Metode og datagrundlag. Institutionsliste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metode og datagrundlag. Institutionsliste"

Transkript

1 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Metode og datagrundlag Institutionsliste Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade Århus N Tlf Fax

2 Metode og datagrundlag 1. Populationen og dataindsamling Undersøgelsen dækker forskning og udvikling i den offentlige sektor i Danmark i 2006 og er udarbejdet i henhold til OECD s retningslinier, som de fremgår af Frascati-manualen 1. Selv om langt hovedparten af den offentlige forskning foregår på universiteterne, sygehusene og sektorforskningsinstitutionerne, forskes der også på andre videregående uddannelsesinstitutioner og institutioner, der kun har forskning som en mindre del af deres arbejde. Nogle institutioner er juridisk set selvejende el.lign., men fungerer på mange måder som statslige forskningsinstitutioner eksempelvis kan de have samme stillingsstruktur og faste aftaler om bevillinger til konkrete forskningsprojekter. Hvis disse institutioner ikke samtidig er erhvervsdrivende, er de medregnet i statistikken under betegnelsen Private ikke-erhvervsdrivende institutioner. Statistikkens indsamlingsenhed er som hovedregel den mindste administrative enhed på den enkelte institution. For universiteterne er det typisk det enkelte institut, for hospitalerne samt de større sektorforskningsinstitutioner den enkelte afdeling. Undersøgelsen er gennemført ved, at der er sendt indberetningsskemaer til den enkelte institution/ enhed med institutionens/enhedens navn og løbenummer påført. Ved institutioner med flere institutter eller afdelinger er skemaerne sendt samlet til en central kontaktperson, der efterfølgende har været ansvarlig for lokal distribuering, indsamling og efterfølgende validering. Tabel 1.1. Undersøgelsens omfang Institutioner i alt Enheder i alt Heraf med FoU Højere læreanstalter Universiteter, andre højere læreanstalter mv Sygehuse under universitetshospitalerne Højere læreanstalter i alt Offentlige forskningsinstitutioner Sektorforskningsinstitutioner Øvrige offentlige forskningsinstitutioner Offentlige forskningsinstitutioner i alt Private ikke-erhvervsdrivende institutioner I alt Udgangspunktet for undersøgelsen har været de enheder, der tidligere har været medtaget i statistikken justeret i det omfang institutioner ikke længere eksisterer, ikke er relevante for statistikken eller som er nyoprettede siden forrige undersøgelse. En liste over institutionerne for undersøgelsen til 2006-statistikken findes i dette dokument efter metodeafsnittet. De 772 enheder under Enheder i alt samt de 666 under Heraf med FoU er inklusiv 8 amts/regionsbaserede enheder, der i årene frem til næste totaltælling repræsenterer landets sygehuse uden for universitetshospitalerne. De amtsbaserede enheder repræsenterer således de sygehuse, der deltog i den seneste totaltælling, som fandt sted i 2002 (se endvidere afsnit 6 om Undersøgelsens pålidelighed). Den anvendte indsamlingsmetode medfører, at forskning udført på offentlige institutioner, der ikke tidligere har været registreret som forskningsenhed, og hvor Dansk Center for Forskningsanalyse ikke har fået 1 The Measurement of Scientific and Technological Activities. Proposed Standard Practice for Surveys of Research and Experimental Development. Frascati Manual OECD.

3 oplysninger om institutionens nye status som forskende enhed, ikke tælles med. Tilsvarende er forskning og udviklingsarbejde udført for offentlige midler af enkeltpersoner uden fast tilknytning til en registreret enhed ikke medtaget i denne statistik. For 2006 er reduktionen i antallet af forskningsenheder, der blev gennemført i 2005 på baggrund af tilbagemeldingerne i forbindelse med 2004-undersøgelsen, fastholdt. Årsagen er blandt andet flere tilfælde af sammenlægninger af eksempelvis sygehusafdelinger samt omorganiseringer på enkelte større institutioner. Desuden er der i lighed med 2005 kun sendt spørgeskemaer ud til de vigtigste enheder inden for kategorierne Øvrig sundhedsvidenskab, Museer, Biblioteker og Arkiver, Øvrige offentlige institutioner og Private ikke-erhvervsdrivende institutioner. De udeladte enheder udgøres dels af institutioner, for hvilke omfanget af FoU-aktiviteter erfaringsmæssigt er ubetydelig, bl.a. mindre museer, biblioteker og arkiver m.v. Dernæst er udeladt selvstændige centre under Danmarks Grundforskningsfond, jf. nedenstående afsnit 6 om undersøgelsens pålidelighed. 2. Undersøgelsens sektorer I OECD s Frascati-manual opdeles en nations forskning i fire hovedsektorer: Højere læreanstalter, Øvrig offentlig sektor, Privat ikke-erhvervsdrivende sektor og Erhvervsdrivende sektor, se tabel 1.2. Tabel 1.2. Forskningsstatistikkens sektorer Sektorer Dækker over: 1 Higher education sector 1.1. Højere læreanstalter 1.2. Universitetshospitaler 2 Government sector 2.1. Sektorforskningsinstitutioner 2.2. Små sygehuse og øvrige sundhedsvæsen 2.3. Museer, biblioteker og arkiver 2.4. Øvrige offentlige institutioner 3 Private Non-profit sector 3. Private ikke-erhvervsdrivende institutioner 4 Business enterprise sector 4. Erhvervsdrivende enheder Der gennemføres en selvstændig undersøgelse for erhvervslivet, der er baseret på en stikprøve blandt erhvervsvirksomheder i Danmark. Den seneste undersøgelse er fra 2006 og er offentliggjort i tabelsamlingen Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde, Forskningsstatistik Nærværende forskningsstatistik omhandler de resterende tre sektorer som defineret i OECD s Frascati Manual: Højere Læreanstalter, Offentlige forskningsinstitutioner samt Private ikke-erhvervsdrivende enheder. Sidstnævnte sektor omfatter institutioner, der formelt set er private, men som i kraft af deres erklærede nonprofit -formål opgøres som en særlig delsektor under den samlede offentlige sektors forskningsstatistik. De offentlige forskningsinstitutioner vil enkelte steder i statistikken blive opdelt i sektorforskningsinstitutioner og øvrige offentlige forskningsinstitutioner. 3. Danmark i internationalt perspektiv De indsamlede oplysninger om dansk forskning og udviklingsarbejde indberettes til OECD og til EU's statistikkontor EUROSTAT. Begge organisationer udgiver publikationer, hvori de enkelte medlemslandes data vedrørende forskning og udviklingsarbejde indgår. Dansk forskning og udviklingsarbejde sammenlignes således med andre landes forskning og udviklingsarbejde i bl.a. OECD s Main Science and Technology Indicators, der udgives halvårligt og den årlige Basic Science and Technology Statistics, der mere detaljeret beskriver forskning og udviklingsarbejde i hvert enkelt land. I europæisk sammenhæng indgår data fra forskningsstatistikken desuden i en række af EU s benchmarking projekter. 3

