Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsforløb i faget dansk i 7.-9. klasse"

Transkript

1 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse Debatindlæg om unges brug af elektroniske medier et inspirationsforløb om argumenterende tekster i 7. og 8. klasse

2 Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet 3 Mål for forløbet 3 Relationsmodellen 3 Planlægningsfasen 4 Elevforudsætninger 4 Evaluering 4 Fra Fælles Mål til læringsmål i forløbet 4 Valg af undervisningsaktiviteter 4 Undervisningsdifferentiering 6 Gennemførelsesfase 8 Lektionsplan 8 Evalueringsfasen 12 2 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

3 Indledning Inspirationsforløbet beskriver planlægning, gennemførelse og evaluering af et undervisningsforløb ud fra læringsmålstyret undervisning. Undervisningsforløbet er opbygget efter den didaktiske ramme for læringsmålstyret undervisning. Du kan læse mere i vejledningen om læringsmålstyret undervisning i folkeskolen på laeringsmaalstyret-undervisning Undervisningsforløbet er udarbejdet af et konsortium bestående af UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Pædagogik og Læring (DPU), Aarhus Universitet, i samarbejde med Undervisningsministeriet. Udgivet af Undervisningsministeriet, 2014 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 3

4 Undervisningsforløbet Undervisningsforløbet beskriver læringsmålstyret undervisning i faget dansk i en 7. og en 8. klasse, hvor der arbejdes med kompetenceområdet fremstilling. Forløbet har fokus på elevernes arbejde med argumenterende tekster eksemplificeret ved genren debatindlæg. I undervisningsforløbet skal eleverne skrive et debatindlæg ud fra et indholdsmæssigt fælles afsæt af udvalgte artikler om unges brug af elektroniske medier. Elevernes debatindlæg vil ligge tilgængeligt på intranettet for forældrene som optakt til et temaforældremøde om unges brug af elektroniske medier. Forløbet indeholder 12 lektioner. Mål for forløbet Forløbet tager udgangspunkt i følgende Fælles Mål for klasse: Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. Færdigheds- og vidensmål: Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert (læsning/ afkodning). Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler (læsning/ sprogforståelse). Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet (fremstilling/forberedelse). Eleven kan udarbejde opinionsog ekspressive tekster (fremstilling/fremstilling). Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer (fremstilling/responder). Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen (fremstilling/præsentation og evaluering). Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter (fremstilling/ fremstilling). Læringsmålet for undervisningsforløbet er: Eleverne kan skrive et sagligt debatindlæg til målgruppen forældre til unge. Undervisningsforløbet udfoldes kronologisk. Målstyret undervisning planlægges og gennemføres ud fra relationsmodellen. 4 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

5 Relationsmodellen Nedenfor ses et uddrag af de fire faktorer i læringsmålstyret undervisning i undervisningsforløbet. Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Læringsmål for undervisningsforløbet Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Evaluering Eleverne kan skelne mellem påstand, synspunkt, argument og kilder og bruge det i deres forståelse af læsning af en kompleks tekst. Læreren modellerer sin læsning af debatindlæg og skelner mellem påstand, synspunkt, argument og kilder. Eleverne læser og finder eksempler på ovenstående. Eleven markerer med forskellig farve henholdsvis synspunkt, argument og kilde i debatindlægget. Eleverne viser i makkerrespons, at de kan skelne mellem synspunkt, argument og kilder i makkers debatindlæg.

6 Planlægningsfasen Elevforudsætninger Eleverne har tidligere lært at skrive i den argumenterende teksttype, læserbrevet. De har lært at formulere sig ud fra egne synspunkter om lektier. De har lært at bruge egne erfaringer som udgangspunkt for argumentation for eller imod lektier. De har lært at skrive til målgruppen: Skolebladets læsere. Evaluering I undervisningsforløbet er udgangspunktet, at eleverne skal skrive et sagligt debatindlæg. Det forudsættes, at eleverne tidligere har skrevet argumenterende tekster, såsom læserbreve, hvor skribenten i højere grad kan hente viden i sig selv. Det nye for eleverne er at kunne fremføre synspunkter og argumentere ud fra kilder. Et andet element i undervisningsforløbet er, at eleverne skal kunne bruge viden om appelformer til at gøre debatindlægget mere sagligt. Forløbet er afprøvet i to klasser. I 7. klassen var udforskning af appelformer ny viden, hvorimod 8. klassen tidligere havde haft et forløb om taler og anvendelse af appelformer heri. Derved blev det for 8. klasse i højere grad konsolidering af viden samt det at anvende og reflektere over appelformerne i skriftlig fremstilling, altså eget debatindlæg, der var i fokus her. Læreren anvender sit oversigtsark (se side 32) til at orientere sig i hver elevs læringsudbytte fra forløbet om argumenterende tekster, læserbreve, og tager afsæt i dette i sin planlægning af forløbet om debatindlæg. Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet Omdrejningspunktet for forløbet er kompetenceområdet fremstilling, men der er også inddraget mål fra kompetenceområdet læsning. Kompetenceområdet fremstilling er opbygget som en proces, fra eleven planlægger sit produkt til eleven fremstiller og præsenterer sit produkt. Nedenstående skema er en oversigt over, hvordan processen for fremstilling er indtænkt i forløbet. Færdighedsog vidensområdet planlægning er udeladt, da eleverne ikke selv skal formulere og tilrettelægge opgaven. I stedet skal de skrive et debatindlæg i en på forhånd valgt kontekst. Færdigheds- og vidensområdet læs korrektur er ligeledes udeladt, da der ikke er undervist i det i forløbet. Korrekturlæsning i forbindelse med debatindlægget er foregået individuelt og som lektie. 6 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

7 Fra Fælles Mål til læringsmål i forløbet Formuleringerne i Fælles Mål nedbrydes til konkrete mål i forløbet. Den overordnede tænkning og nedbrydning af mål i forløbet illustreres her: Fælles Mål Læringsmål for undervisningsforløbet Tegn på læring Læsning Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleverne kan læse et debatindlæg med henblik på at udlede viden. Eleverne kan skelne mellem påstand, synspunkt, argument og kilder og bruge det i deres forståelse af en kompleks tekst. Eleverne kan skelne mellem argumentation med afsæt i etos, logos og patos og anvende det i forståelsen af en kompleks tekst. Eleven anvender viden om unges brug af elektroniske medier fra de udvalgte tekster i eget debatindlæg. Eleven udvælger, hvilke synspunkter fra artiklerne, han/hun vil debattere ud fra og indsætter dem i et to-kolonne-notat. Eleven understreger med forskellige farver eksempler på synspunkter, argumenter og kilder i debatindlægget Digitale medier gør os ufokuserede, middelmådige og stressede! Eleven markerer i debatindlægget, hvor der er argumenteret med afsæt i henholdsvis etos, logos og patos. Forberedelse Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet. Eleverne kan anvende viden om unges brug af elektroniske medier i udvalgte tekster i egne debatindlæg. Eleverne kan målrette og disponere deres argumentation til målgruppen forældre. Eleven anvender viden om unges brug af elektroniske medier fra de udvalgte tekster i eget debatindlæg. Eleven anvender kompositionsmodellen i eget debatindlæg. Fremstilling Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster. Eleverne kan skrive et sagligt debatindlæg til målgruppen forældre til unge. Eleverne kan argumentere sagligt for fremførte synspunkter. Eleverne kan anvende generaliserings- og ekspertkneb i argumentation. Eleverne kan anvende appelformerne etos, logos og patos bevidst og reflekteret i egne debatindlæg. Eleverne kan anvende sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster jf. oversigt over sprog i argumenterende tekster i egne debatindlæg. Eleven udtrykker sig i generelle vendinger som fx undersøgelser viser... frem for at skrive jeg mener. Eleven markerer de anvendte appelformer i eget debatindlæg. Eleven benytter sprog, der er karakteristisk for at debattere.

8 Fælles Mål Læringsmål for undervisningsforløbet Tegn på læring Respons Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer. Eleverne kan give respons på makkerens anvendelse af virkemidler og den opstillede kompositionsmodel i debatindlægget. Eleverne kan redegøre for eget valg af virkemidler og komposition i makkerrespons vedrørende debatindlæg. Eleven kan markere og skelne mellem eksempler på synspunkter og argumenter i eget og makkers debatindlæg. Eleven kan understrege brug af kilder i eget og makkers debatindlæg. Eleven kan markere generaliseringsog ekspertkneb i eget og makkers debatindlæg. Eleven kan finde sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster jf. oversigt over sprog i argumenterende tekster i eget og makkers debatindlæg. Eleven kan bruge og skelne mellem appelformerne etos, logos og patos i eget og makkers debatindlæg. Præsentation og evaluering Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen. Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter. Eleverne kan layoute deres debatindlæg i forhold til den valgte målgruppe (forældre til unge). Eleverne kan fremføre deres debatindlægs pointer i ét-minuts-taler. Eleven viser et velvalgt layout i eget debatindlæg.»» Eleven kan anvende appelformerne logos, etos og patos relevant og sagligt i egen tale. 8 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

9 Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentieringen er overvejende foregået via stilladsering. Det er sket ved, at læreren er rollemodel, ved at han/hun guider eleverne gennem skriveprocessen, og ved at han/ hun anvender stilladseringsark, der støtter elevernes læring. Når læreren er rollemodel, viser og demonstrerer denne, hvad det vil sige at være en aktiv læser, der noterer sig detaljer i teksten, hvordan elementer i teksten kobles med hinanden eller med viden uden for teksten, og hvordan læreren læser med et læseformål, der er tilpasset den givne situation. Eleverne skal ikke overtage lærerens måde at læse på, men kan relatere den til egen læsning og kan dermed blive mere bevidste om, hvordan man kan læse for at forstå en tekst. Ud over at være rollemodel guider læreren i forløbet eleverne igennem skriveprocessen. Dette foregår ved at selve skriveforløbet er delt op i mindre enheder, der hver især og tilsammen skaber basis for, at eleverne kan skrive et debatindlæg: Læreren læser teksten og udpeger karakteristiske træk ved et debatindlæg, eleverne søger viden i udvalgte tekster, eleverne udvælger egne synspunkter og argumenter, eleverne planlægger skriveprocessen, eleverne skriver, eleverne giver hinanden respons og eleverne skriver videre. Til forløbet er der udarbejdet et større antal stilladseringsark, der støtter elevernes læring undervejs i skriveprocessen. De støtter eksempelvis eleverne i at finde synspunkt, argument, appelformer og sprog i argumenterende tekster. De forskellige stilladseringsark nævnes i de respektive lektioner. Desuden undervisningsdifferentieres ved, at forløbet har et konstruktivistisk læringssyn, der blandt andet har som omdrejningspunkt, at sproget er kilde til refleksion og dermed til læring. I forløbet er der derfor lagt op til, at eleverne konstruerer deres viden gennem dialog, samtale og samarbejde med andre elever. Eleverne indgår i dialog med en makker omkring deres forståelse af specifikke forhold i læsningen af et konkret debatindlæg. Herved får de mulighed for at tjekke deres egen forståelse og at sammenholde den med en andens med henblik på at blive mere bevidste om egen læring. Når eleverne derefter på skift italesætter og formidler deres forståelse for en større gruppe, får de mulighed for at skabe overblik over den del af stoffet, der er i fokus. Herved får eleverne lejlighed til at bruge sproget på forskellige måder i forskellige kontekster, hvorved de sikres mulighed for at udvikle sig i zonen for nærmeste udvikling. Undervisningen i de 12 lektioner varieres på måder, der sikrer elevernes læring gennem gentagelse, og ved at eleverne indtager forskellige roller i forhold til det, de er i gang med at lære: De lytter, læser, taler og skriver i forhold til genren debatindlæg. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 9

10 Gennemførelsesfasen Valg af undervisningsaktiviteter Af lektionsplanen under gennemførelsesfasen fremgår hvilke undervisningsaktiviteter der er valgt for at understøtte elevernes læring. Lektionerne rammesættes ud fra tre faser i undervisningen: Introduktion, udforskning og konsolidering, afslutning. Nedenfor ses en skematisk oversigt over indholdet i de enkelte lektioner. Efter hver dobbeltlektion kommenteres indholdet, og der er eksempler på, hvordan udvalgte aktiviteter er foregået i afprøvningsklasserne. Dertil er undervisningsaktiviteterne opdelt efter, hvad henholdsvis lærer og elever gør for at fremme læringsmålene. Lektionsplan for lektion Introduktion Lærer viser og forklarer dagens program på boardet. Introduktion Eleverne kan læse et debatindlæg med henblik på at udlede viden. Eleverne kan skelne mellem påstand, synspunkt, argument og kilder og bruge det i deres forståelse af en kompleks tekst. Eleverne kan skelne mellem argumentation med afsæt i etos, logos og patos og anvende det i forståelsen af en kompleks tekst. Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever lektion Dagens program Læringsmål for i dag. Aktivering af forhåndsviden. Debatindlæggets komposition. Modellering af synspunkt, argument. Makkerarbejde. Opsamling og evaluering. Lærer synliggør læringsmål for hele forløbet: Du kan skrive et debatindlæg. Du kan søge viden og gøre dit debatindlæg sagligt. 10 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

11 Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever lektion Lærer fortæller og synliggør dagens mål: Dagens mål: Du kan kende forskel på påstand, synspunkt og argument. Du kan finde og skelne mellem appelformerne etos, logos og patos. Du kan redegøre for debatindlæggets komposition. Forforståelse Lærer aktiverer elevernes forhåndsviden gennem fælles brainstorm over argumenterende tekster og skriver elevernes bud som stikord på boardet. Lærer spørger hvad vil det sige at debattere? Lærer beder eleverne i grupper på tre diskutere påstanden i det debatindlæg, som de efterfølgende skal læse Digitale medier gør os ufokuserede, middelmådige og stressede! Alle elever skriver dagens mål i deres hæfte. Eleverne byder efter tur ind med alt det, de ved om argumenterende tekster. Eleverne debatterer Herefter arbejder eleverne i makkerpar og finder selv eksempler på synspunkter, argumenter og brug af kilder. De understreger med forskellig tuschfarver tre eksempler i debatindlægget. Udforskning og konsolidering Debatindlægget deles rundt og vises på boardet. Lærer samtaler med klassen om debatindlæggets rubrik, underrubrik og indledning. Lærer læser og viser ved at understrege, hvordan han/hun finder synspunkter, argumenter og brug af kilder i første del af artiklen Digitale medier gør os ufokuserede, middelmådige og stressede Eleverne er aktive i samtalen og streger med i eget debatindlæg. Herefter arbejder eleverne i makkerpar og finder selv eksempler på synspunkter, argumenter og brug af kilder. De understreger med forskellig tuschfarver tre eksempler i debatindlægget. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 11

12 Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever Fællesgørelse Lærer samtaler med klassen omkring synspunkter, argumentation, brug af kilder og de to argumentationskneb ift. genren debatindlæg. Lærer viser brug af appelformerne og lægger op til makkerarbejde om appelformer i artiklen. Lærer spørger, om der er nogen, der kan sige, hvilke appelformer der bliver brugt. Lærer gennemgår debatindlæggets komposition ved hjælp af det udfyldte stilladseringsark. Eleverne karakteriserer, efterhånden som de erfarer forskelle og ligheder, genren debatindlæg sammenlignet med læserbreve, som de tidligere har arbejdet med. Eleverne arbejder parvis med at karakterisere argumenterne ud fra appelformerne. Eleverne arbejder parvis med at karakterisere argumenterne ud fra appelformerne. Eleverne byder ind med svar. Afslutning: Læringsmålene i dag Lærer spørger, om eleverne er kommet tættere på læringsmålene og beder dem to og to give eksempler på synspunkter og saglige argumenter. Eleverne lytter. Introduktion I første lektion introducerer læreren forløbet og forklarer dagens program, som er skrevet på tavlen eller på anden måde synliggjort, så der løbende kan relateres til programmet. Derefter fortælles, hvad målet er for elevernes skriftlige fremstilling, og hvilke mål de forventes af nå i dagens lektioner. Også målene synliggøres. Den første undervisningsgang består både af en introduktion og aktivering af elevernes forhåndsviden om argumenterende tekster. Det foregår som brainstorm og som afprøvning af egne synspunkter i forhold til det emne, som debatindlægget drejer sig om. Herved synliggøres elevernes forudsætninger. De øvrige gange opsummerer læreren under introduktionen, hvad der har været arbejdet med den forrige gang, hvorefter dagens program og mål italesættes. 12 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

13 Fra afprøvning lektion introduktion og aktivering af forhåndsviden Læreren introducerer og forklarer om det kommende forløb. Hun forklarer, at eleverne tidligere har skrevet læserbreve og dette forløb har fokus på en ny genre, debatindlæg, som også er en argumenterende teksttype, men har det særlige, at det indeholder en debat. Læreren viser dagens program på smartboard jf. lektionsplanen. Alle elever skriver dagens tre mål i deres hæfte. Læreren fortæller en lille anekdote om Sokrates og argumentation. Læreren fortæller videre, at der i dag også vil være fokus på appelformer. Læreren spørger, om eleverne kan huske forløbet om taler. Klassen nikker. Det er tydeligt, at eleverne har beskæftiget sig med appelformerne etos, logos og patos i et tidligere forløb. Læreren fremhæver, at det, der bliver det nye i dette forløb, er, at de denne gang både skal læse andres brug af appelformer i debatindlæg og anvende det i egne skriftlige debatindlæg. Sidst beskæftigede de sig kun med det mundtligt. Aktiver forhåndsviden Læreren aktiverer elevernes forhåndsviden gennem en fælles brainstorm. Læreren har skrevet argumenterende tekster på smartboardet og spørger eleverne om, hvad de kan huske om argumenterende tekster. Eleverne svarer: Det er noget med påstand og argument. Det er noget med valide argumenter. Belæg. Læserbrev. Man kan bruge etos, logos og patos. Man giver sin mening til kende. Man vil overbevise nogen om noget. En klumme ikke helt sikkert. Kronik. Sprog. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 13

14 Udforskning og konsolidering I denne fase er læreren først rollemodel og viser, hvordan hun læser og forstår dele af den argumenterende tekst, debatindlægget. I den del af artiklen udpeger læreren i sin læsning først påstand og synspunkt og definerer forskellen. Derefter viser hun, hvordan argumentationen i eksempelteksten består af: Stillingtagen til andres synspunkter. Gendrivelse af andres synspunkter. Skribenternes synspunkter. Eksempler, der underbygger skribenternes synspunkter. Udtalelser fra eksperter eller undersøgelser som belæg for synspunkter. På denne måde synliggør læreren forskellen på et sagligt debatindlæg og et personligt. Fra afprøvning Læreren som rollemodel Læreren: I sidder med overstregningstusser. Nu skal vi til at finde ud af, hvad der er synspunkter, argumenter og kilder. Læreren gennemgår sammen med klassen, hvad der er påstande, synspunkter, argumenter og kilder. En elev spørger: Hvad er forskellen på en påstand og et synspunkt? Læreren forklarer: I er alle sammen dårlige. Det er påstanden. Og så siger jeg, det synes jeg ikke. Det er synspunkt. Læreren spørger, om der er brug for at tage flere eksempler fælles. Eleverne svarer ja, og de tager et par eksempler mere fra teksten fælles, hvorefter klassen selv går i gang. Eleverne understreger med tre farver tusser synspunkt, argument og kilder i artiklen. Læreren fortæller eleverne, at de bare skal finde to-tre eksempler af hver kilde, synspunkt og argument. Målet er, at I kan vise, at I kan kende forskel på kilde, synspunkt og argument. Eleverne arbejder I grupper om at læse resten af teksten, samt skelne mellem, synspunkt, argument og kilder. Eleverne formidler deres viden til et andet makkerpar, hvorefter en fra hver gruppe formidler essensen af deres samtale til klassen. I denne proces er læreren aktiv og prøver hele tiden at fremhæve fællestræk, som noteres på tavlen og sammenholdes med de opstillede mål: Hvad ved vi nu om den argumenterende teksttype, debatindlæg? 14 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

15 Stilladseringsark er forskellige typer af ark, der støtter elevernes læreproces. I denne lektion får eleverne for eksempel arket appelformer med eksempler på brugen af appelformer. Til sidst i lektionen får de også et udfyldt stilladseringsark, som er en analyse af debatindlægget Digitale medier gør os ufokuserede, middelmådige og stressede! Stilladseringsarket blev brugt flittigt af eleverne i de øvrige lektioner. Afslutning Hver lektion afsluttes med, at læreren kobler dagens program til de opstillede mål og spørger ind til, hvor langt eleverne er kommet i deres læringsproces. Eleverne noterer deres læring i et hæfte/en portfolio. Læreren fortæller kort, hvad der er indholdet i den følgende lektion. Appelformer Når du argumenterer for en sag, gælder det om at vinde din læsers eller lytters sympati og overbevise ham eller hende om rigtigheden i dit synspunkt. Det kan du gøre på tre måder: Du kan appellere til læserens eller lytterens logiske sans (logos), værdier (etos) eller til følelserne (patos). Logos Argumenterne bygger på logik og fornuft. Eksempel: Etos Argumenterne bygger på værdier. Eksempel: Patos Argumenterne bygger på følelser. Eksempel: Asylansøgerne skal have lov til at arbejde, mens de opholder sig i Danmark, fordi lediggang kan være grobund for kriminalitet. Asylansøgerne skal have lov til at arbejde, mens de opholder sig i Danmark, fordi det er uværdigt at nægte mennesker arbejde, så de kan sørge for sig selv og deres nærmeste. Asylansøgerne skal have lov til at arbejde, mens de opholder sig i Danmark, for prøv at tænke på, hvordan du selv ville have det, hvis du var tvunget til at opholde dig i et andet land uden retten til at arbejde. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 15

16 Lektionsplan for lektion Introduktion Lærer giver resume af undervisningen sidste gang: I drøftede forskellen på læserbrev og debatindlæg. Jeg viste og I fandt påstand, synspunkter og argumentation i et debatindlæg. Vi undersøgte komposition og appelformer i debatindlægget. Læringsmål Eleverne kan anvende viden om unges brug af elektroniske medier i udvalgte tekster i egne debatindlæg. Eleverne kan målrette og disponere deres argumentation til målgruppen forældre. Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever lektion Dagens program Læringsmål for i dag: Debatindlæggets sprog og brug af argumentationskneb. Søge viden om unges brug af elektroniske midler. Afprøve synspunkter og argumentation. Første udkast til debatindlæg. Eleverne skriver dagens mål i deres hæfte. Dagens mål Du kan finde sproglige udtryk, der er karakteristiske for den argumenterende teksttype og udtryk, der gør debatindlægget sagligt. Du kan søge viden om unges brug af elektroniske medier i tre artikler. Du kan argumentere mundtligt for dine synspunkter over for andre elever. Eleverne arbejder sammen i makkerpar og finder eksempler på sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster, og generelle vendinger i debatindlægget. Udforskning og konsolidering Lærer viser eksempler på sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster og eksempler på brug af generelle vendinger i debatindlægget. Eleverne læser i makkerpar artiklerne Computerspil er bedre end deres rygte. Eleverne opstiller de fire myter i et flerkolonneskema med overskrifterne: Myter, konklusion, kilde, appelform. Fællesgørelse Samtale om, hvilke eksempler på sprog klassen har fundet. 16 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

17 Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever lektion Søge viden Lærer lægger op til, at eleverne udleder viden om unges brug af elektroniske medier. Fællesgørelse Samtale om myter, konklusioner, kilder, appelformer. Eksempler synliggøres på tavlen. Opgave: Skriv et debatindlæg Opgaveformulering med mål og modtagergruppe vises på boardet og deles ud til eleverne. Lærer lægger op til skriveprocessen. Eleverne skal finde de synspunkter, argumenter og appelformer, de vil anvende i deres debatindlæg. Eleverne arbejder individuelt og udvælger et antal synspunkter fra artiklerne som omdrejningspunkt for eget debatindlæg. Eleverne skriver synspunkter i første kolonne i et kolonnenotat. I anden kolonne formuleres argumenter for og/ eller imod synspunktet. I tredje kolonne noteres, hvilken appelform der skal benyttes. Fællesgørelse Samtale om eksempler på synspunkter og argumenter for og imod synspunkter samt eksempler på, hvilke typer af appelformer der kan understøtte et givent argument. Planlægning af debatindlæg Lærer lægger op til at skrive noter til debatindlægget i kompositionsmodellen. Eleverne udfylder kompositionsmodellen med stikord til deres debatindlæg og påbegynder skriveprocessen, fx 20 min. Afslutning: Læringsmålene i dag Lærer spørger, om eleverne er kommet tættere på læringsmålene og beder dem to og to give eksempler på sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster og generelle udtryk. Hvad var svært? Næste gang skal eleverne skrive videre på deres debatindlæg. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 17

18 Introduktion De følgende lektioner indledes som beskrevet ovenfor. Udforskning og konsolidering I denne lektion stilladseres eleverne ved hjælp af andre stilladseringsark. I forbindelse med at eleverne skal finde sproglige udtryk og vendinger, der er karakteristiske for den argumenterende teksttype, debatindlæg, får de dette stilladseringsark: Sprog i argumenterende tekster Når du argumenterer for en sag, gælder det om at vinde din læsers eller lytters sympati og overbevise ham eller hende om rigtigheden i dit synspunkt. Det kan du gøre på tre måder: Du kan appellere til læserens eller lytterens logiske sans (logos), værdier (etos) eller til følelserne (patos). Forbindere, der signalerer årsag Eftersom, fordi, for, hvis, grunden til Forbindere, der signalerer modsætning Men, til gengæld, på trods af Udtryk, der signalerer konklusion Derfor, således, hvilket betyder, konsekvensen er Modalverber Kan, skal Holdningsladede verber Risikerer, lokker, ønsker, stikker, demonstrerer, render rundt Retoriske spørgsmål Hvorfor dog det? Men hvad med? Hvem ønsker? Hvad kan det nytte? Hvorfor være? Udtryk, der signalerer mulighed, nødvendighed, sandsynlighed, vilje Naturligvis, selvfølgelig, nødvendigvis Ord, der forstærker Ikke, aldrig, absolut Vi er jo ikke Der er jo ikke Generelle vendinger Nogle andre På den ene side. på den anden side Der er uenighed om Der er enighed om. Man Folk siger Undersøgelser viser Eksperter henviser til 18 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

19 Og når eleverne skal finde stof til deres egne synspunkter og argumenter fra de konkrete artikler, får de dette stilladseringsark som støtte: Myter Konklusion Kilder Appelform Endelig får eleverne dette stilladseringsark som støtte til selv at udvælge synspunkter og finde saglige argumenter, der kan overbevise modtagergruppen, forældre: Stilladseringsark til argumentation Argument Synspunkt For Imod Appelform Den konkrete opgave uddeles: Opgave: Skriv et sagligt debatindlæg med forældre til unge som målgruppe. I skal nu skrive et debatindlæg som optakt til et temaforældremøde om unges brug af elektroniske medier. I debatindlægget skal I anvende viden om unges brug af elektroniske medier fra de fire artikler. I skal også i jeres debatindlæg bruge jeres viden om argumentation, kilder og appelformer relevant, så det fremmer kommunikationen med målgruppen. Dertil skal jeres debatindlæg korrekturlæses og layoutes, så det fremmer kommunikationen med målgruppen. Til sidst uploader I jeres debatindlæg på forældreintra i mappen senest den xx. Eleverne skriver stikord til deres debatindlæg i kompositionsmodellen og begynder derefter skriveprocessen. Eleverne skriver det første udkast færdigt hjemme. Afslutning Lektion afsluttes igen med, at læreren kobler dagens program til de opstillede mål og spørger ind til, hvor langt eleverne er kommet i deres læringsproces. Eleverne noterer deres læring i et hæfte/en portfolio. Læreren fortæller kort, hvad der er indholdet i den følgende lektion. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 19

20 Lektionsplan for lektion Introduktion Lærer spørger, hvad eleverne nu ved om debatindlæg. Fælles brainstorm lærer skriver videre på tavle fra første dag. Læringsmål Eleverne kan skrive et sagligt debatindlæg til målgruppen forældre til unge. Eleverne kan argumentere sagligt for fremførte synspunkter. Eleverne kan anvende generaliserings- og ekspertkneb i argumentation. Eleverne kan anvende appelformerne etos, logos og patos bevidst og reflekteret i egne debatindlæg. Eleverne kan anvende sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster (jf. oversigt over sprog i argumenterende tekster) i egne debatindlæg. Eleverne kan give respons på makkerens anvendelse af virkemidler og den opstillede kompositionsmodel i debatindlægget. Eleverne kan redegøre for egne valg af virkemidler og komposition i makkerrespons vedrørende debatindlæg. Lektion Lærer Undervisningsaktiviteter Elever lektion Dagens program: Første udkast respons i grupper. Andet udkast. Dagens mål: Du kan opfylde målene for debatindlæg på opgaveformuleringen (jf. målkolonnen). Du kan give respons på debatindlæg. Udforskning og konsolidering Lærer viser to eksempler på synspunkt og argumentation. Fælles samtale om forskelle. Eleverne byder ind med svar. Respons Lærer lægger op til, at eleverne i responsgrupper giver hinanden respons på deres første udkast til debatindlæg. De skal vurdere, om målene er opfyldt og markere eksempler på opfyldelse. Eleverne skal markere eksempler på 1. synspunkter med rød farve, 2. argumenter med blå farve, 3. brug af kilder med grøn farve, 4. sproglige udtryk, der er karakteristiske for argumenterende tekster understreges, 5. generelle udtryk med fed. Endelig skal de vurdere deres debatindlæg i forhold til kompositionsmodellen. Eleverne arbejder sammen i makkerpar og giver i fællesskab respons på først den enes tekst og derefter den andens. De læser teksterne af flere gange med forskelligt fokus for hver gang: 1. Synspunkt, argument, kneb og kilder. 2. Appelformer, sproglige udtryk, der er karakteristisk for argumenterende tekster og generelle vendinger. 3. Kompositionsmodel.

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag B Problem Virkning Årsag Løsning Bilag C TOULMINS MODEL FOR ARGUMENTATION BELÆG PÅSTAND Han har ikke læst lektier Peter dumper til eksamen HJEMMEL ARGUMENT En

Læs mere

Dansklærerens dag, Roskilde

Dansklærerens dag, Roskilde Fremstilling, udskoling kan udarbejde argumenterende tekster Dansklærerens dag, Roskilde Tirsdag 9. september 2014 10.40-12 Dorte Østergren-Olsen doo@ucc.dk Fremstilling, udskoling kan udarbejde argumenterende

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING DANSK

LÆRERVEJLEDNING DANSK LÆRERVEJLEDNING DANSK UNDERVISNINGSFORLØB 16. JANUAR-2. FEBRUAR 2017 Fotograf: Tobias Markussen Lærervejledning INDHOLD VELKOMMEN TIL SKOLEVALG 2017...3 SKOLEVALG KORT FORTALT...4 Skolevalg.dk... 5 Pointsystem...

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse

Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse Fortællertyper og fortællerpositioner i fiktionstekster et inspirationsforløb om litteraturundervisning i 5. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG

LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG UNDERVISNINGSFORLØB 16. JANUAR-2. FEBRUAR 2017 Fotograf: Tobias Markussen Lærervejledning INDHOLD VELKOMMEN TIL SKOLEVALG 2017...3 SKOLEVALG KORT FORTALT...4 Skolevalg.dk...

Læs mere

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet 3 Mål for forløbet 3 Relationsmodellen 3 Planlægningsfasen

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist

Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 5. 6. klasse Tidsforbrug

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Dansk C Mads Krogh Lemminger

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING

REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne kan udforske og opleve

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan.

Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan. Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan. 1. - 2. lektion overblik: Læreren præsenterer temaet og sætter eleverne i gang med at planlægge deres rejse. Eleverne

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø 4. Lektionsoversigt Fasebeskrivelse og varighed Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering Faglige begreber og faglige tilgange A) OPSTART 2 lektioner Fælles introduktion til storyline

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Årsplan tysk GQ/HØP 1617

Årsplan tysk GQ/HØP 1617 Årsplan tysk GQ/HØP 1617 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. kl. på udelt tyskhold. Fagligt er der stor spredning på holdet; nogle kan med rimelig

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Skrivning i alle fag

Skrivning i alle fag Skrivning i alle fag Hvorfor og hvordan? - Oplæg ved Århus Statsgymnasium, 18. april 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere