Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

Transkript

1 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse Debatindlæg om unges brug af elektroniske medier et inspirationsforløb om argumenterende tekster i 7. og 8. klasse

2 Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet 3 Mål for forløbet 3 Relationsmodellen 3 Planlægningsfasen 4 Elevforudsætninger 4 Evaluering 4 Fra Fælles Mål til læringsmål i forløbet 4 Valg af undervisningsaktiviteter 4 Undervisningsdifferentiering 6 Gennemførelsesfase 8 Lektionsplan 8 Evalueringsfasen 12 2 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

3 Indledning Inspirationsforløbet beskriver planlægning, gennemførelse og evaluering af et undervisningsforløb ud fra læringsmålstyret undervisning. Undervisningsforløbet er opbygget efter den didaktiske ramme for læringsmålstyret undervisning. Du kan læse mere i vejledningen om læringsmålstyret undervisning i folkeskolen på laeringsmaalstyret-undervisning Undervisningsforløbet er udarbejdet af et konsortium bestående af UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Pædagogik og Læring (DPU), Aarhus Universitet, i samarbejde med Undervisningsministeriet. Udgivet af Undervisningsministeriet, 2014 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 3

4 Undervisningsforløbet Undervisningsforløbet beskriver læringsmålstyret undervisning i faget dansk i en 7. og en 8. klasse, hvor der arbejdes med kompetenceområdet fremstilling. Forløbet har fokus på elevernes arbejde med argumenterende tekster eksemplificeret ved genren debatindlæg. I undervisningsforløbet skal eleverne skrive et debatindlæg ud fra et indholdsmæssigt fælles afsæt af udvalgte artikler om unges brug af elektroniske medier. Elevernes debatindlæg vil ligge tilgængeligt på intranettet for forældrene som optakt til et temaforældremøde om unges brug af elektroniske medier. Forløbet indeholder 12 lektioner. Mål for forløbet Forløbet tager udgangspunkt i følgende Fælles Mål for klasse: Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. Færdigheds- og vidensmål: Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert (læsning/ afkodning). Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler (læsning/ sprogforståelse). Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet (fremstilling/forberedelse). Eleven kan udarbejde opinionsog ekspressive tekster (fremstilling/fremstilling). Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer (fremstilling/responder). Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen (fremstilling/præsentation og evaluering). Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter (fremstilling/ fremstilling). Læringsmålet for undervisningsforløbet er: Eleverne kan skrive et sagligt debatindlæg til målgruppen forældre til unge. Undervisningsforløbet udfoldes kronologisk. Målstyret undervisning planlægges og gennemføres ud fra relationsmodellen. 4 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

5 Relationsmodellen Nedenfor ses et uddrag af de fire faktorer i læringsmålstyret undervisning i undervisningsforløbet. Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Læringsmål for undervisningsforløbet Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Evaluering Eleverne kan skelne mellem påstand, synspunkt, argument og kilder og bruge det i deres forståelse af læsning af en kompleks tekst. Læreren modellerer sin læsning af debatindlæg og skelner mellem påstand, synspunkt, argument og kilder. Eleverne læser og finder eksempler på ovenstående. Eleven markerer med forskellig farve henholdsvis synspunkt, argument og kilde i debatindlægget. Eleverne viser i makkerrespons, at de kan skelne mellem synspunkt, argument og kilder i makkers debatindlæg.

6 Planlægningsfasen Elevforudsætninger Eleverne har tidligere lært at skrive i den argumenterende teksttype, læserbrevet. De har lært at formulere sig ud fra egne synspunkter om lektier. De har lært at bruge egne erfaringer som udgangspunkt for argumentation for eller imod lektier. De har lært at skrive til målgruppen: Skolebladets læsere. Evaluering I undervisningsforløbet er udgangspunktet, at eleverne skal skrive et sagligt debatindlæg. Det forudsættes, at eleverne tidligere har skrevet argumenterende tekster, såsom læserbreve, hvor skribenten i højere grad kan hente viden i sig selv. Det nye for eleverne er at kunne fremføre synspunkter og argumentere ud fra kilder. Et andet element i undervisningsforløbet er, at eleverne skal kunne bruge viden om appelformer til at gøre debatindlægget mere sagligt. Forløbet er afprøvet i to klasser. I 7. klassen var udforskning af appelformer ny viden, hvorimod 8. klassen tidligere havde haft et forløb om taler og anvendelse af appelformer heri. Derved blev det for 8. klasse i højere grad konsolidering af viden samt det at anvende og reflektere over appelformerne i skriftlig fremstilling, altså eget debatindlæg, der var i fokus her. Læreren anvender sit oversigtsark (se side 32) til at orientere sig i hver elevs læringsudbytte fra forløbet om argumenterende tekster, læserbreve, og tager afsæt i dette i sin planlægning af forløbet om debatindlæg. Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet Omdrejningspunktet for forløbet er kompetenceområdet fremstilling, men der er også inddraget mål fra kompetenceområdet læsning. Kompetenceområdet fremstilling er opbygget som en proces, fra eleven planlægger sit produkt til eleven fremstiller og præsenterer sit produkt. Nedenstående skema er en oversigt over, hvordan processen for fremstilling er indtænkt i forløbet. Færdighedsog vidensområdet planlægning er udeladt, da eleverne ikke selv skal formulere og tilrettelægge opgaven. I stedet skal de skrive et debatindlæg i en på forhånd valgt kontekst. Færdigheds- og vidensområdet læs korrektur er ligeledes udeladt, da der ikke er undervist i det i forløbet. Korrekturlæsning i forbindelse med debatindlægget er foregået individuelt og som lektie. 6 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

7 Fra Fælles Mål til læringsmål i forløbet Formuleringerne i Fælles Mål nedbrydes til konkrete mål i forløbet. Den overordnede tænkning og nedbrydning af mål i forløbet illustreres her: Fælles Mål Læringsmål for undervisningsforløbet Tegn på læring Læsning Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleverne kan læse et debatindlæg med henblik på at udlede viden. Eleverne kan skelne mellem påstand, synspunkt, argument og kilder og bruge det i deres forståelse af en kompleks tekst. Eleverne kan skelne mellem argumentation med afsæt i etos, logos og patos og anvende det i forståelsen af en kompleks tekst. Eleven anvender viden om unges brug af elektroniske medier fra de udvalgte tekster i eget debatindlæg. Eleven udvælger, hvilke synspunkter fra artiklerne, han/hun vil debattere ud fra og indsætter dem i et to-kolonne-notat. Eleven understreger med forskellige farver eksempler på synspunkter, argumenter og kilder i debatindlægget Digitale medier gør os ufokuserede, middelmådige og stressede! Eleven markerer i debatindlægget, hvor der er argumenteret med afsæt i henholdsvis etos, logos og patos. Forberedelse Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet. Eleverne kan anvende viden om unges brug af elektroniske medier i udvalgte tekster i egne debatindlæg. Eleverne kan målrette og disponere deres argumentation til målgruppen forældre. Eleven anvender viden om unges brug af elektroniske medier fra de udvalgte tekster i eget debatindlæg. Eleven anvender kompositionsmodellen i eget debatindlæg. Fremstilling Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster. Eleverne kan skrive et sagligt debatindlæg til målgruppen forældre til unge. Eleverne kan argumentere sagligt for fremførte synspunkter. Eleverne kan anvende generaliserings- og ekspertkneb i argumentation. Eleverne kan anvende appelformerne etos, logos og patos bevidst og reflekteret i egne debatindlæg. Eleverne kan anvende sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster jf. oversigt over sprog i argumenterende tekster i egne debatindlæg. Eleven udtrykker sig i generelle vendinger som fx undersøgelser viser... frem for at skrive jeg mener. Eleven markerer de anvendte appelformer i eget debatindlæg. Eleven benytter sprog, der er karakteristisk for at debattere.

8 Fælles Mål Læringsmål for undervisningsforløbet Tegn på læring Respons Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer. Eleverne kan give respons på makkerens anvendelse af virkemidler og den opstillede kompositionsmodel i debatindlægget. Eleverne kan redegøre for eget valg af virkemidler og komposition i makkerrespons vedrørende debatindlæg. Eleven kan markere og skelne mellem eksempler på synspunkter og argumenter i eget og makkers debatindlæg. Eleven kan understrege brug af kilder i eget og makkers debatindlæg. Eleven kan markere generaliseringsog ekspertkneb i eget og makkers debatindlæg. Eleven kan finde sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster jf. oversigt over sprog i argumenterende tekster i eget og makkers debatindlæg. Eleven kan bruge og skelne mellem appelformerne etos, logos og patos i eget og makkers debatindlæg. Præsentation og evaluering Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen. Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter. Eleverne kan layoute deres debatindlæg i forhold til den valgte målgruppe (forældre til unge). Eleverne kan fremføre deres debatindlægs pointer i ét-minuts-taler. Eleven viser et velvalgt layout i eget debatindlæg.»» Eleven kan anvende appelformerne logos, etos og patos relevant og sagligt i egen tale. 8 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

9 Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentieringen er overvejende foregået via stilladsering. Det er sket ved, at læreren er rollemodel, ved at han/hun guider eleverne gennem skriveprocessen, og ved at han/ hun anvender stilladseringsark, der støtter elevernes læring. Når læreren er rollemodel, viser og demonstrerer denne, hvad det vil sige at være en aktiv læser, der noterer sig detaljer i teksten, hvordan elementer i teksten kobles med hinanden eller med viden uden for teksten, og hvordan læreren læser med et læseformål, der er tilpasset den givne situation. Eleverne skal ikke overtage lærerens måde at læse på, men kan relatere den til egen læsning og kan dermed blive mere bevidste om, hvordan man kan læse for at forstå en tekst. Ud over at være rollemodel guider læreren i forløbet eleverne igennem skriveprocessen. Dette foregår ved at selve skriveforløbet er delt op i mindre enheder, der hver især og tilsammen skaber basis for, at eleverne kan skrive et debatindlæg: Læreren læser teksten og udpeger karakteristiske træk ved et debatindlæg, eleverne søger viden i udvalgte tekster, eleverne udvælger egne synspunkter og argumenter, eleverne planlægger skriveprocessen, eleverne skriver, eleverne giver hinanden respons og eleverne skriver videre. Til forløbet er der udarbejdet et større antal stilladseringsark, der støtter elevernes læring undervejs i skriveprocessen. De støtter eksempelvis eleverne i at finde synspunkt, argument, appelformer og sprog i argumenterende tekster. De forskellige stilladseringsark nævnes i de respektive lektioner. Desuden undervisningsdifferentieres ved, at forløbet har et konstruktivistisk læringssyn, der blandt andet har som omdrejningspunkt, at sproget er kilde til refleksion og dermed til læring. I forløbet er der derfor lagt op til, at eleverne konstruerer deres viden gennem dialog, samtale og samarbejde med andre elever. Eleverne indgår i dialog med en makker omkring deres forståelse af specifikke forhold i læsningen af et konkret debatindlæg. Herved får de mulighed for at tjekke deres egen forståelse og at sammenholde den med en andens med henblik på at blive mere bevidste om egen læring. Når eleverne derefter på skift italesætter og formidler deres forståelse for en større gruppe, får de mulighed for at skabe overblik over den del af stoffet, der er i fokus. Herved får eleverne lejlighed til at bruge sproget på forskellige måder i forskellige kontekster, hvorved de sikres mulighed for at udvikle sig i zonen for nærmeste udvikling. Undervisningen i de 12 lektioner varieres på måder, der sikrer elevernes læring gennem gentagelse, og ved at eleverne indtager forskellige roller i forhold til det, de er i gang med at lære: De lytter, læser, taler og skriver i forhold til genren debatindlæg. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 9

10 Gennemførelsesfasen Valg af undervisningsaktiviteter Af lektionsplanen under gennemførelsesfasen fremgår hvilke undervisningsaktiviteter der er valgt for at understøtte elevernes læring. Lektionerne rammesættes ud fra tre faser i undervisningen: Introduktion, udforskning og konsolidering, afslutning. Nedenfor ses en skematisk oversigt over indholdet i de enkelte lektioner. Efter hver dobbeltlektion kommenteres indholdet, og der er eksempler på, hvordan udvalgte aktiviteter er foregået i afprøvningsklasserne. Dertil er undervisningsaktiviteterne opdelt efter, hvad henholdsvis lærer og elever gør for at fremme læringsmålene. Lektionsplan for lektion Introduktion Lærer viser og forklarer dagens program på boardet. Introduktion Eleverne kan læse et debatindlæg med henblik på at udlede viden. Eleverne kan skelne mellem påstand, synspunkt, argument og kilder og bruge det i deres forståelse af en kompleks tekst. Eleverne kan skelne mellem argumentation med afsæt i etos, logos og patos og anvende det i forståelsen af en kompleks tekst. Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever lektion Dagens program Læringsmål for i dag. Aktivering af forhåndsviden. Debatindlæggets komposition. Modellering af synspunkt, argument. Makkerarbejde. Opsamling og evaluering. Lærer synliggør læringsmål for hele forløbet: Du kan skrive et debatindlæg. Du kan søge viden og gøre dit debatindlæg sagligt. 10 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

11 Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever lektion Lærer fortæller og synliggør dagens mål: Dagens mål: Du kan kende forskel på påstand, synspunkt og argument. Du kan finde og skelne mellem appelformerne etos, logos og patos. Du kan redegøre for debatindlæggets komposition. Forforståelse Lærer aktiverer elevernes forhåndsviden gennem fælles brainstorm over argumenterende tekster og skriver elevernes bud som stikord på boardet. Lærer spørger hvad vil det sige at debattere? Lærer beder eleverne i grupper på tre diskutere påstanden i det debatindlæg, som de efterfølgende skal læse Digitale medier gør os ufokuserede, middelmådige og stressede! Alle elever skriver dagens mål i deres hæfte. Eleverne byder efter tur ind med alt det, de ved om argumenterende tekster. Eleverne debatterer Herefter arbejder eleverne i makkerpar og finder selv eksempler på synspunkter, argumenter og brug af kilder. De understreger med forskellig tuschfarver tre eksempler i debatindlægget. Udforskning og konsolidering Debatindlægget deles rundt og vises på boardet. Lærer samtaler med klassen om debatindlæggets rubrik, underrubrik og indledning. Lærer læser og viser ved at understrege, hvordan han/hun finder synspunkter, argumenter og brug af kilder i første del af artiklen Digitale medier gør os ufokuserede, middelmådige og stressede Eleverne er aktive i samtalen og streger med i eget debatindlæg. Herefter arbejder eleverne i makkerpar og finder selv eksempler på synspunkter, argumenter og brug af kilder. De understreger med forskellig tuschfarver tre eksempler i debatindlægget. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 11

12 Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever Fællesgørelse Lærer samtaler med klassen omkring synspunkter, argumentation, brug af kilder og de to argumentationskneb ift. genren debatindlæg. Lærer viser brug af appelformerne og lægger op til makkerarbejde om appelformer i artiklen. Lærer spørger, om der er nogen, der kan sige, hvilke appelformer der bliver brugt. Lærer gennemgår debatindlæggets komposition ved hjælp af det udfyldte stilladseringsark. Eleverne karakteriserer, efterhånden som de erfarer forskelle og ligheder, genren debatindlæg sammenlignet med læserbreve, som de tidligere har arbejdet med. Eleverne arbejder parvis med at karakterisere argumenterne ud fra appelformerne. Eleverne arbejder parvis med at karakterisere argumenterne ud fra appelformerne. Eleverne byder ind med svar. Afslutning: Læringsmålene i dag Lærer spørger, om eleverne er kommet tættere på læringsmålene og beder dem to og to give eksempler på synspunkter og saglige argumenter. Eleverne lytter. Introduktion I første lektion introducerer læreren forløbet og forklarer dagens program, som er skrevet på tavlen eller på anden måde synliggjort, så der løbende kan relateres til programmet. Derefter fortælles, hvad målet er for elevernes skriftlige fremstilling, og hvilke mål de forventes af nå i dagens lektioner. Også målene synliggøres. Den første undervisningsgang består både af en introduktion og aktivering af elevernes forhåndsviden om argumenterende tekster. Det foregår som brainstorm og som afprøvning af egne synspunkter i forhold til det emne, som debatindlægget drejer sig om. Herved synliggøres elevernes forudsætninger. De øvrige gange opsummerer læreren under introduktionen, hvad der har været arbejdet med den forrige gang, hvorefter dagens program og mål italesættes. 12 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

13 Fra afprøvning lektion introduktion og aktivering af forhåndsviden Læreren introducerer og forklarer om det kommende forløb. Hun forklarer, at eleverne tidligere har skrevet læserbreve og dette forløb har fokus på en ny genre, debatindlæg, som også er en argumenterende teksttype, men har det særlige, at det indeholder en debat. Læreren viser dagens program på smartboard jf. lektionsplanen. Alle elever skriver dagens tre mål i deres hæfte. Læreren fortæller en lille anekdote om Sokrates og argumentation. Læreren fortæller videre, at der i dag også vil være fokus på appelformer. Læreren spørger, om eleverne kan huske forløbet om taler. Klassen nikker. Det er tydeligt, at eleverne har beskæftiget sig med appelformerne etos, logos og patos i et tidligere forløb. Læreren fremhæver, at det, der bliver det nye i dette forløb, er, at de denne gang både skal læse andres brug af appelformer i debatindlæg og anvende det i egne skriftlige debatindlæg. Sidst beskæftigede de sig kun med det mundtligt. Aktiver forhåndsviden Læreren aktiverer elevernes forhåndsviden gennem en fælles brainstorm. Læreren har skrevet argumenterende tekster på smartboardet og spørger eleverne om, hvad de kan huske om argumenterende tekster. Eleverne svarer: Det er noget med påstand og argument. Det er noget med valide argumenter. Belæg. Læserbrev. Man kan bruge etos, logos og patos. Man giver sin mening til kende. Man vil overbevise nogen om noget. En klumme ikke helt sikkert. Kronik. Sprog. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 13

14 Udforskning og konsolidering I denne fase er læreren først rollemodel og viser, hvordan hun læser og forstår dele af den argumenterende tekst, debatindlægget. I den del af artiklen udpeger læreren i sin læsning først påstand og synspunkt og definerer forskellen. Derefter viser hun, hvordan argumentationen i eksempelteksten består af: Stillingtagen til andres synspunkter. Gendrivelse af andres synspunkter. Skribenternes synspunkter. Eksempler, der underbygger skribenternes synspunkter. Udtalelser fra eksperter eller undersøgelser som belæg for synspunkter. På denne måde synliggør læreren forskellen på et sagligt debatindlæg og et personligt. Fra afprøvning Læreren som rollemodel Læreren: I sidder med overstregningstusser. Nu skal vi til at finde ud af, hvad der er synspunkter, argumenter og kilder. Læreren gennemgår sammen med klassen, hvad der er påstande, synspunkter, argumenter og kilder. En elev spørger: Hvad er forskellen på en påstand og et synspunkt? Læreren forklarer: I er alle sammen dårlige. Det er påstanden. Og så siger jeg, det synes jeg ikke. Det er synspunkt. Læreren spørger, om der er brug for at tage flere eksempler fælles. Eleverne svarer ja, og de tager et par eksempler mere fra teksten fælles, hvorefter klassen selv går i gang. Eleverne understreger med tre farver tusser synspunkt, argument og kilder i artiklen. Læreren fortæller eleverne, at de bare skal finde to-tre eksempler af hver kilde, synspunkt og argument. Målet er, at I kan vise, at I kan kende forskel på kilde, synspunkt og argument. Eleverne arbejder I grupper om at læse resten af teksten, samt skelne mellem, synspunkt, argument og kilder. Eleverne formidler deres viden til et andet makkerpar, hvorefter en fra hver gruppe formidler essensen af deres samtale til klassen. I denne proces er læreren aktiv og prøver hele tiden at fremhæve fællestræk, som noteres på tavlen og sammenholdes med de opstillede mål: Hvad ved vi nu om den argumenterende teksttype, debatindlæg? 14 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

15 Stilladseringsark er forskellige typer af ark, der støtter elevernes læreproces. I denne lektion får eleverne for eksempel arket appelformer med eksempler på brugen af appelformer. Til sidst i lektionen får de også et udfyldt stilladseringsark, som er en analyse af debatindlægget Digitale medier gør os ufokuserede, middelmådige og stressede! Stilladseringsarket blev brugt flittigt af eleverne i de øvrige lektioner. Afslutning Hver lektion afsluttes med, at læreren kobler dagens program til de opstillede mål og spørger ind til, hvor langt eleverne er kommet i deres læringsproces. Eleverne noterer deres læring i et hæfte/en portfolio. Læreren fortæller kort, hvad der er indholdet i den følgende lektion. Appelformer Når du argumenterer for en sag, gælder det om at vinde din læsers eller lytters sympati og overbevise ham eller hende om rigtigheden i dit synspunkt. Det kan du gøre på tre måder: Du kan appellere til læserens eller lytterens logiske sans (logos), værdier (etos) eller til følelserne (patos). Logos Argumenterne bygger på logik og fornuft. Eksempel: Etos Argumenterne bygger på værdier. Eksempel: Patos Argumenterne bygger på følelser. Eksempel: Asylansøgerne skal have lov til at arbejde, mens de opholder sig i Danmark, fordi lediggang kan være grobund for kriminalitet. Asylansøgerne skal have lov til at arbejde, mens de opholder sig i Danmark, fordi det er uværdigt at nægte mennesker arbejde, så de kan sørge for sig selv og deres nærmeste. Asylansøgerne skal have lov til at arbejde, mens de opholder sig i Danmark, for prøv at tænke på, hvordan du selv ville have det, hvis du var tvunget til at opholde dig i et andet land uden retten til at arbejde. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 15

16 Lektionsplan for lektion Introduktion Lærer giver resume af undervisningen sidste gang: I drøftede forskellen på læserbrev og debatindlæg. Jeg viste og I fandt påstand, synspunkter og argumentation i et debatindlæg. Vi undersøgte komposition og appelformer i debatindlægget. Læringsmål Eleverne kan anvende viden om unges brug af elektroniske medier i udvalgte tekster i egne debatindlæg. Eleverne kan målrette og disponere deres argumentation til målgruppen forældre. Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever lektion Dagens program Læringsmål for i dag: Debatindlæggets sprog og brug af argumentationskneb. Søge viden om unges brug af elektroniske midler. Afprøve synspunkter og argumentation. Første udkast til debatindlæg. Eleverne skriver dagens mål i deres hæfte. Dagens mål Du kan finde sproglige udtryk, der er karakteristiske for den argumenterende teksttype og udtryk, der gør debatindlægget sagligt. Du kan søge viden om unges brug af elektroniske medier i tre artikler. Du kan argumentere mundtligt for dine synspunkter over for andre elever. Eleverne arbejder sammen i makkerpar og finder eksempler på sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster, og generelle vendinger i debatindlægget. Udforskning og konsolidering Lærer viser eksempler på sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster og eksempler på brug af generelle vendinger i debatindlægget. Eleverne læser i makkerpar artiklerne Computerspil er bedre end deres rygte. Eleverne opstiller de fire myter i et flerkolonneskema med overskrifterne: Myter, konklusion, kilde, appelform. Fællesgørelse Samtale om, hvilke eksempler på sprog klassen har fundet. 16 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

17 Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever lektion Søge viden Lærer lægger op til, at eleverne udleder viden om unges brug af elektroniske medier. Fællesgørelse Samtale om myter, konklusioner, kilder, appelformer. Eksempler synliggøres på tavlen. Opgave: Skriv et debatindlæg Opgaveformulering med mål og modtagergruppe vises på boardet og deles ud til eleverne. Lærer lægger op til skriveprocessen. Eleverne skal finde de synspunkter, argumenter og appelformer, de vil anvende i deres debatindlæg. Eleverne arbejder individuelt og udvælger et antal synspunkter fra artiklerne som omdrejningspunkt for eget debatindlæg. Eleverne skriver synspunkter i første kolonne i et kolonnenotat. I anden kolonne formuleres argumenter for og/ eller imod synspunktet. I tredje kolonne noteres, hvilken appelform der skal benyttes. Fællesgørelse Samtale om eksempler på synspunkter og argumenter for og imod synspunkter samt eksempler på, hvilke typer af appelformer der kan understøtte et givent argument. Planlægning af debatindlæg Lærer lægger op til at skrive noter til debatindlægget i kompositionsmodellen. Eleverne udfylder kompositionsmodellen med stikord til deres debatindlæg og påbegynder skriveprocessen, fx 20 min. Afslutning: Læringsmålene i dag Lærer spørger, om eleverne er kommet tættere på læringsmålene og beder dem to og to give eksempler på sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster og generelle udtryk. Hvad var svært? Næste gang skal eleverne skrive videre på deres debatindlæg. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 17

18 Introduktion De følgende lektioner indledes som beskrevet ovenfor. Udforskning og konsolidering I denne lektion stilladseres eleverne ved hjælp af andre stilladseringsark. I forbindelse med at eleverne skal finde sproglige udtryk og vendinger, der er karakteristiske for den argumenterende teksttype, debatindlæg, får de dette stilladseringsark: Sprog i argumenterende tekster Når du argumenterer for en sag, gælder det om at vinde din læsers eller lytters sympati og overbevise ham eller hende om rigtigheden i dit synspunkt. Det kan du gøre på tre måder: Du kan appellere til læserens eller lytterens logiske sans (logos), værdier (etos) eller til følelserne (patos). Forbindere, der signalerer årsag Eftersom, fordi, for, hvis, grunden til Forbindere, der signalerer modsætning Men, til gengæld, på trods af Udtryk, der signalerer konklusion Derfor, således, hvilket betyder, konsekvensen er Modalverber Kan, skal Holdningsladede verber Risikerer, lokker, ønsker, stikker, demonstrerer, render rundt Retoriske spørgsmål Hvorfor dog det? Men hvad med? Hvem ønsker? Hvad kan det nytte? Hvorfor være? Udtryk, der signalerer mulighed, nødvendighed, sandsynlighed, vilje Naturligvis, selvfølgelig, nødvendigvis Ord, der forstærker Ikke, aldrig, absolut Vi er jo ikke Der er jo ikke Generelle vendinger Nogle andre På den ene side. på den anden side Der er uenighed om Der er enighed om. Man Folk siger Undersøgelser viser Eksperter henviser til 18 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

19 Og når eleverne skal finde stof til deres egne synspunkter og argumenter fra de konkrete artikler, får de dette stilladseringsark som støtte: Myter Konklusion Kilder Appelform Endelig får eleverne dette stilladseringsark som støtte til selv at udvælge synspunkter og finde saglige argumenter, der kan overbevise modtagergruppen, forældre: Stilladseringsark til argumentation Argument Synspunkt For Imod Appelform Den konkrete opgave uddeles: Opgave: Skriv et sagligt debatindlæg med forældre til unge som målgruppe. I skal nu skrive et debatindlæg som optakt til et temaforældremøde om unges brug af elektroniske medier. I debatindlægget skal I anvende viden om unges brug af elektroniske medier fra de fire artikler. I skal også i jeres debatindlæg bruge jeres viden om argumentation, kilder og appelformer relevant, så det fremmer kommunikationen med målgruppen. Dertil skal jeres debatindlæg korrekturlæses og layoutes, så det fremmer kommunikationen med målgruppen. Til sidst uploader I jeres debatindlæg på forældreintra i mappen senest den xx. Eleverne skriver stikord til deres debatindlæg i kompositionsmodellen og begynder derefter skriveprocessen. Eleverne skriver det første udkast færdigt hjemme. Afslutning Lektion afsluttes igen med, at læreren kobler dagens program til de opstillede mål og spørger ind til, hvor langt eleverne er kommet i deres læringsproces. Eleverne noterer deres læring i et hæfte/en portfolio. Læreren fortæller kort, hvad der er indholdet i den følgende lektion. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 19

20 Lektionsplan for lektion Introduktion Lærer spørger, hvad eleverne nu ved om debatindlæg. Fælles brainstorm lærer skriver videre på tavle fra første dag. Læringsmål Eleverne kan skrive et sagligt debatindlæg til målgruppen forældre til unge. Eleverne kan argumentere sagligt for fremførte synspunkter. Eleverne kan anvende generaliserings- og ekspertkneb i argumentation. Eleverne kan anvende appelformerne etos, logos og patos bevidst og reflekteret i egne debatindlæg. Eleverne kan anvende sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster (jf. oversigt over sprog i argumenterende tekster) i egne debatindlæg. Eleverne kan give respons på makkerens anvendelse af virkemidler og den opstillede kompositionsmodel i debatindlægget. Eleverne kan redegøre for egne valg af virkemidler og komposition i makkerrespons vedrørende debatindlæg. Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever lektion Dagens program: Første udkast respons i grupper. Andet udkast. Dagens mål: Du kan opfylde målene for debatindlæg på opgaveformuleringen (jf. målkolonnen). Du kan give respons på debatindlæg. Udforskning og konsolidering Lærer viser to eksempler på synspunkt og argumentation. Fælles samtale om forskelle. Eleverne byder ind med svar. Respons Lærer lægger op til, at eleverne i responsgrupper giver hinanden respons på deres første udkast til debatindlæg. De skal vurdere, om målene er opfyldt og markere eksempler på opfyldelse. Eleverne skal markere eksempler på 1. synspunkter med rød farve, 2. argumenter med blå farve, 3. brug af kilder med grøn farve, 4. sproglige udtryk, der er karakteristiske for argumenterende tekster understreges, 5. generelle udtryk med fed. Endelig skal de vurdere deres debatindlæg i forhold til kompositionsmodellen. Eleverne arbejder sammen i makkerpar og giver i fællesskab respons på først den enes tekst og derefter den andens. De læser teksterne af flere gange med forskelligt fokus for hver gang: 1. Synspunkt, argument, kneb og kilder. 2. Appelformer, sproglige udtryk, der er karakteristisk for argumenterende tekster og generelle vendinger. 3. Kompositionsmodel.