Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik"

Transkript

1 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik

2 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade 4, 8200 Århus N Tlf: Fax: Publikationen er tilgængelig på Tryk: CS Grafisk A/S Oplag: 750 stk. ISBN:

3 Ph.d.er i tal - Forskeruddannelsesstatistik Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet, Finlandsgade 4, 8200 Århus N

4 2 Forord Med denne publikation offentliggør Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) for første gang en egentligt statistik over omfanget af ph.d.-studerende og ph.d.- tildelte grader. Statistikken er baseret på oplysninger fra ph.d.-registret og de seneste indberetninger omfatter året Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse på opdrag fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Statistikken er baseret på indberetninger i form af totaltællinger fra 15 institutioner. CFA vil gerne hermed benytte lejligheden til at takke de indberettende institutioner for deres bidrag til statistikken. Karen Siune Centerleder Juli 2007 Indholdsfortegnelse Metode Indskrivning Tildeling af grad Fra kandidat til ph.d Efter ph.d Finansiering Nordiske tal Læs mere på CFA s hjemmeside: Her findes blandt andet en komplet tabelsamling samt indberetningsskemaer. Note: Overskrift i figur 18 revideret

5 Metode Statistikken er baseret på oplysninger fra ph.d.- registret, der i princippet indeholder oplysninger om alle der siden ph.d.-uddannelsens oprettelse i starten af halvfemserne er blevet indskrevet ved en af de godkendte institutioner. Registret opdateres en gang årligt, og de seneste indberetninger omfatter året Indberetningerne er totaltællinger og omfattede i institutioner, hvoraf de 12 hørte under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, mens de resterende tre hørte under Kulturministeriet. Derudover har det siden 2004 været muligt at blive indskrevet på forskeruddannelsen på Kunstakademiets Konservatorskole. Der er dog tale om et begrænset antal indskrivninger, der af administrative årsager først vil indgå i ph.d.-statistikken for For samtlige institutioner gælder det, at indberetningen som minimum sker på fakultetsniveau enten via kontaktpersoner på de enkelte fakulteter eller gennem en centralt placeret kontaktperson. Alle kontaktpersoner er udpeget af de indberettende institutioner. Indberetningerne til ph.d.-registret har siden 2005 kunnet foregå elektronisk i henhold til udarbejdede indberetningsskemaer. Det er dog primært de større institutioner, der anvender denne model. Oplysninger om nyindskrivninger og tildelte grader er siden 2005 som udgangspunkt sendt til godkendelse hos kontaktpersonerne inden publicering. Bemærkninger Det skal bemærkes, at der i statistikken arbejdes med hele kalenderår. Endvidere er alder og tid angivet som gennemsnit frem for medianværdier. I den forbindelse kan det oplyses, at der for de aktuelle beregninger generelt kun er minimale forskelle på de to værdier. Endelig er udgangspunktet, at tidsserierne går fra Det har dog i forbindelse med sammenligninger med eksterne statistikker været nødvendig at afgrænse perioden til Figur 12 er undtagelsesvis baseret på 2004 tal grundet mangelfulde indberetninger af relevante data for 2005 og

6 4 Figur 1: Nyindskrivninger fordelt på køn, Antal personer Kilde: Tabel 1. Mænd Kvinder

7 Figur 2. Nyindskrivninger fordelt på hovedområde og køn, Antal personer Nat. vidensk. Tek. vidensk. Sund. vidensk. Jord.- og vet. vidensk. Samf. vidensk. Humaniora Antallet af nyindskrivninger per år steg i perioden fra 1137 til 1507, hvilket svarer til en stigning på 33 procent. Det fremgår af figur 1, hvor af det også ses, at denne stigning dækker over et samlet fald i nyindskrivninger i perioden på 13 procent. Antallet af nyindskrivninger har været stigende siden 2003 og steg blandt andet med godt syv procent fra 2005 til Kvindernes andel af nyindskrivninger er samlet steget fra 38 procent i 1996 til en andel på 47 procent i Figur 2 viser fordelingen af nyindskrivninger fordelt på køn og videnskabeligt hovedområde i Af figuren fremgår det, at det sundhedsvidenskabelige område var det største område for nyindskrivninger. Kvindernes andel af de nystartede ph.d.-studerende var størst ved sundhedsvidenskab og jordbrugs- og veterinærvidenskab, hvor godt 60 procent af de nyindskrevne ph.d.er var kvinder Kilde: Tabel 2. Kvinder Mænd 5

8 6 Figur 3: Nyindskrivninger fordelt på våde og tørre videnskaber, Antal personer Kilde: Tabel 3. Tørre videnskaber Våde videnskaber

9 Figur 4: Nyindskrivninger fordelt på indskrivningsinstitutioner, Antal personer KU AU SDU RUC AAU DTU KVL DFU HHK HHA KAA DPU AAA ITU DB Mænd Kvinder Figur 3 viser udviklingen i nyindskrivninger fordelt på våde og tørre videnskaber i perioden Som det fremgår af figuren udgjorde de våde videnskaber langt den største del af de nyindskrevne ph.d.-studerende i hele perioden en andel der har været stigende siden I 2006 udgjorde de våde videnskaber således 76 procent af nyindskrivningerne, mens andelen i 2002 var 67 procent. Af tallene i figur 3 fremgår det da også, at nyindskrivningerne for de våde videnskaber steg med 51 procent fra 2002 til 2006, mens nyindskrivningerne for de tørre videnskaber faldt med knap seks procent. Figur 4 viser antal nyindskrivninger fordelt på indskrivningsinstitution og køn i KU, AU og DTU var de tre institutioner, der havde flest antal nyindskrivninger. Kvinderne udgjorde den største gruppe på otte ud af de i alt 15 indskrivningsinstitutioner Kilde: Tabel 4. 7

10 8 Figur 5: Tildelte grader fordelt på køn, Antal personer Kilde: Tabel 5. Mænd Kvinder

11 Figur 6: Tildelte grader fordelt på hovedområde og køn, Antal personer Nat. videnskab Tek. videnskab Sund. videnskab Jord. og vet. videnskab Sam. videnskab Humaniora Figur 5 viser udviklingen i tildelte grader fordelt på køn i perioden Som det fremgår, har flest mænd fået tildelt en ph.d.-grad i perioden, hvilket naturligt hænger sammen med, at flest mænd blev indskrevet. Kvindernes andel af de tildelte grader steg i overensstemmelse med andelen af nyindskrivninger samlet set i perioden. Figur 6 viser fordelingen af tildelte grader i 2006 på hovedområder og køn. Sammenlignet med nyindskrivningerne de senere år, er der ikke de store overraskelser. Sundhedsvidenskaben var således også ved tildeling af grader det største område efterfulgt af hovedområderne teknisk videnskab og naturvidenskab. Det skal bemærkes, at det ikke umiddelbart er muligt at aflæse udviklingen for nyindskrivningerne et givent år i et bestemt udskrivningsår. Som det fremgår af figur 8 (side 11) fordeler de ph.d.er, der blev færdige i 2006 sig eksempelvis på mere end 10 indskrivningsår. Kilde: Tabel Kvinder Mænd I alt 9

12 10 Figur 7: Personer som per havde opnået en ph.d.-grad fordelt på indskrivningsår og køn. Procent af antal nyindskrivninger per indskrivningsår 90% 81% 81% 81% 81% 80% 81% 78% 80% 76% 71% 70% 68% 69% 70% 60% 50% 50% 60% 56% 40% 30% 29% 27% 23% 20% 10 % 0% 6% 5% 6% 2% 3% 3% 0% 1% 1% 1% 2% 1% 0% 1% 1% Kvinder Mænd I alt Kilde: Tabel 7.

13 Figur 8: Tildelte grader fordelt på indskrivningsår og køn, Procent % 1% 1% 1% 1% 1% 2% 2% 2% 6% % 9% 4% % 6% 1% % 1% 0% % 1% 1% % 1% Kilde: Tabel 8. 14% 18% 18% 23% 28% 35% 39% 39% 37% 0% 10% 20% 30% 40% Kvinder Mænd I alt Hvert år er der et mindre antal personer, der får tildelt en ph.d.-grad uden forudgående indskrivning på et egentligt forskeruddannelsesforløb. Som det fremgår af figur 7 drejede det sig i 2006 om en procent af det samlede antal tildelte grader. Oversat til personer svarer det til, at i alt otte personer fik tildelt graden samme år, som de indleverede deres afhandling. Generelt var der i perioden kun ringe forskel på, hvor stor en andel af de indskrevne kvinder og mænd, der fuldfører deres forskeruddannelse. Af figur 7 fremgår det, at 81 procent af både mænd og kvinder indskrevet i 1996, havde opnået en grad per Som anført tidligere repræsenterer et års tildeling af grader en længere årrække af nyindskrivninger. Af figur 8 fremgår det eksempelvis, at de grader, som blev tildelt i 2006, blev tildelt personer indskrevet i perioden I alt var 39 procent af de 916 personer, der fik tildelt en grad i 2006 indskrevet i Det fremgår af endvidere af figuren, at 88 procent af mændene blev indskrevet i perioden mod 79 procent af kvinderne. 11

14 Figur 9: Gennemsnitlig periode fra indskrivningsdato til dato for tildeling af grad fordelt på køn, Antal år 4,6 4,5 12 4,4 4,3 4,2 4,1 4,0 3,9 3,8 3,7 3, Kvinder Mænd I alt Kilde: Tabel 9.

15 Figur 10: Gennemsnitlig periode fra indskrivningsdato til dato for tildeling af grad fordelt på hovedområde og køn Antal år Nat. videnskab Tek. videnskab Sund. videnskab Jord. og vet. videnskab Sam. videnskab Humaniora Kilde: Tabel 10. 4,0 3,8 3,8 4,2 4,1 4,0 4,2 4,2 4,1 4,3 4,3 4,2 4,0 4,3 4,6 4,6 5,0 5,0 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 kvinder Mænd I alt Som det fremgår af figur 9 var perioden fra indskrivningsdatoen til datoen for tildeling af ph.d.- graden i gennemsnit fire måneder længere for de ph.d.er, der blev færdige i 2006 end tilfældet var i I 2006 var der således i gennemsnit gået 4,2 år siden de færdige ph.d.er blev indskrevet. Stigningen skyldes først og fremmest, at kvindernes gennemsnit i perioden steg med seks måneder, mens mændenes gennemsnitstid kun steg med godt en måned. Det skal bemærkes, at der i beregningerne ikke er taget højde for eventuelle orlovs-, barsels- eller sygdomsperioder, hvorfor en mulig forklaring kan ligge i disse forhold. En anden mulig forklaring kan være indførelsen af 4+4 ordningen, hvor man kort fortalt flytter et år fra kandidatuddannelsen over på ph.d.- uddannelsen. Denne ordning er især udbredt på de naturvidenskabelige fakulteter, men som det fremgår af den bagvedliggende tabel, var der tale om en generel stigning for alle hovedområderne. Figur 10 viser den gennemsnitlige periode fra indskrivningsdato til dato for tildeling af grad for de i 2006 færdiguddannede ph.d.er fordelt på hovedområder. 13

16 Figur 11: Andel af nyindskrivninger fra anden uddannelsesinstitution fordelt på hovedområder, Procent af samlede nyindskrivninger for institutioner under pågældende hovedområde 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 14 0% Kilde: Tabel 11. Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- og Veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora

17 Figur 12: Antal nyindskrivninger fra anden uddannelsesinstitution end indskrivningsinstitutionen, Procent KU AU SDU RUC AAU DTU KVL DFU HHK HHÅ KAA DPU AAA DB 0% 0% 0% 13% 19% 21% 27% 28% 25% 38% 42% 47% 51% 77% Figur 11 illustrerer andelen af nyindskrevne ph.d.er, der ikke har deres uddannelsesmæssige baggrund fra indskrivningsinstitutionen. Af figuren fremgår det blandt andet, at der er tale om relative store udsving inden for alle hovedområderne. Generelt har andelen dog været faldende siden Det kraftige fald fra 2005 til 2006 skyldes dog først og fremmest mangelfulde indberetninger netop på dette område i I figur 12 er andelen af udefra kommende kandidater vist som andel af det samlede optag på de enkelte indskrivningsinstitutioner. DPU havde den højeste andel nyindskrivninger af kandidater fra andre uddannelsesinstitutioner. Med et optag på kun 13 studerende i 2004, er tallet for DPU dog relativt følsomt overfor ændringer på individniveau. Af de fem største institutioner målt på nyindskrivninger i 2004, havde SDU den største andel af nystartede ph.d.- studerende med en anden uddannelsesmæssig baggrund end institutionens egne. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Tabel