4 4. Tidsforløb Dansk Center for Forskningsanalyse udsendte indberetningsskemaer til institutionerne i marts Til de større institutioner blev skemaerne sendt i en samlet pakke til en central kontaktperson i administrationen således at denne person havde mulighed for at tilrettelægge den interne indsamling af data. I forbindelse hermed har institutionsledelserne ved de større institutioner bedt om at medvirke ved valideringen af de indsamlede oplysninger. En række institutioners besvarelser blev betydeligt forsinket af sommerferien. Efter udsendelse af først skriftlige og siden telefoniske rykkere modtog Dansk Center for Forskningsanalyse oplysninger fra hovedparten af institutionerne i løbet af sommeren Efter Dansk Center for Forskningsanalyse havde indtastet og valideret data, blev oplysningerne for de større institutioner med centrale kontaktpersoner returneret til institutionerne til endelig godkendelse. Godkendelsesproceduren er år efter år blevet mere omfattende, hvilket resulterer i en større dialog med respondenterne og dermed en bedre validitet af oplysningerne. 5. Indberetningsskemaerne Alle enheder modtog et sæt bestående af tre skemaer: A-skemaet, som vedrører personalet, B-skemaet, der vedrører forskningens finansiering og endelig C-skemaet, som vedrører forskningsart, fag, strategiområde og samarbejdsrelationer. A-skemaet findes i fire versioner tilrettet stillingsstrukturerne ved forskellige typer af offentlige institutioner. Desuden er der i udgaven til hospitalerne inkluderet et par spørgsmål af særlig relevans for denne sektor, særskilt finansieret af Danske Regioner. B-skemaet findes ligeledes i en særlig version til hospitalerne. Eksemplarer af indberetningsskemaerne til alle sektorer findes på Dansk Center for Forskningsanalyses hjemmeside. Personaleoplysningerne Personaleskemaerne (A-skemaet) er i princippet tilpasset den stillingsstruktur, der er på de enkelte institutioner. Der er således et skema for de højere læreanstalter, et for hospitaler og et for sektorforskning. De øvrige offentlige samt private ikke-erhvervsdrivende institutioner anvender forskellige stillingsstrukturer. Til disse institutioner er der i stedet sendt A-skemaer, hvori personalet bedes opdelt på uddannelseskategorier. Stillingsstrukturerne er imidlertid under stadig forandring, så i udformningen af A-skemaerne har der i hvert enkelt tilfælde været foretaget en afvejning af ønsket om på den ene side at kunne følge bestemte personalegrupper tilbage i tiden, samtidig med at man på den anden side har ønsket at anvende de betegnelser, der aktuelt var mest anvendt på institutionerne. I A-skemaet sondres almindeligvis mellem internt og eksternt forskningspersonale aflønnet af henholdsvis interne og eksterne midler. For en række institutioner, typisk sektorforskningsinstitutioner, har det imidlertid været vanskeligt at foretage denne sondring Derfor er disse besvarelser i statistikken vedrørende personalets aflønning blevet registreret i en ny tredje kategori, benævnt uoplyst. Udgiftsoplysningerne I udformningen af udgiftsskemaerne (B-skemaet) er der lagt vægt på, at de er bygget op, så tallene i princippet kan sammenlignes med tidligere år. Der er således ikke udformet væsentligt forskellige finansieringsskemaer, selv om de offentlige institutioner i undersøgelsen har meget forskellige regnskabssystemer. Disse forskelle skyldes blandt andet, at nogle institutioner har bevillinger som statsvirksomheder på finansloven, mens andre har tilskudsbevillinger. Det kan f.eks. gøre det vanskeligt for en række af institutionerne at opdele personalet i internt og eksternt finansieret personale, 2 ligesom nogle institutioner ikke umiddelbart har opdelt udgifterne i forskningsudgifter og andre udgifter, da forskningen kan være integreret i institutionens andre arbejdsopgaver. I tilfælde af mangelfulde oplysninger har Dansk Center for Forskningsanalyse sammenholdt de oplysninger, som institutionerne har indberettet med oplysninger fra tidligere år samt fra virksomhedsregnskaber og 2 På sigt vil en stigning i antallet af sektorforskningsinstitutioner, der omdannes til statsvirksomheder betyde, at sondringen mellem internt og eksternt aflønnet personale muligvis ikke kan fastholdes. 4

5 lignende kilder og ud fra dette estimeret en fordeling af udgifterne. Der er også i enkelte tilfælde estimeret lønsummer ud fra antallet af årsværk. Det skal bemærkes, at der i tidsserie-tabellerne er anvendt BNP-deflatorer, se Finansministeriets hjemmeside (pris- og lønforudsætninger for 2008) og for 2006 egen beregning pga. overgang til prisindeksering vha. kædede værdier. Hovedområder Der er seks faglige (videnskabelige) hovedområder 3 i undersøgelsen: naturvidenskab, teknisk videnskab, sundhedsvidenskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora inklusive pædagogik og psykologi De seks faglige hovedområder er identiske med de hovedkategorier, der er defineret i Frascati Manualen fra OECD. Baggrunden for inddelingen er UNESCO s Recommendation Concerning the International Standardization of Statistics on Science and Technology. Hele enheden dvs. alle personer og alle FoU-udgifter registreres i undersøgelsen under det hovedområde, hvor den største procentandel af årsværkene befinder sig. Det gælder i alle tabeller, bortset fra tabellerne 26 og 27, hvor udgangspunktet er de enkelte fag under de videnskabelige hovedområder. Hvert af de seks hovedområder er yderligere opdelt i en række fag i den danske undersøgelse. Fagene og fordelingen mellem grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde fremgår af skema C, der også indeholder oplysninger om formål, strategiområder og formaliserede samarbejdsrelationer. Hver enhed har mulighed for at angive op til 10 fag. Ved hvert fag angives endvidere, hvor stor en procentandel af institutionens forskningsårsværk, der er anvendt til forskningsaktivitet inden for dette fag. 6. Undersøgelsens pålidelighed En række forbehold har betydning, når forskningsstatistikkens pålidelighed skal vurderes. Den overordnede svarprocent ligger tæt på 100 procent, men på grund af kvaliteten i besvarelserne fra visse enheder har det været nødvendigt at anvende estimater. Til gengæld gennemføres der som nævnt under afsnit 1.4 en mere omfattende godkendelsesprocedure end tidligere, hvilket har bidraget til at sikre kvaliteten af data. Endvidere er der en klar tendens til, at de løbende forbedringer af vejledningsmaterialet og et øget fokus på validering har forbedret kvaliteten af data. I forhold til sygehusene omfatter den årlige undersøgelse landets universitetshospitaler, mens de øvrige sygehuse medvirker hvert femte år. De mellemliggende år estimeres der regionsbaserede værdier på baggrund af de senest indsamlede data. De øvrige sygehuse blev sidst spurgt i 2002, hvorfor Forskningsstatistikken 2002 i princippet er baseret på en totaltælling for sygehusene. Arbejdsomfanget ved at indhente fuldstændige oplysninger om samtlige sygehusafdelinger i landet gør dog, at der alligevel tages forbehold i forhold til eventuelt manglende afdelinger. Da næste totaltælling først finder sted i 2007, er 2006 det sidste såkaldte mellemliggende år, hvor de øvrige sygehuse repræsenteres af de tidligere beskrevne amtsbaserede enheder (se afsnittet om undersøgelsens population side 2). Set under et er den offentlige sektors forskningsstatistik baseret på en tilnærmelsesvis totalopgørelse. De statistiske forhold og usikkerheder, som knytter sig til udtagning af stikprøver, er således ikke aktuelle i forhold til den offentlige sektors forskningsstatistik. Et andet forhold af betydning for undersøgelsens pålidelighed er de forskellige typer af oplysninger, som statistikken bygger på. Da undersøgelsen er bygget op om den mindste administrative enhed, er besvarelserne for FoU-personale og de faglige forskningsopgørelser de mest fuldstændige og med mindst skøn i. For udgifternes vedkommende (B-skemaerne) har besvarelsesprocenten været lige så stor som for 3 På grund af den sproglige usikkerhed som knyttede sig til den i forskningsstatistikken tidligere anvendte formulering forskningsfelter, benyttes nu termen hovedområder i statistikken. 5

6 FoU-personalet, men enkelte oplysninger var i første omgang ufuldstændige. De ufuldstændige svar er imidlertid efterfølgende blevet indhentet eller estimeret. Det er sket med udgangspunkt i virksomhedsregnskaber, personaleoplysninger samt telefonisk indhentning af supplerende oplysninger. Pålideligheden for udgiftsoplysningerne må derfor også betegnes som tilfredsstillende. Et tredje forhold af betydning for undersøgelsen er den forskellige formelle status, som forskning og udviklingsarbejde nyder ved de forskellige typer af institutioner i forskningsstatistikken. Da statistikken omfatter hele den offentlige sektor er der betydelige forskelle mellem de inkluderede institutioner, både hvad angår centrale forhold som økonomisk og formel juridisk status, institutionsstørrelse og formål samt personale og stillingskategorier. Ved nogle institutioner er forskning institutionens eneste officielle formål, mens andre institutioner sondrer mellem to eller flere overordnede formelle formål som undervisning og forskning ved de højere læreranstalter eller forskning, udredning og servicering af ministerier for sektorforskningens vedkommende. Derudover inkluderer statistikken en række institutioner hvor der nok udføres forskning og udviklingsarbejde, men hvor dette ikke på samme vis er et officielt, formaliseret formål. Ved sådanne institutioner, hvor forskning og udviklingsarbejde udføres af ildsjæle, når arbejdsforholdene i øvrigt tillader det som et biprodukt til institutionens egentlige hovedformål, er opgørelserne af forskning og udviklingsarbejde selvsagt mere usikre. I den forbindelse understreges det i vejledningen til skemaerne, at egentlig fritidsforskning" ikke skal medregnes i forskningsstatistikken. I henhold til Frascati-manualen skal årsværksopgørelsen være baseret på faktisk forbrugt tid, men på en række højere læreanstalter synes denne opgørelse at bero på standardsatser. Andre lande gennemfører tidsstudier for at estimere den faktisk forbrugte tid. Hospitalernes bidrag til forskningsstatistikken vidner desuden om en lidt større usikkerhed i opgørelserne, herunder om den præcise opdeling af tidsforbruget på forskning og behandling. Tidsserier over den offentlige sektors forskning og udvikling er behæftet med yderligere usikkerhed på grund af omlægninger i indberetningerne. Mellem 1995 og 1997 og delvis 1999 gik hospitalerne væk fra at bruge standardlønsatser for FoU-personalet og dette viste sig at give et vist fald i udgifterne efter opgørelsen for Dernæst er der i mindre omfang ændret på indsamlingsproceduren og indberetningsvejledningen fra 1997 til 1999, hvilket vurderes at have rettet op på opgørelsen af udgifterne. Endelig er det Dansk Center for Forskningsanalyse s opfattelse, at institutionerne generelt er blevet bedre til at udfylde skemaerne, hvor specielt B-skema tidligere har voldt en del problemer. Dette giver selvsagt mere præcise indberetninger, hvorimod det er usikkert, om det har påvirket tallene i opad- eller nedadgående retning. Et andet forhold har været placeringen af forskningscentrene under Danmarks Grundforskningsfond. De indgik som selvstændige enheder i forskningsstatistikken for 1997 og 1999, kategoriseret under Øvrige offentlige institutioner. Centrene modtog egne indberetningsskemaer, og i 1999-statistikken foregik dataindsamlingen via Grundforskningsfondens sekretariat, hvorved svarprocenten for disse enheder blev 100 procent. Imidlertid tilkendegav en del respondenter i forbindelse med udarbejdelse af 1999-statistikken, at man fandt det uhensigtsmæssigt, at centrene blev opfattet som murstensløse enheder, idet de blev regnet som en integreret del af værtsinstitutionen og dermed også i stort omfang blev talt med i værtsinstitutionens indberetning. Dette forhold har betydet, at der kan være forekommet dobbelttællinger. Efter aftale med Grundforskningsfonden er undersøgelsen siden 2000-statistikken derfor tilrettelagt således, at centrene som udgangspunkt ikke modtager eget indberetningsskema. Derved kan der måske være enkelte center-ansatte forskere, som ikke bliver talt med. 7. Definitioner og retningslinier Undersøgelsen er tilrettelagt efter de retningslinier og definitioner, der er at finde i Frascati-Manualen fra OECD Nedenfor følger en kort gennemgang af væsentlige definitioner og begreber (jf. i øvrigt indberetningsskemaet og den tilhørende vejledning, som findes på Forskning og udviklingsarbejde (FoU) defineres som: skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund eller udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser. 6

7 FoU-begrebet omfatter både grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde: Grundforskning er originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Grundforskning kan både være»fri«forskning, hvor forskeren vælger sit emne helt uafhængigt af den finansierende myndighed, og»strategisk«forskning, hvor forskeren vælger sit emne inden for et område, som den finansierende myndighed har bestemt. Anvendt forskning er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden Den er imidlertid primært rettet mod bestemte praktiske formål. Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Sondringen mellem FoU og visse andre aktiviteter kan være vanskelig. Fælles for al FoU-virksomhed er dog, at den skal indeholde et væsentligt nyhedselement. Nedenfor er der angivet eksempler på aktiviteter, der medregnes som FoU, og eksempler på aktiviteter, der ikke medregnes som FoU, medmindre disse aktiviteter direkte er knyttet til gennemførelse af konkrete FoU-projekter. Medregnes som FoU: egne projekter, ledelse af og assistance til andres projekter, herunder vejledning af f.eks. stipendiater, forskningsadministration, f.eks. udarbejdelse af ansøgninger og kontrol med bevillinger, gæsteforskere i det omfang de rent fysisk udfører FoU-aktivitet på afdelingen/enheden egen forskningsrelateret uddannelse, samt planlægning af og deltagelse i forskningsseminarer, forskningskonferencer o. lign., større systematiske arbejder med henblik på væsentlige forberede afprøvningsmetoder og markante kvalitetsforbedringer. Medregnes ikke som FoU: fritidsforskning, dvs. forskning der hverken er bevilliget tid f.eks. i funktionsbeskrivelsen (interne midler) eller eksterne midler til. Det vil typisk være forskning, som udføres for at den enkelte forsker kan kvalificere sig selv i forhold til avancement undervisning medlemskab af forskningsråd og forskningsudvalg samt uddeling af forskningsmidler dokumentation og informationsvirksomhed samt bibliotekstjeneste af almen karakter rutinemæssig indsamling af data afprøvning og standardisering 4 (se nedenfor om klinisk afprøvning ) specialiseret medicinsk behandling udredningsarbejde rutinemæssige tests administrativt og lovmæssigt arbejde forbundet med patentansøgninger og licensaftaler indkøring af nyt apparatur kvalitetssikring/certificering/akkreditering FoU-aktiviteten opgøres dels i antal FoU-personer dels i antal FoU-årsværk. Der er tale om to måder at opgøre FoU-ressourcerne på. Opgørelsen af antal personer er en optælling af hvor mange personer, der er beskæftiget med FoU. Opgørelsen af FoU-årsværk er en opgørelse af hvor megen tid, der er brugt på FoU ved afdelingen/enheden. Kun den FoU-aktivitet, der rent fysisk er udført ved afdelingen/enheden bliver medregnet. FoU-personalet opgøres ultimo året for at undgå dobbelttælling af personer, der i løbet af undersøgelsesåret har skiftet arbejdsplads. FoU-personale opgøres i heltal. Deltidsansatte opgøres derfor som hele personer. 4 Bemærk, at visse former for klinisk afprøvning af lægemidler, vacciner eller behandlinger skal medregnes som FoU. Klinisk afprøvning inddeles i fire standardfaser. Afprøvning af lægemidler mv. i faserne 1, 2 og 3 medregnes som FoU. Kliniske afprøvninger i fase 4 kan undtagelsesvist medregnes, hvis de medfører yderligere videnskabelige eller teknologiske fremskridt. 7

8 Et FoU-årsværk defineres som en fuldtidsansat persons fulde arbejdsindsats i et år. Personalet klassificeres efter stilling og køn samt efter hvorfra aflønningen sker. Såvel opgørelsen af FoUpersonalet ultimo undersøgelsesåret som FoU-årsværk udført i løbet af året opdeles efter, hvorvidt personalet har været aflønnet af de interne midler (ordinære bevillinger/basismidler) eller via eksterne midler. FoU-personalet inddeles overordnet i to grupper: Forskere og Teknisk-administrativt personale, som derefter underopdeles. Forskere opdeles på baggrund af deres stillingskategori, og teknisk-administrativt personale efter jobfunktion. Antallet af Ph.d.-studerende i forskningsstatistikken kan ikke tages som udtryk for det samlede antal Ph.d.- studerende i Danmark. Idet der i forskningsstatistikken kun medtages Ph.d.-studerende, der ultimo året var ansat ved en offentlig dansk institution, og som udførte deres forskningsaktivitet ved den pågældende institution. Kun det tekniske og administrative personale, der direkte har medvirket i konkrete FoU-projekter medregnes som forskningspersonale. De medregnes i både FoU-personale og FoU-årsværk. Ved angivelse af FoUårsværk afspejles i hvilket omfang personalet direkte har medvirket i FoU-projekter. Direkte medvirken i FoUprojekter omfatter f.eks. laboratoriearbejde, databehandling, skrivning af forskningsrapporter og publicering af forskningsresultater. Det er et grundprincip i statistikken, at både FoU-personale og -årsværk registreres der, hvor FoU-aktiviteten er udført rent fysisk. Opgørelsen er derfor en kortlægning af FoU i Danmark og ikke dansk FoU. Det betyder for eksempel, at Ph.d.-studerende, der er indskrevet ved en højere læreanstalt, men udfører størstedelen af deres FoU ved en sygehusafdeling, kun skal tælles med som FoU-personale ved sygehusafdelingen med angivelse af det relevante FoU-årsværkstal. Har vedkommende samtidig udført en mindre del af sin forskning ved den højere læreanstalt, skal denne aktivitet dog medregnes som en andel af et FoU-årsværk ved den højere læreanstalt. Som udgangspunkt medregnes al FoU ved enheden, uanset hvorledes aflønningen er sket. Det betyder, at FoU-årsværk udført af personer ansat i erhvervslivet og udenlandske gæsteforskere med medbragt løn skal medregnes som FoU-årsværk på den pågældende læreanstalt. Udover fordeling på hovedområder, herunder fordeling på fag og på forskningsart skal enhederne fordele FoU-aktiviteten procentuelt på forskningsformål. Disse forskningsformål er samfundsmæssige områder, den pågældende FoU-aktivitet har betydning for. Klassifikationerne er bestemt af OECD. Endelig skal det angives, hvor stor en andel af FoU-aktiviteterne, der kan placeres på udvalgte strategiområder, som statens seks videnskabelige forskningsråd i det pågældende undersøgelsesår har udpeget som områder med særlig bruger-interesse, og som ikke umiddelbart kan udledes af de traditionelle klassifikationer. Disse strategiområder er langt fra udtømmende, og de aktiviteter, der falder uden for disse, skal ikke medregnes i den pågældende opgørelse. Samtidig kan der være FoU-aktiviteter, der kan placeres under flere områder. Det indebærer, at tallene for de enkelte strategiområder ikke umiddelbart kan adderes. 8. Om forskningsstatistikken Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor som præsenteres her skal ses i sammenhæng med den samlede forskningsstatistik, der består af yderligere tre publikationer: Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Offentligt forskningsbudget Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren (indtil 2003) Disse fire statistikker komplementerer hinanden, og kortlægger hver især FoU-indsatsen i Danmark ud fra forskellige vinkler og på forskellige stadier af FoU-processen, jf. tabel 1.3. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor, Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde samt Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren er alle bagudskuende, idet de er at sammenligne med FoU-regnskaber, der måler de faktiske FoU-aktiviteter i en given periode og de udgifter, der har været forbundet med de afholdte aktiviteter. 8

9 Det offentlige forskningsbudget er derimod baseret på bevillingstal og budgetter og bliver dermed fremadskuende. Det offentlige forskningsbudget viser således bevillingshavers intentioner med den enkelte FoU-bevilling, men siger ikke noget om de faktiske aktiviteter og det faktiske forbrug til FoU. Til gengæld giver det offentlige forskningsbudget et aktuelt overblik over, hvordan de offentlige FoU-bevillinger fordeles på forskningsformål, institutionstyper mv. De to statistikker Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor samt Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde kortlægger tilsammen det samlede forsknings- og udviklingsarbejde udført i Danmark. Indtil 2003 udgav Dansk Center for forskningsanalyse også en tredje statistik Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, som mere detaljeret beskrev de dele af FoU-indsatsen som findes inden for sundhedssektoren, dvs. for den offentlige sektors vedkommende hospitalerne, sundhedsvidenskabelige uddannelsesinstitutioner og sektorforskningsinstitutioner og for erhvervslivet relevante brancher fra erhvervsstatistikken, nemlig Fremstilling af farmaceutiske råvarer, Medicinalvarefabrikker og Fremstilling af medicinsk og kirurgisk udstyr. På grund af manglende finansiering er sundhedsstatistikken ikke blevet publiceret siden 2003, men data er blevet indsamlet (finansieret af Danske Regioner) og en ny bevilling fra Sundhedsministeriet har gjort det muligt at udarbejde tabelsamlingerne over sundhedssektorens FoUaktiviteter for Det bør desuden bemærkes, at de fire statistikpublikationer alle er baserede på input-siden af FoUprocessen. Det vil sige, at de måler bevillinger, udgifter og årsværk, der enten er anvendt på forskning og udviklingsarbejde (statistikkerne) eller som planlægges anvendt på FoU (budgettet). Ingen af de fire publikationer belyser således de faktiske resultater, der kommer ud af den udførte forskning. Dertil kræves en outputbaseret statistik, for eksempel i form af opgørelser over antallet af forskningspublikationer, antal ph.d.- og doktorgrader, antal udtagne patenter m.v. Ligeledes belyses FoU-indsatsens effekt ikke; her kunne mål som antal citationer, spin-offs, innovationer og bevilgede patenter komme på tale. Tabel 1.3. Oversigt over FoU-statistik for Danmark Publikation Måleparametre Udgiver Frekvens Offentligt forskningsbudget Seneste udgave vedrører år Perspektiv Input/output baseret FoU-bevillinger FM/ CFA Årligt 2007 Fremadrettet Planlagt input Erhvervslivets Forskning og udviklingsarbejde FoU-udgifter FoU-årsværk FoU-personale CFA Hvert andet år Hovedtal årligt 2005 Bagudrettet Forbrugt input Innovation i dansk erhvervsliv Udgifter til innovation CFA Hvert andet år 2004 Bagudrettet Forbrugt input IKT-statistik Udgifter til IKT-FoU CFA Hvert andet år 2005 Bagudrettet Forbrugt input Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor FoU-udgifter FoU-årsværk FoU-personale CFA Årligt 2006 Bagudrettet Forbrugt input Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren FoU-udgifter FoU-årsværk FoU-personale CFA Årligt, ingen p.t (Tabelsamling) Bagudrettet Forbrugt input Grønlandsrelateret forskning og udvikling FoU-udgifter FoU-årsværk FoU-personale CFA Hvert andet år Bagudrettet Forbrugt input Ph.d.-statistik ph.d.-grader og indskrivninger CFA Årligt, 2005/2006 (Tabelsamling) Bagudrettet Output Ph.d.-karrierestatistik ph.d.-eres karriere CFA/ Eurostat/ OECD/ UNESCO Pilot-projekt i EU med henblik på en permanent statistik (2006) Bagudrettet Output Andre output-baserede statistikker Effekt-baserede statistikker Publikationer Patentansøgninger Innovationer Citationer Patenter Spin-offs Effekter af Innovationer CFA= Dansk Center for Forskningsanalyse CFA/ OECD/ Eurostat/ Uregelmæssigt/ hvert andet år Bagudrettet Output CFA/OECD/ Eurostat Uregelmæssigt/ hvert andet år Bagudrettet Effekt af output 9

10 En komplet FoU-statistik skal således ideelt set omfatte hele forskningens fødekæde, fra bevillinger over faktiske udgifter og aktiviteter til indikatorer for forskningens og udviklingens resultater og effekter. Til dato er der imidlertid ikke udviklet danske outputbaserede statistikker, der giver et samlet og dækkende billede af FoU-aktiviteternes resultater på tværs af forskellige fag, videnskabelige hovedområder og institutionstyper. Derimod opgør Eurostat en række ouput- og effekt-baserede indikatorer, for medlemslandene fra internationale databaser over publikationer, citationer og patenter. Fremover vil Danmarks Statistik varetage arbejdet med indsamlingen af statistikker over dansk forskning og udviklingsarbejde samt innovation og ph.d.-produktion, jf. regeringens beslutning i november Forskningsstatistik og virksomhedsregnskaber Bl.a. universiteter og sektorforskningsinstitutioner udarbejder årlige virksomhedsregnskaber, hvori udgifterne til forskellige formål, herunder forskning, opgøres. Virksomhedsregnskaberne udarbejdes i henhold til overordnede retningslinjer fra Økonomistyrelsen og under hensyntagen til supplerende vejledninger, som de enkelte sektorministerier hver især har mulighed for at udarbejde. Virksomhedsregnskaberne bygger på det almindeligt udbredte princip om, at økonomiske aktiviteter, herunder udgifter til forskning, opgøres af den instans, som har haft den regnskabsmæssige kontrol med aktiviteterne og udgifterne. Forskningsstatistikken bygger i modsætning hertil på OECD s princip om, at al forskning i statistiksammenhænge skal indberettes via den institution, hvor forskningen fysisk er udført. Et eksempel på de forskellige opgørelsesmæssige konsekvenser er de sundhedsvidenskabelige fakulteters murstensløse kliniske institutter. I universiteternes virksomhedsregnskaber opgøres de kliniske institutters udgifter til forskning og udviklingsarbejde sammen med FoU-udgifterne ved universiteternes øvrige institutter. I forskningsstatistikken opgøres universiteternes midler til den kliniske forskning derimod som eksterne midler ved de enkelte hospitalsafdelinger, hvor forskningen fysisk er udført. En anden afgørende forskel er det niveau, som oplysningerne indsamles på. Mens virksomhedsregnskaberne typisk omfatter hele institutionens samlede aktiviteter, indsamles en række af oplysningerne til forskningsstatistikken ved hver enkelt mindste enhed, dvs. ved hvert enkelt universitetsinstitut, hospitals- og sektorforskningsafdeling mv. idet disse enheder i forskningsstatistikken hver især angiver hvilke fag, strategiområder mv. som enhedens forskning er udført inden for. 10

11 Indberettende institutioner til Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Institutionsliste 2006 Institutionslisten indeholder en oversigt over alle de institutioner, der har indberettet til forskningsstatistikken Nogle af disse institutioner har indberettet, at de i 2006 ikke udførte forsknings- eller udviklingsarbejde. At en institution optræder på denne liste er med andre ord ikke ensbetydende med, at institutionen er forskningsaktiv. Tal i parentes angiver antal indberettende enheder, hvor dette er større end én. Højere Læreanstalter (universiteter, universitetshospitaler og andre højere læreanstalter) Amager Hospital (12) Arkitektskolen i Aarhus CVU Fyn CVU Handelshøjskolecentret Slagelse CVU København og Nordsjælland inkl. partnerinstitutioner (12) CVU Midt-Vest CVU Nordjylland CVU ØreSund CVU Sjælland CVU Sønderjylland CVU Storkøbenhavn CVU Vest CVU Vita CVUalpha (4) CVU-Jelling CVUS-Fyn CVU-Syd Danmarks Biblioteksskole, København og Aalborg Afd. Danmarks Designskole Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse Danmarks Farmaceutiske Universitet (3) Danmarks Forvaltningshøjskole Danmarks Journalisthøjskole Danmarks Pædagogiske Universitet Danmarks Tekniske Universitet (16) Dansk Sygehus Institut Den Grafiske Højskole Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (12) Den Sociale Højskole i København Den Sociale Højskole i Odense Det Fynske Musikkonservatorium Det Jyske Musikkonservatorium Det Kgl. Danske Kunstakademi (3) Det Kgl. Danske Musikkonservatorium H:S Bispebjerg Hospital (27) H:S Center for Klinisk Uddannelse CEKU H:S Frederiksberg Hospital (12) H:S Hvidovre Hospital (21) H:S Institut for Sygdomsforebyggelse H:S Rigshospitalet (65) Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning Handelshøjskolen i Århus (6) Handelshøjskolen i København (20) Ingeniørhøjskolen i Århus Ingeniørhøjskolen i København Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum IT-Universitetet i København Jysk Center for Videregående Uddannelse KAS: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Københavns Amt Sygehus i Gentofte (16) Københavns Amt Sygehus i Glostrup (17) 11

12 Københavns Amt Sygehus i Herlev (21) Københavns Amt, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Københavns Amt, Psykiatrisk Center Ballerup Københavns Amt, Psykiatrisk Center Gentofte Københavns Amt, Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Amt, Psykoterapeutisk Center Stolpegård Københavns Amt, Retspsykiatrisk Center Københavns Universitet (42) Nordjysk Musikkonservatorium Odense Universitetshospital (38) Psykiatrisk Hospital i Århus (11) Roskilde Universitetscenter (12) Rytmisk Musikkonservatorium Sct. Hans Hospital (4) Skejby Sygehus (15) Sundheds CVU Nordjylland Syddansk Universitet (36) Vestjysk Musikkonservatorium Vitus Bering Center for videregående uddannelse Aalborg Psykiatriske Sygehus (5) Aalborg Sygehus (40) Aalborg Universitet (24) Århus Sygehus (38) Aarhus Universitet (41) Sektorforskningsinstitutioner (ifølge sektorforskningsloven 2004) Arbejdsmiljøinstituttet (2) Danmarks Fiskeriundersøgelser Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (8) Danmarks JordbrugsForskning (8) Danmarks Miljøundersøgelser (11) Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Danmarks Rumcenter Danmarks Transportforskning Forskningscenter Risø (7) Forsvarets Forskningstjeneste John F. Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik Socialforskningsinstituttet Statens Byggeforskningsinstitut Statens Institut for Folkesundhed Statens Serum Institut Øvrige offentlige forskningsinstitutioner Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Arbejdstilsynet Bangsbomuseet Beredskabsstyrelsen, Kemisk Laboratorium Biblioteksstyrelsen Bornholms Museum Center for Regional- og Turismeforskning Center for Selvmordsforskning Center for Små Handicapgrupper Center for Tilgængelighed Central Forskningsenhed for Almen Praksis (v KU) Danmarks Kunstbibliotek Danmarks Meteorologiske Institut Danmarks Nationalbank Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek Danmarks Statistik Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM) Dansk Folkemindesamling 12

13 Dansk Landbrugsmuseum Dansk Sprognævn Dansk Videnscenter for Stammen DBL - Institute for Health Research and Development Den Hirschsprungske Samling Det Administrative Bibliotek Det Danske Kunstindustrimuseum Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Det Kongelige Bibliotek Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Det Økonomiske Råd Direktoratet for Kriminalforsorgen Esbjerg Museum Forsvarsakademiet (4) Faaborg Kulturhistoriske Museer Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg Forskningsenhed for Almen Medicin (v AU) Forskningsenhed for Almen Praksis (v SDU) Forsvarsakademiet (4) Fyns Amts Tale-Høreinstitut Handicapidrættens Videnscenter Herning Museum Hjælpemiddelinstituttet Idrættens Analyseinstitut IFM - Institut for Fiskeriforvaltning og Kystsamfundsudvikling Jagt- og Skovbrugsmuseum Købstadsmuseet 'Den Gamle By' Kort- og Matrikelstyrelsen Kulturarvsstyrelsen Kulturhistorisk Museum i Randers KVINFO - Center for Information om Kvinde- og Kønsforskning Lægemiddelstyrelsen Lolland-Falsters Stiftsmuseum Museet for Holbæk og Omegn Næstved Museum Nationalmuseet Naturhistorisk Museum i Århus NORDITA - Nordisk Institut for Teoretisk Fysik Odense Bys Museer Ordrupgaard Samlingen Retspsykiatrisk klinik Rosenborgsamlingen (Danske Kongers Kronologiske Samling) Statens Arkiver Statens Museum for Kunst Statens Pædagogiske Forsøgscenter Taleinstituttet i Århus Teknologirådet Teori og Metodecentret Thorvaldsens Museum Tøjhusmuseet UNI*C Danmarks IT Center for Uddannelse og Forskning Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Vejle Kulturhistoriske Museum Viborg Stiftsmuseum Videncenter om Kommunikation og Multiple Funktionsnedsættelser hos Børn og Unge uden et Talesprog Videnscenter for Døvblevne, Døve og Hørehæmmede Videnscenter for Døvblindblevne, Institutionen for Døve Videnscenter for Døvblindfødte Videnscenter for Hjerneskade Aalborg Historiske Museum 13

14 Private ikke-erhvervsdrivende institutioner Dansk Bibelinstitut Gerontologisk Institut Institut for Transportstudier Kræftens Bekæmpelse (2) Landbrugets Rådgivningscenter Lejre Forsøgscenter Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre Steno Diabetes Center Institutioner som ikke indgår i forskningsstatistikken, da de ikke har indberettet Amternes Videncenter for Jordforurening Vikingeskibsmuseet i Roskilde 14

Metode og datagrundlag. Institutionsliste

Metode og datagrundlag. Institutionsliste Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2003 Metode og datagrundlag Institutionsliste Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Offentliggjort 27. maj 2008 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik Tabel 1. FoU-UDGIFTER

Læs mere

Metode og datagrundlag. Institutionsliste

Metode og datagrundlag. Institutionsliste Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2002 Metode og datagrundlag Institutionsliste Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Metode og datagrundlag. Institutionsliste

Metode og datagrundlag. Institutionsliste Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Metode og datagrundlag Institutionsliste Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2003

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2003 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2003 Statistikken

Læs mere

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.: 8942 2394 Fax: 8942

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Rettelser 27.06.08 (markeret med gult): S.

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000 Analyseinstitut for Forskning

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000

Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik Statistikken er udarbejdet af:

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik Statistikken er udarbejdet af: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade 4, 8200 Århus N Tlf: 8942

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2004. Revideret: den 9. februar 2007

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2004. Revideret: den 9. februar 2007 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2004 Tabelsamling Revideret: den 9. februar 2007 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2004

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2004 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2004 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2004 Statistikken

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2005. Revideret 22. august 2007

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2005. Revideret 22. august 2007 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Revideret 22. august 2007 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4

Læs mere

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk

Læs mere

Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001

Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001 Lyngby, den 30. november 2001 NS-J.Nr. 01-145 Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001 Dette notat indeholder information om følgende emner: 1. Forskningsnettets

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Rapporten er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade Århus N Tlf Fax

Rapporten er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade Århus N Tlf Fax Rapporten er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 E-mail: afsk@afsk.au.dk Publikationen kan rekvireres hos Analyseinstitut for Forskning (pris

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 1999

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 1999 Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 1999 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

En mere detaljeret gennemgang af betalingsmodellen findes i Nyhedsbrev 3, som findes på hjemmesiden: http://www.fsknet.dk/nyhedb

En mere detaljeret gennemgang af betalingsmodellen findes i Nyhedsbrev 3, som findes på hjemmesiden: http://www.fsknet.dk/nyhedb Lyngby, den 14. december 2004 NS-J.Nr. 04-163 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 11 Budget for 2005 og oversigt over samlet brugerbetaling for H2-2004 Indhold 1. Nye tjenester og services fra Forskningsnettet

Læs mere

Undersøgelser af grønlandsrelateret forskning og udviklingsarbejde 1995-2002

Undersøgelser af grønlandsrelateret forskning og udviklingsarbejde 1995-2002 Metodeafsnit Undersøgelser af grønlandsrelateret forskning og udviklingsarbejde 1995-2002 Den præsenterede statistik vedrørende grønlandsrelateret forskning og udviklingsarbejde 1995-2002 er sammenstykket

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1998

ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1998 ANALYSEINSTITUT FOR FORSKNING Forskningsstatistik 1998 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 Kontaktperson vedrørende besvarelsen: (navn) (tlf.) (fax.) (e-mail) ERHVERVSLIVETS

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies

Læs mere

Danish University Colleges. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2001 Schaumann, Bjørn Max. Publication date: 2003

Danish University Colleges. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2001 Schaumann, Bjørn Max. Publication date: 2003 Danish University Colleges Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2001 Schaumann, Bjørn Max Publication date: 2003 Link to publication Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse,

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse, Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner Tabelsamling Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Marts 2012 Carter Bloch Heidi

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Nyhedsbrev 6: Nyheder og brugerbetaling for første halvdel af 2002

Nyhedsbrev 6: Nyheder og brugerbetaling for første halvdel af 2002 Lyngby, den 28. juni 2002 NS-J.Nr. 01-148 Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 6: Nyheder og brugerbetaling for første halvdel af 2002 Dette notat indeholder information om følgende emner: 1. Forskningsnettets

Læs mere

Nyhedsbrev 9: Opgradering, oversigt over samlet brugerbetaling for H2 2003 samt budgetudsigt for 2004-2006

Nyhedsbrev 9: Opgradering, oversigt over samlet brugerbetaling for H2 2003 samt budgetudsigt for 2004-2006 Lyngby, den 24. november 2003 NS-J.Nr. 03-160 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 9: Opgradering, oversigt over samlet brugerbetaling for H2 2003 samt budgetudsigt for 2004-2006 Indhold 1. Elektronisk

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Fakta om forskning. Fakta om forskning

Fakta om forskning. Fakta om forskning Fakta om forskning Forskningsministeriet Juli 2000 Fakta om forskning Publikationen kan rekvireres gratis ved henvendelse til: Statens Information Postboks 1103 1009 København K Tlf. 3337 9228 Fax 3337

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998 Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394

Læs mere

Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Rigsarkivet

Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Rigsarkivet Cirkulæreskrivelse af 22. december 2016 Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Rigsarkivet Til alle ministerier, Denne cirkulæreskrivelse fastsætter i henhold til bekendtgørelse nr. 591 af 26.

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2003 Tabelsamling Opdateret 21. februar 2006

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2003 Tabelsamling Opdateret 21. februar 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2003 Tabelsamling Opdateret 21. februar 2006 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade

Læs mere

Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007

Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007 Lyngby, den 22. september 2007 NS-J.Nr. 07-177 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 16 Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007 Indhold 1. Opgradering af Forskningsnettet

Læs mere

Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Statens Arkiver

Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Statens Arkiver Cirkulæreskrivelse af 6. januar 2014 Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Statens Arkiver Til alle ministerier, Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen, Denne cirkulæreskrivelse

Læs mere

Forskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt

Forskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik 2005 Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskning og udviklingsarbejde indenfor informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik

Læs mere

Sundhedsforskning i Danmark

Sundhedsforskning i Danmark Sundhedsforskning i Danmark Februar 2014 Analyse lavet af tto a/s for Danske Regioner Denne analyse er lavet for at forsøge at svare på følgende spørgsmål Dansk sundhedsforskning hvordan kan det defineres?

Læs mere

Metode og datagrundlag

Metode og datagrundlag Dansk Forskning og Udviklingsarbejde indenfor Informations- og Kommunikationsteknologi, IKT - Forskningsstatistik 2005 Metode og datagrundlag 15. maj 2007 Dansk Center for Forskningsanalyse Finlandsgade

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Opgradering, reduceret budget for 2004 samt oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2004

Opgradering, reduceret budget for 2004 samt oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2004 Lyngby, den 22. juni 2004 NS-J.Nr. 04-162 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 10: Opgradering, reduceret budget for 2004 samt oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2004 Indhold 1. Nye tjenester

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007)

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) NATIONALMUSEET FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og en sektorforskningsinstitution (ABM-institution)

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Kommercialisering af Forskningsresultater

Kommercialisering af Forskningsresultater Kommercialisering af Forskningsresultater Statistik 005 Forsknings- og Innovationsstyrelsen September 00 Indhold [ Indledning 7 Sammenfatning 8 Indberettede opfindelser 0 Patentansøgninger Udstedte patenter

Læs mere

Oversigt over analoge lyd- og billedsamlinger i danske institutioner

Oversigt over analoge lyd- og billedsamlinger i danske institutioner Oversigt over analoge lyd- og billedsamlinger i danske institutioner Af Eva Fønss-Jørgensen Statsbiblioteket 21. september 2002 Kulturministeriets Udvalg om Bevaring af den Digitale Kulturarv har bedt

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1997

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1997 Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1997 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394

Læs mere

Forskning og udvikling i offentlige institutioner 2015

Forskning og udvikling i offentlige institutioner 2015 Forskning og udvikling i offentlige institutioner 2015 Besvarelse Besvarelse sker via elektronisk indberetning. Kontaktoplysninger Korrekte kontaktoplysninger er vigtige for eventuelle senere henvendelser

Læs mere

Prognose for 2006 og samlet brugerbetaling for H1-2006

Prognose for 2006 og samlet brugerbetaling for H1-2006 Lyngby, den 1. august 2006 NS-J.Nr. 06-170 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 14 Prognose for 2006 og samlet brugerbetaling for H1-2006 Indhold 1. Opgradering af Forskningsnettet 2. Ny prognose for

Læs mere

ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18

ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner

Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner Et udgangspunkt for udarbejdelse af den erhvervsstrategiske handlingsplan Region Midtjyllands megasatsning på erhverv-sundhed Arenaer for erhvervsmæssig

Læs mere

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet BEK nr 1222 af 30/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 15/00599 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om stillingsstruktur

Læs mere

Metode og datagrundlag

Metode og datagrundlag Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Metode og datagrundlag Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Notat Oversigt over fordeling af frie og strategiske midler fordelt på finanslovskonti I det følgende er de frie og de

Læs mere

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N www.forskningsanalyse.dk www.cfa.au.dk cfa@cfa.au.dk

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Foreløbigt offentligt forskningsbudget 2002 Peter S. Mortensen Carina Sponholtz Oktober 2001 Notat 2001/6 The Danish Institute for Studies in Research and Research Policy

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Udvikling i sygefravær i regionerne

Udvikling i sygefravær i regionerne Udvikling i sygefravær i regionerne 2011-2015 1 Sygefravær i regionerne 2011 til 2015 Der er nu data for det regionale sygefravær for 2015. I nedenstående tabeller er det valgt, at sammenligne regionernes

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken?

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken? Påbegyndte ph.d.-uddannelser, året 2011 Alle nyindskrivninger af ph.d.-studerende, 2011, indberettes til Danmarks Statistik. Dette gælder også studerende, der starter ph.d.-uddannelsen inden kandidatuddannelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Metode og datagrundlag

Metode og datagrundlag Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 Metode og datagrundlag Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation.

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation. Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 917 i den oprindelige publikation. Tiårsoversigt for 17 af de største forskningsbiblioteker Denne oversigt har til

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

Rettelsesblad til Nordisk FoU-Statistik for 1997 og statsbudgetanalyse 1999.

Rettelsesblad til Nordisk FoU-Statistik for 1997 og statsbudgetanalyse 1999. Rettelsesblad til Nordisk FoU-Statistik for 1997 og statsbudgetanalyse 1999. Der er beklageligvis indsneget sig en række mindre fejl i den trykte udgave af publikationen, og vi har af denne årsag, besluttet

Læs mere

Forskning og udvikling ved hospitaler 2012

Forskning og udvikling ved hospitaler 2012 Forskning og udvikling ved hospitaler 2012 Besvarelse Besvarelse sker via elektronisk indberetning eller tilsendt skema, som returneres til Danmarks Statistik. I nødstilfælde kan indberetning ske via mail

Læs mere

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Alle ph.d.-studerende, der ophører med ph.d.-uddannelsen ved den pågældende institutionen 2011 indberettes til Danmarks Statistik. Afbrydes uddannelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008 Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet.

Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning skal bl.a.: gennem egen forskning og udredning styrke grundlaget for det forskningsrådgivende

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Oversigt over hospitalsindberetninger Nedenstående 6 diagrammer viser fordelingen af bivirkningsindberetninger i hele Danmark og pr. region.

Oversigt over hospitalsindberetninger Nedenstående 6 diagrammer viser fordelingen af bivirkningsindberetninger i hele Danmark og pr. region. Lægemiddelstyrelsen FOS. februar 1 HGJ Oversigt over hospitalsindberetninger 9 Lægemiddelstyrelsen har i 9 modtaget 699 bivirkningsindberetninger fra hospitalerne. Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N. Tlf. 89422394 Fax 89422399 www.cfa.au.dk TABELSAMLING Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse DEN LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Patienters oplevelser på landets sygehuse SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 26.300 indlagte patienter 2004 TABELSAMLING ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER

Læs mere

Nyindskrevne ph.d.-studerende

Nyindskrevne ph.d.-studerende Nyindskrevne ph.d.-studerende Universiteterne indberetter alle nyindskrevne ph.d.-studerende til Danmarks Statistik. For at frembringe alle data, som indgår i indberetningen, beder universiteterne i en

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

8,0 5,7 5,0 32,5. Nøgletal om sygefravær for hovedkonti med mere end ti årsværk i 2006 Fravær som følge af egen sygdom og arbejdsskade

8,0 5,7 5,0 32,5. Nøgletal om sygefravær for hovedkonti med mere end ti årsværk i 2006 Fravær som følge af egen sygdom og arbejdsskade Nøgletal om sygefravær for hovedkonti med mere end ti årsværk i 2006 Fravær som følge af egen sygdom og arbejdsskade Hovedkonto/ virksomhed 051101 Departementet 2,9 Mænd Kvinder Begge Gennemsnitligt antal

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere