FURESØ EGEDAL FORSYNING ÅRSBERETNING Furesø Egedal Forsyning Knud Bro Allé Stenløse Mail: Tlf.

Transkript

1 FURESØ EGEDAL FORSYNING ÅRSBERETNING 2015 Furesø Egedal Forsyning Knud Bro Allé Stenløse Mail: forsyning@fefors.dk Tlf.:

2 Indhold Velkommen til Furesø Egedal Forsyning side 5 Beretning for året 2015 side 6 Organisation og ledelse side 10 Årets økonomiske resultat side 12 Prislofter og økonomiske rammer side 14 Udvikling i vandprisen side 17 Egedal Vandforsyning side 18 Egedal Spildevand side 23 Furesø Spildevand side 29 Personale side 35 Slambed på Ølstykke Renseanlæg SIDE 2 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 3

3 Velkommen til Furesø Egedal Forsyning Vi har for 2015 valgt at præsentere én samlet årsberetning for Furesø Forsyning og Egedal Forsyning, der tager udgangspunkt i det fællesejede Furesø Egedal Forsyning. Aktiviteterne med at konsolidere det fælles serviceselskab er nu så godt i vej, at det giver bedst mening at præsentere aktiviteterne samlet. På tilsvarende vis har vi også valgt at præsentere en samlet strategiplan for de to forsyningskoncerner Strategiplan , som der tillige kan læses mere om i nærværende beretning eller ses via Gennem 2015 har bestyrelse, ledelse og medarbejdere arbejdet intenst med den fortsatte konsolidering og udvikling af virksomheden. Året har specielt båret præg af travlhed med implementering af en række investeringer til effektivisering af driften af vore anlæg med henblik på en øget standardisering og automatisering. Der har i årets løb været særligt fokus på samarbejde med øvrige forsyninger, dels i form af uformelle netværkssamarbejder og dels i form af tættere strategiske samarbejder. Konkret har vi deltaget i initiativer til nærmere undersøgelser af mulige fusioner i regionen, og vi forventer, at det bliver et af de store fokusområder i det kommende år. Det er bestyrelsens og ledelsens vurdering, at 2015 har været et dynamisk og intenst år, hvor vi er nået langt i bestræbelserne på den fortsatte udvikling af forsyningsselskabet, ligesom vi med deltagelsen i stiftelsen af det fælles indkøbsselskab Nordkøb A/S har taget endnu et vigtigt skridt i processen mod konsolidering og effektivisering af vores fælles forsyningskoncern. I nærværende beretning kan du læse mere om de konkrete resultater af selskabernes mange igangsatte initiativer og løbende aktiviteter. Vi byder dig hermed velkommen og god læselyst til vores samlede årsberetning for Kim Røgen Bestyrelsesformand Susanne Mortensen Bestyrelsesformand Anne M. Hansen Direktør Stenløe Renseanlæg SIDE 4 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 5

4 Udløb fra Slagslunde Renseanlæg Beretning for året har været præget af arbejdet med at afklare, hvordan vi kan øge samarbejdet med andre forsyninger i regionen. Samtidig har vi fulgt forberedelserne til den nye vandsektorlov tæt og deltaget aktivt i DANVA-taskforces for at give input til det lovforberedende arbejde. VÆSENTLIGE BEGIVENHEDER Ny strategiplan Selskabsbestyrelserne bag Egedal Forsyning og Furesø Forsyning har udarbejdet en samlet strategiplan for den fælles forsyningskoncern. Planen beskriver de fælles og tværgående indsatsområder samt de specifikke indsatsområder for hhv. Egedal Vandforsyning, Egedal Spildevand og Furesø Spildevand. af udvalgte processer, så anlægget i fremtiden kan drives med færre ressourcer. Opdaterede vedtægter og regulativ Betalingsvedtægterne for et spildevandselskab og regulativet for et drikkevandselskab danner rammerne for forsyningens forpligtelser i forhold til levering af vand og aftagning af spildevand. I disse dokumenter gør vi bl.a. rede for, hvordan vi opkræver takster og fastsætter afgifter. I 2015 har forsyningen udarbejdet og vedtaget nye betalingsvedtægter for Egedal Spildevand og Furesø Spildevand. Med de nye vedtægter er der nu en ensartet administrationspraksis for hele det forsyningsområde, der serviceres af Furesø Egedal Forsyning. Strategiplanen er selskabsledelsens overordnede plan for gennemførelse af aktiviteter og for den fortsatte udvikling af den samlede forsyningsvirksomhed, og den giver et overblik over væsentlige indsatsområder, prioriteringer og mål for de kommende år. Der er også vedtaget et nyt Regulativ for Egedal Vandforsyning. Her har vi haft fokus på at ensrette regulativet, så det ligger op ad standardregulativet for vandforsyning. Desuden er de nyeste regler om forbrugernes klageadgang blevet indarbejdet. Desuden beskriver planen konkrete initiativer, som vi forventer at gennemføre i perioden. Strategiplan kan ses på i både en fuld version og i en kortere, enklere udgave. Realisering af synergier i driften I 2015 er der i forsyningen arbejdet målrettet med at identificere, hvor der er væsentlige besparelsespotentialer, og de første projekter, der skal hjælpe med at sikre en billigere, og fortsat stabil og sikker drift, er gennemført. I Egedal Spildvand har vi gennemgået alle pumpestationer og de tre renseanlæg. På den baggrund er der sat en renovering i gang af de pumpestationer, der driftsmæssigt kræver de største ressourcer. Også på renseanlæggene har vi identificeret en række projekter, der skal arbejdes videre med. I Furesø Spildevand har der især været fokus på forbedring af en række forhold på Stavnsholt Renseanlæg. Stavnsholt Renseanlæg har qua de strenge krav til rensekvalitet på anlægget høje driftsudgifter i forhold til andre renseanlæg, hvilket bevirker øgede driftsomkostninger. I 2015 har Egedal Vandforsyning sat en renovering af Ølstykke Vandværk i gang. I renoveringen har vi indtænkt automatisering Fokus på biogødning og miljø I 2015 har vi meldt os ind i Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål (BGORJ). BGORJ arbejder med bæredygtig udnyttelse af fosfor fra spildevand, bl.a. gennem anvendelse af spildevandsslam som biogødning. Slammet fra renseanlæggene i Egedal Spildevand bliver i dag kørt ud på landbrugsjord, da det overholder slambekendtgørelsens meget skrappe krav til indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. I selskabet ønsker vi at arbejde for biogødning på økologiske jorder som erstatning for gødning fra konventionelle husdyrbrug. Dermed kan vi bidrage til dels at opfylde det nationale mål om genanvendelse af 80 % fosfor, dels til at mindske belastningen med tungmetaller på markerne. For tiden har branchen fokus på mikroplast i spildevandsslam, og vi deltager i et forskningsprojekt, som udføres af Ålborg Universitet i samarbejde med DTU. I projektet deltager også BIOFOS, Mølleåværket, Billund Spildevand, Hydrotech og Krüger. Formålet er at undersøge, om der er et problem, hvor stort det i givet fald er, og hvad der sker med eventuelt mikro- SIDE 6 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 7

5 Bytryksmåler på Ny Toftegårdsvej, Ølstykke plast i renseprocessen. På nuværende tidspunkt viser en teoretisk opgørelse, at de største mængder kan komme fra bildæk og derfor findes i regnvandet, som afledes fra vejene. Bedre borgerinddragelse I 2015 har Furesø Egedal Forsyning arbejdet med at finde måder til at styrke og forbedre vores samarbejde med borgerne, og i den forbindelse er lokal afledning af regnvand blevet udpeget som et fokusområde i den nye strategi. Indsatsen for at udbrede samarbejdet til hele forsyningsområdet vil strække sig over mange år, og i 2015 har vi fået de første erfaringer via For enden af vejen -arrangementer, hvor vi tager ud til udvalgte boligområder eller grundejerforeninger. Her kan borgerne møde medarbejdere fra kommune, forsyningsselskab og andre relevante faggrupper og få konkrete anvisninger og råd om, hvordan de som grundejere kan være med til at håndtere regnvandet lokalt ved hjælp af LAR-løsninger. I 2015 er der holdt et For enden af vejen -arrangement i henholdsvis Egedal og Furesø Kommuner begge steder med stor interesse. Planer for fremtidig forsyningsstruktur Året igennem har vi arbejdet intenst med strategisk forsyningsplanlægning ikke kun for de anlæg og forsyningsområder, vi selv er ansvarlige for, men også på regionalt niveau. Det er vigtigt for Furesø Egedal Forsyning at sikre, at beslutningerne om den fremtidige struktur for både vandforsyning og spildevandshåndtering er bæredygtige både økonomisk og miljømæssigt. I 2015 har vi derfor i samarbejde med andre forsyninger taget aktiv del i analysearbejdet om fremtidig struktur for spildevandsrensning i regionen. Ligeledes har vi i samarbejde med andre forsyninger igangsat arbejdet med analyse af muligheder for fremtidig struktur for vandforsyning i regionen. Klimatilpasning højt på dagsordenen Klimatilpasning har stået på dagsordenen i 2015, og arbejdet forventes at fylde i mange år ud i fremtiden. I samarbejde med både Egedal og Furesø Kommune har vi arbejdet videre med at konkretisere projekter i de områder, der er udpeget som 1. prioriteter i de to kommuners klimatilpasningsplaner. I foråret godkendte Forsyningssekretariatet det første medfinansieringsprojekt i Furesø Kommune, og det forventes at blive gennemført i 2016 og I 2015 har vi fokuseret på forarbejdet til en række projekter. Egedal Kommune og Egedal Forsyning har etableret en samarbejdsorganisation, som i 2015 har holdt en række møder, og det har skabt et godt fundament for det videre arbejde. Samarbejde med andre forsyninger I årets løb har vi sat øget fokus på samarbejdet med andre forsyninger. Vi har dels deltaget i uformelle netværkssamarbejder, dels etableret tættere strategiske samarbejder. I 2015 har vi indgået en samarbejdsaftale med Forsyning Ballerup og har ved årets udgang været med til at etablere det fælles indkøbsselskab NordKøb A/S, som er stiftet i regi af 10 forsyningsselskaber i regionen med Forsyning Helsingør som værtsselskab. Vi har desuden bistået ejerkommunerne ved at deltage i analyser, der skal afdække mulighederne for fusioner af forsyningsselskaber i regionen. Forventninger til det kommende år Vi forventer, at 2016 vil bære præg af gennemførelsen af Strategiplan , og vi vil følge nøje med i implementeringen af den nye vandsektorlov, der rummer ændringer af de regulatoriske rammer for økonomiske effektiviseringer i vandsektoren. I 2016 forventer vi desuden øget aktivitet omkring samarbejde og fusioner i regionen. Ejerne i Furesø og Egedal Kommuner har i begyndelsen af 2016 sat fase to i gang, som skal afklare mulighederne for at etablere et fælles forsyningsselskab mellem 10 kommuner. På grundlag af processen vil det inden årets udgang blive besluttet, om forsyningen skal indgå i en fusion med en større forsyningskoncern. SIDE 8 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 9

6 Organisation og ledelse Egedal Forsyning består af tre aktieselskaber samt det associerede selskab Furesø Egedal Forsyning A/S. Holdingselskabet Egedal Forsyning A/S med tilhørende datterselskaber Egedal Spildevand A/S og Egedal Vandforsyning A/S ejes 100 % af Egedal Kommune. Furesø Forsyning består af to aktieselskaber samt det associerede selskab Furesø Egedal Forsyning A/S. Holdingselskabet Furesø Forsyning A/S med tilhørende datterselskab Furesø Spildevand A/S ejes 100 % af Furesø Kommune. Furesø Egedal Forsyning A/S ejes 50 % af Furesø Kommune og 50 % af Egedal Kommune. FURESØ FORSYNING A/S EGEDAL FORSYNING A/S FURESØ SPILDEVAND A/S FURESØ EGEDAL FORSYNING A/S EGEDAL VANDFORSYNING A/S EGEDAL SPILDEVAND A/S 50/50% ejerskab Bestyrelse og direktion i Furesø Forsyning A/S Bestyrelse og direktion er den samme i forsyningens to selskaber. Bestyrelse Susanne Mortensen, formand Lars Carpens Per Brøgger Jensen Deniz Celal Kilic Berit Torm Dan Rosbjerg (forbrugervalgt) Frank Severin Hansen (forbrugervalgt) Direktion Anne M. Hansen, direktør Bestyrelse og direktion i Furesø Egedal Forsyning A/S Bestyrelsen for det fællesejede selskab udgøres af to repræsentanter fra hver af holdingbestyrelserne. Bestyrelse Kim Røgen, formand Susanne Mortensen, næstformand Jens Jørgen Nygaard Per Brøgger Jensen Direktion Anne M. Hansen, direktør Bestyrelse og direktion i Egedal Forsyning A/S Bestyrelse og direktion er den samme i forsyningens tre selskaber. Bestyrelse Kim Røgen, formand Jens Jørgen Nygaard, næstformand Karsten Søndergaard Ric Jakobsen Peter Hansen Ida Elisa Bode (forbrugervalgt) Bjarne Larsen (forbrugervalgt) Direktion Anne M. Hansen, direktør Ølstykke Renseanlæg BESTYRELSE VED FORMAND DIREKTØR KUNDER & ØKONOMI DRIFTSAFDELING PLAN & PROJEKT Alle medarbejdere er ansat i Furesø Egedal Forsyning. Selskabet varetager ledelse og drift og løser desuden en række opgaver for hele koncernen inden for økonomi og administration af de øvrige selskaber. Alle anlægsaktiver relateret til spildevand såsom kloakledninger, renseanlæg, grunde og bygninger ejes af hhv. Furesø Spildevand A/S og Egedal Spildevand A/S. Alle anlægsaktiver relateret til vandforsyning såsom kildepladser, vandledninger, vandværk, grunde og bygninger ejes af Egedal Vandforsyning A/S. SIDE 10 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 11

7 Årets økonomiske resultat Den økonomiske beretning for selskaberne er kortfattet gengivet i denne redegørelse. En detaljeret beretning af selskabernes økonomi kan fås ved at hente de revisorpåtegnede årsrapporter på selskabets hjemmeside via For Furesø Forsyning viser koncernens resultatopgørelse for 2015 et samlet overskud på 737 tkr. Koncernens balance udviser en egenkapital på 790 mio. kr. pr. 31. december Resultatet for 2015 i datterselskabet Furesø Spildevand viste, balance, og der var således hverken over- eller underskud. For Egedal Forsyning udviser koncernens resultatopgørelse for 2015 et samlet underskud på tkr. Koncernens balance udviser en egenkapital på mio. kr. pr. 31. december Resultatet for 2015 i de to datterselskaber udviser underskud på 1 tkr. i Egedal Vandforsyning A/S og underskud på tkr. i Egedal Spildevand A/S. Det associerede selskab Furesø Egedal Forsyning A/S havde et overskud på 8 tkr. Nedenstående tabel giver et mere detaljeret overblik. Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende. Bassin på Stenløse Renseanlæg med karper Selskabernes økonomiske hoved- og nøgletal 2015 Egedal Forsyning A/S Furesø Forsyning A/S Egedal Vandforsyning A/S Egedal Spildevand A/S Furesø Spildevand A/S Furesø Egedal Forsyning A/S Hovedtal (t.kr.) Nettoomsætning Bruttoresultat Resultat før finansielle poster (EBIT) (7.264) (7.266) Indtægter fra associeret selskab* Finansielle poster 3 (1.088) (10) 13 (1.088) (4) Årets resultat (før skat) (7.257) 737 (8) (7.253) - 10 Skat (2) Årets resultat (5.558) 737 (1) (5.561) - 8 Egenkapital, ultimo Samlede aktiver Årets investeringer , , ,0 Nøgletal Bruttomargin 79,7% 84,7% 67,3% 81,3% 84,7% 26,8% Overskudsgrad (EBIT-margin) -10,7% 2,0% 0,0% -12,2% 2,0% 0,0% Afkastningsgrad -0,4% 0,1% 0,0% -0,5% 0,1% 0,1% Soliditetsgrad 79,9% 80,3% 77,7% 80,1% 79,4% 7,8% Egenkapitalens forrentning -0,6% 0,1% 0,0% -0,6% 0,0% 0,7% * Egedal Forsyning A/S og Furesø Forsyning A/S har indtægt fra og ejer 50% af aktiverne i det associerede selskab Furesø Egedal Forsyning A/S. SIDE 12 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 13

8 Fordeling af omkostninger Fordeling af omkostninger til hhv. administration, drift og investeringer i de tre netselskaber fremgår af nedenstående figurer: Furesø Spildevand A/S Fordeling af omkostninger % 32% Administration Driftsomkostninger Investeringer 63% Egedal Vandforsyning A/S Fordeling af omkostninger % 40% Administration Driftsomkostninger Investeringer Egedal Spildevand A/S Fordeling af omkostninger % 34% Administration Driftsomkostninger Investeringer 51% 63% Prislofter og økonomiske rammer Egedal Spildevand A/S har for regnskabsåret 2015 fået udmeldt et prisloft på 36,96 kr. pr. m³, svarende til en indtægtsramme på 59,2 mio. kr. Selskabet har i overensstemmelse med prisloftsbekendtgørelsen og udviklingen i dansk regnskabspraksis for forsyningsselskaber valgt at indregne over- og underdækninger med forbrugerne. Selskabet har en takstmæssig overdækning på ca. 15,7 mio. kr., som forventes tilbagebetalt til forbrugerne i løbet af Egedal Vandforsyning A/S har for regnskabsåret 2015 fået udmeldt et prisloft på 9,86 kr. pr. m³ eksklusiv afgift, svarende til en indtægtsramme på 10,2 mio. kr. Selskabet har i overensstemmelse med prisloftsbekendtgørelsen og udviklingen i dansk regnskabspraksis for forsyningsselskaber valgt at indregne over- og underdækninger med forbrugerne. Selskabet har en takstmæssig overdækning på ca. 10,3 mio. kr., som forventes tilbagebetalt til forbrugerne ved takstreduktioner i løbet af Furesø Spildevand A/S har for regnskabsåret 2015 fået udmeldt et prisloft på 37,99 kr. pr. m³ svarende til en indtægtsramme på 63,3 mio. kr. Selskabet har i overensstemmelse med prisloftsbekendtgørelsen og udviklingen i dansk regnskabspraksis for forsyningsselskaber valgt at indregne over- og underdækninger med forbrugerne. Selskabet har en takstmæssig underdækning på ca. 4,5 mio. kr., som forventes indregnet i taksten overfor forbrugerne i løbet af Alle tre selskaber har også i 2015 været i stand til at overholde de regulatoriske krav. SIDE 14 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 15

9 Efterklaringstank på Ølstykke Renseanlæg Udviklingen i vandprisen i perioden Takster Furesø Abonnementsafgift (kr. pr. år)* 129,00 300,00 300,00 300,00 300,00 Vandtakst (kr. pr. m³)* 5,00 4,50 4,50 6,00 6,00 Spildevandstakst (kr. pr. m³) 36,67 36,55 35,60 36,00 36,00 Grøn afgift (kr. pr. m³)* 5,00 5,90 6,13 6,53 6,53 Moms (kr. pr. m³) 11,67 11,74 11,56 12,13 12,13 Vandpris (kr. pr. m³) 58,34 58,69 57,79 60,66 60,66 * Udgift relateret til Furesø Vandforsyning A.m.b.a. Udvikling i vandprisen Forbrugernes vandpris udgøres af et årligt abonnement til Udviklingen i vandprisen i perioden fremgår af de to vandforsyningen, en fast vandafgift, en spildevandsafgift og tabeller for henholdsvis Egedal og Furesø. afgifter til staten. Vandudgiften i husholdningsbudgettet Omkostningerne for en gennemsnitlig hustand i hhv. Furesø og Egedal Kommune fremgår af nedenstående figur. I Egedal Kommune er omkostningerne opgjort for forbrugere, der både får leveret vand- og afledt spildevand af Egedal Forsyning, mens omkostningerne for husstande i Furesø Kommune er sammensat af udgifter til afledning af spildevand til Furesø Forsyning og levering af vand fra Furesø Vandforsyning a.m.b.a. En gennemsnitlig hustand opgøres som 2,15 person med et årligt vandforbrug på 86 m³. Som det fremgår, er omkostningen for borgere i Egedal Kommune faldet fra 2014 til 2015 med ca. 300 kr., og den samlede udgift udgjorde ca kr. årligt. Udgifterne for husstande i Furesø Kommune er uændrede fra 2014 til Udviklingen i vandprisen i perioden En gennemsnitlig husstands vandudgift pr. år. (kr.) Takster Egedal Abonnementsafgift (kr. pr. år) 129,00 264,00 336,00 340,00 240,00 Vandtakst (kr. pr. m³) 6,54 6,10 7,12 7,25 6, Spildevandstakst (kr. pr. m³) 35,08 35,89 39,12 36,00 34, Klimaaktiviteter (kr. pr. m³) - - 0,20 0,40 0,40 Grøn afgift (kr. pr. m³) 5,00 5,90 6,13 6,13 6,53 Moms (kr. pr. m³) 11,66 11,97 13,14 12,45 11,95 Vandpris (kr. pr. m³) 58,28 59,86 65,71 62,23 59, Furesø Egedal 2011 Furesø Egedal 2012 Furesø Egedal 2013 Furesø Egedal 2014 Furesø Egedal 2015 Stat Spildevand Vand SIDE 16 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 17

10 Egedal Vandforsyning Egedal Vandforsyning leverer drikkevand til borgerne i det oprindelige Ølstykke Kommune. Selskabet vandforsyner ca husstande i Egedal Kommune eller ca borgere i Ølstykke. Selskabet ejer to kildepladser og har delt ejerskab af en 3. kildeplads med Frederikssund Vandforsyning, benævnt Fredsøl-samarbejdet. Selskabets vandværk ligger på Svestrupvej i Ølstykke. Selskabet driver et vandledningsnet med en samlet længde på knap 152 km. De fleste ledninger er anlagt i perioden Ledningsnettet har en gennemsnitlig levealder på knap 32 år og er generelt i meget fin stand. Frederikssund og Ølstykke Kommuner indgik i 1977 samarbejdsaftale om den fremtidige vandforsyning for de to kommuner. Formålet med aftalen var at etablere et samarbejde om fordeling af grundvandsmængden, at samkøre vandværkerne Marbæk og Svestrup og at planlægge fælles vandindvindingsanlæg i Hornsherred med dertil hørende ledningsnet. Som følge af forurening af indvindingsboringer blev der siden etableret et fælles nødvandforsyningsanlæg, det såkaldte Fredsøl-samarbejde, til sikring af kommunernes fremtidige vandforsyning. Samarbejdet blev etableret som et fælleskommunalt 60-samarbejde. Samarbejdet om nødvandforsyningsanlægget forestås i dag af vandselskaberne og forsyningernes serviceselskaber. Salg af drikkevand Den afregnede vandmængde for 2015 blev opgjort til m³. I forhold til 2014 ( m³) er der tale om m³ mindre solgt vand. Produktion og distribution Den oppumpede vandmængde blev for 2015 opgjort til m³ inkl m³ som blev brugt til filterskylning. Det samlede umålte forbrug, som dækker brandslukning, ledningsskylninger og lækagetab, udgør m³ svarende til 7 % af den udpumpede vandmængde som er på m³. Selskabet har i 2015 haft 3 brud på ledningsnettet. Det umålte forbrug vurderes at være på et tilfredsstillende niveau. Udviklingen i udpumpet vandmængde for de sidste fem år er vist i følgende graf. Mængden af udpumpet vand i 2015 er steget med 3,5 % i forhold til Udpumpet vandmængde (1000 x m³) Nøgletal for energiforbrug Vandforsyningens samlede energiforbrug til produktion og distribution af vand har i 2015 været på ca. 0,48 kwh/m³ solgt vandmængde. Det svarer til gennemsnittet for de vandforsyninger, der deltager i DANVAs benchmarking. Vandkvalitet Gennem hele 2015 er der leveret drikkevand af meget høj kvalitet. Vandkvaliteten kontrolleres løbende i henhold til Tilsynsbekendtgørelsen. I 2015 har alle myndighedskrav til vandkvaliteten været overholdt. Den 22. april 2015 er der på vandværket udtaget en vandprøve til udvidet kontrol. Resultatet fremgår af skemaet på den modsatte side. Vandindvindingstilladelse Egedal Kommune har i 2015 genoptaget arbejdet med fornyelse af vandværkernes indvindingstilladelse. I den forbindelse er selskabet blevet anmodet om at fremsende ønsker til fremtidig indvindingsmængde. Baseret på prognoserne for udbygning i forsyningsområdet for Ølstykke Vandværk har selskabet oplyst, at det ønsker at søge om en vandindvindingsmængde på m³ årligt fra kildepladserne i Egedal Kommune. Påvirkning af miljøet Selskabet påvirker miljøet ved bortskaffelse af skyllevand fra vandværkets filterskylninger. Skyllevandet bliver ledt til bundfældningsbassin, inden det udledes fra vandværket. Bassinet tømmes for okkerslam efter behov en til to gange årligt. Slammet køres til genanvendelse. Selskabet vurderes samlet set ikke at have nogen væsentlig påvirkning af det eksterne miljø. Parameter Resultat Kvalitetskrav Enhed Temperatur 9 ºC Kimtal 22ºC <1 50 antal/ml Kimtal 37ºC <1 5 antal/ml Coliforme bakterier <1 <1 antal/100 ml E.coli <1 <1 antal/100 ml Hårhed, total 21,2 grader dh Farvetal-Pt 6 5 mg/l Ledningsevne 81 Min. 30 ms/m ph 7, ph Nikkel * 0,43 <20 µg/l Ammonium 0, mg/l Nitrit 0, mg/l Nitrat 1,03 50 mg/l Fluorid 0, mg/l Jern <0, mg/l Mangan 0, mg/l Sulfat mg/l Total fosfor 0,004 mg/l Chlorid mg/l * Gennemsnit på ledningsnettet SIDE 18 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 19

11 Anlægsarbejde i vandforsyningen på Værebrovej Renovering og nyanlæg Årets samlede investeringer har udgjort 5,7 mio. kr., hvilket stort set svarer til de budgetmæssige forventninger på 5,6 mio. kr.. Aktiviteterne har hovedsageligt været fokuseret omkring et større ledningsprojekt samt renovering af vandværket. Af det samlede forbrug på 5,7 mio. kr. er 87 % anvendt på nynvesteringer. Fordelingen af omkostninger på de enkelte aktivklasser inden for hhv. ny- og reinvestering ses på figurerne på næste side. Vandværket Selskabet har i 2015 arbejdet videre med renoveringen af vandværket. Renoveringen, der er at betragte som en levetidsforlængelse, omfatter udskiftning af filtermateriale, automatisering af returfilterskylning, ændringer af udpumpningen og en række mindre tiltag. Arbejdet med renoveringen fortsætter i Ledningsnettet: Selskabet har gennemført et ledningsrenoveringsprojekt, hvor der er renoveret både hovedledninger og stikledninger i området omkring Ryttervænget. Derudover er der udført et større ledningsprojekt omkring Svestrupvej. Den eksisterende vandforsyningsledning fra Svestrupvej til Tangbjerg mod Værebro Industriområde var en Ø200 mm eternit ledning fra Det blev boret en ny Ø250 PE vandforsyningsledning i cykelstien fra Svestrupvej til Frodebjergvej. Samtidig blev der boret og gravet en ny hovedledning fra Værebrovej til vandværksgrunden og ny hovedledning fra Svestrupvej til Skatskærvej. De eksisterende ledninger i Svestrup blev nedlagt, og der blev etableret en ny Ø63 PE forsyningsledning til ejendommene i Svestrup Landsby. Nyinvesteringer 2% 61% Produktion Distribution Administration 37% Reinvesteringer Produktion Distribution 17% 83% SIDE 20 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 21

12 Biologisk procestank på Stenløse Renseanlæg Egedal Spildevand Selskabet transporterer spildevandet for alle ca borgere i Egedal Kommune og renser spildevandet for borgere i de oprindelige Stenløse og Ølstykke Kommuner. Spildevandsrensningen foregår på Stenløse, Ølstykke og Slagslunde Renseanlæg. Spildevandet fra den oprindelige Ledøje-Smørum Kommune ledes til det fælles-kommunale Måløv Renseanlæg. Selskabet ejer og driver et transportnet på i alt ca. 600 km, heraf er ca. 52 km strømpeforet. Omtrent 1/3 af nettet er fællessystem og 2/3 er separatkloakeret. Langt størstedelen af ledningerne er anlagt i perioden Ledningernes gennemsnitlige alder er på ca. 32 år og er overordnet i rimelig stand, dog med noget varierende kvalitet i forhold til den geografiske placering. Håndtering af spildevand Andelen af afregnet spildevand, der ledes til selskabets egne renseanlæg, udgjorde i m³. Herudover er der i Ledøje-Smørumområdet afregnet for et vandforbrug på m³. Spildevandet er afledt til og renset på Måløv Renseanlæg. Der er i alt afregnet for 267 m³ mere end i Rensning På egne anlæg har selskabet i 2015 behandlet godt m³ spildevand fordelt på såvel regnvand som spildevand. Der er behandlet m³ mere vand i 2015 end i Udvikling i mængden af behandlet spildvand Den samlede mængde spildevand og regnvand på selskabets egne tre renseanlæg er angivet i følgende figur for perioden 2011 til Behandlet spildevand (x 1000 m³) Knardrup Renseanlæg Slagslunde Renseanlæg Stenløse Renseanlæg Ølstykke Renseanlæg SIDE 22 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 23

13 mineraliseringsanlægget, men det har også været nødvendigt at foretage driftsændringer på renseanlægget. Der har været gennemført omfattende analyser af slammet på Ølstykke Renseanlæg. Resultatet af analyserne er så lovende, at tre af bedene blev omlagt. De omlagte bede skal drives som fuldskalaforsøg og følges meget nøje. Arbejdet med at optimere slamkvaliteten fortsætter i Der er ingen tvivl om, at slambehandling på et slammineraliseringsanlæg er en af de miljømæssigt bedste og billigste slambehandlingsmetoder, der er på markedet på nuværende tidspunkt. Det er dog en meget pladskrævende metode til afvanding af slam, men det nødvendige areal er til stede på Ølstykke Renseanlæg Påvirkning af miljøet Egedal Spildevands renseanlæg påvirker det eksterne miljø med fedt, sand og ristestof, som er restprodukter ved spildevandsrensning. Derudover produceres slam som et led i renseprocesserne. Overløb fra bassin på Slagslunde Renseanlæg Sandet renses og bliver genbrugt, og ristegods sendes til forbrænding. Restproduktet fedt, som udskilles på Ølstykke Renseanlæg, køres til Stavnsholt Renseanlæg, hvor det ledes ind i rådnetanken og bliver omdannet til biogas. Der ses et samlet fald i behandlet spildevand fra 2011 til 2012 og årligt omkring marts og august. Idet slammet opbevares i et Der er i 2015 brugt 0,475 kwh til rensning af 1 m³ spildevand. igen fra 2012 til Dette skyldes, at både 2012 og 2013 har været nogle meget tørre år har været et særligt regnfuldt 2015 Grænseværdi Ølstykke Stenløse åbent slamlager indtil udbringningen, optager det en del regnvand. Dermed øges mængden af slam, som skal tranpor- I 2011 brugte renseanlæggene 0,511 kwh/m³. Der er således opnået en besparelse på 8 %. Det vurderes, at der med år, hvorfor den behandlede spildevandsmængde er steget med ca. ½ mio. m³ i forhold til Renseanlæggene kører særdeles stabilt og tilfredsstillende. Der har dog været en enkelt mindre afvigelse i iltindholdet på afløbet fra Slagslunde renseanlæg i Fra slam til biogødning Bly (mg/kg TS) Cadium (mg/kg TS) 0,8 0,7 0,7 Chrom (mg/kg TS) Kobber (mg/kg TS) Kviksølv (mg/kg TS) 0,8 0,5 0,4 Nikkel (mg/kg TS) Zink (mg/kg TS) teres bort fra anlægget. Stenløse Renseanlægs placering i bunden af Bækholmvej gør, at mange familier bliver generet af støj og lugt, når slamlageret skal tømmes to gange om året. Der har i 2015 været arbejdet på at indkøbe en ny centrifuge og etablere opsamling i lukkede containere, der løbende kan transporteres væk fra renseanlægget. Slammet skal stadig udbringes på landbrugsjord. driftsændringer og nye anlægsinvesteringer kan opnås yderligere energibesparelser. Elforbrug på Slagslunde Ølstykke Stenløse renseanlæggene Slammet fra Egedal Forsyning overholder slambekendtgørelsens krav for både tungmetaller og miljøfremmede stoffer, hvilket betyder, at slammet må spredes på landbrugsjord. Egedal Forsyning har indgået aftaler med landmænd i lokalområdet om udbringning af slam på deres respektive jordarealer. Det udbragte slam har en særdeles fin kvalitet i forhold til gældende grænseværdier. Indholdet af kviksølv i slammet fra Ølstykke var forhøjet i 2014, men er nu tilbage på normalt niveau. Slambehandling på Slagslunde Renseanlæg Slammet fra Slagslunde Renseanlæg behandles hovedsageligt i Geotube på anlægget. Dermed er slamtransporterne til Stenløse Renseanlæg formindsket væsentligt. Slambehandling på Ølstykke Renseanlæg Indholdet af tungmetaller i det udbragte slam fremgår af Slambehandling på Stenløse Renseanlæg Der har i årets løb været arbejdet med at finde årsagen til, at nedenstående skema med angivelse af tilhørende grænse- Det afvandede slam på Stenløse Renseanlæg opsamles i et mineraliseringsanlægget på Ølstykke Renseanlæg er i dårlig værdier. åbent slambassin og transporteres på landbrugsjord to gange drift. Der har været foretaget flere større ændringer i driften af SIDE 24 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 25

14 Rensekvalitet i forhold til krav i udledningstilladelser Ølstykke Renseanlæg Ammonium-N Total Fosfor Total Kvælstof Ammonium-N Total Fosfor Total Kvælstof Slagslunde Renseanlæg Ammonium-N Total Fosfor Total Kvælstof 13% 23% 21% 19% 22% 24% 22% 28% 27% 27% 22% 33% 37% 45% 43% 57% 60% 82% % 39% BOD 44% Stenløse Renseanlæg 9% 17% 20% 22% 33% 26% 31% 57% 62% % 44% BOD 46% % 44% BOD 43% Tømningsordning for spildevandstanke Den nye tømningsordning trådte i kraft i 2014 og gælder for perioden Ordningen omfatter også Furesø Spildevand. Kunderne kan via forsyningens hjemmeside selv følge med i, hvornår deres bundfældningstanke bliver tømt og efterfølgende se, hvor meget slam der var i tanken. Ligeledes er det muligt at tilmelde sig sms- og mailservice og få oplysninger om tømmetidspunktet samt efterfølgende modtage en tømmekvittering elektronisk. Samletankene skal kunderne selv bestille tømning af hos entreprenøren. Tømningsordningen i Egedal Kommune omfatter ca. 620 ejendomme, der ikke er tilsluttet kloaknettet. Der blev i 2015 udført i alt 937 tømninger fordelt på 600 tømninger af bundfældningstanke og 337 tømninger af samletanke. Der har i årets løb været fokus på at sikre entreprenørens adgang til ejendommene. Der kan være forhindringer, hvor adgangsvejene er meget smalle, fordi der hænger bevoksning ud over vejen, eller hvor kunderne har låst deres havelåger, når entreprenøren ankommer. Der blev i alt kørt forgæves 97 gange, men det var kun omkring 20 tanke, det efterfølgende ikke lykkedes at få tømt, og hvor det var nødvendigt at inddrage Egedal Kommune. Kvaliteten af renset spildevand Den primære modtager af det rensede spildevand fra renseanlæggene i Egedal Forsyning er Værebro Å, som løber ud i Roskilde Fjord. Rensekvaliteten for 2015 på de enkelte renseanlæg fremgår af figurerne til venstre. Som det fremgår, er kvaliteten af det rensede spildevand meget høj. I 2015 har der fortsat været arbejdet med at udnytte anlæggenes evne til at fjerne fosfor med biologiske processer. Formålet er at reducere forbruget af kemikalier og forbedre slammets egenskaber som jordforbedringsmiddel. Forbruget af kemikalier er reduceret ca. 46 % på Ølstykke Renseanlæg i forhold til forbruget i Arbejdet med at optimere den biologiske fosforfjernelse fortsatte i Renovering og nyanlæg Årets samlede investeringer har udgjort 34,5 mio. kr. mod en budgetmæssig forventning på 40 mio. kr. Ud af det samlede forbrug er 85 % anvendt på reinvesteringer, og 15 % er anvendt på nyinvesteringer. Fordelingen af omkostninger på de forskellige typer af aktiver fremgår af figurerne til højre. Ledninger Årets reinvesteringsprojekter på ledningsnettet har dels omfattet strømpeforinger af en del af de mest centrale ledninger i ledningsnettet samt en stor aktivitet omkring renovering af pumpestationer. I forhold til nyanlæg er der som de foregående år også i 2015 blevet anvendt en del ressourcer på kloakering af ejendomme beliggende i det åbne land. Pumpestationer og bygværker I 2015 er der gennemført en tilstandsvurdering af stort set alle selskabets pumpestationer, og på baggrund af denne er der igangsat en renovering og opgradering af ca. 45 pumpestationer. Denne opgradering forventes at medføre en reduktion i omkostninger fremadrettet, da stationerne nu dels forventes at være mere driftssikre, og derfor vil give anledning til færre udkald, og dels nu er indrettet, så service og vedligehold kan foretages enklere. Bassiner: I 2015 er der sket forbedringer omkring bassinet ved Langkær i Ganløse. Der er etableret et lukket forbassin, som kommer i anvendelse, inden vandet kommer i det åbne bassin. Det vil både reducere, hvor ofte der kommer vand i bassinet, og det vil sikre, at vandet til det åbne bassin er mindre forurenet. Året har ligeledes omfattet planlægningen af opstart af overdækning af de to åbne bassiner i Ledøje og Hove. Den indledende skitseplanlægning viste, at der var sund økonomi i, at udføre en fuld overdækning af disse bassiner. Dette medfører, at der ikke længere forekommer spildevand på jordoverfladen, og at arealerne kan anvendes til andre formål. Omkring bassinet i Ledøje har der været gennemført en proces med inddragelse af borgerne i byen for at se, om der er mulighed for at etablere et areal, som både borgere og forsyningen kan have gavn af. Nyinvesteringer 4% 36% 50% Renseanlæg Bassiner Ledninger Administration 11% Reinvesteringer 3% 14% 58% Renseanlæg Bassiner 25% Ledninger Administration Renseanlæg I 2015 har der på renseanlæggene især været aktivitet i forhold til slamhåndteringen. På Stenløse Renseanlæg er der igangsat en udskiftning af centrifugen, der afvander slammet, kombineret med etablering af en ny håndtering af det afvandede slam. Slammet vil fremadrettet blive ført direkte i containere efter afvanding og kørt væk fra anlægget kontinuerligt. På Ølstykke Renseanlæg er arbejdet med genopbygning af slammineraliseringsanlægget igangsat. I 2015 er der også gennemført en grundig tilstandsvurdering af de tre renseanlæg i Egedal. Tilstandsvurderingen er kombineret med en vurdering af potentialet for optimering i forhold til både energi, proces og drift. Resultatet af disse vurderinger skal omsættes i en langsigtet plan for investeringer på renseanlæggene både i forhold til tilstand, men også for at optimere på driften. SIDE 26 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 27

15 Stavnsholt Renseanlæg Furesø Spildevand Selskabet varetager transport af spildevandet for alle ca borgere i Furesø Kommune. Selskabet renser spildevandet for borgere i den oprindelige Farum Kommune på Stavnsholt Renseanlæg. Spildevandet fra den oprindelige Værløse Kommune ledes til det fælleskommunale Måløv Renseanlæg. Selskabet ejer og driver et transportnet på i alt ca. 325 km; heraf er ca. 26 km strømpeforet. Omtrent 1/3 af nettet er fællessystem og 2/3 er separatkloakeret. Fællessystemet er anlagt i perioden , mens anlæg fra 1960 og frem er anlagt som separatsystem. Ca. 20 % af ledningerne er anlagt efter 1980, og gennemsnitsalderen er ca. 43 år. Ledningsnettet er af varierende kvalitet i forhold til den geografiske placering. Håndtering af spildevand Andelen af afledt spildevand, der ledes til Stavnsholt Renseanlæg, udgjorde i m³. Herudover er der i Værløseområdet afregnet for afledt spildevand på m³. Spildevandet fra Værløseområdet er afledt til og renset på Måløv Renseanlæg. Rensning På Stavnsholt Renseanlæg er der i 2015 renset godt m³ spildevand fordelt på såvel regnvand som spildevand. Den samlede mængde spildevand og regnvand på Stavnsholt Renseanlæg er angivet i følgende figur for perioden Der ses et fald i mængden af behandlet spildevand i 2012 og igen i Dette skyldes, at både 2012 og 2013 var ret nedbørsfattige år. I 2015 er vandmængden igen steget. Behandlet spildevandsmængde (x 1000 m³/vand) SIDE 28 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 29

16 Krav til kvaliteten af renset spildevand I december 2014 har Furesø Kommune meddelt en ny udled- Udvikling i slamproduktion i perioden Ledninger Stavnsholt Renseanlæg kører særdeles stabilt og tilfredsstil- ningstilladelse, hvor kravet til egenkontrollen blev reduceret Årets reinvesteringsprojekter på ledningsnettet har hovedsage- lende. Anlægget har Danmarks skrappeste krav til udledning af næringsstoffer, fordi det rensede spildevand udledes i Furesø. væsentligt. Tilladelsen er taget i brug i År Tons slam % TS Slammængde Tons TS ligt omfattet strømpeforinger. Der er udført strømpeforinger en række steder i forsyningsområdet, og det kan særligt frem- Af nedenstående tabel fremgår kravene sammenlignet med de Kvaliteten af renset spildevand hæves, at der er udført foring af en stor regnvandsledning i nationale krav til rensning. Rensekrav Stavnsholt Nationale krav Som nævnt udledes det rensede spildevand til Furesø. Overholdelse af de øvrige udlederkrav fremgår af diagrammet på modsatte side. Som det fremgår, ligger udnyttelsesgraden af grænseværdierne på ca % af de tilladte indholdsstoffer. Tømningsordning for spildevandstanke , , , , ,0 408 Paltholmvej. Udover dette er der arbejdet intenst med at tilvejebringe et robust grundlag for planlægningen og udførelsen af ledningsrenoveringen i de næste mange år. Der har ikke været væsentlig aktivitet omkring nyanlæg af ledninger i BOD Total-N sommer (mg/l) 2,8 - Total-N året (mg/l) 3,5 8 Total-P (mg/l) 0,1 1,5 Total-P (kg/l) Den nye tømningsordning trådte i kraft fra 2014 og gælder for perioden Ordningen omfatter også Egedal Spildevand. Kunderne kan via forsyningens hjemmeside selv følge med i, hvornår deres spildevandstanke bliver tømt og efterfølgende se, hvor meget slam der var i tanken. deforbrug og på rådnetanksdriften for om muligt at reducere slamproduktionen. Det fremgår endvidere af tabellen, at indholdet af tørstof ligger konstant på godt 30 %, hvilket er meget højt. Dette skyldes, at slammet behandles i rådnetårn, Nyinvesteringer Kravet for total-p fremkommer som gennemsnitskoncentration ved udledning af 1,8 mio. m³ renset spildevand. Ligeledes er det muligt at tilmelde sig sms- og mailservice, og få oplysninger om tømmetidspunktet samt efterfølgende modtage en tømmekvittering elektronisk. Samletankene skal kunderne selv bestille tømning af hos entreprenøren. hvor der udvindes gas. Gassen omsættes til el og varme i en gasmotor. 17% 4% Ud over skærpede krav til rensning er der øgede krav til afløbskontrollen. Der skal udtages 24 årlige prøver af udløbet, hvilket er dobbelt så mange som på sammenlignelige renseanlæg. Mens der på danske renseanlæg er stillet krav til udløbskoncentrationen for fosfor, er der på Stavnsholt Renseanlæg et krav om at overholde et mængdekrav på 180 kg total-fosfor om året. Dette krav skal overholdes uanset, hvor stor en mængde regnvand der ledes til anlægget. Rensekvalitet i forhold til krav i udledningstilladelser Tømningsordningen i Furesø Kommune omfatter ca. 139 ejendomme, der ikke er tilsluttet kloaknettet. Der blev i 2015 udført i alt 161 tømninger fordelt på 145 tømninger af bundfældningstanke og 16 tømninger af samletanke. Der har i årets løb været fokus på at sikre entreprenørens adgang til ejendommene. Der kan være forhindringer, hvor adgangsvejene er meget smalle, fordi der hænger bevoksning ud over vejen, eller hvor kunderne har låst deres havelåger, når entreprenøren ankommer. Der blev i alt kørt forgæves 10 gange, men det var kun omkring 4 tanke, det efterfølgende ikke lykkedes at få tømt, og Stavnsholt renseanlæg Produceret kwh Brugt kwh % Renseanlæg Bassiner Ledninger Administration 59% hvor det var nødvendigt at inddrage Furesø Kommune. El-forbrug Stavnsholt Renseanlæg Det totale el-forbrug på renseanlægget har i 2015 været godt Reinvesteringer SS Total Fosfor 19% 15% 17% 23% 36% 37% Slamproduktion Slammet fra Stavnsholt Renseanlæg har hidtil ikke overholdt slambekendtgørelsens grænseværdier til tungmetallet nikkel og det miljøfremmede stof LAS, hvilket betyder at slammet ikke må spredes ud på landbrugsjord. Slammet transporteres derfor til forbrænding på Renseanlæg Lynetten. Den samlede MWh. Som det ses har egenproduktionen af el i 2015 været tre gange så stort som i Dette skyldes, at gasmotoren var nedslidt og hyppigt skulle repareres. I slutningen af 2014 fik anlægget en ny gasmotor, som har været i drift i hele % 4% Renseanlæg 8% 17% Total Kvælstof BOD 9% 12% 12% 29% 27% 24% slamproduktion fremgår af nedenstående figur. Som det fremgår af tabellen har slamproduktionen været jævnt faldende fra 2010 til I 2014 og 2015 er slamproduktionen steget, hvilket hænger sammen med øget belastning og øget Renovering og nyanlæg Årets samlede investeringer har udgjort 26,8 mio. kr., hvilket stort set svarer til en budgetmæssig forventning på 27 mio. kr. Ud af det samlede forbrug er 74 % anvendt på reinvesteringer og 15 % er anvendt på nyinvesteringer. Fordelingen af omkostninger på Bassiner Ledninger Administration vandmængde. Der er løbende fokus på kemikalie- og kulstofkil- de forskellige typer af aktiver fremgår af figurerne til højre. SIDE 30 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 31

17 Etablering af udløbsledning fra Stavnsholt Renseanlæg til Furesø Pumpestationer og bygværker Der er i 2015 ikke udført egentlige renoveringer af pumpestationer eller bygværker i Furesø. Der er arbejdet med planlægningen af de kommende års renovering, da det ifølge investeringsplanerne forventes, at der i perioden skal gennemføres større reinvesteringsprojekter på udvalgte bassiner og en række pumpestationer. Bassiner: I 2015 er der gennemført renovering af en række af selskabets regnvandsbassiner. Som følge af byudviklingen forskellige steder i Furesø Kommune opstår der behov for at udbygge kapaciteten af kloaksystemet. I 2015 har der været fokus på flere af sådanne projekter, og bl.a. er forarbejdet til etablering af et helt nyt bassin i Gammelgårdsvej i Farum udført for at sikre afledning fra den nye Silvan, der er etablereret. Renseanlæg I 2015 har der på Stavnsholt renseanlæg været stor aktivitet. Det største projekt har omfattet udskiftning af riste, ristegodsvasker samt sandvasker. Der har også været aktivitet omkring renovering og udskiftning af el-tavler på anlægget. Projektet med etablering af ny udløbsledning til Furesøen er afsluttet i SIDE 32 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 33

18 Personale De væsentligste aktiviteter på personalesiden i 2015 har været fortsat fokus på konsolidering af den reorganiserede driftsafdeling, herunder implementering af den fælles vagtordning. De igangværende fusionsaktiviteter er blevet fulgt løbende med fokus på kommunikation og dialog mellem ledelse og medarbejdere. Der er indgået samarbejdsaftale med Forsyning Ballerup for gensidig køb og salg af ressourcer til specifikke aktiviteter i alle organisatoriske enheder. Samarbejdet har fungeret godt og har understøttet ressourcebehov på Stavnsholt Renseanlæg. I 2015 har indsatsen for oprettelse af elev- og lærlingepladser båret frugt idet, vi i samarbejde med Frederikssund- og Halsnæs Forsyning, har haft fornøjelsen af en kontorelev i perioden januar til august. Desuden har vi haft mulighed for at tilbyde praktikpladser for en folkeskoleelev i erhvervspraktik, og et 5-måneders jobtræningsforløb for en ung mand i tæt samarbejde med Specialisterne. I 2015 har der været tilgang af 4 medarbejdere, heraf 1 ved midlertidig ansættelse i driftsafdelingen. Gennem 2015 har der været afgang af 2 medarbejdere, som begge er gået på pension. Ved udgangen af 2015 var der ansat 40 medarbejdere i virksomheden. Den gennemsnitlige alder for medarbejderne er 48 år. I selskabet er der ansat 16 kvinder og 24 mænd. Aktiviteter via SU- og AMO-udvalg Det er i 2015 besluttet at opdele MED-udvalget i hhv. samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg. I årets løb er afholdt seks SU-møder. SU har blandt andet arbejdet med en udvidelse af sundhedstjekordningen til også at indeholde konditionstest, gennemført 1. hjælp-kursus og deltaget i en samlet temadag for SU og AMU. Ølstykke Renseanlæg SIDE 34 ÅRSBERETNING 2015 ÅRSBERETNING 2015 SIDE 35