Kun en brøkdel af de tabte job kommer igen i de kommende år
|
|
- Marie Hedegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kun en brøkdel af de tabte job kommer igen i de kommende år Efter recessionen venter der de tre private hovederhverv bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor yderligere tre magre år. Kun en brøkdel af de tabte job i de tre private hovederhverv kommer igen frem mod 213. I den private servicesektor, hvor beskæftigelsesforventningerne er mest positive, genskabes således kun mellem hver syvende og ottende af de tabte arbejdspladser frem mod 213, svarende til knapt 1. personer. For industrien ventes frem mod 213 yderligere godt 1.5 arbejdspladser at gå tabt, mens beskæftigelsen i byggeriet kun ventes at vokse med knapt 1. personer. I 213 forventes beskæftigelsen for de tre private hovederhverv forsat at være 72. personer lavere end i 29, hvor BNP ramte bunden. af arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted 4. november 211 Prognosens hovedkonklusioner Udsigterne for de tre private hovederhverv; bygge- og anlæg, industrien og den private service sektor er med truslen om en ny global afmatning og fortsat skuffende indenlandsk efterspørgsel kraftigt forværret. Opsvinget er markant svagere end efter oliekriserne, og der venter de tre private hovederhverv yderligere tre magre år, hvor kun en brøkdel af de tabte arbejdsplaser kommer igen. Industrien forventes at tabe yderligere ca. 1.5 arbejdspladser i , og hvis den globale afmatning bliver værre end forudsat i prognosen, bliver tabet af arbejdspladser endnu større. Industrien er dog bedre rustet til denne nye fase af krisen ikke mindst takket være en meget flot produktivitetsfremgang, som har forbedret industriens konkurrenceevne. For den private servicesektor forventes beskæftigelsen at vokse med ca. 1. personer i prognoseperioden , hvilket er en beskeden jobfremgang for en sektor, hvor beskæftigelsen normalt vokser med personer årligt. Fremgangen svarer til, at blot mellem hver syvende og ottende af de tabte arbejdspladser kommer igen frem mod 213. Bygge- og anlægssektoren forventes at få en beskæftigelsesfremgang på 1. personer i perioden Boliginvesteringerne ventes at falde i 2. halvår 211, ligesom der fortsat er risiko for faldende boligpriser. Kontakt Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 1. Resumé af arbejdsmarkedsprognosen Efter recessionen i 28 og 29 og et magert 21, venter der yderligere tre magre år for de tre private hovederhverv: bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor. Udsigterne for de tre private hovederhverv er således blevet kraftigt forværret siden årsskiftet. Dansk økonomi skrumpede i både 4. kvartal 21 og 1. kvartal 211, og bruttoarbejdsløsheden er vokset de sidste fire måneder i træk. Udgangspunktet for de tre hovederhverv er blevet dårligere, ligesom afmatningen i den internationale økonomi fremadrettet gør det vanskeligere at genskabe de tabte arbejdspladser i de tre erhverv. Figur 1 viser jobudsigterne for de tre private hovederhverv fra 21 til 213 sammenholdt med jobtabet fra 28 til 21 og den normale jobvækst på tre år. Som det fremgår, er det kun en brøkdel af de tabte arbejdspladser, som kommer igen frem mod 213 og jobvæksten de kommende tre år er mindre end normalt. For venter byggeriet en jobfremgang på 1. arbejdspladser. Det skal sammenholdes med et jobtab på knapt 29.5 under krisen, hvorfor kun mellem hver 29. og 3. af de tabte stillinger kommer igen i byggeriet. Modsat ventes der et jobtab på 1.5 arbejdspladser for industrien frem mod 213, hvorfor ingen af de ca tabte arbejdspladser kommer igen i industrien. Til gengæld falder beskæftigelsen i industrien trendmæssigt med 6.5 personer årligt, hvorfor man kunne have frygtet at beskæftigelsen ville falde med Beskæftigelsesnedgangen i industrien er i det lys faktisk forholdsvis moderat. Den private servicesektor kan se frem til en jobfremgang på knapt 1. arbejdspladser, hvilket dog blot svarer til at mellem hver syvende og ottende af de tabte arbejdspladser kommer igen. Dertil kommer, at beskæftigelsen i den private service sektor normalt vokser med ca personer om året, svarende til ca. 5. personer på tre år, hvorfor en beskæftigelsesvækst på 1. personer på tre år må betegnes som en meget svag jobfremgang. Figur 1. Beskæftigelsesprognose for de tre private hovederhverv 1. pers Bygge- og anlæg Industrien Privat service 1. pers Normal jobvækst Anm.: Den normale jobvækst er beregnet ud fra trenden i det enkelte erhvervs beskæftigelse for Estimationen stopper i 27 da 27 er sidste endelige år i ADAMs databank. En entydig trend er vanskelig at estimere for byggeriet, bl.a. pga byggeboomet i de gode år, hvor en sådan ikke er angivet for byggeriet. Kilde: AE på baggrund af ADAM. 2
3 Ser man på de tre private hovederhverv under ét, er beskæftigelsen fra 21 til 213 faktisk nogenlunde uændret og af de 17. tabte arbejdspladser fra i de tre erhverv, genskabes der således ingen. Det er en markant nedjustering af beskæftigelsesforventningerne i de tre private hovederhverv i forhold til sidste prognose, hvor det var ventet, at omtrent hver ottende af de 17. tabte arbejdspladser ville komme igen frem mod 212. I 213 forventes beskæftigelsen fortsat at ligge 3,8 pct. (svarende til 72. personer) under beskæftigelsesniveauet i 29, hvor BNP ramte bunden. Det er en markant dårligere beskæftigelsesudvikling end man oplevede efter oliekriserne. Det fremgår af figur 2, som viser beskæftigelsesudviklingen efter BNP ramte bunden under oliekriserne og den nuværende krise. Fire år efter BNP ramte bunden under 1. oliekrise var beskæftigelsen vokset med 1 pct. (svarende til 17.5 personer) og med 5½ pct. (svarende til godt personer) efter 2. oliekrise. Figur 2. Beskæftigelsesudviklingen i de tre private hovederhverv efter forskellige kriser Indeks = 1 i år 11 Indeks = 1 i år oliekrise 2.oliekrise Nuværende krise Anm.: For 1. og 2. oliekrise og denne krise måles fra det år BNP ramte bunden. Kilde: AE på baggrund af ADAM. 3
4 2. Industrien mister 1.5 jobs frem mod 213 Indikatorerne for industrien har rettet sig pænt i løbet af krisen, men forude truer en ny afmatning pga. den globale afmatning. Figur 3 viser den sammensatte konjunkturindikator samt beskæftigelsesindikatoren for industrien. Den sammensatte konjunkturindikator for industrien styrtdykkede da krisen satte ind, men blev mærkbart forbedret igennem 29 og var i maj godt på vej tilbage til førkrise niveau. Herefter stoppede forbedringerne, og indikatoren begyndte at falde i løbet af sensommeren 21, men fra årsskiftet begyndte den at vokse igen og nåede i maj 211 op sit højeste niveau siden 27. Herefter er indikatoren faldet betydeligt og nærmer sig nu nul. Figur 3. Konjunkturbarometer og beskæftigelsesindikator for industrien Nettotal, pct. Nettotal, pct Sammensat konjunkturindikator, i alt Beskæftigelsesindikator Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Et tilsvarende forløb ses for beskæftigelsesindikatoren for industrien, som også toppede i maj 211, men som desværre efterfølgende også er faldet markant. Indikatoren er nu kun svagt positiv, svarende til at virksomhederne de kommende måneder kun i begrænset omfang forventer at ansætte flere medarbejdere. De faldende forventninger til beskæftigelsen afspejles også i beskæftigelsesprognosen for industrien, som er vist i figur 4. Af figuren fremgår det, at beskæftigelsen i mange år har haft en faldende tendens. I gennemsnit er beskæftigelsen de sidste 2 år faldet med 6.5 personer årligt. Udviklingen afspejler bl.a. at flere opgaver inden for industrien outsources til enten udlandet eller den private servicesektor, og at der hele tiden indføres ny teknologi, som kræver mindre arbejdskraft. AEs prognose spår, at beskæftigelsen vil fortsætte med at falde i både 211, 212 og 213. Faldet i beskæftigelsen ventes for at blive på ca. 1.5 personer. 4
5 Figur 4. Beskæftigelsen i industrien 1. pers pers Beskæftigelse Trend Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Trenden er estimeret for Industrien er ekskl. forsyning af el og varme. Kilde: AE på baggrund af ADAM. I forhold til at beskæftigelsen trendmæssigt falder med 6.5 personer årligt, er der således tale om et mere moderat fald i beskæftigelsen. Beskæftigelsen er dog under denne krise kommet langt under trendniveau, hvilket illustrerer, hvor hårdt industrien blev ramt af krisen. Beskæftigelsesfaldet skyldes dog også, at produktiviteten er steget kraftigt under krisen. Produktiviteten steg med imponerende 9,3 pct. i 21 og har bragt produktiviteten over trendniveau. Det viser figur 5. Fremadrettet ventes produktiviteten at stige yderligere, hvilket vil gavne industriens konkurrenceevne. Det giver et vist håb om, at beskæftigelsen i industrien ikke kommer til at falde lige så voldsomt, som man måske kunne have frygtet set i lyset af den truende globale afmatning. Hvis afmatningen i udlandet bliver værre end forudsat i prognosen, vil industrien dog tabe flere arbejdspladser, end det er ventet i prognosen. 5
6 Figur 5. Produktivitetsudvikling i industrien Mio. 2-kr pr. beskæftiget Mio. 2-kr pr. beskæftiget Produktivitet Trend Anm: Linjen i figuren afspejler den lineære tendens i produktiviteten og den lodrette streg markerer prognosens begyndelse. Trenden er estimeret for og forlænget frem til 212. Slutåret 27 er valgt fordi 27 er sidste endelige år i ADAMs databank. Industrien er ekskl. forsyning af el og varme. Kilde: AE pba. ADAM. Tabel 1 viser nøgletallene for industrien fra AE s prognose. I 211 ventes væksten målt ved væksten i egenproduktionen at blive på ca. 3 pct., hvilket især er trukket af en meget flot fremgang i industriens eksport på 7,5 pct. Forbrug af varer og investeringer trækker derimod ned i produktionen. Dets store fald i maskininvesteringerne i 211 skal også ses i lyset af salget af en boreplatform i 1. kvartal 211, som har løftet eksporten med 3½ mia. kr. i 1. kvartal 211, men samtidig har sænket maskininvesteringerne tilsvarende. I 212 bliver væksten kun 1,1 pct., hvilket skyldes, at eksportvæksten pga. den internationale afmatning aftager, ligesom lagrene trækker væksten. Væksten retter sig dog lidt i 213, fordi eksporten tager til, og der bl.a. kommer gang i det private forbrug af varer. Dertil kommer, at der ikke længere nedbrydes lagre i
7 Tabel 1. Nøgletal for industrien * 212* 213* Realvækst i pct. Privat forbrug af varer -4,9,5-1, 1,4 1,8 Maskininvesteringer -11,7 5,9-6, 7, 5,5 Industrilagre, vækstbidrag -5,4,6,7 -,3, Industrieksport -13,1 6,5 7, 4, 5, Værditilvækst -12, 2, 3, 1,1 2,2 Vækst i pct. Produktivitet -2,1 9,3 4,4 1,9 3,2 Niveau Ændring i 1. pers. Beskæftigelse (1. personer) ,5-3 Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. Industrien er ekskl. forsyning af el og varme. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. Risikomomentet for industrien de kommende år er den truende internationale afmatning. Hvis de EUlande, som ikke har store gældsproblemer, følger IMFs opfordring og sætter sparepakkerne på standby, kan det modvirke de negative effekter af uroen på de finansielle markeder. Hvis man fra europæisk side derimod fortsætter med sparekursen, kan det i kombination med uroen på de finansielle markeder resultere i en langstrakt afmatning i den internationale økonomi, som vil ramme industriens eksport hårdere, end det er tilfældet i denne prognose. Den gode nyhed er dog, at industrien denne gang er bedre rustet til en krise, idet konkurrenceevnen er betydeligt forbedret både fordi produktiviteten er vokset markant og lønstigningstakten er lav. Samtidig viser de historiske erfaringer, at industrieksporten typisk klarer sig relativt godt i krisetider, hvilket også har været tilfældet under denne krise, hvor industrieksporten er tilbage på førkrise niveau, ligesom det er tilfældet i Sverige og Tyskland. Endelig ligger der et stort potentiale for industrien, hvis man kan erobre markedsandele i Brasilien, Kina og Indien. 7
8 3. Beskeden jobfremgang for privat service Den private servicesektor var synonym med det jobboom, vi var vidner til fra Fra steg beskæftigelsen inden for de tre private hovederhverv med i alt 221. personer og af den fremgang stod den private service sektor for ca. 84 pct. Den private servicesektor har stort set været forskånet for jobttab af betydning under de forskellige økonomiske kriser. Eneste undtagelse var under 2. oliekrise, hvor beskæftigelsen faldt med ca. 3 pct., og selv under de syv magre år var beskæftigelsen nogenlunde stabil. Under denne krise er beskæftigelsen i den private servicesektor derimod blevet hårdt ramt. Næsten 74. arbejdspladser er gået tabt for den private servicesektor svarende til 5,3 pct. af beskæftigelsen. Den hårde medfart, som den private servicesektor har fået, ses også tydeligt i beskæftigelsesindikatoren, som er vist i figur 6. Indikatoren styrtdykkede da krisen brød ud. Siden begyndelsen af 29 og frem til årsskiftet var der dog en klar opadgående tendens i indikatoren, som dog aldrig nåede op på førkrise niveau. Siden juli 211 har indikatoren været negativ og tillige aftagende, svarende til at virksomhederne forventer at få brug for færre medarbejdere de kommende måneder. Figur 6. Beskæftigelsesindikator Nettotal, pct Nettotal, pct Privat service Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. AE forventer en beskæftigelsesfremgang på knapt 1. personer frem mod 213. Væksten forventes at blive omkring 1,3-1½ pct. i , hvilket i princippet er nok til at forhindre yderligere jobtab. Omvendt er det ikke en vækst, som giver anledning til jobfest i den private servicesektor, givet at produktivitetsvæksten i sektoren plejer at ligge omkring 1-1½ pct. om året. En beskæftigelsesfremgang på 1. personer over de næste tre år i den private servicesektor er da heller ikke imponerende i lyset af, at beskæftigelsen de sidste 2 år er vokset med gennemsnitligt 2. personer årligt. Det fremgår af figur 7, som viser den historiske og AEs beskæftigelsesprognose for den private servicesektor. 8
9 Figur 7. Beskæftigelsen i servicesektoren 1. personer personer Beskæftigelse Trend Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Trenden er estimeret for Slutåret 27 er valgt fordi 27 er sidste endelige år i ADAMs databank. Den private servicesektor er opgjort ekskl. søtransport. Kilde: AE på baggrund af ADAM Siden 26 er produktiviteten i servicesektoren faldet med 7½ pct., således at servicesektoren i 29 ikke var mere produktiv end i år 2. Det viser figur 8. Produktiviteten steg dog pænt i 21 med 5,3 pct., men fremadrettet ventes produktiviteten ikke at vokse med meget mere end 1,-1,3 pct. for , hvilket betyder at det produktivitetsefterslæb, der blev skabt fra 26 til 29, ikke bliver indhentet de kommende år. Den svage vending på arbejdsmarkedet i den private servicesektor skal sandsynligvis også ses i det lys. Figur 8. Produktivitetsudviklingen i servicesektoren Mio. 2-kr. pr. beskæftiget Mio. 2-kr. pr. beskæftiget Produktivitet Trend Anm: Linjen i figuren afspejler den lineære tendens i produktiviteten. Trenden er estimeret for Slutåret 27 er valgt fordi 27 er sidste endelige år i ADAMs databank. Den private servicesektor er opgjort ekskl. søtransport. Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Kilde: AE pba. ADAM. 9
10 På den baggrund kunne man faktisk have forventet endnu større beskæftigelsesfald i servicesektoren, end det har været tilfældet, selvom beskæftigelsen er faldet med godt ca. 74. personer siden 28. Tabel 2 viser prognosens nøgletal for den private servicesektor. Væksten i 21 blev primært trukket af det private forbrug, men i 211 falder det private forbrug. Væksten i tjenesteeksporten og det offentliges køb af varer og tjenester sikrer dog, at væksten trods alt bliver knapt 1½ pct. I 212 bliver væksten lidt mindre væksten i tjenesteeksporten og det offentliges køb af varer og tjenester aftager, og trækker væksten ned i 212, ligesom det private forbrug kun vokser svagt i 212. I 213 er det private forbrug tilbage i mere normale omdrejninger, ligesom tjenesteeksporten igen vokser kraftigere, men begrænsningen af det offentlige forbrug af varer og tjenester trækker væksten ned. Tabel 2. Nøgletal for servicesektoren * 212* 213* Realvækst i procent Privat forbrug -4,5 2,3 -,8 1,2 2, Off. vare- og tjenestekøb 7,6,3 2,2 1,4,2 Tjenesteeksport (ex. søtransport) -1,3 1,7 6,7 2,2 4,9 Værditilvækst -5,9 2,7 1,4 1,3 1,5 Vækst i procent Produktivitet -3,1 5,3 1,2 1,3 1, Niveau Ændring, 1. pers. Beskæftigelse (1. personer) ,,5 7 Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. Den private servicesektor er opgjort ekskl. søtransport. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. Der er flere usikkerheder omkring prognosen for privat service. For det første vil den globale afmatning og de finanspolitiske stramninger i Europa trække eksporten af tjenester ned. Afmatningen og de finanspolitiske stramninger vil også ramme industrien, hvilket igen rammer de servicefag, som leverer tjenesteydelser til industrien i form af fx transport, handel og rådgivning. For det andet er der risiko for, at det private forbrug bliver hårdere ramt end forventet, hvis forbrugerne som følge af uroen på de finansielle markeder og den voksende arbejdsløshed bliver endnu mere nervøse og tilbageholdende. Omvendt gemmer den store private nettoopsparing, som er oparbejdet under krisen, på et stort vækstpotentiale, som kan fremme den private indenlandske efterspørgsel, og som vil gavne den private servicesektor. Indtil videre er pengene dog ikke kommet ud at arbejde. 1
11 4. Midlertidig stigning i boliginvesteringerne redder ikke byggeriet Bygge- og anlægssektoren har været meget påvirket af krisen på boligmarkedet, og har mistet ca. 15 pct. af beskæftigelsen og stort set hele den fremgang man høstede i de gode år fra er sat over styr. Beskæftigelsesindikatoren for bygge- og anlæg har været meget ustabil siden 21. Det kan ses i figur 9. Indikatoren for beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren har efter det voldsomme fald i 28 ligget på et meget negativt niveau, svarende til faldende beskæftigelse. Indikatoren var i juli 211 positiv, men er igen blevet svagt negativ i løbet af august og september. Figur 9. Beskæftigelsesindikator Nettotal, pct Nettotal, pct Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Beskæftigelsesindikatoren tyder altså på, at de største beskæftigelsesfald er overstået, men at der omvendt heller ikke skal forventes nogen væsentlig beskæftigelsesfremgang den kommende tid. Den forventning bekræftes af, at væksten i bygge- og anlægssektoren tegner svag de kommende år. Den drivende vækstmotor for bygge- og anlægssektoren er boliginvesteringerne og de øvrige byggeog anlægsinvesteringer. Godt nok har boliginvesteringerne som den eneste private efterspørgselskomponent udviklet sig positivt de seneste 4 kvartaler, men en stor del af fremgangen kan formentlig henføres til, at salg af byggegrunde efter 1. januar 211 blev belagt med moms. Det har sandsynligvis øget tilskyndelsen til at påbegynde nybyggeri i 21, hvilket bl.a. ses i en markant stigning i de påbegyndte boligkvadratmetre frem mod årsskiftet, hvorefter der har været et lige så markant fald. Da påbegyndelserne påvirker boliginvesteringerne med forsinkelse kommer der fra 2. halvår 211 et nedadgående pres på boliginvesteringerne. Det nedadgående pres på boliginvesteringerne vil sandsynligvis i et vist omfang blive modvirket af de fortsat lave renter, ligesom der efter skybruddene i sommeren 211, vil være en del reparationer, som skal gennemføres. En anden god indikator for at boliginvesteringerne vil udvikle sig svagt de kommende år, er boligpriserne. Figur 1 viser udviklingen i boliginvesteringerne og den reale boligpris (prisen for at købe divideret 11
12 med prisen for at bygge). Som det ses, har der været en meget pæn sammenvariation mellem den reale kontantpris og boliginvesteringerne. AE forventer let faldende boligpriser i prognose perioden, hvilket bekræfter bekymringen for at boliginvesteringerne trods pæne vækstrater omkring årsskiftet atter vil falde. På baggrund af den historiske sammenhæng mellem boliginvesteringerne og den reale kontantpris i figur 1, kan man endda argumentere for at prognosen for boliginvesteringerne måske er lidt optimistisk. I lyset af indikatorerne for boligmarkedet med et enormt antal boliger til salg, er der risiko for at boligpriserne vil falde mere markant. Sker det kan boliginvesteringerne nemt udvikle sig værre de kommende år. Figur 1. Udviklingen i boligpriserne og boliginvesteringerne Boliginvesteringer, mio. 2-kr. (kædede værdier) 9. Real kontantpris (2=1) Boliginvesteringer Real kontantpris Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank, Danmarks Statistik. På baggrund af indikatorerne og det vækstbillede, der tegner sig for bygge- og anlægssektoren, forventer AE, at beskæftigelsen set over hele prognose perioden vil ligge nogenlunde uændret det fremgår af figur
13 Figur 11. Beskæftigelsen i bygge- og anlæg 1. fuldtidspersoner fuldtidspersoner Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Kilde: AE på baggrund af ADAM. Tabel 3 viser nøgletallene for bygge- og anlægssektoren. Som det fremgår forventes boliginvesteringerne at stige med 1 pct. i 211, mens de forventes at falde med 2 pct. i 212. I 213 retter boliginvesteringerne sig lidt igen i takt med at den økonomiske situation vender tilbage til mere normale tilstande. Hvis boligpriserne falder mere end ventet, kan den skønnede udvikling for investeringer og beskæftigelse dog nemt vise sig at være for positiv. Tabel 3. Nøgletal for bygge- og anlægssektoren * 212* 213* Realvækst i procent Boliginvesteringer -16,9-9, 1,, 2,5 Øvrige bygge og anlægsinvesteringer -16,4-14, -1, 1, 3, Værditilvækst -12,6-9,3 3,3,6 2,3 Vækst i procent Produktivitet -3,7-2,9 3,3 1,2 1,1 Niveau Ændring 1. pers. Beskæftigelse Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. 13
14 Brug for koordineret europæisk vækstpakke IMF har for nylig opfordret de lande, som ikke har et gældsproblem til at gøre mere for at stimulere væksten. Chefen for IMF, Christine Lagarde, udtaler at: "Vi anbefaler, at landene i Europa tilpasser deres spareplaner til den ændrede situation og overvejer foranstaltninger, der skal drive væksten" og peger på Tyskland som et af de lande der har mulighed for at stimulere væksten Det hele afhænger selvfølgelig af omstændighederne, men hvis eksporten der er fundamentet for den tyske økonomi bryder sammen, kan regeringen svare igen ( ) Hvis Tyskland stimulerer den indenlandske efterspørgsel, er godt for den tyske økonomi og for landets naboer". Hvis man fra europæisk side gennemfører en koordineret finans- og pengepolitik bestående af offentlige investeringer og mere lempelig pengepolitik, vil det virke selvforstærkende for de enkelte landes vækstpakker pga. spill-over effekter (samhandelseffekter), som vil styrke samhandlen mellem landene. Hvis man ikke fremrykker offentlige investeringer nu, risikerer man, at arbejdsløsheden bider sig fast på et for højt niveau til skade for væksten, velstanden og de offentlige finanser. Den stigende langtidsledighed er netop et faresignal om, at arbejdsløsheden kan bide sig fast, fordi langtidsledige har sværere ved at komme i arbejde end andre arbejdsløse. Derudover kan man tabe en masse mennesker på gulvet, hvis der ikke dæmmes op for udviklingen. I løbet af krisen har vi set en kraftig stigning i antallet af marginaliserede, og mange er faldet uden for arbejdsstyrken her er det ikke mindst bekymrende, at 35 pct. af kontanthjælpsmodtagerne uden for arbejdsstyrken er unge under 3 år. Næste skridt er at øge uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken, så arbejdsstyrken kan løfte de opgaver, som venter forude. Om ti år vil vi opleve en markant mangel på uddannet arbejdskraft, som enten er faglærte eller har en videregående uddannelse. Hvis disse huller ikke lukkes, koster det Danmark vækst og velstand. Samtidig får man en langt tættere og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis man har en kompetencegivende uddannelse i bagagen, ligesom det vil løfte produktiviteten i dansk økonomi. I den forbindelse gælder det ikke kun om at sikre, at de unge får en ungdomsuddannelse men også om at få opkvalificeret de arbejdsløse, så de lettere kan få et job igen. Hvis man ikke sætter gang i væksten, så puklen af langtidsledige bliver for høj og ikke får øget uddannelsesniveauet, kommer dansk økonomi heller ikke til at høste den fulde gevinst af fx tilbagetrækningsreformen eller andre tiltag som øger arbejdsstyrken. 14
Historisk stilstand i jobskabelsen i de kommende år
Prognose for arbejdsmarkedets tre hovederhverv april 212 Historisk stilstand i jobskabelsen i de kommende år Udsigterne for de tre private hovederhverv tegner lidt lysere end i efteråret 211. Samlet set
Læs mereArbejdsmarkedet mangler medvind fra bygge- og anlægssektoren
Arbejdsmarkedet mangler medvind fra bygge- og anlægssektoren AE s prognose for de tre private hovederhverv, bygge- og anlæg, privat service og industri, tegner svag. Blot hver 8. af de tabte arbejdspladser
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mere21.000 flere private job frem mod 2015
Arbejdsmarkedsprognose for de tre private hovederhverv, september 213 21. flere private job frem mod 215 De seneste måneders nøgletal tyder på bedre tider i dansk økonomi. AE s arbejdsmarkedsprognose peger
Læs merePrognose: flere private job forsvinder i år
Arbejdsmarkedsprognose, april 213 Prognose: 11. flere private job forsvinder i år AE s prognose for det danske arbejdsmarked forventer, at vi vil se 11. job gå tabt i 213 i de tre private hovederhverv;
Læs mereArbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher
Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,
Læs mereJobbene udebliver i de tre hovederhverv
Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereTi år efter krisen: job mangler fortsat
Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereUdsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet
Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV
22. oktober 2008 af Louise Hansen og Erik Bjørsted direkte tlf. 33 55 77 15 AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV AErådets seneste prognose
Læs mereDansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen
Dansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen Der var frygtet en fortsat nedgang i dansk økonomi i 3. kvartal 2009, men de nye nationalregnskabstal viste en pæn fremgang. Dansk økonomi er dermed ikke som
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereNye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereprivate jobs tabt under krisen
199.000 private jobs tabt under Dagens nationalregnskab bekræfter, at der fortsat var nedgang på arbejdsmarkedet i 1. kvartal 2010. På trods af en stagnerende arbejdsløshed faldt beskæftigelsen med 13.000
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mereStor stigning i antallet af fyringer indenfor det offentlige
Stor stigning i antallet af fyringer indenfor det offentlige Nye tal fra jobindsats viser, at antallet af fyringer har været stigende de sidste 3 måneder. Dykker man ned i tallene fremgår det, at det især
Læs mereArbejdsmarkedskrisen gør ondt: Jobs forsvinder som aldrig før
Prognose for arbejdsmarkedets tre hovederhverv november 29 Arbejdsmarkedskrisen gør ondt: Jobs forsvinder som aldrig før Væksten i industrien og servicesektoren bliver rekord lav i 29 og kommer sig kun
Læs mereJobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager
AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager Udviklingen på arbejdsmarkedet har de seneste år været paradoksal. På trods af en meget svag vækst, er
Læs mereKONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: PRESSET PÅ ARBEJDSMARKEDET SKIFTER TIL PRIVAT SERVICE
23. februar 7 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 og Annett Melgaard Jensen direkte tlf. 33557715 KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 7: PRESSET PÅ ARBEJDSMARKEDET SKIFTER TIL PRIVAT SERVICE Det går godt i
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereNedtur for både vækst og beskæftigelse
Nationalregnskab 4. kvartal 20 Efter fem kvartaler med fremgang i den økonomiske aktivitet faldt BNP med 0,4 pct. i 4. kvartal 20. Samtidig faldt beskæftigelsen med 3.000 personer, så vi under krisen nu
Læs mereDen største krise i nyere tid
Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en
Læs mereNybyggeriet fortsat i krise
Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereForfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag
Forfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag Opsvinget i dansk økonomi har været et af de mest træge i historisk perspektiv. Først fire år efter BNP ramte bunden begyndte beskæftigelsen
Læs mereVending på vej i bygge- og anlægssektoren?
Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner
Læs mereKONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal
24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer
Læs mereSvage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet
Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereFortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet
Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden steg med 600 fuldtidspersoner i januar 011 og ligger nu på 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Det betyder, at der stadig er ca.
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereOver på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk
Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mereOver 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København
Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver
Læs mereØkonomisk rapport, juni 2011
Økonomisk rapport, juni 211 Analysen giver en status på den aktuelle situation i dansk økonomi med særligt fokus på byggeog anlægssektoren. af Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted, stud.polit. Niels Storm
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereÆldre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet
Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra
Læs mereOmfattende mangel på elektrikere
Omfattende mangel på elektrikere i hele landet Dansk økonomi har omsider lagt krisen bag sig, og beskæftigelsen er specielt de sidste to år braget i vejret. Elektrikerne nyder også godt af de gode tider,
Læs mereGenopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser
Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereNyledige har svært ved at finde arbejde
Nyledige har svært ved at finde arbejde Arbejdsløsheden er vokset med 9 personer fra september til oktober 212 og ligger dermed fortsat og svinger omkring 16-165. personer, hvilket den har gjort de sidste
Læs mereArbejdsmarkedet viser vigtige livstegn
Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereUnge på kontanthjælp er slået flere år tilbage
Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.
Læs mere12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.
12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen
Læs mereLidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået
Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på
Læs mereNATIONALREGNSKAB:BESKÆFTIGELSES-REKORDEN DER BLEV VÆK
16. januar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB:BESKÆFTIGELSES-REKORDEN DER BLEV VÆK Det reviderede nationalregnskab for 3. kvartal 2007 indeholdt på den ene side en lille
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereSTOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET
16. januar 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET De reviderede nationalregnskabstal (NR) for 3. kvartal 2006 peger samlet set på lidt lavere vækst
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereSTOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007
28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den
Læs mere11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015
11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig
Læs mereNationalregnskab viser sløjt vækstbillede og. enorm nedjustering af arbejdstimerne
Nationalregnskab viser sløjt vækstbillede og enorm nedjustering af arbejdstimerne Den første revision af nationalregnskabet ind i 1. kvt. 2013 viser en BNP-vækst på NUL pct. Det er en nedrevision på 0,2
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereDansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen
Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen De nye nationalregnskabstal har reduceret faldet i BNP fra 0,5 procent til 0,1 procent i 1. kvartal 2011. Det mindre fald i BNP i 2011 skal dog ses i
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereBeskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år
Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereSÅ STOPPEDE FESTEN PÅ ARBEJDSMARKEDET
2. oktober 2008 Af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 Resumé: SÅ STOPPEDE FESTEN PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens arbejdsløshedstal for august 2008 viste en uændret arbejdsløshed. Det er første gang
Læs mereArbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen
Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereFlere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år
Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det
Læs mereGrønt lys til det aktuelle opsving
November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter
Læs merepå kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse
Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereJuni Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien
Juni 17 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mereFinanspolitikken på farlig kurs
Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mereKrise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige
Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereDET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005
7. marts 2006 af Martin Madsen dir. tlf. 33557718 Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 2005 blev som ventet et år med vækst markant over middel. Væksten
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereSvag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag
Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært
Læs mereKoordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark
Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først
Læs mereStore dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen
Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over
Læs mereDer er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over
Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,
Læs mere