Patienttilfredshed. på Dagkirurgisk Afsnit, Regionshospitalet Randers. et pilotprojekt. Pernille Avlastenok & Nanna Kragelund

Transkript

1 Patienttilfredshed på Dagkirurgisk Afsnit, Reginshspitalet Randers et piltprjekt Pernille Avlastenk & Nanna Kragelund hld S07 Vejleder Sine Herhldt, Cand.pæd. i generel pædaggik Antal tegn VIA University Cllege Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Østervangsvej 26E, 8900 Randers C Afleveringsdat

2 Undertegnede bekræfter hermed, at denne pgave er udfærdiget i fuld verensstemmelse med gældende lve g regler fr pgaveskrivning på VIA University Cllege Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. Dat / Pernille Avlastenk Nanna Agnete Dreier Kragelund

3 Resume Frmålet med denne pgave, har været at undersøge i hvr høj grad, gynæklgiske patienter indlagt til dagkirurgiske indgreb, er tilfredse med pjecen Velkmmen til dagkirurgisk afsnit sm infrmatin til det præ-perative frløb. Fr at besvare denne prblemstilling, har vi beskæftiget s med metdelitteratur af Olsen (2005), Hansen, Marckmann g Nørregård-Nielsen (2008) g Kruuse (2005), der alle arbejder med knstruktin af spørgeskemaer. Vi valgte at spørge ind til delelementer fra pjecen, såsm tilfredsheden med faste- g tørsteregler. Svarmulighederne var graduerede i meget tilfreds, tilfreds, hverken/eller, utilfreds g meget utilfreds. Af resultaterne fremgik det at 67 % var meget tilfredse g 33 % var tilfredse, med pjecen sm frberedelse til deres peratin. Disse resultater sammenhldte vi med Landsdækkede Undersøgelser af Patientplevelser 2009 (LUP) samt en internatinal undersøgelse fra St. Mary Medical Center, Indiana, USA, Samlet set er patienttilfredhedskurven stigende, men idet patienterne er blevet mere krævende g ftere undres, bør sygeplejerskerne genverveje indhldet i den skriftlige infrmatin. I LUP en er det nyt at gså sygeplejersker bliver bedømt på deres arbejde, g ud fra et tiltag fra Indenrigs- g Sundhedsministeriet, står det klart at sygeplejersker er parate til at blive pkvalificeret, da der i 2012 skal igangsættes en ny videreuddannelse fr sygeplejersker; kliniske sygeplejerskeeksperter.

4 indhldsfrtegnelse Indledning... 6 Prblembeskrivelse... 6 Besparelser g knsekvenser....6 Patienters medansvar...7 Den velinfrmerede patient...8 Det standardiserede frløb g patienten....8 Kvalitetsudvikling g patienttilfredshed...9 Afgrænsning Prblemfrmulering Metdiske vervejelser Videnskabsteretisk psitinering...10 Valg af undersøgelsesmetde...12 Begreber til afklaring...12 Tilfredshed Infrmatin...13 Præ-perativt frløb...13 Strategi fr udvælgelse af respndenter...13 Strategi fr udlevering...13 Etiske vervejelser Litteraturvalg...16 Gennemgang af valgt litteratur til udarbejdelse af spørgeskema...16 Gennemgang af valgt litteratur til diskussin...16 Knstruktin af spørgeskema...17 Udvalgte infrmatinselementer Udarbejdelse af spørgsmål Åbne g lukkede spørgsmål...19 Frmulering Rækkefølge Generelle regler m svar i spørgeskemaer...20 Layut...21 Analyse af kvantitative data Tværsnitsundersøgelse...27 Diskussin af resultater Vurdering af infrmatin Strategi Ambulant frløb kntra kirurgisk frløb Stigende patienttilfredshed...31 Diskussin af metde Undersøgelsens repræsentativitet...32

5 Undersøgelsens reliabilitet...33 Undersøgelsens validitet Knklusin Perspektivering Referenceliste Baggrundslitteratur bilag 1 Pjecen velkmmen til dagkirurgisk afsnit bilag 2 ansøgning til klinisk uddannelsessted bilag 3 infrmatins- g frespørgselserklæring bilag 4 samtykkeerklæring bilag 5 spørgeskema bilag 6 intrbrev... 57

6 Indledning Vi frhldte s undrende verfr den kliniske sygeplejepraksis, under vres afsluttende kliniske undervisning på 6. semester, på Dagkirurgisk afsnit g var interesserede i de udfrdringer persnalet mødte i vres praktikperide, blandt andet sm følge af ændringer i arbejdsprcedurer baseret på besparelser. Inspiratinskilden til denne pgave, udspringer fra de prblemstillinger vi plevede, hvilket franledigede en undersøgelse, hvr vi kan vise vres dybere frståelse g kmpetencer indenfr sygepleje i et større perspektiv, her med fkus på udvikling. Prblembeskrivelse Besparelser g knsekvenser Besparelser indenfr sundhedsvæsenet er nget de fleste sygeplejersker enten løbende gør sig, eller har gjrt sig tanker m, da det er en del af deres hverdag uanset m de vil det eller ej (Bjørnsn, 2005). Der er flere årsager til at kntrllere g begrænse mkstningerne indenfr sundhedsvæsenet; men den altverskyggende årsag er, at en større prcentdel af vres bruttnatinalprdukt går til sundhedssektren uden at selve BNP stiger. Grunden til at udgifterne stiger tæller bl.a. stigende gennemsnitslevealder g at de stre generatiner nærmer sig en alder hvr man kan frvente sygdmsdebut, kmrbiditet g flere indlæggelser (Danske Reginer, 2010). Ansvaret fr budgetterne ligger hs reginerne g disse bliver frhandlet på plads med regeringen. Omkring budgettet fr 2011 er der blevet frhandlet m, hvrvidt frdelingsnøglen regeringen benytter til at uddele blktilskud er fair. Regeringen har valgt, at blktilskuddet ikke skal stige, hvilket gør at der frventes at blive gennemført besparelser på 200 mi. kr. i regin midt i 2011 g p md 300 mi. kr. i 2012, på trds af at regeringen i Maj 2010 lvede at løfte sundhedsvæsenet med 5 mia. fra 2011 til Lkalt har det betydet besparelser på 36,5 mi. kr. på Regins-hspitalet Randers, hvr det på afdelingsniveau bl.a. svarer til 60 reducerede stillinger (Danske Reginer, 2010). På dagkirurgisk afsnit i Randers, blev persnalegruppen reduceret med 2 fuldtidsstillinger. Udver stillingsreduktinerne, har de generelle besparelser tvunget afsnittet til mstruktureringer g ændringer i arbejdsprcedurerne. Frsamtale Frsamtaler mellem patient g sygeplejerske præ-perativt er afskaffet, g patienten infrmeres nu udelukkende af en anæstesilg. Fr at sikre, at vigtig infrmatin mkring frløbet ikke går tabt, er der udarbejdet en ny mere uddybende pjece (se bilag 1). Denne bliver udleveret ved anæstesitilsynet. Frskellen er nu, at der ikke er en sygeplejerske, der frtæller dig hvad der står i pjecen, patienten skal selv læse den. Hvad sker der ved at der ikke længere udbydes mundtlig infrmatin fra en sygeplejerske? Man kan frygte at ngle patienter fx ikke er bekendt med fastereglerne. Prblembeskrivelse 6

7 Omklædning Omklædningen til hspitalstøj er minimeret til få indgrebstyper. Ex. Mastektmi- g skulderperatiner. Er det et brud på hygiejnen? Er patienterne trygge ved ikke at skifte tøj? Nye peratinsmadrasser Afdelingen har investeret i TEMPUR-madrasser på peratinsstuerne, fr at frebygge trykskader, men gså fr at reducere mængden af brugt linned. Minimeret peratins-persnale Hvr der tidligere var en gulvsygeplejerske på alle stuer, til at hjælpe den sterile sygeplejerske, er der nu én til deling på alle stuer vha. tilkald. Hendes arbejdspgaver tæller bl.a. udpakning af utensilier undervejs, løbende dkumentatin, samt ptælling før, under g efter peratinen. Kan én sygeplejerske varetage alle nævnte arbejdspgaver frsvarligt? Pst-perativ smertebehandling Patienter skal selv sørge fr at have indkøbt smertestillende medicin, både til peratinsdagen g de følgende dage. Det er kun gældende fr Paracetaml g Ibuprfen, da dagkirurgisk afsnit stadig supplerer med fx ketgan, ndansetrn g magnesia til patienter, der har gennemgået større indgreb. Kan patienterne derfr kmme til at gå med unødvendige smerter? Opfølgende pringning pst-perativt Sygeplejerskerne på afsnittet har haft til pgave at kntakte tidligere patienter dagen efter. Nu har patienten selv ansvaret fr kntakten ved tvivlsspørgsmål. Men hvad så hvis patienten ikke vil være til besvær g derfr ignrerer vigtige symptmer? Og får patienten en dårligere plevelse, frdi der mangler service g tryghed? Patienters medansvar Ngle af knsekvenserne ved disse besparelser kan lægge p til at patienten har et større medansvar i frhld til før frsamtalerne blev nedlagt. Er det slemt tidens tendens taget i betragtning? Dagkirurgisk afsnit i Randers har udarbejdet en ny pjece (se bilag 1), sm sygeplejerskerne frventer patienterne har læst, så de er frberedte på deres eget frløb. Denne mstrukturering plevede vi, at sygeplejerskerne havde svært ved at imødekmme, måske frdi en så str del af deres arbejde er baseret på sundhedsinfrmatin, g de helt fra uddannelsesstart har beskæftiget sig med pædaggik, kmmunikatin g psyklgi (Retsinfrmatin.dk). Mener de ikke, at patienterne er kmpetente nk til at varetage deres eget ve g vel? Gennem telefnisk kntakt fandt vi, at på Frederiksbergs Dagkirurgiske Center samt Hlbæk g Odense Universitet Hspitals dagkirurgiske afsnit, har de på intet tidspunkt varetaget pgaven at infrmere patienter præ-perativt. Denne pgave har ligget hs ambulatrierne, der henviser til de dagkirurgiske afsnit, så patienterne kun har været tilknyttet persner indenfr det speciale de hører under. Det at møde færre fagpersner i det samlede frløb, er meget psitivt Prblembeskrivelse 7

8 set i lyset af Den Danske Kvalitetsmdels mål fr sammenhæng i patientens plevelse af frløbet (IKAS.dk). På samme måde kan man måske stille spørgsmålet, m ikke det er psitivt at infrmatinssøgningen ligger hs patienten selv, når nu frsamtalen er erstattet af en pjece. Kan det styrke patientens autnmi selv at have ansvaret? Er det sygeplejersken der ikke vil give slip på patienten, eller kan der reelt være prblemstillinger knyttet til selv at lade patienten få ansvaret? Den velinfrmerede patient Det seneste årti har internettet været med til at skabe en ny patient kategri; ekspert-patienten. Den gruppe indehlder primært kvinder, de yngre g veluddannede. De erhverver sig viden på et niveau vi ikke før har mødt, hvilket kan skabe udfrdringer fr sundhedspersnalet fx i frm af højere krav til behandling, infrmatin g vejledning. Læger havde frygtet flere utilfredse patienter, denne tendens er dg udeblevet (Kyhn, 2010). Er det frdi patienterne ikke ønsker at fremstå besværlige? Eller er patienterne stadig autritetstr g trr på lægens rd? Et prblem ved den internet-baserede viden patienten har erhvervet sig, kan være at de ikke sætter spørgsmålstegn ved lødigheden (Kyhn, 2010). Hvem har skrevet artiklerne? Og hvad har frfatteren til hensigt? Det standardiserede frløb g patienten Dagkirurgisk afsnit behandler en bred vifte af patienter, med frskellige frudsætninger g frventninger, men uafhængig af indgreb gennemgår alle patienter det standardiserede frløb. Men det frløb der skal passe til alle, ender måske med ikke at passe til ngen? En tilfreds patient på afdelingen mente, at det kørte sm på samlebånd, når man ankm i dagkirurgisk afsnit. Den type patient passer ind i det nye frløb uden frsamtale, g langt de fleste frløb fregår således, hvilket i sig selv ikke er tankevækkende. Man kan argumentere fr, at det er påfaldende hvis en patient ikke passer ind i standarderne. Eksempelvis patienten der har brug fr tlk, patienten der ikke har læst pjecen af den ene eller anden årsag eller den betænkelige patient. Sygeplejerske g kmmunikatinschef på Bispebjerg Hspital, Else Bjørn, nævner i sin artikel På talefd med teksten, at skriftlig infrmatin ikke er nk, men bør være supplerende til den mundtlige infrmatin. Hvis det kan lade sig gøre at infrmere på begge måder, er patienterne mere tilfredse g bedre frberedt, hvis de har frstået materialet (Bjørn, 1998). Generelt er sygeplejersker blevet bekymret fr patienterne i de accelererede frløb (Søndergaard, 2007), hvilket vi mere eller mindre kan tilslutte s, da vi begge har mødt patienter vi syntes havde behv fr frsamtalen, da de havde tvivlsspørgsmål. Det var muligt fr s på daværende tidspunkt at hjælpe dem, g mange af spørgsmålene var af privat karakter, sm vi mener de ikke nødvendigvis havde stillet uden frsamtalen. Specielt indenfr det gynæklgiske speciale har vi erfaret, at patienterne havde svært ved at udtrykke sig mkring deres tvivl, uanset m de fik fretaget en abrt, et cnisati, cyst/rectcele eller abrasi. Når patienterne endelig fik stillet de private spørgsmål, var de meget indirekte g patienten havde fte svært ved at hlde øjenkntakt imens de fx frsøgte at spørge ind til frhldsregler mkring sex pst-perativt. Vi antager at gynæklgiske indgreb påvirker kvindernes seksua- Prblembeskrivelse 8

9 litet, g derfr bør dette emne selvfølgelig være et indhldselement i samtalen mellem patient g sygeplejerske. Det er ikke kun patientens ansvar at inddrage det seksuelle aspekt, det er i den grad gså sygeplejerskens. Prblemet er bare, at sygeplejerskerne desværre ikke gør det (Smmer & Birkedal Christensen, 2007). I det nye frløb kan det tlkes sådan, at der lægges p til, at patienterne selv skal kntakte afdelingen ved tvivlsspørgsmål. Spørgsmålet er så m de gør det. Er det frdi den nye pjece ikke eksplicit lægger p til at patienten skal kntakte dagkirurgisk afsnit, eller er det fr grænseverskridende fr de gynæklgiske patienter at ringe p, g stille et knkret spørgsmål, af så privat karakter. Kvalitetsudvikling g patienttilfredshed I 2005 etablerede man Institut fr Kvalitet g Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS. Instituttet fik til pgave at stå fr den praktiske planlægning g udvikling af Den Danske Kvalitetsmdel. Visinen bag Den Danske Kvalitetsmdel, DDKM, er, at den skal mfatte alle sundhedsydelser g på den måde skabe:»» Ensartet høj kvalitet i alle ydelser fra læge til sygehus, til aptek g til hjemmesygepleje g genptræning»» Sammenhæng i patientens plevelse af frløbet»» Gennemskuelighed g gennemsigtighed i det danske sundhedsvæsen»» En kultur hvr alle medarbejdere g institutiner løbende lærer af sig selv g hinanden g dermed skaber kntinuerlig kvalitetsudvikling (IKAS.dk) De 4 punkter viser flere dimensiner af kvalitet, hvr det ikke kun drejer sig m kvalitet fr den enkelte, men mere kvalitet fr alle sundhedspersn sm patient. Kvalitet fr patienterne kan kmme til udtryk i en patienttilfredshedsundersøgelse, sm sygeplejersker kan anvende til at hæve det faglige niveau g udvikle sygeplejen. Patienttilfredshed g kvalitet hænger i den her sammenhæng unægtelig sammen, g vi fristes til at stille spørgsmålet; hvrfr er patienttilfredshed så vigtig? Patienttilfredshed er mere i fkus, hvilket bliver bekræftet ved at Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser, LUP, før i tiden kun fretg undersøgelser hvert 2. år, men siden 2009 har de fundet sted hvert år (Enheden fr brugerundersøgelser, 2009). LUP-undersøgelsen fra 2009 viste at 95 % af alle ambulante patienter på Reginshspitalet Randers, havde et gdt samlet indtryk af deres frløb, men at der var plads til frbedringer visse steder, såsm at den skriftlige infrmatin var gd, men ikke alle mdtg den. Denne høje grad af tilfredshed, tænker vi kan være i fare, på baggrund af mstruktureringerne på dagkirurgisk afsnit. Vil patienterne i en ny patienttilfredshedsundersøgelse være lige så tilfredse, når der nu er skåret i persnalet? I kraft af de stre vedvarende besparelser indenfr sundhedsvæsenet, mener vi det er vigtigt at være ekstra pmærksm på patienttilfredshed, så vi kntinuerligt hlder et højt, fagligt niveau fr både vres egen g fr patienternes skyld. Prblembeskrivelse 9

10 Afgrænsning Selve pgaven er inspireret af det dagkirurgiske regi g de knsekvenser besparelserne på afsnittet har frårsaget. Af de mstruktureringer afsnittet har gennemgået, har vi valgt kun at fkusere på den afskaffede frsamtale g den kmpenserende infrmatin m det præperative frløb. Ved infrmatin m det præ-perative frløb, mener vi udelukkende pjecen Velkmmen til Dagkirurgisk Afsnit (se bilag 1). Afsnittet har udarbejdet den med henblik på at erstatte frsamtalen, g det er den vinkel vi har valgt. Ngle patienter passer ikke ind i det standardiserede frløb, g vi fandt de gynæklgiske patienters prblemstillinger mest interessante, idet de har et meget privat præg, der kan ende med at påvirke deres frløb. Patienttilfredshed er kmmet mere i fkus, g derfr vil vi gerne undersøge gynæklgiske patienters tilfredshed med den nye versin af pjecen Velkmmen til dagkirurgisk afsnit. Pjecen beskriver hele frløbet, g vi har valgt at beskæftige s med den præ-perative fase, g tilfredsheden med infrmatinen m denne (se bilag 1). Prblemfrmulering I hvr høj grad er gynæklgiske patienter, der er indlagt til indgreb på Dagkirurgisk Afsnit Randers, tilfredse med pjecen Velkmmen til Dagkirurgisk Afsnit, sm infrmatin til det præ-perative frløb? Metdiske vervejelser En kvantitativ metde berr på spørgsmål g hypteser, hvr man eksempelvis struktureret kan spørge en str ppulatin m få knkrete frhld, der systematisk kan bearbejdes til generaliserbarhed (Larsen, 2010). Ved at man tilfældigt udvælger respndenter til sin undersøgelse, styrker man repræsentativiteten, der krt sagt går ud på at respndentgruppen g den samlede ppulatin ikke adskiller sig fra hinanden frhldsmæssigt, indenfr undersøgelsens temaer (Larsen, 2010). Frsøget skal kunne gentages, på en sådan måde at resultaterne kan genskabes, dette kaldes reliabilitet. Når man kan genskabe resultater viser man, at tid, sted g andre tilfældigheder ikke har haft indflydelse på resultatet. Ved at man pnår høj reliabilitet, styrker man samtidig validiteten (Kruuse, 2005). Det kan dg diskuteres, hvrvidt det er muligt at genskabe resultaterne fra vres pgave, da vi ikke kun stiller faktuelle, men hldnings spørgsmål. Henning Olsen cand.plit. g senirfrsker ved det natinale frskningscenter fr velfærd skriver, at ved besvarelse af hldningsspørgsmål, kan der ikke træffes afgørelse m, hvrvidt artikulerede hldninger er sande (Olsen, 2005). På den baggrund, kan vi ikke være sikre på, at en gentagelse af undersøgelsen vil give de samme resultater, idet respndenternes svar ikke er knsistente ver tid. Videnskabsteretisk psitinering Observatin g spørgeskema er eksempler på kvantitative dataparbejdningsteknikker. Kvantitativ metde udspringer af den psitivistiske traditin, hvr resultatet af sådanne undersø- Metdiske vervejelser 10

11 gelser er målbare (Kruuse, 2005). Den rendyrkede psitivisme er ikke anvendelig i dag, da et mere hlistisk syn har vundet indpas. En psitivistisk tilgang udelukker alt det psykiske, der ikke kan bserveres. Derfr er vres pgave ugyldig, ud fra det psitivistiske syn, da vres respndenter skal svare på hldningsspørgsmål. En ren psitivistisk undersøgelse, kunne have haft fkus sandsynligheden fr at udvikle en aspiratinspneumni, hvis man ikke har fastet g tørstet, frud fr peratinen. Det vi ønsker at undersøge er graden af tilfredshed med infrmatinen til den præ-perative fase. Vi har diskuteret g prøvet at frhlde s til, hvrvidt vi havde en hermeneutisk tilgang, i kraft af, at vi har en frfrståelse m, at patienter indlagt til kirurgiske indgreb, har et behv fr at vide nget m deres frløb, idet det kan mindske plevelsen af stress (Kristffersen, 2002). Ved at have den hermeneutiske tilgang, ville vi ikke kunne få besvaret vres prblemstilling, da fkus så ville ligge på, at frstå et fænmen. Det ville have været relevant med den hermeneutiske tilgang, hvis vi ville have besvaret hvad gynæklgiske patienter plever, ved at blive pereret. Prblematikken fr s har været, at vres prblemstilling hvedsageligt lægger p til, at udføre en kvantitativ undersøgelse, hvr resultatet kan være med til, at frklare tilfredsheden med infrmatinen, der gives præ-perativt. Løsningen på dette er, at have en samfundsvidenskabelig tilgang, da den anvender frtlkende metder sm frudsætter frståelse g indlevelse i menneskers livssituatiner (Larsen, 2010). Denne videnskab anvender gså naturvidenskabelige metder til at bltlægge årsagssammenhænge, der kan afprøves af andre frskere på andre tidspunkter, men med samme resultat. Fkus i pgaven, er at få besvaret ngle hldningsmæssige spørgsmål, der er farvet af respndenternes følelser g pfattelser, af den præ-perative infrmatin. En spørgeskemaundersøgelse giver s muligheden fr, at udlede data, der kan analyseres g bruges til at generalisere. Samtidig kan det ikke undgås, at de hldningsmæssige spørgsmål bærer præg af følelser g plevelser, der er indbegrebet af en kvalitativ tilgang (Larsen, 2010). Kruuse beskriver i den kvalitative metde, at man sm interviewer skal frhlde sig neutral, fr at infrmanterne ikke lader sig styre af interviewerens hldning (Kruuse, 2005). Dette fænmen er ikke beskrevet indenfr den kvantitative metde, men idet vres pgave balancerer mellem t metder, frhlder vi s alligevel til hvad vres rlle sm undersøgere er. Indenfr naturvidenskaben, er det ikke muligt sm undersøger, at påvirke de resultater, der kan generaliseres til lvmæssigheder. Dette bør ikke kunne lade sig gøre, da undersøger skal frhlde sig fuldstændigt bjektivt til emnet, der er genstand fr ens undersøgelse. Vi kan ikke frhlde s bjektive, til vres undersøgelse, da vi allerede ved at have valgt et bestemt spørgsmål frem fr et andet, påvirker respndenternes svar. Afslutningsvis kan respndenterne ikke svare frit, da vi har valgt lukkede svarkategrier. Det er yderligere med til, at begrænse bjektiviteten. Metdiske vervejelser 11

12 Valg af undersøgelsesmetde Til at bearbejde vres prblemstilling, har vi valgt spørgeskema sm metde. En frdel ved spørgeskemaundersøgelser er, at vi kan selektere blandt data m patienttilfredshed, ved hjælp af lukkede spørgsmål. En anden frdel er, at det indsamlede materiale frhldsvis nemt kan bearbejdes, så vi hurtigt kan få et verblik ved hjælp af statistik. En tredje frdel ved et spørgeskema er, at respndenterne har mulighed fr at tænke sig m, inden de svarer g det stiller lavere krav til respndenternes hukmmelse g frmuleringsfærdigheder (Larsen 2010). Afslutningsvis er det en frdel at spørgeskemaet kan besvares annymt, så de gynæklgiske patienter på dagkirurgisk afsnit, kan besvare spørgeskemaet så ærligt sm muligt, da respndenterne ikke bliver knfrnteret med deres svar (Larsen, 2010) (Hansen, Marckmann & Nørregård-Nielsen, 2008). Ulemperne ved spørgeskema sm metde, kan være, at et standardiseret skema ender med, ikke at give s brugbare svar til videre analyse, frdi vi ikke har frmået at udarbejde et frståeligt spørgeskema (Larsen, 2010). De på frhånd frmulerede svar, giver måske ikke de gynæklgiske respndenter, den mulighed de ville have valgt, g det er frventeligt, at det kun er de mtiverede respndenter, der vælger at deltage. Derudver får vi sm undersøgere kun få plysninger m hver enkelt deltager. Ved at vi stiller så specifikke spørgsmål, til en så specifik målgruppe, kan det give s et spinkelt grundlag at drage knklusiner ud fra. Dette kan vanskeliggøre generaliserbarheden af gynæklgiske patienters tilfredshed, med infrmatin m det præ-perative frløb (Larsen, 2010). Begreber til afklaring Inden vi går videre med vres metdiske vervejelser, er det nødvendigt at uddybe de anvendte begreber i prblemstillingen. Ved at præcisere visse elementer i prblemfrmuleringen, bliver det mere gennemskueligt hvad vi vil pnå med pgaven, hvilket gør det lettere at udarbejde et spørgeskema ud fra de temaer vi vil have svar indenfr. De tre begreber vi har valgt at definere er tilfredshed, infrmatin g præ-perativt frløb. Tilfredshed Patienters subjektive plevelse af et behandlingsfrløb mtales fte sm patienttilfredshed. Undersøgelser mkring patienters tilfredshed i frbindelse med sygdmsbehandling, har skullet vurdere den kliniske kvalitet af behandlingsresultatet fr patienterne. Det er med til at højne udviklingen g standarden af sygeplejen g behandlingen generelt. Sundhedsstyrelsen mener dg, at betegnelsen patienttilfredshed er nget uklar, da der i rdet indgår flere dimensiner den faglige kvalitet (behandlingsresultatet), den bredere (mellem-) menneskelige kvalitet eller den interpersnelle kvalitet (kmmunikatinen med sundhedspersnalet) (Sundhedsstyrelsen, 2004). Det har ydermere været svært at afgrænse en patients tilfredshed på grund af de hldningsmæssige faktrer der gør sig gældende. Dette aspekt har vi sm beskrevet tidligere Metdiske vervejelser 12

13 gså frhld s til. Ordet patienttilfredshed dækker derfr ver patientens plevelse g vurdering. Vres pgave lægger p til den interpersnelle kvalitet idet kmmunikatin nu er envejs igennem pjecen Velkmmen til Dagkirurgisk Afsnit (se bilag 1). Infrmatin Ordet infrmatin dækker ver plysninger, hvis værdi sm erkendelse befinder sig mellem rå-data g indsigtsfuld viden. Data bliver under frtlkning til infrmatin, hvr infrmatin, kan udtrykke en bestemt type viden således, at man igennem prcessen data infrmatin viden indsigt, erhverver sig en stigende grad af erkendelse (Den Stre Danske). Når vi anvender rdet infrmatin, menes der den infrmatin, der frbereder patienten bedst muligt. Vi har ikke kunnet finde en specifik definitin på hvad gd præ-perativ infrmatin er, andet end at patienten verrdnet føler mindre stress, ved at være frberedt. Præ-perativt frløb Frløbet på Dagkirurgisk afsnit starter, når den gynæklgiske patient får tildelt sin tid til peratin. Frløbet ender 24 timer efter udskrivelse. Vi har valgt at beskæftige s med det præ-perative frløb, sm varer frem til patienten bliver hentet ind på peratinsstuen af en anæstesisygeplejerske. Det de 3 nævnte begreber dækker ver samlet set, er derfr m de er/i hvr høj grad de gynæklgiske patienter er tilfredse med den infrmatin, der dækker ver hvad de skal frhlde sig til præ-perativt. Strategi fr udvælgelse af respndenter Inklusin er en prces, der skal bidrage til at minimere de mråder vi beskæftiger s med. Eksklusin defineres således i relatin til inklusin, sm de fravalg vi fretager s indenfr målgruppen. Vres målgruppe inkluderer de gynæklgiske patienter på dagkirurgisk afsnit, der er fyldt 18 år, der skal have fretaget indgreb i generel anæstesi. Vi ekskluderer derimd skrøbelige patienter, såsm udviklingshæmmede g kvinder der ikke er i stand til at besvare skemaet, pga. psykiske årsager. Disse patienter er vurderet på frhånd, i frbindelse med frundersøgelsen på ambulatriet, g derfr fremgår det af jurnalen, hvis der skal tages specielle frhldsregler. Den udvalgte ppulatin er, på baggrund af prjektets tidsbegrænsning, udvalgt igennem en tilfældig stikprøve, til at være alle de gynæklgiske patienter Dagkirurgisk Afsnit behandler på en uge. En stikprøve er en større eller mindre udvalgt gruppe af en undersøgelses enhed. Stikprøven udtages tilfældigt således at der er sandsynlighed fr, at de relevante elementer i undersøgelsen bliver udtrukket (Kruuse, 2005). Strategi fr udlevering Undersøgelsen startede mandag i uge 50, hvr vi fredagen frinden havde besøgt afsnittet g sat dem ind i fretagendet, samt fået underskrevet samtykke fra afdelingsledelsen (se bilag 2). Vi havde på frhånd valgt at benytte s af en gatekeeper, ved at lægesekretæren på dagkirurgisk Metdiske vervejelser 13

14 afsnit i Randers, der mdtager patienterne, har stået fr udlevering af spørgeskemaerne. Denne lægesekretær blev selvfølgelig infrmeret m spørgeskemaets indhld, så hun kunne supervisere respndenterne ved evt. spørgsmål. Ved at hun varetg denne pgave, behøvede vi ikke persnligt at psøge deltagerne. Vi tillagde gså gatekeeperen ansvaret fr ikke at udlevere spørgeskemaet til patienter under 18 år, da det rent etisk kræver tilladelse af frældremyndighedsindehaveren. I frbindelse med udlevering af spørgeskemaet har vi valgt at de gynæklgiske patienter skal udfylde skemaet samme dag sm indgrebet fretages, inden de bliver kaldt ind til peratin, således at vi ikke persnligt skal indsamle data. Patienterne undgår derfr at stifte unødige mange bekendtskaber ved at det er mdtageren på afdelingen sm varetager funktinen sm gatekeeper. Årsagen til at vi har valgt, at respndenterne skal besvare spørgeskemaet i ventetiden p til peratinen er, at det vi spørger m, er nget de nemt kan genkalde sig (Olsen, 2005). De er stadig i den præ-perative fase, g vil derfr ikke lade fx et samlet indtryk af frløbet influere på deres svar. En negativ side ved at lade dem besvare spørgeskemaet i ventetiden er, at de måske er nervøse g urlige, hvilket måske kan afspejles i svarene. Endeligt kan de blive afbrudt ved, at de bliver hentet ind til peratinen. Afslutningsvis skal gatekeeperen varetage, at besvarelsen af spørgeskemaerne kan hldes annyme. Det gøres ved, at vi på frhånd nterer et tal på den udleverede svarkuvert. Ved udlevering af spørgeskemaet nterer gatekeeperen tallet ud fr navnet på peratinslisten den pågældende dag. Listen gemmes på afdelingen, så vi senere kan spre respndenterne ved evt. tilbagetrækninger af samtykkeerklæringer. Respndenterne har fået intrbrev, infrmatins g frespørgselserklæring, samtykkeerklæring, spørgeskema (se bilag 3, 4, 5 g 6) g kuvert udleveret ved ankmst til dagkirurgisk afsnit. Intrbrevet skulle give respndenterne indblik i, hvad vi ønsker at pnå med denne undersøgelse, samt generel infrmatin m deres rettigheder g kntaktinfrmatin på s. Besvarelsen skulle fregå i ventetiden frem til peratinen, g det udfyldte skema blev lagt i vedlagte kuvert g afleveret til vres gatekeeper. Fredag i uge 50 afhentede vi de besvarede skemaer på afdelingen. Etiske vervejelser De etiske retningslinjer fr sygeplejefrskning i nrden, inddrages i pgaven ud fra følgende etiske principper: Princippet m autnmi Princippet m autnmi sikres ved at verhlde principper sm frivillighed, beskyttelse af privatliv, infrmeret samtykke g retten til at trække sig ud af et frskningsprjekt. Autnmi mfatter tillige diskretinspligt, sm sikres bl.a. gennem annymisering af data. (Sykepleiernes Samarbeid i Nrden, Side 6) I det udleverede materiale, infrmerer vi patienten m retten til tilbagetrækning af samtykkeerklæring (se bilag 3 g 4), samt annymitet. Metdiske vervejelser 14

15 Princippet m at gøre gdt I sygeplejefrskningen betyder nytte, at frskningen har sin berettigelse, hvr den bidrager med ny viden i frhld til at fremme g genprette sundhed, frebygge sygdm g lindre lidelse. (Sykepleiernes Samarbeid i Nrden, Side 6) Denne undersøgelse har til hensigt, at klarlægge tilfredsheden mkring infrmatin til det præ-perative frløb. Essensen i pgaven er netp, at frbedre infrmatinen til det præperative frløb, hvilket er det, dette princip fkuserer på. Enheden fr bruger undersøgelser, har udarbejdet en tilfredshedsundersøgelse hvr et af de stillede spørgsmål lyder Hvrdan vurderer du alt i alt den skriftlige infrmatin, du fik i ambulatriet?. Det er det tætteste vi kan kmme på en lignende undersøgelse, g derfr ønsker vi at bidrage med ny viden på det specifikke mråde. Princippet m ikke at gøre skade Princippet m ikke at gøre skade indebærer, at frskningen ikke må frvlde skadelige påvirkninger på de persner, der deltager. (Sykepleiernes Samarbeid i Nrden, Side 6-7) Vres undersøgelse kræver ikke nget af patienterne, der er skadeligt fr dem. Hvis de føler deres persnlige grænser bliver verskredet, er det til hver en tid muligt fr dem, at tilbagetrække deres samtykke. Princippet m retfærdighed Princippet m retfærdighed indebærer, at frskeren har pligt til at værne m svage grupper g at drage msrg fr, at disse ikke udnyttes i frskning. Med svage grupper menes mennesker, sm ikke selv kan varetage deres selvbestemmelse. (Sykepleiernes Samarbeid i Nrden, Side 7) Vi har taget hensyn til dette punkt, ved at ekskludere skrøbelige patienter. På frhånd kan vi ikke frudse, hvilke knsekvenser det kan have fr pgavens repræsentativitet, men patienten kmmer altid først i frskningsregi. (Sykepleiernes Samarbeid i Nrden) Den 1. juli 2000 er en lv m behandling af persnplysninger gså kaldet persndatalven trådt i kraft. Ved persnplysninger frstås plysninger m persner, der direkte eller indirekte kan lede til identifikatin. Prjekter, hvri der indgår følsmme plysninger m deltagerne, skal anmeldes til Datatilsynet g have tilladelse. Prjekter, der alene indehlder ikke-følsmme plysninger m deltagerne, skal ikke anmeldes til Datatilsynet eller have tilladelse. (Datatilsynet.dk) Metdiske vervejelser 15

16 Litteraturvalg I det følgende afsnit vil vres søgning g valg af litteratur i pgaven blive gennemgået. Gennemgang af valgt litteratur til udarbejdelse af spørgeskema Fr at danne s et verblik, valgte vi at fkusere på metde generelt, ved at læse bgen En enklere metde af Ann Kristin Larsen. Den inspirerede s til yderligere litteratursøgning med søgerdet spørgeskemaundersøgelser, der ledte s til Henning Olsens udgivelse Fra spørgsmål til svar samt Hansen, Marckmann & Nørregård-Nielsens Spørgeskemaer i virkeligheden. Disse fandt vi brugbare indenfr selve knstruktinen af spørgeskemaet, men den videnskabsteretiske psitinering, samt andre elementer i prcessen fandt vi ikke fyldestgørende beskrevet. Vi valgte på den baggrund at udvide søgningen med rdene kvantitative frskningsmetder, hvrefter vi fandt Emil Kruuse, cand.psych, bg af næsten samme navn; Kvantitative frskningsmetder i psyklgi g tilgrænsende fag. Bgen besvarer de grundlæggende spørgsmål m, hvad kvantitative frskningsmetder er, g hvrdan der kan pstilles idealer fr de empiriske undersøgelser. På denne baggrund fandt vi bgen valid g valgte derfr at benytte den i pgaven. Gennemgang af valgt litteratur til diskussin Fr at finde en sammenlignelig patienttilfredshedsundersøgelse søgte vi på PubMed, hvilket er en internatinal artikeldatabase database med ca referencer fra ca medicinske g dntlgiske videnskabelige tidsskrifter. Vi søgte på rdene patient satisfactin, day surgery, utpatient, gyneclgy g survey ved at krydskmbinere vha. MesH g PubMed generelt. Af limits valgte vi engelsksprgede artikler der ikke måtte være mere end 5 år gamle m mennesker, kvinder fra 19 år g p g afslutningsvis skulle der linkes til fulde, gratis artikler. Dette gav 5 hits, hvr ingen af dem desværre var anvendelige. På den baggrund valgte vi at anvende den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser 2009, sm vi havde fået anbefalet, på pfrdring af den nyansatte kvalitets- g frskningschef ved Reginshspitalet Randers. LUP-undersøgelsens resultater, er dem Reginshspitalet Randers udvikler kvalitet ud fra. Fr at vurdere materialets brugbarhed, valgte vi at se nærmere på selve undersøgelsens resultater, ved at afprøve resultatdatabasen g herefter vælge Regin Midtjylland Reginshspitalet Randers Gynæklgisk-Obstetrisk ambulatrium g dagkirurgi. På grund af Enheden fr brugerundersøgelsers uvildighed g deres brede erfaring inden fr tilfredshedsundersøgelser, fandt vi materialet brugbart, på trds af, at vi på frhånd selvfølgelig ikke ved i hvr vid udstrækning, deres g vres resultater er sammenlignelige (Enhed fr brugerundersøgelser, 2009). Metdiske vervejelser 16

17 Da søgningen på PubMed ikke viste ngle brugbare resultater, hverken natinalt eller internatinalt, valgte vi at søge tilfældigt på udenlandske hspitalers hjemmesider, fr at finde alternativer til udenlandske undersøgelser. Her fandt vi St. Mary Medical Center i Indiana i USA. På hjemmesiden linker de til kvalitetsudvikling, g ved at følge det link blev vi præsenteret fr uvildige frskningsundersøgelser af frbedring af patienttilfredshed hs ambulante patienter. Vi blev inspireret til at udføre en kædesøgning ud fra den uvildige rganisatin, Press Ganey, hvilket ledte s til en større rapprt indenfr ambulante patienters tilfredshed (Press Ganey, 2009). Vi fandt denne tilfredshedsundersøgelse relevant at diskutere vres egne resultater med, idet den indehldte relevante elementer, sm fx generel tilfredshed med dagkirurgi samt sammenhæng mellem alder g tilfredshed. Knstruktin af spørgeskema Ved udarbejdelse af et spørgeskema, bør vi sm undersøgere, tage hensyn til flere faktrer sm bl.a. spørgsmålsrækkefølgen, layut g frmuleringen (Olsen, 2005). Hvis ikke disse hensyn bliver medtænkt, kan respndenterne svare frkert, så data bliver ubrugelige i frhld til vres prblemfrmulering. Det bør gså medtænkes at det skal være så let sm muligt fr patienten, at identificere den krrekte svarmulighed fr dem, indenfr de lukkede svarmuligheder. Er spørgsmålene i undersøgelsen meningsfulde i patientens situatin, vil de vække interesse g derigennem sikre et ærligt svar (Olsen, 2005). Spørgeskemaet skal være verskueligt g indbydende fr patienten, ved bl.a. at indehlde mindst mulig skrift, men tilstrækkeligt til at respndenterne frstår spørgeskemaet g instruktinerne. Det er betydningsfuldt fr respndenterne, at der anvendes et frståeligt sprg, uden at undervurdere. Kmplicerede, lange sætninger besværliggører frståelsen, derfr bør dette gså medtænkes i knstruktinen af spørgsmålene (Olsen, 2005). Afslutningsvis bør alle spørgsmål være frmuleret neutralt, hvilket sikrer, at respndenterne svarer det de mener, g ikke det de trr vi vil have dem til (Hansen, Marckmann & Nørregård-Nielsen, 2008). Udvalgte infrmatinselementer Sm tidligere beskrevet, stiller vi spørgsmål til patienttilfredshed med infrmatin til det præperative frløb. De elementer vi har valgt at spørge ind til, sm de gennem pjecen infrmeres m, er (se bilag 1):»» Henvendelse til afsnit ved spørgsmål»» Faste g tørste regler»» Indkøb af analgetika præ-perativt»» Tilsyn fra pårørende første pst-perative nat Disse 4 elementer er udvalgt, både frdi alle gynæklgiske patienter på et eller andet tidspunkt skal frhlde sig til dem, samt at de helt eller delvist er berørt, i de pjecer andre dagkirurgiske afsnit har ffentliggjrt på deres hjemmesider (Århus Universitetshspital, 2010) (Frederiksberg Hspital, 2009). Metdiske vervejelser 17

18 Derfr har vi måtte fretage en sammenligning mellem infrmatinspjecer fra andre dagkirurgiske afsnit, fr at udlede hvad andre har pririteret sm vigtig infrmatin. Frskelle fra pjecen fra Randers, var bl.a. mere fkus på muligheder fr henvendelse ved tvivlsspørgsmål g infrmatin af knsekvenser ved rygning præ- g pst-perativt. Elementet der mhandler henvendelse til afsnittet ved spørgsmål, har vi udvalgt med baggrund i vres verbevisning m, at det er vigtigt fr patienterne at vide hvr de skal henvende sig ved tvivlsspørgsmål (Almås, 2001). Faste g tørste regler har vi valgt at fkusere på, da det er et frhld, der er altafgørende fr, m peratinen kan gennemføres (Almås, 2001). Infrmatinen på dette mråde, skal være let frståeligt, netp frdi det er så essentielt at være fastende, når man møder p til peratin. Alternativet er at peratinen bliver udsat eller helt aflyst, hvilket har knsekvenser, fr både patient g afsnittet. De t følgende mråder; indkøb af analgetika præ-perativt g tilsyn fra vksen pårørende første pst-perative nat, er vi bevidste m hvedsageligt hører til det pst-perative frløb. Men idet frberedelserne ligger præ-perativt fr indgrebet, har vi valgt disse alligevel. Omkring indkøb af analgetika, anbefales det at sørge fr, at det er indkøbt g kan indtages ved behv pst-perativt, således at patienten ikke får unødige smerter. Dette tilrådes, da det ikke er frventeligt, at alle på frhånd, er i besiddelse af smertestillende. Afslutningsvis er tilsyn fra vksen pårørende første pst-perative nat udvalgt, da det er vigtigt at patienten har planlagt dette, inden vedkmmende møder p på dagkirurgisk afsnit. Hvis det ikke er muligt fr patienten at have en pårørende hs sig første pst-perative nat, er det muligt at indlgere sig på patienthtellet, md betaling. Hvis ikke patienten har sørget fr, at have en pårørende hs sig natten ver, bliver peratinen ikke aflyst, men det tilskyndes at være arrangeret, inden indgrebet påbegyndes. Udarbejdelse af spørgsmål Indhldsdimensinen i vres pgave, har vi sm tidligere beskrevet valgt, primært skal være hldningsspørgsmål. Krt sagt er det at måle meninger eller hldninger til et emne ( Kruuse, 2005). Vi starter dg ud med faktuelle spørgsmål i vres skema, fr at have mulighed fr at drage knklusiner, på baggrund af demgrafi. De faktuelle spørgsmål er faktiske frhld, sm eksempelvis kan være kendetegn eller hændelser (Kruuse, 2005). Vi har valgt at spørge respndenterne m deres alder, deres sidst afsluttede uddannelse, m de tidligere er blevet pereret i dagkirurgisk regi g m de har læst pjecen Velkmmen til dagkirurgisk afsnit (se bilag 1) frdi vi frestiller s, at vi når vi analyserer data vil kunne lave ngle. De resterende spørgsmål i skemaet er hldningsspørgsmål, hvr vi spørger m tilfredsheden med infrmatinen indenfr de tidligere nævnte mråder; henvendelse ved spørgsmål, indkøb af smertestillende medicin frud fr peratinen, faste/tørste regler, samt det at have sørget fr, ikke at være alene første pst-perative nat. Ved at have spurgt ind til disse specifikke mråder, tænker vi, der byder sig mange muligheder fr at analysere mere i dybden, da respndenternes svar indenfr kategrierne kan være meget frskellige. Metdiske vervejelser 18

19 Åbne g lukkede spørgsmål Gennem hele vres spørgeskema (se bilag 5), har vi valgt at benytte s af lukkede spørgsmål. Frdelen ved dette er, at respndenterne umiddelbart hurtigt kan identificere hvr de skal krydse af i spørgeskemaet, g svarene frhldsvis nemt kan kvantificeres i en analyse. Derudver stiller det ikke særlige krav til respndentens frmuleringsevner g hukmmelse (Kruuse, 2005). Vi kan bruge de lukkede svarmuligheder, frdi vi på frhånd har dannet s et billede af, hvad der kan svares fra respndenternes side. Hvis vi verrdnet ville vide, hvad patienterne på dagkirurgisk afsnit mente m pjecen, havde det været svært at give udtømmende muligheder, g så havde et åbent spørgsmål været mere relevant at stille. De åbne spørgsmål er lettere at knstruere, g er gde hvis man ønsker mere fyldige svar. Et prblem der kan pstå ved de åbne spørgsmål er, at der ikke bliver taget højde fr den type respndent, der ikke selv har lyst til at frmulere sig g afslutningsvis er det meget svært at kvantificere g generalisere svarene fra åbne spørgsmål, hvilket nedsætter reliabiliteten (Kruuse, 2005). Frmulering Det kan diskuteres, hvrvidt der kan pstilles nrmer fr hvrdan spørgsmål, til indsamling af empirisk materiale, skal fremstilles (Kruuse, 2005). Hvert spørgeskema tager udgangspunkt i en bestemt prblemfrmulering, hvilket har str indflydelse på hvrdan det endelige resultat bliver. Dg er der alligevel ngle gde råd der kan følges, fr at pnå størst mulig frståelighed. Man bør bruge krte, uvidenskabelige rd respndenterne frstår, medmindre ens målgruppe er udvalgt på baggrund af faglighed. Vi har tilfældigt valgt vres målgruppe, g ved derfr ikke på frhånd, hvilken faglig baggrund de har. Derfr har vi fulgt anbefalingerne, g hldt vres spørgsmål i krte sætninger med max. 20 entydige rd (Kruuse, 2005). Udfrdringen fr s har været, at gøre spørgsmålene så frståelige, at respndenterne ikke var i tvivl m, hvrvidt vi spurgte m de var tilfredse med fx at faste g tørste, eller m de var tilfredse med infrmatinen m at faste g tørste. Dette gælder alle hldningsspørgsmålene. Grundspørgsmålet lyder nu I hvr høj grad var du tilfreds med infrmatinen mkring?, hvrefter vi har relateret vres fire elementer, hvilket gør spørgsmålene ensartede i læseprcessen, så respndenten ikke føler sig unødig afbrudt i læserytmen (Kruuse, 2005). Rækkefølge Der føres til stadighed diskussiner m, hvrdan spørgsmål i et spørgeskema helst skal placeres fr at pnå højest mulig svardeltagelse (Kruuse, 2005). Det vigtigste er dg, at det frekmmer lgisk at læse fr respndenten, g at det ikke er så langt, at respndenten ikke svarer krrekt på de sidste spørgsmål pga. træthedsfaktren (Kruuse, 2005). Vi har valgt at vres spørgeskemas første spørgsmål er faktuelle, da det er generelle spørgsmål alle respndenter bør kunne svare på (se bilag 5). Reelt set skal respndenterne først frhlde sig til undersøgelsens emne i spørgsmål 4, g hvis respndenterne her svarer nej, har vi gjrt pmærksm på, at de Metdiske vervejelser 19

20 ikke bør udfylde resten af spørgeskemaet. Således frstyrrer vi ikke unødigt dem, der ikke har læst pjecen, ved at lade dem læse hele spørgeskemaet, før de får mulighed fr at aflevere det. Derudver giver det en gd chance fr alligevel at få brugbare data, hvis respndenten/erne fravælger at besvare de sidste spørgsmål i skemaet (Kruuse, 2005). Efter de faktuelle spørgsmål kmmer hldningsspørgsmålene, sm man udelukkende kan besvare krrekt, hvis man har brugt tid på at læse pjecen. På den måde er vres spørgsmål delt p i emner, så det fremstår krnlgisk fr læseren. Afslutningsvis har vi valgt at spørge ind til, hvrvidt respndenten var tilfreds med det samlede indtryk af pjecen sm infrmatin, frud fr sin peratin, hvilket giver en gd afrunding (Kruuse, 2005). Generelle regler m svar i spørgeskemaer Når der skal udarbejdes frskellige svarmuligheder i et spørgeskema, er der flere frhld der skal tages hensyn til. Kruuse fremhæver andre teretikeres gde bud på disse; Litwin mener man skal lade sig inspirere af andre spørgeskemaundersøgelser, g hvis man har lavet lignende undersøgelser, kan man benytte sig af samme svarkategrier (Kruuse, 2005). Vi har ladet s inspirere af LUP-undersøgelsen fra 2009, der gså frhlder sig til patienttilfredshed. Svarkategrierne har ikke været mulige at genbruge, da en af de anvendte svarmuligheder bl.a. hed det husker jeg ikke. En sådan mulighed finder vi ikke fyldestgørende i vres undersøgelse g vi har derfr givet respndenterne muligheden fr at svare hverken/eller, fr at pfylde kravet m en udtømmende svarmulighed ifølge Burqet & Fielder. De mener gså at en svarkategri skal udelukke en anden fr at gøre svarmulighederne mere præcise fr respndenten (Kruuse, 2005). Dette har i vres skema været relativt nemt at frhlde sig til, da vi har fravalgt åbne spørgsmål, hvilket giver en naturlig begrænsning. Der skelnes mellem frskellige svarkategrier indenfr lukkede spørgsmål, g vi har benyttet s af flere af dem, alt efter hvad der har passet bedst til de enkelte spørgsmål. Diktme spørgsmål giver kun t svarmuligheder; ex ja/nej (Kruuse, 2005). Dette har vi benyttet i ngle af de demgrafiske spørgsmål, da det ikke ville give mening i vres resultater, med en 3. svarmulighed. Derudver har vi benyttet s af tjeklistespørgsmål (Kruuse, 2005); hvr vres spørgsmål er kmbineret med en række svarmuligheder; eksempelvis alder, hvr vi på frhånd har inddelt svarmulighederne med cirka 10 års difference fr at simplificere databearbejdelsen fr s selv. Afslutningsvis har vi beskæftiget s med skalaspørgsmål, hvr svarmulighederne kan karakteriseres g rdnes ind efter klasse (Kruuse, 2005). Dette passer både til vres inspiratinskilde til spørgeskemaet LUP-undersøgelsen fra 2009 g til hvrdan vi havde tænkt s at graduere svarmulighederne. Vi graduerer deres muligheder i 5 grader, hvr det gså er muligt at svare neutralt. Begrebet vi graduerer efter, er tilfredshed, g derfr måler vi på graden af samme, ved at give respndenterne følgende muligheder: Meget tilfreds, tilfreds, hverken/eller, utilfreds g meget utilfreds. Vi har valgt 5 gradueringsmuligheder, idet 7 svarmuligheder ville give en fr str mængde datamateriale både i frhld til vres prjekts Metdiske vervejelser 20

21 størrelse g tidshrisnt. Vi vervejede hvrvidt 3 svarmuligheder ville være passende, men det ville kun kunne give s diktme svar, hvilket ikke er nuanceret nk i frhld til vres prblemfrmulering. Hvis man i spørgeskemaet har fr mange svartyper sm ved ikke, kan man nemt fremprvkere svar, sm ikke dækker de synspunkter respndenten har. Mdsat kan man fremhæve g diskutere dette fænmen, med Litwins teri m, at det er bedre, at lave fr mange svarmuligheder end fr få, da det er nemt at kmbinere dem efterfølgende (Kruuse, 2005). Layut Det er ikke kun tekstens frmulering, der kan påvirke frståelsen af spørgsmålene i et skema; gså layutet kan have en effekt (Kruuse, 2005). Vi har taget hensyn til, at bruge et ldret layut med mellemrum mellem spørgsmålene, fr at præsentere dem bedst muligt. Simple instruktiner er ikke fremhævet, men gentaget efter hvert spørgsmål, g de instruktiner der står alene, er fremhævet med fed. Afslutningsvis har vi tilpasset spørgeskemaet, så der ikke er ngle spørgsmål der er splittet p på t sider, g dermed kan blive verset. Selve spørgeskemaet afsluttes med, at vi takker respndenterne fr hjælpen (se bilag 5). Analyse af kvantitative data De udarbejdede spørgeskemaer hentede vi i uge 50. Vi mdtg 16 skemaer, tre patienter havde takket nej til at deltage. Efter gennemgang af spørgeskemaerne, anvendte vi hjemmesiden askpeple.dk til at indtaste vres rådata. Hjemmesiden fungerer således, at spørgeskemaet udarbejdes på selve siden, hvrefter vi indtastede hvert besvaret skema manuelt. På denne måde kunne svarene kntrlleres g sikre at de rigtige svar blev indtastet. Askpeple.dk registrerer tiden fr hvrnår hvert skema er blevet besvaret, g ved at vi indtastede krnlgisk, ville vi kunne identificere hvert enkelt skema, ved en eventuel tilbagetrækning af samtykke (askpeple.dk). På askpeple.dk er der mulighed fr, at lade prgrammet udarbejde statistik i frm af søjlediagrammer. Af æstetiske årsager har vi valgt cirkeldiagrammer. Derudver rundede askpeple.dk p, så decimalerne ikke var medregnet, hvilket betød at den samlede sum fr ngle af diagrammerne versteg 100 %, hvilket vi ikke fandt ptimalt. Spørgsmål 1: Hvr gammel er du? Vres første faktuelle spørgsmål mhandler respndenternes alder g viser at størstedelen af de dagkirurgiske gynæklgiske patienter befinder sig mellem 18 til 49 år, med både 31 % i gruppen år g år g 25 % i gruppen I vres undersøgelse var ingen af respndenterne i kategrien år g kun 13 % af de pererede kvinder var ver 60. Analyse af kvantitative data 21

22 Prcenter er beregnet i frhld til 16 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. Fig.1 13 % % 31 % Over % 25 % Spørgsmål 2: Hvad er din sidst afsluttede uddannelse? Med 25 % har størstedelen af respndenterne en flkeskle sm sidst afsluttede uddannelse, efterfulgt af 18,75 % på både erhvervsuddannelse g krt uddannelse. De sidste 37,5 % frdeler sig ligeligt med 12,5 % i hver af kategrierne gymnasial/hf, mellemlang g lang uddannelse sm deres sidste afsluttede uddannelse. Prcenter er beregnet i frhld til 16 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. Fig. 2 flkeskle 12,5 % gymnasial uddannelse/hf 12,5 % 25 % erhvervsuddannelse krt uddannelse mellemlang videregående uddannelse lang videregående uddannelse 18,75 % 18,75 % 12,5 % Analyse af kvantitative data 22

23 Spørgsmål 3: Har du tidligere været pereret på et dagkirurgisk afsnit? Spørgsmålet viser at selvm størstedelen med 62,5 % ikke har været pereret i dagkirurgisk regi før, har 37,5 % tidligere draget erfaringer indenfr mrådet. Det giver s bl.a. et billede af at de 37,5 % har en idé m, hvad de skal igennem på trds af, at frløbet ikke nødvendigvis lignede et tidligere frløb. Prcenter er beregnet i frhld til 16 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. Fig. 3 Ja Nej 37,5 % 62,5 % Spørgsmål 4: Har du læst pjecen Velkmmen til dagkirurgisk afsnit? 94 % af respndenterne viser sig at have læst pjecen g 6 % måtte svare nej til ikke at have læst den udleverede pjece. Der kan være flere årsager til at pjecen ikke er læst. Prcenter er beregnet i frhld til 16 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. Fig. 4 6 % Ja Nej 94 % Analyse af kvantitative data 23

24 Spørgsmål 5: I hvr høj grad var du tilfreds med infrmatinen mkring, hvr du skulle henvende dig ved spørgsmål? Da 1 af respndenterne ikke havde læst pjecen, vil de kmmende tal bære præg af kun 15 besvarelser. Af disse er 87 % meget tilfredse med infrmatinen mkring, hvr de skulle henvende sig med spørgsmål. De resterende 13 % angav sig sm tilfredse. Prcenter er beregnet i frhld til 15 besvarelser. 1 har undladt at svare. Fig % meget tilfreds 87 % tilfreds hverken/eller utilfreds meget utilfreds 0% 0% 0% Spørgsmål 6: I hvr høj grad var du tilfreds med infrmatinen mkring faste g tørste regler? 80 % af de adspurgte respndenter giver udtryk fr at være meget tilfredse med infrmatinen mkring faste- g tørsteregler. 13 % er tilfredse mens 7 % er hverken/eller. Prcenter er beregnet i frhld til 15 besvarelser. 1 har undladt at svare. Fig. 6 7 % meget tilfreds tilfreds 13 % 80 % hverken/eller utilfreds meget utilfreds 0% 0% Analyse af kvantitative data 24

25 Spørgsmål 7: I hvr høj grad var du tilfreds med infrmatinen mkring, at du skulle have købt smertestillende medicin inden peratinsdagen? I dette spørgsmål m patienternes tilfredshed med infrmatinen mkring indkøb af smertestillende medicin møder vi fr første gang et negativt svar, selvm 73 % er meget tilfredse g 20 % er tilfredse med infrmatinen, er 7 % alligevel utilfredse. Prcenter er beregnet i frhld til 15 besvarelser. 1 har undladt at svare. Fig. 7 7 % meget tilfreds tilfreds 20 % 73 % hverken/eller utilfreds meget utilfreds 0% 0% Spørgsmål 8: Efter peratinen må du ikke være alene det første døgn. I hvr høj grad var du tilfreds med infrmatinen mkring dette? 93 % af de adspurgte respndenter er meget tilfredse med infrmatinen mkring, at patienten ikke må være alene det første døgn pstperativt. De resterende 7 % er hverken/eller. En enkelt respndent har ved dette spørgsmål kmmenteret således måske mere uddybende mkring hvrfr. Prcenter er beregnet i frhld til 15 besvarelser. 1 har undladt at svare. Fig. 8 7 % meget tilfreds 93 % tilfreds hverken/eller utilfreds meget utilfreds 0% 0% 0% Analyse af kvantitative data 25

26 Spørgsmål 9: I hvr høj grad er du tilfreds med pjecen, sm frberedelse til din peratin? Sm afsluttende spørgsmål spørger vi til respndenternes tilfredshed m pjecen sm frberedende infrmatin præperativt. Her ses 67 % sm værende meget tilfredse g 33 % sm tilfredse. Prcenter er beregnet i frhld til 15 besvarelser. 1 har undladt at svare. Fig. 9 meget tilfreds tilfreds 33 % 67 % hverken/eller utilfreds meget utilfreds 0% 0% 0% Analyse af kvantitative data 26

27 Tværsnitsundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen giver igennem faktuelle- g hldningsspørgsmål mulighed fr, at vise frskellige sammenhænge mellem fx alder g respndenternes tilfredshed med pjecen, sm frberedende infrmatin (se bilag 1). Vi finder i vres pilttest ingen frskel på tilfredsheden med hensyn til alderen af respndenterne mellem år g dem på g ver 60, idet begge grupper frdeler deres svar frhldsmæssigt ens mellem at være tilfredse g meget tilfredse. Vi har valgt at sammenligne disse t aldersgrupper, med baggrund i Press Ganeys undersøgelse (Press Ganey, 2009), hvr det fremgik at graden af tilfredshed var væsentlig lavere i aldersgruppen år. Denne undersøgelse vil vi senere anvende i diskussinen af andre resultater. Fig. 10 Alder: meget tilfreds 50 % 50 % tilfreds hverken/eller utilfreds meget utilfreds 0% 0% 0% Fig. 11 Alder: 60+ meget tilfreds 50 % 50 % tilfreds hverken/eller utilfreds meget utilfreds 0% 0% 0% Analyse af kvantitative data 27

28 Ser vi på sammenhængen mellem respndenternes sidst afsluttede uddannelse g graden af deres tilfredshed undersøgelsen igennem, findes der hs de respndenter sm har læst pjecen, at de 20 % med flkeskle sm sidst afsluttede uddannelse er meget tilfredse. 66,6 % af disse respndenter svarer, at de er meget tilfredse med alle adspurgte elementer g 33,3 % er tilfredse med infrmatinen mkring faste- g tørsteregler, indkøb af analgetika g pjecen sm frberedende infrmatin præperativt. Fig. 12 Generel tilfredshed blandt patienter med flkeskle sm sidst afsluttede uddannelse. meget tilfreds 33% 67 % tilfreds hverken/eller utilfreds meget utilfreds 0% 0% 0% Af de 13,3 % af dem med mellemlang videregående uddannelse gav 100 % udtryk fr at være meget tilfredse med infrmatinen i pjecen. Fig. 13 Generel tilfredshed blandt patienter med mellemlang videregående uddannelse. meget tilfreds 100 % tilfreds hverken/eller utilfreds meget utilfreds 0% 0% 0% 0% Analyse af kvantitative data 28

29 Da undersøgelsens størrelse er af begrænset mfang g respndenternes svar hvedsagligt frdeler sig mellem at være tilfredse g meget tilfredse med infrmatinen i pjecen, kan vi ikke identificere ngen bestemte sammenhænge mellem hverken alder eller sidst endt uddannelse g deres tilfredshed. Diskussin af resultater I udarbejdelsen af analysen fandt vi, at respndenterne generelt var tilfredse eller meget tilfredse med næsten alle elementer, vi spurgte ind til i undersøgelsen. Vurdering af infrmatin Trds frskellige kategrier indenfr respndenternes svarmuligheder i vres undersøgelse g LUP en vælger vi alligevel, at sammenligne disse (Enhed fr brugerundersøgelser, 2009). Vres pilttest berr kun på tilfredsheden hs gynæklgiske patienter behandlet i dagkirurgisk afsnit, hvr LUP en både har gynæklgiske patienter fra dagkirurgisk afsnit g ambulatriet, med i deres tilfredshedsundersøgelse. I LUP en gav 150 respndenter deres vurdering af den skriftlige infrmatin fra gynæklgisk ambulatrium g dagkirurgisk afsnit. 33,3 % mente at den var virkelig gd, 63,3 % gd, 2,0 % dårlig g 1,3 % virkelig dårlig. Til sammenligning spurgte vi til respndenternes grad af tilfredshed med pjecen, sm frberedende infrmatin præperativt (se bilag 1). 67 % af respndenterne var meget tilfredse g 33 % var tilfredse. Pga. den stre frskel i de t undersøgelsers resultater, kan man verveje hvad der ligger til grund fr det. Selve knstruktinen af et spørgeskema kan påvirke resultaterne, g selvm vi undersøger de samme elementer, spørger vi helt frskelligt. Derudver har vi adspurgt t lidt frskellige ppulatiner, i den frstand at vi har ekskluderet indenfr de gynæklgiske patienter, hvrimd LUP en har ekskluderet respndenter på baggrund af tiden. Vurderingen af den skriftlige infrmatin er vurderet sm gennemsnitlig, set på landsplan, på LUPs resultatdatabase. Denne vurdering er fretaget sm benchmarking, hvr resultaterne er sammenlignet med hinanden, frem fr at sammenligne med evt. pstillede mål. Vi har på den baggrund undret s ver, hvrnår sygehusene selv finder tilfredsheden tilstrækkelig. Nrmativt kan man argumentere fr, at det bedste resultat selvfølgelig vil være, at 100 % vurderer det skriftlige materiale sm virkelig gdt, men det er ikke realistisk. Man vil pnå en samlet tilfredshed på 96,6 % i LUP en, hvis man regner de tilfredse respndenter sammen, hvilket er meget tæt på vres 100 %, hvis vi fretg samme beregning på vres undersøgelse. Denne frm fr beregning fretager sygehusene gså, g derfr kan der reflekteres ver, hvrfr man så giver respndenterne mulighed fr at graduere deres tilfredshed/vurdering. Strategi Et aspekt på frskellene mellem resultaterne kan være, at vi i vres strategi pririterede, at respndenterne skulle besvare vres spørgeskema inden peratinen. Først g fremmest har Diskussin af resultater 29

30 infrmatinen højst sandsynligt stået klar i deltagernes hukmmelse, idet de har været midt i frløbet, g muligvis endda har pjecen med sig, når de ankmmer til dagkirurgisk afsnit i Randers. LUP- g Press Ganeys undersøgelse er blevet fretaget efter udskrivelse/afslutning. Med det in mente, kan ngle af patienterne muligvis have været påvirket af, hvrdan de plevede det samlede frløb, g i bagklgskabens lys have vurderet, at det materiale de havde fået udleveret, ikke var tilfredsstillende. Den mulighed har vi ikke givet vres respndenter, hvilket både kan være psitivt g negativt, idet et svar reelt set er krrekt, uanset hvad baggrunden er. Ambulant frløb kntra kirurgisk frløb En anden årsag til den stre frskel kan være, at der i bund g grund er undersøgt t frskellige infrmatinsmaterialer. Måske har respndenterne i LUP-undersøgelsen frstået det således, at det udelukkende er materialet fra gynæklgisk ambulatrium g ikke materialet udleveret fra dagkirurgisk afsnit, de skulle vurdere. Dette er ikke nget vi kan følge yderligere p på, vi kan kun antage, at det er al infrmatin, de har skullet vurdere, idet det er den eneste afkrydsningsmulighed på databasen. Derudver har alle LUP-respndenternes frløb ikke været ens. Vi må gå ud fra, at ikke alle patienter fra gynæklgisk ambulatrium bliver behandlet fr det samme, g på den baggrund ender med, at have fået frskellig skriftlig infrmatin. Resultaterne fra undersøgelsen viser ikke, hvad respndenterne er blevet behandlet fr, g derfr kan vi ikke vide hvad de frskellige respndenter har gennemgået i deres behandlingsfrløb. I vres undersøgelse har vi inkluderet respndenter, der med sikkerhed har gennemgået det samme basale frløb, idet alle har været i generel anæstesi g på den baggrund har haft de samme regler at frhlde sig til. Det gør det nemmere fr s, at få svar på tilfredsheden med infrmatinen på specifikke mråder, g ud fra det kan vi bedre påvise, hvr tilfreds den enkelte respndent er, med de elementer vi har haft fkus på. Fr at pnå samme grad af uddybning i LUP-undersøgelsen, er deres spørgeskema blevet knstrueret med en enkelt, åben svarmulighed, placeret sm afsluttende spørgsmål. Det fremgår dg ikke af rapprten, hvad respndenterne har svaret, g m de verhvedet har benyttet sig af muligheden. Dette gør sammenligningsgrundlaget nget mindre, da der derfr ikke freligger ngle sammenfald mellem respndenternes uddybende svar, g vres fire udvalgte elementer. På trds af at vi i vres spørgeskema ikke benyttede s af åbne svarmuligheder, har en respndent alligevel valgt at kmmentere på spørgsmålet m, i hvr høj grad hun var tilfreds med infrmatinen m, at man ikke må være uden vksent psyn første pst-perative nat. Hun ønskede en uddybning af hvrfr man ikke må være alene, men angav på trds af det alligevel, at hun var meget tilfreds. Vi har udledt fra hendes svar, at hun ikke har fundet en uddybning så nødvendig, at det har været på bekstning at tilfredsheden, men med udgangspunkt i denne patients kmmentar, kan vi ikke udelukke, at det kan være en generel tendens blandt patienter, sm man bør verveje. Diskussin af resultater 30

31 Det at patienten pinterede dette i vres undersøgelse, mener vi er med til at vise, hvr vigtig infrmatin er. LUP-undersøgelsen har i rapprten fra 2009 på landsplan sammenlignet den generelle tilfredshed blandt patienter, der har mdtaget g patienter der ikke har mdtaget skriftlig infrmatin, fr at påvise evt. udslag. 28,6 % af patienterne der ikke mdtg skriftlig infrmatin angav at være meget tilfredse, hvrimd hele 39,2 % af dem der havde mdtaget skriftlig infrmatin, var meget tilfredse med det samlede indtryk. Samlet set var 96,6 % af de infrmerede patienter tilfredse, md 92,6 % hs de uinfrmerede patienter. Stigende patienttilfredshed Vi har afslutningsvis valgt at sammenligne den samlede tilfredshed blandt gynæklgiske patienter med tidligere års resultater. Dette gør vi fr at kunne vurdere udviklingen i patienttilfredsheden, men gså fr at kunne sammenligne resultatet med en undersøgelse fra udlandet. Dette har været muligt da Enheden fr Brugerundersøgelser har fretaget spørgeskemaundersøgelser i år 2000, 2002, 2004 g Undersøgelserne fra er kun fretaget på indlagte patienter g derudver har det ikke været muligt at identificere ngle specifikke besvarelser fra gynæklgiske patienter undersøgelsen er gradueret i 4 specialer; intern medicin, rgankirurgi, rtpædkirurgi g gynæklgi/bstetrik, hvr vi selvfølgelig har udvalgt sidstnævnte. Først i 2009 er der fretaget skildring mellem ambulante g indlagte patienter, hvr vi gennem hele pgaven, har benyttet s af resultaterne fra de ambulante patienters besvarelser. Fig. 14 Samlet tilfredshed hs dagkirurgiske patienter ( Landsplan g 2009 Reginshspitalet Randers) (Patientplevelser.dk) % , ,7 89,3 89, samlet tilfredshed år Diskussin af resultater 31

32 Fig. 15 Samlet tilfredshed hs dagkirurgiske patienter (St. Mary Medical Center ) (Press Ganey, 2009) % 91,8 91,6 91,4 91,2 90,9 90,8 90,6 90,4 jan 04 apr 04 91,6 91,6 91,6 91,5 91,4 91,4 91,5 91,1 91,2 91,3 91,3 91, ,1 91,2 91, ,9 kvartal jul 04 kt 04 jan 05 apr 05 jul 05 kt 05 jan 06 apr 06 jul 06 kt 06 jan 07 apr 07 jul 07 kt 07 jan 08 apr 08 jul 08 kt 08 samlet tilfredshed Ud fra de t diagrammers resultater, kan der udledes det sammenfald, at begge undersøgelser ver tid, har haft en stigende kurve. Dette kan være frårsaget af den naturlige udvikling det giver, at fretage tilfredshedsundersøgelser med efterfølgende pkvalificering indenfr det adspurgte felt. Vi kan kun gisne m hvrdan St. Mary Medical Center handler på deres tilfredshedsundersøgelser, men ud fra udviklingen at dømme, bliver der handlet på den kritik de har mdtaget, hvilket resulterer i målbare frbedringer. I Danmark leder LUP-undersøgelserne direkte til frbedringer, ved at Enheden fr Brugerundersøgelser stiller spørgsmål vha. indikatrer g standarder udviklet af DDKM. Eksempelvis kan nævnes patientinfrmatin & kmmunikatin, hvr målet er, at ledelsen pririterer iværksættelse af knkrete tiltag fr kvalitetsfrbedringer, på baggrund af kvalitetsvervågningen. Dette vil på sigt lette arbejdet med akkreditering fr sygehusene, hvilket er højst nødvendigt, da det er en prcedure ingen hspitaler længere kan kmme udenm. Diskussin af metde Opgaven er baseret på en kvantitativ metde, hvr vi ud fra både Olsen, Hansen, Marckmann g Nørregård-Nielsens teri m spørgeskemaknstruktin, har udarbejdet et spørgeskema, med henblik på at lave en tilfredshedsundersøgelse. Ved denne metde bør man medtænke indhldselementer, der kan påvirke undersøgelsens resultat. Det er disse, vi i følgende afsnit frhlder s kritisk til. Undersøgelsens repræsentativitet Gennem udarbejdelsen af spørgeskemaet er det vigtigt at hlde fkus på, at respndenterne skal kunne frhlde sig til spørgsmålene. Respndenternes besvarelser virker sm empiriske indikatrer, fr de abstrakte begreber vi har anvendt i prblemfrmuleringen. Trds et frsøg på at pfylde disse kriterier mener Henning Olsen ikke, at det er muligt at udarbejde en fyldestgørende peratinalisering. Der vil altid være risik fr frtlkning Diskussin af metde 32

33 g undersøgelsen kan ende sm genstand fr kritik (Olsen, 2005). Her kan der i vres tilfælde bl.a. nævnes, at vi har fravalgt at udlevere spørgeskemaet til gynæklgiske dagkirurgiske patienter under 18 år, udviklingshæmmede g patienter med psykiske lidelser, der på baggrund af disse ikke ville være i stand til at besvare skemaet. Fravalg af denne gruppe, påvirker undersøgelsen til ikke at være repræsentativ. Vi fandt gså i vres resultater, at der ikke var deltagere fra aldersgruppen år, hvilket ydermere kan vanskeliggøre en generalisering af tilfredsheden. Ved afhentning af skemaerne på afdelingen, fik vi at vide, at tre patienter havde takket nej til at deltage, hvilket giver en svarprcent på 84,2 %, ved et grundlag på 19 patienter. En acceptabel svarprcent, skal helst verskride 70 %, fr at kunne betegnes sm værende tilfredsstillende. Selv m undersøgelsen har en høj svarprcent er den, grundet stikprøvens størrelse g manglende respndenter i en af aldersgrupperne, ikke repræsentativ g er derfr ikke generaliserbar (Hansen, Marckmann & Nørregård-Nielsen, 2008) (Olsen, 2005). I vres undersøgelse, pririterede vi at spørge ind til respndenternes alder g sidst afsluttede uddannelse. Vi fandt de faktuelle spørgsmål vigtige i undersøgelsen, fr at kunne fremvise eventuelle frskelligheder inden fr respndenternes tilfredshed, på den baggrund. Det var dg ikke muligt fr s at analysere s frem til ngen væsentlige frskelle i deres grad af tilfredshed. På baggrund af det manglende fund, kan der sås tvivl m vres evne, til at stille de rigtige spørgsmål med udtømmende svarmuligheder, fx i frm af åbne spørgsmål. Omvendt kan resultatet af respndenternes meget høje grad af tilfredshed være krrekt, selvm undersøgelsen ikke er repræsentativ (Olsen, 2005). Det faktuelle spørgsmål sidst afsluttede uddannelse, kan give s frkert data på baggrund af frskellige frestillinger m, hvad en krt videregående uddannelse dækker ver. Tidligere repræsentative beflkningsundersøgelser med spørgsmål mkring uddannelse, viser et højere uddannelsesniveau, hvilket tyder på en generel vervurdering. Trds denne ulighed, anbefales det ikke at udelade spørgsmålet, da det fte er en væsentlig faktr, hvis man skal se på adfærd. Vi bør dg være pmærksmme på, at denne type af spørgsmål giver en skævhed i frhld til beflkningens reelle uddannelsesniveau. (Hansen, Marckmann g Nørregård- Nielsen, 2008). Undersøgelsens reliabilitet Vi frhlder s kritiske til frestillingen m, at denne vurdering af pjecen, afspejler alle gynæklgiske dagkirurgiske patienters tilfredshed. Fr at vres undersøgelse skulle være pålidelig, ville det betyde at samme spørgeskema skulle udleveres, til den samme gruppe af respndenter efter krt tid g kræve samme resultat. Det kan være næsten umuligt, da vi spørger respndenterne m deres vurdering af pjecen, idet denne kan ændres fra dag til dag (Olsen, 2005). Diskussin af metde 33

34 Undersøgelsens validitet Validitet siger nget m i hvilken grad vi reelt set måler på det vi ønsker at måle. Resultaterne skal i en valid undersøgelse kunne reprduceres g det kan diskuteres m hvrvidt dette er muligt i vres undersøgelse. Selv garvede frskere pdager efterfølgende, at de har fået svar på det frkerte. Der kan være flere negative eftervirkninger, sm kan gøre sig gældende i frhld til respndenternes ærlige svar. Fx ender de med at verdrive eller underdrive. Vi stiller s kritiske verfr, i hvr høj grad vres spørgsmål frmår at stå alene, uden at påvirke det efterfølgende spørgsmål. Farvede spørgsmål er de sværeste at undgå. Har vi måske præget respndenterne til, at stille sig tilfredse med infrmatinen, frdi vres spørgsmål lyder i hvr høj grad er du tilfreds, g derved givet spørgsmålet en psitiv ladning. Idet vres respndenters grad af tilfredshed er meget høj, kan vi ikke afvise denne bivirkning. I vres spørgeskema har vi benyttet s af lukkede svarmuligheder. Om vi har evnet at mfatte alle samtlige respndenters ønske til muligheden fr svar kan diskuteres, grundet en af respndenternes kmmentarer ud fr de ellers lukkede svarkategrier. Denne kmmentar kan så tvivl hs m, hvr vidt svarmulighederne i sin lukkede frm er en tilstrækkelig frlængelse af spørgsmålene. Omvendt giver kmmentaren s en frsikring m respndentens frståelse af selve spørgsmålet. I henhld til diskussinen, kunne vi have valgt ngle anderledes spørgsmål, fr på den måde at have et mere ptimalt sammenligningsgrundlag. Sammenligningen blev vanskeliggjrt ved, at vres undersøgelse mhandlede meget specifikke elementer fra en pjece, hvrimd sammenligningsgrundlaget i LUP en g undersøgelsen fra Press Ganey, var af mere verrdnet karakter. diskussin af metde 34

35 Knklusin Ud fra vres prblemfrmulering g følgende analyse, kan vi knkludere, at de gynæklgiske patienter, der er indlagt til indgreb på dagkirurgisk afsnit i Randers, i høj grad er tilfredse med pjecen Velkmmen til dagkirurgisk afsnit sm infrmatin til det præ-perative frløb (se bilag 1). 87 % af respndenterne var meget tilfredse med infrmatinen mkring, hvr de skulle henvende sig med spørgsmål. De resterende 13 % angav sig sm tilfredse. 80 % af de adspurgte respndenter gav udtryk fr at være meget tilfredse med infrmatinen mkring faste- g tørsteregler. 13 % var tilfredse mens 7 % var hverken/eller. I spørgsmålet m patienternes tilfredshed med infrmatinen mkring indkøb af smertestillende medicin, mødte vi fr første gang et negativt svar, hvr 7 % var utilfredse. 73 % var meget tilfredse g 20 % var tilfredse. 93 % af de adspurgte respndenter, var meget tilfredse med infrmatinen mkring, at de ikke måtte være alene det første døgn pstperativt. De resterende 7 % var hverken/eller. I det sidste spørgsmål i vres undersøgelse, var 67 % meget tilfredse g 33 % tilfredse, med pjecen sm frberedelse til deres indgreb. Afslutningsvis kan vi ud fra diskussinen knkludere, at patienttilfredsheden er stigende hs patienterne på Reginshspitalet Randers, g denne tendens gså gør sig gældende på St. Mary Medical Center i Indiana, USA. knklusin 35

36 Perspektivering I perspektiveringen er det relevant at vende tilbage til mødet med sygeplejersken g hendes virkemråde, fr at eksplicitere den sygeplejefaglige prblemstilling i vres pgave. Resultaterne fra denne undersøgelse kan være brugbare fr sygeplejersker, der arbejder med udvikling af skriftlig infrmatin. Patienten der ønskede uddybende infrmatin m hvrfr hun ikke måtte være alene første pst-perative nat, er en type patient vi skal lade s inspirere af. Sm tidligere beskrevet i pgaven, er der tendens til at patienterne er mere infrmerede, g måske derfr kmmer det ftere til udtryk, hvis de undres. Det kan være med til at frme både den infrmatin der bliver udleveret, men måske endda i højere grad hvrdan vi plever mødet med patienten, g hvrdan de plever mødet med s. Sidstnævnte aspekt er kmmet mere i fkus ved, at patienterne der har deltaget i LUP 2009 g 2010 (der pt. Bliver bearbejdet), har skullet bedømme hvrvidt de føler sig lyttet til af persnalet generelt g ikke kun af læger, hvilket har været tilfældet i LUP Knsekvensen er at vi nu bliver hldt mere til ansvar fr det vi laver. Set i lyset af fagets udvikling, frestiller vi s, at sygeplejersker er fagligt mdne nk, til at tage udfrdringen p. Vres praksis er ikke længere erfaringsbaseret, men derimd funderet på frskning. Der er af Indenrigs- g Sundhedsministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et plæg til etablering af en ny videreuddannelse til sygeplejersker, med særlige kmpetencer inden fr tværgående behandlingsfrløb, specielt med fkus på håndteringen af krnisk syge g ældre medicinske patienter. Den ny videreuddannelse skal igangsættes i 2012 (Flketingstidende, 2010). Sm tidligere beskrevet, skal reginerne spare yderligere de kmmende år, det er derfr afgørende at persnaleressurcerne anvendes ptimalt, g at pgaverne ikke løses af persnale på et højere uddannelses- g ekspertiseniveau end nødvendigt. Ved at pkvalificere sygeplejerskerne, effektiviseres der på mrådet. Dette kan være en måde at begrænse den mangel på sygeplejersker, der vil pstå i frbindelse med at de stre generatiner frlader arbejdsmarkedet, g eventuelt udvikler et behv fr pleje. perspektivering 36

37 Referenceliste Nrmalsider Almås, H, 2001, Klinisk Sykepleie, 3. plag, Gyldendals Akademiske Frlag Pp , Askpeple.dk, Lav skema, udsend i dag, analyser i mrgen [Online] København N. Tilgængelig fra: [Lkaliseret den: ] Bjørn, E På talefd med teksten, Sygeplejersken, nr. 38, s , København K: Dansk Sygeplejeråd Pp Bjørnsn, K., Et minus på 30 milliner. Sygeplejersken, nr. 16, s København K: Dansk sygeplejeråd Pp Danske reginer, Styr på reginerne reginernes øknmi i 2010 [Online]. København Ø. Tilgængelig fra: [Lkaliseret d ] Pp Datatilsynet, Når du deltager i et frskningsprjekt [Online]. København K. Tilgængelig fra: [Lkaliseret d ] Enheden fr Brugerundersøgelser, Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser (LUP), København. Tilgængelig fra: [Lkaliseret d ] Evalueringscenter fr sygehuse, 2000, Dagkirurgi i Danmark Status g udviklingsmuligheder [Online], Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig fra: [Lkaliseret d ] Pp Referenceliste 37

38 Flketingstidende, Frslag til flketingsbeslutning m kliniske ekspertsygeplejersker [Online]. Flketinget, København K. Tilgængelig fra: B215_beretning.pdf [Lkaliseret d ] Pp Frederiksberg Hspital, Dagkirurgisk Center Patientinfrmatin [Online]. Frederiksberg. Tilgængelig fra: rdnlyres/11f b-4d89-81ee-9ca67d1d6a1f/0/dagkirurgiskcenterpatientinfrmatin.pdf [Lkaliseret d ] Gyldendals Encyklpædi, Den Stre Danske. København K. Tilgængelig fra: grundvilk%c3%a5r/infrmatin?highlight=infrmatin [Lkaliseret d ] Hansen, N. H., Marckmann, B. & Nørregård-Nielsen, E., 2008, Spørgeskemaer i virkeligheden målgrupper, design g svarkategrier, 1. udgave, Frlaget samfundslitteratur Pp Institut fr kvalitet g akkreditering i sundhedsvæsenet IKAS, Den danske kvalitetsmdel fra A-Z [Online]. Århus N Tilgængelig fra: [Lkaliseret d ] Kristffersen, N. J., 2002, Almen sygepleje 2 Patient g sygeplejerske, samspil, plevelse g identitet, 1. udg. 3.plag, Gads frlag Pp Kruuse, E, 2005, Kvantitative frskningsmetder i psyklgi g tilgrænsende fag, 5. udgave, 1. plag, Dansk Psyklgisk Frlag Pp , , Kyhn, D. B., Internettet har skabt nye patienter [Online]. Danmarks Radi. København C. Tilgængelig fra: [Lkaliseret d ] Referenceliste 38

39 Larsen, A. K, 2010, En enklere metde, 1. udgave, 1. plag, Akademisk Frlag Pp Olsen, H, 2005, Fra spørgsmål til svar: knstruktin g kvalitetssikring af spørgeskemadata, 1. udgave, 2. plag, Akademisk Frlag Pp Press Ganey, Outpatient pulse reprt Patient perspectives n American health care [Online]. Suth Bend, USA. Tilgængelig fra: secure/pulse%20reprts/outpatientpulsereprt09.pdf?viewfile [Lkaliseret d ] Pp Smmer, C. & Birkedal Christensen, K., Sygeplejersker frsømmer at tale seksualitet med patienterne. Sygeplejersken, nr.6, s København K: Dansk sygeplejeråd Pp Sundhedsstyrelsen, Om begrebet patienttilfredshed [Online]. København S. Tilgængelig fra: Bilag_1_Patientvurd_beh_brystlidelser.pdf [Lkaliseret d ] Sykepleiernes Samarbeid i Nrden, Retningslinjer fr sykepleiefrskning i Nrden [Online]. Osl. Tilgængelig fra: [Lkaliseret d ] Pp Undervisningsministeriet, Bekendtgørelsen m uddannelsen til prfessinsbachelr i sygepleje. BEK nr. 29 af 24/01/2008. Tilgængelig fra: [Lkaliseret d ] Århus Universitetshspital, Århus Sygehus, Fuld bedøvelse eller blkade [Online]. Århus. Tilgængelig fra: an%c3%a6stesilgisk+afdeling/afsnit+under+an%c3%a6stesilgisk+afdeling/ dagkirurgisk+afsnit,+tage-hansens+gade/patientinfrmatin/patientinfrmatin+g+pjecer [Lkaliseret d ] Referenceliste 39

40 Baggrundslitteratur Andersen, E. K., Arentft, B., Axelsen, S., Clevin, L., Helm, P., Greisen, S., Knblauch, N. O. & Nrtvig, H., 2009, Dagkirurgi gynæklgisk selektin [Online], Dansk selskab fr bstetrik g gynæklgi. Tilgængelig fra: selektin%20final.pdf [Lkaliseret d ] Pp Enheden fr Brugerundersøgelser, Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser (LUP) [Online], København Tilgængelig fra: medie/rapprter/2009/lup_2009.pdf [Lkaliseret d ] Pp Enhed fr Periperativ Sygepleje, Klinisk vejledning Generel Dagkirurgiske frløb [Online]. København Ø. Tilgængelig fra: AFDELINGER/Enheder+paa+tvaers/Enhed+fr+Periperativ+Sygepleje/ [Lkaliseret d ] Pp Finansministeriet, Aftale m genpretning af dansk øknmi [Online]. København K. Tilgængelig fra: Pressemeddelelser/2010/05/Aftale%20m%20genpretning%20af%20dansk%20eknmi/ Aftale_m_genpretning_af_dansk_eknmi_ ashx [Lkaliseret d ] Pp Reginshspitalet Randers, Handleplan 2010 [Online]. Regin Midtjylland: Vibrg. Tilgængelig fra: Hspital/Randers/Om%20Hspitalet/PDF/HMU/Handleplan%202010%20vedr.%20 besparelser%20%20reginshspitalet%20randers%20g%20grenaa.pdf [Lkaliseret d ] Pp Warming, M, Arbejdspres sender sygeplejersker til psyklg [Online]. Stressfreningen: Aalbrg. Tilgængelig fra: =item&id=275:arbejdspressendersygeplejerskertilpsyklg&itemid=106 [Lkaliseret d ] 1276 ns i alt Referenceliste 40

41 bilag 1 Pjecen velkmmen til dagkirurgisk afsnit Velkmmen til Dagkirurgisk afsnit, Randers Dagkirurgisk klinik, Grenaa Reginshspitalet Randers/Grenaa Anæstesilgisk afdeling bilag 1 Pjecen velkmmen til dagkirurgisk afsnit 41

42 Beliggenhed Reginshspitalet Randers Dagkirurgisk Afsnit ligger på plan 3 Indgang 4 fra Skvlyvej, eller indgang 3 fra Østervangsvej Se versigtskrt bagerst. I Randers træffes persnalet på Dagkirurgisk afsnit på tlf Åbningstid : på hverdage. Reginshspitalet Grenaa Dagkirurgisk klinik ligger på 1. sal. Indgang D fra Kløvervang. Se versigtskrt bagerst. I Grenaa træffes persnalet på Dagkirurgisk Klinik på tlf Åbningstid : på hverdage Eventuelle afbud Bliver du, p.g.a. sygdm / frkølelse, frhindret i at møde til det aftalte tidspunkt, bedes du kntakte s snarest muligt på tlf : Ellers står vi med en tm plads, sm en anden patient kunne have haft gavn af. Vi vil så hjælpe dig med en ny tid. Skal du pereres på Dagkirurgisk klinik i Grenå bedes du ringe på tlf : Har du fået din peratinstid i rtpædkirurgisk ambulatrium, bedes du kntakte dem på tlf : eller De vil så hjælpe dig med en ny tid. 2 bilag 1 Pjecen velkmmen til dagkirurgisk afsnit 42

43 Før peratinen De sidste 14 dage inden peratinen er det vigtigt, der ikke kmmer sår g rifter, hvr du skal pereres. Evt. sår kan betyde aflysning af peratinen. Smertebehandling i frbindelse med planlagt peratin Du skal selv sørge fr indkøb af smertestillende medicin, til dagen/dagene efter peratin. Medicin til vksne: Hvis ikke du har medicinen i frvejen, anbefaler vi at du køber følgende: 1. Tabl. Paml á 500 mg. (Kan gså hedde Paracetaml) Hvis du køber 30 stk. har du nk. Dsis: 2 tabl (1gram) sm indtages med ca. 6 timers interval 2. Tabl. Ipren á 200 mg. (Kan gså hedde Ibuprfen eller Burana) Hvis du køber 20 stk. har du nk. Dsis: 2 tabl. (400mg) sm indtages med ca. 8 timers interval Der kan være tilfælde, hvr Paml er nk, men sm hvedregel tages begge slags smertestillende tabletter sm anført venfr. Ved enkelte større peratiner er venstående medicin ikke altid nk, hvrfr du vil få udleveret et supplement til din indkøbte medicin. Ovenstående medicin kan købes i håndkøb i supermarkeder eller på Apteket. Medicin til børn: Følg skrivelsen i indkaldelsesbrevet. Inden du frlader Dagkirurgisk Afsnit vil du blive infrmeret m, hvr længe du skal tage medicinen. 3 bilag 1 Pjecen velkmmen til dagkirurgisk afsnit 43

44 Fasteregler Mad: På peratinsdagen må du spise indtil 6 timer før du møder på afdelingen. Mælk g mælkeprdukter, pastiller, tyggegummi.l. regnes gså fr mad. Drikke: Vi anbefaler at du drikker 2 glas saftevand eller juice uden frugtkød (sukkerhldige), indtil 2 timer før mødetidspunkt. Dette er med til, at du hurtigt får det bedre efter peratinen. Har du sukkersyge skal saftevandet være sukkerfrit. Det er vigtigt at du tager et grundigt bad m mrgenen på peratinsdagen. Hudmråde der skal pereres, må ikke smøres ind i creme. Vi tilstræber at du behlder dit RENE g løst hængende tøj på, under peratinen, men ved visse peratinstyper vil en let mklædning være påkrævet. Du medbringer: - Din sædvanlige medicin. - Høreapparat, hvis du bruger det. - Bekvem løst hængende tøj + bad - / mrgenkåbe g hjemmesk. - Telefnnummer til dine pårørende. - Evt. læsestf g musik. Af hensyn til bservatin under peratinen, beder vi dig m hjemmefra, at fjerne neglelak, læbestift g make-up. Når du møder i dagkirurgisk Afsnit, skal du henvende dig til sekretæren ved skranken. Derefter vil en sygeplejerske mdtage dig g gøre dig klar til peratinen. Bruger du kntaktlinser, skal de tages ud inden peratinen. Dine persnlige ting f. eks. tøj g tasker pbevares i et aflåst skab Smykker, ure g piercinger SKAL fjernes inden peratinen. 4 bilag 1 Pjecen velkmmen til dagkirurgisk afsnit 44

45 Rygning er ikke tilladt på hspitalet. Lad værdigenstande g penge af betydning blive derhjemme Du må frvente, at der kan være ekstra ventetid. På grund af pladsfrhldene g af hensyn til medpatienter, kan pårørende desværre ikke phlde sig i Dagkirugisk Afsnit undtaget herfra er ledsagere til børn. Pårørende henviser til hspitalets andre phldsarealer. Der er mulighed fr at købe mad i hspitalets kantine / cafe. På reginshspitalets Randers kan patienthtellets restaurant g phldsarealer benyttes. Efter peratinen Efter peratinen vil du få tilbudt mad g drikke. Har du ndt, vil du få mere smertestillende En sygeplejerske vil infrmere dig m: - Operatinen g m hvad du skal være pmærksm på - Medicin - Frhldsregler - Evt. efterbehandling/ kntrl Sygeplejersken tager sammen med dig stilling til, hvrnår du kan udskrives. Sm supplement til den medicin du har købt inden peratinen, udleveres der i ngle tilfælde medicin, der kan have en sløvende virkning. Så længe du tager sløvende medicin må du ikke selv køre bil. Du vil få et udskrivningsbrev med hjem, med plysning m behandlingen. Din læge får en kpi af udskrivningsbrevet, hvis du har givet tilladelse dertil. 5 bilag 1 Pjecen velkmmen til dagkirurgisk afsnit 45

46 Du får gså et kntaktkrt med navnet på en sygeplejerske på Dagkirurgisk Afsnit. Du kan på første hverdag efter din peratin, kntakte hende, hvis du har spørgsmål eller prblemer. Dagen efter din peratin afsluttes din kntakt med Dagkirurgisk Afsnit, g evt. videre kntakt skal fregå til egen læge, eller til ambulatriet. Når du kmmer hjem Der skal være en vksen hs dig indtil næste mrgen, da du kan blive utilpas efter både peratin g bedøvelse. Efterbehandling Hvis du skal til kntrl eller efterbehandling, får du mødetiden sendt med psten, eller udleveret inden udskrivelsen. Har du i det første døgn efter peratinen behv fr at tale med en læge, er det den vagthavende læge på afdeling, du skal tale med. På peratinsdagen efter kl kan du ved behv fr at tale med en læge, ringe til Reginshspitalet Randers på Tlf.: g mstillingen vil sætte dig i frbindelse med den vagthavende læge. Betjeningen af mstillingen vergår kl til Århus Sygehus. Derfr er det vigtigt at gøre pmærksm på, m det er Reginshspitalet Randers eller Reginshspitalet Grenaa du er pereret på. Transprt til g fra hspitalet skal du selv sørge fr. Er du i tvivl, vejleder persnalet dig. Du må ikke selv køre bil det første døgn efter peratinen på grund af bedøvelsen. 6 bilag 1 Pjecen velkmmen til dagkirurgisk afsnit 46

47 Der er kørselsfrbud i længere tid efter ngle peratiner (lægerdineret). Sm frberedelse til din planlagte peratin på dagkirurgisk afsnit kan vi anbefale at du besøger vres hjemmeside. Adressen er: Venlig hilsen Persnalet Dagkirurgisk Afsnit Reginshspitalet Randers/Grenaa 7 bilag 1 Pjecen velkmmen til dagkirurgisk afsnit 47

48 Oversigt ver Reginshspitalet Randers Oversigt ver Reginshspitalet Grenaa Indgang D Dagkirurgisk klinik Medicinsk ambulatrium INFO 311 Nvember 2010 Anæstesilgisk afdeling Reginshspitalet Randers Skvlyvej Randers NØ bilag 1 Pjecen velkmmen til dagkirurgisk afsnit 48