ER FAKTISK EN GAVE...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ER FAKTISK EN GAVE..."

Transkript

1 ER FAKTISK EN GAVE... ATTRACTOR er en konsulent- og uddannelsesvirksomhed, der arbejder på basis af systemisk tænkning i dag ejet af Rambøll Management Consulting. Vores kerneområder er udvikling af individuelle og kollektive kompetencer i grupper, organisationer og bydele. Her arbejder vi f.eks. med lederudvikling og lederuddannelse, coaching, kommunikation, proceskonsulentuddannelser, projektledelse, teamorganisering og sammenlægninger samt strategi og forandringsprocesser med evaluering inden for alle områderne. Ud fra en overbevisning om, at indsatsen skal give vores kunder værdi, som rækker ud over det pligtorienterede og traditionelle, udfører ATTRACTOR evalueringer, dokumentation og anerkendende effektmålinger på højt fagligt niveau. Vi arbejder her målrettet på, at evalueringen skaber ny viden og sikrer personlig og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til det tema, der er i fokus. Evaluering, dokumentation og anerken dende effektmålinger er redskaber til bl.a. kvalitetsudvikling, og når de tages i brug på den rette måde, forøger det effekten og udbyttet af de forløb m.v., der evalueres, markant. Ligeledes kan evaluering, dokumentation og anerkendende effektmålinger anvendes som redskaber til udvikling, så der hos f.eks. både ledere og medarbejdere skabes ny bevidsthed om ledelse, sprog om ledelse og adfærd, der skaber ønsket ledelse og organisationsformer. Evaluering er faktisk en gave Vi har erfaring for, at selv erfarne undervisere eller udviklingskonsulenter først og fremmest tænker på evaluering som et nødvendigt onde: Noget, man skal, fordi det er et krav eller en pligt! Den tænkemåde ønsker vi at gøre op med. Det er vores påstand, at der er mange gode grunde til snarere at opfatte evaluering som en gave et bidrag til øgning af kvaliteten af processer, forløb og projekter. Inddragelse af evaluering som en integreret del af et undervisningsprogram eller procesdesign kan for det første styrke ens professionelle troværdighed over for opdragsgiveren. Man demonstrerer sin overbevisning om, at det arbejde, man sætter i gang, vil få effekt. Man tager sig selv alvorligt. For det andet har man efter evalueringen hjulpet kursister, elever eller studerende endnu bedre, fordi det nu er dokumenteret, hvilke forskelle, bevægelser eller hvilken udvikling forløbet har afstedkommet - og denne dokumentation kan de nu bruge til at fortælle deres omverden nye historier om sig selv. For det tredje bidrager det at evaluere til at målrette indsatsen (det at måle målretter og påvirker - det er en intervention i sig selv) - og for det fjerde kan evalueringer, alt efter hvordan man vælger at tilrettelægge dem, skabe øget bevidsthed hos kursister, elever eller studerende om, hvad der gør det muligt for dem at udvikle sig. Evaluering kan med andre ord i sig selv skabe læring, hvis den tilrettelægges som en refleksionsskabende proces, der er med til at øge bevidstgørelsen om egen læring. Evaluering er på den måde ikke et ligegyldigt appendiks til læreprocessen. Netop fordi udbyttet (effekten) af læring i megen uddannelsesaktivitet ofte

2 NR. 4 JANUAR 09 Eva Damsgaard Stilling: Organisations- og ledelseskonsulent, områdeansvarlig for evaluering i ATTRACTOR Mange steder er evaluering ritualer, som gennemføres, fordi sådan plejer man at gøre. Men hvis vi ønsker at opnå noget andet end det, vi plejer, så er det formentlig nødvendigt at begynde at gøre noget andet end det, vi plejer. I denne artikel præsenteres fire forskellige generationer af evaluering, hvor den sidste foldes ud i en case, der i faser beskriver, hvordan evaluering kan gennemføres, så det skaber udvikling både for dem, der evalueres, og for organisationen, de er en del af. ikke italesættes og dokumenteres, men forbliver usagt og ukonkret, er det vigtigt at bevidstgøre om og synliggøre læringen. Ikke bare at der læres, men også hvad og hvordan der læres. Deri ligger også kimen til at lære at lære. Evaluering er i sig selv på den måde en central del af læreprocessen, og læringen fortsætter i selve evalueringsprocessen, som altså ikke bare er et spørgsmål om opsamling og slutkontrol. Evaluering vil ofte afstedkomme refleksion - og refleksion kan skabe læring. Evaluering burde derfor i virkeligheden være en integreret, systematisk del, som indgår fra start til slut i enhver proces, hvor man ønsker læring og udvikling. Evaluering er mere end evaluering Men evalueringsfeltet lider under en væsentlig byrde: Alle ved, hvad evaluering er. Gå ned og spørg i Brugsen Der er imidlertid store forskelle på, HVAD de lægger i begrebet, hvis man begynder at spørge nysgerrigt til det. Det være sig alt fra så hvordan gik det så? -varianter til mere avancerede former. Dette er den første forhindring, man skal hen over, når man som underviser eller udviklingskonsulent ønsker at introducere evaluering i processer, forløb eller projekter. En anden forhindring er, at de færreste endnu har set, at evaluering er mere end evaluering. De hænger fast i fordomme, som f.eks: 1) at evaluering er noget, man gør til sidst, når det, der skal gennemføres er overstået, og 2) at det er kedeligt og måske endda energidrænende eller farligt. Alt dette vil vi gerne slå en stor pæl igennem ved at opfordre alle til, når de skal designe en evaluering, at erkende, at: Evaluering er mere end evaluering!! Hvis man først begynder at tænke sådan, har man allerede taget første skridt i retningen af at kunne få optimal værdi ud af at inddrage evaluering i sine processer og projekter. Hvis evaluering designes og tilrettelægges efter det, kan evaluering f.eks. være et effektivt og stærkt redskab til at skabe og igangsætte udvikling. Hvad er evaluering så? Vi tager i vores arbejde med evaluering udgangspunkt i den svenske professor Evert Vedungs definition, hvor evaluering beskrives som en systematisk, retrospektiv vurdering (Vedung, 1998). Det levner plads til en rig variation af metoder, hvor man både kan tage udgangspunkt i velkendte og velafprøvede metoder og sammensætte og skræddersy metoder eller modeller, der passer nøjagtig til de forskellige behov, evalueringen skal imødekomme. Det er vores oplevelse, at flertallet starter evalueringsarbejdet med at vælge metode eller model men vi vil klart anbefale, at underviseren/konsulenten tager udgangspunkt i behov og effektønsker: Hvad skal evalueringen gøre for hvem i den konkrete situation? Har man f.eks. brug for tal og procenter, der kan fungere som dokumentation for forskelle, der er sket, eller ønsker man at blive klogere på, hvad det er, der har gjort det muligt at udvikle sig og lære, så man kan gentage det eller drage nytte af det i andre sammenhænge? Forskellige generationer af evaluering For at kunne holde de mange muligheder ud i strakt arm kan det være godt med lidt overblik, og sådan et er skabt af to amerikanske evalueringsforskere, Egon G. Guba og Yvonna S. Lincoln. De begyndte som flere andre i midten af firserne at eksperimentere med nye former for evaluering, som gjorde, at de havde brug for at distancere sig fra andre måder, som man frem til da havde bedrevet evaluering på.

3 Evaluering er faktisk en gave... Overblikket ser således ud: Figur 1: FØRSTE ANDEN TREDJE FJERDE FOKUS Individet Programmet/forløbet/ processen og dets definerede mål FORMÅL Måling Programmets betydning for udvikling Formål med programmet/forløbet/ processen Sammenligninger og løbende ændringer Hvad de, der involveres, finder vigtigt Samkonstruktion af virkeligheden SPØRGSMÅL Hvor meget? Hvad i forhold til plan? Hvorfor? Bestemt af kontekst og involverede METODE Test og måling Analyser, f.eks. styrker og svagheder Eksperimenter og løbende analyser Fortolkning, forhandles løbende PERIODE 1900 (?) EVALUA- TORROLLE Tekniker, neutral Beskriver, ekspert Dommer, vurderende Facilitator, forhandler (med udgangspunkt i Guba og Lincoln, 1989) For at bruge overblikket over generationerne konstruktivt er det vigtigt, man ved generationsmetaforen er opstået i den nævnte kontekst og dermed ikke betyder, at tredje generation er en bedre og mere avanceret form for evaluering end første generation. Alt efter formålet og effektønskerne vil den enkelte generation, eller nøje valgte kombinationer af flere af dem, være det, der netop i den sammenhæng man står i, vil skabe værdi. Så det, det kan være godt at spørge sig selv om, er: Hvilken form for evaluering vil skabe størst værdi i netop den sammenhæng, jeg står i nu? Men lad os se lidt nærmere på de enkelte generationer og sætte lidt flere ord på: Førstegenerations evalueringer er med andre ord individorienterede målinger og test med fokus på præstationer og færdigheder. Evaluator er ekspert og neutral og er optimalt set en tekniker, der forstår at betjene

4 NR. 4 JANUAR 09 evalueringsmetoden uden at påvirke målingen eller testens resultater. Intelligenstest eller visse personlighedstest er et godt eksempel på en evaluering. Andengenerations evalueringer er kort sagt beskrivelser af styrker og svagheder i mere komplekse sammenhænge end ren testlogik. Evalueringen er orienteret mod målene for forløbet, processen eller projektet og er optaget af, hvad der er nået ift. planen. Evaluator er også her ekspert, men i en anden og mere beskrivende rolle. SWOT-analyser (hvor man analyserer sig frem til beskrivelser af styrker, svagheder, muligheder og trusler) hører hjemme her, ligesom kursusevalueringer, hvor det undersøges og beskrives, hvad kursisterne har fået med sig, og hvor godt det lever op til planerne og målene. Tredjegenerations evalueringer er især sammenligninger og vurderinger med udgangspunkt i formål med indsatser, programmer, forløb eller processer, hvor man er nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor det går bedre nogle gange end andre. Evaluator er en vurderende dommer, der er tydelig i såvel proces som produkt. Skole-hjem-samtaler kan let gennemføres som tredjegenerationsevalueringer, hvis man f.eks. sammenligner, hvordan det går med eleven nu i forhold til, hvordan det gik for et halvt år siden gerne holdt op imod, hvad der er formålet med f.eks. at have matematik i 7. klasse, hvad man så skal kunne etc. Et andet eksempel er benchmarking, hvor man sammenligner sig med andre på udvalgte parametre. Hvad er formålet med undervisning i et givet fag, og hvordan er man som underviser lykkedes med at gennemføre det hen over årene eller i forhold til andre kolleger på feltet. Fjerdegenerations evalueringer er den slags evaluering, der adskiller sig mest fra de andre. Her bestemmes fokus og spørgsmål af de involverede: Hvem har hvilke legitime spørgsmål? Hvilket fokus er berigende for de forskellige grupper? Hvilke spørgsmål vil det give os værdi og mening at blive stillet, hvis f.eks. elever, undervisere eller andre skal udvikle sig? Virkeligheden skabes sammen, og evaluators rolle er at være en facilitator, som hjælper med at forhandle de valg, der

5 Evaluering er faktisk en gave... intension, men fjerdegenerations evalueringer er særligt velegnede, og artiklen vil derfor herfra fokusere på denne form. Men hvorfor er fjerdegenerations evalueringer særligt virksomme, når vi snakker læring og udvikling? Det er der flere grunde til. Én af de vigtigste er formentlig, at det har en stærkt bemyndigende effekt på dem, der skal evalueres, at de faktisk spørges, hvad de selv mener, det er relevant at blive evalueret på. Det skaber et helt andet ejerskab og en markant anden interesse for de billeder eller tendenser, der tegnes i evalueringen. Bemyndigelsen bliver med andre ord en form for anerkendelse i praksis. En anden grund kan være, at man i fjerdegenerations evalueringer kan folde processer ud, der hjælper dem, der evalueres, til at blive klogere på, hvad der er med til at gøre udvikling muligt hvilke ressourcer de selv og andre bruger etc., sådan at de bliver klogere på, hvad de kunne gøre mere af, næste gang de gerne vil have udvikling til at ske. Begge begrundelser handler om former for anerkendelse på forskellige niveauer. skal træffes, og som også faciliterer en proces, hvor de billeder, resultater eller tendenser, der kommer frem i evalueringen, fortolkes og tillægges mening etc. Eksempler på denne form for evaluering gives nedenfor. Ofte vil man se generationerne kombineret. Ledelsen eller politikerne vil f.eks. typisk være interesserede i svar eller billeder, der bedst skabes ved hjælp af første-, anden- eller tredjegenerations evalueringer, mens man i udviklingssammenhænge i mange tilfælde vil komme længst med en fjerdegenerations evaluering. Derfor kan der mange gange være brug for flere metoder og elementer i evalueringen. Udviklende evaluering Alle fire genererationer kan anvendes i udviklingssammenhænge, hvis man vælger spørgsmål, der har denne En case: Dialogbaseret udviklende ledelsesevaluering Men lad os kigge på et eksempel på anerkendende fjerdegenerations evaluering i praksis, så det bliver lettere at få en håndgribelig fornemmelse af, hvordan det kan forløbe helt konkret. Casen hører ikke hjemme i undervisningsverdenen, men jeg vil efter gennemgangen af faserne oversætte principperne i formen, så det forhåbentlig også giver mening i en undervisningskontekst. Intensionen fra min side er at præsentere en form for evaluering, der dels matcher fjerdegenerations logikken og dels er med til at skabe udvikling for både dem, der evalueres, og den organisation, de er en del af. Vi blev på et tidspunkt i 2005 kontaktet af direktøren for KTK (Kommune Teknik København), som på det tidspunkt var afdelingen for kommunens skraldemænd, gadefejere og gartnerei. De var netop konfronteret med en stor organisatorisk udfordring, nemlig at

6 NR. 4 JANUAR 09 Anden fase bestod af samtaler, hvor alle driftsledere og afdelingschefer blev inviteret og interviewet afdelingsvis, så de fik lejlighed til at komme med bud på, hvad der ville være relevant og værdifuldt for dem som ledere at blive evalueret på i arbejdet med de opstillede handlingsplaner, ledelsesgrundlaget og virksomhedsplanens indsatsområder hvis evalueringen vel at mærke skulle styrke dem i deres udvikling som ledere. Alle svar og tilbagemeldinger blev noteret. man øverst i kommunen havde besluttet at gå bort fra den hidtidige praksis, hvor KTK automatisk fik alle opgaver inden for vej- og byservice, for i stedet at udbyde alle opgaver åbent, så KTK på linje med andre udbydere kunne byde på opgaverne og håbe på at vinde dem. Dette krævede, set med direktørens øjne, en væsentlig organisatorisk omstilling, hvis man skulle kunne følge med de nye vilkår, og hun valgte efter en snak med ATTRACTOR at sætte en ledelsesevalueringsproces i gang, som ud over at give lederne øjebliksbilleder af deres ledelse/lederskab, der kunne danne grundlag for en udviklingsplan, også skulle gøre både lederne og medarbejdere mere bevidste om ledelse, hvilke former for ledelse de ønskede sig etc. Der var i øvrigt tre lag af ledere i KTK: Direktøren, afdelingschefer og driftsledere. For at sikre en organisatorisk forankring valgte vi at tage udgangspunkt i virksomhedsplanens indsatsområder samt ledelsesgrundlaget for KTK. I første fase udarbejdede afdelingscheferne strategiske og samtidig konkrete aktivitetsplaner for hver afdeling med udgangspunkt i virksomhedsplanens indsatsområder samt ledelsesgrundlaget for KTK. Hver afdeling gennemførte en teamcoachingsamtale, hvor handlingsplaner og ledelsesadfærd drøftedes og efterfølgende blev udmøntet i en konkret aktivitetsplan, der også rummede bud på, hvordan ledelse skulle udføres. I tredje fase blev alle svarene kondenseret i et overblik over relevante og værdifulde emner, som viste sig at kunne struktureres under 7 ledelsesprincipper, der var defineret af lederne i Teknik- og Miljøforvaltningen, som KTK hørte under. Emnerne blev formuleret som spørgsmål, der tilsammen udgjorde en spørgeguide. Fjerde fase bestod af interviews, hvor overordnede, sideordnede og underordnede med udgangspunkt i spørgeguiden gav feedback på deres lederkolleger i KTK. Interviewene blev foretaget af en konsulent fra ATTRACTOR. Logikken er inspireret af en 360-graders-tilgang til evaluering en metode, der, hvis den anvendes kvalitativt, giver mulighed for, at forskellige stemmer og perspektiver bringes i spil. I femte fase blev feedbacken kondenseret til 5-6 siders sammenfatninger med mønstre, konklusioner etc. fra kollegernes respons. Dette blev gjort af konsulenten fra ATTRACTOR, som havde lavet interviews om den enkelte leder. Sammenfatningen blev herefter afleveret til den leder, der blev givet feedback på/ evalueret, og vedkommendes egen leder. I sjette fase blev der afholdt udviklingssamtaler mellem lederen, der havde fået feedback, og vedkommendes egen leder. I disse samtaler deltog også den konsulent fra ATTRACTOR, som havde foretaget interviewene om lederen dels som coach i en samtale før og efter udviklingssamtalen med lederens leder,

7 Evaluering er faktisk en gave... og dels som garant for det anerkendende, fremadrettede fokus i selve udviklingssamtalen. I syvende fase blev processen evalueret grundigt fra forskellige perspektiver med en afsluttende opsamling og feedback, så KTK kunne institutionalisere modellen til fremtidig brug. Udbytte og effekter Og hvad kom der så ud af det? Processen strakte sig over 10 måneder, og de effekter, den endelige opsamling kunne pege på, var f.eks: Sammenkædning af virksomhedsstrategi, ledelsesprincipper og fremtidig ledelsesadfærd Konkrete udviklingsplaner for den enkelte leder Indsigt i den enkelte leders styrker og ressourcer Øget bevidsthed om effekten af anerkendelse og coachingbaseret ledelse Nyt sprog om ledelse Nyt syn på visse ledere = nye handlemuligheder Øget bevidsthed hos medarbejderne (hvad er godt medarbejderskab?) Daværende direktør, Pernille Andersen ii, udtalte desuden: Sammenkædningen er simpelt hen blevet mere tydelig for den enkelte og for gruppen som helhed. Derudover har evalueringen også tydeliggjort nødvendigheden af den gode oversættelse fra strategi til ledelsesmæssig adfærd. En oversættelse, som både i det store og i det små er en meget vigtig ledelsesopgave i dagligdagen. Det har nemlig været muligt at se effekten, der hvor denne oversættelse har været eksemplarisk. Det fælles sprog omkring ledelse er også gennem evalueringsformen kommet ind under huden på den enkelte, og samtidig er det blevet synligt, at ledelse også er den adfærd, som man vælger at have, og de relationer, som man vælger at fokusere på. Gennem samtalerne har lederne og en stor gruppe medarbejdere taget stilling til spørgsmål om ledelse og herigennem været med til at udvikle et meget mere bevidst sprog om ledelse og ledelsesadfærd, som vil komme organisationen til gavn i andre sammenhænge. Herudover er der skabt større åbenhed omkring ledelse, så alle kan lære af hinanden samt forholde sig til hinandens ledelse og begge dele er vigtige skridt i retning af en åben og dialogisk ledelse i KTK, og som vil styrke de ledelsesnetværk, som er under etablering både i KTK og i forvaltningen. Og i en undervisnings- /læringssammenhæng?? Hvis man i en undervisnings- eller læringssammenhæng skulle lade sig inspirere af processen ovenfor i forhold til at gennemføre fjerdegenerations evalueringer, der skaber udvikling, ville man først og fremmest skulle definere, hvad man gerne vil evaluere, og hvilken forskel man ønsker det skal gøre for hvem. Dernæst ville det hvis det giver mening at skabe organisatorisk forankring - være vigtigt at tage udgangspunkt i f.eks. skolens/undervisningsstedets visioner eller værdigrundlag, de planer, der lægges for elever/studerende for de enkelte år og fag, værdier, man har arbejdet med i klassen/på holdet eller lignende, og bede eleverne/de studerende om at drøfte, hvilke konkrete handle- og aktivitetsplaner eller lignende de inspirerer eller lægger op til. Dette eksempel kræver naturligvis, at man her tænker elever i de ældre klasser, men så kan det til gengæld give mulighed for at skabe helt ny mening ang. det at lære og meningen med det. Når dette var på plads kunne man følge logikken ovenfor og interviewe, hvad det ville være relevant og meningsfuldt at blive evalueret på (f.eks. mens de gennemfører et fag med udgangspunkt i opstillede mål og formål), hvis evalueringen skal styrke dem i deres udvikling. Ved siden af dette ville man i øvrigt også i denne fase kunne spørge andre grupper (f.eks. forældrene eller lærerne), hvilke legitime spørgsmål de måtte have inden for det vedtagne formål, som er fundament. Vær dog her opmærksom på ikke at skabe situationer, hvor alle spørgsmål er velkomne men hvor spørgsmålene skal bidrage til at skabe den effekt, der ønskes i udgangspunktet. Her har evaluator en særlig rolle i at kommunikere det vedtagne forslag og de ønskede effekter klart og tydeligt til alle, der in-

8 NR. 4 JANUAR 09 volveres. Glemmes dette, står man let tilbage med en dårlig og ubrugelig evaluering. Det skal også fastlægges, hvem det er relevant og meningsfuldt at spørge og skal man følge eksemplet ovenfor og vælge en 360-graders-logik som udgangspunkt (hvis det vel at mærke passer til formålet med evalueringen og det, man ønsker, den skal skabe). Måske er det her relevant at spørge eleven selv, elevens kammerater, elevens lærer og elevens forældre eller andre, der ville udgøre 360 grader rundt om eleven og elevens læring? Og når disse skal spørges, er det selvfølgelig afgørende igen med formål og effektønsker for øje at forholde sig til, hvor lang tid og hvor mange ressourcer man kan afsætte til dels gennemførslen, dels bearbejdelsen af det materiale, der genereres. Evalueringen ovenfor ville formentlig i en undervisningssammenhæng være en tung og måske også forholdsvis dyr form at gennemføre i sin fulde udstrækning i forbindelse med et almindeligt matematikforløb i 9. klasse. Principperne bag 360-graders-logikken kan dog let varieres til noget kortere og lettere håndterbart. I disse to faser er bevidsthed om sammenhænge mellem design, metoder, spørgsmål og effekter vigtig at holde sig for øje for evaluatorens vedkommende lige som det er vigtigt, at den viden, der genereres i evalueringen, kommer frem i en form, der passer til det, den skal bruges til. Skal forløbet ovenfor videreføres i undervisningssammenhængen, kunne man eksempelvis vælge at danne en kort rapport med tilbagemeldinger fra de forskellige perspektiver i en sammenfatning, som gives til fx eleven/den studerende og vedkommendes underviser. Rapporten vil herefter kunne anvendes som klangbund for en dialog om elevens udvikling, samt hvad eleven oplever at have brug for, fx fra underviserens side eller i samspillet med underviseren for at kunne komme i den ønskede retning. Og samspillet er netop noget af det, man med fordel kunne få frem i lyset med sådan en evaluering her samspillet i forbindelse med læring (og ikke ledelse som i casen ovenfor). Det er mest almindeligt at designe evalueringer, hvor man vejer og måler individer men at muliggøre, at det bliver motiverende, hvilket jo netop er vigtigt, hvis evalueringen skal være udviklende i en læringssammenhæng, er en anden sag. Noget af det, der kan virke energigivende, er, hvis man sætter samspillet mere i fokus: Medarbejderens andel i at gøre god ledelse mulig sammen med lederens andel i at udøve god ledelse eller elevens/den studerendes andel i at gøre god læring mulig sammen med lærerens/underviserens andel i at undervise, så det skaber læring. Afrunding Måske giver disse udspil umiddelbart anledning til nye tanker om brug af evaluering måske skal det oversættes, masseres eller bearbejdes lidt mere, for at det giver mening og kan anvendes. Mit håb er i hvert fald at åbne for dialog og debat om mulige veje i evaluering, der i mange sammenhænge godt kan tåle en bevægelse fra det rituelle til en mere værdiskabende, udviklende retning. Litteratur Vedung, Evert (1998): Utvardering i politik og forvaltning. Lund: Studentlitteratur. Guba, Egon G. & Lincoln, Yvonna S. (1989): Fourth Generation Evaluation. Sage Publications Inc. i I dag er organisationen delt op og hører hjemme under tre forskellige centre under Teknik- og Miljøforvaltningen I Københavns Kommune. ii Hun er i dag direktør for forretningsudvikling i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

Ledelsesbaseret lærende coaching

Ledelsesbaseret lærende coaching Ledelsesbaseret lærende coaching Bliv en stærkere kommunikerende leder Ledere, der arbejder med ledelsesbaseret coaching, fastholder ikke en bestemt idé, metode eller instrumentaliseret tilgang til samtale.

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til Senest revideret 21. marts 2013 Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik

Læs mere

Vejledning ledelsesevaluering Ledere, der refererer til direktør eller centerchef

Vejledning ledelsesevaluering Ledere, der refererer til direktør eller centerchef Vejledning ledelsesevaluering Ledere, der refererer til direktør eller centerchef HR-Centret 03-10-2016 Vejledning - ledere - ledelsesevaluering 2016 Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Rambøll Management Consulting Attractor

Rambøll Management Consulting Attractor Maj Britt Andreasen, Thomas Bonderup, Finn Borch, Thomas Gerstrøm, Per Møller Janniche, Dorthe Jensen, Trille Frodelund Lykke, Søren Moldrup, Asbjørn Molly, Hanne Vibeke Moltke, Kim Martin Nielsen og Pernille

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Konsekvenser af brugerfokus

Konsekvenser af brugerfokus Excellence Seminar Tema: Brugerdialog og innovation 16. november 2006 SKT, Aarhus Universitet & SCKK Konsekvenser af brugerfokus Bodil Birn, Rie Borgkvist & Bo Danielsen Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere

Læs mere

Systemisk lederuddannelse

Systemisk lederuddannelse Systemisk lederuddannelse Professionel ledelsespraksis Deltag på denne 1-årige systemiske lederuddannelse, og få professionaliseret din ledelsesfunktion. Med afsæt i din egen ledelsespraksis vil du på

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Evaluering og dokumentation

Evaluering og dokumentation Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Merværdi gennem udvikling Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Hvis dokumentationsindsatsen

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 46, Aarhus, marts 2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Vejledning til selvevaluering Senest revideret 8. februar 2013 Selvevaluering Nærmeste leder Medarbejdere Lederkolleger Selvevaluering Udviklingsplan Selvevalueringen

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Lederevaluering sæt lederens udvikling i system

Lederevaluering sæt lederens udvikling i system Lederevaluering sæt lederens udvikling i system Følgende kommuner har deltaget i arbejdet med det fælleskommunale kvalitetsprojekt om lederevaluering: Ballerup, Esbjerg, Favrskov, Faaborg- Midtfyn, Frederikssund,

Læs mere

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Den systemiske projektleder

Den systemiske projektleder Den systemiske projektleder Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver? Oplever du, at det er svært at nå i mål til tiden og inden for budgettet? Og er det vanskeligt

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013 Resultater for: René Svendsen Rapportspecifikationer Svarprocent Inviterede Gennemførte 100% 1 1 92% 12 11 100% 1 1-0 0 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne,

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, januar 2007 København, januar 2007 KL s Konsulentvirksomhed Center for Ledelse og Organisation www.kl.dk/kodekssurvey07 Survey blandt

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Kurset. Skab mere effektive samtaler. På kurset arbejder du med: Dette forløb leveres af Attractor.

Kurset. Skab mere effektive samtaler. På kurset arbejder du med: Dette forløb leveres af Attractor. Effektive samtaler Skab mere effektive samtaler At have effektive samtaler på din arbejdsplads er essentiel for jeres trivsel, effektivitet og sammenhængskraft. På kurset får du en introduktion til muligheder

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES

NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES SUMMIT Thomas Lehman Jensen og tvj@ramboll.com Per Møller Janniche prmj@rambol.com VORES FOKUS I DAG Ledelse gør en forskel og lederevalueringer er med til at konstruere denne

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Coaching i organisationer v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Side 2 af 5 Coaching og samarbejde i organisationer ruster dig til læring og kompetenceudvikling

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 40, Aarhus, Januar 2015 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Bueskyttens læring til lederne

Bueskyttens læring til lederne 1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Bliv en stærkere personalechef

Bliv en stærkere personalechef INVITATION TIL Bliv en stærkere personalechef Udviklingsforløb for personalechefer i staten Kære personalechef Du inviteres hermed til at deltage i Personalestyrelsens udviklingsforløb for personalechefer

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017

SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017 SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017 Styrk din rådgivning Strukturudviklingen gør, at vi skal være eksperter i strategi og forretningsudvikling. Vi skal kunne bruge værktøjerne

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere