte oplevelser. Godt 60 pct. mener, at projektet i høj grad eller i nogen grad opstiller 18

19 tilfredsstillende rammer for deres arbejde. 8 pct. svarer i mindre grad til spørgsmålet, mens 23 pct. svarer ved ikke, jf. tabel 3.5. Tabel 3.5: I hvilket omfang oplever du, at Projekt Efterværn opstiller tilfredsstillende Abs. Pct. rammer for dit arbejde med de unge? I høj grad 5 38% I nogen grad 3 23% I mindre grad 1 8% Ved ikke 3 23% Flertallet af medarbejderne er af den opfattelse, at projektet har styrket den interne netværksdannelse og videndeling inden for ungeområde i Randers Kommune, jf. tabel 3.6. Tabel 3.6: I hvilket omfang oplever du, at Projekt Efterværn har styrket Abs. Pct. netværksdannelsen og videndelingen inden for ungeområdet i Randers Kommune? I høj grad 4 31% I nogen grad 6 46% I mindre grad 2 15% Ved ikke 1 8% Om selvstændiggørelse og af-institutionalisering af de unge 86 pct. af medarbejderne oplever, at Projekt Efterværn overordnet set har styrket selvstændiggørelsen og afinstitutionaliseringen af de unge i projektet. Tabel 3.7: I hvilket omfang oplever du, at Projekt Efterværn overordnet set har styrket Abs. Pct. selvstændiggørelsen og afinstitutionaliseringen af de unge i projektet? I høj grad 2 14% I nogen grad 10 72% I mindre grad 0 0% Ved ikke 2 14% Basis 14 For at kunne styrke dette område yderligere peger flere på, at der er behov for flere medarbejderressourcer, således at der bliver mere tid til den enkelte unge. Personalet har ikke nok tid til den enkelte unge. Der bør tilgå yderligere personaleressourcer, såfremt at omfanget samt kvaliteten skal højnes. 19

20 Endvidere fremhæves det, at: Strukturen kunne være mere effektiv i projektet. Det kunne være interessant at redefinere, hvorledes vi løser vores opgave! 2-3 timer om ugen, er ofte for lidt, og ofte for meget. Vi har i øjeblikket ikke timer nok 1 til 1, til at dække behovet. Større frihed i valg af metode - til hver enkelt ung (adresser, regninger, jobløsninger) målsætningen om at få de unge i fast bolig, og job/udd. anser jeg for problematisk - kulturdiskurs som lever sit eget liv, og ikke er ude på at selvstændiggøre unge og deres ønsker. Meget kunne uddybes! Om samarbejdet mellem Randers Kommune og de unge Det er oplevelsen blandt de medarbejdere, der har daglig kontakt med de unge, at kontaktpersonordningen er med til at gøre de unge mere trygge ved kontakt til kommunen, idet de i højere grad møder et kendt ansigt, når de henvender sig. Kontaktpersonordningen opleves således at have medvirket til at skabe en fælles indgang til kommunen for de unge i projektet, jf. tabel 3.8. Tabel 3.8 I hvilket omfang oplever du, at kontaktpersonordningen har medvirket til at skabe Abs. Pct. en fælles indgang til kommunen for de unge i projektet? I høj grad 7 54% I nogen grad 2 15% I mindre grad 0 0% Ved ikke 4 31% Effekt i forhold til at reducere misbrugsproblemer og kriminalitet blandt de unge Der er variation i oplevelsen af, om projektet opleves har medvirket til at reducere misbrugsproblemer blandt de unge, jf. tabel 3.9. At så stor en andel svarer ved ikke hænger sammen med, at der ikke har været konkrete misbrugsproblemer i de sager de har været inde over. Tabel 3.9: I hvilket omfang oplever du, at projekt efterværn overordnet set har Abs. Pct. medvirket til at reducere misbrugsproblemer blandt de unge i projektet? I høj grad 1 8% I nogen grad 3 23% I mindre grad 1 8% Slet ikke 1 8% Ved ikke 7 54% Også i forhold til om projektet har medvirket til at reducere omfanget af kriminel adfærd blandt de unge i projektet er der en vis spredning i besvarelserne. 54 pct. oplever, at projektet i høj grad eller nogen grad 20

21 har medvirket til at reducere den kriminelle adfærd, 16 pct. mener slet ikke eller kun i mindre grad at dette er tilfældet, mens 30 pct. svarer ved ikke, jf. tabel3.10. Tabel 3.10: I hvilket omfang oplever du, at Projekt Efterværn overordnet set har medvirket Abs. Pct. til at reducere omfanget af kriminel adfærd blandt de unge i projektet? I høj grad 1 8% I nogen grad 6 46% I mindre grad 1 8% Slet ikke 1 8% Ved ikke 4 30% Om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Flertallet (77 pct.) oplever, at projektet i høj grad eller nogen grad har medvirket til at skabe bedre uddannelses- og/eller beskæftigelsesmuligheder for de unge, jf. tabel Tabel 3.11: I hvilket omfang oplever du, at Projekt Efterværn konkret har medvirket til at Abs. Pct. skabe bedre uddannelses-/beskæftigelsesmuligheder for de unge i projektet? I høj grad 4 31% I nogen grad 6 46% I mindre grad 1 8% Ved ikke 2 15% Blandt årsagerne til den positive udvikling fremhæves: Ved at projektet kender til mange 'skæve' uddannelsesforløb og ved at kontaktpersonen tilbyder at mødes med den unge og uddannelsesstedet jævnligt for at følge op på deres trivsel Der er helt sikkert blevet større muligheder. Den primære forskel er, at vi kan hjælpe de unge med at se på uddannelse og job med nye øjne. Derudover formidler vi kontakt og hjælp til UUV mv. 21

22 Økonomi og boligforhold Projektet har, ifølge flertallet af medarbejderne, medvirket til at skabe bedre boligforhold for de unge, jf. tabel Helt konkret siger en, at uden PE *Projekt Efterværn], var flere hjemløse, eller levede på sofaer. Tabel 3.12: I hvilket omfang oplever du, at projekt efterværn konkret har Abs. Pct. medvirket til at skabe bedre boligforhold for de unge i projektet? I høj grad 8 62% I nogen grad 3 23% I mindre grad 0 0% Ved ikke 2 15% Årsagen hertil er blandt andet, at: Projektet er med til at finde konkret bolig til de unge og er med til at sikre deres rettigheder ift. at få læst lejekontrakt godt igennem, lave fejl/mangelliste osv. Vi har også haft succes med at benytte boliganvisning - altså få de unge på en akutliste, der normalt er forbeholdt familier med børn. I forhold til om projektet har skabt bedre økonomiske rammer for de unge, angiver 53 pct. at dette i høj grad eller i nogen grad er tilfældet. 15 pct. mener, at det kun i mindre grad er tilfældet, jf. tabel Tabel 3.13: I hvilket omfang oplever du, at Projekt Efterværn konkret har Abs. Pct. medvirket til at skabe bedre økonomiske rammer for de unge i projektet? I høj grad 5 38% I nogen grad 2 15% I mindre grad 2 15% Ved ikke 4 31% Flere fremhæver, at det er svært at hjælpe de unge helt konkret, fordi mange af de unges økonomiske råderum er meget begrænset samt fordi lovgivningen ikke giver mulighed for direkte økonomisk støtte. Hjælpen drejer sig derimod om støtte til fx at lægge budget, lave afdragsordninger og give gode råd og vejledning om økonomi generelt. Netværk og relationer 84 pct. af medarbejderne oplever, at projektet i høj eller nogen grad har medvirket til at skabe bedre sociale relationer/netværk for de unge i projektet. De resterende 16 pct. svarer ved ikke, jf. tabel

23 Tabel 3.14: I hvilket omfang oplever du, at Projekt Efterværn konkret har medvirket til at Abs. Pct. skabe bedre sociale relationer/netværk for de unge i projektet? I høj grad 5 38% I nogen grad 6 46% I mindre grad 0 0% Ved ikke 2 16% Især fremhæves projektets fællesarrangementer: De unge profiterer i høj grad af vores fællesarrangementer og bygger venskaber på kryds og tværs Der er delte meninger om, hvorvidt projektet har styrket arbejdet med at skabe relationer til de unge, mens de stadig er i anbringelse. 43 pct. mener, at det i høj eller nogen grad er tilfældet, mens 39 pct. kun i mindre grad eller slet ikke mener, at det er tilfældet, jf. tabel Tabel 3.15: I hvilket omfang har Projekt Efterværn medført, at der i højere grad Abs. Pct. end tidligere arbejdes aktivt på at skabe relationer til de unge mens de stadig er i anbringelse? I høj grad 4 31% I nogen grad 3 22% I mindre grad 4 31% Slet ikke 1 8% Ved ikke 1 8% De unges fysiske og psykiske helbred og personlige overskud De unges fysiske helbred er søgt styrket gennem en række konkrete aktiviteter, mens psykiske problemer søges løst ved at projektmedarbejderne henviser de unge til professionel hjælp. Knap 70 pct. af medarbejderne oplever, at projektet i høj eller nogen grad har haft succes med at forbedre de unges fysiske/psykiske helbred, jf. tabel Tabel 3.16: I hvilket omfang oplever du, at Projekt Efterværn konkret har medvirket til at Abs. Pct. forbedre de unge i projektets fysiske/psykiske helbred? I høj grad 4 31% I nogen grad 5 38% I mindre grad 1 8% Ved ikke 3 23% 23

24 61 pct. mener, at projektet har medvirket til at styrke de unges autonomi, selvværd og personlige overskud i hverdagen. 39 pct. mener ikke, at de kan besvare dette spørgsmål, jf. tabel Tabel 3.17: I hvilket omfang oplever du, at Projekt Efterværn overordnet set har styrket de Abs. Pct. unges autonomi, selvværd og personlige overskud i hverdagen? I høj grad 2 15% I nogen grad 6 46% I mindre grad 0 0% Ved ikke 5 39% Igen fremhæves projektmedarbejderne som den primære årsag til, at det lykkes: Som skrevet tidligere, så er det medarbejdernes engagement og personlige tilgang, der får projektet til at virke. De er nemme at arbejde sammen med, og man har en fornemmelse af, at den unge er i gode hænder. De er fleksible i den grad, de kan være det indenfor projektets rammer. Dog fremhæver nogle, at der er plads til forbedring og at: Efterhånden som projektet opsamler erfaringer med forskellige problemtyper, vil vi bedre og mere effektivt kunne hjælpe med at løse konkrete problemer mhp. Selvstændiggørelse, personligt overskud, selvværd, og autonomi De udviklede værktøjer Der er overordnet set stor tilfredshed med det udviklede mulighedskatalog. 77 pct. finder det enten meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. Flere fremhæver, at kataloget giver et godt overblik over de tilgængelige indsatser. Kun 8 pct. finder kataloget mindre tilfredsstillende, jf. tabel Tabel 3.18: Hvad er din oplevelse af det mulighedskatalog, der er udviklet i relation til Abs. Pct. Projekt Efterværn? Meget tilfredsstillende 6 46% Tilfredsstillende 4 31% Mindre tilfredsstillende 1 8% Ikke tilfredsstillende 0 0% Kender ikke det udviklede mulighedskatalog 0 0% Ved ikke 2 15% 7 ud af 9 af de medarbejdere, der har kendskab til de udviklede værktøjer, oplever at værktøjerne i høj eller nogen grad har medvirket til at styrke indsatsen over for de unge. 2 oplever, at det kun i mindre grad er tilfældet, jf. tabel

25 Tabel 3.19: I hvilket omfang oplever du, at de værktøjer, der er udviklet i relation til Projekt Abs. Pct. Efterværn overordnet set har medvirket til at styrke indsatsen overfor for de unge i projektet (Evaluerings-, dialog-, og måleredskaber (status-updates og status-dokumenter til rådgiverne))? I høj grad 4 31% I nogen grad 3 23% I mindre grad 2 15% Ved ikke 4 31% Om værktøjerne siger medarbejderne blandt andet: Rart med redskab der skaber overblik over effekten af indsatsen - kan være inspiration til anvendelse i forhold til andre foranstaltninger (Status-updaten) Det er centrale arbejdsredskaber i arbejdet med både de unge og rådgiveren. Det skal implementeres endnu bedre end det allerede er over de næste par år - i særdeleshed statusdokumenterne til rådgiverne. Effektivt og simpelt. Status-dokumenterne og status-updates er en fremragende indgang til at forholde sig til de unges indre! Det kunne på sigt suppleres af et spørgeskema, som skal hjælpe den unge med at blive bevidst om egne mål, værdier, fortid mv. Projektmedarbejderne, der arbejder med de udviklede status-updates, oplever at de fungerer hhv. meget tilfredsstillende/tilfredsstillende som dialogredskab, jf. tabel Tabel 3.20: Besvares kun af projektmedarbejdere: Hvordan oplever du, at det udviklede Abs. Pct. status-update værktøj fungerer som dialogredskab? Meget tilfredsstillende 1 50% Tilfredsstillende 1 50% Mindre tilfredsstillende 0 0% Ikke tilfredsstillende 0 0% Bruger ikke status-updates 0 0% Basis 2 En af projektmedarbejderne siger om status-updates: Det er en god måde at tale med de unge om deres liv på - uden vi skal være enige Som evalueringsredskab oplever en af projektmedarbejderne at status-updates fungerer meget tilfredsstillende, mens en anden oplever, at de fungerer mindre tilfredsstillende til dette formål, jf. tabel

26 Tabel 3.21: Besvares kun af projektmedarbejdere: Hvordan oplever du, at det udviklede Abs. Pct. status-update værktøj fungerer som individuelt evalueringsredskab? Meget tilfredsstillende 1 50% Tilfredsstillende 0 0% Mindre tilfredsstillende 1 50% Ikke tilfredsstillende 0 0% Bruger ikke status-updates 0 0% Uddybende siger de: Når der er flere målinger, giver graferne et godt overblik over bevægelserne. Dog er updates'ene udtryk for et øjebliksbillede, da mange af de unge er meget svingende. Det indeholder nogle faktuelle ting, som har sin berettigelse, bolig, udd. mv. Andre svar bliver noget udsvævende mhp. en evaluering. Kun en mindre del af medarbejderne bruger det udviklede journalgennemgangsskema i hverdagen. Af dem der bruger det, er der en vis spredning i oplevelsen af skemaet, jf. tabel Der opleves blandt andet et behov for en dybere introduktion til skemaet, samt at det gøres mere brugervenligt. Tabel 3.22: Hvordan oplever du, at det udviklede journalgennemgangsskema fungerer i Abs. Pct. hverdagen? Meget tilfredsstillende 1 8% Tilfredsstillende 0 0% Mindre tilfredsstillende 1 8% Ikke tilfredsstillende 1 8% Bruger ikke journalgennemgangsskemaet 6 46% Ved ikke 4 30% Basis 12 26

27 Om brugen af kontaktpersoner Det er helt overvejende oplevelsen, at brugen af få centrale kontaktpersoner til at varetage kontakten med de unge, har haft en positiv effekt. 85 pct. angiver, at de oplever, at det i høj eller nogen grad har haft en positiv effekt, jf. tabel Tabel 3.23: I hvilket omfang oplever du, at brugen af få centrale kontaktpersoner til at Abs. Pct. varetage kontakten med de unge i projektet, har haft en positiv effekt? I høj grad 8 62% I nogen grad 3 23% I mindre grad 0 0% Ved ikke 2 15% Om fællesarrangementer Også de gennemførte fællesarrangementer opleves af flertallet at have haft en positiv effekt for de unge, jf. tabel Tabel 3.24: I hvilket omfang oplever du, at de gennemførte fællesarrangementer har haft en Abs. Pct. positiv effekt for de unge? I høj grad 5 38% I nogen grad 4 31% I mindre grad 0 0% Ved ikke 4 31% Om følgegruppen 61 pct. af medarbejderne har ikke kendskab til, hvordan den nedsatte følgegruppe har fungeret. 31 pct. oplever, at den har fungeret mindre tilfredsstillende eller direkte utilfredsstillende, mens kun 8 pct. oplever at den har fungeret tilfredsstillende, jf. tabel Tabel 3.25: Hvordan oplever du, at følgegruppen har fungeret i forhold til at Abs. Pct. forankre og styrke projektet? Meget tilfredsstillende 0 0% Tilfredsstillende 1 8% Mindre tilfredsstillende 3 23% Ikke tilfredsstillende 1 8% Ved ikke 8 61% 27

28 Det er især den forholdsvis store udskiftning i følgegruppen, der kritiseres: Der har været en del udskiftning i følgegruppen - mere stabilitet i personkredsen vil klart forankre og styrke projektet Der har været relativt stor udskiftning i gruppen og varierende engagement Om Efterværns Venner Alle de medarbejdere, der har kendskab til Efterværns Venner og andre frivillige i projektet oplever, at de i høj grad har en positiv effekt over for de unge, jf. tabel Tabel 3.26: I hvilken grad oplever du, at "Efterværns Venner" og andre frivillige i projektet Abs. Pct. har en positiv effekt? I høj grad 6 50% I nogen grad 0 0% I mindre grad 0 0% Ved ikke 6 50% Basis 12 Det har stor betydning for de unge, at nogen har lyst til at være sammen med dem af ren interesse Jeg synes, det er fantastisk, at der er så mange, der vil være frivillige, og at så mange har stillet ydelser og aktiviteter til rådighed. 28

29 Del 2: Evaluering af kvantitative dataregistreringer Antal unge i projektet Der har i alt været indskrevet 14 unge i projektet indtil nu (juli 2011). Dette er markant under det oprindelige forventede antal, der lå på 28 unge indskrevet efter 2 år. Der er forskellige årsager hertil. Blandt andet har det vist sig sværere at rekruttere de unge til projektet end først antaget. Det er dog oplevelsen blandt projektmedarbejderne, at det på det seneste er blevet lettere at få de unge til at være med, samt at de relevante rådgivere i Randers Kommune er blevet mere bevidste om projektet og dermed i højere grad visiterer unge til projektet. Det er oplevelsen, at projektmedarbejderne gør, hvad de kan for at få så mange af de unge i målgruppen som muligt med i projektet. Etableret i egen bolig 91 pct. af de unge er på nuværende tidspunkt etableret i egen bolig. Dermed ser det ud til at målsætningen om, at 80 pct. af de unge ved udtrædelse af projektet er etableret i egen bolig og har boet der minimum 6 måneder, kan opfyldes. Fællesarrangementer Fællesarrangementerne opleves at fungere godt. Der er indtil videre afholdt 16 forskelligartede fællesarrangementer og den gennemsnitlige tilslutning har opfyldt det opstillede mål om en deltagelsesprocent på minimum 40 pct. af de unge i projektet. I gennemsnit deltager 41 pct. af de indskrevne unge i fællesarrangementerne. Det er endvidere positivt at bemærke, at tilslutningen til fællesarrangementerne ser ud til at være stigende. Fælles træning Der er etableret mulighed for fælles træning én gang om ugen. Dermed er målsætningen om dette opfyldt. Dog har det vist sig, at de unge overordnet set ikke har været særlig motiverede for at deltage i denne fælles træning. Således deltager kun 18 pct. af de indskrevne unge i gennemsnit i træningen. Det bør, i relation til projektets ønske om fokus på sundhed og motion, overvejes om der kan iværksættes yderligere tiltag i forhold til at øge tilslutningen til den fælles træning eller andre lignende aktiviteter. Fokus på de unges økonomi Projektet har en målsætning om, at en gennemgang af økonomi og budget skal være en fast del af alle unges opstart i projektet. Denne målsætning er opfyldt, idet en drøftelse af den unges økonomi og budget 29

30 er inddraget som en fast del af den check-liste, der gennemgås med den unge i forbindelse med dennes opstart i projektet. Følgegrupper Der er ikke etableret en ung-følgegruppe i relation til projektet. Dette hænger sammen med, at der ikke har været tilstrækkeligt unge indsluset i projektet. Etableringen af en ung-følgegruppe bør været et fokusområde for projektet, så snart det vurderes at være muligt. Der er etableret en overordnet følgegruppe, jf. ovenfor. Mulighedskatalog Inden for projektets første år skulle der udvikles et mulighedskatalog. Dette katalog er udviklet og revideres løbende. Dermed er denne målsætning opfyldt. Journalgennemgangsskema Journalgennemgangsskemaet er udviklet, men er ikke fuldt ud implementeret endnu. Det var en del af målsætningen, at dette skema skulle være implementeret inden for de 2 første projektår. Det bør således være et fokusområde for projektet at få journalgennemgangsskemaet fuldt implementeret. Status-updates Der er en målsætning for projektet om, at 90 pct. af de unge gennemfører de halvårlige status-updates. Pt. gennemføres pct. af status-updates ene. Det er oplevelsen, at brugen af status-updates fungerer godt og er en velintegreret del af projektmedarbejdernes værktøjskasse. Samlede resultater af status-updates I det følgende præsenteres de samlede resultater af de status-updates, der er gennemført indtil videre i projektet. Figurerne viser den gennemsnitlige score og er udregnet på baggrund af 27 målinger fordelt på 12 unge. Overordnede profiler Projektet har opstillet en målsætning om, at minimum 75 pct. af de unge ved udtrædelsen som minimum har opretholdt den overordnede profil fra den første måling. 30

31 På nuværende tidspunkt, hvor der skal tages højde for, at det er tidligt i forløbet (de pågældende unge er ikke udtrådt) og der ikke er gennemført flere statusmålinger på så mange unge, placerer 63 pct. af de unge, der har gennemført minimum 2 målinger, sig selv i samme eller en mere positiv profil end ved 1. måling. Projektmedarbejderne placerer 83 pct. af de unge, der har gennemført minimum 2 målinger, i samme eller en mere positiv profil end ved 1. måling. Figuren viser, at de unge i gennemsnit placeres i profil 3 og placerer sig selv mellem profil 2 og 3. Der er dog store forskelle på de unge og profilvalget varierer således mellem de unge fra profil 1 til profil 6 ved første måling. 6 Overordnede profiler måling 2. måling 3. måling 4. måling 5. måling 6. måling 7. måling 8. måling Projektmedarbejder Ung Økonomiske forhold Som det fremgår af nedenstående figur har de unges økonomiske forhold ikke ændret sig betydeligt i løbet af de gennemførte status-updates. Ved første måling ligger de unge i gennemsnit omkring profil 3. Ved måling 2 og 3 er gennemsnittet steget til mellem 3.5 og 4, mens det ved fjerde måling igen er faldet til omkring profil Økonomiske forhold 1. måling 2. måling 3. måling 4. måling 5. måling 6. måling 7. måling 8. måling Projektmedarbejder Ung 31

32 Overordnet set er det oplevelsen, at de unges økonomiske situation, herunder støtte til at få bedre styr på indkomst, udgifter, betale regninger til tiden mv., bør være et område, der sættes ekstra fokus på fremadrettet i projektet. Arbejde og uddannelse Ca. halvdelen af de unge er i arbejde eller uddannelse og er dermed placeret i profil 1. De resterende er placeret i de øvrige profiler, herunder en del i profil 6, der angiver, at den unge er på kontanthjælp. Figuren kan næppe bruges til at sige ret meget andet end, at det ser ud til at mange af de unge, der har været længe nok i projektet til at have gennem ført 3-4 status-updates, ser ud til at være ledige/ikke i uddannelse. 6 Arbejde og uddannelse måling 2. måling 3. måling 4. måling 5. måling 6. måling 7. måling 8. måling Projektmedarbejder Ung Bolig Som nævnt ovenfor er 91 pct. af de unge på nuværende tidspunkt etableret i egen bolig. Figuren giver et mindre retvisende billede af de unges overordnede situation, idet unge placeret i profil 5 trækker højt op i gennemsnittet selvom de ikke vurderer/vurderes at have problemer med at bo i eget hjem (Profil 5: Jeg har ikke egen bolig, men tror, at jeg vil kunne klare de fleste af hverdagens udfordringer ). Generelt er tendensen, at de unge har oplevet en positiv udvikling efter de er startet i projektet. Mange er blevet etableret i egen bolig og klarer det uden eller med kun få problemer med at klare hverdagens udfordringer. 32

33 6 Bolig måling 2. måling 3. måling 4. måling 5. måling 6. måling 7. måling 8. måling Projektmedarbejder Ung Familierelationer Der er en helt klar tendens til, at der sker en positiv udvikling i de unges familierelationer jo længere de har været med i projektet. 6 Familierelationer måling 2. måling 3. måling 4. måling 5. måling 6. måling 7. måling 8. måling Projektmedarbejder Ung Relation til plejefamilie og/eller institution I forhold til den unges relation til plejefamilie og/eller institution synes der i et vidst omfang ud til at være tale om en forværring i forholdet mellem den unge og plejefamilien og/eller institutionen i løbet af den tid den unge har været tilknyttet projektet. Såfremt projektet har relevante værktøjer hertil, bør det overvejes om den unges relationer til plejefamilie/institution bør være et fokusområde fremadrettet. 33

34 6 Relation til plejefamilie og/eller institution måling 2. måling 3. måling 4. måling 5. måling 6. måling 7. måling 8. måling Projektmedarbejder Ung Venskaber og sociale netværk Alle registreringer i de unges status-updates vedrørende venskaber og sociale netværk er placeret i profil 1-4. Der er således ingen af de unge, der er vurderet til/selv vurderer enten ikke at have nogen venner og ikke ønsker at få det eller har svært ved at etablere vennerelationer. Figuren viser en udvikling fra 1. måling til 4. måling fra profil 2 til profil 4, men det er nødvendigvis ikke udtryk en mindre god udvikling. Det kan henføre til en måleusikkerhed som følge af den forholdsvis beskedne population (der er endvidere kun få, der har gennemført 4. måling, hvorfor især den 4. måling er behæftet med en væsentlig usikkerhed). 6 Venskaber og sociale netværk måling 2. måling 3. måling 4. måling 5. måling 6. måling 7. måling 8. måling Projektmedarbejder Ung 34