Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg HF-Kursus

Transkript

1 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg HF-Kursus

2 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg HF-Kursus 2007

3 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning En evaluering to typer evalueringsrapporter Formål Evalueringsgruppe og projektgruppe Dokumentation og metode Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Planlægningsprocessen Gennemførelse af undervisningen Løbende evaluering Den afsluttende prøve Lokale rammer 12 3 Kvalitetsarbejde Det skriftlige grundlag Processerne bag det skriftlige grundlag Kvalitetsmål Evalueringsområder Andre evalueringer Opfølgning 17

5 1 Indledning Frederiksberg HF-Kursus har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hf-kurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan Frederiksberg HF-Kursus konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ungdomsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

6 naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Dokumentationsmaterialet der vedrører den naturvidenskabelige faggruppe på Frederiksberg HFkursus, er gennemgående af god kvalitet. Selvevalueringsrapporten er reflekterende og nogen steder selvkritisk i sin tilgang, hvilket giver et bredt billede af lærernes praksis og erfaringer. Besøget gav nyttig viden som både bekræftede pointer i selvevalueringsrapporten og gav supplerende viden. Dokumentationsmaterialet der vedrører kvalitetsarbejdet på Frederiksberg HF-kursus, er af rimelig kvalitet. Selvevalueringsrapporten beskriver kursets kvalitetsarbejde, om end i korte og overordnede træk. Besøget gav nyttig viden som både bekræftede pointer i selvevalueringsrapporten og gav supplerende viden. Denne kursusrapports gengivelse af lærernes stemme skal samlet set læses med forbehold. For det første deltog lærerne fra det samfundsvidenskabelige fakultet ikke i mødet med den blandede lærergruppe sådan som det ellers var ønsket fra EVA s side. På den led afviger sammensætningen af lærergruppen fra lærergrupperne på de øvrige hf-kurser der deltager i evalueringen. For det andet var tre ud af de syv lærere nyansatte så de var først lige ved at lære organisationen, herunder kvalitetsarbejdet, at kende. Disse lærere var dog fra den naturvidenskabelige faggruppe og derfor uundværlige at have med. I mødet med kursisterne deltog der kun tre kursister, og de gik alle på 2. hf. Mødet gav derfor ikke et så bredt billede af kursisternes erfaringer og synspunkter som det ville have gjort hvis der havde deltaget flere kursister, herunder også kursister der gik på 1. hf, sådan som EVA havde ytret ønske om. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

7 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at Frederiksberg HF-Kursus skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hf-kurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

8 Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

9 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Frederiksberg HF-Kursus udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen Frederiksberg HF-Kursus imødekommer i rimelig grad kriterierne for planlægningsprocessen. Den overordnede ramme for undervisningen er planlagt af den samlede faggruppe i fællesskab, og lærerne har endvidere drøftet læreplanen og hf-bekendtgørelsen. Kurset skal dog fortsat have fokus på at forankre et fagligt og pædagogisk samarbejde i faggruppen. Overordnet planlægning og brug af læreplan og hf-bekendtgørelse Ifølge selvevalueringsrapporten mødtes den samlede faggruppe allerede i vinteren for at drøfte læreplanen og hf-bekendtgørelsen. Her valgte de fælles emner og kernefagligt stof. Faggruppen udarbejdede desuden en fælles studieplan for samtlige ti klasser. På mødet med selvevalueringsgruppen gav lærerne udtryk for at det havde været en svær planlægningsproces, blandt andet fordi de var nødt til at forhandle om de fælles emner. Nogle af lærerne fastholdt eller afslog brugen af bestemte emner ud fra emnernes sammenhæng med deres specifikke fag. Lærerne understregede dog at processen også var meget interessant fordi lærerne var nødt til at redefinere deres fag, drøfte centrale pædagogiske begreber mv. I løbet af året var det imidlertid op til den enkelte lærer selv at vælge materialer og konkrete arbejdsmetoder. Under besøget kom det frem at hele den oprindelige faggruppe med undtagelse af to lærere har forladt kurset. Flere nyansatte og heriblandt nyuddannede lærere er derfor en del af den nuværende faggruppe. Faggruppen på Frederiksberg HF-Kursus lavede et fornuftigt forarbejde der gav anledning til at faglærerne fik lært hinanden og de andre fag bedre at kende. Det har tilsyneladende også været nyttigt at faggruppen i god tid udarbejdede en fælles plan for skoleåret. Det har sparet den enkelte lærer for meget arbejde. Det er godt at kurset har forstået at afviklingen af den naturvidenskabelige faggruppe er et fælles ærinde. Det er et godt udgangspunkt i udmøntningen af den komplekse læreplan der stiller høje krav til koordinering og fagligt samspil. Et fagligt samarbejde er grundlaget for god planlægning. I lyset af at der er kommet mange nye lærere ind i faggruppen, bør ledelsen og lærerne være opmærksomme på at videreudvikle det faglige samarbejde. Den nuværende faggruppe kan med fordel arbejde for et fælles fagligt og pædagogisk udgangspunkt. Vejen til at opnå et sådant fælles udgangspunkt er at skabe et fælles sprog og en fælles bevidsthed om didaktiske udfordringer. Derudover bør de enkelte læreres forståelse af centrale begreber som progression, kompetencer, fagligt samspil mv. undersøges nærmere. Faggruppen kan også bruge læreplanen aktivt i forbindelse med den overordnede plan- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

10 lægning og daglige tilrettelæggelse og derigennem opretholde en reflekteret tilgang til de lovmæssige rammer. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelse og lærere fortsat udvikler det faglige samarbejde i den naturvidenskabelige faggruppe og derved sikrer gode betingelser for planlægningen af undervisningen. 2.2 Gennemførelse af undervisningen Frederiksberg HF-Kursus imødekommer i rimelig grad kriterierne for gennemførelse af undervisningen. Undervisningen indeholdt fællesfaglige emner hvor alle tre fag indgik, og eksperimenter og feltarbejde der resulterede i fællesfaglige projekter. Det faglige samspil mellem de tre fag kan dog kvalificeres. Fællesfaglige problemstillinger Ifølge selvevalueringsrapporten koncentrerede undervisningen sig omkring tre fællesfaglige emneområder/temaer: betingelser for liv på jorden, krop, kost og levevilkår og landbrug og miljø. Derudover rummede undervisningen en særfaglig periode hvor alt resterende kernefagligt stof blev behandlet. Lærerne arbejdede med problemstillinger og problemformuleringer i nogle af de projektforløb som lå i slutningen af forløbet i den naturvidenskabelige faggruppe. Kursusperioder og fællesfaglige emne- og projektarbejder Undervisningen vekslede mellem kursusperioder med særfaglig grundviden og fællesfaglige emne- og projektarbejder. Faggruppens lærere placerede bevidst de tre særfaglige kursusperioder før de fællesfaglige projektperioder for at give kursisterne en grundlæggende viden inden for hvert fag så projekterne blev mere vellykkede. Under besøget gav lærerne udtryk for at de så vidt muligt koordinerede deres særfaglige forløb i løbet af skoleåret. Flere af lærerne vurderede dog samtidig at koordineringen af og til var utilstrækkelig. Nogle af lærerne fortalte at de stadig har fokus på og værner om den særfaglige grundviden inden for hver deres fag. Under besøget gav kursisterne udtryk for at koblingen mellem fagene som de var blevet stillet i udsigt aldrig kom til at fungere ordentligt. De efterlyste at den enkelte lærer i endnu højere grad relaterede indholdet af sit fag til indholdet af de to andre. Kursisterne var dog tilfredse med selve projektarbejdsformen som de mente var både fagligt spændende og motiverende. Faggruppens lærere er meget bevidste om de gevinster der skabes i forbindelse med projektperiodernes arbejdsformer og den form for viden der herigennem produceres. Lærerne er desuden bevidste om at kvaliteten af projektperioderne udgør succeskriteriet for hele den naturvidenskabelige faggruppe. Alligevel er der en tendens til at lærerne fastholder den traditionelle opdeling af fagene. Det betyder at det faglige samspil bliver nedtonet. Faggruppen har i løbet af det første år skabt et godt udgangspunkt for fagligt samspil. Hvis den naturvidenskabelige faggruppe skal fremstå som en samlet gruppe der drager nytte af arbejdet med samtlige tre fag, er det helt centralt at lærerne fortsætter med at udarbejde fællesfaglige forløb der i praksis tydeliggør styrken ved at kombinere fagene. Faggruppen eller den lille kreds af lærere i hver klasse skal koordinere undervisningen i de tre fag bedre både tidsmæssigt og indholdsmæssigt så det faglige samspil fungerer endnu bedre. Evalueringsgruppen anbefaler - at faggruppens lærere udvikler det faglige samspil så kursisterne i højere grad oplever emnerne i en sammenhæng. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

11 2.3 Løbende evaluering Frederiksberg HF-Kursus imødekommer i rimelig grad kriterierne for løbende evaluering. Kursisterne modtager evalueringer af deres indsats og faglige niveau, og der holdes tutorsamtaler der tager udgangspunkt i formaliserede bedømmelsesskemaer. Undervisningen bliver jævnligt evalueret ud fra et fælles formaliseret skema som dog godt kunne kvalificeres yderligere. Evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau Ifølge selvevalueringsrapporten får kursisterne i løbet af året mundtlige og skriftlige tilbagemeldinger på afleveringer, oplæg og deltagelse i timerne. De får for det meste også anvisninger på hvordan de kan forbedre sig. I forbindelse med projekterne får hver gruppe en fælles tilbagemelding som lærerne giver på baggrund af et formaliseret bedømmelsesskema som den naturvidenskabelige faggruppe har udviklet i fællesskab. Skemaet indeholder en række punkter vedrørende de formelle krav til projekterne, deres struktur og sprog, deres faglige indhold og samarbejdet i projektgruppen. Kursisterne har tre årlige samtaler med en tutor. Indholdet i samtalerne er systematiseret så hver samtale indeholder forskellige punkter og dermed en form for progression. Lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe bidrager til samtalerne ved at skrive kursisternes karakterer ind i studiebogen tre gange om året. Den løbende evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau er systematisk og fungerer tilsyneladende til alles tilfredshed. Kvaliteten af bedømmelsesskemaet som bruges ved projektafslutningerne, skal i den forbindelse fremhæves. Skemaet er anvendeligt fordi det angiver en række minimumskrav som kursisterne kan styre efter, og det giver desuden lærerne nogle fastsatte krav at bedømme produktet og indsatsen ud fra. Forhåbentlig videregiver faggruppen dette redskab og erfaringerne med brugen af det til interesserede lærere og hf-kurser. Evaluering af undervisningen Lærerne skriver i selvevalueringsrapporten at faggruppen har udarbejdet en fast procedure for evaluering af undervisningen, herunder både de særfaglige kursusforløb og de fællesfaglige projektperioder. De har udarbejdet et spørgeskema som kursisterne udfylder anonymt efter hver projektperiode dvs. tre gange om året. Skemaerne indeholder seks spørgsmål om kvaliteten af de udleverede problemformuleringer, samarbejdet i projektgruppen, muligheden for at modtage vejledning, oplevelsen af det faglige udbytte og samspillet mellem fagene. Derudover kan kursisterne tilføje kommentarer. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at lærerne også arrangerer såkaldte ordet er frit -seancer hvor kursisterne mundtligt kan kommentere blandt andet undervisningen. Lærerne indsamler resultaterne af disse møder og diskuterer dem på et faggruppemøde i relation til den videre planlægning på kort og på lang sigt. Under besøget gav kursisterne udtryk for at de skriftlige evalueringer var udmærkede, men kursisterne manglede flere muligheder for at tale med lærerne om undervisningen. Det er godt at faggruppen har udviklet denne fælles systematiske tilgang til undervisningsevaluering der bevirker at lærerne drøfter resultaterne i fællesskab hvilket er værdifuldt fordi de også er fælles om den overordnede planlægning af undervisningen. Det viser at lærerne og ledelsen på Frederiksberg HF-Kursus betragter den naturvidenskabelige faggruppe som et fælles ærinde. Skemaerne dækker undervisningen bredt, men kan med fordel beskæftige sig mere med undervisningen fx lærerens evne til at formidle vanskeligt stof, strukturere timerne og relatere sin særfaglige undervisning til de to andre fag. Ligeledes kan skemaet i højere grad undersøge hvordan kursisterne oplever at de selv bidrager til et gavnligt læringsmiljø. Faggruppen kan også overveje at tilføje spørgsmål der vedrører de fastsatte faglige mål for undervisningen. Evalueringsgruppen anbefaler - at den naturvidenskabelige faggruppe på Frederiksberg HF-Kursus fortsætter med at systematisere undervisningsevalueringerne og bruge resultaterne til at udvikle undervisningen. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

12 2.4 Den afsluttende prøve Frederiksberg HF-Kursus imødekommer i rimelig grad kriterierne for den afsluttende prøve. Eksamensspørgsmålene tog hver især udgangspunkt i ét af de fællesfaglige emner og indeholdt delspørgsmål om eksperimenter. Eksamensopgaver og eksperimentelt arbejde Der var tre til fire spørgsmål i hver eksamensopgave, og de tog hver især udgangspunkt i et af de fællesfaglige emner og spændte over de tre overordnede taksonomiske niveauer. Eksamensopgaverne dækkede mindst to af fagene og så vidt muligt samtlige tre fag. Dokumentationsmaterialet giver ikke mulighed for i detaljer at vurdere i hvilken udstrækning eksamensspørgsmålene var udformet så de gav lærerne mulighed for at afdække om kursisterne havde opfyldt de faglige mål. Det synes umiddelbart at have været svært for lærerne at eksaminere i de faglige mål og fællesfaglige problemstillinger da eksamenen i realiteten blev gennemført som en komprimeret udgave af to til tre enkeltstående eksaminer. Hverken eksamensspørgsmålene eller selve organiseringen af eksamenen havde et tilstrækkeligt fællesfagligt udgangspunkt. Den stramme tidsplan for eksaminationen bevirkede desuden at kursisterne havde svært ved at hæve sig op over det redegørende taksonomiske niveau og nå at beskæftige sig med det eksperimentelle arbejde. Samtlige parter på Frederiksberg HF-Kursus kritiserer eksamensformen og Undervisningsministeriets måde at søsætte den på. Eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe er problematisk, og lærere såvel som kursister er stillet over for en nærmest uløselig opgave. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. 2.5 Lokale rammer Frederiksberg HF-Kursus imødekommer i rimelig grad kriterierne for lokale rammer. Lærerne angiver forskellige ønsker, og ledelsen imødekommer dem i vid udstrækning. Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering Lærerne skriver i selvevalueringsrapporten at ledelsen generelt understøtter lærernes vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen og udmøntningen af læreplanen. Som kritikpunkter peger de på nogle skematekniske forhold vedrørende faggruppemøderne og projektperioderne. Under besøget gav lærerne udtryk for at de oplever ledelsen som imødekommende i forhold til tildelingen af timer, og de oplever også at rammerne for kompetenceudvikling er meget vide. Den naturvidenskabelige faggruppe har i mange henseender tydeliggjort sine ønsker og behov for ledelsen, og ledelsen har været imødekommende over for dem. Ledelsen har også medvirket til at opbygge det faglige samarbejde i gruppen ved at tage initiativ til forskellige fællesmøder tidligt i reformprocessen. Frederiksberg HF-Kursus bør dog gøre endnu et forsøg på at skemalægge møder hvor samtlige lærere i faggruppen har mulighed for at deltage. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

13 3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Frederiksberg HF-Kursus udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurserne er midt i en implementeringsproces, dvs. at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag Frederiksberg HF-Kursus imødekommer i mindre grad kriterierne for det skriftlige grundlag. Ledelsen har udarbejdet et dokument der beskriver forskellige aktiviteter og en fast selvevalueringsprocedure. Dokumentet indeholder dog ikke klare beskrivelser af ansvarsfordeling, tidsrammer og en skelnen mellem selvevaluering af nøgleområder og håndtering af de obligatoriske områder. Skriftligt grundlag Ifølge selvevalueringsrapporten har Frederiksberg HF-Kursus udarbejdet et skriftligt grundlag i form af en kvalitetssikrings- og evalueringsplan. Ledelsen skriver i selvevalueringsrapporten at planen bygger på de erfaringer som hf-kurset har gjort sig med selvevaluering og undersøgelser siden Standarder og Profiler blev fremlagt sidst i 1990 erne. Dokumentet er struktureret ud fra en række relationer som fx elev-skole-relationen, lærer-lærer-relationen og skole-samfundrelationen og indeholder korte overvejelser om blandt andet kursets overordnede målsætning og forskellige konkrete hensigtserklæringer. Det beskriver også specifikke aktiviteter som fx valgfagssamtale og den lovmæssige kontekst og giver en kort introduktion til en fast procedure for selvevaluering som kurset har brugt gennem flere år. Kurset har udarbejdet et dokument der beskriver forskellige aspekter af kvalitetsarbejdet. Dokumentet er dog meget abstrakt, og centrale begreber som nøgleområder og obligatoriske områder er ikke nævnt de er dog kort beskrevet i selve selvevalueringsrapporten. Grundlæggende mangler dokumentet eksplicitte overvejelser om hvordan kurset definerer og afgrænser et nøgleområde, og hvordan kurset vil belyse de obligatoriske områder. Det kræver formentlig en ændring af dokumentets struktur og i visse henseender formuleringen af helt ny tekst og i andre henseender måske blot en sproglig præcisering af det eksisterende indhold. Det er godt at Frederiksberg HF-Kursus gennem mange år har høstet erfaringer med en fast evalueringsprocedure. I kraft af de mange erfaringer opfordres kurset imidlertid til at eksperimentere med en ny procedure der enten kan supplere eller erstatte den nuværende. Et sådant eksperiment vil stille kurset over for at skulle redefinere egen praksis dvs. ledelsen, men måske også lærerne, elevrådet og bestyrelsen. En sådan redefinering kan med fordel også indebære en drøftelse af de forskellige aktørers behov for øget involvering af lærerne, fx i forbindelse med valget af nøgleområder. Derudover bør kurset overveje hvilke relevante organer der skal følge op på kvalitetssystemets virke, udarbejde handleplaner og stille ændringsforslag. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

14 Evalueringsgruppen anbefaler - at Frederiksberg HF-Kursus fortsat med ledelsen i spidsen videreudvikler det skriftlige grundlag ved blandt andet at skelne mellem procedurer for selvevaluering af nøgleområder og procedurer for belysning af de obligatoriske områder. 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag Frederiksberg HF-Kursus imødekommer i mindre grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag. Det skriftlige grundlag er udarbejdet af rektor i samråd med pædagogisk råd og elevrådet. Generelt er kun meget få lærere involveret i den fortsatte udvikling af grundlaget for kursets kvalitetsarbejde. Processerne Kvalitets- og evalueringsplanen er udarbejdet i forlængelse af en kontrakt som blev indgået i 2006 mellem Frederiksberg Kommune og kursets rektor. Ifølge rektor er planen alene hans ansvar, men den har været drøftet i pædagogisk råd i 2005 og Den har også været forelagt den midlertidige bestyrelse som en orienteringssag. Ifølge selvevalueringsrapporten og mødet med ledelsen nedsatte kurset i 2000 et lokalt evalueringsudvalg bestående af rektor og nogle lærere. Udvalget har til opgave at udvikle kvalitetsarbejdet og har blandt andet udarbejdet en fast procedure for valg og gennemførelse af og opfølgning på evalueringerne. I selvevalueringsrapporten angiver ledelsen at den med udarbejdelsen af en fast procedure ønskede at skabe åbenhed om evalueringsprocesserne. Ledelsen ville undgå at skabe den nervøse skole hvor evaluering er lig med kontrol, og hvor medarbejderne frygter vilkårlige ledelsestiltag. På mødet med ledelsen kom det frem at introduktionen til evaluering var en krævende proces fordi der på daværende tidspunkt var en udbredt skepsis over for evalueringer blandt lærerne. Under mødet med ledelsen kom det frem at diskussionerne om evaluering og kvalitetsarbejde nu ikke længere eksisterer blandt lærerne. Under besøget gav lærergruppen udtryk for at kvalitetsarbejdet på kurset udelukkende er et ledelsesanliggende. Rektor vælger indsatsområderne og organiserer desuden igangsættelsen og gennemførelsen af dem. Lærerne vurderer at teamene diskuterer indsatsområderne, men eftersom kurset har tradition for en meget decentral organisering og stor frihed blandt lærerne til at vælge praksis, behandler teamene og lærerne formentlig indsatsområderne forskelligt. I lærergruppen blev evalueringskulturen beskrevet som usynlig og utilstrækkelig i forhold til det kvalitetsarbejde der centralt stilles krav om. Arbejdsgruppen omkring det skriftlige grundlag er formelt set sammensat af både lærere og en ledelsesperson. Det er i princippet en konstruktiv måde at inddrage lærersynspunkter og forankre kvalitetssystemet blandt kursets medarbejdere på. I realiteten er det ledelsen med rektor i spidsen der leder kvalitetsarbejdet og bestemmer indholdet af det. Der kan være gode grunde til at ledelsen i sin tid har valgt denne strategi, men den bør overveje om strategien stadig er hensigtsmæssig. Kurset har erfaringer med selvevalueringer, og lærerne har på forskellig vis bidraget til evalueringsaktiviteterne. Alligevel oplever lærerne ikke ejerskab til kvalitetsarbejdet, og kurset har ikke en egentlig evalueringskultur. Hvis kvalitetsarbejdet skal forankres bedre i lærernes bevidsthed, skal ledelsen i højere grad involvere dem i relevante faser af kvalitetsarbejdet. Man kan ikke opbygge en evalueringskultur ved udelukkende at indføre redskaber og iværksætte evalueringer. Man må også udvikle og styrke andre sider af den kultur som evalueringerne indgår i. Kurset kan fx give plads til diskussioner blandt lærerne, udvikle videndelingen og samarbejdet mellem lærerne, styrke lærernes kendskab til en eller flere kvalitetsmodeller for at fastholde kursets grundlæggende ideer og tankegange bag et systematisk kvalitetsarbejde e.l. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

15 Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Frederiksberg HF-Kursus inddrager medarbejderne og eventuelt kursistrådet i relevante faser af den løbende udvikling af det skriftlige grundlag. 3.3 Kvalitetsmål Frederiksberg HF-Kursus imødekommer i mindre grad kriterierne for kvalitetsmål. Kurset arbejder med mål for forskellige aktiviteter, men de er ikke konkretiseret og operationaliseret i en sådan grad at de kan fungere som egentlige kvalitetsmål. Kvalitetsmål Kursets skriftlige grundlag beskæftiger sig ikke med kvalitetsmål. Hverken selvevalueringsrapporten eller besøget viste at kurset udarbejder kvalitetsmål forud for en selvevaluering. Det er ikke tydeligt at se på hvilket grundlag Frederiksberg HF-Kursus analyserer de mange evalueringsresultater som kurset indsamler, og ud fra hvilket grundlag kurset udarbejder opfølgningsplaner. Med de erfaringer som kurset har opnået på evalueringsområdet, synes kurset nu at være i stand til at udfærdige kvalitetsmål for selvevalueringer af nøgleområder og indsamling af dokumentation vedrørende de obligatoriske områder. Kvalitetsmålene skal udarbejdes i direkte forlængelse af kursets værdigrundlag og overordnede strategiske mål. De skal konkret angive hvad kurset ønsker at opnå med de givne aktiviteter eller med den givne praksis som evalueres. Kvalitetsmålene skal være så klare at kurset kan analysere evalueringsresultaterne på baggrund af dem og på et senere tidspunkt i en opfølgningsfase bruge dem til at vise om og i hvilken udstrækning kurset har nået sine mål. Evalueringsgruppen anbefaler - at Frederiksberg HF-Kursus konsekvent udarbejder kvalitetsmål forud for selvevaluering af et nøgleområde eller indsamling af dokumentation i relation til de obligatoriske områder. 3.4 Evalueringsområder Frederiksberg HF-Kursus imødekommer i mindre grad kriterierne for evalueringsområder. Kurset gennemfører en til to evalueringer årligt, men evalueringerne tager ikke udgangspunkt i fastsatte kvalitetsmål. Nøgleområder og obligatoriske områder Frederiksberg HF-Kursus har som nævnt gennemført selvevalueringer med udgangspunkt i en fastsat procedure. Ifølge selvevalueringsrapporten gennemfører kurset en til to selvevalueringer årligt. Udvalgte ledelsespersoner, lærere og kursister har deltaget i selvevalueringens forskellige faser. Selvevalueringerne har været gennemført inden for en fastsat tidsperiode, og metoder og organisering har været klarlagt fra begyndelsen. Evalueringsresultaterne er blevet offentliggjort i en årlig publikation kaldet HF Vinkler. Derudover har ledelsen givet tilladelse til at blandt andre Danmarks Pædagogiske Universitet har indsamlet empiri på stedet. Det er positivt at Frederiksberg HF-Kursus stiller datamateriale til rådighed for eksterne parter. Forhåbentlig vil ledelsen fortsat arbejde med sådanne muligheder og sørge for at kurset anvender resultaterne af disse som supplerende materiale i dets egne evalueringer. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15

16 Kurset gennemfører selvevalueringer ud fra en fastsat praksis. Men eftersom kurset ikke opererer med kvalitetsmål, belyser selvevalueringerne ikke i hvilken grad kurset opfylder nogen fastsatte mål, eller om kursets praksis understøtter værdigrundlaget. 3.5 Andre evalueringer Frederiksberg HF-Kursus imødekommer i mindre grad kriterierne for andre evalueringer. Kurset gennemfører systematiske evalueringer af undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe, og faggruppen drøfter og anvender resultaterne i fællesskab. Undervisningsevaluering Som beskrevet i afsnit 2.3 evaluerer lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe de fællesfaglige forløb ud fra en fælles procedure. Ifølge selvevalueringsrapporten og mødet med selvevalueringsgruppen bruger lærerne resultaterne af evalueringerne i forbindelse med planlægningen af kommende forløb eller justeringen af den daglige undervisning. Den fælles procedure angiver ikke at lærerne skal formidle resultaterne til en ledelsesperson med henblik på sparring e.l. Dokumentationsmaterialet viser ikke om andre fag og faggrupper har tilsvarende eller andre procedurer for (fælles) undervisningsevaluering, eller om resultaterne skal indgå i det samlede kvalitetsarbejde. Kurset har ikke procedurer for hvordan undervisningen i øvrigt skal evalueres. Heller ikke den naturvidenskabelige faggruppe har samordnet hvordan den særfaglige undervisning skal eller kan evalueres. Det er op til den enkelte lærer at vurdere. Ifølge møderne med lærergruppen og kursisterne er der vidt forskellig praksis for hvordan og hvor hyppigt undervisningen bliver evalueret. Praksis afhænger af lærernes præferencer og ifølge lærerne desuden af den tid der er til rådighed. Ifølge selvevalueringsrapporten og besøget har kurset en fast praksis for undervisningsiagttagelse. Den indebærer at rektor kan overvære en lærers undervisning i forbindelse med klager over dennes undervisning. Denne praksis der dog ikke benyttes særlig ofte er ikke et led i en systematisk, løbende evaluering af undervisningen, men en nødløsning i konfliktsituationer. Derudover overværer rektor nye læreres undervisning. I skoleåret 2005/06 har rektor således overværet ti læreres undervisning. Efter timen taler rektor med klassen uden lærerens tilstedeværelse om lærerens generelle undervisningspraksis, og på den baggrund drøfter rektor og læreren efterfølgende den konkrete undervisning. De lærere der deltog i lærermødet og som for nylig har oplevet denne form for supervision satte ikke spørgsmålstegn ved proceduren. De erindrede dog ikke at der var nogen opfølgning på rektors besøg hvilket de i øvrigt mente ville have været rart. Endvidere gav lærerne udtryk for at de ikke forbinder rektors undervisningsiagttagelse med lønforhandlinger eller medarbejderudviklingssamtaler sådan som det ellers er beskrevet i selvevalueringsrapporten. Ifølge kvalitetssikrings- og evalueringsplanen har kurset udarbejdet procedurer for hvordan nyansatte lærere integreres på kurset. Disse procedurer indbefatter at rektor kan iagttage deres undervisning efter samme procedure som i forbindelse med klagesager. Faggruppens procedure for evaluering af den fællesfaglige undervisning er god. Den fælles praksis er et godt udgangspunkt for fælles justering af undervisningen. De indsamlede resultater er nyttig viden og bør videreformidles til relevante aktører fx det lokale evalueringsudvalg og endvidere indgå i det samlede kvalitetsarbejde. Resultaterne kan fx danne grundlag for overvågningen af de obligatoriske områder og bruges som led i pædagogisk udvikling, medarbejderudviklingssamtaler, afklaring af behov for efteruddannelse, skemaplanlægning mv. Det kræver dog at ledelsen tager initiativ til at udarbejde procedurer for hvordan resultaterne af evalueringerne skal indsamles, behandles og overordnet set bruges i det samlede kvalitetsarbejde så rammer og vilkår for undervisningen fortsat kan blive udviklet. Lærerne skal se ideen med systematisk undervisningsevaluering før den kan blive en udbredt og brugbar pædagogisk praksis blandt samtlige lærere. Flere af dem synes umiddelbart lidt tøvende Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 16

17 eller ligefrem skeptiske. Ledelsen skal afdramatisere undervisningsevaluering ved i både ord og handlinger at vise de faglige og pædagogiske fordele ved at bruge undervisningsevaluering på systematisk vis for lærerne, faggruppen og kurset som organisation. Det er tilsyneladende accepteret blandt lærerne at rektor overværer undervisningen. Det er naturligvis forudsætningen for at supervisionen kan finde sted på en konstruktiv måde og med et brugbart resultat. Hvis undervisningsiagttagelsen imidlertid skal indgå i den løbende evaluering, skal kurset udvikle proceduren yderligere så den omhandler mere end bare nyansættelser og konfliktsituationer. Det vil være et konstruktivt og didaktisk udviklende tiltag som kurset bestemt bør overveje at inddrage især når kurset allerede har erfaring med supervision. Som rektor selv udtaler under besøget, bør en sådan eventuel opgave gives til fx en pædagogisk inspektor. 3.6 Opfølgning Frederiksberg HF-Kursus imødekommer i mindre grad kriterierne for opfølgning. Kurset har indtil nu fulgt op på selvevalueringerne, men ikke på baggrund af konkrete kvalitetsmål da der ikke arbejdes med sådanne. Endvidere har kurset ikke overvejelser om opfølgning på kvalitetsmål og det skriftlige grundlag. Opfølgningsevaluering Ifølge selvevalueringsrapporten har kurset en fast procedure for opsamling på evalueringer, herunder at opfølgningsplanerne skal offentliggøres på kursets hjemmeside. Lærere og ledelsespersoner med tilknytning til det evaluerede område følger op på resultaterne. Opfølgningen tager ikke udgangspunkt i kvalitetsmål fordi kurset ikke arbejder med sådanne. Frederiksberg HF-Kursus har taget et godt skridt på vejen til at følge op på evalueringer. Kurset har derfor gode forudsætninger for fremover at følge op på evalueringerne på baggrund af fastsatte kvalitetsmål så kurset i højere grad kan vurdere om de konkrete mål er nået. Kurset bør udarbejde procedurer for hvordan det fremover skal følge op på kvalitetssystemet eller det skriftlige grundlag (jf. afsnit 2.1). Ideelt set bør en evaluering efter et passende tidsrum følges op af en vurdering af om de forskellige tiltag og ændringer der blev iværksat i forlængelse af opfølgningsplanen har haft den ønskede effekt. Denne vurdering bør ideelt set tage udgangspunkt i de kvalitetsmål der blev udarbejdet forud for evalueringen. At vurdere effekten af de ændringer som et kursus har lavet i praksis, er imidlertid en aktivitet der ligger ude i fremtiden. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 17