BOSTADSMARKNADEN. THORKILD ÆRØ Statens Byggeforskningsinstitut og Aalborg Universitet, Danmark HJEM & DOMÆNE

Transkript

1 THORKILD ÆRØ Statens Byggeforskningsinstitut og Aalborg Universitet, Danmark HJEM & DOMÆNE OM FORSKELLIGE EJERFORMER VERSUS BOLIGVALG NOWADAYS WE ARE ALL ON THE MOVE. MANY OF US CHANGE PLACES MOVING HOMES OR TRAVELLING TO AND FROM PLACES WHICH ARE NOT OUR HOMES. (BAUMAN, 1998, P77.) ABSTRACT Vi ved kun lidt om, hvordan man vælger bolig. Kendskabet til præferencer for forskellige danske bebyggelsesplantyper og ejerformer indskrænker sig til spredte undersøgelser i forbindelse med saneringer i 1970 og 80 erne og af fx de ældres bolig ønsker. Der er ikke lavet nogen samlet undersøgelsen de sidste 30 år. Derfor er temaet boligvalg og boligpræferencer genstand for et projekt og herunder en ny undersøgelse, der dels søger at afdække de behov de enkelte bebyggelsesplantyper og ejerformer indfrier, dels hvilke krav man som beboer stiller til bolig og boligområde. Hvorfor man føler sig hjemme, hvor man bor. Hvis man altså gør det. Baggrunden for projektet er mangelende viden om boligpræferencer, men det er også et ønske om bedre at forstå processerne bag byens sociale geografi. Hvordan flytninger bidrager til segregation det forhold at forskellige befolkningsgrupper bor rummeligt adskilt i forskellige dele af byen. Blandede ejerformer har i den sammenhæng været brugt til at modgå segregation, og at opnå en vis blanding et sociale grupper. Dette paper er baseret på projektet Livsstil og boligvalg, der afsluttes og afrapporteres i løbet af Paperet præsenterer dele af projektets teoriapparat og giver smagsprøver på resultater fra projektets spørgeskemaundersøgelse. Indledningsvis præsenteres en række analytiske perspektiver på boligvalget. Hvordan teorier om livsstil kan bruges som forståelsesramme for boligvalg. Dernæst præsenteres få udvalgte og foreløbige resultater fra projektets spørgeskemaundersøgelse om boligvalg i Århus. Afslutningsvis diskuteres perspektiverne i resultaterne. Ved udvælgelsen af resultater og emner til diskussion i dette paper er der lagt vægt på forhold omkring ejerform og præferencer herfor. Det er imidlertid blot et af mange aspekter i undersøgelsen. Det bør ligeledes nævnes at de anvendte resultater alene er baseret på spørskemaundersøgelsen. I en senere fase kobles svar og resultaterne derfra med en lang række socioøkonomiske og demografiske baggrundsoplysninger om respondenterne. Denne kobling indebærer muligheden for yderligere test af sammenhænge mellem disse størrelser, boligvalg og præferencer, samt geokodning og som følge deraf mulighed for GIS analyser. HJEM & DOMÆNE OM FORSKELLIGE EJERFORMER VERSUS BOLIGVALG Vi ved kun lidt om, hvordan man vælger bolig. Kendskabet til præferencer for forskellige danske bebyggelsesplantyper og ejerformer indskrænker sig fx til undersøgelser i forbindelse med sanering og byfornyelse, samt til spredte undersøgelse af de ældres bolig ønsker. Der er ikke lavet nogen samlet undersøgelsen de sidste 30 år. Derfor er temaet boligvalg og boligpræferencer genstand for et projekt og herunder en ny undersøgelse, der dels søger at afdække de behov de enkelte bebyggelsesplantyper og ejerformer indfrier, dels hvilke krav man som beboer og tilflytter stiller til bolig og boligområde. Om hvordan man vælger som man gør. Hvorfor man føler sig hjemme, hvor man bor. Hvis man altså gør det. Baggrunden for projektet er mangelende viden om boligpræferencer, men det er også et ønske om bedre at forstå processerne bag byens sociale geografi. Hvordan flytninger bidrager til segregation det forhold at forskellige befolkningsgrupper bor rummeligt adskilt i forskellige dele af byen. Blandede ejerformer har i den sammenhæng været brugt til at modgå segregation, og at opnå et socialt miks. Dette paper er baseret på projektet livsstil og boligvalg, der afsluttes og afrapporteres i løbet af Grundet denne tidsplan præsenterer paperet kun ganske foreløbige analyser, og kun meget tidlige smagsprøver på resultater fra projektets spørgeskemaundersøgelse. Indledningsvis og med størst vægt præsenteres dele af projektets teoriapparat i en række analytiske perspektiver på boligvalget. Hvordan teorier om livsstil kan bruges som forståelsesramme for boligvalg. Dernæst præsenteres få udvalgte resultater fra projektets spørgeskemaundersøgelse om boligvalg i Århus kommune. Afslutningsvis diskuteres perspektiverne i resultaterne. Ved udvælgelsen af resultater og emner til diskussion i dette paper er der lagt vægt på 19

2 forhold omkring ejerform og præferencer herfor. Det er imidlertid blot et aspekt af undersøgelsen. Det bør ligeledes nævnes at de anvendte resultater alene er baseret på spørskemaundersøgelsen. I en senere fase kobles svar og resultaterne derfra med en lang række socioøkonomiske og demografiske baggrundsoplysninger om respondenterne. Denne kobling indebærer muligheden for yderligere test af sammenhænge mellem disse størrelser, boligvalg og præferencer, samt geokodning og som følge deraf mulighed for GIS analyser. Introduktion Hvorfor er du flyttet til netop denne bolig? Hvor længe skal du bo her? Hvordan opfatter du dit boligområde? Hvor i byen ville du allerhelst helst bo? Hvilke forhold tillægger du betydning i dit boligområde? Hvad betyder ejerformen for dig? Kender I hinanden i dit boligområde? Spørgsmål af denne type er i månederne omkring årsskiftet stillet til 820 husstande, der inden for de sidste to år er flyttet til en bolig et sted i Danmarks næststørste by Århus. De er stillet tilflyttere til alle typiske danske bebyggelsesplantyper, ejerformer og til alle socialgrupper. Fra studenten på anden sal til højre i etageboliger til den ældre villaejer i forstaden, rækkehuset og gårdhavehuset i samme forstad og patriciervillaen ved bugten. Tilflytterne er interviewet om hvorfor de er flyttet til boligområdet, om valget af bolig og om deres boligpræferencer i almindelighed. Århus er valgt fordi byen rummer eksempler på alle de typer af boligområder, man kan finde i danske byer. Resultaterne vil derfor kunne overføres på andre områder i Danmark. Blandede ejerformer en vigtig del af velfærdspolitikken. Et mål med projektet er at opnå indsigt i processer bag byens sociale geografi. Denne ambition er blandt andet aktualiseret af en øget boligpolitisk interesse for segregation. Begrebet dækker relativ social ulighed eller markante kulturelle forskelle i mellem forskellige områder i byen (Knox 1995). Velfærdssamfundet har løbende fremhævet politikker og foranstaltninger for at modgå segregation. Man har tilstræbt et vist socialt miks. Et vigtigt midel er blandede ejerformer. Senest er denne boligpolitik tilkendegivet i den danske regerings bypolitiske perspektiv- og handlingsplan Fremtidens by fra I dette manifest for byen og dens muligheder slås der blandt andet til lyd for blandede boformer, og for planlægning af en by for alle (BBM 1999). Forståelse af hvordan man vælger bolig er vigtig i forsøget på at modgå den socialt opdelte by fordi segregation kan betragtes som et produkt af de flyttemønstre de mange valg resulterer i. Man skal dog ikke glemme, at en del husstande, med begrænsede ressourcer, ikke har noget boligvalg. De vil ofte blive henvist til bestemte boligområder, hvilket forklarer en del af segregation. De mange flytninger cementerer segregationen. På landsplan skifter omtrent 20 pct. af den danske befolkning hvert år bopæl. I Københavns kommune er tallet ca. 26 pct. I Århus 24 pct. (Andersen og Ærø 1997). Denne relativt voldsomme flytteaktivitet cementerer byens sociale geografi. En forkla- Baggrund Boligkarriere Livscyklusstade Køn Livsstil Præferencer Økonomi Beliggenhed Boligkvalitet Hverdagsliv Livsstil Ressourcer Materielle Kundskaber Sociale Det lokale boligmarked Struktur Fordelingsprincipper Faktsik fordeling Faktisk valg FIGUR 1. MODEL FOR HUSSTANDENS BOLIGVALG PÅ ET LOKALT BOLIGMARKED. FIGUR 2. OMRÅDER I ÅRHUS, HVORFRA HUSSTANDE TILFLYTTET I PERIODEN ER UDTRUKKET TIL DELTAGELSE I SURVEYUNDERSØGELSE. ring på dette forhold kunne være, at sociale og kulturelle forhold guider denne strøm af flytninger så den sociale geografi reproduceres. Hidtidig forskning har endnu ikke kunnet forklare disse processer. Geografen Poul Knox udtrykker det således: Although it is widely accepted that shaping and reshaping of urban social areas is a product of the movement of households from one residence to another, the relationships between residential structure and patterns of residential mobility are only imperfectly understood. (Knox 1995) Projektet bygger på en hypotese om at boligvalg og områdepræferencer er drevet af boligområdets fysiske kvaliteter, men at en søgning efter de subkulturer livsstile, der dominerer eller kendetegner det enkelte område, er afgørende for valget. Et boligområde ses som et domæne for en eller flere livsstile. Udover at bidrage til forståelse af mekanismer bag segregation søger projektet at svare på om beboerne opfatter og værdsætter boligområder udfra et værdisæt, der harmonerer med områdets planlægningsmæssige og bypolitiske velfærdsideal. Analytiske perspektiver på boligvalg og boligpræferencer Ændringer i husstandens sammensætning og alder er gentagne gange påvist som årsag til flytninger. Når man danner par, får børn, børnene flytter hjemmefra, eller en ægtefælde dør, ændres boligbehovet: man søger en større eller mindre bolig, en bolig i nærheden af offentlig service, eller tættere på familie og slægtninge. 20

3 Ændret socioøkonomi er ligeledes påvist som anledning til flytninger. Det gælder jobskifte, indkomst opgang eller nedgang. Disse to faktorer er imidlertid ofte korrelerede. Med pardannelsen stiger husstandens samlede indkomst. Hvorvidt en flytning skyldes demografiske eller socioøkonomiske ændringer vil være svært at fastslå, fordi familier ofte undergår ændringer i livscyklusstade samtidig med ændringer i indkomst og social position. (Knox 1995, Michelson 1977, Rossi 1955, Mourie 1974.) Demografiske og socioøkonomiske ændringer behøver naturligvis ikke udløse en flytning. Mobilitet hæmmes nemlig af en række økonomiske og sociale faktorer: omkostninger forbundet med flytningen og det brud med følelsesmæssige og socialt bånd til boligen og boligområdet flytningen medfører. Fordelen ved den nye bolig skal kunne opveje disse omkostninger, før man flytter. Undersøgelser af boligvalg og -præferencer kan opdeles i analyser med et økonomisk eller et strukturelt perspektiv og analyser, der samler disse aspekter i en individ- og aktørorienteret tilgang. I et økonomisk perspektiv betragtes boligen som en vare på et marked og boligvalget dikteres af den konkurrence, der forgår på markedet. Analytisk arbejdes der med et forbrugets ligevægts koncept (Equilibrium consumption), hvorefter man søger at tilpasse boligforbruget efter indkomst. I forlængelse deraf analyseres flytninger udfra et boligkarriereperspektiv (Borgegaard & Abrahamsen 1997). Den økonomiske forklaring af boligvalget korresponderer med urban økologiens antagelser om at ejendomspriser i kombination med byvækst ville segregere befolkningen til økonomisk homogene områder (Knox 1995). I et strukturelt perspektiv sker boligvalget imellem boligmarkedets forskellige ejerformer. En del forskning handler om de situationer, hvor boligvalget medfører et skift fra en ejerform til en anden. (Fx Clark, Deurloo, Dieleman 1997.) I Sverige diskuteres segmentering af boligmarkedet, som begreb for en adskillelse af befolkningen opdelt efter ejerform. (Lindberg og Lindén 1989). I disse analyser ses ejerformernes udbredelse som et resultat af både den historiske udvikling og markedsprocesser, men også fysisk planlægning og arealregulering. I et individ- og aktørorienteret perspektiv indrager analyserne en flerhed af aspekter herunder betydningen af livsstil. En model fra dette perspektiv er gengivet i figur 1. Ifølge Borgegaards model skal boligvalget vurderes ud fra husstandens baggrund, ressourcer og præferencer. Baggrunden angår husstandens situation, dens hidtidige erfaringer på boligmarkedet, samt den livsstil husstanden repræsenterer. Præferencerne angår økonomiske forhold, ønske om at bo i bestemte boligområder og boligtyper, samt det hverdagsliv boligen tilbyder, og endelig præferencer for en vis livsstil. Ressourcer angår husstandens mulighed for at indfri præferencer, dens økonomiske muligheder og evner for at begå sig inden boligmarkedets forskellige ejerformer. Livsstil optræder flere steder i Borgegaards model for boligvalget. Det er en betydende faktor i husstandens baggrund og et forhold, der influerer husstandens præferencer. FIGUR 3. BEBYGGELSESTYPER. KORT :1:5000 TYPE 1. GAMLE KØBSTADSHUSE I DET CENTRALE BYOMRÅDE. TYPE 2. ÆLDRE VILLABEBYGGELSER, PATRICIERVILLAER FRA ERNE. TYPE 3. KARRÉBEBYGGELSER, ERNE. TYPE 4. ÆLDRE VILLABEBYGGELSER, MUREMESTERHUSE FRA ERNE. TYPE 5. BLANDEDE VILLABEBYGGELSER ERNE. TYPE 6. RÆKKE- OG DOBBELTHUSBEBYGGELSER FRA ERNE. RÆKKE OG KÆDEHUSBEBYGGELSER ERNE. 21

4 I dette projekt hævdes det, at livsstil bør tilægges langt større betydning for boligvalget. At livsstil er det forhold der har størst betydning for husstandens og beboernes idé om det gode boligområde. At ens livsstil, eller ønsket om en livsstil afgør boligvalget. Det ændrer ikke ved modellens opdeling i baggrund og præferencer, men teorierne om livsstil hævder, at de ressourcer man har til rådighed også er et produkt af livsstil og relationer imellem livsstile. Det er ikke kun økonomien, der afgør om man kan skaffe sig en bolig. Relationen til andre beboere og en eventuel ejer kan også være afgørende. Her øger et sammenfald i livsstil chancerne betragteligt. Social eller kulturel anseelse i form af uddannelse, eller kunstneriske udfoldelse er andre kapitalformer, der kan åbne døre. Identitet og livsstil Forskning i relationen mellem individ og sted viser, at vi identitetsmæssigt er knyttet til både boligen og boligområdet (Hurtig 1995). Vi identificerer os med hjemmet og boligområdet, som giver både personlig og social identitet. Her bekender man sig til en vis livsstil. Det gælder selve hjemmet, men det gælder også domænet boligområdet. Inden for en livsstil bruger man det samme sprog. Både det talte, men i høj grad også det nonverbale, symbolske sprog tegnet (Miegel & Johansson 1992). Fællesstræk ved livsstil forklarer den oplevelse det er, at bevæge sig fra det ene boligområde til andet og iagttage skift i anvendelsen af smag og symboler. Når disse skift mange steder er tydelige, skyldes det at der inden for et boligområde hærsker æstetisk konsensus. Inden for kvarteret er man enige om, hvad der er god smag og hvad der ikke passer her (Ærø i Red. Jensen, O.M. 1999). I nogle boligområder hærsker der en streng uudtalt regel om orden og sirlighed i vedligeholdelse af husenes facader og forhaver. Her er farvevalg og brug af fx forhaven nøje afstemt efter uudtalte regler. I helt andre områder bruges arealet foran huset til opmagasinering af fx vinterens brænde, husstandens trailer og andre remedier. Her bor de aktive, hvor hvem hus og have til stadighed er et projekt. Smagsspekteret kan være snævert, eller bredt som i de områder, hvor der hærsker enighed om, at her går alt an. De fælles præferencer gælder ikke kun de rent æstetiske forhold omkring selve boligen, som materiale- og farvevalg på huse. Skal man tro livsstilsforskerne glæder der også en vis enighed om det etiske kodeks i området, hvordan man omgås, støjniveau mv. Fællesskabet bekræftes i alle typer af relationer, og derfor også i det tilfældige møde og de mange anonyme kontakter. Man bor og færdes blandt andre, der i valg af livsstil ligner en selv. Eller nogle man ønsker at ligne. Flytninger bliver til selvselektion man flytter til boligområder, hvor der bor nogen der ligner en selv, eller nogen man ønsker at ligne (Bell 1968). Beboernes ide om det gode boligområde er determineret af livsstil udtalt eller uudtalt og det er en årsag til, at den sociale geografi reproduceres. Livsstilens boligvalg en forklaringsmodel Vil man forklare boligvalg og præferencer med livsstilsteorier spiller indlejrede præferencer sammen med social position siges en afgørende rolle for hjemfølelse, og for hvem, der flytter til hvilke boligområder. For nogen har det således aldrig været til diskussion, hvor de skal bo. Det skal være i et miljø, som det de er opvokset i. Hvor familie og venner bor. Mobilitetsundersøgelser har gentagne gange vist, at mange før eller siden, vælger at flytte tilbage til deres opvækstområde. Det gælder det regionale niveau, men det gælder også det lokale kvarter. Som studenten der vender hjem til fødebyen. Selv 1960 ernes og 70 ernes forstadskvarterer har nu nået en alder, hvor en ny generation er klar til og ønsker at overtage den boligform, de opvoksede i. Svenske undersøgelser viser fx, at de der voksede op i 70 ernes mest forhadte forstadsbebyggelser nu flytter tilbage. De føler sig hjemme her og mener i øvrigt ikke at andre skal dømme deres hjemsted som mislykkede (Lilje 1999). Det samme gælder parcelhuskvarteret, som også har været et fornægtet symbol på småborgerlighed, men som i dag hjemsøges af de der voksede op her (Mortensen et al. 1987). Den sociale situation og position influerer også på boligvalget. Når det er tilfældet, viser det sig ved, at man vælger et boligområde, der svarer til ens situation. Børnefamilien ønsker plads, have, nærhed til skole og institutioner og trafiksikre veje. Det ældre ægtepar skifter til etageboligen fordi parcelhuset er blevet for stort og for besværligt. Til en given livssituation knytter der sig bestemte behov, ønsker om tilknytning til en bestemt livsstil, og valg af bolig (Bourdieu 1998). Til en given position knytter sig bestemte former for adfærd, vaner og materielle værdier. Nogle flytter, når positionen ændrer sig. Tvunget eller frivilligt. Overgangen til senmoderne eller postmoderne samfund har synliggjort en tredje måde at forholde sig til boligen og boligområdet på. Og i særdeleshed til det at føle sig hjemme. Nutidige teoretikere har beskrevet, hvordan vores valg og selvopfattelse tillægges stadig større og støre betydning (Giddens 1999). Andre hævder, at vi har fået sværere og sværere ved at vælge. At valget har gjort os ambivalente: Hvordan vælger man den rette bolig, når det rette valg i dag, måske er uden værdi i morgen? Usikkerheden medfører rastløshed. Derfor vælger man hverken til eller fra. Man lever mange steder og føler sig på samme tid hjemme alle steder, men også fremmed alle steder (Bauman 1991, 1999). Nomade, pilgrim eller turist er Bauman s metaforer Flyttet til Privat udlejning Almen bolig Ejerbolig I alt Kommer fra Privat udlejningsbolig 54 pct. 21 pct. 30 pct. 31 pct. Alment bolig 17 pct. 56 pct. 17 pct. 33 pct. Ejerbolig 26 pct. 19 pct. 51 pct. 33 pct. Andet 4 pct. 4 pct. 2 pct. 3 pct. I alt 100 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. TABEL 1. EJERFORM FØR OG EFTER FLYTNINGEN. EJERBOLIGER INCL. EJERLEJLIGHEDER OG ANDELSBOLIGER. for denne kategori af flygtige. Turisten er altid på farten og føler sig hjemme i bilen, i toget, i lufthavnen, i butikscenteret, på hotellet, på arbejdspladsen, og i fritidshuset. Husstanden er rastløs, højmobil og flytter meget. Det gælder karrierermennesker. Ansatte i globale virksomheder og i den Europæiske Union. Akademiske globetrottere. De har egentlig ikke noget hjem men er heller ikke hjemløse. Denne livsstil er urban, men findes overalt. Når det overses, skyldes det måske, at individer i denne gruppe på mange måder er frisat fra stedets og kulturens bånd. Frisat fra det officielle billede af boligområdet som rammen for det lokale. I kommende analyser vil materialet blive testet mod modellen der opdeler boligvalg og boligpræferencer i tre typer valg: de der ikke vælger, hvor valget giver sig selv de der vælger og vælger fra de der ikke vælger og ikke vælger fra. Modellen dækker idealtyper, og i en valgsituation vil de fleste være påvirket af kræfter fra alle tre typer valg. Man drømmer om et førmoderne samfunds fællesskab og tradition. Om det lokale. Og om tryghed for fremtiden i et risikosamfund (Bech 1994). Samtidig ønsker man tidssvarende boligforhold målt på konsum, status og æstetik. Boligen skal vise, at man faktisk klarer sig ganske godt her i samfundet. Her er det lokale de anonyme, overfladiske og praktiske relationer, men ikke de tætte. Endelig drømmer mange om at nedbryde faste strukturer og omklamrende traditioner. Blive frie, rejse og hæve sig over snærende konventioner og det lokales bånd. Om at leve i nuet. SURVEYUNDERSØGELSE OM BOLIGVALG I forbindelse med projektet Livsstil og boligvalg er gennemført en spørgeskemaundersøgelse om boligvalg i Århus kommune. Undersøgelsen er fortaget i perioden fra november 1999 til januar 2000 og omfatter 820 interview af ca. en times varighed. Enkelte temaer i undersøgelsen gennemgås i det følgende. Det sker med vægt på ejerform og præferencer herfor. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at klarlægge tilflytternes bosætningsmønstre og præferencer til en given bebyggelsesplantype, herunder hvordan forskellige byplanmæssige kvaliteter vægtes i en flyttesituation. Århus er med sine ca indbyggere og ca boliger Danmarks næststørste by. Etageboligerne tegner sig for halvdelen af boligmassen, og denne boligtype huser omtrent halvdelen af beboerne. Parcelhuse udgør en fjerdel af boligmassen, rummer en tredjedel af beboerne. Række-, kæde- og dobbelthuse, tegner sig for omtrent 14 pct. af boligmassen og huser omtrent 16 pct. af personerne i Århus. Til brug for undersøgelsen er husstande udtrukket fra Det Centrale Personregister (CPR). Husstandene er alle flyttet til deres nuværende bolig i perioden til Der er tale om hele husstandsflytninger. Den- 22

5 ne prioritering skyldes et ønske om at indfange de situationer, hvor der reelt træffes et valg. Stikprøven er udtrukket med en aldersfordeling på 50 pct. på mellem 26 og 45 år, 15 pct. er mellem 18 og 25 år, mens de resterende 35 pct. er på mellem 46 og 65 år. Denne vægtning skyldes en antagelse om at boligvalget tillægges størst betydning i alderen mellem 26 og 65 år. Stikprøven af husstande er endvidere udtrukket i 70 udvalgte boligområder af varierende størrelse og karakter. Boligområderne er Århus Kommunes mindste administrative planenhed, og inden for disse enheder er bebyggelsen som hovedregel homogen. Kortet i figur 2 viser de udvalgte boligområder i Århus, hvorfra tilflyttere er interviewet. Figurer 3 og 4 viser eksempler på den typologi for bebyggelsesplaner der anvendes i undersøgelsen. Temaer i spørgeskemaet I spørgeskemaet indgår spørgsmål om: husstandens baggrund flytningens årsag og anledning flyttekarriere søgningen efter den nye bolig boligområder helt uden interesse kontakt beboerne imellem brugen af bolig og boligområde generelle spørgsmål om brug af bolig, livsstil mv. Under flere af disse temaer stilles der spørgsmål, som besvares med henvisning til et kort, der dækker Århus og til en oversigt over de 12 bebyggelsesplantyper, vist med fotografier. (Se figurer 2, 3 og 4.) I det følgende ses nærmere på to af disse temaer: flyttekarriere, samt flytningens årsager og anledning. Flyttekarriere og tidligere erfaringer Under dette tema spørges der specifikt til den forrige boligs beliggenhed og type, og om, hvilke andre bebyggelsesplantyper og ejerformer vedkommende har boet i. Analysen vil her koncentreres om korrelationen imellem det valgte område, og de områder, man tidligere har boet i. I de tilfælde hvor man flytter internt i kommunen (70 pct. af flytningerne), vil det endvidere være muligt at teste om tilflytterne til bestemte boligtyper deler flyttemønstre. Om de der flytter til bestemte lokaliteter kommer fra det samme (type af) boligområde. Det sker blandt andet via registerbaserede oplysninger om den forrige bolig. Dele af denne analyse vil ske med anvendelse af rummelige analyser via GIS. Skift i ejerform. Sammenhængen imellem boligvalg og ejerform er interessant, fordi det i tidligere undersøgelser er påvist, at boligkarrierer ofte forløber opdelt i henholdsvis lejer eller ejerboligkariere. En vist fastlåsning til lejeboligmarkedet kan skyldes at husstanden er afhængig af subsidier, som kun kan oppebæres i denne ejerform. En anden grund kan være at hvis man er lejer i en almen bolig vil man have fortrin til ledige boliger, og at man derfor flytter når en bedre lejlighed bliver ledig. Køber man en ejerbolig, vil løbende opsparing øge muligheden for siden at avancere til bedre ejerbolig. En sådan fastlåsning inden for en ejerform vil blive testet. En anden hypotese er, at livscyklusfasen er determine- FIGUR 4. BEBYGGELSESTYPER. KORT :1:5000 TYPE 7. KOLONIHAVEBEBYGGELSER OG ALTERNATIVE BOSÆTTELSER ERNE. TYPE 8. STOKBEBYGGELSERNE, 1930 ERNE. VINKEL- OG KARRÉBEBYGGELSER, ERNE. TYPE 9. NYERE BETONELEMENT-ETAGEHUSBEBYGGELSER ERNE. TYPE 10. PARCELHUSBEBYGGELSER ERNE. TYPE 11. TÆT-LAVE BEBYGGELSER ERNE. TYPE 12. NYERE ETAGEBEBYGGELSER, INFILL, ERNE. 23

6 Flyttede de til en ejerbolig af følgende grunde I høj grad I nogen grad Nej En udlejningsbolig kan man ikke selv forbedre Enten må man ikke, eller også mister man penge, hvis man flytter. Var det derfor, De valgte ejerbolig? Det er svært at finde en ordentlig udlejningsbolig Man skal kende nogen, eller stå længe på venteliste. Var det derfor, De valgte ejerbolig? I en udlejningsbolig har man ikke samme sikkerhed for, hvem man får som nabo, som i en ejerbolig. Var det derfor, De valgte ejerbolig? En udlejningsbolig skal man som regel sætte i stand ved fraflytning, og det kan være dyrt. Var der derfor, De valgte ejerbolig? Er der andre grunde til at De flyttede i ejerbolig? (Hvis ja, skriv:) TABEL 2. BEGRUNDELSER FOR VALG AF EJERBOLIG. rende for kæden af boligvalg: at boligforbrug og boligtypevalg er nært knyttet til skift i familietypen. De fremhævede tal diagonalt i tabellen viser graden af selvrekruttering til de forskellige ejerformer. De almene boliger er størst aftager af de der flytter inden for den samme ejerform. Dernæst følger de private udlejningsboliger og sidst ejerboligerne. Undersøgelsen bekræfter i nogen grad hidtidige antagelser om at boligkarrieren forløber relativt fast inden for de to hoved former: leje- og ejerboligen. Det er især lejerboligerne, og herunder de almene, der er selvrekrutterende, men for alle ejerformer kommer omtrent halvdelen af tilflytterne fra en bolig inden for den samme ejerform. Ud over selvrekruttering kommer de fleste tilflyttere til de private udlejningsboliger fra ejerboliger. Tilflyttere der skifter til en almen boliger, kommer relativt ens fordelt fra en ejerbolig eller en privat udlejningsbolig. Blandt de der flytter til en ejerbolig, kommer omtrent dobbelt så mange fra en privat udlejningsbolig, som fra en almen bolig. Hvornår skiftes ejerform? For en nærmere belysning af de situationer hvor der skiftes fra en ejerform til en anden, er respondenterne delt i to grupper: de der skifter fra en lejebolig til en ejerbolig de der skifter fra en ejerbolig til en lejebolig. Ud af alle undersøgte husstande skifter 46 pct. ejerform ved flytningen: 9 pct. flytter fra en privat udlejningsbolig til en anden ejerform 18 pct. flytter fra en almen bolig til en anden ejerform 19 pct. flytter fra en ejer, eller andelsbolig til en anden ejerform. Fra lejebolig til ejerbolig 19 pct. af de undersøgte flytninger skifter fra lejebolig til ejerbolig, omtrent 1/3 fra en almen bolig, 2/3 fra en privat udlejningsbolig. 8 pct. flytter akut til en ejerbolig grundet fx skilsmisse eller opsigelse. 47 pct. flytter af familiære og personlige grunde, mens 45 pct. flytter på grund af utilfredshed med den forrige bolig eller boligområde. Sammenlignet med alle flytningerne viser det, at flytningerne fra lejerbolig til ejerbolig i mindre grad skyldes akutte forhold, relativt flere flytter på grund af familiære forhold, og en lidt større andel flytter på grund af utilfredshed med den forrige bolig og boligområde. Til de personlige og familiære årsager, som andrager 47 pct. af disse flytninger, hører at man blev gift eller flyttede sammen med en partner, eller at man skulle have barn. En mindre del flytter på grund af ny arbejds- eller uddannelsesplads. Utilfredshed med den forrige bolig- eller boligområde angår især boligens størrelse og manglende have, at det tidligere boligområde var for tæt bebygget, at der var for meget trafik og for langt til grønne områder. Det formuleres blandt andet i vendinger som: dårligt sted at have børn, dårlig placering af institutioner og forretninger, afhængig af bil, området ikke børnevenligt, for få børn, ensomt, ikke bo i centrum ud til vand og luft. Tilflyttere til en ejerbolig er spurgt om deres grunde til valg af denne ejerform (se tabel 2). Op imod 40 pct. angiver, at de fravalgte lejeboligen på grund af begrænsede muligheder for økonomisk kompensation for forbedringer. 30 pct. mener desuden at det kan være svært at finde en ordentlig udlejningsbolig. Endelig oplyser en 25 pct. at de betragter det som et problem, at man ikke ved, hvem man får som nabo i en lejebolig. Det sidste forhold antyder et aspekt i retning af den omtalte selvselection det at man ønsker en vis garanti for et sammenfald i livsstil. Til den store andel af andre vigtige forhold hører tre grupper: En gruppe angiver ideologiske grunde til at foretrække ejerbolig Fx: at få sit eget, kan bedst lide ejerbolig, kom fra ejerbolig, ville have ejerbolig, at have sin egen grund, være medbestemmende for indretning, have/sætte pers. præg på sit hjem. En anden gruppe angiver økonomiske grunde til skiftet. Fx: god pensionsopsparing, økonomisk fordelagtighed, mulighed for opsparing, skattefordele. En sidste gruppe angiver praktiske årsager som: For at få hus og have, svært at finde hus med have som udlejningsbolig, selv bestemme beliggenhed, god plads og skoleplacering, mere ro. Fra ejerbolig til lejebolig 13 pct. af de spurgte skifter fra ejerbolig til lejebolig, omtrent 2/3 flytter til en almen bolig, 1/3 til en privat udlejningsbolig. 18 pct. flytter af akutte årsager, mens langt hovedparten 61 pct. af personlige eller familiære grunde. 21 pct. flytter på grund af utilfredshed med den forrige bolig. Flyttede De til en lejebolig af følgende grunde? Ja, i høj Ja, i nogen Nej Der er meget vedligeholdelse og mange forpligtelser, når man ejer boligen det er meget lettere at leje. Var det derfor, De valgte lejebolig? Man ikke kan få støtte til huslejen i en ejerbolig Derfor har jeg ikke råd til at bo i ejerbolig. Var det derfor, De valgte lejebolig? Lejeboligen er nem at komme af med igen Var det derfor, De valgte lejebolig? En ejerbolig kan være en usikker investering man kan miste penge. Var det derfor, De valgte lejebolig? Er der andre grunde til De valgte lejebolig? (Hvis ja, skriv:) TABEL 3. BEGRUNDELSER FOR VALG AF LEJEBOLIG. 24

7 De akutte flytninger skyldes skilsmisse eller fraflytning, kun en lille del skyldes økonomiske vanskeligheder. For de personlige eller familiære grunde gælder det at en ægtefælle eller partners fraflytning er den største enkeltfaktor. Andre angiver at de flytter hjemmefra. Under svarmuligheden andet anføres blandt andet: Rejse til udlandet, Blev syg, ville finde noget billigere, Huset blev for stort og Forberedelse til 3. alder. Relativt få flytter på grund af utilfredshed med den forrige bolig eller boligområde. Blandt de der gør tæller utilfredshed med boligens størrelse, at boligen havde besværlige trapper og at boligen var for mørk. Det nævnes også at der var for lidt social kontakt mellem beboerne, og at man ikke brød sig om de andre beboere. Af specifikke årsager bemærkes: et godt tidspunkt at sælge på, den 3. alder, ville væk hjemmefra, lugtgener og trafikstøj, ønskede at frigøre nogle penge. Analog med tilflyttere til ejerboliger er tilflyttere fra ejerbolig til lejeboliger også spurgt specifikt om grunden dertil. Resultatet fremgår af tabel 3. Den højst rangerende forklaring er muligheden for at komme af med lejeboligen igen. Mange betragter altså deres nye lejebolig som noget midlertidig. Måske regner de med at flytte til en ejerbolig igen, ved mulighed derfor. Under andet bemærkes blandt andet: ønske om at frigøre penge, skulle gå hurtigt, bolig var ledig, hurtig at flytte til, stod på venteliste, eneste mulighed i området, ikke parat til eje, usikkerhed omkring sygdom, bekvemmeligheds årsager, det bedste tilbud da jeg blev syg, skulle væk fra huset efter konens død, tvunget pga. skilsmisse, eneste mulighed efter separation. eller husstande, hvor ejerboligen bliver for stor eller for besværlig. Den sidste gruppe synes relativt stor. Der er kan være ældre, som søger en mindre besværlig tilværelse i en almen bolig. Der kan også være tale om flygtninge og indvandrere, som sædvanligvis får tilbudt en almen bolig. Ejerboligerne rekutterer hovedsageligt beboere fra andre ejerboliger, og dernæst fra private udlejningsboliger. Ved skift fra lejebolig til ejerbolig er valget i høj grad drevet af økonomiske årsager, men ejerformen udgør også et vigtigt ideal for mange. De værdsætter det at være herre i eget hus og muligheden for positivt tilvalg af naboer. På den anden side er der også en del, som søger til ejerboligen, fordi de finder det svært at finde en tilsvarende kvalitet blandt udlejningsboligerne. I senere faser af analysearbejdet med undersøgelsen vil bosætningsmønstre og boligpræferencer for forskellige livsstile blive kortlagt. Her er det en forventning, at en kortlægning i ét målforhold vil vise områder, der består af homogene livsstilsdomæner, med normer indskrevet i bebyggelsestypen. At byens kvarterer bebos af homogene livsstilsgrupper med hver deres idealer og værdirationaler. Kort i denne skala kan give en erkendelse af, at der rent faktisk er nogen, der føler sig godt tilpas og hjemme, selv i problemsstemplede områder. Zoomer man ind til et andet målforhold forventes andet kort, som viser en senmoderne bricolage af livsstile. Beboerne i parcelhuskvarteret kan have samme livsstil som beboere i andre bebyggelsestyper fx etageboligen. Et parcelhuskvarter er ikke bare er et parcelhuskvarter og domæne for en bestemt livsstilsgruppe. Der kan godt være konflikter imellem livsstile indbyrdes i området. Undersøgelsen i Århus vil give grundlag for disse typer af kortlægning. Kortene vil tilbyde mulighed for nye erkendelser. De vil gøre det lettere at finde vej og at navigere i byen, så vi undgår at bevæge os i blinde. Et livsstilenes kort vil kunne anvendes som grundlag for konkrete tiltag, og for en nuanceret debat om planlægnings-idealer, der kan opbløde de skarpe skel i den socialt opdelte by. Thorkild Ærø, Thorkild.Aero@newcastle.ac.uk Perspektiver Det har kun været muligt at bringe meget foreløbige resultater fra undersøgelsen om boligpræferencer i Århus. Disse viser, at der ved omtrent hver anden flytning fortages et skift fra en ejerbolig til en lejebolig eller omvendt. Det tyder på at de to hovedtyper af ejerformer på mange måder kan siges at supplere hinanden. Undersøgelsen viser at ejerformerne har hver sine karakteristika ved disse flytninger: Fra de privat udlejningsboliger sker der navnlig en stor udveksling med ejerboligerne. Fra tidligere undersøgelser ved vi at en del flytninger fra en ejerbolig til en privat udlejningsbolig dækker unge, der flytter hjemmefra for første gang (Andersen & Ærø 1998). Men da gruppen af helt unge er nedvægtet i undersøgelsen vil årsagen formentlig i højere grad være en anden fx skilsmisse, eller ønsket om en højere grad af ansvarsfrihed for ejerboligen ved rejser mv. Nyere udlejningsboliger i relativ høj kvalitet indfrier dette behov (se type 12 i figur 4). De almene boliger er den ejerform, der har flest interne flytninger. Det tyder på et udbud af boliger, der rummer mulighed for, at husstande kan justere deres boligforbrug efter behov uden at forlade ejerformen. Senere analyser vil vise, hvor langt disse husstande er flyttet, og hvad de synes, de har opnået. Af de der flytter til en almen bolig kommer hovedparten, lidt overraskende, fra ejerboliger. Det kan være husstande, hvor parforhold opløses Andersen, H.S. & Ærø, T.(1998): Sociale konsekvenser af byfornyelse. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Andersen, H.S. og Ærø, T (1997): Det boligsociale danmarkskort. Indikatorer på segregation og boligsociale problemer i byerne. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Bauman, Z. (1998): Globalization, The human Consequences. Oxford, UK: Polity Press. Bauman, Z. (1991): Modernity and ambivalence. Cambridge, UK: Polity Press. Bell, W. (1968): The city, suburb and a theory of social choice. In: The New Urbanization. New York: St. Martin s Press, s Beck (1994) Reflexive modernization. Cambridge, UK: Polity Press. Borgegaard. & Abrahamsen (1997): Housing careers some aspect of a conseptual framework Paper presentet at the ENHR conference Housing in Transision, Piran, Slovenia. Bourdieu P. (1998): Practical Reason. Cambridge: Polity Press. By- og Boligministeriet (1999): Fremtidens by. Bypolitisk perspektiv- og handlingsplan. København. Clark & Dieleman, 1984): Housing Consumption and Residential Mobility. Annals of the Association of American Geographers, 74 (1), REFERENCER Gärling, Lindberg & Montgommery (1989): Psykologiske faktorers betydning for hushållen, Aktivitetsmönster, bostadslokalisering och dagligresande. Stockholm. Hurtig, E. (1995): Hemhörighet och stadsförnyelse. Göteborg. Knox, P. (1995): Urban Social Geography. Harlow, England: Longman. Lilje, E. (1999): Den frägesatte fororten. Stockholm: Byggforskningsrädet. Marling & Knudstrup (1998): Bymiljøindikatorer. Bymiljøvurdering af danske boligbebyggelser. Aalborg: Aalborguniversitetsforlag. Michelson (1977): Environmental choice, human behavior, and residential satisfaction. New York: Oxford University Press. Miegel & Johansson (1992): Do The Right Thing. Stockholm: Almqvist & Wiksell International. Murie (1974): Household movement and housing choice a study based on the West Yorkshire Movers Survey Birmingham. Rossi (1955): Why Families Move a Study in the Social Psychology of Urban Residential Mobility. Glencoe: The Free Press. Ærø (1999): Distinktion ved boligvalg distinkte boligvælgere. I: Byøkologisk Velfærdsudsvikling. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag; s