Fig. 1. Kirke-Saaby. Ydre, set fra Syd. KIRKE-SAABY KIRKE VOLBORG HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Kirke-Saaby. Ydre, set fra Syd. KIRKE-SAABY KIRKE VOLBORG HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Kirke-Saaby. Ydre, set fra Syd. KIRKE-SAABY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken hørte i Middelalderen formodentlig under Bispestolens Foged i Saaby 1 og laa efter Reformationen under Roskildegaard 2, der var overtaget af Kronen. Den blev 1673 bortskødet til Generalprokurør Peder Lauridsøn Scavenius 3, som 1664 havde købt Aastrup Hovedgaard 4, blandt hvis senere Ejere var Lensgreve Fr. Vilh. Dannemand (sml. Klokke Nr. 2, S. 861). Kirken hørte under Aastrup, indtil den overgik til Selveje 1. Maj Kirken ligger i den gamle Landsbys nordre Udkant (Fig. 9) paa svagt hævet Terræn. Kirkegaarden er usædvanlig stor, men til alle Sider staar endnu Dele af middelalderlig Munkestensmur, særlig mod Nord og Vest. Store Stykker er dog omsatte eller helt fornyede. Laagerne er moderne. En Kirkelade nævnes 1616 (Rgsk.). Kirken er et Langhus med Rester af et romansk Tvillingtaarn og bestaar af romansk Skib, hvis forsvundne Kor har haft Apsis, og sengotisk Østforlængelse. Hertil er i gotisk Tid føjet fire Tilbygninger: Vaabenhus i Syd,

2 KIRKE-SAABY KIRKE 853 O 5 4o -(5 2o 25 xto. w f r w f-r r f r i ' ' " - i ' - ι { i ι ~ i.... i i. i i. Fig. 2. Kirke-Saaby. Plan. 1 : 300. Maalt af C. G. S senere udvidet med et Kapel paa Østsiden, Sakristi i Nord, Taarn i Vest og endelig et Kapel paa Skibets Nordside fra Renaissancetiden. Orienteringen har svag nordlig Afvigelse. Den romanske Kirke, der tilhører det ældre Sæt danske Tvillingtaarnskirker og er jævnaldrende med Tveje-Merløse (Merløse Hrd.), Kirke-Fjenneslev (DK. Sorø, S. 326), Taarnby paa Amager (S. 278) og Kirke-Hyllinge, ligeledes i Volborg Hrd., tilhører saaledes senest første Fjerdedel af 1100 rne. Den har været opført af større og mindre, veltildannede Fraadstenskvadre i regelmæssige Skifter. Murene er baade ind- og udvendig dækket af jævne Pudslag. Som de nævnte Kirker har den haft Apsis, om hvilken Notater i Kirkens gamle Kopibog giver Oplysninger. Præsten fortæller her 1858, at der»ved Udgravningen af Gulvet under Altergulvet viste sig en muret Begravelse i omtrent / 4 Alens Afstand fra Alteret, af 5 Alens Diameter«; i Sandopfyldningen fandtes Rester af mindst 2 Rækker Lig og Egetræskister.»Begravelsen«syntes at optage hele Midten af Koret,»men blev ikke helt udgravet«. Som tidligere paavist 5 kan der ikke være Tvivl om, at den af Præsten nævnte»begravelse«maa være Kirkens oprindelige Apsis, og hans Opgivelse af Afstanden fra Alterbordet i Forbindelse med den Omstændighed, at Sakristiet er opført, mens det romanske Kor endnu stod, giver et omtrentligt Begreb om Apsidens Plads; nøjagtigt kan det ikke blive, idet det er usikkert, om den opgivne Afstand fra Alterbordet gælder Indervæggens Syldsten eller virkelige Murrester; men hvis der blot er en rimelig Nøjagtighed i Præstens Maalopgivelser, tør man ogsaa drage den Slutning, at Sakristiets Østmur har

