INDHOLDSFORTEGNELSE 6.1. IDENTIFIKATION, FORSTÅELSE OG KARAKTERISTIK AF DE IMPLICEREDE AKTØRER OG DERES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE 6.1. IDENTIFIKATION, FORSTÅELSE OG KARAKTERISTIK AF DE IMPLICEREDE AKTØRER OG DERES"

Transkript

1 KAPITEL 1. INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING INTRODUKTION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING UNDERSPØRGSMÅL VALG AF DELKOMPONENTER FRA BESSIP PRÆSENTATION AF DEN EMPIRISKE KONTEKST...7 KAPITEL 2. TEORETISK FORSTÅELSESRAMME POLICY-REFORMER SOM INSTITUTIONELLE FORANDRINGER SKIFTET I BISTANDSFORMER: FRA PROJEKTBISTAND TIL INSTITUTIONELLE SEKTORREFORMER PRINCIPAL-AGENT TEORIEN: OPERATIONALISERING AF DEN AKTØRORIENTEREDE INSTITUTIONALISME RATIONAL CHOICE TEORIEN PRINCIPAL-AGENT TEORIEN KRITIK AF PRINCIPAL-AGENT TEORIEN: RATIONAL CHOICE INSTITUTIONALISME; BEGRUNDELSE FOR VALG AF TEORI RATIONAL CHOICE INSTITUTIONALISME...22 RATIONAL CHOICE INSTITUTIONALISMENS GYLDIGHED...23 KAPITEL 3. EMPIRI OG ANALYSESTRATEGI EMPIRIEN SOM UDGANGSPUNKT EVALUERINGSRAPPORTERNE EKSPERTINTERVIEW SPØRGESKEMA ANALYSESTRATEGI...30 KAPITEL 4. PROGRAMLEDELSE IDENTIFIKATION, FORSTÅELSE OG KARAKTERISTIK AF DE IMPLICEREDE AKTØRER OG DERES RELATIONER SOM DET SÅ UD FREM TIL INDGÅELSEN AF BESSIP (1998) INTENDEREDE FORANDRINGER FORSTÅELSE AF MULIGHEDER OG FORHINDRINGER I IMPLEMENTERINGEN DELKONKLUSION...59 KAPITEL 5. KAPACITETSOPBYGNING OG DECENTRALISERING IDENTIFIKATION, FORSTÅELSE OG KARAKTERISTIK AF DE IMPLICEREDE AKTØRER OG DERES RELATIONER SOM DET SÅ UD FREM TIL INDGÅELSEN AF BESSIP (1998) INTENDEREDE FORANDRINGER FORSTÅELSE AF MULIGHEDER OG FORHINDRINGER I IMPLEMENTERINGEN DELKONKLUSION...75 KAPITEL INDLEDNING IDENTIFIKATION, FORSTÅELSE OG KARAKTERISTIK AF DE IMPLICEREDE AKTØRER OG DERES RELATIONER SOM DET SÅ UD FREM TIL INDGÅELSEN AF BESSIP (1998) INTENDEREDE FORANDRINGER FORSTÅELSE AF MULIGHEDER OG FORHINDRINGER I IMPLEMENTERINGEN

2 6.4. DELKONKLUSION KAPITEL 7. MULIGHEDERNE FOR OPNÅELSEN AF BESSIP S MÅLSÆTNINGER FRA ET PERSPEKTIV OM STI-AFHÆNGIGHED KAPITEL 8. KONKLUSION EFTERSKRIFT LITTERATURLISTE: BILAG 1 - LANDEFAKTA FOR ZAMBIA BILAG BILAG 3 - ORGANIGRAM OVER MOE / BESSIP (ANNO 1999)

3 Forkortelsesliste: AIMES: Action to Improve English, Mathematics and Science. AFTWB: Africa Technical Department World Bank. AWP: Annual Work Plans. BESSIP: Basic Education Sub-Sector Investment Programme. CVU: Center for Videregående Uddannelse. DEB: District Education Boards. DoP: Director of Planning. DPU: Danmarks Pædagogiske Universitet. EFA: Education for All. ESIP: Education Sector Investment Programme. FTC: Financial Technical Committee. GRZ: Government of Republic of Zambia. JSC: Joint Steering Committee. MASA: Management, Audit and Self-Assessment. MIT: Management Implementation Team. MMD: The Movement for Multi-Party Democracy. MoE: Ministry of Education. MoESP: Ministry of Education Strategic Plan. MoF: Ministry of Finance. PCC: Programme Co-ordinating Committee. PEO: Provincial Education Offices PRP: Primary Reading Programme. PS: Permanent Secretary. PSRP: Public Service Reform Programme Public Sector Reform Programme SPARK: Skills Participation Access and Relevant Knowledge. SPRINT: School Programme of In-Service for the Term. TED: Teacher Education and Deployment. TESSIP: Technical Education Sub-Sector Investment Programme. TRC: Teachers Ressource Centre. 3

4 TTC: Teacher Training College. UNIP: The National Independence Party. ZAMSIF: Zambia Social Investment Fund. ZATEC: Zambian Teacher Education Course. ZCSS: The Zambia Community School Secretariat Forkortelser for donororganisationer: ADEA: DfID: GTZ: IMF: JICA: Sida: UNICEF: USAID: Association for the Development of Africa. Department for International Development (United Kingdom). Deutche Gesellschaft für Technische Zusammenarbeit GmbH. International Monetary Fund. Japanese International Cooperation Agency. Swedish International Development Cooperation Agency. United Nations Children s Fund. United States Agency for International Development. Generelle forkortelser: CBO: EFA: EMIS: FTI: HIPC: HIV/AIDS: MOU: NGO: PRSP: SWAp: TA: Community-Based Organization. Education for All. Education Management Information System. Education for All Fast Track Initiative. Highly Indebted Poor Countries. Human Immunodeficiency Virus/ Acquired Immune Deficiency Syndrome. Memorandum of Understanding. Non-Governmental Organisation. Poverty Reduction Strategy Paper. Sector-Wide Approach. Technical Advisor/Technical Assistance. 4

