Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Middelfart Gymnasium og HF

Transkript

1 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Middelfart Gymnasium og HF

2 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Middelfart Gymnasium og HF 2007

3 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning En evaluering to typer evalueringsrapporter Formål Evalueringsgruppe og projektgruppe Dokumentation og metode Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Planlægningsprocessen Gennemførelse af undervisningen Løbende evaluering Den afsluttende prøve Lokale rammer 13 3 Kvalitetsarbejde Det skriftlige grundlag Processerne bag det skriftlige grundlag Kvalitetsmål Evalueringsområder Andre evalueringer Opfølgning 17

5 1 Indledning Middelfart Gymnasium og HF har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hf-kurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan Middelfart Gymnasium og HF konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

6 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ungdomsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Dokumentationsmaterialet der vedrører den naturvidenskabelige faggruppe på Middelfart Gymnasium og HF, er gennemgående af god kvalitet. Selvevalueringsrapporten beskriver, om end i korte træk, kursets praksis på dette område. Besøget gav nyttig viden som dels bekræftede pointer i selvevalueringsrapporten og dels gav supplerende viden. Dokumentationsmaterialet der vedrører kvalitetsarbejdet på Middelfart Gymnasium og HF, er derimod utilstrækkeligt. Selvevalueringsrapporten beskriver ikke kursets indledende overvejelser om kvalitetsarbejde, til trods for at kurset har nedsat en arbejdsgruppe med ansvar for kvalitetsarbejdet. Besøget gav heller ikke viden om kvalitetsarbejdet på kurset. Rektor ønskede ikke at dele sine eller kursets foreløbige overvejelser om kvalitetsarbejde med evalueringsgruppen og EVA, hverken i selvevalueringsrapporten eller under besøget. Ifølge rektor har kurset ikke noget materiale der egner sig til en ekstern evaluering. EVA beklager rektors indstilling, navnlig fordi denne evaluering tager højde for at kurserne befinder sig i en implementeringsproces. Evalueringen er af formativ karakter og har således til formål at give vurderinger og anbefalinger der kan bringe kurset videre i den fortløbende proces. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

7 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at Middelfart Gymnasium og HF skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hf-kurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

8 Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

9 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Middelfart Gymnasium og HF udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen Middelfart Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for planlægningsprocessen. Selvom lærerne planlagde det overordnede undervisningsforløb i fællesskab, var en stor del af planlægningen lagt ud til den enkelte lærer, og der var kun sporadiske planlægningsmøder i løbet af skoleåret. Lærerne kender læreplanen og hf-bekendtgørelsen, men dokumentationsmaterialet viser ikke i hvilken udstrækning disse dokumenter indgik eksplicit i planlægningen af undervisningen. Overordnet planlægning Det indledende samarbejde i den naturvidenskabelige faggruppe begyndte umiddelbart før sommerferien. Her blev det klart for lærerne at den naturvidenskabelige faggruppe kræver en høj grad af fælles planlægning og koordinering. Den konkrete planlægning begyndte i begyndelsen af skoleåret hvor lærerne valgte tre overordnede fællestemaer der skulle munde ud i tre tværfaglige projekter. Hensigten var at samtlige tre fag skulle indgå i alle tre projekter af hensyn til eksamen. De særfaglige forløb der skulle lede frem til projekterne, blev planlagt individuelt af hver enkelt lærer. I selvevalueringsrapporten vurderer lærerne at de kom sent i gang med planlægningen. På mødet med selvevalueringsgruppen sagde lærerne at en højere grad af fælles planlægning burde have været iværksat for at undervisningen kunne have været gennemført bedre. Når de ikke planlagde mere i fællesskab og koordinerede den daglige undervisning bedre, skyldtes det ifølge dem selv at de ikke fik tildelt timer til formålet. Middelfart Gymnasium og HF har kun en hf-klasse så kun to til tre lærere er hvert år engageret i den naturvidenskabelige faggruppe. Kursets naturvidenskabelige lærere udgør ikke en fasttømret faggruppe, og der har ikke været holdt møder for hele gruppen om den naturvidenskabelige faggruppe specifikt. Det kom frem på møderne med selvevalueringsgruppen og lærergruppen. De tre lærere der udgjorde den naturvidenskabelige faggruppe på tidspunktet for evalueringen samarbejdede ikke i årets løb med de øvrige naturvidenskabelige lærere der underviste gymnasieklasserne i det naturvidenskabelige grundforløb. Under besøget gav ledelsen udtryk for at ikke alle naturvidenskabelige lærere på kurset behøver at være involveret i den naturvidenskabelige faggruppe på hf. De to til tre lærere der afvikler undervisningen, skal selv tage ansvar for det grundige arbejde med læreplanen, udarbejdelsen af et fælles fodslag om centrale begreber, den fælles planlægning mv. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

10 Lærerne har haft en vis grad af fælles planlægning, men den har været ret overordnet, og en stor del af planlægningen har været lagt ud til den enkelte lærer. De har arbejdet for uafhængigt af hinanden til at undervisningen i de tre fag har kunnet fremstå som et hele. Den lille lærergruppe har desuden stået meget alene med opgaven i betragtning af den pædagogiske og indholdsmæssige nytænkning der ligger i etableringen af denne faggruppe. Ledelsen har forsøgt at følge med i udviklingen og give feedback på udfordringer og muligheder undervejs, men det har alligevel vist sig ikke at være tilstrækkeligt. Forudsætningen for en god planlægning af undervisningen i en så kompleks faggruppe som den naturvidenskabelige er at lærerne har et fælles fagligt og pædagogisk udgangspunkt. Vejen til at nå et sådant fælles udgangspunkt er at skabe et fælles sprog og en fælles bevidsthed om de didaktiske muligheder og udfordringer, fagenes identitet, det faglige samspil mv. På et gymnasium med en lille hf-afdeling er det vigtigt at der skabes et godt fagligt og pædagogisk miljø omkring hf-kurset så man ikke overser blandt andet den naturvidenskabelige faggruppe fordi der primært er fokus på stx. Kurset kan fx etablere et egentligt faggruppesamarbejde og udarbejde procedurer der sikrer at nogle af lærerne fortsætter i gruppen. Som minimum skal lærerne i faggruppen lave en grundig opsamling på erfaringer i løbet af året og videregive den til nye kolleger der har ansvaret for faggruppen det efterfølgende år. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen og lærerne på Middelfart Gymnasium og HF styrker det faglige samarbejde i den naturvidenskabelige faggruppe og derved sikrer gode betingelser for planlægningen af undervisningen. Brug af læreplan og hf-bekendtgørelse Forud for reformen deltog nogle af lærerne i gruppens første år i et kursus af en dags varighed om den naturvidenskabelige faggruppe. Kurset viste eksempler på flerfaglige projekter, forsøg og øvelser. Både i selvevalueringsrapporten og på mødet med selvevalueringsgruppen beskriver lærerne at det derudover var op til den enkelte lærer at sætte sig ind i læreplanen og tilgodese de faglige mål i den daglige undervisning. I selvevalueringsrapporten giver lærerne udtryk for at de vidste hvilke faglige og overfaglige kompetencer kursisterne skulle erhverve sig, men at de i for høj grad troede på at det kom af sig selv. Dokumentationsmaterialet viser at lærerne kender læreplanen og hf-bekendtgørelsen, og at undervisningen er struktureret ud fra dem, men materialet giver ikke et tydeligt billede af i hvilken udstrækning læreplanen har indgået eksplicit i den indledende planlægning eller i lærernes daglige arbejde. Det er dog evalueringsgruppens opfattelse at læreplanen og bekendtgørelsen godt kan få en endnu mere central plads i planlægningen og lærernes daglige arbejde. Det er naturligvis vigtigt at indholdet i læreplanen og hf-bekendtgørelsen ikke bare er tavs viden for lærerne, men at lærerne med mellemrum drøfter hvordan de skal udmønte lovgrundlaget. Sådanne drøftelser er essentielle for både den enkelte lærer og faggruppen så alle er enige om hvilke mål de skal styre efter, og hvorfor de gør som de gør. Hvis ikke læreplanen og bekendtgørelsen er til løbende diskussion, er der en risiko for at praksis bliver præget af indgroede rutiner, og at lærerne underviser løsrevet fra hinanden. Som minimum bør den gruppe lærere der står for at planlægge og gennemføre undervisningen, drøfte læreplanen i forbindelse med den overordnede planlægning. Middelfart Gymnasium og HF bør overveje at beslutte at en bredere kreds af de naturvidenskabelige lærere end de forholdsvis få der forestår undervisningen i faggruppen i et skoleår, med jævne mellemrum drøfter læreplanen i fællesskab for derigennem at udvikle og opretholde et konstruktivt refleksionsniveau på stedet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

11 Evalueringsgruppen anbefaler - at lærere der varetager undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe på Middelfart Gymnasium og HF, bruger læreplanen og hf-bekendtgørelsen mere aktivt i forbindelse med fælles faglige og pædagogiske drøftelser og planlægning af undervisningen. 2.2 Gennemførelse af undervisningen Middelfart Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for gennemførelse af undervisningen. Undervisningen har bestået af fællesfaglige forløb der resulterede i fællesfaglige projekter, og undervisningen har vekslet mellem kursusperioder og fællesfaglige emne- og projektperioder, men der har dog primært været fokus på den særfaglige viden, og samspillet mellem de tre fag er ikke lykkedes fuldt ud. Fællesfaglige problemstillinger Ifølge selvevalueringsrapporten var undervisningen det første skoleår bygget op omkring tre overordnede fællestemaer der mundede ud i fællesfaglige produkter. Lærerne oplever at det er svært at finde fællestemaer der fuldt ud egner sig til at integrere alle tre fag. Dokumentationsmaterialet giver ikke fuld klarhed over hvad lærerne forstår ved begrebet fællestemaer, men der synes generelt at være tale om emner i undervisningen og altså ikke om deciderede problemstillinger hvor fagenes indhold og metoder er styret af en fælles problemformulering. Kursusperioder og fællesfaglige emne- og projektarbejder Undervisningen veksler mellem kursusperioder med særfaglig grundviden og fællesfaglige emneog projektarbejder. Af både selvevalueringsrapporten og mødet med selvevalueringsgruppen fremgår det imidlertid at lærerne gennem hele skoleåret havde fokus på den særfaglige dimension. Det fremgår også at lærerne syntes at det var svært at undervise i fællesfaglige emner samtidig med at de skulle opfylde en lang række kernefaglige mål. De kursister der deltog i den naturvidenskabelige faggruppes første år, sagde under besøget at de var klar over at undervisningen var bygget op omkring fællestemaer. Det stod også klart for dem at de særfaglige forløb skulle give kursisterne grundlæggende viden om emnet og danne grundlag for det fællesfaglige projekt. Kursisterne er som udgangspunkt tilfredse med denne struktur, men særligt i et af de tre forløb havde de svært ved at se sammenhængen mellem fagene. Ifølge kursisterne skyldtes det at forløbet var struktureret uhensigtsmæssigt, og at måden som de tre fag bidrog til fællestemaet på, var kunstig. Indholdet i de tre fag supplerede ikke hinanden i en sådan grad at kursisterne kunne se sammenhængen. Kursisterne efterlyser at lærerne generelt koordinerer den daglige undervisning bedre så der fx ikke falder tre afleveringsfrister inden for samme uge, og så faggruppens lærere giver enslydende beskeder om og forklaringer på de samme ting. Der ligger en stor udfordring i både at håndtere fællesfaglige forhold og tilgodese særfaglige hensyn. Dokumentationsmaterialet viser at der har været tidspunkter i undervisningen hvor fagene har båret præg af godt samspil, men undervisningen har særligt i det ene forløb båret præg af at være tre forskellige fag der af og til berørte det samme emne. I dette forløb har faggruppen fremstået fragmenteret da fagene kun har fungeret som en slags støttefag for hinanden. Kursisterne har derfor haft svært at skabe sammenhæng mellem fagene. De tre fag må i perioder gerne arbejde parallelt, men kursisterne skal dog altid kunne se den faglige sammenhæng, og den særfaglige grundviden skal fokusere skarpt på de fællesfaglige problemstillinger. Ideelt set skal kursusperioderne struktureres så den særfaglige grundviden kobles til den fællesfaglige problemstilling, og så det forestående projektarbejde hele tiden er i fokus. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

12 Lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe kan med fordel blive styrket som gruppe så de derpå kan styrke den daglige tilrettelæggelse af undervisningen (jf. anbefaling i afsnit 2.1). 2.3 Løbende evaluering Middelfart Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for den løbende evaluering. Løbende evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau blev gennemført, men undervisningsevalueringerne varierede med hensyn til deres kvalitet og interval alt efter lærernes praksis. Evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau I selvevalueringsrapporten skriver lærerne at kursisterne i løbet af året fik mundtlige og skriftlige tilbagemeldinger på deres afleveringer, oplæg, deltagelse i timerne mv. sammen med anvisninger på hvordan de kunne forbedre sig. De kursister der har prøvet studiebogen, sagde under besøget at de betragter den som et værdifuldt redskab. Den er brugbar i forhold til at gøre kursisten opmærksom på vanskeligheder og realisering af mål på kort og på lang sigt. Under besøget kom det frem at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe og de øvrige lærere generelt er positivt stemte over for studiebogen. De gav udtryk for at anerkende bogens læringsværdi for kursisterne. Lærerne fortalte imidlertid også at tekniske startvanskeligheder har betydet at studiebogen reelt ikke fungerede det første år af reformen, men at den nu fungerer og bruges efter hensigten af de fleste lærere på kurset. Hvis studiebogen skal være en succes, forudsætter det ifølge lærerne at de har en fælles holdning til bogen og brugen af den. Studiebogen har opnået stor anerkendelse som pædagogisk redskab blandt både kursister og lærere. Det er den grundlæggende forudsætning for at den bliver anvendt optimalt. Forhåbentlig vil kurset bevare denne konstruktive tilgang og søge at videreudvikle den fælles holdning blandt lærerne. Evaluering af undervisningen I selvevalueringsrapporten skriver lærerne at den naturvidenskabelige faggruppe gennemførte evaluering efter hvert af de fællesfaglige projekter der gjorde det muligt for kursisterne at kommentere forløbene. Kursisterne kunne dog ikke genkende dette billede. Kurset havde gennemført en evaluering i fronter, men derudover kunne kursisterne ikke genkalde sig så mange evalueringer som angivet af lærerne. Desuden oplevede de ikke at evalueringen i fronter ændrede noget i undervisningen. Samtlige kursister gav udtryk for at de ikke oplever evaluering af undervisningen som en fast bestanddel på kurset. De oplever kun at have mulighed for at evaluere undervisningen sporadisk, og de finder at lærerne har vidt forskellige praksisser på området. Lærere og kursister ser forskelligt på hvad undervisningsevaluering er, og hvornår den har fundet sted. Lærerne har ganske givet gennemført evalueringerne, men kursisterne har ikke opfattet at der reelt var tale om evaluering. Det er derfor vigtigt at gøre det tydeligt for samtlige parter hvornår der er tale om evaluering som fast og afgrænset aktivitet, og hvordan lærerne (og kursisterne) bearbejder og anvender resultaterne. Middelfart Gymnasium og HF har en evalueringsplan som er tilgængelig på kursets hjemmeside. Blandt lærerne er der stor opmærksomhed omkring undervisningsevaluering, og de eksperimenterer med forskellige evalueringsmetoder på kurset. På nuværende tidspunkt er der dog hverken regelmæssighed i evalueringerne eller en formel struktur for hvordan lærere og kursister evaluerer undervisningen. Der er ingen retningslinjer for hvem der skal have adgang til resultaterne af en evaluering, og lærerne holder dem typisk for sig selv eller drøfter dem kun med tætte kolleger. Det er derfor nødvendigt med et endnu større fokus på evaluering af både den særfaglige og den fællesfaglige undervisning. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

13 Evalueringsgruppen anbefaler - at lærere og ledelse på Middelfart Gymnasium og HF sikrer at der gennemføres evaluering af undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe og dette på en sådan måde at også kursisterne oplever at de deltager i en meningsfuld evaluering der efterfølgende har betydning for den daglige undervisning. 2.4 Den afsluttende prøve Middelfart Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for den afsluttende prøve. Eksamensspørgsmålene tog udgangspunkt i de fællesfaglige projekter, men samlet set fremstod eksamenen særfaglig i både indhold og form. Kursisterne kunne inddrage eksperimentelt arbejde under eksaminationen. Eksamensopgaver og eksperimentelt arbejde Lærerne skriver i selvevalueringsrapporten at hver eksaminand fik tre særfaglige eksamensspørgsmål der alle kredsede om et af de fællesfaglige projekter. Der var afsat ca. otte minutter til hvert fag/spørgsmål. Der indgik eksperimentelt arbejde i flere af spørgsmålene som kursisten kunne nå at inddrage. Ifølge lærerne blev det dog alt for ofte overfladisk på grund af det store tidspres. Det har været svært for de naturvidenskabelige lærere at eksaminere i de faglige mål og fællesfaglige problemstillinger. Det skyldtes blandt andet at eksamenen blev gennemført som en komprimeret udgave af tre særfaglige eksaminer. Selvom lærerne bestræbte sig på at lave eksamensspørgsmål med fællesfagligt tilsnit, lykkedes det ikke. Heller ikke selve eksamensstrukturen var tilstrækkeligt befordrende for det fællesfaglige udgangspunkt. Det er gavnligt at lærerne så tidligt i skoleåret og i fællesskab som det har været tilfældet drøfter egnede eksamensspørgsmål, og at de i det hele taget tænker eksamen ind i den overordnede planlægning. I takt med at lærerne får mere erfaring med den fællesfaglige eksamen, får de nemmere ved at planlægge en fællesfaglig undervisning der reelt kan danne udgangspunkt for en fællesfaglig eksamen. Alle parter på Middelfart Gymnasium og HF kritiserer eksamensformen og Undervisningsministeriets måde at søsætte den på. Eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe er problematisk, og lærere såvel som kursister er stillet over for en nærmest uløselig opgave. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. 2.5 Lokale rammer Middelfart Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for lokale rammer. Ledelsen har prøvet at imødekomme lærernes behov for blandt andet skemaplanlægning, og der har været en dialog mellem lærerne og ledelsen om vilkårene for afviklingen af den naturvidenskabelige faggruppe. Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering Af både selvevalueringsrapporten og mødet med selvevalueringsgruppen fremgår det at lærernes vilkår for at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen er tilgodeset i den forstand at nogle af lærerne har været på et kursus af en dags varighed om flerfaglige projekter og mulige forsøg og øvelser i den naturvidenskabelige faggruppe. Men derudover har det været op til de tre lærere selv at etablere den naturvidenskabelige faggruppe. I selvevalueringsrapporten giver lærerne udtryk for at der blev taget tilstrækkeligt hensyn til faggruppen i skemaplanlægningen. Skemaerne gav optimale muligheder for en fleksibel planlægning i forbindelse med ekskursioner, laboratoriearbejde, projektarbejde mv. Lærerne understreger Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

14 at jo tidligere det bliver afklaret hvilke to til tre lærere der skal have faggruppen det efterfølgende skoleår, desto bedre. Det giver de bedste forudsætninger for planlægningen af undervisningen. Ideelt set bør lærerne sammensættes allerede i april måned. Under besøget tilkendegav ledelsen at den er opmærksom på dette forhold, og at den vil bestræbe sig på at efterkomme ønsket. Det hidtidige fagsamarbejde har ikke været tilstrækkeligt i forhold til at udvikle lærernes pædagogiske og faglige kompetencer og at planlægge et sammenhængende årsforløb. Ledelsen og lærerne kan med fordel drøfte hvordan det faglige samarbejde bedst muligt struktureres med henblik på at give lærerne gode vilkår for at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen (jf. anbefaling i afsnit 2.1). Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

15 3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Middelfart Gymnasium og HF udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurserne er midt i en implementeringsproces, dvs. at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag Skriftligt grundlag Ifølge selvevalueringsrapporten er kurset ved at udarbejde et skriftligt grundlag for kvalitetsarbejdet. Det fremgår dog ikke af selvevalueringsrapporten hvilke foreløbige overvejelser kurset gør sig om et skriftligt dokument, hvordan arbejdet er organiseret, hvordan kurset generelt forholder sig til kvalitetsarbejde e.l. Besøget, herunder mødet med ledelsen, gav heller ikke et uddybende billede af kursets arbejde med et skriftligt grundlag. Evalueringsgruppen konstaterede at rektor, på vegne af kurset, ikke ønskede at gå i dialog om kvalitetsarbejdet. Rektor begrundede det med at kursets overvejelser om og udkast til skriftligt grundlag endnu ikke er udarbejdet som systematisk kvalitetsudviklingsplan og derfor ikke egner sig som materiale i en ekstern evaluering. Et kvalitetssystem og et skriftligt grundlag er dynamiske størrelser der jævnligt skal justeres i forhold til den givne kontekst og erfaringerne på kurset. Der er altså tale om en fortsat udviklingsproces. Forhåbentlig vil Middelfart Gymnasium og HF med ledelsen i spidsen fremover se kvalitetsarbejde i lyset af dette ikke som et stykke arbejde der først kan offentliggøres når det er fuldbragt. Forhåbentlig er Middelfart Gymnasium og HF opmærksom på at et skriftligt grundlag ikke skal indeholde en liste over forskellige evalueringsaktiviteter, men derimod beskrivelser af procedurer og redskaber for kvalitetsarbejdet, fx procedurer for hvem der skal vælge nøgleområder hvornår, og hvem der skal designe selvevalueringerne og lave opfølgningsplaner. Der skal også være beskrivelser af hvordan kurset vil belyse de obligatoriske områder og efterfølgende anvende den viden. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Middelfart Gymnasium og HF fokuserer på processer, redskaber og procedurer i sit fortsatte arbejde med udviklingen af sit skriftlige grundlag for kvalitetsarbejdet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15

16 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag Middelfart Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag. Både repræsentanter fra lærergruppen og ledelsen deltager i udarbejdelsen af et skriftligt grundlag, men derudover er kvalitetsarbejdet hverken særlig kendt eller anerkendt blandt kursets øvrige medarbejdere. Processerne Af både selvevalueringsrapporten og mødet med ledelsen fremgår det at der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af lærere og ledelsespersoner som er ved at udarbejde det skriftlige grundlag for kvalitetsarbejdet. Under besøget tillod rektor dog ikke at lærerrepræsentanterne fra denne arbejdsgruppe gik i dialog med evalueringsgruppen om det foreløbige kvalitetsarbejde. På mødet med den blandede lærergruppe kom det frem at kvalitetsarbejdet ikke bliver prioriteret højest blandt de nye tiltag og opgaver som reformen har medført. Kvalitetsarbejde er ikke noget som lærerne drøfter, eller som ledelsen i særlig grad betoner. Lærerne udtrykte at de generelt ikke ser et potentiale i systematisk kvalitetsarbejde. De tror ikke at deres daglige undervisning reelt forbedres deraf. I mødet med selvevalueringsgruppen gav ledelsesrepræsentanten udtryk for at ledelsen er opmærksom på lærernes manglende interesse for kvalitetsarbejde. Det er godt at lærerne er repræsenteret i arbejdsgruppen om kvalitetsarbejdet. Hensigten med systematisk kvalitetsarbejde er netop at det er en fælles opgave der på lang sigt skal sikre at undervisningen og alle andre aktiviteter på kurset er tilrettelagt så de tilsammen bidrager til at udmønte kursets værdigrundlag og strategiske mål i praksis. Det kræver involvering af medarbejderne. Set i lyset af lærernes afventende og kritiske holdning til kvalitetsarbejde skal ledelsen overveje hvordan kvalitetsarbejdet og herunder det skriftlige grundlag bliver forankret bedre blandt samtlige parter på kurset. At lærerne tager kvalitetssystemet til sig og udmønter dets procedurer i praksis, kræver at de ser en fordel i systemet i forhold til deres eget konkrete arbejde. Det skal med andre ord være tydeligt for enhver hvordan kurset som organisation og undervisningen udvikles positivt gennem systematisk kvalitetsarbejde. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Middelfart Gymnasium og HF i både ord og handlinger viser fordelene ved et systematiseret kvalitetsarbejde, og at medarbejderne fortsat involveres i relevante faser af kvalitetsarbejdet. På baggrund af lærermødet vurderes det at hf-kurset får noget mindre opmærksomhed fra lærerne end den gymnasiale uddannelse på Middelfart Gymnasium og HF. For at kursisterne på hf kan få en så god uddannelse som de har krav på, skal ledelsen skabe større fokus på hf-delen så den får lige så meget kvalificeret opmærksomhed som gymnasiedelen. Det betyder at hf-delen skal prioriteres noget højere i det samlede kvalitetsarbejde. 3.3 Kvalitetsmål I kraft af fraværet af dokumentationsmateriale kan det ikke vurderes i hvilken udstrækning Middelfart Gymnasium og HF imødekommer kriterierne for kvalitetsmål. Kvalitetsmål Dokumentationsmateriale der er indsamlet som led i fx en selvevaluering af et nøgleområde, bør vurderes i forhold til nogle kvalitetsmål. Hermed menes helt konkrete målsætninger for hvad kurset ønsker at opnå med de givne aktiviteter eller den givne praksis som er genstand for selvevaluering. Kvalitetsmålene skal være så klare at kurset kan vurdere i hvilken udstrækning det har nået sine mål. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 16

17 Evalueringsgruppen anbefaler - at Middelfart Gymnasium og HF konsekvent udarbejder konkrete kvalitetsmål forud for selvevaluering af et nøgleområde eller dokumentationsindsamling i relation til de obligatoriske områder. 3.4 Evalueringsområder I kraft af fraværet af dokumentationsmateriale kan det ikke vurderes i hvilken udstrækning Middelfart Gymnasium og HF opfylder kriterierne for evalueringsområder, herunder selvevaluering af nøgleområder og håndtering af obligatoriske områder. Nøgleområder og obligatoriske områder Kurset skal gennemføre selvevalueringer af nøgleområder, og disse områder udpeges af kurset. I det skriftlige grundlag skal der blandt andet være procedurer for hvilke organer der kan/skal udpege nøgleområderne, og hvornår det skal ske. Der skal også være procedurer for hvem der skal/kan gennemføre selvevalueringerne, i hvilken udstrækning de selv kan vælge metoder mv. Samlet set skal selvevalueringen kunne belyse i hvilken grad hf-kurset lever op til de fastsatte kvalitetsmål for nøgleområdet (jf. anbefalingen ovenfor). Ligeledes skal der være procedurer for hvordan kurset vil håndtere belysningen af de obligatoriske områder. Evalueringsgruppen anbefaler - at Middelfart Gymnasium og HF gennemfører selvevalueringer af nøgleområder og indsamler materiale der kan belyse de obligatoriske områder med udgangspunkt i de fastsatte procedurer. 3.5 Andre evalueringer I kraft af fraværet af dokumentationsmateriale kan det ikke vurderes i hvilken udstrækning Middelfart Gymnasium og HF imødekommer kriterierne for andre evalueringer. Undervisningsevaluering Formålet med at evaluere undervisningen er at den enkelte lærer eller lærerteamet har mulighed for at justere undervisningen løbende. Resultaterne af undervisningsevalueringerne kan derudover bruges som led i en mere overordnet pædagogisk udvikling, medarbejderudviklingssamtaler, afklaring af behov for efteruddannelse, skemaplanlægning mv. Ledelsen på Middelfart Gymnasium og HF kan derfor med fordel overveje hvordan resultater af undervisningsevalueringerne skal bruges i det samlede kvalitetsarbejde så rammer og vilkår for undervisningen til stadighed bliver udviklet. 3.6 Opfølgning I kraft af fraværet af dokumentationsmateriale kan det ikke vurderes i hvilken udstrækning Middelfart Gymnasium og HF imødekommer kriterierne for opfølgning. Opfølgning og kvalitetsmål Hvis opfølgning skal styres af mere end sund fornuft og forskellige aktørers præferencer, skal opfølgning tage udgangspunkt i kvalitetsmålene. Det giver nemlig kurset mulighed for at vurdere i hvilken udstrækning at praksis lever op til kvalitetsmålene og kursets værdigrundlag og strategiske mål. Hvis kurset finder ud af at de nedskrevne kvalitetsmål enten ikke er tilstrækkelig konkrete at arbejde med eller ikke beskriver det ønskede mål præcist nok, skal der også følges op på kvalitetsmålene. Opfølgningsevaluering Ideelt set bør en evaluering efter et passende tidsrum følges op af en vurdering af om de forskellige tiltag og ændringer der blev iværksat i forlængelse af opfølgningsplanen har haft den øn- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 17

18 skede effekt. Denne vurdering bør ideelt set tage afsæt i de kvalitetsmål der blev udarbejdet forud for evalueringen. At vurdere effekten af de ændringer som et kursus har lavet i praksis, er imidlertid en aktivitet der ligger et stykke ude i fremtiden, og som skolen ikke behøver at koncentrere sig om nu. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 18