Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings svar til Udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings svar til Udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved"

Transkript

1 Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings svar til Udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Ændring af reglerne om støttetid, begrænsninger i adgangen til Statens Uddannelsesstøtte til ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende, ændret satsregulering i perioden , øget støtte til befordringsgodtgørelse m.v.) Generelt om reformen I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er vi i mod besparelser på uddannelse og kæmper for en SU, der er til at leve af. Den SU-reform, der blev vedtaget i april 2013 er en kontant besparelse på elever og studerendes levevilkår. Det vil have alvorlige konsekvenser for alle de unge, der i dag og fremover skal gennemføre en uddannelse i Danmark. Regeringens har en række målsætninger på uddannelsesområdet, heriblandt målet om at 95 % skal have en ungdomsuddannelse, at vi skal være den bedst uddannede generation nogensinde og at uligheden i uddannelsessystemet skal fjernes. For at sikre, at de målsætninger kan opfyldes, er det nødvendigt, at der er en klar sammenhæng mellem målsætningerne og de midler der bliver afsat til uddannelse. For det betaler sig, at investere i uddannelse. Danmarks investeringer i uddannelse giver resultater. Højtuddannede undgår i højere grad ledighed og forbliver beskæftiget under den økonomiske krise. Det viser OECD s publikation Education at a Glance I Danske Gymansieelevers Sammenslutning mener vi ikke, at der er sammenhæng mellem regeringens SUreform og regeringens uddannelsesmålsætninger. Endvidere stiller vi os kritiske overfor den generelle tendens til, at uddannelse bliver økonomisk underprioriteret i en tid hvor ledigheden er høj. Som det også påpeges i ovenstående afsnit, viser adskillelige undersøgelser, at uddannelse er vejen ud af krisen. Det kan derudover vække undren, at regingen og uddannelsesministeren ikke har lyttet mere til de, af ministeren selv, nedsatte rådgivende organer i forhold til SU-spørgsmål. Allerede inden reformforslaget blev fremlagt, udtrykte SU-rådet følgende i sit indspark til en hurtigere-igennem-reform: SU-rådet opfordrer til ikke at skære i SU-satserne og ej heller skære i det antal år, de studerende har mulighed for at modtage støtte. Senere, d. 8. marts fremgår det af referatet af et møde i SU-rådet at rådet er stadig bekymret for, at reformen vil risikere at få en social slagside. Både ministerens rådgivende organer, bl.a. SU-rådet og Gymnasierådet samt elev- og studenterorganisationer, er bekymrede for, hvilke konsekvenser SU-reformen vil have for elever og studerende. Det er vores opfattelse, at SU-reformen ændrer væsentligt i det nuværende SU-system og derudover berører en række områder ikke blot økonomisk, men også fagligt. Dette gælder i særdeleshed forslaget om at ændre i reglerne for GSK-kurser. Ændring i reglerne om støttetid Forslaget om, at fjerne det sjette SU-år for studerende, der bruger over to år om at komme fra deres ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse, vil ramme socialt skævt. Derudover vil forslaget vil medvirke til at presse de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Hvilket må siges, at være en dårlig prioritering i en tid, hvor det økonomisk set, er bedre at fastholde unge i uddannelse, i stedet for at de ender på overførselsindkomster. Det er vigtigt, at de unge, har gode forudsætninger for at søge ind på en videregående uddannelse. I stedet for at straffe de elever, der starter på en ungdomsuddannelse mere end 2 år efter afsluttet

2 ungdomsuddannelse, skal der sættes ind med mere og bedre studie- og overgangsvejledning og bedre muligheder for brobygning og studiepraktik. Dette vil sikre, at flere unge starter hurtigere på en videregående uddannelse samt, at frafaldet og omvalget i de videregående uddannelser mindskes. Forslaget vil især ramme de uddannelsesfremmede unge hårdt. Unge hvis forældre ikke har en videregående uddannelse, har større tendens til heller ikke selv at få en lang uddannelse. 39 % af de 25- årige, hvis forældre ikke har en uddannelse efter folkeskolen, har heller ikke selv har fået det.2 Samtidig kommer knap hver fjerde studerende på de lange videregående uddannelser fra hjem, hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse.3 Vi er derudover bekymrede for, at udsigten til at skulle stifte gæld i tilfælde af forsinkelser i de videregående uddannelser, vil bidrage til at afskrække en gruppe unge fra at starte på en lang videregående uddannelse. Det er vigtigt, at vi sikrer at unges uddannelse ikke bestemmes af forældrenes uddannelsesniveau. Hvis vi skal bryde med den sociale arv i uddannelsessystemet, er vi nødt til at sikre at alle unge har lige vilkår at søge ind på. Økonomisk og tidsmæssigt pres, vil have alvorlige negative konsekvenser for en stor gruppe uddannelsesfremmede unges valg af og mulighed for at gennemføre en uddannelse. Desuden vil forslaget presse de unge, der er tvunget til at tage suppleringskurser. De ændrede regler for GSK-kurser betyder, at kursister fremover vil være et helt år eller mere om at tage tre manglende niveauer, idet de vil kunne tage ét niveau i forbindelse med hver eksamenstermin (vintertermin og sommertermin). De unge, der ikke direkte efter afsluttet ungdomsuddannelse, er afklarede med deres valg af videregående uddannelse, vil derudover i høj opleve et øget tidspres, hvis supplering er nødvendig for at de kan søge ind på en videregående uddannelse. Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK) I dag er mere end studenter tvunget til at tage suppleringskurser, før de kan starte på en videregående uddannelse. Dette skyldes i høj grad den manglende sammenhæng mellem de fag og studieretninger der udbydes samt indførelsen af specifikke adgangskrav i 2008/2009. Derfor mener vi i Danske Gymnasielevers Sammenslutning, at man i stedet for at straffe eleverne for at systemet er usammenhængende, burde sikre at der er sammenhæng mellem de gymnasiale uddannelser og adgangskravene på de videregående uddannelser. Forsalget vil ramme især de socialt og bogligt svage elever. Disse vil ikke have samme forudsætninger for at gennemgå pensum i et suppleringsfag på 3-6 uger, som elever der er fagligt stærke. Det er vigtigt at eleverne ikke blot presses igennem kurserne for at kunne komme ind på en videregående uddannelse, men at de faktisk har mulighed for at arbejde dybdegående med stoffet, så de bliver dygtige til faget. Det er især HF-kursister, der rammes af reglen, idet der på HF er færre, der har højniveaufag, matematik b samt 2. fremmedsprog. For denne gruppe elever, kan det blive meget problematisk at skulle gennemføre deres supplering som turbokurser. Dette gælder eksempelvis elever, der skal læse 2. fremmedsprog 0-b på et turbokursus. Vi ser det som en faglig forringelse, at de unge tvinges til at lære fag på 2-6 uger, der normalt tager et helt år. Det er ikke optimalt i forhold til det faglige udbytte, hverken for eleverne, lærerne eller de uddannelsesinstitutioner, der modtager eleverne. I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er vi meget bekymrede for, at de nye regler for GSK vil have den modsatte effekt end ønsket. Vi tror ikke, at det vil få de unge hurtigere igennem, specielt grundet, at der kun er 2 eksamensterminer årligt (udover sygeeksamen). Derudover frygter vi, at elever der har faglige udfordringer, vil falde fra undervejs eller helt undlade at søge ind på GSK.

3 Vi tror på, at bedre vejledning i de gymnasiale uddannelser, en øremærkning af studieretningerne i STX samt en gennemgang af de specifikke adgangskrav, vil kunne få de unge både hurtigere og bedre igennem. Dette bekræftes i en rapport om GSK-ansøgernes valg fra 2011 foretaget af Rambøll for undervisningsministeriet. Resultaterne af denne rapport taler sit tydeligt sprog, og bekræfter at antallet af GSK-kursister kan minskes bl.a. ved at vejlede eleverne bedre, mens de er i de gymnasiale uddannelser. SU til højst fem ungdomsuddannelser Lige nu mangler ca elever en praktikplads, og har derfor ikke mulighed for at gennemføre den uddannelse de er startet på. Det betyder, at mange unge er tvunget til at skifte uddannelse eller helt at falde fra. Samtidig er studievejledningen mangelfuld og mange unge har aldrig mødt deres vejleder. Det er absurd at regeringen vælger at straffe de unge, der gerne vil gennemføre en erhvervsuddannelse, fordi regeringen endnu ikke taget hånd om praktikpladsproblematikken. Derudover vil forslaget ramme de unge, der har sociale eller psykiske problemer. Hvis ikke der bliver taget hånd om den gruppe unge, vil forslaget bidrage til, at en gruppe unge, der i forvejen har stor risiko for ikke at gennemføre eller falde fra, aldrig gennemfører en ungdomsuddannelse. At sætte en begrænsning på, hvor mange ungdomsuddannelser, unge kan påbegynde, kan blive en glidebane. Venstre foreslog under SU-forhandlingerne, at grænsen skulle være 3 påbegyndte ungdomsuddannelser. I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er vi bekymrede for, at grænsen på sigt vil blive nedsat, således at den vil ramme endnu flere unge. Endelig er det skræmmende, at et enkelt fag på HF, tæller som en påbegyndt ungdomsuddannelse, såfremt der er mere end 23 ugentlige undervisningstimer med SU. Dette betyder, at man lynhurtigt kan ramme loftet for 5 ungdomsuddannelser, selvom man blot har taget et enkelt eller to fag som HF-enkeltfag. Det er derudover vigtigt at understrege, at den gråzone der er i forhold til, hvorvidt et skift fra et gymnasium til et andet (uden afbrydelse) tæller som ny påbegyndelse. Her er det DGS klare holdning, at et skoleskift ikke skal tælle som en ny påbegyndelse, idet eleven ikke forlænger uddannelsen ved at skifte undervejs. I stedet for at skabe barrierer for de unge, skal vi sikre at der er ordentlig vejledning til alle og at der er et relevant uddannelsestilbud til alle. I dag er der en del unge, som efter folkeskolen bliver erklæret ikkeuddannelsesparate, er funktionelle analfabeter eller har andre udfordringer, der gør det svært at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Disse unge ender med at cykle rundt i systemet, fordi der ikke er et relevant tilbud til dem. Det er vores håb, at regeringen i forbindelse med den nye FLEXuddannelse, vil have denne gruppe unge i tankerne. Ændret SU til hjemmeboende Forslaget om at skære i SU en for de hjemmeboende, forringer levevilkårene for alle hjemmeboende elever og studerende. Samtidig med, at der skæres i SU en har brugerbetalingen på ungdoms- og videregående uddannelser de sidste par år været stødt stigende. SU en er i forvejen den laveste overførselsindkomst i Danmark og derfor betyder selv mindre besparelser meget for elever og studerendes levevilkår. Besparelserne på den hjemmeboende SU vil ramme socialt skævt. Børn af forældre der har en lav indkomst, har ringere mulighed for at gennemføre en uddannelse end børn med forældre, der har en høj indkomst, ifølge Danmarks Statistik. Desuden vil elever og studerende, der er fagligt udfordrede, have større risiko for at falde fra, fordi det økonomiske pres øges og de dermed kan have svært ved at betale for basale nødvendigheder derhjemme og i forbindelse med uddannelsen.

4 Desuden ved vi, at mange unge betaler husleje for at bo hjemme, bl.a. for at bidrage til, at familiens økonomi kan hænge sammen.4 Når børnepengene frafalder, er mange familier afhængige af at deres børn bidrager økonomisk til husholdningen. Samtidig står mange voksne uden job pga. krisen og det er med til at skabe et yderligere pres på de familier, der i forvejen har mindst. Når alle hjemmeboende elever og studerende får mindre i SU, vil flere skulle bruge mere tid på erhvervsarbejde, og vil derfor have mindre tid til at koncentrere sig om deres uddannelse. Desuden er der stor mangel på studiejobs og derfor vil rigtig mange unge blive ramt meget alvorligt af en kontant besparelse på SU en. Økonomisk pres gør hverken elever og studerende hurtigere eller dygtigere, men skaber til gengæld en social skævvridning i vores uddannelsessystem. Afdæmpet satsregulering af SU En afdæmpet statsregulering af SU en vil have stor økonomisk betydning for elever og studerendes levevilkår. Hvis SU en fremover stiger mindre end i dag, vil elever og studerende blive endnu mere økonomisk pressede. Det betyder, at flere skal tage erhvervsarbejde ved siden af studierne, hvilket er en af de væsentlige årsager, til at studerende i dag forsinkes. Hvis SU en udhules og forskellen mellem SUbeløbet og almindelige lønninger øges, mister SU en sin købekraft, og studerende får endnu sværere ved at betale for husleje, mad, brugerbetaling på uddannelsen osv. Konklusion Afslutningsvis er det Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings holdning, at vi er i mod enhver forringelse af SU en, da vi ser det som en forringelse af det samlede uddannelsessystem. Vi ærger os over, at regeringen med SU-reformen bryder med sine egne målsætninger. Vi ved, at uddannelse er vejen frem og det der skal sikre det danske samfund i fremtiden. Derfor er det helt essentielt, at elever og studerende har mulighed for at gennemføre en uddannelse. Vi ser det som en nødvendighed at investere i uddannelse, frem for at spare. De investeringer vi foretager nu, vil have positive effekter fremadrettet og et positivt økonomisk afkast på længere sigt. Det er vigtigt, at vi har en veluddannet ungdom i Danmark og det får vi kun, hvis vi sikrer, at vi har et uddannelsessystem der er sammenhængende og af høj kvalitet. Vedhæftet kan I finde elevorganisationernes bud på, hvordan vi skaber et bedre uddannelsessystem og hvordan vi i stedet for at skære i elever og studerendes levevilkår, kan sikre et system, der er effektivt og gør elever og studerende så dygtige som muligt. Forslaget er fremlagt for både uddannelsesministeren og undervisningsministeren samt ordførerne på ungdomsuddannelsesområdet. Kildehenvisninger: 1http://fivu.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2012/oecd-uddannelse-betaler-sig 2http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/ unge-uden-uddannelse.aspx 3DeFacto marts 2013, De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde 4http://politiken.dk/uddannelse/ECE /hjemmeboende-gymnasieelever-skal-bruge-su-til-huslejen/ På vegne af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS

5 Formand, Malene Nyborg Kontakt: eller

6 Høringssvar Elevrådsbekendtgørelse Det fremlagte forslag til revidering af elevrådsbekendtgørelsen, indeholder en række ændringer, der er med til at styrke elevdemokratiet på de gymnasiale uddannelser. Vi har dog ét meget væsentligt ændringsforslag til bekendtgørelsen, som ikke er kommet med i det udkast, der er sendt i høring. Ændringsforslaget er blevet drøftet med ministeren. 1. Der skal tages højde for fusionsskoler med forskellige uddannelser På institutioner med flere forskellige uddannelser (fusionsskoler) skal hver uddannelse have en elev repræsenteret i skolens bestyrelse. I dag ser vi, at eleverne kun er berettiget til én stemme i skolebestyrelsen. Dette er et problem på de skoler, hvor flere uddannelser er samlet på et sted og har en fælles skolebestyrelse. For at sikre at elevernes holdninger bliver varetaget bedst muligt, er det nødvendigt, at hver uddannelse har ret til at have én elevrepræsentant i skolebestyrelsen. Derudover er det nødvendigt at sikre, at eleverne på de forskellige uddannelser har lige muligheder for at blive hørt og få indflydelse i skolens bestyrelse. Det kan være uhensigtsmæssigt, at en elevrepræsentant, skal deltage i en diskussion om indholdet i en anden uddannelse end vedkommendes egen. Denne har ikke de samme forudsætninger for at kende og repræsentere eleverne, som de der går på den pågældende uddannelse. Et velfungerende elevdemokrati er vigtigt på alle uddannelsesinstitutioner. Elevernes mulighed for at være repræsenteret i skolebestyrelsen, skal ikke afhænge af, hvorvidt institutionen udbyder én eller flere uddannelser og har selvstændig eller fælles skolebestyrelse. Opsummerende ændringsforslag Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ønsker at ændre i bekendtgørelsen, således at der i 5, tilføjes: stk. 3. Ved de i 1, nr. 1 og 2 nævnte institutioner, der har fælles bestyrelse, udpeger elevrådet på hver af de i nr. 1 og 2 nævnte institutioner ét medlem til institutionens bestyrelse, som har stemmeret. På vegne af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) og Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) For yderligere oplysninger eller kommentarer, kontakt: Malene Nyborg, Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Mail: Tlf.:

7 Høringssvar harmonisering af klageadgang Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Erhvervsskolernes Elevorganisation og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning vil med dette høringssvar tilkendegive vores bekymringer i forhold til ministeriets forslag om harmonisering af klageadgangen på de gymnasiale uddannelser. Vi forudser en række negative konsekvenser af den foreslåede ændring, som vi håber ministeriet vil være opmærksomme på og tage meget alvorligt. Vi er imod en harmonisering af klageadgangen, der vil forringe retssikkerheden for elever på de gymnasiale uddannelser. Baggrund for forslaget Den nuværende lovgivning sikrer at elever har mulighed for at indbringe klager til ministeriet vedrørende såvel skøns- som retslige forhold. Muligheden for at indbringe en klage til ministeriet er helt essentielt, da det sikrer elevernes retssikkerhed. Klager angående skønsmæssige eller pædagogiske forhold dækker over en række centrale spørgsmål i uddannelsen, herunder karakterer, eksamen, merit, individuel kompetencevurdering samt faglige spørgsmål. Vi er skeptiske over for de foreslåede ændringer, da vi i forvejen ser en række problematikker i forhold til den procedure ministeriet i dag behandler klager fra elever på de gymnasiale uddannelser efter. Det fremgår af ministeriets forslag, at Prøvelsen i disse klagesager er da også i praksis begrænset, således at der ikke sker en nærmere efterprøvning af skolens leders faglige skøn, men alene ses på, om reglerne er fulgt. Dette bør ikke være præcedens for håndteringen af klagesager i ministeriet. Klager af skønsmæssig karakter, skal naturligvis behandles på lige fod med klager af retslig karakter, som det også fremgår tydeligt af 39 i lov om uddannelsen til studentereksamen (STX) (gymnasieloven). At man ønsker at ændre lovgivningen for at formalisere den procedure der følges nu, ser vi som dybt problematisk. Den gældende lovgivning skal sikre at klager af både skøns- og retslig karakter behandles i ministeriet. I stedet for at ændre lovgivningen for at formalisere ministeriets procedurer, bør man sikre at den gældende lovgivning faktisk bliver overholdt. At den ikke bliver overholdt i praksis i dag, ser vi som en krænkelse af elevernes retssikkerhed, som man nu vil krænke yderligere med det fremsatte forslag. Manglende fakta om antallet af klager I ministeriet udkast til forslag om harmonisering af klageadgangen, fremgår det at ministeriet har ingen statistik over, hvor mange eksaminander der klager over forhold vedrørende prøverne, idet de fleste klager afgøres endeligt af den enkelte skole. Vi anser det for problematisk at ministeriet vælger at begrænse klageadgangen yderligere, uden at have et overblik over, hvor mange elever der klager over skøns- eller retslige forhold på de gymnasiale uddannelser. At meget få elever indsender klager til ministeriet, er ikke nødvendigvis retvisende for, hvor mange elever der indbringer en klage for rektoren på den enkelte skole eller hvor mange elever der overvejer at indbringe en klage, men af forskellige årsager undlader at gøre dette. Konsekvenser af ændring af klageadgang på de videregående uddannelser De studerende på de videregående uddannelser, har i mange år kun haft klageadgang til ministeriet i forbindelse med retlige spørgsmål, men har dog haft adgang til delvist uafhængige ankenævn i sager angående eksamensbedømmelser og meritafgørelser. Denne begrænsede klageadgang i faglige og pædagogiske spørgsmål har langt fra vist sig at være nok til at sikre de studerendes retssikkerhed. De

8 studerendes har i høj grad oplevet store problemer med f.eks. klager over forkert opgavebedømmelse, chikane, aflysning af undervisning, fejl i eksamensplaner, fejl i tilmeldinger og afmeldinger af fag og eksaminer osv. Studenterrådet ved Københavns Universitet modtog i 2011 over en periode på 3 måneder omkring 300 henvendelser fra studerende med klager over bl.a. administrative problemer, undervisere, eksamensforhold osv., som de studerende ikke vidste, hvor de skulle gå hen med. Størstedelen af klagerne angik faglige og pædagogiske forhold på universitetet. De mange problemer for de studerendes retssikkerhed førte til, at man fra januar 2013 på Københavns Universitet har ansat en studenterambassadør, der skal være en uafhængig instans, som skal vejlede og bistå studerende i klagesager. Erfaringerne fra de videregående uddannelser viser således, at de begrænsede klagemuligheder i praksis slet ikke er tilstrækkelige for at sikre de studerendes retssikkerhed. Konsekvenser af harmonisering af lovgivningen for de gymnasiale ungdomsuddannelser På baggrund af de ovenstående bekymringer i forhold til den nuværende lovgivning, ser vi i LH, EEO og DGS tre hovedområder, hvor de foreslåede ændringer i bekendtgørelsen kan have negative konsekvenser. 1. Klageadgang i forhold til klager af pædagogisk- eller skønsmæssig karakter Man antager at, det udelukkende er nødvendigt at indbringe klager over retslige forhold til ministeriet. Men lovgivningen er meget bredt formuleret og der er ingen konkrete retningslinjer for pædagogiske anliggender på gymnasieområdet. Den pædagogiske praksis er derfor meget forskellig fra skole til skole. På baggrund af dette, er det nødvendigt, at elever også kan klage til ministeriet over afgørelser i pædagogiske eller skønsmæssige anliggender. 2. Færre elever vil klage over pædagogiske forhold Vi er bekymrede for, at ændringerne vil have en præventiv effekt, således at færre elever klager over pædagogiske forhold. Når man begrænser klageadgangen, er den naturlige konsekvens, at antallet af klager vil falde. Dette betyder at der vil være flere elever, der ikke har mulighed for at få revurderet deres sag. Dette er en klokkeklar forringelse af elevernes retssikkerhed. 3. De foreslåede ændringers konsekvenser for de videregående uddannelser Erfaringer fra de videregående uddannelser viser tydeligt, at der er behov for, at studerende kan klage over faglige og pædagogiske afgørelser til en af skolen uafhængig instans. For at sikre eleverne på de gymnasiale uddannelsers retssikkerhed, er det nødvendigt at der er mulighed for at indbringe klagesager for ministeriet. På vegne af Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Erhvervsskolernes Elevorganisation og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning For yderligere uddybning, kontakt: Malene Nyborg, Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) eller

9 Høringssvar Øget mulighed for at hævet faget matematik til B-niveau i stx-uddannelsen I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er som udgangspunkt positive overfor forslaget om at sidestille matematik med de naturvidenskabelige fag i forhold til kravet om, at mindst et af disse fag i stxuddannelsen skal vælges på B-niveau. Ændringen forventes at resultere i en reduktion af antallet af elever med behov for gymnasial supplering. Dog skal man samtidig være meget opmærksom på den formodede ændring i antallet af elever med naturgeografi på B-niveau, biologi på B-niveau og latin. På vegne af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS For yderligere oplysninger, kontakt: Malene Nyborg, Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning eller

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Præambel Regeringen vedtog den 18. april 2013 SU-reformen kaldet Bedre gennem uddannelserne. I dette dokument vil vi forholde os til reformen i sin

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart Beslutningsforslag nr. B 22 Folketinget 2012-13 Fremsat den 2. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

UDKAST 220113. Forslag

UDKAST 220113. Forslag Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST 220113 Forslag til Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), lov om uddannelsen

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Indhold 4 6 12 16 20 22 Forord Vejledningssystemet i dag Udfodringen Løsningen Det oplever eleverne

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

BILAG: Høringssvar fra udbydere af den 2-årige stx Aalborg d. 12. september 2016 Høringssvar vedrørende udkast til Lov om de gymnasiale uddannelser fra Foreningen af studenterkursusrektorer. 1) Optagelse

Læs mere

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen:

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen: Visioner for fremtidens uddannelsessystem af Elev- og Studenterbevægelsen: Forord Elev- og Studenterbevægelsen er gået sammen om at skabe en ny debat om uddannelser og uddannelseskvalitet. Vi tror på,

Læs mere

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende EKSAMEN Mød altid i god tid til en eksamen. Ved skriftlig eksamen skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start. Man skal altså møde senest

Læs mere

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller

Læs mere

Lovforslag om de gymnasiale uddannelser er nu fremsat

Lovforslag om de gymnasiale uddannelser er nu fremsat Lovforslag om de gymnasiale uddannelser er nu fremsat Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling har nu fremsat lovforslag om de gymnasiale uddannelser med forventet vedtagelse ultimo december 2016.

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) 1 af 6 28-12-2009 12:52 LOV nr 95 af 18/02/2004 Historisk Offentliggørelsesdato: 19-02-2004 Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 590 af 24/06/2005 2 LOV nr 573 af 09/06/2006

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Visionspapir

Danske Gymnasieelevers Visionspapir Danske Gymnasieelevers Visionspapir - Fremtidens uddannelse ligger i vores hænder DGS Aktivitetskonference November 2012!1 Indledning Følgende er udtryk for elevernes visioner for gymnasieskolen anno 2020.

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato December, 2011 RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG INDHOLD 1. Resumé 1 2. Sammenfatning

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012. 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning

Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012. 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning 1 2 3 4 5 6 7 Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning - 8 9 10 11 12 13 14 Contents Dagsorden...3 Økonomi (B)... 5 Bestyrelsens Rolle under

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 128 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 128 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 128 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af gymnasieloven, hf-loven og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)

Forslag. Lov om ændring af gymnasieloven, hf-loven og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2012-13 Fremsat den 28. februar 2013 af børne og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af gymnasieloven, hf-loven og lov om uddannelserne

Læs mere

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for et

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) LBK nr 766 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende eksamen og prøver. Mød altid i god tid til en eksamen/prøve. Ved skriftlig eksamen/prøve skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start.

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Vejledning for elever i 9. og 10.klasse. Brugervejledning til Optagelse.dk

Vejledning for elever i 9. og 10.klasse. Brugervejledning til Optagelse.dk Vejledning for elever i 9. og 10.klasse Brugervejledning til Optagelse.dk Vejledning for elever i 9. og 10.klasse Brugervejledning til Optagelse.dk Forfatter: Tine Kanne Sørensen, Ulrik Sølgaard-Nielsen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 189 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 189 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - på Spørgsmål 189 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Ansøgervejledning for elever i grundskolen. Brugervejledning til Optagelse.dk

Ansøgervejledning for elever i grundskolen. Brugervejledning til Optagelse.dk Ansøgervejledning for elever i grundskolen Brugervejledning til Optagelse.dk Ansøgervejledning for elever i grundskolen Brugervejledning til Optagelse.dk Forfatter: Tine Kanne Sørensen, Kurt Nikolajsen

Læs mere

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven) LBK nr 767 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen 21-04-2016 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Gymnasiale uddannelser

Gymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser Indledning Den danske ungdom er privilegeret ved at vokse op med lige adgang til god uddannelse. For de fleste danske unge er en ungdomsuddannelse anset som selvfølge og gymnasiet

Læs mere

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Studenterambassadørens kvartalsrapport

Studenterambassadørens kvartalsrapport K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studenterambassadørens kvartalsrapport 1. kvartal 2013 1. Studenterambassadørens formål og opgaver Studenterambassadøren ved Københavns Universitet er den første

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT)

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT) Styrelsen for Videregående Uddannelser Att. Gertie Lund Bredgade 43 1260 København K sagsnr. 13/027901-01 12. november 2013 HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN

Læs mere

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 L 225 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 L 225 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Forskning, 2012-13 L 225 Bilag 1 Offentligt Notat Modtager: Udvalget for Forskning, Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende

Læs mere

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

Hvorfor er brobygning vigtigt?

Hvorfor er brobygning vigtigt? Hvorfor er brobygning vigtigt? Fagkonsulent Jette Rygaard Poulsen, MBU Kontor for gymnasiale uddannelser Hvorfor er brobygning vigtigt? af Jette Rygaard Poulsen, MBU Side 1 Centrale udfordringer Bred rekruttering

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

» Demonstration» 5. oktober 2010» Pressekit

» Demonstration» 5. oktober 2010» Pressekit » Demonstration» 5. oktober 2010» Pressekit Kampagnen Unge Ta r Ansvar har indkaldt til demonstrationer landet over på Folketingets åbningsdag den 5. oktober. Demonstrationerne er en del af en større kampagne

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)

Forslag. til. Lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.) Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 283 Offentligt MBUL 23. september 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) LBK nr 1076 af 04/09/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 19. september 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 092.72L.391 Senere ændringer til forskriften LOV nr

Læs mere

Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

UDDANNELSE, VELSTAND OG LIGHED

UDDANNELSE, VELSTAND OG LIGHED UDDANNELSE, VELSTAND OG LIGHED Af Peter Birch Sørensen (Offentliggjort som kronik i Politiken den 22. januar 2014 under overskriften: Uddannelse til arbejdsløshed truer velstand ) Danmark er det land i

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Kvalitetsløft som led i OK 13

Kvalitetsløft som led i OK 13 Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget L 69 Bilag 1 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget L 69 Bilag 1 Offentligt Forskningsudvalget 2016-17 L 69 Bilag 1 Offentligt Notat Modtager(e): Forskningsudvalget Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere