Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsforløb i faget dansk i 7.-9. klasse"

Transkript

1 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse Debatindlæg om unges brug af elektroniske medier et inspirationsforløb om argumenterende tekster i 7. og 8. klasse

2 Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet 3 Mål for forløbet 3 Relationsmodellen 3 Planlægningsfasen 4 Elevforudsætninger 4 Evaluering 4 Fra Fælles Mål til læringsmål i forløbet 4 Valg af undervisningsaktiviteter 4 Undervisningsdifferentiering 6 Gennemførelsesfase 8 Lektionsplan 8 Evalueringsfasen 12 2 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

3 Indledning Inspirationsforløbet beskriver planlægning, gennemførelse og evaluering af et undervisningsforløb ud fra læringsmålstyret undervisning. Undervisningsforløbet er opbygget efter den didaktiske ramme for læringsmålstyret undervisning. Du kan læse mere i vejledningen om læringsmålstyret undervisning i folkeskolen på laeringsmaalstyret-undervisning Undervisningsforløbet er udarbejdet af et konsortium bestående af UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Pædagogik og Læring (DPU), Aarhus Universitet, i samarbejde med Undervisningsministeriet. Udgivet af Undervisningsministeriet, 2014 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 3

4 Undervisningsforløbet Undervisningsforløbet beskriver læringsmålstyret undervisning i faget dansk i en 7. og en 8. klasse, hvor der arbejdes med kompetenceområdet fremstilling. Forløbet har fokus på elevernes arbejde med argumenterende tekster eksemplificeret ved genren debatindlæg. I undervisningsforløbet skal eleverne skrive et debatindlæg ud fra et indholdsmæssigt fælles afsæt af udvalgte artikler om unges brug af elektroniske medier. Elevernes debatindlæg vil ligge tilgængeligt på intranettet for forældrene som optakt til et temaforældremøde om unges brug af elektroniske medier. Forløbet indeholder 12 lektioner. Mål for forløbet Forløbet tager udgangspunkt i følgende Fælles Mål for klasse: Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. Færdigheds- og vidensmål: Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert (læsning/ afkodning). Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler (læsning/ sprogforståelse). Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet (fremstilling/forberedelse). Eleven kan udarbejde opinionsog ekspressive tekster (fremstilling/fremstilling). Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer (fremstilling/responder). Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen (fremstilling/præsentation og evaluering). Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter (fremstilling/ fremstilling). Læringsmålet for undervisningsforløbet er: Eleverne kan skrive et sagligt debatindlæg til målgruppen forældre til unge. Undervisningsforløbet udfoldes kronologisk. Målstyret undervisning planlægges og gennemføres ud fra relationsmodellen. 4 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

5 Relationsmodellen Nedenfor ses et uddrag af de fire faktorer i læringsmålstyret undervisning i undervisningsforløbet. Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Læringsmål for undervisningsforløbet Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Evaluering Eleverne kan skelne mellem påstand, synspunkt, argument og kilder og bruge det i deres forståelse af læsning af en kompleks tekst. Læreren modellerer sin læsning af debatindlæg og skelner mellem påstand, synspunkt, argument og kilder. Eleverne læser og finder eksempler på ovenstående. Eleven markerer med forskellig farve henholdsvis synspunkt, argument og kilde i debatindlægget. Eleverne viser i makkerrespons, at de kan skelne mellem synspunkt, argument og kilder i makkers debatindlæg.

6 Planlægningsfasen Elevforudsætninger Eleverne har tidligere lært at skrive i den argumenterende teksttype, læserbrevet. De har lært at formulere sig ud fra egne synspunkter om lektier. De har lært at bruge egne erfaringer som udgangspunkt for argumentation for eller imod lektier. De har lært at skrive til målgruppen: Skolebladets læsere. Evaluering I undervisningsforløbet er udgangspunktet, at eleverne skal skrive et sagligt debatindlæg. Det forudsættes, at eleverne tidligere har skrevet argumenterende tekster, såsom læserbreve, hvor skribenten i højere grad kan hente viden i sig selv. Det nye for eleverne er at kunne fremføre synspunkter og argumentere ud fra kilder. Et andet element i undervisningsforløbet er, at eleverne skal kunne bruge viden om appelformer til at gøre debatindlægget mere sagligt. Forløbet er afprøvet i to klasser. I 7. klassen var udforskning af appelformer ny viden, hvorimod 8. klassen tidligere havde haft et forløb om taler og anvendelse af appelformer heri. Derved blev det for 8. klasse i højere grad konsolidering af viden samt det at anvende og reflektere over appelformerne i skriftlig fremstilling, altså eget debatindlæg, der var i fokus her. Læreren anvender sit oversigtsark (se side 32) til at orientere sig i hver elevs læringsudbytte fra forløbet om argumenterende tekster, læserbreve, og tager afsæt i dette i sin planlægning af forløbet om debatindlæg. Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet Omdrejningspunktet for forløbet er kompetenceområdet fremstilling, men der er også inddraget mål fra kompetenceområdet læsning. Kompetenceområdet fremstilling er opbygget som en proces, fra eleven planlægger sit produkt til eleven fremstiller og præsenterer sit produkt. Nedenstående skema er en oversigt over, hvordan processen for fremstilling er indtænkt i forløbet. Færdighedsog vidensområdet planlægning er udeladt, da eleverne ikke selv skal formulere og tilrettelægge opgaven. I stedet skal de skrive et debatindlæg i en på forhånd valgt kontekst. Færdigheds- og vidensområdet læs korrektur er ligeledes udeladt, da der ikke er undervist i det i forløbet. Korrekturlæsning i forbindelse med debatindlægget er foregået individuelt og som lektie. 6 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

7 Fra Fælles Mål til læringsmål i forløbet Formuleringerne i Fælles Mål nedbrydes til konkrete mål i forløbet. Den overordnede tænkning og nedbrydning af mål i forløbet illustreres her: Fælles Mål Læringsmål for undervisningsforløbet Tegn på læring Læsning Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleverne kan læse et debatindlæg med henblik på at udlede viden. Eleverne kan skelne mellem påstand, synspunkt, argument og kilder og bruge det i deres forståelse af en kompleks tekst. Eleverne kan skelne mellem argumentation med afsæt i etos, logos og patos og anvende det i forståelsen af en kompleks tekst. Eleven anvender viden om unges brug af elektroniske medier fra de udvalgte tekster i eget debatindlæg. Eleven udvælger, hvilke synspunkter fra artiklerne, han/hun vil debattere ud fra og indsætter dem i et to-kolonne-notat. Eleven understreger med forskellige farver eksempler på synspunkter, argumenter og kilder i debatindlægget Digitale medier gør os ufokuserede, middelmådige og stressede! Eleven markerer i debatindlægget, hvor der er argumenteret med afsæt i henholdsvis etos, logos og patos. Forberedelse Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet. Eleverne kan anvende viden om unges brug af elektroniske medier i udvalgte tekster i egne debatindlæg. Eleverne kan målrette og disponere deres argumentation til målgruppen forældre. Eleven anvender viden om unges brug af elektroniske medier fra de udvalgte tekster i eget debatindlæg. Eleven anvender kompositionsmodellen i eget debatindlæg. Fremstilling Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster. Eleverne kan skrive et sagligt debatindlæg til målgruppen forældre til unge. Eleverne kan argumentere sagligt for fremførte synspunkter. Eleverne kan anvende generaliserings- og ekspertkneb i argumentation. Eleverne kan anvende appelformerne etos, logos og patos bevidst og reflekteret i egne debatindlæg. Eleverne kan anvende sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster jf. oversigt over sprog i argumenterende tekster i egne debatindlæg. Eleven udtrykker sig i generelle vendinger som fx undersøgelser viser... frem for at skrive jeg mener. Eleven markerer de anvendte appelformer i eget debatindlæg. Eleven benytter sprog, der er karakteristisk for at debattere.

8 Fælles Mål Læringsmål for undervisningsforløbet Tegn på læring Respons Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer. Eleverne kan give respons på makkerens anvendelse af virkemidler og den opstillede kompositionsmodel i debatindlægget. Eleverne kan redegøre for eget valg af virkemidler og komposition i makkerrespons vedrørende debatindlæg. Eleven kan markere og skelne mellem eksempler på synspunkter og argumenter i eget og makkers debatindlæg. Eleven kan understrege brug af kilder i eget og makkers debatindlæg. Eleven kan markere generaliseringsog ekspertkneb i eget og makkers debatindlæg. Eleven kan finde sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster jf. oversigt over sprog i argumenterende tekster i eget og makkers debatindlæg. Eleven kan bruge og skelne mellem appelformerne etos, logos og patos i eget og makkers debatindlæg. Præsentation og evaluering Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen. Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter. Eleverne kan layoute deres debatindlæg i forhold til den valgte målgruppe (forældre til unge). Eleverne kan fremføre deres debatindlægs pointer i ét-minuts-taler. Eleven viser et velvalgt layout i eget debatindlæg.»» Eleven kan anvende appelformerne logos, etos og patos relevant og sagligt i egen tale. 8 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

9 Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentieringen er overvejende foregået via stilladsering. Det er sket ved, at læreren er rollemodel, ved at han/hun guider eleverne gennem skriveprocessen, og ved at han/ hun anvender stilladseringsark, der støtter elevernes læring. Når læreren er rollemodel, viser og demonstrerer denne, hvad det vil sige at være en aktiv læser, der noterer sig detaljer i teksten, hvordan elementer i teksten kobles med hinanden eller med viden uden for teksten, og hvordan læreren læser med et læseformål, der er tilpasset den givne situation. Eleverne skal ikke overtage lærerens måde at læse på, men kan relatere den til egen læsning og kan dermed blive mere bevidste om, hvordan man kan læse for at forstå en tekst. Ud over at være rollemodel guider læreren i forløbet eleverne igennem skriveprocessen. Dette foregår ved at selve skriveforløbet er delt op i mindre enheder, der hver især og tilsammen skaber basis for, at eleverne kan skrive et debatindlæg: Læreren læser teksten og udpeger karakteristiske træk ved et debatindlæg, eleverne søger viden i udvalgte tekster, eleverne udvælger egne synspunkter og argumenter, eleverne planlægger skriveprocessen, eleverne skriver, eleverne giver hinanden respons og eleverne skriver videre. Til forløbet er der udarbejdet et større antal stilladseringsark, der støtter elevernes læring undervejs i skriveprocessen. De støtter eksempelvis eleverne i at finde synspunkt, argument, appelformer og sprog i argumenterende tekster. De forskellige stilladseringsark nævnes i de respektive lektioner. Desuden undervisningsdifferentieres ved, at forløbet har et konstruktivistisk læringssyn, der blandt andet har som omdrejningspunkt, at sproget er kilde til refleksion og dermed til læring. I forløbet er der derfor lagt op til, at eleverne konstruerer deres viden gennem dialog, samtale og samarbejde med andre elever. Eleverne indgår i dialog med en makker omkring deres forståelse af specifikke forhold i læsningen af et konkret debatindlæg. Herved får de mulighed for at tjekke deres egen forståelse og at sammenholde den med en andens med henblik på at blive mere bevidste om egen læring. Når eleverne derefter på skift italesætter og formidler deres forståelse for en større gruppe, får de mulighed for at skabe overblik over den del af stoffet, der er i fokus. Herved får eleverne lejlighed til at bruge sproget på forskellige måder i forskellige kontekster, hvorved de sikres mulighed for at udvikle sig i zonen for nærmeste udvikling. Undervisningen i de 12 lektioner varieres på måder, der sikrer elevernes læring gennem gentagelse, og ved at eleverne indtager forskellige roller i forhold til det, de er i gang med at lære: De lytter, læser, taler og skriver i forhold til genren debatindlæg. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 9

10 Gennemførelsesfasen Valg af undervisningsaktiviteter Af lektionsplanen under gennemførelsesfasen fremgår hvilke undervisningsaktiviteter der er valgt for at understøtte elevernes læring. Lektionerne rammesættes ud fra tre faser i undervisningen: Introduktion, udforskning og konsolidering, afslutning. Nedenfor ses en skematisk oversigt over indholdet i de enkelte lektioner. Efter hver dobbeltlektion kommenteres indholdet, og der er eksempler på, hvordan udvalgte aktiviteter er foregået i afprøvningsklasserne. Dertil er undervisningsaktiviteterne opdelt efter, hvad henholdsvis lærer og elever gør for at fremme læringsmålene. Lektionsplan for lektion Introduktion Lærer viser og forklarer dagens program på boardet. Introduktion Eleverne kan læse et debatindlæg med henblik på at udlede viden. Eleverne kan skelne mellem påstand, synspunkt, argument og kilder og bruge det i deres forståelse af en kompleks tekst. Eleverne kan skelne mellem argumentation med afsæt i etos, logos og patos og anvende det i forståelsen af en kompleks tekst. Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever lektion Dagens program Læringsmål for i dag. Aktivering af forhåndsviden. Debatindlæggets komposition. Modellering af synspunkt, argument. Makkerarbejde. Opsamling og evaluering. Lærer synliggør læringsmål for hele forløbet: Du kan skrive et debatindlæg. Du kan søge viden og gøre dit debatindlæg sagligt. 10 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

11 Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever lektion Lærer fortæller og synliggør dagens mål: Dagens mål: Du kan kende forskel på påstand, synspunkt og argument. Du kan finde og skelne mellem appelformerne etos, logos og patos. Du kan redegøre for debatindlæggets komposition. Forforståelse Lærer aktiverer elevernes forhåndsviden gennem fælles brainstorm over argumenterende tekster og skriver elevernes bud som stikord på boardet. Lærer spørger hvad vil det sige at debattere? Lærer beder eleverne i grupper på tre diskutere påstanden i det debatindlæg, som de efterfølgende skal læse Digitale medier gør os ufokuserede, middelmådige og stressede! Alle elever skriver dagens mål i deres hæfte. Eleverne byder efter tur ind med alt det, de ved om argumenterende tekster. Eleverne debatterer Herefter arbejder eleverne i makkerpar og finder selv eksempler på synspunkter, argumenter og brug af kilder. De understreger med forskellig tuschfarver tre eksempler i debatindlægget. Udforskning og konsolidering Debatindlægget deles rundt og vises på boardet. Lærer samtaler med klassen om debatindlæggets rubrik, underrubrik og indledning. Lærer læser og viser ved at understrege, hvordan han/hun finder synspunkter, argumenter og brug af kilder i første del af artiklen Digitale medier gør os ufokuserede, middelmådige og stressede Eleverne er aktive i samtalen og streger med i eget debatindlæg. Herefter arbejder eleverne i makkerpar og finder selv eksempler på synspunkter, argumenter og brug af kilder. De understreger med forskellig tuschfarver tre eksempler i debatindlægget. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 11

12 Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever Fællesgørelse Lærer samtaler med klassen omkring synspunkter, argumentation, brug af kilder og de to argumentationskneb ift. genren debatindlæg. Lærer viser brug af appelformerne og lægger op til makkerarbejde om appelformer i artiklen. Lærer spørger, om der er nogen, der kan sige, hvilke appelformer der bliver brugt. Lærer gennemgår debatindlæggets komposition ved hjælp af det udfyldte stilladseringsark. Eleverne karakteriserer, efterhånden som de erfarer forskelle og ligheder, genren debatindlæg sammenlignet med læserbreve, som de tidligere har arbejdet med. Eleverne arbejder parvis med at karakterisere argumenterne ud fra appelformerne. Eleverne arbejder parvis med at karakterisere argumenterne ud fra appelformerne. Eleverne byder ind med svar. Afslutning: Læringsmålene i dag Lærer spørger, om eleverne er kommet tættere på læringsmålene og beder dem to og to give eksempler på synspunkter og saglige argumenter. Eleverne lytter. Introduktion I første lektion introducerer læreren forløbet og forklarer dagens program, som er skrevet på tavlen eller på anden måde synliggjort, så der løbende kan relateres til programmet. Derefter fortælles, hvad målet er for elevernes skriftlige fremstilling, og hvilke mål de forventes af nå i dagens lektioner. Også målene synliggøres. Den første undervisningsgang består både af en introduktion og aktivering af elevernes forhåndsviden om argumenterende tekster. Det foregår som brainstorm og som afprøvning af egne synspunkter i forhold til det emne, som debatindlægget drejer sig om. Herved synliggøres elevernes forudsætninger. De øvrige gange opsummerer læreren under introduktionen, hvad der har været arbejdet med den forrige gang, hvorefter dagens program og mål italesættes. 12 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

13 Fra afprøvning lektion introduktion og aktivering af forhåndsviden Læreren introducerer og forklarer om det kommende forløb. Hun forklarer, at eleverne tidligere har skrevet læserbreve og dette forløb har fokus på en ny genre, debatindlæg, som også er en argumenterende teksttype, men har det særlige, at det indeholder en debat. Læreren viser dagens program på smartboard jf. lektionsplanen. Alle elever skriver dagens tre mål i deres hæfte. Læreren fortæller en lille anekdote om Sokrates og argumentation. Læreren fortæller videre, at der i dag også vil være fokus på appelformer. Læreren spørger, om eleverne kan huske forløbet om taler. Klassen nikker. Det er tydeligt, at eleverne har beskæftiget sig med appelformerne etos, logos og patos i et tidligere forløb. Læreren fremhæver, at det, der bliver det nye i dette forløb, er, at de denne gang både skal læse andres brug af appelformer i debatindlæg og anvende det i egne skriftlige debatindlæg. Sidst beskæftigede de sig kun med det mundtligt. Aktiver forhåndsviden Læreren aktiverer elevernes forhåndsviden gennem en fælles brainstorm. Læreren har skrevet argumenterende tekster på smartboardet og spørger eleverne om, hvad de kan huske om argumenterende tekster. Eleverne svarer: Det er noget med påstand og argument. Det er noget med valide argumenter. Belæg. Læserbrev. Man kan bruge etos, logos og patos. Man giver sin mening til kende. Man vil overbevise nogen om noget. En klumme ikke helt sikkert. Kronik. Sprog. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 13

14 Udforskning og konsolidering I denne fase er læreren først rollemodel og viser, hvordan hun læser og forstår dele af den argumenterende tekst, debatindlægget. I den del af artiklen udpeger læreren i sin læsning først påstand og synspunkt og definerer forskellen. Derefter viser hun, hvordan argumentationen i eksempelteksten består af: Stillingtagen til andres synspunkter. Gendrivelse af andres synspunkter. Skribenternes synspunkter. Eksempler, der underbygger skribenternes synspunkter. Udtalelser fra eksperter eller undersøgelser som belæg for synspunkter. På denne måde synliggør læreren forskellen på et sagligt debatindlæg og et personligt. Fra afprøvning Læreren som rollemodel Læreren: I sidder med overstregningstusser. Nu skal vi til at finde ud af, hvad der er synspunkter, argumenter og kilder. Læreren gennemgår sammen med klassen, hvad der er påstande, synspunkter, argumenter og kilder. En elev spørger: Hvad er forskellen på en påstand og et synspunkt? Læreren forklarer: I er alle sammen dårlige. Det er påstanden. Og så siger jeg, det synes jeg ikke. Det er synspunkt. Læreren spørger, om der er brug for at tage flere eksempler fælles. Eleverne svarer ja, og de tager et par eksempler mere fra teksten fælles, hvorefter klassen selv går i gang. Eleverne understreger med tre farver tusser synspunkt, argument og kilder i artiklen. Læreren fortæller eleverne, at de bare skal finde to-tre eksempler af hver kilde, synspunkt og argument. Målet er, at I kan vise, at I kan kende forskel på kilde, synspunkt og argument. Eleverne arbejder I grupper om at læse resten af teksten, samt skelne mellem, synspunkt, argument og kilder. Eleverne formidler deres viden til et andet makkerpar, hvorefter en fra hver gruppe formidler essensen af deres samtale til klassen. I denne proces er læreren aktiv og prøver hele tiden at fremhæve fællestræk, som noteres på tavlen og sammenholdes med de opstillede mål: Hvad ved vi nu om den argumenterende teksttype, debatindlæg? 14 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

15 Stilladseringsark er forskellige typer af ark, der støtter elevernes læreproces. I denne lektion får eleverne for eksempel arket appelformer med eksempler på brugen af appelformer. Til sidst i lektionen får de også et udfyldt stilladseringsark, som er en analyse af debatindlægget Digitale medier gør os ufokuserede, middelmådige og stressede! Stilladseringsarket blev brugt flittigt af eleverne i de øvrige lektioner. Afslutning Hver lektion afsluttes med, at læreren kobler dagens program til de opstillede mål og spørger ind til, hvor langt eleverne er kommet i deres læringsproces. Eleverne noterer deres læring i et hæfte/en portfolio. Læreren fortæller kort, hvad der er indholdet i den følgende lektion. Appelformer Når du argumenterer for en sag, gælder det om at vinde din læsers eller lytters sympati og overbevise ham eller hende om rigtigheden i dit synspunkt. Det kan du gøre på tre måder: Du kan appellere til læserens eller lytterens logiske sans (logos), værdier (etos) eller til følelserne (patos). Logos Argumenterne bygger på logik og fornuft. Eksempel: Etos Argumenterne bygger på værdier. Eksempel: Patos Argumenterne bygger på følelser. Eksempel: Asylansøgerne skal have lov til at arbejde, mens de opholder sig i Danmark, fordi lediggang kan være grobund for kriminalitet. Asylansøgerne skal have lov til at arbejde, mens de opholder sig i Danmark, fordi det er uværdigt at nægte mennesker arbejde, så de kan sørge for sig selv og deres nærmeste. Asylansøgerne skal have lov til at arbejde, mens de opholder sig i Danmark, for prøv at tænke på, hvordan du selv ville have det, hvis du var tvunget til at opholde dig i et andet land uden retten til at arbejde. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 15

16 Lektionsplan for lektion Introduktion Lærer giver resume af undervisningen sidste gang: I drøftede forskellen på læserbrev og debatindlæg. Jeg viste og I fandt påstand, synspunkter og argumentation i et debatindlæg. Vi undersøgte komposition og appelformer i debatindlægget. Læringsmål Eleverne kan anvende viden om unges brug af elektroniske medier i udvalgte tekster i egne debatindlæg. Eleverne kan målrette og disponere deres argumentation til målgruppen forældre. Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever lektion Dagens program Læringsmål for i dag: Debatindlæggets sprog og brug af argumentationskneb. Søge viden om unges brug af elektroniske midler. Afprøve synspunkter og argumentation. Første udkast til debatindlæg. Eleverne skriver dagens mål i deres hæfte. Dagens mål Du kan finde sproglige udtryk, der er karakteristiske for den argumenterende teksttype og udtryk, der gør debatindlægget sagligt. Du kan søge viden om unges brug af elektroniske medier i tre artikler. Du kan argumentere mundtligt for dine synspunkter over for andre elever. Eleverne arbejder sammen i makkerpar og finder eksempler på sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster, og generelle vendinger i debatindlægget. Udforskning og konsolidering Lærer viser eksempler på sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster og eksempler på brug af generelle vendinger i debatindlægget. Eleverne læser i makkerpar artiklerne Computerspil er bedre end deres rygte. Eleverne opstiller de fire myter i et flerkolonneskema med overskrifterne: Myter, konklusion, kilde, appelform. Fællesgørelse Samtale om, hvilke eksempler på sprog klassen har fundet. 16 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

17 Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever lektion Søge viden Lærer lægger op til, at eleverne udleder viden om unges brug af elektroniske medier. Fællesgørelse Samtale om myter, konklusioner, kilder, appelformer. Eksempler synliggøres på tavlen. Opgave: Skriv et debatindlæg Opgaveformulering med mål og modtagergruppe vises på boardet og deles ud til eleverne. Lærer lægger op til skriveprocessen. Eleverne skal finde de synspunkter, argumenter og appelformer, de vil anvende i deres debatindlæg. Eleverne arbejder individuelt og udvælger et antal synspunkter fra artiklerne som omdrejningspunkt for eget debatindlæg. Eleverne skriver synspunkter i første kolonne i et kolonnenotat. I anden kolonne formuleres argumenter for og/ eller imod synspunktet. I tredje kolonne noteres, hvilken appelform der skal benyttes. Fællesgørelse Samtale om eksempler på synspunkter og argumenter for og imod synspunkter samt eksempler på, hvilke typer af appelformer der kan understøtte et givent argument. Planlægning af debatindlæg Lærer lægger op til at skrive noter til debatindlægget i kompositionsmodellen. Eleverne udfylder kompositionsmodellen med stikord til deres debatindlæg og påbegynder skriveprocessen, fx 20 min. Afslutning: Læringsmålene i dag Lærer spørger, om eleverne er kommet tættere på læringsmålene og beder dem to og to give eksempler på sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster og generelle udtryk. Hvad var svært? Næste gang skal eleverne skrive videre på deres debatindlæg. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 17

18 Introduktion De følgende lektioner indledes som beskrevet ovenfor. Udforskning og konsolidering I denne lektion stilladseres eleverne ved hjælp af andre stilladseringsark. I forbindelse med at eleverne skal finde sproglige udtryk og vendinger, der er karakteristiske for den argumenterende teksttype, debatindlæg, får de dette stilladseringsark: Sprog i argumenterende tekster Når du argumenterer for en sag, gælder det om at vinde din læsers eller lytters sympati og overbevise ham eller hende om rigtigheden i dit synspunkt. Det kan du gøre på tre måder: Du kan appellere til læserens eller lytterens logiske sans (logos), værdier (etos) eller til følelserne (patos). Forbindere, der signalerer årsag Eftersom, fordi, for, hvis, grunden til Forbindere, der signalerer modsætning Men, til gengæld, på trods af Udtryk, der signalerer konklusion Derfor, således, hvilket betyder, konsekvensen er Modalverber Kan, skal Holdningsladede verber Risikerer, lokker, ønsker, stikker, demonstrerer, render rundt Retoriske spørgsmål Hvorfor dog det? Men hvad med? Hvem ønsker? Hvad kan det nytte? Hvorfor være? Udtryk, der signalerer mulighed, nødvendighed, sandsynlighed, vilje Naturligvis, selvfølgelig, nødvendigvis Ord, der forstærker Ikke, aldrig, absolut Vi er jo ikke Der er jo ikke Generelle vendinger Nogle andre På den ene side. på den anden side Der er uenighed om Der er enighed om. Man Folk siger Undersøgelser viser Eksperter henviser til 18 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

19 Og når eleverne skal finde stof til deres egne synspunkter og argumenter fra de konkrete artikler, får de dette stilladseringsark som støtte: Myter Konklusion Kilder Appelform Endelig får eleverne dette stilladseringsark som støtte til selv at udvælge synspunkter og finde saglige argumenter, der kan overbevise modtagergruppen, forældre: Stilladseringsark til argumentation Argument Synspunkt For Imod Appelform Den konkrete opgave uddeles: Opgave: Skriv et sagligt debatindlæg med forældre til unge som målgruppe. I skal nu skrive et debatindlæg som optakt til et temaforældremøde om unges brug af elektroniske medier. I debatindlægget skal I anvende viden om unges brug af elektroniske medier fra de fire artikler. I skal også i jeres debatindlæg bruge jeres viden om argumentation, kilder og appelformer relevant, så det fremmer kommunikationen med målgruppen. Dertil skal jeres debatindlæg korrekturlæses og layoutes, så det fremmer kommunikationen med målgruppen. Til sidst uploader I jeres debatindlæg på forældreintra i mappen senest den xx. Eleverne skriver stikord til deres debatindlæg i kompositionsmodellen og begynder derefter skriveprocessen. Eleverne skriver det første udkast færdigt hjemme. Afslutning Lektion afsluttes igen med, at læreren kobler dagens program til de opstillede mål og spørger ind til, hvor langt eleverne er kommet i deres læringsproces. Eleverne noterer deres læring i et hæfte/en portfolio. Læreren fortæller kort, hvad der er indholdet i den følgende lektion. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 19

20 Lektionsplan for lektion Introduktion Lærer spørger, hvad eleverne nu ved om debatindlæg. Fælles brainstorm lærer skriver videre på tavle fra første dag. Læringsmål Eleverne kan skrive et sagligt debatindlæg til målgruppen forældre til unge. Eleverne kan argumentere sagligt for fremførte synspunkter. Eleverne kan anvende generaliserings- og ekspertkneb i argumentation. Eleverne kan anvende appelformerne etos, logos og patos bevidst og reflekteret i egne debatindlæg. Eleverne kan anvende sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster (jf. oversigt over sprog i argumenterende tekster) i egne debatindlæg. Eleverne kan give respons på makkerens anvendelse af virkemidler og den opstillede kompositionsmodel i debatindlægget. Eleverne kan redegøre for egne valg af virkemidler og komposition i makkerrespons vedrørende debatindlæg. Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever lektion Dagens program: Første udkast respons i grupper. Andet udkast. Dagens mål: Du kan opfylde målene for debatindlæg på opgaveformuleringen (jf. målkolonnen). Du kan give respons på debatindlæg. Udforskning og konsolidering Lærer viser to eksempler på synspunkt og argumentation. Fælles samtale om forskelle. Eleverne byder ind med svar. Respons Lærer lægger op til, at eleverne i responsgrupper giver hinanden respons på deres første udkast til debatindlæg. De skal vurdere, om målene er opfyldt og markere eksempler på opfyldelse. Eleverne skal markere eksempler på 1. synspunkter med rød farve, 2. argumenter med blå farve, 3. brug af kilder med grøn farve, 4. sproglige udtryk, der er karakteristiske for argumenterende tekster understreges, 5. generelle udtryk med fed. Endelig skal de vurdere deres debatindlæg i forhold til kompositionsmodellen. Eleverne arbejder sammen i makkerpar og giver i fællesskab respons på først den enes tekst og derefter den andens. De læser teksterne af flere gange med forskelligt fokus for hver gang: 1. Synspunkt, argument, kneb og kilder. 2. Appelformer, sproglige udtryk, der er karakteristisk for argumenterende tekster og generelle vendinger. 3. Kompositionsmodel.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet 3 Mål for forløbet 3 Relationsmodellen 3 Planlægningsfasen

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse

Læs mere

Inspirationsforløb i faget dansk i 1.-2. klasse. Læsning af hverdagstekster et inspirationsforløb om afkodning og sprogforståelse i 2.

Inspirationsforløb i faget dansk i 1.-2. klasse. Læsning af hverdagstekster et inspirationsforløb om afkodning og sprogforståelse i 2. Inspirationsforløb i faget dansk i 1.-2. klasse Læsning af hverdagstekster et inspirationsforløb om afkodning og sprogforståelse i 2. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Resumé af fagtekst forløbsvejledning

Resumé af fagtekst forløbsvejledning Resumé af fagtekst forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Tema 1: Målstyret undervisning på mellemtrinnet og udskolingen. Helene Bang Appel

Tema 1: Målstyret undervisning på mellemtrinnet og udskolingen. Helene Bang Appel Tema 1: Målstyret undervisning på mellemtrinnet og udskolingen Helene Bang Appel Programmet for i dag: 8.30: Præsentation 8.35: Mål for de 2 dage 8.40: Minioplæg: Hvad er læringsmålstyret undervisning?

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Moduloversigt for national identitet-forløb

Moduloversigt for national identitet-forløb Moduloversigt for national identitet-forløb Mål: Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien. Overskrift på de 15 lektioner materiale

Læs mere

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK Læringsmål i dansk BODIL NIELSEN Læringsmål i dansk Bodil Nielsen Læringsmål i dansk 1. udgave Samfundslitteratur 2015 Tilrettelægning af sats: SL grafik Omslag: Harvey

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Debatindlæg i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb eleverne

Læs mere

Tysk fra 5.-9. klasse

Tysk fra 5.-9. klasse Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I går: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - tidligere sprogstart

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Innovationsprojekt om professionel kommunikation

Innovationsprojekt om professionel kommunikation Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Rikke Randorff

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Eventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland

Eventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Eventyr et forløb i 1.klasse ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om eventyr Forløbet om eventyr er et

Læs mere