Tilsynsrapport Ringsted Kommune. Værkstedet Regnbuen. Uanmeldt tilsyn September 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ringsted Kommune Tilsynsrapport Ringsted Kommune Værkstedet Regnbuen Uanmeldt tilsyn September

2 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger Omstændigheder under tilsynet grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse, selvbestemmelsesret og omsorgspligt Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Særligt fokusområde Magtanvendelser Sundhed, helbred og medicinhåndtering Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Kompetenceudvikling Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Ringsted Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Værkstedet Regnbuen. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Værkstedet Regnbuen er, at det er et velegnet tilbud, der matcher målgruppens behov. Der redegøres på relevant vis for Værkstedet Regnbuens pædagogiske referenceramme, som er sammensat af en anerkendende tilgang, hvor der tages udgangspunkt i brugerens individuelle ønsker og behov, og der arbejdes med brugerens selvstændighed. Det er tilsynets, at der hver dag arbejdes efter en fast struktur, som f.eks. kommer til udtryk gennem billeder og visualiserede tavler, og som sikrer brugerne forudsigelighed og rutiner i hverdagen. Derudover arbejdes der med brugerne i forhold til at være en del af et fællesskab, hvor alle må bidrage med det, de magter. Det er tilsynets, at alle brugere på Værkstedet Regnbuen har en udviklingsplanplan, og at brugere inddrages på relevant vis i udarbejdelsen af planen. Tilsynet vurderer, at udviklingsplanen bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab. Tilsynet bemærker, at medarbejderne tilkendegiver, at de kunne ønske en drøftelse med de respektive bosteder i forhold til brugerens funktions niveau. Dette for at skabe en helhed i brugerens udviklingsplan på Værkstedet Regnbuen samt bostedets pædagogiske handleplan. Når det gælder hverdagen, vurderer tilsynet, at de brugere, som tilsynet taler med, giver udtryk for at være meget glade for deres hverdag både med hensyn til det sociale samvær, aktiviteter og mulighed for selv at bestemme, hvad de ønsker at lave. I forhold til indflydelse vurderer tilsynet, at brugerne sikres indflydelse på deres liv og hverdag gennem formaliseret fællesmøde, udviklingsplanen samt gennem en daglig dialog med medarbejderne. Derudover er det tilsynets, at brugerne oplever at have indflydelse og selvbestemmelse over de ting, som er vigtige. Det er tilsynets, at brugerne generelt har en god omgangsform og sprogbrug, og at brugerne på Værkstedet Regnbuen altid kan hente hjælp hos medarbejderne, hvis der opstår uoverensstemmelser. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser samt gråzonetilfælde. Medarbejderne drøfter og sparrer om gråzonetilfælde på team- og personalemøderne. Medarbejderne har fokus på forebyggende handlemuligheder, således, at magtanvendelser og gråzonetilfælde undgås, så vidt det er muligt. Tilsynet bemærker, at medarbejderne tilkendegiver, at fremadrettet vil drøftelser omkring gråzonetilfælde foregå systematisk på teammøderne. Dette er tilsynets, at Værkstedet Regnbuen har fokus på, at brugerne får en sund og nærende kost. Værkstedet er ligeledes med til at motivere til fysisk aktivitet gennem forskellige aktiviteter både i forhold til konkrete arbejdsopgaver men også i et motions øjemed. Værkstedet har en bruger, som får sondeernæring, hvor medarbejderne er ved at modtage oplæring af en sygeplejerske. Tilsynet noterer sig, at der på dagen for tilsynet blev udarbejdet delegeringsskema således, at det dokumenteres, at der er foretaget oplæring i sondeernæring, og at opgaven dermed er forsvarligt delegeret. Det er tilsynets, at det interne samarbejde opleves som velfungerende og kendetegnes ved en åben og anerkendende kommunikation, hvor medarbejderne er fleksible og tager hånd om hinanden. Tilsynet bemærker, at medarbejderne fremhæver, at samarbejdet påvirkes af besparelser, som f.eks. bevirker, at medarbejderne mangler tid til at sparre og drøfte med hinanden i det daglige arbejde, hvilket mindsker medarbejdernes arbejdsglæde. 3

5 Det er tilsynets, at der er en sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og målgruppens behov. Tilsynet bemærker og understøtter medarbejderens ønske om at optimere faglig viden og kompetencer om autisme, demens og forflytningsteknikker i det pædagogiske arbejde. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser, samt at medarbejderne drøfter gråzonetilfælde løbende på teammøder, for derved at drage fælles læring og refleksion. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til procedurer og retningslinjer vedrørende indberetning af utilsigtede hændelser, og at der er udarbejdet en procedure vedrørende medicinhåndtering. Det er tilsynets, at der forefindes en brand- og evakueringsplan på stedet, men at det er længe siden der har været foretaget brand- eller evakueringsøvelse, hvorfor tilsynet vil anbefale, at disse bliver foretaget med deltagelse af brugere og medarbejdere på Værkstedet Regnbuen. Endelig vurderer tilsynet, at de fysiske rammer er velegnet til målgruppen, og matcher målgruppens behov. 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at medarbejderne tilkendegiver, at de kunne ønske en drøftelse med de respektive bosteder i forhold til brugerens funktionsniveau for dermed at skabe helhed i brugerens udviklingsplan på Værkstedet Regnbuen samt bostedets pædagogiske handleplan. 2. Tilsynet bemærker, at medarbejderne tilkendegiver, at fremadrettet vil drøftelser omkring gråzonetilfælde foregå systematisk på teammøderne. 3. Tilsynet bemærker, at medarbejderne fremhæver at samarbejdet påvirkes af besparelser, som f.eks. gør, at medarbejderne mangler tid til at sparre og drøfte med hinanden i det daglige arbejde, hvilket mindsker medarbejdernes arbejdsglæde. 4. Tilsynet bemærker og understøtter medarbejdernes ønske om at optimere faglig viden og kompetencer omkring autisme, demens og forflytningsteknikker i det pædagogiske arbejde. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der bliver foretaget brand- og evakueringsøvelse med deltagelse af brugere og medarbejdere på Værkstedet Regnbuen. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud 4

6 2 Oplysninger Adresse Frejasvej 27 31, 4100 Ringsted Leder Hanne Rugbjerg Kløcker Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt tilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 103 og 104 Antal pladser 68 pladser Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. dag kr. mellem kr , afhængig af ydelse. Målgruppebeskrivelse Målgruppen er primært voksne udviklingshæmmede, der bor i kommunerne Ringsted, Sorø og Faxe. (kilde: hjemmeside) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af følgende: 1 teamleder, pædagog 1 afdelingsledere, pædagog 10 socialpædagoger 4 pædagogmedhjælpere 2 husassistenter 1 køkkenassistent 1 ernærings- og husholdningsøkonom 1 værkstedsassistent 1 flexjob 1 skånejob 1 sekretær Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 4. september 2013 kl Deltagere i interviews Ledelse: Teamleder Hanne Ruhbjerg, uddannet omsorgsassistent, ansat siden Er ligeledes teamleder for Ringsted kommunes støtte og aktivitetscenter, har ansvar for opgaver som økonomi og budget samt opfølgning af denne. Afdelingsleder Lis Brogaard Pedersen, socialpædagog, BA i pædagogik, ansat siden Har ansvar for de personalemæssige opgaver. Medarbejdere: En socialpædagog, ansat i 17 år, arbejder i et team med idræt og lejerliv. 5

7 En socialpædagog, ansat i 15 år arbejder i team med formidling. En socialpædagog, ansat i 14 år er TR. Og FTR. Beboere: Bruger kommet på Regnbuen i 20 år på værkstedet, laver ølkasser i denne tid. BDO blev vist rundt på stedet af: Medarbejderne. Tilsynsførende Lene Thorius (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Margit Kure Ulriksen (Manager, MHM, Sygeplejerske) 2.1 Omstændigheder under tilsynet Adspurgt, om der siden sidste tilsyn er foretaget nogen store kvalitetsudviklingstiltag eller ændringer, oplyser leder, at de på nuværende tidspunkt er optaget af den kommende ombygning samt den nye ledelsesstruktur på stedet. Der vil således fremstå en ny organisation d. 1. januar 2014, som skal afstemmes i forhold til antallet af brugere. Leder påpeger, at de på nuværende tidspunkt forventer at undgå fyringer, idet der er to medarbejdere, som er ansat midlertidigt. Leder beretter, at stedet har tidligere været under Amtet og Wasac, og var fra 2007 til 2012 selvstændig enhed i Ringsted. Fra 1. januar 2014 skal Regnbuen ligge under et Center (endnu ikke navngivet). Der er ansat en centerchef. Leder oplyser, at i fremtiden vil brugerne overvejende være 104. De brugere, som tidligere var 103, vil komme rundt om jobcenteret. Leder påpeger, at målgruppen kan have anerledes behov end de nuværende brugere, men leder er af den overbevisning, at medarbejderne besidder de fornødne kompetencer og ressourcer til at varetage brugerens behov. Leder beretter, at der d. 1. november starter et projekt for senhjerneskadede. Et projekt som skal køre et par gange om ugen indtil d. 1. april Leder ser frem til denne opgave og håber, at det kan blive et tilbud derefter på stedet. Leder beretter, at der har hersket nogen frustration blandt medarbejderne i huset om manglende evaluering og manglende informationer til medarbejderne. Leder har arbejdet med dette, og har forsøgt at løse det gennem et højere informationsniveau på mails og opslagstavler, således at medarbejderne er velinformerede. Tilsynet har noteret sig oplysningerne, og har ikke yderligere bemærkninger. 6

8 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Der er ingen opfølgningspunkter fra sidste tilsyn, der blev foretaget den 21. november Adspurgt, om der har været nogen form for formelle klager oplyses det, at det har der ikke. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 Fysiske rammer På tilbuddets hjemmeside er følgende beskrevet: Regnbuen er bygget i 1988, og er velegnede for fysisk handicappede. Regnbuen består af seks aktivitetsrum, som er indrettet til de aktiviteter, der foregår, samt et træværksted med tilhørende lagerhal, et produktionsværksted, et arbejdskøkken og et træningskøkken, en stor lys café med plads til alle, et snoezel/massagerum samt en sportshal. I alle aktivitetsrum er der computer til rådighed med internetadgang via Ringsted Kommunes undervisningsnet. Der forefindes internetadgang på i alt fire pc er på Regnbuen, placeret på 4 kontorer. Derudover er i løbet af året etableret internetcafé for brugerne på Regnbuen, hvor der er adgang til undervisningsnettet på fire pc er. Uden for aktivitetsrummene er der små terrasser, som kan benyttes om sommeren. I en lille skov 300 meter fra Regnbuen er en lejrplads, hvor der er et laplandstelt, bålplads og en skurvogn. Lejrpladsen benyttes året rundt. Regnbuen har en bus med lift, to varevogne og en mandskabsvogn. Disse benyttes flittigt til indkøb, udflugter og varekørsel. Tilsynet observerer under rundvisningen, at aktivitetsrummene med køkken og cafe fremtræder pænt, ryddeligt og med et tilfredsstillende rengøringsniveau. Tilsynet vurderer at de fysiske rammer er velegnet til målgruppen, og matcher målgruppens behov. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode På tilbudsportalen beskrives det, at tilbuddet arbejder ud fra en voksenpædagogisk metode, hvor niveauet for aktiviteter og arbejdsopgaver tilpasses de tilmeldte brugers ønsker og behov. Personaleressourcerne tilpasses desuden brugernes valg. Derudover udarbejdes der årligt en kompetenceudviklings- og jobplan for den enkelte bruger. 7

9 Adspurgt om, hvordan denne metode omsættes i hverdagen, fortæller leder, at der arbejdes med en anerkendende tilgang og kommunikation, og at medarbejderne er opmærksomme på brugerens ønsker og behov. Det oplyses, at der er fokus på, at nogle af brugerne ikke kan læse eller har svært ved at modtage en besked, og derfor bliver kommunikationen understøttet ved hjælp af visualisering i form af billeder. Dette tilpasses den enkeltes behov. Målet er at have øje for brugerens præmisser, ønske og behov. Derudover er det af stor betydning at tage udgangspunkt i brugeren og guide og vejlede i det omfang, det er nødvendigt for, at brugeren kan have den hverdag, som han/hun ønsker. Målet er endvidere, at brugeren skal forblive så selvstændig som muligt. Leder beretter, at vedligeholdelse af kompetencer og evt. udvikling nye færdigheder med udgangspunkt i relationen også altid er et fokusområde i det pædagogiske arbejde. Ifølge medarbejderne arbejdes der også med en vis grad af struktur i hverdagen på stedet. Strukturen danner rammen for brugerens hverdag og liv, og er med til at sikre genkendelighed og forudsigelighed i hverdagen. Medarbejderne oplyser, at målgruppen er meget bred. Enkelte brugere er indenfor autismespektrumområdet, andre har Downs syndrom og en del har udviklet en form for demens. Fælles for målgruppen er, at de har brug for de ydre rammer som medarbejderne skaber og tydeliggør gennem strukturen i hverdagen. Medarbejderne oplyser, at de arbejder meget med fællesskabet, således at brugerne oplever, at de er en del af en større enhed og alle må bidrage med det, de magter for, at dagligdagen fungerer. Det oplyses, at medarbejderne arbejder med demens-skemaer på udviklingshæmmede over 40 år. Samarbejdet sker med pårørende og formålet er at beskrive udviklingen i demens, tab af funktioner osv. Ifølge medarbejderne tydeliggøres brugerens behov for støtte ved at udfylde demens-skemaer. Tilsynet vurderer, at medarbejderne redegør relevant for Værkstedet Regnbuens pædagogiske referenceramme, som er sammensat af en anerkendende tilgang, hvor der tages udgangspunkt i brugerens individuelle ønsker og behov, og der arbejdes med brugeren selvstændighed. Det er tilsynets, at der hver dag arbejdes efter en fast struktur, som f.eks. kommer til udtryk gennem billeder og visualiserede tavler, og som sikrer brugerne forudsigelighed og rutiner i hverdagen. Endelig er det tilsynets, at der arbejdes med brugerne i forhold til at være en del af et fællesskab, hvor alle må bidrage med det, de magter Pædagogisk plan Medarbejderne fortæller, at de udarbejder arbejdsmarkeds- og udviklingsplan i samråd med nogle af brugerne en gang årligt. Andre brugere deltager ikke reelt i udarbejdelsen af planen. Medarbejderne redegør for, hvordan de arbejder med planerne. Det er kontaktpersonen, som sammen med brugeren opstiller de mål, der skal arbejdes med. Alle medarbejdere ved, hvilke mål der arbejdes med hos de enkelte brugere. Det fremhæves, at idet brugerne selv er med i udarbejdelsen af målene, som i flere tilfælde bliver visualiseret for at understøtte 8

10 kommunikationen, opnår brugerne større ejerskab for de opstillede mål. Et eksempel på et opstillet mål kan f.eks. være, at en bruger tidligere har strikket en del, men det magter hun ikke længere, så et nyt mål er i stedet, at brugeren sorterer rørperler. Medarbejderne finder, at udviklingsplanen er et godt dynamisk redskab i hverdagen, og den understøttes af dialogen med brugeren omkring de enkelte mål. Medarbejderne tilkendegiver, at de kunne ønske en drøftelse med de respektive bosteder i forhold til brugerens funktionsniveau for dermed at skabe helhed i brugerens udviklingsplan på Værkstedet Regnbuen samt bostedets pædagogiske handleplan. Tilsynet taler med en bruger, som fortæller, at han har været med til at udfærdige sin udviklingsplan. Bruger fortæller, at hans kontaktpersoner har hjulpet ham, og giver udtryk for, at hans kontaktpersoner lytter til hans ønsker, blandt andet har han et ønske om at komme i et praktikforløb. Det er tilsynets, at alle brugere på Værkstedet Regnbuen har en udviklingsplan, og at brugere inddrages på relevant vis i udarbejdelsen af planen. Tilsynet vurderer, at udviklingsplanen bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab. Tilsynet bemærker, at medarbejderne tilkendegiver, at de kunne ønske en drøftelse med de respektive bosteder i forhold til brugerens funktionsniveau, for dermed at skabe helhed i brugerens udviklingsplan på Værkstedet Regnbuen samt bostedets pædagogiske handleplan. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medarbejderne beretter, at den daglige åbningstid er mandag og tirsdag kl , onsdag og torsdag kl og fredag kl En bruger beretter, at han laver ølkasser til et bryggeri. Han fortæller, at han er blevet godt oplært i at lave disse kasser, så han finder opgaven let. Brugeren fortæller, at han også laver små og store trommer, andre opgaver kan være at slå græs eller ordne brænde. Brugeren tilkendegiver, at det er op til ham selv at fortælle til medarbejderne, hvis han ønsker andet indhold i hans hverdag på Værkstedet Regnbuen. Bruger beretter, at han har en god hverdag på stedet, hvor der altid er andre brugere at tale med. Han oplever, at medarbejderne er imødekommende overfor hans ønsker og valg, når det gælder hans valg af beskæftigelse. Tilsynet vurderer, at brugerne er meget glade for deres hverdag både med hensyn til det sociale samvær, aktiviteter og mulighed for selv at bestemme, hvad de ønsker at lave Indflydelse, selvbestemmelsesret og omsorgspligt Medarbejderne oplyser, at der forefindes et fællesmøde ca. hver 4. måned, og der er en god tilslutning til møderne. Der er dagsorden med relevante punkter fra de enkelte grupper. Et fast punkt på dagsordenen er nyt fra de enkelte grupper. Der tages referat fra disse møder, som bliver visualiseret med 9

11 billeder og hængt på en opslagstavle, således at alle brugere har mulighed for at læse/se, hvad der blev drøftet og eventuelt besluttet på mødet. Medarbejderne oplyser, at brugerne derudover er sikret indflydelse gennem udarbejdelse af udviklingsplanen samt gennem daglig dialog og valgmuligheder. I hverdagen foregår det således, at brugerne kan vælge ud fra dagsplan og ugeskema. Det oplyses, at som udgangspunkt har brugerne frie valg, og medarbejderne har fokus på brugerens selvstændighed. I enkelte tilfælde prøver medarbejderne at motivere brugerne til andre valg, f.eks. når det gælder sund kost, men medarbejderne er bevidste om, at det i sidste ende er brugerens eget valg. En bruger tilkendegiver, at han har indflydelse og bestemmer det, som han selv ønsker. Brugeren fortæller, at hvis han bliver i tvivl om hvilke valg, han skal træffe, taler han med medarbejderne og bliver dermed sikker på, hvad der er bedst at vælge for ham. Tilsynet vurderer, at brugerne sikres indflydelse på deres liv og hverdag gennem formaliseret fællesmøde, udviklingsplanen samt gennem en daglig dialog med medarbejderne. Derudover er det tilsynets, at brugerne oplever at have indflydelse og selvbestemmelse over de ting, som er vigtige Omgangsform og sprogbrug Medarbejderne oplyser, at de har stor opmærksomhed på omgangsform og sprogbrug imellem brugerne. Generelt er der en god omgangsform og respektfuld sprogbrug. Der er således brugere, som er meget opmærksomme og omsorgsfulde overfor hinanden. Enkelte gange kan udfordringen bestå i, at brugerne er meget forskellige og har deraf forskellige måder at kommunikere på. Ifølge medarbejderne er det af stor betydning, at de bidrager med humor og sjov, når der opstår uenigheder blandt brugerne for derved at aflede uoverensstemmelserne. Medarbejderne fremhæver, at i de tilfælde hvor de må bryde i tilfælde af uoverensstemmelser eller konflikter blandt brugerne, er det af stor betydning, at det foregår på en værdig måde overfor brugerne. En måde at undgå konflikter kan være, at medarbejderne placerer brugerne, som har det svært ved hinandens selskab, langt fra hinanden i bussen, cafeen osv. En bruger fortæller, at hvis der opstår uoverensstemmelser kan de altid hente hjælp hos medarbejderne, men det forekommer meget sjældent, at de er uenige. Brugeren oplyser, at det har stor betydning, at de taler ordentligt til hinanden for at have det godt sammen. Derfor er brugeren meget opmærksom på en ordentlig omgangstone. Det er tilsynets, at brugerne generelt har en god omgangsform og sprogbrug, og at brugerne på Værkstedet Regnbuen altid kan hente hjælp hos medarbejder, hvis der opstår uoverensstemmelser Tryghed og trivsel Medarbejderne oplyser, at de gennem en struktureret hverdag med gentagelse, rutiner og genkendelighed i hverdagen får skabt rammerne for tryghed og trivsel for brugerne i hverdagen. Strukturen er meget vigtig for brugerne. Det kommer f.eks. til udtryk ved ferieperioder og temadage, hvor strukturen brydes, hvilket kan afstedkomme, at enkelte brugere reagerer med uro og utryghed. 10

12 Medarbejderne beretter, at det har stor betydning, at de har et indgående kendskab til i hvilket omfang, de enkelte brugere har behov for forberedelse til en aktivitet. Enkelte brugere vil gerne vide det flere dage før aktiviteten skal foregå, andre brugere vil gerne have det nedskrevet i en kalender og nogle brugere skal først have besked umiddelbart før aktiviteten skal foregå. Medarbejderne beretter, at de i flere tilfælde arbejder med afskærmning for de brugere, som har behov for dette. Afskærmningen kan bestå i lydvægge eller et gardin, der trækkes for for den enkelte bruger, der har behov for at undgå for mange stimuli udefra. En bruger beretter, at han godt kan lide at komme på Værkstedet Regnbuen for at arbejde, samt at der altid er andre brugere at tale med. Tilsynet vurderer, at brugerens tryghed og trivsel sikres gennem en struktureret hverdag med gentagelse og genkendelighed i hverdagens aktiviteter. Derudover sikres trivslen gennem brugerens indbyrdes relationer. 3.5 Særligt fokusområde Magtanvendelser Medarbejderne oplyser, at der ikke finder magtanvendelser sted, hvilket tilskrives medarbejdernes fokus på at trække sig i tilspidsede situationer, således at der ikke opstår konflikter. Det oplyses, at idet medarbejderne er forudsigelige og f.eks. undgår at placere enkelte brugere i nærheden af hinanden i bussen eller kantinen undgås magtanvendelser og gråzonetilfælde. Medarbejderne fortæller, at de har kendskab til procedurer og retningslinjer for magtanvendelser samt gråzonetilfælde. Der forefindes en intern procedure for opfølgning på gråzonetilfælde med drøftelse og sparring på team- og personalemøderne, hvilket har til formål at sikre en fælles refleksion og læring. Medarbejderne tilkendegiver, at drøftelserne af gråzonetilfælde fremadrettet vil foregå systematisk på teammøderne, idet der ikke længere er morgenmøder. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser samt gråzonetilfælde. Medarbejderne drøfter og sparrer om gråzonetilfælde på team- og personalemøderne. Medarbejderne har fokus på forebyggende handlemuligheder, således at magtanvendelser og gråzonetilfælde undgås, så vidt det er muligt. Tilsynet bemærker, at medarbejderne tilkendegiver, at fremadrettet vil drøftelser omkring gråzonetilfælde foregå systematisk på teammøderne Sundhed, helbred og medicinhåndtering Leder fortæller, at der er meget fokus på sund kost og maden generelt. Fx sælger de ikke længere slik og sodavand i cafeen, men derimod frugt, sunde drikke og vand. I forhold til motion så bliver der lagt motion ind i dagligdag. Ordet motion bruges helst ikke, da brugerne ikke tænder på det, men medarbejderne bruger det fx ved at skabe konkurrencer som cykle til arbejde eller cykle til Paris. Der er en bruger, som har DM, hvor det er vigtigt at understøtte og være opmærksomme på, at brugeren får den rigtige kost. Der er ligeledes en række 11

13 brugere, hvor der samarbejdes med bostedet. Eksempelvis har de pårørende på et af bostederne haft et ønske om, at datteren fik mere motion. En medarbejder fra Bo- tilbuddet hvor brugeren bor, cykler derfor med hende til og fra Værkstedet Regnbuen. Medarbejderne fortæller, at brugerne løser en række opgaver, som kræver fysisk god form det kan f.eks. være fælde, kløve og stable brænde samt levere til deres kunder. Arbejdsopgaverne styrker og stimulerer således brugernes fysiske aktivitetsniveau. En del brugere har deltaget i opgaver i forbindelse med flytninger, og de har også haft en opgave med at tømme en skole. Leder fortæller, at de administrerer pn. Medicin, som opbevares i et aflukket skab, og der signeres på et skema, når der bliver lagt medicin ind. Medarbejderne er ved at få undervisning i sondeernæring af en sygeplejerske. Der foreligger ikke dokumentation for delegering og oplæring i den forbindelse. Tilsynet forespørger til vejning, men det er botilbuddet, som har opgaven. I den faktuelle høringsproces oplyser teamleder, at der på dagen for tilsynet blev udarbejdet delegeringsskema i forhold til oplæring i sondeernæring. Tilsynet vurderer, at Værkstedet Regnbuen har fokus på, at brugerne får en sund og nærende kost. Værkstedet er ligeledes med til at motivere til fysisk aktivitet gennem forskellige aktiviteter både i forhold til konkrete arbejdsopgaver men også i et motions øjemed. Tilsynet noterer sig, at der på dagen for tilsynet blev udarbejdet delegeringsskema således, at det dokumenteres, at der er foretaget oplæring i sondeernæring, og at opgaven dermed er forsvarligt delegeret. 3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne oplever, at der er et velfungerende samarbejde, hvor man både er sig selv i de enkelte teams, men samtidig også del af hele enheden på Værkstedet Regnbuen. Der er igennem årene opnået en stor fælles faglig viden og erfaring om målgruppen. Samarbejdet kendetegnes ved en åben og anerkendende kommunikation, hvor medarbejderne er fleksible og tager hånd om hinanden. Det oplyses, at der hersker nogen frustration blandt medarbejderne, idet der er flyttet ressourcer - helt konkret 80 timer om måneden - fra værkstedet til botilbuddet, hvilket blandt andet har bevirket, at morgenmøderne på Værkstedet Regnbuen er sparet væk. Konsekvensen af dette er, ifølge medarbejderne, at den daglige samling, hvor dagen planlægges og pædagogiske tiltag/dilemmaer drøftes, ikke længere er en mulighed. En anden konsekvens af ændringen i organisationen er også, at teamlederen ikke længere er så meget i huset og dermed ikke så let tilgængelig ved tvivlsspørgsmål. Det faktum, at brugerantallet er dalende bidrager til nogen usikkerhed hos medarbejderne i forhold til stedets fremtid. Medarbejderne fortæller, at de har et fantastisk samarbejde, men at samarbejdet påvirkes af besparelser, som f.eks. gør, at medarbejderne mangler tid til at sparre og drøfte med hinanden i det daglige arbejde, hvilket mindsker medarbejderens arbejdsglæde. 12

14 Det oplyses, at der afholdes teammøde hver anden fredag, hvor alle mødes i en samlet gruppe kl Hver anden uge er medarbejderne samlet et kvarter, hvorefter de går ud i deres respektive teams. Det er tilsynets, at det interne samarbejde opleves som velfungerende, som kendetegnes ved en åben og anerkendende kommunikation, hvor medarbejderne er fleksible og tager hånd om hinanden. Tilsynet bemærker, at medarbejderne fremhæver, at samarbejdet påvirkes af besparelser, som f.eks. bevirker, at medarbejderne mangler tid til at sparre og drøfte med hinanden i det daglige arbejde, hvilket mindsker medarbejdernes arbejdsglæde Kompetenceudvikling Leder vurderer, at medarbejderne besidder de kompetencer, der er behov for i forhold målgruppens behov. Målgruppen ændrer sig, og derfor sker der en opkvalificering af medarbejderne på temadage. Ifølge leder arrangeres der hvert år to temadage, hvor der i fællesskab drøftes, hvad der er behov for fremadrettet, når det gælder medarbejderens kompetenceudvikling. Leder beretter, at det på nuværende tidspunkt vægtes at tilføre medarbejdergruppen en øget viden om autismeområdet. Det oplyses, at der afholdes MUS samtaler en gang årligt. Medarbejderne fortæller, at de generelt besidder den viden og de kompetencer, der matcher målgruppens behov. Medarbejderne tilkendegiver, at de områder hvor de ønsker flere kompetencer, er viden om autisme, demens og derudover ønsker de sig kurser i forflytningsteknikker, idet brugernes behov for denne støtte er opadgående. Det er tilsynets, at der er en sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og målgruppens behov. Tilsynet bemærker og understøtter medarbejderens ønske om at optimere faglig viden og kompetencer om autisme, demens og forflytningsteknikker i det pædagogiske arbejde Procedurer og retningslinjer Der forefindes en intern procedure for opfølgning på magtanvendelser samt gråzonetilfælde på teammøderne. Medarbejderne oplyser, at når de oplever at være i gråzonen i relation til magtanvendelser i det pædagogiske arbejde, har de tidligere talt om disse til morgenmøderne, mens de nu fremadrettet skal drøftet systematisk på teamøderne. Medarbejderne oplyser, at de har kendskab til indberetning vedrørende utilsigtede hændelser. Medarbejderne oplyser, at der forefindes en brand- og evakueringsplan på stedet, men at det er længe siden, der har været foretaget brand- og evakueringsøvelser. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser. Det er tilsynets, at medarbejderne drøfter gråzonetilfælde løbende på teammøder for derved at drage fælles læring og refleksion. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til procedurer og retningslinjer vedrørende indberetning af utilsigtede hændelser, ligesom der 13

15 er udarbejdet retningslinje vedr. PN-medicin. Det er tilsynets, at der forefindes en brand- og evakueringsplan på stedet, men at det er længe siden, der har været foretaget brand- og evakueringsøvelse, hvorfor tilsynet vil anbefale, at disse bliver foretaget med deltagelse af brugere og medarbejdere på Værkstedet Regnbuen. 14

16 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Ringsted Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 15

17 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Ringsted Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 16

18 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 17