5 Indledning 1.1 Introduktion Med Jomtien-forhandlingerne i 1990 blev der sat globalt fokus på uddannelse som en menneskeret og samtidig en mulig løsning på verdens fattigdomsproblemer. Uddannelse anses således for at være en vigtig faktor for udviklingen af fattige samfund og i kampen for udryddelse af fattigdom. Disse intentioner blev ekspliciteret med Dakar-erklæringen fra 2000, hvor 164 lande ratificerede erklæringen og således forpligtigede sig til at skaffe Uddannelse for alle 1 (Education for All, herefter EFA) inden år I Zambia har der gennem tiden været adskillige tiltag på uddannelsesområdet, som alle har søgt at effektivisere og forbedre den uddannelsesmæssige situation, der endnu ikke har medført de positive forandringer, som uddannelse ifølge tankerne bag både Jomtien- og Dakar-erklæringerne kan lede til. I 1998 igangsatte en kreds af internationale donorer i fællesskab med den zambiske regering og undervisningsministerium (Ministry of Education, herefter MoE) et nyt program, der var fokuseret på den primære uddannelse Basic Education Sub-Sector Investment Programme (herefter BESSIP) hvor en række nye fokuspunkter så dagens lys. Programmet består af 9 komponenter som tilsammen har til formål at give et mere effektivt uddannelsessystem med et større antal børn indskrevet i grundskolen samt et større udbytte af undervisningen. 1.2 Problemfelt Efter at have studeret BESSIP og de forskellige delkomponenter var det vores vurdering, at programmet var grundigt og multifacetteret, og fremstod som et velovervejet og gennemarbejdet program med nogle fornuftige tiltag, der kunne hjælpe den overordnede målsætning om 1 EFA består af seks mål: 1. Tilbud til de yngste. 2. Alle børn i skole. 3. Uddan unge og voksne. 4. Halver analfabetismen. 5. Piger i skole. 6. God kvalitet i skolerne. I vores projekt vil vi primært søge, at inddrage målsætningerne to og seks, der er mest relateret til grundskolen og dermed de komponenter vi har valgt at fokusere på. 5

6 uddannelse for alle på vej. På trods af dette fandt vi dog, at flere af de kilder vi konsulterede forholdt sig tvivlende overfor, hvorvidt programmet kunne opfylde EFA-målene inden Da vi i første omgang godtog resultaterne af forhandlingsprocessen, faldt vores interesse derfor på implementeringsdelen af processen, idet vi mente, at det kunne være her, forklaringen på den manglende tiltro til programmet kunne findes. Grunden til at vi mener, det kan være relevant at kigge på implementeringsprocessen er, at det er i dette led aktørerne handler dvs. at det er i dette led i programcyklusen, at ord og målsætninger skal omsættes til handling. Ligeledes fremhæver seks af vores ti respondenter, at implementeringsprocessen er det afgørende for, at EFA-målene ikke opnås i Zambia. I projektet vil vi derfor undersøge implementeringens betydning for opnåelsen af BESSIP s overordnede målsætninger, hvilket gøres ved at se på de institutionelle forandringer, der er forbundet med tre af de centrale delkomponenter. Det institutionelle perspektiv som vi bruger som vores teoretiske forståelsesramme, som vi vil forklare i kapitel 2, handler i al sin enkelhed om de spilleregler, som vi som aktører agerer efter. Forandringer i disse regler er styret af de aktører, der handler for eller imod de eksisterende rammer - så ved at forsøge at indkredse disse forandringer indfanger vores fokus, de forskellige aktørers måder at agere på. Ved hjælp af vores teoretiske forståelse kan vi således bruge aktørernes handlinger som baggrund for at påpege nogle muligheder og forhindringer i forhold til implementeringen af de enkelte delkomponenters målsætninger og dermed opnåelsen af de overordnede målsætninger for BESSIP, der på grundskoleområdet søger at opfylde EFA-målene. 1.3 Problemformulering Hvilke muligheder og forhindringer er der forbundet med det zambiske undervisningsministeriums konkrete forsøg på at opnå uddannelse for alle (EFA) gennem BESSIP? 1.4 Underspørgsmål 6

7 Med muligheder og forhindringer forstår vi aktørrelaterede forhold, der enten gør implementeringen nemmere eller sværere, forstået ud fra opnåelsen af målet med den enkelte delkomponent i BESSIP (jf. afsnit 1.5). De følgende underspørgsmål vil blive behandlet kronologisk i hver analysedel med undtagelse af underspørgsmål fire, der vil blive besvaret i et separat kapitel som opsamling af de tre analysedele: 1. Hvordan var den institutionelle strukturering af relationerne mellem aktørerne før BESSIP? 2. Hvilke formelle forandringer i forhold til den institutionelle strukturering af aktørernes relationer indebar BESSIP? 3. Hvilken betydning har skiftet i den institutionelle strukturering for opnåelsen af målene med BESSIP? 4. Hvilken betydning har sti-afhængighed (path-dependence) i forhold til BESSIP-strategierne i uddannelsessektoren? 1.5 Valg af delkomponenter fra BESSIP Da det vil være for omfattende at analysere implementeringen af alle delkomponenterne i BESSIP, har vi valgt at fokusere på de tre delkomponenter, der hedder: Programme Management, Decentralization and Capacity Building samt Teacher Development, Deployment and Compensation. Grunden til at vi netop har valgt at se nærmere på disse tre komponenter er, at vi mener, at de supplerer hinanden, idet de alle omhandler et forskelligt led i styringskæden. Ved at beskæftige os med tre forskellige delkomponenter kan vi altså sige noget om forskellige niveauer i forhold til implementeringen af BESSIP. Desuden er der en sammenhæng mellem de tre delkomponenter, idet de alle omhandler institutionelle reformer, og ligeledes alle tre indeholder et klart element af kapacitetsopbygning henholdsvis centralt, decentralt og lokalt. 1.6 Præsentation af den empiriske kontekst 7

8 Formålet med dette afsnit er at give et overblik over Zambias historie i nyere tid og udviklingen i den politiske og økonomiske situation. Dette skal ses som et fundament til at analysere og vurdere den aktuelle situation på baggrund af. Vi er bevidste om, at en unilineær historie ikke er mulig, og at en multifacetteret forklaringsmodel er nødvendig, men for overskuelighedens skyld, har vi valgt at koncentrere os om enkelte historiske kardinalpunkter, som vi mener har relevans for forandringerne i den zambiske uddannelsessektor. Den zambiske kontekst I 1964 blev Zambia selvstændigt efter at have været underlagt andre siden 1890; først under British South Africa Company som var engageret i metal og mineraludvinding, og fra 1923 som en britisk koloni. Ved uafhængigheden blev Zambia betragtet som et af de bedst stillede lande i Afrika med særdeles lyse fremtidsudsigter grundet den store mineral og metalrigdom, som fandtes inden for rigets grænser især kobberproduktion var særdeles veludviklet og betydningsfuld. 40 år senere ser situationen ganske anderledes ud; Zambia har udviklet sig til at blive et af verdens fattigste lande med en befolkning der sulter, er underernæret og uden de store fremtidsudsigter. En væsentlig del af populationen er smittet med AIDS, og mulighederne for at få arbejde endsige komme i skole og få en at kvalificeret uddannelse er ikke de bedste. Kenneth Kaunda, Ved uafhængigheden blev Kenneth Kaunda valgt som præsident, og med ham skete der store omvæltninger i det zambiske samfund. Kaunda iværksatte omfattende sociale reformer, intensiverede indsatsen på uddannelsesområdet og påbegyndte opførelse af skoler, hospitaler m.m. fra nu af skulle mennesket sættes i centrum. Ydermere skulle der fokuseres på den afrikanske befolkning, og der skete således en omfattende afrikanisering. På det økonomiske område var der optimisme op gennem 1960 erne, værdien på kobber fortsatte med at stige og da denne omfattede ca. 80 % af landets eksport, var der på daværende tidspunkt ikke nogen grund til at bekymre sig. I starten af 1970 erne begyndte kobberpriserne at falde, og med oliekrisen i 1973 blev situationen hurtig vendt i Zambia. Dette forstærkedes af, at andre 8

9 statslige virksomheder også oplevede en deroute forårsaget af ineffektiv ledelse og bureaukrati samt korruption (Holm 1997: 91). Løsningen på situationen blev optagelse af kortsigtede IMF-lån, som skulle sikre økonomisk stabilitet. På daværende tidspunkt forestillede man sig, at krisen kun var midlertidig, og at de internationale kobberpriser hurtigt ville stige igen, men da dette ikke var tilfældet, fik den zambiske regering ikke mulighed for at opretholde budgetterne, da lånene skulle tilbagebetales med dyre renter; Zambia var fanget i gældsfælden. I 1983 henvendte regeringen sig til Verdensbanken for at få hjælp via deres langsigtede lån. Konditionerne for at optage disse lån var implementering af strukturtilpasningsprogrammer. Disse var konstrueret ud fra et neoliberalt teorisæt, som implicerede nødvendigheden af, at markedsøkonomisk politik blev fulgt, da økonomisk vækst kun kunne lade sig gøre ved hjælp af økonomisk stabilisering (Cypher & Dietz 1997: 216 og 578). Der blev således fokuseret på de frie markedskræfters spil, opstramning af den offentlige sektor og nedtoning af statens rolle. Dette førte til at regeringen i 1987 valgte at afbryde samarbejdet med IMF og Verdensbanken og erklære, at landet ikke havde til hensigt at afdrage gælden til de to institutioner med samme rate som foreskrevet, hvilket førte til at restancen selvfølgelig voksede (Verdensbanken 2004). Kaunda-regeringen formåede ikke selv at få landet på fode, og i 1989 måtte de igen henvende sig til IMF og Verdensbanken og bede om bistand; endnu engang fulgte kravet om strukturtilpasning dog på mere rigide betingelser. Befolkningens utilfredshed med Kaunda resulterede i, at de i 1991 valgte Frederick Chiluba, i håb om at han kunne gøre det bedre end forgængeren. Herefter er fulgt yderligere to demokratiske valg senest i 2001 der dog ikke har ændret meget på de elendige forhold, der fulgte efter den økonomiske krise, og som landet dermed har været underlagt lige siden 1970 erne. Situationen i dag Den langfristede offentlige udlandsgæld opgjordes i 2000 til mio. US dollars. Zambia er af Verdensbanken klassificeret som tilhørende gruppen af højt forgældede lande, og er samtidig af FN klassificeret som tilhørende gruppen af de mindst udviklede lande i verden. Den nuværende regering under ledelse af præsident Levy Patrick Mwanawasa har iværksat et omfattende reformprogram, i hvilket bekæmpelse af korruption er et væsentligt element. Der er enighed mellem regeringen, oppositionen og civilsamfundet om nødvendigheden af en omfattende 9

10 revision af forfatningen, men endnu ikke om fremgangsmåden herfor. En ny forfatning, der også vil omfatte valgreformer, ventes først at være på plads efter valget i På det administrative område er man i gang med gennemførelsen af et offentlig sektorreformprogram, og regeringen har for nylig præsenteret en decentraliseringspolitik. Zambia vedtog endvidere i 2001 en strategisk plan til bekæmpelse af HIV/AIDS. Uanset disse spæde positive tiltag kan epidemiens negative økonomiske og sociale effekt ikke undervurderes. Det vurderes i dag, at der er op mod forældreløse børn, og dette tal ventes at stige til 1,2 millioner i Uddannelsessektoren led særligt under den økonomiske nedgang i 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne. I 2003 indregistreredes alene 68,5% af børn i den skolepligtige alder i folkeskolen og kun 65% af disse gennemførte den obligatoriske del. For så vidt angår læse- og skrivefærdigheder nåede kun omkring 35% af eleverne i 5. klasse, det anbefalede niveau i Tallet for matematiske færdigheder var 39%. Udlandsgælden er fortsat anselig, men ventes, ifølge Danida, i vidt omfang eftergivet i forbindelse med international gældslettelse under HIPC-initiativet i 2005 (2004b: 2-3). Disse eftergivelser er iværksat under dette projekts tilblivelse og inddraget i projektet. Kapitel 2. Teoretisk forståelsesramme Dette kapitel indeholder dels en afklaring af vores to supplerende teoretiske tilgange i projektet og dels en kritisk diskussion af deres anvendelighed og gyldighed. De to teorier, Principal-agent teorien og Douglass C. North s institutionelle tilgang, som vi har valgt at tage udgangspunkt i, har til formål at gøre os opmærksomme på problemstillinger i implementeringen af BESSIP, som udgør det empiriske felt i dette projekt. Teorierne skal altså hjælpe os til at fokusere på nogle af de centrale områder, der har betydning for mulighederne og forhindringerne for implementeringen af uddannelse for alle i Zambia inden Vi vil således starte med at afklare, hvad vi mener med institutioner og institutionelle forandringer, og hvordan policy-reformer kan opfattes som institutionelle forandringer. 10

11 2.1. Policy-reformer som Institutionelle forandringer Ifølge Douglas North 2 er institutioner de strukturer, der determinerer menneskelig ageren: A framework within which human interaction takes place. (North 1990: 4) Dette er en meget bred definition, som dækker over både formelle regler og uformelle begrænsninger forstået som handlingsstyrende normer, konventioner og selvpålagte regler for opførsel samt de håndhævelsesmekanismer, der knytter sig til henholdsvis de formelle regler og de uformelle begrænsninger (North 1993: 36). Dvs. at institutioner, ifølge North, er de strukturer, mennesker selv pådrager menneskelig interaktion, og som er med til at determinere de individuelle valg graden af overensstemmelse mellem de institutionelle begrænsninger og de valg, som individerne foretager i de institutionelle kontekster, afhænger dog af effektiviteten af håndhævelsesmekanismerne (North 1993: 35-36). Institutioner består altså dels af formelle regler såsom de love og reguleringer, som alle i samfundet skal følge, og dels af vaner, værdier og normer, der ikke har de samme juridiske sanktionsmuligheder tilknyttet som de formelle regler, hvis de ikke bliver fulgt. Til gengæld indebærer de nogle sociale sanktioner, i fald de bliver overtrådt. En policy-reform kan dermed ses som en institutionel reform eller forandring, idet den er en formel regel eller lov, der skal følges af alle de individer og grupper, som reformen omhandler, og som desuden indebærer en eller anden form for håndhævelsesmekanisme formel eller reel hvis den ikke efterleves. Ifølge North sker institutionel forandring som følge af de valg og handlinger, aktørerne foretager. Ændringer i formelle regler vil fremkomme som resultat af en ændret lovgivningspraksis, en ændret konstitution, vedtagelsen af en policy-reform eller lignende. En tilsigtet institutionel forandring vil altså ske som et resultat af en vurdering hos aktørerne af fordelene ved at omstrukturere indenfor det eksisterende institutionelle set-up, set i forhold til fordelene ved at hellige ressourcerne til at ændre det eksisterende institutionelle set-up (North 1993: 37), hvilket kan illustreres således: 2 Douglas C. North er økonom og Nobelprismodtager - uddannet ved University of California, Berkeley. Har gennem sin karriere fokuseret på at modificere den neoklassiske økonomis antagelser. Siden slutningen af 1970 erne har han interesseret sig for institutionsbegrebet og herunder haft det formål at styrke den økonomiske forklaring af institutionelle forandringer (nobelprize.org/economics/ laureates/1993/north-autobio.html) 11

12 Figur 1 Illustration af North s forståelse af forholdet mellem institution og valg/handling. Det institutionelle set-up Valg og handlinger Det institutionelle set-up Vil dette perspektiv kunne anvendes i forhold til alle typer af policy-reformer? Som vi vil vende tilbage til, har denne teori en tro på denne overordnede forklaringsmodel som universel, mens det er det institutionelle set-up og dets betydning for aktørernes valg og handlinger, der skal undersøges i det konkrete forskningsprojekt. 2.2 Skiftet i bistandsformer: Fra projektbistand til institutionelle sektorreformer For at vise det institutionelle perspektivs relevans i forhold til bistandsområdet, herunder uddannelsessektoren, skitserer vi kort den overordnede udvikling i de relevante bistandsformer fra et institutionelt perspektiv. I 1980 erne skete der ifølge Martens et skift i sammensætningen af bistandshjælp således, at støtten gik fra at være udelukkende investeringsprojekter til at fokusere på policy- og institutionelle reformer. Grunden til dette var dels en stigende opmærksomhed på, at modtagerlandene manglede et egnet politisk miljø til at få bistandshjælpen til at fungere i samfund med frie markedskræfter, og dels donorernes bekymring for den forringede økonomiske situation som mange af udviklingslandene befandt sig i i begyndelsen af 1980 erne (Martens 2001: 19). Ifølge Sida (2000) kan årsagerne også findes i den dårlige funktionalitet som kendetegnede projektbistanden mange steder: 12

13 The use of Sector Wide Approach to Development (SWAp) is being strongly advocated as a response to the weakness inherent in the traditional project-based approach to development. These weaknesses are normally related to fragmentation and resource utilisation, lack of coherence, poor national ownership, donor and supply driven interventions etc. (Sida 2000: 1) Dette skift fandt også sted i Zambia, og i forhold til långiverne betød det at, hvor man efter at have lavet mere kortsigtede låneaftaler med IMF og Verdensbanken i 1983 lavede et Structural Adjustment Progamme (SAP) 3 og i 2002 et Poverty Reduction Strategy Paper (PRSP) 4. Altså en øget tidshorisont, samt en større fokusering på den offentlige sektor i Zambia og dens mulighed for at deltage aktivt i udviklingen der på langt sigt fokuserer på fattigdomsbekæmpelse. De internationale bilaterale donorer fulgte i store træk udviklingen i relationen mellem den zambiske regering og de multilaterale långivere. Men blev derudover i midten af 1990 erne presset fra de hjemlige regeringer 5 og interessegrupper i forhold til at levere bedre resultater. Udviklingen imod et partnerskabsbaseret sektorprogram kom dermed først rigtigt i gang henimod slutning af 1990 erne trods forsøg allerede i starten af årtiet. Fordelene ved SWAp tilgangen er således: Partnerskab ejerskab og dialog. Det nationale perspektiv ikke det lokale Et samlet budget (pool og ikke basket). Problemet der kan være ved disse donorfinancierede policy-reform programmer er, ifølge Martens, at de overfører fremmede institutioner til en indenlandsk institutionel struktur. For at disse reformer kan blive succesfulde, må de overførte institutioner ikke bare blive de jure (formelt) integreret i modtagerlandets formelle institutioner, men skal også indlejres de facto (reelt) i landets uformelle socioøkonomiske institutioner, dvs. de uformelle institutioner der har så stor en 3 Grundet voldsom devaluering og sociale uroligheder brød GRZ med IMF og Verdensbanken i Efter at GRZ indså at de allerede var dybt vævet ind i disse to långiveres økonomiske spind blev de økonomisk tvunget tilbage i låneprogrammer i Igen i 1991 skete der et brud mellem GRZ og långiverne - denne gang var det långiverne der afbrød samarbejdet. Efter regeringsskiftet i 1991 og de efterfølgende forhandlinger har parterne enedes til dags dato. 4 Der blev allerede i 2000 udfærdiget et interim PRSP (www.imf.org) 5 Ifølge Wood (2003: 12) havde næsten alle donorerne repræsenteret i den zambiske uddannelsessektor policyforpligtelser til at arbejde imod en SWAp-tilgang. 13

14 indflydelse, at de kan være en hindring for succesfulde policy-reformer. Dette indebærer, at de jure forandringerne har indflydelse på de de facto handlinger, som aktørerne der er underlagt reglerne foretager (Martens 2002b: 26-27). Som det fremgår af ovenstående, skal policy-reformer ikke bare være formelle institutionelle forandringer de skal også indlejres i de uformelle institutioner for at være effektive og dermed succesfulde. De policy-reformer der vedtages under BESSIP i Zambia, kan altså ikke bare anskues som formelle institutionelle forandringer, men er også udtryk for et ønske om uformelle institutionelle forandringer. Ifølge North har ændringer i uformelle begrænsninger normer, konventioner og værdier de samme kilder til forandring som de formelle regler, dog sker de uformelle begrænsninger mere gradvist og nogle gange ganske ubevidst, idet aktørerne udvikler alternative handlemønstre i overensstemmelse med deres oplevede evaluering af fordele og omkostninger i forhold til deres adfærd. (North 1993) (Martens 2002b: 27) Ændringer i de uformelle begrænsninger sker altså ofte som følge af ændringer i de formelle regler. Grunden til dette er, at de implicerede aktører ofte til at begynde med vil være utilfredse med tiltag, der indbefatter dem, og som kræver, at de pludselig skal handle anderledes, end de har været vant til, hvilket skyldes det uformelle institutionelle set-up, som de handler ud fra. Hvis aktørerne derfor pålægges at ændre deres adfærd som følge af nogle formelle institutionelle forandringer, og aktørerne gør dette enten af frygt for de sanktioner der ellers ville blive sat i værk mod dem eller pga. de positive incitamenter, der er ved at handle på denne måde så vil de sandsynligvis også efterhånden gradvist tilpasse eller ændre de uformelle institutionelle begrænsninger, som de handler ud fra, så disse ikke står i kontrast til de formelle institutionelle regler (North 1993: 37f) (Martens 2002b: 27). Aktørerne kan dog også vælge ikke at følge de ændrede formelle regler, hvilket vil betyde, at de ikke behøver at omstrukturere de uformelle begrænsninger, de handler ud fra, men samtidig må aktørerne så være parate til at tage de sanktioner, som en afvisning af de formelle regler evt. måtte føre med sig (Vandenberg 2002: 224). I så fald kan man tale om, at der er vedtaget en de jure regel, men at der de facto ikke er sket en institutionel forandring. Årsagen til, at institutionelle forandringer i de uformelle begrænsninger sker så gradvist som de gør, hænger ifølge North sammen med, at drivkræfterne dvs. forholdende der gør, at den nuværende 14

15 praksis er den, der lønner sig bedst ofte vil filtrere vurderingen af cost og benefit på en sådan måde, at det eksisterende institutionelle system vil blive favoriseret (North 1993: 37f). Der er altså en stærk reproducerende kraft i de etablerede økonomiske og politiske organisationer og institutioner, som af North betegnes path-dependence eller sti-afhængighed. Både de eksisterende organisationers interesser som producerer path-dependence, og aktørernes mentale modeller som producerer ideologier, rationaliserer den eksisterende institutionelle matrix, og påvirker dermed aktørernes opfattelser til gunst for fremgangsmåder, der opfattes som værende i de eksisterende organisationers interesse (North 1993: 38). Både eksterne ændringer og ikke-intenderede konsekvenser af eksisterende organisationers policies kan svække dem og give grobund for nye organisationer med andre interesser og dermed ændre the path /stien. De kritiske aktører i disse situationer vil være aktører, der får forøget deres (begrænsede) frihed, og som, ud fra deres opfattelse af situationen, kan ændre eller skabe organisationer med andre interesser (North 1993: 38). På baggrund af ovenstående diskussion af hvordan institutionelle forandringer finder sted som følge af aktørernes valg og handlinger, kan vi altså forstå implementeringen af de forskellige tiltag under BESSIP som formelle institutionelle forandringer. Hermed kan vi sige noget om mulighederne og forhindringerne for opnåelsen af uddannelse for alle gennem BESSIP idet vi, ved at se på, hvordan aktørerne handler i forhold til de institutionelle reformer, kan undersøge, om disse formelle institutionelle forandringer eller policy-reformer bliver indlejret i de uformelle institutioner. 2.3 Principal-agent teorien: Operationalisering af den aktørorienterede institutionalisme Til at belyse underspørgsmålene i forhold til hver af de tre delkomponenter har vi valgt at tage udgangspunkt i Principal-agent teorien, da denne tilgang giver os mulighed for at vurdere de aktører 6, som vi empirisk identificerer ud fra deres gensidige relationer. Dette er specielt relevant, da de aktører der indgår i policy-processen enten har en økonomisk eller hierarkisk styret relation. Baggrunden for at disse forhold gør valget af teorien oplagt, vil vi forsøge at uddybe i de følgende afsnit. 6 Vi tager ligesom North udgangspunkt i at aktører kan forstås som både individuelle og kollektive. 15

16 Principal-agent teorien har sit udspring i Rational Choice teorien, hvor individer ses som rationelt handlende ud fra en egennyttemaksimerende tankegang Rational Choice teorien Rational Choice er en nyere skole indenfor det positivistiske videnskabsideal og opstod i starten af 1960 erne, hvor man begyndte at anvende økonomiske principper til at behandle sociologiske emner. Teoriens analyse af menneskelig ageren tager altid udgangspunkt i individet som analyseenhed og ethvert socialt fænomen kan således beskrives som summen af en række aktørers handlinger og tanker. Denne metodologiske individualisme bevirker, at man for at kunne analysere mennesker og forhold mellem disse er nødt til at kende årsagssammenhængene for at kunne forklare, hvorfor de handler og tænker om de gør. Disse enkle og få forudsætninger vil generere enkle teorier, og hvis de skal forbedres eller gøres mere gyldige, kan der slækkes på en eller flere af de opstillede regler. Analyseenheden i denne teori er en aktør i en valgsituation og det antages at pågældende vælger de handlingsalternativer der maksimerer egennytten - på denne baggrund kan teorien karakteriseres som valghandlingsteori (Hagen 2002: 221). Positivismen kritiseres bl.a. af hermeneutikken, som anfører at verden ikke kan observeres objektivt, og at forskerens teoretiske ståsted altid vil determinere udgangspunktet for undersøgelserne og således logisk nok påvirke svarmulighederne. Forskeren er selvfølgelig en del af den historiske kontekst og påvirket af denne, og vil altid være subjektiv i forhold til sit emne objektiviteten er således uholdbar. Et andet centralt kritikpunkt er, at positivismen er overfladisk og ikke går i dybden med emnet samt at det ikke er muligt at opstille universelle regler som gælder uafhængig af tid og kontekst Principal-agent teorien Principal-agent forholdet opstår, når en principal (arbejdsgiver) ønsker at uddelegere en opgave til en agent (arbejdstager), fordi han enten ikke selv har tid til at løse opgaven, eller fordi han ikke er lige så kvalificeret. 16

17 Denne konstellation genererer per automatik et problem, idet der i forholdet er asymmetrisk information og et væsentligt usikkerhedsmoment aktørerne i mellem (Bregn 1999: 41). Principalen og agenten har som udgangspunkt divergerende interesser i forhold til arbejdsopgaven, som agenten skal udføre for principalen - førstnævnte ønsker naturligvis at indsatsen fra agenten er så høj som muligt, således at opgaven bliver løst effektivt, samtidig ønsker han at betale så lidt som muligt for opgaven. Agenten derimod opfatter arbejdsopgaver med en høj indsats som et onde og vil søge at minimere sin indsats, desuden antages det, at han vil søge så høj en betaling som muligt for sin indsats. Disse antagelser om aktørerne er udledt af den generelle antagelse om, at individer agerer nyttemaksimerende, og løsningen på problemet er ifølge teorien, at principalen anvender en incitamentskontrakt til at motivere agenten. Denne kontrakt skal forene agentens mål med principalens egne, således at idealsituationen bliver, at når agenten søger at maksimere sine egne mål, vil principalens automatisk blive maksimeret. En anden måde at motivere agenten til at udføre arbejdet på er ved at applicere diverse sanktionsmuligheder såsom at sætte agentens ry og rygte på spil eller med trusler om fyring (Fogh 1999: 23). Incitamenterne kan således være af både positiv og negativ karakter. I forhold til en klassisk Rational Choice forståelse er flere af de centrale begreber søgt tilpasset eller ligefrem slækket herunder aktørernes nyttemaksimering eller opportunisme. I teorien antages det at individer handler opportunistisk, hvilket bygger på antagelsen om, at individer potentielt vil udnytte enhver situation til at maksimere deres egen nytte, hvilket bl.a. kan indebære, at de giver selektiv information, direkte misinformerer eller stjæler, hvis det er i deres interesse. Selvfølgelig dækker denne negative betegnelse ikke alle individer, men problemet er, at det er umuligt at eliminere de aktører, der handler opportunistisk og at determinere, hvornår de gør det. Dette medfører, at principalen konstant er nødt til at tage hensyn til muligheden for, at der handles opportunistisk. Desuden antages det, at principalen besidder mindre information om agentens handlinger end denne selv gør, hvilket giver agenten mulighed for at handle opportunistisk uden at principalen opdager det. Usikkerheden i principal-agent forholdet giver sig f.eks. udslag i det forhold, at principalen ikke kan observere alle agentens handlinger, da dette er for omkostningsfuldt, men kun resultatet af dem. Derfor bliver aflønningen af arbejdet som regel baseret på resultatet, selvom det ikke er muligt for principalen at afgøre om det reelt afspejler arbejdsindsatsen. Problemet er, at der er en række ydre og indre faktorer, der kan spille ind på resultatet som f.eks. vejret, efterspørgslen, konjunkturerne, konkurrencesituationen og forsinkede leverancer. Disse ydre 17

18 faktorer skal agenten hverken belønnes eller straffes for, selvom de har indflydelse på resultatet, og det er således kun de indre faktorer, hovedsageligt agentens arbejdsindsats, som ideelt set skal afspejles i lønnen. En måde at løse disse usikkerhedsforhold på er via incitamentskontrakter. Disse er i teorien ideelt set en fuldstændig kontrakt, som indeholder en beskrivelse af samtlige fremtidige situationer og konsekvenserne heraf. Da denne kontrakt tager højde for samtlige fremtidige forhold og hændelser og konsekvenserne deraf, vil intet komme som en overraskelse, og der vil således være overensstemmelse mellem principalen og agentens mål. Virkeligheden ser desværre anderledes ud, og der kan konstateres adskillige problemer med at konstruere en fuldstændig kontrakt; fremtiden kan ikke forudsiges, mennesket er begrænset rationelt, beregning af diverse konsekvenser har for store omkostninger, og sproget er upræcist. Principalen ønsker at løse alle de ovennævnte problemer, således at der er målkongruens i principalagent forholdet, og der er adskillige forhold som principalen skal anvende i overvejelserne om at indføre incitamentskontrakter. Princippet om informationsværdi betyder, at omkostningerne til at mindske den prekontraktuelle asymmetriske information kun skal afholdes, hvis det betyder, at kontrakten bliver så meget mere effektiv, at det tjener sig selv ind igen (Milgrom & Roberts 1992: 220). Incitamenternes intensitet medfører, at kontrakten skal udformes på sådan en måde, at der vil være en statistisk gevinst forbundet med kontrakten på grund af risikooverførsel til den risikoaverse agent (Bregn 1999: 46). Den kompensation som pga. risikooverførsel skal ske til agenten, skal kunne finansieres via de forbedrede resultater, som incitamentskontrakten skaber er dette ikke tilfældet, skal kontrakten ikke anvendes. Principalen skal vurdere om det kan betale sig at overvåge mere elle mindre, det vil altså sige, om udgifterne til monitorering tjener sig hjem igen (Milgrom & Roberts 1992: 227). Ligheds-kompensation betyder at, hvis agenten har flere ligeværdige arbejdsopgaver, skal de aflønnes ens ellers vil agenten yde en intensiv indsats på den opgave der bliver belønnet og nedvurdere de andre. Det grundlæggende problem ved udførelse af kontrakter er situationen med asymmetrisk information i mellem principalen og agenten, som er klart afspejlet i de skitserede forhold. Denne har en betydelig indflydelse og kan komme til udtryk enten før eller efter kontraktforhandlingerne. 18

19 Før kontrakten indgås er der tale om adverse selection eller skjult viden; problemet med dette er, at kontrakten ikke er effektiv, hvis den ene part skjuler noget viden. Agenten kan f.eks. snyde principalen, hvis denne ikke ved noget om opgaven. Efter kontrakten er indgået kan den asymmetriske information give sig udslag i moral hazard eller skjult handling. Agenten ændrer sin adfærd efter indgåelse af kontrakten og udnytter sin private information således at egennytten maksimeres, hvilket kan betyde, at principalens mål ikke bliver opnået. Det vil altså sige at der i enhver kontraktindgåelse er skæv information, som de implicerede parter vil søge at udnytte til egen vinding, hvilket i praksis vil sige, at eksempelvis agenten søger at opnå en kontrakt, der er mere fordelagtig for vedkommende, end den havde været, hvis principalen besad samme mængde information (Bregn 1999: 56, Milgrom & Roberts 1992: 149 og 167). Et af de begreber, som Principal-agent teorien forsøger at modificere grundlæggende, er aktørernes rationalitet. Teoriens udgangspunkt er således begrebet begrænset rationalitet, som betyder, at individerne har reducerede muligheder for at træffe rationelle valg pga. mangelfuld viden. Indenfor begrænsningerne i individernes viden og evne til at foretage konsekvensberegninger antages de stadig at være helt rationelle dette betyder altså, at individerne handler rationelt ud fra den givne information. Ydermere vil aktøren ikke engang søge at få fuldstændig information, men vil først vurdere, om det kan betale sig at investere i mere viden. Dette betyder, at hvis omkostningerne ved at erhverve information overstiger de vurderede fordele ved at have information, vil individet ikke længere investere i information. Disse forskellige principper illustrerer, hvorledes Principal-agent teorien anskuer incitamenter, som er den måde hvorpå agenter kan motiveres. Eksplicit gives der ikke mange definitioner på, hvad der motiverer agenten i Principal-agent teorien, men implicit ligger løsningerne på problemerne i antagelsen om, at agenten kan motiveres til at yde en indsats via forskellige incitamenter. Dette bliver mere klart qua teoriens arv fra Rational Choice teorien, hvor flere antagelser om individets valghandlinger er gjort eksplicit. Agenterne motiveres udelukkende ved ydre incitamenter, hvilket vil sige via udefrakommende faktorer som belønning og straf. Disse incitamenter udstikkes af principalen, hvorefter agenten vil være motiveret til at yde en høj indsats på arbejdsopgaven. 19

20 Af positive incitamenter kan nævnes: Løn, tillæg, fleksibilitet, goder etc. hvorimod negative ditto bl.a. kan være lav løn, manglende avancement, degradering eller i sidste instans afskedigelse. I Principal-agent teorien er der således et nøje samspil mellem indsats og belønning, og hvis sidstnævnte kan defineres præcist, vil det udløse den specifikke ageren fra agentens side, som principalen er interesseret i. I forhold til de negative incitamenter er der primært en forskydning af usikkerheden fra principalen til agenten, som f. eks. hvis lønnen fuldkommen afhænger af, hvad der produceres eller sælges, mens der som anført kan være mange forhold der påvirker det negativt. Derudover handler det om for principalen at kunne straffe, såfremt der bedrives moral hazard, men dette kræver en form for kontrolmekanisme. Det kan være i form af direkte overvågning eller som sagt ved en mere præcis opgørelse af output. Som antydet er en ekstensiv form for kontrol af agenten præget af store transaktionsomkostninger, mens opgørelsen af resultater virker mere overkommelig. Som vi skal se i analysen afhænger omkostninger af mange forhold Kritik af Principal-agent teorien: Principal-agent teorien har som tidligere nævnt sit udgangspunkt i Rational Choice, der som navnet antyder, tager udgangspunkt i at mennesket handler rationelt hvilket vil sige, at det vil være egennyttemaksimerende og agere opportunistisk, hvis det forøger nytten. Dette gøres ved, at man i enhver valgsituation har fuldkommen information, tænker alle mulige valg igennem og beregner konsekvenserne, hvorefter man vælger den løsning, der giver de største fordele. Rationalitet kan sættes til debat, og et åbenlyst kritikpunkt er, at ikke alle mennesker altid handler rationelt, hvilket har medført, at Principal-agent teorien har inkorporeret ideen om begrænset rationalitet. Dette betyder at individet stadig handler rationelt, men at det ikke har fuldkommen information og heller ikke er i stand til at beregne alle tænkelige udfald af alle mulige valg. Rationalitetsbegrebet kan dog trods denne modifikation stadig kritiseres; eksempelvis kan man hævde, at det ikke er rationelt at give penge til velgørenhedsorganisationer. Teoriens løsning på dette problem vil være, at det altid vil være mere rigtigt at antage, at mennesker handler rationelt. Ideen om egennytte kan også problematiseres, idet det så kan være egennyttemaksimerende at f.eks. hjælpe folk i nød. Desuden kan det anfægtes, at jo mere en given handling betyder for egennytten, jo grundigere vil aktøren være med at sikre sig, at man gør det mest optimale - hermed er egennytte defineret som subjektiv for det enkelte individ. 20

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz 1. Indledning Der er konstant udvikling i den offentlige sektor med nye og forhåbentligt bedre styringsformer med forskellige formål. Formålene kan spænde fra øget demokratisering af forvaltning til øget

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Tillid eller kontrol?

Tillid eller kontrol? Tillid eller kontrol?!!!!" #$%"$&' () Indholdsfortegnelse: KAPITEL 1...3 1.1 INDLEDNING... 3 1.2 PROBLEMFELT... 3 1.3 PROBLEMFORMULERING... 5 1.4 PROJEKTDESIGN OG FREMGANGSMÅDE TIL BESVARELSE AF PROBLEMFORMULERINGEN...

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR Målstyring Enkelt og effektivt Ann Møller Svendsen Forord I en verden, der til stadighed er i forandring, er det af afgørende betydning at have en klar vision, en præcis

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

Intern kontraktstyring - i nyinstitutionelt økonomisk perspektiv

Intern kontraktstyring - i nyinstitutionelt økonomisk perspektiv Intern kontraktstyring - i nyinstitutionelt økonomisk perspektiv Jesper Helveg Povlsen Jón Henriksen Thomas de Laine Vejleder: Jonas Fallov Forvaltning modul K2 og Offentlig administration modul OA3 Roskilde

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

J Marselisbors ODEIMSE KOM M UNE

J Marselisbors ODEIMSE KOM M UNE ODEIMSE KOM M UNE Ejendom / Team NØ FAKTA GENEREL Overordnet set formår enheden hverken at opstille en klar målsætning eller konkrete delmål. Dertil kommer, at enheden ikke beskriver sine aktiviteter eller

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 381 Offentligt Uddannelsesudvalget Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Søndag den 3. september 11:25 Ankomst til Seoul Tjek in hotel,

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Activity-Based Costing (ABC)

Activity-Based Costing (ABC) Activity-Based Costing (ABC) Sammendrag af undersøgelsen om danske virksomheders anvendelsesmotiver og erfaringer med ABC Af Steen Nielsen Preben Melander René Sørensen and Morten Jakobsen ** Introduktion

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Datadrevet HR som ledelsesværktøj

Datadrevet HR som ledelsesværktøj Datadrevet HR som ledelsesværktøj Et bearbejdet og let tilgængeligt datagrundlag skal støtte Forsvarets chefer i deres HR-virke. Grundlaget skal gøre det nemmere at spotte tendenser og sætte prognoser

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere