Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus

Transkript

1 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus

2 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus 2007

3 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning En evaluering to typer evalueringsrapporter Formål Evalueringsgruppe og projektgruppe Dokumentation og metode Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Planlægningsprocessen Gennemførelse af undervisningen Løbende evaluering Den afsluttende prøve Lokale rammer 11 3 Kvalitetsarbejde Det skriftlige grundlag Processerne bag det skriftlige grundlag Kvalitetsmål Evalueringsområder Andre evalueringer Opfølgning 16

5 1 Indledning Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hfkurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ung- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

6 domsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Dokumentationen fra Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus er af blandet kvalitet. Selvevalueringsrapporten beskriver i nogen grad kursets praksis for den naturvidenskabelige faggruppe og for kvalitetsarbejdet, men i begge tilfælde uden særlig mange vurderinger. Besøget gav derimod megen nyttig viden som dels bekræftede pointerne i selvevalueringsrapporten og dels gav supplerende viden. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

7 Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hf-kurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

8 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus imødekommer ikke kriterierne for planlægningsprocessen. Den fælles planlægning forløb over en enkelt eftermiddag med begrænset anvendelse af læreplanen og uddannelsesbekendtgørelsen. Planlægningen har udelukkende taget udgangspunkt i kernefagligheden og har dermed ikke beskæftiget sig med de fællesfaglige mål i læreplanen. Overordnet planlægning På planlægningsmødet fastlagde lærerne faggruppens fællesfaglige emner og emnernes placering i skoleåret. Af møderne med selvevalueringsgruppen fremgik det at temaerne blev udvalgt som følge af en forhandling mellem lærerne en forhandling der tog udgangspunkt i fagenes kernestof. Undervisningen blev herefter hovedsagelig gennemført som tre separate fag. Såvel selvevalueringsrapporten som møderne med selvevalueringsgruppen og kursisterne viser at den fælles planlægning omhandlede parallelle forløb med meget få sammenhænge mellem fagene. Gruppen har ikke planlagt fællesfaglige problemstillinger med fælles produktkrav fx i form af projektrapporter men i stedet emner som har bestået af dele af de tre fags kernefaglige stof samlet under én overskrift. Den naturvidenskabelige faggruppe planlagde en enkelt projektperiode efter det første tema, men af mødet med selvevalueringsgruppen fremgik det at projektperioden ikke resulterede i nogen fællesfaglige produkter. Perioden blev dog afsluttet med en tværfaglig ekskursion. Lærerne i selvevalueringsgruppen fremhævede at de havde svært ved at se sammenhængen mellem fagene og efterspurgte yderligere støtte fra fagkonsulenternes side i forhold til fastlæggelsen af fællesfaglige områder. Lærerne efterlyste samtidig lærebøger der kan anvendes i den fællesfaglige undervisning. Lærergruppen har foretaget en mundtlig opsamling på den naturvidenskabelige faggruppe det første år. Forløbet på andet år ligger dog meget tæt op ad det første dog er et enkelt tema ændret på grund af et ønske fra læreren i faget geografi. Brug af læreplan og hf-bekendtgørelse Af selvevalueringsrapporten fremgår det at der ikke har været fælles diskussioner om hvordan de faglige mål i læreplanen kunne opfyldes. På mødet begrundede lærerne fravalget af diskussioner med at de ikke havde haft tilstrækkelig tid til at diskutere sammenhængen mellem læreplanens mål og den planlagte undervisning. Derved har faggruppen heller ikke sikret en progression i forhold til læreplanen i perioderne med fællesfaglige emner. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

9 Lærerne har arbejdet for uafhængigt af hinanden til at kunne lave en tilstrækkelig planlægning af undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe. Det er nødvendigt med en tæt planlægning og en fælles forståelse af læreplanen for at kunne skabe en god undervisning i en faggruppe der består af tre forskellige fag. Faggruppens lærere er nødt til at arbejde tættere sammen og udarbejde nogle samlede forløb med fælles produktkrav og fælles fokus for at kunne opfylde læreplanens krav og intentioner. Lærerne i faggruppen bør derfor styrke deres samarbejde og desuden anvende læreplanens faglige mål aktivt i planlægningsfasen. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus planlægger forløbet i den naturvidenskabelige faggruppe med fokus på hvordan fagene kan integreres i perioder med projekter og fælles produktkrav. - at ledelsen på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus styrker samarbejdet mellem lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe for at opnå en større forståelse af alle fag og af samspillet mellem fagene geografi, biologi og kemi. 2.2 Gennemførelse af undervisningen Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus imødekommer ikke kriterierne for gennemførelse af undervisningen. Kurset har ikke arbejdet med fællesfaglige problemstillinger, og det eksperimentelle arbejde har kun været integreret særfagligt. Fællesfaglige problemstillinger Af selvevalueringsrapporten og møderne på kurset fremgik det at undervisningen i det daglige har været præget af særfaglige forløb. Kursisterne har sjældent oplevet sammenhænge i det faglige indhold. Ifølge kursisterne lykkedes det dog i nogen grad at skabe en faglig sammenhæng i forbindelse med en ekskursion til Hald Sø. Alle tre fag indgik i ekskursionen, men det mundede dog ikke ud i noget fælles produkt, og på møderne med selvevalueringsgruppen og kursisterne fremgik det at der ikke har været nogen bemærkelsesværdig sammenhæng mellem fagene i selve forløbet. Kursusperioder og fællesfaglige emne- og projektarbejder I løbet af undervisningen har kursisterne udarbejdet enkeltfaglige journaler og rapporter ofte som afslutning på et tema. De fællesfaglige emner har haft karakter af særfaglig undervisning under samme overskrift hvilket betyder at undervisningen ikke har været tilrettelagt med henblik på behandlingen af fællesfaglige problemstillinger. Det fremgik af møderne med selvevalueringsgruppen og kursisterne. Kursisterne oplevede ikke nogen nævneværdig forskel mellem perioder med særligfaglig undervisning og perioder med fællesfaglige temaer. På mødet efterlyste de en bedre koordinering af den daglige undervisning, fx gennem udvekslinger af fagligt indhold fra undervisningen i de forskellige fag. Ifølge kursisterne ville det styrke muligheden for at kunne se sammenhængen mellem fagene inden for de fællesfaglige emner. Det er nødvendigt at lærerne løbende koordinerer det faglige indhold så samspillet mellem fagene fremtræder tydeligere for kursisterne, og så fagene er bedre i stand til at arbejde sammen. Lærerne bør udarbejde flere forløb i lighed med ekskursionen til Hald Sø hvor fagene optræder i sammenhæng med hinanden og med et fælles fokus. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

10 Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen skaber formelle rammer for at lærerne på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus i løbet af året og med jævne mellemrum mødes for at koordinere og samordne deres respektive undervisning så kursisterne i højere grad kan præsenteres for sammenhængen mellem fagene. - at lærerne på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus planlægger flere fælles forløb hvor de i detaljer planlægger undervisningens faglige indhold så samspillet mellem fagene fremtræder tydeligere for kursisterne. 2.3 Løbende evaluering Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus imødekommer i mindre grad kriterierne for løbende evaluering. Mens der er regelmæssige evalueringer af kursisternes faglige niveau, er undervisningsevalueringerne usystematiske. Evaluering af kursisternes faglige standpunkt Ifølge selvevalueringsrapporten og mødet med selvevalueringsgruppen brugte lærerne forskellige former for prøver og evalueringer af skriftligt arbejde, blandt andet multiple choice-prøver. Derudover blev rapporter og andet skriftligt arbejde rettet og kommenteret. Ifølge kursisterne oplever de dog ikke en konsekvent tilbagemelding på deres faglige niveau. Selvom lærerne brugte studiebogen, og hver kursist havde to årlige tutorsamtaler, oplevede kursisterne ikke at redskaberne blev brugt i faglige sammenhænge. Deres oplevelse var snarere at studiebog og tutorsamtaler blev brugt til tilbagemeldinger på fx kursisternes opførsel i timerne. Kursisterne vurderede at tutoren havde konfereret med de andre lærere forud for sin samtale med kursisten, men at samtalen alligevel ikke gav en tilstrækkelig tilbagemelding i forhold til de enkelte fag. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at studiebogen fungerer godt, men at selvevalueringsgruppen ikke kan se noget formål med studiebogens opfølgninger på kursisternes faglige udvikling. Lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe giver mange faglige tilbagemeldinger, men studiebogen og tutorsamtalerne fungerer ikke tilstrækkeligt tilfredsstillende. Derudover retter evalueringer af kursisterne sig udelukkende mod de særfaglige kompetencer, og der er ingen evaluering i forhold til de kompetencer der er beskrevet i kompetencekataloget i uddannelsesbekendtgørelsen (jf. bilag 5 til hf-bekendtgørelsen). Når lærerne planlægger det samlede forløb i den naturvidenskabelige faggruppe, er det nødvendigt at de samtidig bliver enige om hvordan de vil evaluere kursisterne i forhold til de fællesfaglige mål. Målet med den naturvidenskabelige faggruppe vil samtidig være tydeligere for kursisterne når de får forklaret hvordan lærerne bedømmer dem ud fra tværfaglige kompetencekrav. Evaluering af undervisningen Af selvevalueringsrapporten og mødet med selvevalueringsgruppen fremgår det at undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe er blevet evalueret gennem uformelle, mundtlige evalueringer i klasserne. Lærerne vurderer at det giver et tilfredsstillende billede af undervisningen og kursisternes udbytte. På mødet påpegede kursisterne dog at de ikke havde indtryk af at resultaterne af undervisningsevalueringerne havde nogen særlig betydning. De oplevede tværtimod at blive mødt med mange argumenter for hvorfor de eksisterende forhold ikke kunne ændres. Ifølge kursets skriftlige grundlag for kvalitetsarbejdet skal undervisningen på hvert hold skriftligt evalueres mindst én gang hvert semester. På mødet indrømmede ledelsen at det ikke sker på samtlige hold, men fremhævede samtidig at den fra årsskiftet vil foretage stikprøver blandt lærerne for at sikre at de skriftlige evalueringer finder sted. Uformelle, mundtlige evalueringer er ikke tilstrækkelige i forhold til at evaluere undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe. De sikrer ikke at fagenes planlægning og de fællesfaglige Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

11 emner evalueres, og desuden er det vigtigt at lærerne i fællesskab diskuterer resultaterne af evalueringerne og bruger dem til at forbedre undervisningen og den samlede planlægning. Når lærerne gennemfører en evaluering, er det desuden vigtigt at de har fokus på faggruppens fællesfaglige samarbejde og lader kursisterne evaluere lærernes samarbejde, koordinering og valg af emner så evalueringen kan bidrage til at forbedre planlægningen og undervisningen i faggruppen. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus sikrer at lærerne udvikler et system til undervisningsevaluering som udmønter sig i en samlet systematisk evaluering og opfølgning i den naturvidenskabelige faggruppe. 2.4 Den afsluttende prøve Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus imødekommer i mindre grad kriterierne for den afsluttende prøve. Eksamen blev afholdt med et særfagligt sigte uden større indholdsmæssig koordinering. Eksamensopgaver og eksperimentelt arbejde Ifølge selvevalueringsrapporten blev eksamensspørgsmålene struktureret ud fra et overordnet, fællesfagligt tema og tre særfaglige underspørgsmål. Der var afsat otte minutter til hvert fag. Kursisterne efterlyste større indholdsmæssig koordinering af spørgsmålene for at kunne gennemskue de fællesfaglige aspekter i eksamensforberedelsen og under eksaminationen. Selvevalueringsrapporten fremhæver at der var eksperimentelle spørgsmål til faget kemi i samtlige eksamensspørgsmål. Det har været svært for lærerne at eksaminere i de faglige mål og fællesfaglige problemstillinger da eksamenen blev gennemført som tre enkeltstående eksaminer. For at udarbejde et eksamensforløb som i højere grad er samlet, skal lærerne skabe større sammenhæng mellem den daglige undervisning og eksamen. Fx kan eksamensspørgsmålene tage udgangspunkt i sammenhængen mellem fagene i de fællesfaglige perioder (jf. anbefalingen i afsnit 2.2). Samtlige parter på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus kritiserer eksamensformen og Undervisningsministeriets måde at søsætte den på. Eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe er problematisk, og lærere såvel som kursister er stillet over for en nærmest uløselig opgave. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus i løbet af året udarbejder eksamensspørgsmålene i tæt relation til de fællesfaglige problemstillinger som kursisterne arbejder med. 2.5 Lokale rammer Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus imødekommer i mindre grad kriterierne for lokale rammer. Rammerne er til stede, men bliver kun i ringe grad udnyttet af lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

12 Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering I selvevalueringsrapporten fremstår Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus som et kursus der har tradition for at give underviserne meget frie rammer dvs. uden den store ledelsesindblanding. Ledelsen har fastsat skema og lokaler, men har derudover ikke spillet en rolle i planlægningen af den naturvidenskabelige faggruppe hvilket der heller ikke har været ønske om fra lærernes side. Der er ikke foregået noget egentligt udviklingsarbejde i forbindelse med den naturvidenskabelige faggruppe. På mødet med ledelsen blev det fremhævet at rektor i begyndelsen af skoleåret havde talt med lærergruppen om læreplanen. Kurset har kun én hf-klasse om året, og der er derfor meget få muligheder for sparring mellem lærerne. Der er 12 fleksdage til rådighed i løbet af det første år på hf-kurset, men af mødet med selvevalueringsgruppen fremstår det som om de ikke i særlig høj grad er blevet udnyttet til ekskursioner e.l. Ledelsen har en vilje til at imødekomme lærernes ønsker, men lærerne giver ikke udtryk for særlige behov i relation til undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe. Det drejer sig fx om deletimer, projektperioder og særlige udfordringer i planlægningen. Det er ikke tilstrækkeligt at ledelsen skaber rammerne den skal også gøre en indsats for at sikre at rammerne bliver udnyttet med det formål at skabe den bedst mulige undervisning på Brønderslev Gymnasium og HF- Kursus. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus påtager sig en mere synlig rolle i forhold til den naturvidenskabelige faggruppe, herunder tager initiativ til at skabe rammer der understøtter udmøntningen af læreplanen i praksis, og sikrer at lærerne udnytter dem. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

13 3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurserne er midt i en implementeringsproces, dvs. at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus imødekommer i rimelig grad kriterierne for det skriftlige grundlag. Kurset har udarbejdet et skriftligt grundlag som beskriver ansvarsområder og procedurer for kvalitetsarbejdet. Skriftligt grundlag Grundlaget beskriver en ansvarsfordeling mellem ledelse, pædagogisk råds forretningsudvalg, team, faggruppe, faglærere og elevråd. Samtidig er der beskrevet en procedure for udvælgelse af nøgleområder og årlige handleplaner. I begge tilfælde udarbejder ledelsen forslag som derefter høres i pædagogisk råd og i elevrådet. Nøgleområderne for er kort beskrevet i et bilag til det skriftlige grundlag. I det skriftlige grundlag indgår dog ikke procedurer for alle obligatoriske områder fra kvalitetsbekendtgørelsen kun den pædagogiske ajourføring og udvikling af lærernes kvalifikationer. Som beskrevet i afsnit 2.3 er der et krav om undervisningsevaluering i det skriftlige grundlag. Men det fremgår ikke hvilken rolle den løbende evaluering af undervisningen skal spille i forhold til at understøtte kursets strategiske målsætninger. Det skriftlige grundlag refererer til kursets værdigrundlag og strategi. På mødet med ledelsen kom det dog frem at værdigrundlaget er af ældre dato og ikke spiller nogen rolle i kursets daglige arbejde. I det skriftlige grundlag er sammenhængen mellem værdigrundlag, strategi og procedurer for kvalitetsarbejdet heller ikke klar. Det skriftlige grundlag udgør et fornuftigt udgangspunkt for udviklingen af et kvalitetssystem det beskriver udmærket hvad ledelsen vil og kan gøre i forhold til kvalitetsarbejdet. Dog er der ikke en klar sammenhæng mellem værdigrundlag, strategi og kvalitetsarbejde selvom de det skriftlige grundlag fx nævner værdigrundlaget. Det skriftlige grundlag virker en anelse løsrevet fra kursets øvrige strategiske dokumenter, og der mangler overvejelser om de obligatoriske områder og undervisningsevalueringernes rolle i forhold til kursets strategi. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

14 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus imødekommer i rimelig grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag. Ledelsen gør en indsats for at udvikle et systematisk kvalitetsarbejde med en om end begrænset inddragelse af medarbejderne. Processerne Af selvevalueringsrapporten og møderne på kurset fremgår det at processen med det skriftlige grundlag begyndte med lærergruppens gennemgang af kvalitetsbekendtgørelsen og vejledningen. På baggrund af dette arbejde udarbejdede rektor det skriftlige grundlag som først blev forelagt pædagogisk råds forretningsudvalg og derefter pædagogisk råd selv. Lærergruppen fremhævede at det skriftlige grundlag ikke er nærværende for den, og at gruppen ikke eksplicit forholder sig til det. Der er uoverensstemmelse mellem ledelsens og lærernes opfattelse af grundlagets betydning for lærerne. Mens ledelsen havde opfattelsen af at lærerne havde nikket til det skriftlige grundlag, så kunne kun få af lærerne huske en kort fremlæggelse af det i pædagogisk råd. På mødet stillede ledelsen spørgsmålstegn ved forholdet mellem evalueringens generelle indsats og udbytte. Enkelte lærere ønskede at kurset fik så centraliseret et kvalitetssystem som muligt så deres egen arbejdsbyrde ikke blev større. Mens det foreliggende skriftlige grundlag kan danne udgangspunkt for kvalitetsarbejdet, er det vigtigt at skabe ejerskab til processerne bag grundlaget. Derfor bør ledelsen inddrage en bredere kreds af lærere og kursister til en forpligtende snak omkring hvad begrebet kvalitet egentlig dækker over. Ledelsen på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus ønsker at opfylde de formelle krav, men har ikke sat fokus på hvordan et systematisk kvalitetsarbejde i bredere forstand kan bidrage til at forbedre undervisningen på kurset. Kvalitetsarbejdet bør integreres i det daglige arbejde, og kursets ambition kunne fx være at skabe et kvalitetsarbejde der giver tydelige og umiddelbare fordele i det daglige for ledelse, lærere og kursister. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus i både ord og handlinger viser fordelene ved et systematiseret kvalitetsarbejde, og at medarbejderne fortsat involveres i relevante faser af kvalitetsarbejdet. 3.3 Kvalitetsmål Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus imødekommer i mindre grad kriterierne for kvalitetsmål. Kurset har ikke kvalitetsmål, men en enkelt målsætning som ikke er konkretiseret. Kvalitetsmål Der er ikke formuleret konkrete kvalitetsmål for nøgleområderne og de obligatoriske områder. Det fremgår af selvevalueringsrapporten og mødet med ledelsen. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at kurset ønsker et fagligt niveau der ligger over landsgennemsnittet, men det er ikke beskrevet hvordan dette mål kan konkretiseres, eller hvordan kurset vil undersøge om den har nået dette mål. Det er nødvendigt at have præcise målsætninger for at gøre selvevalueringerne målrettede og til et strategisk redskab for kurset. Derfor bør Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus formulere helt konkrete kvalitetsmål for hvad kurset ønsker at opnå med selvevalueringerne. Fx kan målet for evaluering af studiekompetence være at mindst én bestemt andel af kursisterne har en positiv vurdering af udbyttet af kursets undervisning i forhold til videre studier. Senere skal kurset kunne vurdere om den imødekommer sine målsætninger og derefter følge op på evalueringsresultaterne. Det er positivt at kurset har udvalgt nøgleområder, men de mangler dog at blive konkretiseret. Det gælder både i forhold til evalueringsmetoder og især i forhold til kvalitetsmål. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

15 Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus formulerer konkrete kvalitetsmål for de tre nøgleområder og beskriver hvordan kurset vil undersøge om målene er opfyldt. 3.4 Evalueringsområder Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus imødekommer i mindre grad kriterierne for evalueringsområder. Kurset er i gang med at søsætte selvevalueringerne af nøgleområder, men uden udarbejdelsen af konkrete kvalitetsmål. Nøgleområder og obligatoriske områder Ifølge det skriftlige grundlag har kurset udvalgt tre nøgleområder for : optag og frafald, fagligt niveau og studiekompetence. Derudover kan ledelsen udvælge tre fag hvert år som kan indgå i selvevalueringerne med spørgsmål til de elever som modtager undervisning i faget. På mødet med ledelsen kom det frem at valget af nøgleområderne foregik i en proces hvor rektor formulerede fem områder som senere blev reduceret til tre efter en diskussion i pædagogisk råds forretningsudvalg. Der er ikke fastsat procedurer for belysningen af de obligatoriske områder fra kvalitetsbekendtgørelsen. Lærerne har endvidere ikke umiddelbart kendskab til nøgleområderne. Ifølge det skriftlige grundlag skal ledelsen udarbejde evalueringsspørgsmål, men det fremgår ikke hvordan de skal besvares. Det skriftlige grundlag beskriver en række processer hvor især faggrupperne skal deltage i selvevalueringerne. Andre hf-kurser har gode erfaringer med at gennemføre evalueringer af ledelsesstrukturerne på stedet og af kommunikationen i organisationen. Med sådanne evalueringer ville ledelsen på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus kunne gå forrest ved at vise hvordan selvevalueringsresultater og fælles dialog kan indgå som konstruktive redskaber i arbejdet med at følge op på og justere de forhold som kurset vurderer skal ændres. Samtidig vil udvælgelsen af et sådant nøgleområde stimulere evalueringskulturen positivt. Det er positivt at kursets skriftlige grundlag tydeligt fastslår at ledelsen formulerer evalueringsspørgsmålene i forbindelse med selvevalueringerne. Det er nødvendigt at benytte sig af en bred vifte af metoder for at kunne besvare evalueringsspørgsmålene. Fx ville fokusgrupper og undervisningssupervision kunne bidrage til at belyse emner som frafald og studiekompetence. Derudover skal kurset begynde at fokusere på bekendtgørelsens obligatoriske elementer som dog har et vist sammenfald med de nøgleområder der først blev udvalgt. 3.5 Andre evalueringer Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus imødekommer i mindre grad kriterierne for andre evalueringer. Selvom det skriftlige grundlag indeholder et krav om undervisningsevaluering, spiller disse evalueringer ikke nogen egentlig rolle i det samlede kvalitetsarbejde. Undervisningsevaluering Som beskrevet i afsnit 3.3 vil ledelsen fremover foretage stikprøver for at sikre at undervisningen bliver evalueret. På både mødet med lærerne og med ledelsen fremhævede begge grupper at der ikke er én bestemt evalueringskultur på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus. En del af lærerne betragtede rapportering af undervisningsevaluering som spild af tid. Lærerne påpegede også at kurset ikke har en kultur der understøtter evaluering af undervisningen. Det er ikke tilstrækkeligt at ledelsen sikrer at der bliver foretaget undervisningsevaluering. Den skal også sikre at resultaterne af evalueringen bliver brugt af den enkelte lærer eller lærerteam til at justere den forestående undervisning. Ledelsen bør i samspil med lærerne bruge resultaterne af undervisningsevalueringerne som led i pædagogisk udvikling, medarbejderudviklingssamtaler, af- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15

16 klaring af behov for efteruddannelse, skemaplanlægning mv. Kurset skal på længere sigt udarbejde procedurer for hvordan resultater af undervisningsevalueringerne skal bruges i det samlede kvalitetsarbejde så rammer og vilkår for undervisningen fortsat kan blive udviklet. 3.6 Opfølgning Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus imødekommer ikke kriterierne for opfølgning fordi kurset endnu ikke er nået til dette punkt i kvalitetsarbejdet. Det fremgår af selvevalueringsrapporten. Dog beskriver det skriftlige grundlag en række opfølgningsprocedurer. Opfølgningsevaluering Ifølge det skriftlige grundlag skal ledelsen på baggrund af de årlige evalueringer udarbejde handleplaner som høres i pædagogisk råd og elevrådet. Grundlaget beskriver konkret hvordan ledelsen skal efterbehandle resultaterne og blandt andet gennemgå dem med lærerteamet, sprede god praksis og udpege eventuelle områder over for bestyrelsen hvor kursets ressourcer kunne omfordeles på baggrund af evalueringen. Ledelsen skal derudover udarbejde en konkret opfølgningsplan ud fra selvevalueringerne. Det er fuldt forståeligt at kurset endnu ikke er nået langt med opfølgning. Opfølgning på handleplaner og kvalitetsmål vil ligge lidt ude i fremtiden. Kurset har udpeget en række fornuftige måder at arbejde videre med sine evalueringer på. I den forbindelse skal kurset overveje hvordan den vil følge op på sine kvalitetsmål når den formulerer disse. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 16