3 854 VOLBORG HERRED flugtet med Korets Østmur. Hvis dette er rigtigt, bliver Korets Bredde større end Længden ligesom i Kirke-Hyllinge. Skibet, hvis romanske Murhøjde over nuværende Terræn ved Sydkapellet er ca. 4,2 m, er bevaret i sin fulde Udstrækning, idet Nordøsthjørnet endnu er synligt fra Sakristiets Tagrum. Den udvendige Længde beløber sig til noget H. M.1917 mere end Kirke-Hyllinge, indvendig er Fig. 3. Kirke-Saaby. Ydre, set fra Nordvest. Maalene ca. 14x6 m. Af romanske Enkeltheder er kun Syddøren bevaret, omend noget ændret. Den sidder udvendig i et Fremspring, der har været vandret afsluttet foroven. Norddøren, der nu er ødelagt af et nyt Vindue, har været tilsvarende. Ved Nationalmuseets Udgravning 1935 blev det romanske Tuillingtaarns Eksistens og Karakter fastslaaet. Det sydøstre Hjørne stod fuldt bevaret i Vaabenhuset, og store Dele af Østmuren var indkapslet i det nuværende Taarns Østmur, og Nord og Syd for dette konstateredes Flankemurenes Tykkelse; i Vest har det gamle Taarns Ydermur flugtet med det nuværende. Udgravningen viste, at det brede, romanske Taarn, der sprang 125 cm frem foran Skibet til hver Side, ligesom den øvrige Kirke var opført af Fraadsten og havde 140 cm tykke Mure; i Grundplan har det maalt ca. 10,8 x ca. 5,5 m. Udgravningen under Taarnbuen viste Spor af to Pillefundamenter, og da en Pudsafbankning paa Østmurens sydlige Del ydermere blottede Sydvangen og det halve Stik af en rundbuet Aabning, var det givet, at Taarnrummet havde staaet i Forbindelse med Skibet ved tre lave, rundbuede Pille-Arkader. Disses ringe Højde kan kun forklares ved, at der over dem i Lighed med de øvrige Kirker af samme Type, som alle har været Herremandskirker har været en Tribune eller Herskabsstol; den har sikkert ogsaa haft tre Arkader, der vel har været baaret af Smaasøjler, enkelte eller dobbelte. Beviset for, at Taarnet har været tvillingdelt og ikke blot et bredt Vesttaarn som de skaanske, er, at Taarnrummets Midtarkade har været smallere end Sidearkaderne, 130 mod 150 cm; hvis der ikke havde været noget konstruktivt i denne Opdeling, maatte man naturligt vente, at Midtarkaden havde været bredest. Midtarkadens Bredde er imidlertid bestemt af den Afstand, der har været mellem Tvil- lingtaarnene, idet deres mod hinanden vendende Mure har flugtet med Arkadens Indersider. Taarnene har derfor ikke været helt kvadratiske, idet Nord- Sy d-siderne har været bredere end Øst-Vest-Siderne, 5,6 x 4,8 m, et Forhold der f. Eks. svarer til Tveje-Merløses Taarne.

4 KIRKE-SAABY KIRKE 855 Ændringer og Tilføjelser. Maaske endnu før 1400 er Skibet blevet overhvælvet med fire Fag Krydshvælv, af hvilke det vestre af Hensyn til Dørene er ganske smalt. Hvælvene, hvoraf ialfald de tre vestligste er Helsten tykke forneden, hviler paa dobbeltfalsede Vægpiller, hvis nuværende, smalle Kragbaand med skraa Underkant, er nypudsede med Cement. Gjordbuerne er Halvandenstens, Skjoldbuerne Helstens og Ribberne Halvstens; ingen Overribber. I de to østligste Fag ses over de moderne Vinduer spidsbuede Stik af et ældre Sæt Vinduer, der formodentlig er samtidige med Hvælvene. Den ældste Tilbygning er sikkert det lille Vaabenhus, der nu udgør vestre Del af den nuværende store Udbygning mod Syd. Det er opført, inden det romanske Taarn, hvis sydøstre Hjørne, som nævnt, staar bevaret i Vaabenhusets Indre, blev nedrevet. Murene, der er sat af Munkesten paa bindig Kampestenssyld, er bevarede i Højde med den fladbuede, falsede Syddør. I det Indre, der oprindelig dækkedes af et fladt Bjælkeloft, er der Øst for Døren Rester af en muret Bænk. Sakristiet, fra 1400 rne, blev opført mod det romanske Kors Nordmur, og dets østlige Flankemur har sikkert som nævnt flugtet med Korets Østmur. Det er muret af Munkesten over Kampestenssyld. Flankemurenes Gesims bestaar af tre udkragede Skifter. Blændingsgavlen er forstyrret ved Kamtakkernes Nedtagning, men der har været fem Høj blændinger, alle tvillingdelt af en Halvstens Stav, de to yderste dog delvis udmurede. I Væggene er der lavtsiddende, fladbuede Nicher, fem i Vest, to mod Nord, hvor der er brudt en moderne Dør, og to i Østsiden, som har et moderne Vindue. Det Indre dækkes af et samtidigt Krydshvælv, der oprindelig har haft Skjoldbue mod det romanske Kor; det er fladt kuppelformet paa Oversiden, uden Indskæringer. Efter Skibets Overhvælvning og Sakristiets Opførelse blev den romanske Triumfmur nedbrudt, og et nyt Kor opført i Skibets Bredde af Munkesten over Kampestenssyld. Mens Nordmuren er ført hen over Sakristihvælvet i fuld Bredde, er den forneden kun halvanden Sten tyk og med Adgang til Sakristiet gennem en meget smal, fladbuet, falset Dør. Over det moderne Sydvindue spores et oprindeligt, spidsbuet Vindue, der er meget højt og meget bredt og maa have været stærkt falset; noget Østvindue har der ikke været. Mod Syd er der under Retkantgesimsen to Savskifter adskilt af et glat Skifte, og Østgavlen har lidt over Gesimshøjde en tilsvarende Dekoration og derover syv brede Høj blændinger, hvis øvre Afslutning er forstyrret ved Kamtakkernes Nedtagning i nyere Tid. Det store Korhvælv er oprindeligt, med falsede Hjørnepiller og spidse Helstens Buer til alle Sider. Ribberne er Halvstens; lette Overribber med Trinkamme af Bindere. I Sydvæggen mod Øst er der en firkantet Gemmeniche, 53 x 42 cm.

5 856 VOLBORG HERRED Fig. 4. Kirkc-Saaby. Indre, set mod Sydvest. Paa Grund af Korets anselige Størrelse blev Hvælvet saa meget højere end de øvrige Hvælv, at det var nødvendigt at hæve det romanske Skibs Tagværk, hvorfor Langmurene forhøjedes ca. en halv Meter. Denne Forhøjelse er indvendig af Fraadsten, udvendig af Munkesten, der har staaet blanke med Undtagelse af den dobbelte Retkantgesims. I Middelalderens seneste Del udvidedes Vaabenhuset med et Kapel mod Øst til omtrent dobbelt Bredde, idet Taggavlen og hele Østmuren blev nedrevet. Materialet er Munkesten over Kampestenssyld; i denne ses en stor Sten med Helleristninger fra Bronzealderen: et Skib og talrige skaalformede Fordybninger. Over Sydmuren paa det gamle Vaabenhus springer det paabyggede Murværk ca. 12 cm tilbage, Flankemurene fik Gesimser af to udkragede Skifter. De to Udbygninger har fælles Blændingsgavl af midtsjællandsk Type omtrent svarende til Yigersted (DK. Sorø, S. 485). Over en Række korte Høj blændinger med eller uden vandret Fals eller aftrappede, er der en stor falset Cirkelblænding flankeret af to mindre; den store har i Bunden et ophøjet græsk»korset Kors«. Hvis der har været Blændinger over Cirklerne, er de nu forsvundne sammen med de i ny Tid nedtagne Kamtakker. Over Kapellets moderne Sydvindue iagttages et ældre, nærmest spidsbuet Vinduesstik, og svarende hertil ses indvendig i Østmuren en spidsbuet, 24 cm

6 KIRKE-SAABY KIRKE 857 dyb, 126 cm bred, spidsbuet Blænding, vel et oprindeligt Yindue, der dog i Ydermuren er helt forsvundet ved moderne Reparationer med kløvede Kampesten. I Kapellets Sydvæg en lille, fladbuet Niche. Hele Tilbygningens Indre dækkes af to Krydshvælv, samtidige med Udvidelsen, det østlige med Topkvadrat. I det gamle Vaabenhus er der Halvstens Skjoldbuer mod Syd og Vest; Østfaget derimod er skjoldbueløst og aabner sig mod Skibet ved en spidsbuet Arkade, hvis Stik har Fals til begge Sider; i denne og mod Vaabenhuset var der tidligere Jerngitre. Østfaget blev 1879 indrettet til Ligkapel H. M.1917 Fig. 5. Kirke-Saaby. Altertavle 1598, før Istandsættelsen 1937 (S. 858). og fik Skillemure mod Skibet og under Gjordbuen, det sidste Sted med Dør til Vaabenhuset (Kopibog). Det gotiske Taarn er kun middelalderligt i sine nedre Dele, muret af Munkesten og Fraadsten fra det romanske Tvillingtaarn. Taarnrummet staar i Forbindelse med Skibet ved en bred, rundbuet Arkade gennem den svære Østmur, hvis Tykkelse er bestemt af det romanske Taarns Østmur. Taarnrummet overdækkes af et oprindeligt Krydshvælv med Toprude. Trappehuset, der er indbygget i det romanske Taarns Sydøsthjørne, har i Yest fladbuet Dør, anbragt i en høj, fladbuet Blænding, der er spændt fra Vaabenhus til Taarn. Trappen er ligeløbende med tøndehvælvet Loft. De øvre Stokværk er fortrinsvis bygget af Munkesten i uregelmæssig Skiftegang iblandet nyere Materiale (sml. ndf.). Mellemstokværket har i Nord en smal, rundbuet, indefter smiget Glug og Adgang til Skibets Loft ad en dobbeltfalset, rundbuet Dør; i Klokkestokværket er der til hver Side et Par simple, fladrundbuede Glamhuller. Pyramidespiret stammer fra 1744 (Kopibog) skriver Peder Scavenius: Saaby Kirkes Tilstand og hvis til et nyt Taarn at opbygge behøves, andrager alene efter Murmesternes Overslag 1600 Slettedaler. Ifølge kgl. Resolution af 11. April 1744 tillodes det paa Grund af Kirkens Brøstfældighed, at halvanden Alen af Taarnet nedtoges, og at et nyt Sparreværk opsattes med fire Skraagavle, og ved kgl. Resolution af 13. Aug. 1772, at Taget blev belagt med Tagsten i Stedet for med Bly, og det overskydende anvendtes til Kirkens Nytte (Kopibog). Nordkapellet er bygget af Munkesten, fortrinsvis i Krydsskifte og stammer antagelig fra Tiden o Flankemurene har Retkantgesims, og Taggavlen er

7 858 VOLBORG HERRED Fig. 6. Kirke-Saaby. Altertavle 1598, efter Istandsættelsen 1937 (S. 858). E. M glat med lave, blytækkede Kamme, der forneden afsluttes med et lille vandret Led; i Gavlen, der sikkert har været kronet af en Toptinde, er der en lille, fladrundbuet, nu tilmuret Glug. Kapellets tre Vinduer er sikkert alle oprindelige. Det større Nordvindue er fladrundbuet ligesom det vestre, mens Østvinduet er rundbuet; alle Vinduer er udvendig falsede, indvendig smigede, det vestre tilmuret i ydre Murflugt, de to andre lidt ændrede i Lysningen. Kapellet overdækkes af en oprindelig Hvælving, hvis Halvstens Ribber med Topkvadrat løber af paa Hjørnepiller mod Gavlen, men mod Syd forløber i Murene; ingen Overribber. Over Hvælvet er de indre Gavlhjørner afrundede. Rummet staar i Forbindelse med Skibet ved en bred, fladbuet Arkade, der har stærk Smig mod Kapellet. Skibets Nordvinduer paa hver Side af Kapellet har ujævne Rundbuer og synes at være omdannede Renaissancevinduer, muligvis samtidige med Nordkapellet. De øvrige Vinduer med Støbejernsrammer mod Syd og Vest stammer fra 1857 (Kopibog). Vinduerne i Nordkapellet har gotiserende Trærammer. Om tidligere Istandsættelser minder Jernbogstaver paa søndre Tilbygnings Gavl: Av 1772 (sml. under Taarn, S. 857) og paa Skibets Sydmur IBE (henvisende til Johan Bartholin Eichel til Aastrup). Tagværkerne er alle nye, af Fyr. Kirken staar hvidtet og er hængt med Vingetegl. INVENTAR Alterbord, muret af Fraadsten op ad Østvæggen, nu helt overpudset. I Oversiden fandtes 1858 en Helgengrav, dækket af en flad Sten; den indeholdt en sammenbojet Blyæske med nogle Benrester indsvøbt i rød Silke (Kopibog). Alterbordspanel med Aarstallet 1568 og Renaissanceudskæringer fjernedes 1858; det bar Paaskriften:»Restaureret 1819 af Marie Kofod«(Kopibog). Altertavle (Fig. 5 6) fra 1598 i Høj-Renaissance, med nyt Topstykke. Storstykket flankeres af to joniske Helsøjler, dets Midtfelt af to tilsvarende Halvsøjler, der alle har glatte Skafter og Prydbælter med Evangelisttegnene i Kar-

8 KIRKE-SAABY KIRKE 859 toucher omgivet af ung-renaissance- agtigt Bladværk. Midtfeltet indeholder en Arkade med ganske smalle, glatte Pilastre, profilerede Kapitæler og i Buevinklerne Englehoveder; Sidefelterne har tilsvarende, smallere Arkader med Rosetter i Buevinklerne og krones af en lav Trekantgavl hvori et Englehoved. Bag de yderste, frie Søjler findes en Fylding med en Blad- montant, hvori nederst er indføjet to Kartoucher med reliefskaaret 1598, derover to Bomærkeskjolde med Initialerne T H H og R I og øverst to Kartoucher hvori Jesumonogram. De smukt skaarne Storvinger, der foroven ender i Løvehoved og forneden i Løvepote, mens en Midtflig er formet som et Fuglehoved, omfatter en halv Kartouche med Akantusplanter i Vase. Af de kraftige Postamentfrem- V. H.1931 spring smykkes de inderste med Kassetteværk om en oval Bosse, de yder Fig. 7. Kirke-Saaby. Alterkalk 1782 (S. 859). ste bærer hjelmede Vaaben for Krabbe og Banner sagdes Tavlen at tabe nogle Stykker af Ælde, og derefter er Topstykket sikkert fjernet. Det nye Topstykke, der er skaaret i Stilen, tilsattes I Midtfeltet sidder et Korsfæstelsesmaleri paa Træ, fra o. 1800, malet oven paa et ældre Nadverbillede. I Sidefelterne fandtes tidligere Malerier af Tro og Haab i Empiregevandter, sikkert samtidige med Empire-Stafferingen. Tavlens oprindelige Farver fremdroges og restaureredes , efter at en hvid Empire-Staffering med Guld og en senere graa Overmaling var fjernet. Rammeværket er broget med rig Anvendelse af Guld og Lasurer. Alle Indskrifter staar med gylden Fraktur paa sort Bund, i Storstykkets Sidefelter Nadverordene delvis paa oprindeligt Grundlag; de øvrige Indskrifter er fra Altersølv. Kalk (Fig. 7) i Ny-Klassicisme, stemplet med Københavns Byvaaben [17]82, 22 cm høj; den firsidede Fodplade har riflet Kant og Blade i Vinklerne, den runde Fod drevet, baandomvundet Bladkrans under svajet, kanneleret Skaft, der foroven afsluttes af en riflet Krave. Bægeret hviler i støbte Blade og har omkring Midten et ligeledes støbt Hængeklæde med to

9 860 VOLBORG HERRED E. M Fig. 8. Kirke-Saaby. Alterstage, vistnok fra 1619 (S. 860). ovale, korsblomstprydede Medailloner, ophængt i Baandsløjfer; under Mundingsranden løber et Slyngbaand med Korsblomster; Mestermærke [17]81 for Jon Jonsen (Bøje 649). Glat Disk med graveret Georgskors og samme Stempler som Kalken. Sygekalk o , 14 cm høj, med tunget Fodplade, rund Fod i to Afsæt, rundt Skaft, ottedelt Knop med vandret Midtskive og lavt Bæger. Alterstager (Fig. 8), sikkert anskaffet 1619, 50 cm høje, med profileret Skaft, der har Baluster under Kugleled; under Foden Mærker af tre Fødder solgtes to gamle Alter stager af Grydekobber, som vejede 18 Pund (Rgsk.). Døbefont, romansk, af Granit. Den glatte, nærmest tøndeformede Kumme, der er udmuret og maaler 84 cm i Tvm., har forneden en smal Hulstav, og den klodsede, cylindriske Fod bærer øverst en flad Rundstav; paa den ene Side er der en rundbuet Fordybning med Afløbshul. Daabsfad fra o , af sydtysk Arbejde, købt 1616 (Rgsk.), med det habsburgske Vaaben i Bunden, omgivet af Minuskelring og paa Randen en indstemplet Lilliefrise. Daabskande fra 1800 rne, af Tin. '\Korbuekrucifιks. Paa Bjælken under dette stod et rimet leoninsk Vers:»Respice qui transis quia tu mihi causa doloris. En morior pro te peccatum desine pro me«(»se her, du som gaar forbi, thi du er Aarsagen til min Smerte. Se, jeg dør for dig, hold op med at synde for min Skyld«) (Præsteindb. 1758). Prædikestol i ny-gotisk Stil, af egetræsmalet Zink, udført af Zinkstøber Rasmussen, København (Rgsk.). Den afløste en enkel Prædikestol fra 1819 (Kopibog); 1802 faldt den gamle Prædikestolshimmel af Eg ned (Synsprotokol). Stolestader i Empire fra Begyndelsen af 1800 rne. De enkle Gavle har en bred, kanneleret Pilaster og derover et rudeformet Spejl i det fladbuet afsluttede Topstykke. I de to Østfag er der dog Ovalspejl paa Pilasterskafterne og maaneseglformet Spejl i Topstykket. Dørene er kun bevaret i Nordkapellet. Af Kirkens gamle Stader, der leveredes af Brix Snedker i Ros-

10 KIRKE-SAABY KIRKE 861 kilde (Rgsk.), er bevaret to Panelstykker, der nu tjener som Østpaneler; begge har Arkader med omløbende Listeværk, Profilkapitæler og Fladsnit i Buevinklerne, adskilt af joniske Pilastre. Alt Stoleværket er egetræsmalet. Brudestol forfærdigedes 1618 af Brix Snedker (Rgsk.). Dørfløje. 1) Vistnok fra Slutningen af 1500 rne, af Fyr, glat, bestaaende af tre Planker sammenholdt af en Revle og mod Koret af fire Jernbaand, der ender i Halvmaaner. Spinkel Dørring med tre Knopper. Mellem Kor og Sakristi. 2) 1601, af fire Planker med otte kvadratiske Felter, begrænset af paalagte, profilerede Rammestykker; i et af disse er indskaaret Snoet Dørring paa tunget Beslag. Den oprindelige Laas er delvis bevaret. I Skibets Syddør. Pulpitur fra 1586 fandtes endnu 1803 (Synsforretning). Pengeblok fra 1800 rne, af Eg, jernbundet og med svære Hængelaase. Ligbaare o. 1800, to lange Bærestænger af Fyr, forbundet ved seks Jernlænker, men uden Ben. I Taarnets Mellemstokværk. Sejerværk omtales som gammelt 1803 (Synsprotokol); 1820 tillodes det at nedtage Taarnuret, som flyttedes til Soderup Kirke (Kopibog). Klokker. 1) 1519, støbt af Klokkestøber Henrik. Spejlvendte Minuskler mellem Lilliefriser:»Laudate Deum in symbalis bene sonantibus. Anno Domini mdxviiii Hericn (!) Oluf Anderssen Oluf Hemmingezen«(»priser Gud med vellydende Cymbler. I Herrens Aar 1519«); efter Støberens Navn staar hans Bomærke. Hankene har Tovstave og Kristushoveder. Tvm. 94 cm (Uldall 270). 2)»Gud til Ære Menigheden til Glæde støbt i Randers af P. P. Meilstrup. Frederik Vilhelm Dannemand Louise Christiane Schulin 1857«. Klokke. 1590, støbt af Borchart Quellichmeier.»Verbum Domini manet in æternum. Borkhard Gelther me fecit anno 1590«(»Guds Ord bliver i Evighed«) (Præsteindb. 1758). Ved Klokkeskatten 1528 afleveredes en Klokke og 1602 endnu een 8. GRAVMINDER Gravsten rne. Randprofileret Kalksten, 148 x 108 cm, med udslidte, fordybede Versaler, Kranie foroven og Timeglas forneden. Paa Kirkegaarden, mellem Sakristi og Nordkapel. \Begravelse og -\Kister. Ved Udgravning i Koret 1858 fandtes i den nedbrudte Apsis to Rækker Kister af Eg (sml. S. 853); et af Beslagene var formet»som en Krans af Kroner og Blomster«(Kopibog). KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA). Synsforretning 1620 (RA), Synsprotokoller , (LA). Kirkebog (LA). Kopibog , div. Aar (ved 55

11 862 VOLBORG HERRED Embedet). Bilag til Skøde af 23. April 1673 (RA). Præsteindberetning til Hofman 1758 (LA). Museumsindberetninger af K. Bahnson 1883, Christen Borch 1917, Harald Munk 1917 og 1936 (Altertavle), C. G. Schultz 1931, revideret af E. Moltke, Elna Møller og Kirsten Weber-Andersen C. G. Schultz: Bidrag til de danske Tvillingtaarnes Udviklingshistorie, i Fra Københavns Amt 1935, S Sml. J. O. Ahrnung: Roskilde Domkapitels Historie I, Skriveren paa Roskildegaard var 1567 i Besiddelse af Jus patronatus, formodentlig som Forlening (Sjællands Stiftsbog 1567). 3 Kronens Skøder II, Allerede 1680 udøvedes Kaldsretten til Kirken skiftevis af Ejerne til Aastrup og Skullerupholm (senere Ledreborg), idet Annekset Kisserup hørte under sidstnævnte Gods, men 1806 overdroges Kaldsretten til Kronen af Aastrups daværende Ejer. 5 C. G. Schultz S Udført af Billedskærerne J. Ladegaard og Søn, Fredericia. 7 Af Harald Munk. 8 AarbKbh S. 34. Fig. 9. Kirke-Saaby 1795.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet

Læs mere

Fig. 1. Særløse. Ydre, set fra Øst. SÆRLØSE KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Særløse. Ydre, set fra Øst. SÆRLØSE KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Særløse. Ydre, set fra Øst. SÆRLØSE KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hvalsø. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1, hvorfra den 1673 tillige med

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks

Læs mere

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Gyrstinge, er i Følge Klokkeindskriften (S. 400) indviet til Jomfru Maria. I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fig. 1. Værløse. Ydre, set fra Nordøst. VÆRLØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Værløse. Ydre, set fra Nordøst. VÆRLØSE KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Værløse. Ydre, set fra Nordøst. VÆRLØSE KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, der indtil o. 1600 hørte til Sokkelunds Herred, blev 1698 annekteret til Farum Kirke (Ølstykke Hrd. Frederiksborg A.), men Sognet

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

GERSHØJ KIRKE VOLBORG HERRED

GERSHØJ KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Gershøj. Ydre, set fra Syd. E. M. 1945 GERSHØJ KIRKE VOLBORG HERRED Kirken, der er Anneks til Sæby, var i katolsk Tid viet til S. Laurentius (sml. Alterkalk). Ejendomsforholdene efter Reformationen

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Fig. 1. Gundsømagle. Ydre, set fra Nordøst. GUNDSØMAGLE KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Gundsømagle. Ydre, set fra Nordøst. GUNDSØMAGLE KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Gundsømagle. Ydre, set fra Nordøst. V. H.1931 GUNDSØMAGLE KIRKE SØMME HERRED Kirken er siden 1572 Anneks til Jyllinge. Den blev 1320 fra Roskilde Bispestol, som ejede største Delen af Sognet, overdraget

Læs mere

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west.

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED 6. september 1315 blev kirken af biskop Oluf af Roskilde henlagt til det samtidigt

Læs mere

Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. V. H. 1930 KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der hørte under Sorø Kloster 1 og fra 1574 har været Anneks til Pedersborg

Læs mere

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Torslunde, tidligere Torslundemagle Kirke, der er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1 ; 1702 tilhørte den Rector

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid hørt til Ribe stift. I

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED Fig. 1. Søborg. Ydre set fra nordøst med den udtørrede sø i forgrunden. SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED S øborg voksede i den tidlige middelalder op i nær tilknytning til den stærke borg af samme navn (jfr.

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Fig. 1. Sørbymagle. Ydre, set fra Nordøst. SØRBYMAGLE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Sørbymagle. Ydre, set fra Nordøst. SØRBYMAGLE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Sørbymagle. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1917 SØRBYMAGLE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken tilhørte 1319 Antvorskov Kloster, der dette Aar købte Jus patronatus af Herman Greve af Gleichen

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Arup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 193 8 ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED irken, der ifølge Indskriften paa Alterkalken fra 1505 (S. 212) var indviet til S. Morten, er Anneks til Østløs. 0.1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Einar V. Jensen Fig. 1. Solrød. Ydre, set fra Øst. SOLRØD KIRKE TUNE HERRED

Einar V. Jensen Fig. 1. Solrød. Ydre, set fra Øst. SOLRØD KIRKE TUNE HERRED Einar V. Jensen 1935 Fig. 1. Solrød. Ydre, set fra Øst. SOLRØD KIRKE TUNE HERRED Kirken, Anneks til Havdrup (sml. ndf.), var ved Klemmebrevet 1555 bestemt til at nedlægges 1, men blev saa indtil 1816 Anneks

Læs mere

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east.

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 12 øre. 1 En sognepræst er nævnt 1444, 1484

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

HØRBY KIRKE TUSE HERRED

HØRBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum

Læs mere