18 16 Figur 13: Nyindskrivninger set i forhold til kandidatproduktion fordelt på hovedområder, Procent 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Tabel 13. Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- og Veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora

19 Figur 14: Nyindskrivningerne som andel af indskrivningsinstitutionernes egen kandidatproduktion, Procent KU AU SDU RUC AAU DTU KVL SDU HHK HHA KAA DPU AAA DB ITU 3% 2% 4% 6% 6% 6% 5% 8% 14% 13% 15% 14% 24% 25% 31% Både figur 13 og 14 viser forholdet mellem nyindskrevne ph.d.-studerende og antal nyuddannede kandidater. Det skal i den forbindelse understreges, at tallene ikke er udtryk for andelen af kandidater, der gik direkte fra deres kandidatuddannelse til en forskeruddannelse. En analyse af datamaterialet viser således, at et givent års nyindskrevne ph.d.- studerende hentes fra et større antal kandidatår. Figurerne skal derfor først og fremmest ses som en illustration af graden af rekruttering og rekrutteringspotentialet dels inden for hovedområderne (figur 13) og dels for de enkelte indskrivningsinstitutioner (figur 14). For selvom en del ikke har fået deres adgangsgivende uddannelse på indskrivningsinstitutionen, viser tallene bag figur 11 og 12 dog, at hovedparten af de ph.d.-studerende stadigvæk rekrutteres blandt indskrivningsinstitutionernes egne kandidater. Foreløbige beregninger viser endvidere, at ph.d.er, der indskrives på 4+4 ordningen oftere kommer fra indskrivnings-institutionens selv end tilfældet er for den traditionelle 5+3 ordning, hvor rekrutteringen sker blandt de færdiguddannede kandidater. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kilde: Tabel

20 18 Figur 15: Gennemsnitlig alder ved indskrivning og tildeling af grad, Antal år 36 35,2 34, ,6 34,6 34,7 34,6 34,4 34,4 34,4 34,7 34, ,9 30,1 30,9 31,2 31,0 30,9 30,8 30,8 30,5 30,9 30, Gns. alder ved indskrivning Gns. alder ved tildeling af grad Kilde: Tabel 15.

21 Figur 16: Gennemsnitlig alder for nyindskrevne ph.d.-studerende og færdige ph.d.er fordelt på hovedområde og køn, Antal år Nat. videnskab Tek. videnskab Sund. videnskab Jord. og vet. videnskab Sam. videnskab Humaniora 27,8 27,7 30,0 31,6 31,9 31,9 32,6 35,0 35,4 36,8 36,7 38,4 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 Gns. alder ved indskrivning Gns. alder ved t ildeling af grad Figur 15 viser udviklingen i den gennemsnitlige alder for de der henholdsvis blev indskrevet og fik tildelt deres grad i årene fra 1996 til Alderen for de nye studerende faldt i perioden med 0,3 år svarende til fire måneder. Dette fald dækker dog over en noget ustabil udvikling - eksempelvis lå gennemsnitsalderen for nyindskrevne i 2005 på niveau med Samme ustabilitet gør sig også gældende blandt de færdige ph.d.er. Samlet set steg den gennemsnitlige alder dog med 3 måneder fra 1996 til 2006 og den gennemsnitlige alder for nyuddannede ph.d.er har været stigende siden Af figur 16 fremgår, at den laveste gennemsnitlige alder ved studiestart i 2006 havde de nystartede ph.d.-studerende inden for det teknisk videnskabelige hovedområde. I den modsatte ende lå de nystartede ph.d.-studerende på humaniora med en gennemsnitlig alder ved studiestart på over 35 år. Et lignende billede tegner sig, når det gælder gennemsnitsalderen for de, som fik tildelt deres grad i Her toppede humaniora listen med en gennemsnitsalder på over 38 år, mens de naturvidenskabelige ph.d.er i gennemsnit var landets yngste nyuddannede i Kilde: Tabel

22 Figur 17: Antal personer, der fik tildelt en grad i årene og som ikke var bosiddende i Danmark per Procent af tildelte grader 14 % % 10 % 8% 9% 9% 8% 8% 7% 7% 8% 11% 10 % 11% 11% 10 % 9% 9% 7% 9% 9% 8% 7% 11% 9% 9% 9% 8% 7% 6% 6% 5% 5% 5% 5% 4% 2% 0% Kvinder Mænd I alt Kilde: Tabel 17.

23 Figur 18: Personer, der fik tildelt en ph.d.-grad i perioden , og som ikke boede i landet pr Procent af tildelte grader. Nat. videnskab Tek. videnskab Sund. videnskab Jord. og vet. videnskab Sam. videnskab Humaniora Kilde: Tabel 18 I alt 4% 4% 6% 7% 8% 11% 15% 0% 5% 10% 15% 20% Hvert år rejser en del af de færdiguddannede ph.d.er til udlandet for en kortere eller længere periode. Det drejer sig både om personer født i Danmark og om personer født uden for Danmark. Af det samlede antal udrejste ph.d.er, som fik tildelt graden i 1996, udgjorde de danskfødte 77 procent. I 2005 lå denne andel på 62 procent. Faldet kan dog sandsynligvis tilskrives, at danskfødte ph.d.er venter lidt længere med at rejse ud end ph.d.er født i udlandet. Af figur 17 fremgår det, at andelen af udrejste per årgang fra 1996 til 2003 lå på 8-10 procent. Flere mænd end kvinder rejste ud af landet i perioden, hvilket kan hænge sammen med at flere mænd med udenlandsk baggrund blev indskrevet i samme periode. Da der ofte går 1-2 år inden ph.d.erne første gang rejser ud, synes det naturligt, at antallet af udrejste i 2004 og 2005 var lidt lavere end årene før. Figur 18 viser andelen af de, der fik tildelt en grad i perioden per hovedområde, som efterfølgende flyttede fra Danmark. Af figuren fremgår det, at 15 procent af de naturvidenskabelige ph.d.er forlod landet efter endt uddannelse, mens den tilsvarende andel for sundhedsvidenskab og humaniora var lige under fire procent." 21

24 22 Figur 19: Finansiering af nyindskrevne ph.d.-studerende fordelt på finansieringskilder, 2003, 2004 og Procent 40% 37% Figur 20: Finansiering af nyindskrevne ph.d.-studerende fordelt på finansieringsform, 2003, 2004 og Procent 40% 37% 35% 32% 32% 35% 32% 33% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 7% 18% Kilde: Tabel % 6% 21% 21% 20% 1% 1% 27% 5% 6% 15% 11% 11% 9% Interne Forskningsråd Øvrige offentlige kilder Private virksomheder, organisationer el. lign. EU Studerendes private midler Andre kilder 0% 9% 30% 27% 27% 26% 25% 20% 17% 16% 15% 13% 13% 12% 11% 10% 9% 9% 6% 6% 5% 4% 4% 0% Interne Ekstern bevilling Blandet finansiering Erhvervs phd Studerendes private midler Uoplyst Kilde: Tabel 20.

25 Fælles for figur 19 og 20 er, at de illustrerer den planlagte finansiering af studieforløbet for de nyindskrevne ph.d.-studerende i perioden Figur 19 viser den planlagte finansiering fordelt på forskellige kildetyper og det fremgår blandt andet, at den største finansieringskilde i 2003 og 2004 var institutionernes interne midler. For 2005 er billedet lidt anderledes, hvor kategorien Andre kilder med en andel 35 procent lå syv procentpoint over de interne midler. Denne ændring kan i et vist omfang tilskrives en ændret indberetningsstruktur, der blandt andet omfattede en ændring af kildeinddelingen. Det synes derfor sandsynligt, at institutionerne også i 2005 planlagde at finansiere de fleste ph.d.er via institutionernes interne midler. I 2004 og 2005 var der 9 procent, der forventede selv at finansiere deres studie. midler, mens forventningerne i 2005 var, at flest skulle finansieres via eksterne midler. Noget af forklaringen på dette skifte ligger sandsynligvis i den tidligere anførte ændring i indberetningsstrukturen. Andelen finansieret gennem erhvervs-ph.d.-ordningen lå i 2003 og 2004 på fire procent, mens tallet for 2005 steget til 6 procent. De indberettede tal for 2003 og 2004 er en smule lavere i forhold til beregninger baseret på tal fra Videnskabsministeriet. Disse beregninger viser, at cirka fem procent af de nyindskrevne ph.d.er i de to år, blev indskrevet som erhvervs-ph.d.er. I figur 20 inddeles den planlagte finansiering efter finansieringsform. For kategorierne intern og ekstern finansiering gælder det, at der som udgangspunkt er tale om uddannelsesforløb, der forventes udelukkende at blive finansieret af henholdsvis interne eller eksterne midler. I 2003 og 2004 var forventningen, at flest skulle finansieres via interne 23

26 24 Figur 21: Tildelte grader per million indbyggere, sammenligning med de øvrige nordiske lande, Antal personer Sweden Finland Denmark Norway Iceland Denmark Finland Iceland Norway Sweden Kilde: Tabel 21.

27 Figur 22: Hovedområder som andel af samlede antal tildelte grader i Danmark og de øvrige nordiske lande, Procent Nat. videnskab 22% 19% Figur 21 viser en sammenligning af antallet af tildelte grader per million indbyggere i de fem nordiske lande for årene 1996 til Som det fremgår af figuren havde Sverige den højeste andel, mens Island havde den laveste i hele perioden. Danmark lå i hele perioden midt i feltet. Tek. videnskab Sund. videnskab Jord. og vet. videnskab Sam. videnskab 4% 7% 12% 16% 20% 20% 29% 28% I figur 22 sammenlignes antal tildelte grader i Danmark på hovedområder med de øvrige nordiske lande for Af figuren fremgår det, at de sundhedsvidenskabelige ph.d.er både i Danmark og i de øvrige nordiske udgjorde den største gruppe af nyuddannede ph.d.er. Danmark uddannede relativt flest ph.d.er inden for humaniora og jordbrugs- og veterinærvidenskab. De samfunds- og naturvidenskabelige ph.d.er udgjorde i 2005 en mindre andel set i forhold til de øvrige nordiske lande. Humaniora 9% 15% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Kilde: Tabel 22. Danmark Øvrige Nordiske Lande 25

28 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik er en opgørelse over omfanget af ph.d.-studerende og ph.d.-tildelte grader. Statistikken viser bl.a.: Antallet af nyindskrivninger på ph.d.-studiet er steget med 19 procent siden Godt 60 procent af de nystartede ph.d.-studerende indenfor både sundhedsvidenskab samt jordbrugs- og veterinærvidenskab var i 2006 kvinder. Det sundhedsvidenskabelige hovedområde har i hele perioden været det største område målt i forhold til nyindskrivninger. I 2006 blev næsten hver tredje nystartet ph.d.-studerende således indskrevet indenfor det sundhedsvidenskabelige område. I 1996 var den gennemsnitlige alder for nystartede ph.d.-studerende knap 31 år. Den tilsvarende alder i 2006 var 30 år og 8 måneder. Den tilsvarende alder for mænd var i hele perioden 1-2 år lavere end kvindernes. 4 ud af 5 af de personer, der i 1996 blev indskrevet som ph.d.-studerende, havde 10 år senere opnået en ph.d.-grad. Læs mere i denne publikation og på vores hjemmeside: Dansk Center for Forskningsanalyse Finlandsgade 4, DK-8200 Århus N.

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N www.forskningsanalyse.dk www.cfa.au.dk cfa@cfa.au.dk

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2003

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2003 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2003 Statistikken

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik Statistikken er udarbejdet af:

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik Statistikken er udarbejdet af: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade 4, 8200 Århus N Tlf: 8942

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Rettelser 27.06.08 (markeret med gult): S.

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2004

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2004 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2004 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2004 Statistikken

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.: 8942 2394 Fax: 8942

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2005 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af forskningen og udviklingen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Forskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt

Forskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik 2005 Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskning og udviklingsarbejde indenfor informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Parallelsproglighed på danske universiteter: en statusrapport Anna Kristina Hultgren

Parallelsproglighed på danske universiteter: en statusrapport Anna Kristina Hultgren Parallelsproglighed på danske universiteter: en statusrapport 2013 Anna Kristina Hultgren Københavnerstudier i Tosprogethed Studier i Parallelsproglighed, bind C5 Københavns Universitet Humanistisk Fakultet

Læs mere

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt Sekretariatet Bilag: Udenlandske studerende på danske uddannelser Den 6. juni 2012 Dok.nr. bba/sel Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle område 2000 2001

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel

Læs mere

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Alle ph.d.-studerende, der ophører med ph.d.-uddannelsen ved den pågældende institutionen 2011 indberettes til Danmarks Statistik. Afbrydes uddannelsen

Læs mere

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken?

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken? Påbegyndte ph.d.-uddannelser, året 2011 Alle nyindskrivninger af ph.d.-studerende, 2011, indberettes til Danmarks Statistik. Dette gælder også studerende, der starter ph.d.-uddannelsen inden kandidatuddannelsen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 16. marts 2015 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

UNIVERSITETSUDDANNELSER

UNIVERSITETSUDDANNELSER UNIVERSITETSUDDANNELSER STATUS PÅ NØGLETAL December 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD. 3 FORORD. 3 KAPITEL 1 INDLEDNING OG RESUME. 4 1.1 RESUME 4 1.2 OVERBLIK OVER AKTUELLE BESTANDSTAL MED VIDERE. 5 1.3

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Offentliggjort 27. maj 2008 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik Tabel 1. FoU-UDGIFTER

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2001 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Notat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale

Notat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale Notat Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale (FI) har fået foretaget en særkørsel på Danmarks Statistiks registerbaserede iværksætterdatabase,

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Forskningsstatistik med fokus på køn

Forskningsstatistik med fokus på køn Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 89 42 23 94 Fax: 89 42 23 99 afsk@afsk.au.dk www.afsk.au.dk Forskningsstatistik 1967 1997 med fokus på køn Karen Siune Jacob Jensen Notat

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Nyindskrevne ph.d.-studerende

Nyindskrevne ph.d.-studerende Nyindskrevne ph.d.-studerende Universiteterne indberetter alle nyindskrevne ph.d.-studerende til Danmarks Statistik. For at frembringe alle data, som indgår i indberetningen, beder universiteterne i en

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Statistik Rapport for 2005

Statistik Rapport for 2005 Statistik Rapport for Udarbejdet af Mikkel Petersen April Indholdsfortegnelse Forord Karakteristika ved BA optag sommer.. Karakteristika ved BA optag vinter.. Karakteristika ved kandidat-optaget sommeren...

Læs mere

Personaleomsætning september

Personaleomsætning september Personaleomsætning september 2015-2016 Personaleomsætningsstatistikken findes i to udgaver. Den ene er tilgængelig for alle på KRLs hjemmeside, den anden er kun tilgængelig for kommuner og regioner med

Læs mere

Direkte finansiering af dansk forskning

Direkte finansiering af dansk forskning Direkte finansiering af dansk forskning 2 3 Indhold Forord Forord 3 Offentlig investering i forskning balancen mellem direkte og konkurrenceudsatte forskningsmidler 4 International sammenligning: Direkte

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007 Indledende bemærkninger: Det statistiske beredskab 2007 omfatter de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Tillæg til. Årsrapport Tillæg til Årsrapport side 1

Tillæg til. Årsrapport Tillæg til Årsrapport side 1 Tillæg til Årsrapport 2003 Tillæg til Årsrapport 2003 - side 1 Forskning Tabel 1 Forskningsudgifter og forskningsårsværk Tabel 2 Videnskabelige publikationer Forskeruddannelse Tabel 3 Aktivitetstal for

Læs mere

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 Juli 2010 Kristian Grundvad Kvist Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 1999 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere 1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2016 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2013 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet.

Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning skal bl.a.: gennem egen forskning og udredning styrke grundlaget for det forskningsrådgivende

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende... 3 Nøgletal

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning FFL2002s bevillinger og budgetoverslag for forskning og udvikling 2002-05 Peter S. Mortensen Carina Sponholtz Notat 2001/7 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere