Vandhandleplan

Transkript

1 Vandhandleplan Teknik og Miljøforvaltningen 2012

2 Forside: Kimmerslev Mølledam Planen er udarbejdet af Køge Kommune i Planlægningen er sket i samarbejde med Energiforsyningen i Køge samt for fælles vandløbstækninger: Solrød og Stevns Kommuner. Kortmaterialet er primært hentet fra Naturstyrelsens hjemmeside om vandplaner. 2

3 1 Planens indhold Køge Kommune vil i denne plan beskrive, hvordan de statslige vandplaner og deres indsatsprogrammer vil blive gennemført inden den 22. december Vandhandleplanen dækker kommunens del af hovedvandsopland 2.4 Køge Bugt, som dækker langt den største del af kommunens areal samt mindre dele af 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5 Smålandsfarvandet. Se Figur 1. Alle kommuner har udarbejdet en handleplan på baggrund af Statens Vandplaner. De statslige Vandplaner erstatter regionsplanernes retningslinjer på dele af vandområdet. På grund af forsinkelser i vedtagelsen af de statslige planer vil denne vandhandleplan kun være gældende for perioden Vandplanerne og deres indsatser kan ses på: Figur 1 De tre Vandplaners del af Køge kommunen 1.1 Forslag, offentlig høring og endelig vandhandleplan Forslaget til Vandhandleplanen blev vedtaget af Teknik og Miljøudvalget den 14. juni 2012 og har derefter været i offentlig høring fra 22.juni til 31. august Derudover har kommunen afholdt et offentligt møde den 23. august Her mødte der ca. 25 borgere eller repræsentanter for organisationer Der indkom 20 høringssvar, som kommunen har behandlet. Høringssvarene har generelt ikke givet anledning til ændringer i planen, men svaret fra Staten har bevirket, at et område i det åbne land ved Borup er udpeget til at der skal ske forbedret spildevandsrensning. Den endelige plan er vedtaget af Udvalget af Teknik og Miljø den 6. december

4 2 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold Forslag, offentlig høring og endelig vandhandleplan Indholdsfortegnelse Resumé af de statslige Vandplaner Forord Offentlighedsfase og aktiviteter Indsatser Vandløb Søer Spildevand Kystvande og miljøfremmede stoffer Grundvand Øvrige indsatser i kommunen Prioritering af indsatser Forholdet til anden planlægning Kommuneplanen Råstofplanen Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Relation til Natura 2000-handleplan Bilag - Retningslinjer fra Vandplanen

5 3 Resumé af de statslige Vandplaner Staten har udarbejdet indsatsprogrammer for hvert hovedvandsopland. Køge Kommune er primært omfattet af 2.4 Køge Bugt samt i mindre grad af 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord samt 2.5 Smålandsfarvandet. Vandplanernes overordnede målsætning er, at alle vandområder, som er målsat i Vandplanerne, senest i 2015 har opnået mindst god tilstand eller godt potentiale. Vandplanerne indeholder konkrete indsatser, som Køge Kommune skal gennemføre. Det er dog kun i Vandplanen for Køge Bugt, at der er angivet specifikke indsatser i kommunen. Herudover indeholder Vandplanerne retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder også i den konkrete sagsbehandling. Endelig indeholder statens Vandplaner en redegørelse for de enkelte vandområder og de tekniske bilag hvilke handlinger, der skal gennemføres. Virkemidler i Køge Kommune: 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Udlægning af udyrkede randzoner på op til 10 meter fra bredden af alle vandløb og søer større end 100 m 2 Andre former for ændret landbrugsmæssig dyrkningspraksis 2. Fysik påvirkning af vandløb, søer og marine områder Ændret vandløbsvedligeholdelse Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagte vandløb 3. Påvirkninger fra punktkilder Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning Regnbetinget udløb - bassiner Der er ikke udlagt fosforvådområder i Køge Kommune i denne planperiode. 5

6 4 Forord I denne vandhandleplan redegøres for, hvordan Vandplanerne for vandoplandene 2.4 Køge Bugt, 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord samt 2.5 Smålandsfarvandet vil blive gennemført inden for Køge Kommunes areal samt det kystnære område ud for kommunen. Køge Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens Vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en Vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en ny plantype opdelt i seksårige periode ( , og ). Vandplanerne erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne handleplan vil være gældende frem til næste planperiodes begyndelse den 22. december Vandoplandene dækker flere kommuner. Køge Kommune og Solrød Kommune samarbejder omkring indsatser ved Skensved Å, der udgør den fælles kommunegrænse ligesom Køge Kommune samarbejder med Stevns Kommune om Kanderød Bæk. Handleplanen er udarbejdet efter bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bkg nr af 15. december 2011), som er forankret i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse skal en kommunal handleplan indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i Vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (i denne plan er kortbilagene indarbejdet i teksten) Handleplanen må ikke stride imod Vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter Vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest 22. december Se Figur 2. Figur 2: Tidslinje fra de statslige Vandplanernes vedtagelse til den kommunale For samtlige statslige Vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige Vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. 6

7 Køge Kommunes vandhandleplan gengiver alene foranstaltninger fra de tre statslige Vandplaner, som kommunen er omfattet af. Derfor skal denne vandhandleplan ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. 4.1 Offentlighedsfase og aktiviteter Køge Kommune er i sin administration bundet af de statslige Vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, idet tidsplan og prioritering er til debat, men ikke gennemførelsen af de konkrete indsatser. I forbindelse med gennemførelsen af vandhandleplanens projekter vil Køge Kommune lægge vægt på dialog og inddragelse af lodsejere m.fl

8 5 Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet Vandplanlægning (Vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes ved en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven(mml). Før kommunalreformen i 2007 var målet for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner. I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december Herefter blev der med Vandplanerne fastlagt nye miljømål efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder Vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af Vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af Vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde Vandplaner for alle vandområder i Danmark. Efter den 22. december 2011 er Vandplanerne det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle Vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige Vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i Vandplanerne. Forud for Vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, der skal beskrive, hvordan og hvornår kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige Vandplaner. 8

9 Det overordnede mål med den nye Vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Økologisk kvalitetsklasse Naturlige vandområder Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 3 Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 3. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale 6 Figur 4 Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. 5 4 Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Moderat økologisk Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale 9

10 Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurdering en af grundvandsforekomsternes tilstand. Fastlæggelse af konkrete mål for en grundvandsforekomst kvantitative tilstand skal ske således, at de tilknyttede vådområder og terrestriske økosystemer kan opfylde deres miljømål. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj eller god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbenes sårbarhed i øvrigt. I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større % reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Med hensyn til de terrestriske økosystemer skal der, forud for tilladelser til vandindvinding, foretages en vurdering af om indvindingen kan medføre væsentlig skade på et Natura 2000-område. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske tilstand i forhold til at kunne bruges som drikkevand. Tilstanden kan være utilfredsstillende pga. forurening fra overfladen, pga. overudnyttelsen eller have naturlig dårlig kvalitet. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet et virkemiddel efter statens virkemiddelkatalog 1. Her er der for hvert virkemiddel udarbejdet en cost-benefit-analyse ligesom der er en beskrivelse af virkemidlet, dets forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler: Også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. 1 Virkemiddelkatalog. Til brug for Vandplanindsatsprogrammer. Version 3. januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 10

11 6 Indsatser Staten har besluttet, at der skal gennemføres en generel reduktion i udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal bl.a. opnås ved dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Derudover skal der ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. I Køge Kommune skal der i første planperiode indtil 2015 ske følgende: 1. Udlæg af op til 10 meter dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer 2. Fjernelse af 4 faunaspærringer i vandløb ved Kimmerslev Møllebæk, Slimminge Å, Sølvbækken og Kanderød Bæk. 3. Åbning af ca. 1 km vandløb på Ejby Møllebæk. 4. Restaurering af ca. 2,1 km vandløb på Kanderød Bæk 5. Ændret vandløbsvedligeholdelse af ca. 27,3 km offentlige vandløb, samt ca. 1,9 km private vandløb. Dette berører strækninger af Vedskølle Å, Holmebækken, Sølvbækken, Kanderød Bæk, Køge Å, Skensved Å og Ejby Møllebæk. 6. Nedlægge 3 regnvandsbetingede overløbsbygværker i Ll. Skensved, Vemmedrup og Ølby Lyng. 7. Forbedret spildevandsrensning i udpegede oplande til Vedskølle Å og Køge Å omfattende ca. 308 ejendomme. I tekstdelen af planen er det angivet, at der skal ske udlæg af 10,5 ha ådal til fosforfjernelse i forbindelse med Kimmerslev Sø svarende til 255 kg P/år i første planperiode, men dette er ifølge Naturstyrelsen i Roskilde en fejl 2. Tidsfristen for målopfyldelse er derfor udskudt og der vil ske en genberegning af den interne belastning, inden staten sætter mål for næste planperiode. I det følgende er indsatserne beskrevet for hvert område; vandløb, søer, spildevand, kystvande og grundvand. 6.1 Vandløb I Køge Kommune er der ca. 142 km offentlige vandløb, hvoraf de 112 km er åbne. Desuden er der en del private vandløb, grøfter og rørledninger. De offentlige vandløb vedligeholdes af Køge Kommune og de private vandløb vedligeholdes af de tilgrænsende lodsejere. Ifølge vandplanen skal en række af kommunens vandløb, som hovedregel opnå mindst betegnelsen god økologisk tilstand. En del vandløb i Køge Kommune opfylder ikke denne målsætning, derfor skal der gennemføres indsatser for at opnå øget biodiversitet og bedre vandkvalitet. Vandplanen fastlægger, hvilke virkemidler, der skal anvendes og hvor, samt hvilke indsatser der skal igangsættes i første planperiode. Indsatsen på vandløbsområdet omfatter ændret 2 Brev af 3. maj 2012 til Tåstrup og Køge Kommune. jr. nr. NST

12 vedligeholdelse, fjernelse af spærringer, restaurering af vandløb og åbning af rørlagte strækninger Miljømål for vandløb Miljømålet for økologisk tilstand i vandløb er fastsat ud fra smådyrsfaunaen. For mindst at opnå god økologisk tilstand forudsættes det, at der er sammenhæng i det enkelte vandløbs forløb, så de vandlevende dyr frit kan vandre og sprede sig. Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Faunaindeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 er den dårligste tilstand. For de fleste vandløb er god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5 eller 6, mens der er for vandløb af blødbundstypen, som ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt og hvor vandhastigheden naturgivet er lille og bunden finkornet, betragtes tilstanden som god, hvis faunaklassen er 4 jf. Figur 5. Mål for faunaklasser for Køge Kommunes vandløb fremgår af Figur 6. Vandløbstype Høj tilstand God tilstand Normal 7 6 eller 5 Blødbund 5 4 Figur 5 Faunaklasser for god og høj tilstand for naturlige vandløb samt for vandløb med blød bund Figur 6 Miljømål for vandløbenes faunaklasser 12

13 Målsætninger og nuværende tilstand for de vandløb, som er omfattet af Vandplanen fremgår af nedenstående skema. Vandløb Økologisk tilstand Målsætning Økologisk tilstand nuværende tilstand Faunaklasse mål Faunaklasse nuværende tilstand Borup Bæk God God + ringe Magle Å God Moderat 5 4 Kimmerslev Møllebæk God Moderat 5 4 Slimminge Å God Moderat Sølvbækken God Moderat 5 4 Køge Å God God + moderat Ejby Møllebæk God Moderat + ukendt ukendt Egerisbæk God God 5 5 Tangmosebæk God Ringe 5 3 Skensved Å God God + moderat Vedskølle Å God God + moderat Holmebæk God Moderat 5 4 Kanderød bæk God Moderat 5 4 Tabel 1. Vandløbenes tilstand og målsætning Indsatser for vandløb I henhold til Vandplanerne er indsatsen for forbedring af de fysiske forhold i vandløbene fastlagt på et niveau, der er realistisk at gennemføre i første afkortede planperiode. Indsatsen er desuden fokuseret på de vandløb, der repræsenterer de største naturværdier. På flere af Køge Kommunes vandløb udskydes tidsfristen i forhold til målsætningerne i Vandplanen jf. Figur 7. På Sølvbækken og den nordlige del af Ejby Møllebæk skal vedligeholdelsen ændres i første planperiode. Disse vandløb har på trods af indsatsen fået udsat tidsfristen for målopfyldelse, og yderligere indsatser må forventes her. Køge Kommune forventer, at staten, for de vandløb med udskydelse af tidsfrist, fastsætter, at de skal nå målene i den næste planperiode. 13

14 Figur 7 Vandløb udskydelse af tidsfristen Køge Kommunes indsats omfatter i først planperiode følgende virkemidler: ændring af vedligeholdelsen på ca. 27,3 km vandløb, fjernelse af fire spærringer, åbning af ca. 1 km rørlagt vandløb og restaurering af ca. 2,1 km vandløb jf. Figur 8 og Figur 9. Vandløb Ændret vedligeholdelse (m) Køge Å 6586 Vedskølle Å 6604 Holmebæk 1138 Holmebæk (privat) 1720 Restaurering (m) Genåbning af rørlagt vandløb (m) Sølvbækken 8368 X Sølvbækken (privat) 200 Ejby Møllebæk Kanderød Bæk X Skensved Å 2262 Slimminge Å X Kimmerslev Møllebæk X Figur 8. Overblik over vandløbsindsatser Fjerne spærringer 14

15 Figur 9. Indsatser på vandløbsområdet Ændret vedligeholdelse De fleste vandløb vedligeholdes ved, at der skæres grøde om sommeren og efteråret, og at der fjernes sandaflejringer fra bunden, hvis opmålinger viser, at der er behov for det. Herved opretholdes det regulativbestemte profil. Rammerne for vedligeholdelsen er beskrevet i vandløbets regulativ, der er retsgrundlaget for vandløbsmyndigheder og lodsejere. Vandløbsregulativer indeholder desuden en beskrivelse af vandløbets dimensioner, forløb i terrænet, tilløb, rørlægninger og broer. For at opnå målet god økologisk tilstand, skal vandløbsvedligeholdelsen ændres på en del af Køge Kommunes vandløb, hvorved de fysiske forhold for livet i vandløbet forbedres bl.a. ved at øge antallet og kvaliteten af levesteder for planter og dyr. Den ændrede vedligeholdelse indebærer, at vedligeholdelsen reduceres eller ophører. Kommunen vurderer behovet for ændring af vandløbsvedligeholdelse med henblik på at opfylde de miljømål, som er fastsat i Vandplanerne. Det kan ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes ved indsatsen. I Køge Å er pigsmerlingen fundet via elfiskning, foretaget af Miljøcentret og DTU Aqua. Når vandløbsvedligeholdelsen ændres, skal der tages hensyn til, at det ikke forringer grundlaget for pigsmerlingens levevilkår, da den er en væsentlig del af udpegningsgrundlaget for området. Pigsmerlingen opholder sig mest, hvor der er blød bund. Det er derfor afgørende, at Køge Å ikke opbygger så meget slam på bunden, at vandløbsregulativet kræver oprensning af bundmateriale. Dette kan bl.a. forebygges ved at sørge for at Køge Å, hvor faldet er mindre, ikke har en overbredde, og ikke vedligeholdes i for bred en strømrende, i forhold til vandføringen. Derved kan der holdes en god hastighed på vandet, og det forebygger, at vandløbet aflejrer materiale. 15

16 Kommunen skal udarbejde konkrete konsekvensvurderinger af effekterne af indsatsen på de enkelte vandløb, og Miljøministeriet skal godkende indsatsen inden den igangsættes. Lodsejere kan søge om kompensation via en tilskudsordning fra staten. Dette sker på baggrund af konsekvensvurderingen. Kommunen er vandløbsmyndighed og skal sørge for, at der udarbejdes forslag til nye regulativer for vandløbene, der beskriver den ændrede vedligeholdelse. Efter en offentlig høring på mindst 8 uger, tager kommunen stilling til eventuelle indsigelser, og det endelige forslag til nyt vandløbsregulativ sendes til politisk behandling. Det vedtagne regulativ offentliggøres med oplysninger om, at der kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet indenfor 4 uger. En klage betyder, at det nye regulativ ikke kan træde i kraft, før klagen er afgjort Vandløbsrestaurering Mange vandløb har gennem tiden fået ændret deres naturlige forløb, blandt andet er sten og andre elementer, som skabte levesteder for dyr og planter i vandløbene fjernet, og nogle vandløb er blevet rørlagt. For at opnå miljømålet og for at genskabe den naturlige variation og kontinuiteten i vandløbene, skal Køge Kommune gennemføre vandløbsrestaureringer, herunder også åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer på udvalgte vandløbstrækninger. Ved restaurering forbedrer man de fysiske forhold i og omkring vandløbet ved f. eks. at genslyngning, fjerne fysiske spærringer, etablere kunstige, overhængende brinker og placere større sten, som ly for fisk. Man kan også tilføre variation i vandets strømning ved at plante Vandplanter, etablere strømkoncentratorer og udlægge gydebanker. Kommunen skal som vandløbsmyndighed konkret vurdere, hvordan de nødvendige tiltag gennemføres og i hvilken rækkefølge indsatsen skal ske. Kommunen skal ligeledes gennemføre forundersøgelser og de nødvendige indsatser. Miljøministeriet giver tilsagn til forundersøgelser og godkender indsatsen inden den igangsættes. Lodsejere, der kan dokumentere tab som følge af vandløbsrestaurering, har ret til erstatning. Såfremt vandløbets forløb ændres, forudsætter projektet tilladelse efter 17 i Vandløbsloven. Den har 4 ugers høringsfrist. Er der tale om et egentligt restaureringsprojekt følges 37 i Vandløbsloven og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v., som har 8 ugers høringsfrist. Som regel skal kommunen også give en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering m.v. (BEK nr af 11. december 2007). En vandløbsrestaurering forudsætter ikke at regulativet fornyes, men kommunen skal lave et tillæg til regulativet, hvis der er behov for at tilføje nye oplysninger om vandløbets fysiske forhold eller dets vedligeholdelse. 16

17 6.1.3 Projekter for indsatserne Indsatserne på vandløbsområdet vil sandsynligvis blive samlet i følgende projekter: 1. Fjerne spærringer Faunaspærringer i Slimminge Å øst for Ådalsvej og Sølvbækken ved Græsmarksvej fjernes. Spærringen på Kimmerslev Møllebæk, nord for Bækgårdsvej, blev fjernet i 2011 jf. Figur 10. Figur 10 Projekt for fjernelse af spærringer 17

18 2. Kanderød Bæk Restaurering af en strækning fra ca. 450 meter øst for Vordingborgvej til udløb i Gammelsøbækken i Stevns Kommune, spærring under Vordingborgvej fjernes og vedligeholdelsen ændres på den vestlige del af bækken fra Sonnerupvej til øst for Vordingborgvej jf. Figur 11. Projektet udføres i samarbejde med Stevns Kommune. Figur 11 Projekt for Kanderød Bæk 3. Ejby Møllebæk Der skal åbnes to rørlagte strækninger øst for Valore Mose og vedligeholdelsen skal ændres på en strækning nord for Kløvested skov jf. Figur 12. Figur 12 Projekt for Ejby Møllebæk 18

19 4. Ændret vedligeholdelse Vedskølle Å mellem Vordingborgvej og tilløb fra Holmebækken og fra Gunderupvej til udløb i Køge Bugt, Holmebækken fra Vordingborgvej til udløb i Vedskølle Å, Sølvbækken fra Druestrup til udløb i Slimminge Å og Køge Å mellem Sydmotorvejen og Toldbodvej jf. Figur Ændret vedligeholdelse på private vandløbsstrækninger: Holmebækken, mellem Søllerupvej og Vordingborgvej og Sølvbækken, vest for Druestrupvej - jf. Figur Ændret vedligeholdelse af Skensved Å i samarbejde med Solrød Kommune Strækning fra Kobækkens udløb til vest for Ll. Skensved - jf. Figur 13. Figur 13 Projekter for ændret vandløbsvedligeholdelse Retningslinjer for vandløb De generelle bestemmelser i Vandløbsloven, Naturbeskyttelsesloven, Miljømålsloven mv., udgør reglerne for beskyttelse af vandløb. Derudover er der i Vandplanen en række retningslinjer, der understøtter indsatserne og de supplerende foranstaltninger, der er beskrevet i Vandplanerne. Retningslinjerne har bindende virkning overfor Køge Kommune og andre myndigheders fysiske planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager. For vandløb er det retningslinjerne fra nr. 16 til og med nr. 31. Der henvises til følgende Vandplaner: 2.4 Køge Bugt, 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord samt 2.5 Smålandsfarvandet. Retningslinjerne ses også i bilag 1. 19

20 6.2 Søer I Vandplanens indsatsprogram indgår søer over 1 hektar med specifik målsætning i regionplanen for Hovedstadens Udviklingsråd samt alle øvrige søer over 5 hektar. Søerne skal opnå god eller høj økologisk tilstand. Placeringen og målsætningen for de søer, der indgår i Vandplanen i kommunen fremgår af Figur 14. Figur 14. Placering af målsatte søer i Køge Kommune Statens indsatsprogram for søer Der er i alt udpeget 18 søer i Danmark til sørestaurering. Køge Kommune skal, ifølge de statslige indsatsplaner, ikke gennemføre sørestaureringer i perioden Søernes tilstand ventes at blive forbedret via Vandplanens øvrige indsatser såsom bedre spildevandsrensning i det åbne land, udlægning af dyrkningsfrie randzoner samt tiltag via en ny spildevandsplan Indsatser for søer Regeringen har besluttet, at der skal gennemføres en generel indsats for at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås via generelle virkemidler såsom dyrkningsrestiktioner og etablering af dyrkningsfrie bræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne. 20

21 6.2.3 Målsætning og tilstand for søer Målsætningen for søer er, at de opnår god fysisk og kemisk tilstand, som afspejler både biologisk, fysisk og kemisk tilstand. Målsætningen er defineret som klorofyl a-koncentration 3 µg/l(sommermiddel) i søerne og kemisk tilstand vurderes ud fra en række prioriterede stoffer ifølge vandrammedirektivet samt stoffer, hvor der på EU-niveau er fastsat miljøkvalitetskrav. I søer er det mængden af fosfor, der afgør, hvor mange alger der kan leve i vandet. Når en sø er belastet med fosfor forøges algevæksten, med algeopblomstring og bortskygning af bundplanter til følge. Det medfører en forarmning af dyrelivet i søerne med en dominans af fredsfisk (skaller og brasen) over rovfisk (aborre og gedder). Herunder ses liste med målsatte søer i Køge Kommune. Her sammenlignes den nuværende økologiske tilstand med målsætningen. Sø Målsætning Tilstand Borup Sø God God Dalby Sø God Ringe Gammelsø Høj Høj Grusgravssø ved Dyndet Høj Høj Grusgravssø ved Høj Høj Rismosegård Kimmerslev Sø God Ukendt Pertri Sø God God Regnemark Mose God God Valore Mose God Moderat Tabel 2. Økologisk tilstand og målsætning af søer omfattet af Vandplanerne i kommunen For Dalby Sø, Kimmerslev Sø og Valore Mose er der forskel mellem den nuværende tilstand og målsætningen, men samtidig er tidsfristen for målopfyldelse udsat. Figur 15. Udskydelse af tidsfrist for målopfyldelse 3 Klorofyl a er et udtryk for algevæksten og dermed sigtedybden 21

22 6.2.4 Øvrige søer For alle søer ud over ovennævnte gælder det, at de skal opnå god økologisk tilstand. Der vil typisk være behov for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Den generelle bestemmelse om, at der skal etableres 10 m sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og bredden af søer>100 m² vil medvirke til dette Retningslinjer for søer De generelle bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljømålsloven mv., udgør reglerne for beskyttelse af søer. I tilknytning til disse bestemmelser er der i Vandplanen beskrevet en række retningslinjer, der i henhold til naturbeskyttelsesloven understøtter det indsatsprogram med supplerende foranstaltninger, der er beskrevet i Vandplanerne for at opnå god/høj økologisk tilstand. Retningslinjerne har bindende virkning overfor Køge Kommune og andre myndigheders fysiske planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager. For søer er det retningslinjerne fra nr. 32 til og med nr. 36. Der henvises til følgende Vandplaner: 2.4 Køge Bugt, 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5 Smålandsfarvandet. Retningslinjerne ses også i bilag 1. 22

23 6.3 Spildevand Spildevandsrensning i det åbne land Udledningen af spildevand fra ukloakerede ejendomme i det åbne land påvirker vandløb og søer i negativ retning med organisk stof og fosfor. I Regionplan 2001 var der derfor udpeget områder, hvor rensningen af spildevandet fra enkeltejendomme skulle forbedres inden Både Skovbo Kommune og Køge Kommune har indarbejdet disse retningslinjer i de respektive spildevandsplaner. Ligeledes har begge kommuner efterfølgende videreført kravet om forbedring af spildevandsrensningen på ejendommene i disse områder. Under planlægningen af Vandplanen er der opstået en fejl, idet staten forudsatte, at oplandet syd for Borup tillægsområdet, der er angivet i Figur 16 - var omfattet af regionplanens bestemmelser. Denne fejl er på trods af indsigelse fra Køge Kommune - videreført i Vandplanen. Fejlen har den konsekvens, at staten mener at Køge Kommune ikke har opfyldt sine forpligtelser i forhold til regionplanen i fuldt omfang i plansprog udtrykkes det ved, at kommunen ikke har opfyldt sit baselinekrav. Området omfatter ca. 45 ejendomme, der er indeholdt i Vandplanens opgørelse i bilag 2, hvor det er angivet, at der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning på 360 ejendomme. Køge Kommune er under hensyntagen til den manglende opfyldelse af målsætningerne i Kimmerslev Møllebæk og Køge Å enig i behovet for forbedring af spildevandsrensningen i området. Som følge af, at området ikke var omfattet af Regionplan 2001 blev kravet om forbedret spildevandsrensning ikke indarbejdet i Skovbo Kommunes spildevandsplan, men det vil blive indarbejdet i et tillæg til spildevandsplanen. Herudover skal Køge Kommune som ny indsats sikre en forbedring af spildevandsrensningen på de ukloakerede ejendomme i oplandene til Vedskølle Å og Køge Å se Figur 16. Disse områder omfatter 263 ejendomme. Med ovennævnte tillægsområde skal der altså gennemføres forbedret spildevandsrensning på 308 ejendomme. Det resterende antal ejendomme op til statens opgørelse på 360 ejendomme skyldes fortolkningsfejl i statens datagrundlag. Indsatskravet til rensning af spildevandet er primært SO, hvilket betyder, at indholdet af organisk stof og ammonium skal reduceres med henholdsvis 95 % og 90 %. De pågældende ejendomme skal derfor have etableret forbedret spildevandsrensning inden udgangen af Vandplanens krav om forbedring af spildevandsrensningen skal indarbejdes i en kommende spildevandsplan Spildevandsplan Tillægsområdet vil dog først komme med i form af et tillæg til Spildevandsplan Når områderne er optaget i en godkendt spildevandsplan vil kommunen kunne udstede påbud om forbedret spildevandsrensning. Alternativet til etablering af en forbedret spildevandsrensning på de enkelte ejendomme vil være offentlig kloakering en løsning, der kan blive aktuel i områder, hvor ejendommene ligger tæt på hinanden. Ved udarbejdelsen af spildevandsplanen vil denne mulighed blive vurderet og eventuelt indarbejdet i planen. Ejendomme i områder som kloakeres, skal tilsluttes offentlig kloak. 23

24 Figur 16. Områder hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning Regnbetingede udløb fra fælles kloakerede områder De fælleskloakerede områder er forsynet med kloakledninger, hvori der både løber spildevand og regnvand. Kloaknettet kan overbelastes under regnvejr, så det overskydende vand løber urenset ud ved overløbsbygværkerne. Indsatsen kan gennemføres ved etablering af bassiner til forsinkelse af regnvand jf. retningslinje 7 i Regionplanen - eller ved separatkloakering af kloaksystemet i adskilte regnvands- og spildevandsledninger. Vandplanen beskriver en indsats overfor regnbetingede udløb fra overløbsbygværker i de fælleskloakerede områder, da det giver udledning af urenset spildevand til vandløb og hav. Den samlede indsats i Køge Kommune omfatter 7 udløb jf. nedenstående skærmkort. I den første planperiode skal 2/5 af det samlede indsatsbehov være gennemført. Indtil dec vil indsatsen omfatte overløbene fra: Lille Skensved udløb BF06 - igangsættes i 2012 Vemmedrup udløb O igangsættes i 2013 Ølsemagle Strand udløb LF02 igangsættes i 2013 Indsatsen overfor de regnbetingede udløb skal indgå i spildevandsplanen. 24

25 Figur 17. Placering og prioritering af fjernelse af overløbsbygværker Spildevandsplanen bliver udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelsesloven lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 og spildevandsbekendtgørelsen bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. Den endelige plan kan ikke påklages. Den nye spildevandsplan forventes at bliver vedtaget ved udgangen af Retningslinje De generelle bestemmelser i miljølovgivningen udgør de grundlæggende foranstaltninger med hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Derudover er der i Vandplanen en række retningslinjer, som kommunen skal følge. I Vandplanen er det retningslinjer nr. 6 til nr. 15, som Køge Kommune skal følge i sin administration af spildevandsområdet. Der henvises til følgende Vandplaner: 2.4 Køge Bugt, 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5 Smålandsfarvandet. Retningslinjerne ses også i bilag 1. 25

26 6.4 Kystvande og miljøfremmede stoffer I Vandplanen har kystvandet god økologisk tilstand og det er også miljømålet. Derfor er der ikke fastsat nogen specifikke indsatser. Men på side 119 i afsnit Kystvande konstateres det, at indholdet af kviksølv i blåmuslinger i Køge Bugt (46 µg Hg/kg vådvægt målt ved Køge Bugt, midt) overskrider de fastsatte grænseværdier (20 µg Hg/kg vådvægt) i Miljøministeriets gældende Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. På side 122 konstateres med hensyn til station 1727 (Køge Bugt, midt), at zink, BDE100 og Di-iso-nonylphtalat overskrider 90%-fraktilen for tilsvarende landsdækkende analyser for sediment. Der er ikke påtænkt generelle og landsdækkende indsatser i forhold til miljøfremmede stoffer i første planperiode. Køge Kommune ønsker dog mulighed for at revidere tilladelser, hvor udledninger indeholder kviksølv, zink, BDE100 eller Di-iso-nonylphtalat. Køge Kommune vil derfor kunne revidere tilladelser med henvisning til krav i Vandplanen for Køge Bugt for udledning og tilladelser til tilslutning til offentlig kloak, hvis udledningerne ligger i oplandet til Køge Bugt, midt, og hvis udledninger indeholder kviksølv, zink, BDE100 eller Di-iso-nonylphtalat Retningslinjer I Vandplanen er der beskrevet en række retningslinjer, der i henhold til badevandsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven understøtter det indsatsprogram med supplerende foranstaltninger, der er beskrevet i Vandplanerne for at bevare god økologisk tilstand i vores kystvande. Retningslinjerne har bindende virkning overfor Køge Kommune og andre myndigheders fysiske planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager inden for hovedvandoplandene. For kystvande er det retningslinjerne fra nr. 44 til og med nr. 50 og for miljøfremmede stoffer retningslinjer nr. 52 og 53. Der henvises til følgende vandplaner: 2.4 Køge Bugt, 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5 Smålandsfarvandet. Retningslinjerne ses også i bilag 1. 26

27 6.5 Grundvand Grundvandsforekomster og målsætning Grundvandsforekomster har opnået god tilstand, når både den kvantitative og den kvalitative tilstand er god. I Vandplanen for Køge Bugt er der en regional grundvandsforekomst og det er Køge Kalk og en lokal forekomst Køge Sand. Langt hovedparten af vandindvindingen sker fra Køge Kalk. Begge forekomster er i basisanalysen vurderet til at have ringe kvantitativ og kvalitativ tilstand. I Vandplanen vurderes det, at denne tilstand vil være uændret i Grundvandsforekomsterne lever altså ikke op til Vandplanens målsætning. Der er også fristforlængelsen for målopfyldelse. Målene for den kvantitative tilstand kan opfyldes ved at vandløbene opfylder de krav til medianminimumsvandføring, som fremgår af Vandplanen Vandindvinding I forhold til vandindvinding og påvirkning af overfladevande, er der i første vandplanperiode ikke krav til nogen indsatser. Indsatserne er udskudt pga. manglende viden. Men i kommende vandplaner vil der være krav til anvendelse af virkemidler for at opnå en specifik medianminimumsvandføring for en række vandløbsstrækninger i kommunen. De fremgår af Figur 20. I Køge Kommune har der i mange år været og er der forsat en meget stor grundvandsindvinding. Se Figur 18. Der blev i 2011 registreret en oppumpet mængde på 13,2 mio. m 3 grundvand. Det er hovedsagelig fordelt på 6,9 mio. m 3 drikkevand til hovedstadsområdet, 4,2 mio. m 3 til lokale vandforsyninger og 1,4 mio. m 3 til lokale industrier. Derudover er mindre mængder anvendt til markvanding eller pumpet op for at forhindre forurenet grundvand i at brede sig i magasinet og forurene vigtige drikkevandsressourcer. Derudover er der et uregistreret forbrug fra lidt over 140 enkeltejendomme. Figur 18. Udvikling i oppumpet grundvand fordelt på kategorier. 27

28 6.5.3 Fornyelse af indvindingstilladelser Under indsatser i Vandplanen står der, at kommunen vælger virkemiddel i forbindelse med meddelelse af vandindvindingstilladelse. Af virkemidler kan vælges: Flytning af kildepladser Udledning af renset spildevand i vandløb Udpumpning af grundvand Vandløbene i kommunen er påvirket af vandindvinding og derfor er indsatsen koncentreret om at opnå en god sommervandføring. Kravværdierne til fremtidig medianminimumsvandføring fremgår Tabel 3. Der er 16 almene vandforsyninger i kommunen, der tilsammen henter grundvand op fra 30 områder, også kaldet kildepladser. Hver kildeplads har eller skal have sin egen indvindingstilladelse. På nær tilladelser til 3 kildepladser og 1 vandforsyning, udløber alle tilladelser senest 1 år efter vedtagelsen af nærværende vandhandleplan dvs. senest 22. december Vandindvindingstilladelser til vandforsyninger meddeles normalt for en periode på 30 år, hvilket betyder, at de vil række langt ud over de tre planlagte vandplansperioder, der er til fuld målopfyldelse. Ved fornyelser af tilladelser til de vandindvindinger, der kan påvirke målsatte vandløbsstrækninger, vil kommunen, så vidt der kan opnås aftale med indvinderne af grundvand, stille vilkår, der kan bevirke fuld målopfyldelse i vandløbene. Disse vilkår skal bevirke, at målene for medianminimumsvandføring i Vandplansperioden opfyldes via virkemidler fra Vandplanen eller alternative virkemidler. For at undgå at meddele indvindingstilladelser, der vil stride mod kommende vandplaner, vil kommunen tage forbehold i tilladelserne for indsatskrav fra kommende vandplaner. Men derudover vil Køge Kommune i samarbejde med andre kommuner søge en fælles løsning på, hvordan udfordringen med ukendte krav fra kommende Vandplaner kan forenes med nye 30 årrige tilladelser til indvinding af grundvand. Navn på vandløbs- Station Vandløbs stations nr. Delvandsopland Aktuel medianminimumsvandføring (med spildevand) Afrundet l/s Kravværdi til medianminimumsvandføring Afrundet l/s Køge Bugt Skensved Å Skensved Å Køge Å Køge Å Køge Å Køge Å Køge Å Køge Å Fiktiv station Fiktiv station Fiktiv station Kimmerslev Møllebæk Slimminge Å Slimminge Å 0 1 Tabel 3. Kravværdier til indsats for reduktion af grundvandspåvirkning af vandløb i indeværende og følgende planperioder 28

29 Figur 19. Drikkevandsboringer til vandværker. Rød =Københavns Energi, Grøn= lokale vandværker Figur 20. Vandløbsstrækninger med konkret mål for medianminimumsvandføring 29

30 6.5.4 Fungerende tiltag til sikring af sommer vandføring Der er flere fungerende tiltag i Køge Kommune til sikring af sommervandføringen i kommunens vandløb. Det drejer sig om 6 udpumpningsboringer, hvoraf de 2 drives af henholdsvis Københavns Energi A/S (KE) og Køge Vand A/S og de sidste 4 af Køge Kommune. Af andre tiltag gemmes der regnvand om vinteren i Kimmerslev Sø og Skovbakkesøen. Dette vand lukkes ud i vandløbene som sommeren I sommeren 2010 og 2011 har Ringsted Kommunen givet Københavns Energi tilladelse til at overføre op til 50 l/s fra Harraldsted- og Gystingesøerne til Køge Å. Vandet ledes til to steder ved Regnemark for at forøge vandføringen i hovedløbet af Køge Å. Pga. stor sommernedbør begge år, har der ikke været muligt at vurdere effekterne til bunds, men resultaterne fra 2010 tyder på en positiv effekt. En forsat overpumpning af overfladevand til Køge Å kan blive et vilkår og dermed en forudsætning for fornyelser af KE s gældende indvindingstilladelser af grundvand. Figur 21. Fungerende foranstaltninger til sikring af sommervandføring i kommunens vandløb 30

31 6.5.5 Grundvandsbeskyttelse Sikring af god naturlig drikkevandskvalitet er målet for de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevand har det tidligere Roskilde Amt og efterfølgende Køge Kommune udarbejdet 5 indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse. Derudover mangler Køge Kommune at modtage 3 sårbarhedskortlægninger fra staten på de resterende områder. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes af den eksisterende indsatsplanlægning. Da grundvandsbeskyttelse er en løbende proces, hvor tiltag ændres i forhold til ny viden, trusler og resultater fra evt. overvågning, må det betyde, at staten forudsætter, at indsatsplanerne skal revideres løbende. Figur 22. Kort over kortlægningsområder samt vedtagne indsatsplaner. Grå = indsatsplan vedtaget af Roskilde Amt eller Køge Kommune, Grøn = kortlægning færdig, indsatsplan undervejs. Resterende områder er undervejs med at blive kortlagt bortset fra området ved kysten, hvor der ikke er særlige drikkevandinteresser eller nogen indvindingsoplande til almene vandforsyninger. 31

32 Indsatsplanarbejdet har ligget stille i kommunen i perioden pga. usikkerhed om krav fra Vandplanerne. Arbejdet er genoptaget i De gældende indsatplaner er planlagt revideret i 2012/13 ligesom Lyngen/Skensved-planen forventes at blive udarbejdet og vedtaget i I slutningen af 2012 modtager kommunen den færdige kortlægning fra Slimminge/Svenstrup-området. Dermed kan der også blive udarbejdet indsatsplaner for det område. Køge Kommune har desuden fået opstillet en grundvandsmodel baseret på de samme data som Miljøcentres NOVANA-model. Kommunens model er mere detaljeret og har en større opløsning. Beregninger fra denne model vil blive benyttet ved fornyelser af de eksisterende vandindvindingstilladelser og evt. ved revidering af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, konsekvensvurderinger ved kildepladslukninger m.v Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Kommunen overvejer om der skal beregnes og udlægge boringsnære beskyttelsesområder omkring indvindingsboringer til de almene vandforsyninger Vandsamarbejder mellem vandselskaber og kommuner I Køge Kommune er der to samarbejdsorganer mellem vandværkerne. Det er dels Skovbo Vandsamarbejde, der omfatter alle vandværkerne i den tidligere Skovbo Kommune inkl. Københavns Energi samt Køge Vandråd, der omfatter alle de almene vandforsyninger i hele kommunen uden Københavns Energi. Skovbo Vandsamarbejde tager sig af grundvandsbeskyttelse og deres primære opgave har bestået og består stadig i at betale for sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Det er derfor gratis for indbyggere i Gl. Skovbo at få sløjfet deres gamle brønd eller boring. Køge Vandråd holder et årligt møde med kommunen i forbindelse med deres generalforsamling. Derudover samarbejde kommunen og Vandrådet om beredskabsplaner, regulativer, takstblade og andre konkrete ting i forhold til vandforsyningen Retningslinjer for Grundvand De generelle bestemmelser i miljølovgivningen udgør reglerne for beskyttelsen af grundvandet. I tilknytning til disse bestemmelser er der i Vandplanen beskrevet en række retningslinjer, der i henhold til miljømålslovens 25 understøtter det indsatsprogram med supplerende foranstaltninger, der er beskrevet i Vandplanerne for at opnå god økologisk tilstand i alle vandforekomster. Retningslinjerne har bindende virkning overfor Køge Kommune og andre myndigheders fysiske planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager. For grundvand er det Vandplanernes retningslinjer fra nr. 38 til og med nr. 43, der er gældende. Der henvises til følgende Vandplaner: 2.4 Køge Bugt, 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5 Smålandsfarvandet. Retningslinjerne ses også i bilag 1. 32

33 6.6 Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Køge Kommune vil i første omgang arbejde med at klimasikre den kommende spildevandsplan således at risikoen for forureningsudslip og oversvømmelser minimeres. Derudover vil kommunen arbejde på, at så meget regnvand som muligt fra tage, befæstede arealer m.v. afledes lokalt i forhold til at lede det til vandløb eller andre recipienter. Derudover vil kommunen udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning, når staten har udstukket de retningslinjer, som planen skal omhandle Risikostyringsplaner En stor del af den kystnære del af Køge Bugt er af staten udpeget til risikoområde for oversvømmelser fra havet. bl.a. er næsten hele Køge By og området op af Køge Å til Lellinge udpeget. Baggrunden for udpegningen er en stormflod i 1872, hvor vandstanden steg til en nutidskote på 2,86. Den er vurderet til at være en års hændelse dvs. yderst sjældent. Køge Kommune vil i 2012 vurdere, hvad det stigende havspejl vil betyde nu og i tiden indtil 2100 i forhold til risikoen for ødelæggelser fra kommende stormfloder. Der sker bl.a. med kort over hvor og hvordan havvand kan komme ind i byen samt hvilke muligheder, der kan være for at forebygge skaderne Badevandsprofiler Kommunerne har i 2011 udarbejdet 5 badevandsprofiler som en del af implementeringen af badevandsdirektivet. Badevandsprofilerne beskriver badevandskvaliteten og andre forhold på strandene. F.eks. hvilke faciliteter kommunen stiller til rådighed, og hvor stor risikoen er for, at badevandet er forurenet med bakterier fra spildevand. De 5 områder er Nordstranden, Sønder Strand, Ølsemagle Revle, Kimmerslev Sø og Grusgravssøen ved Dyndet. Profilerne kan ses på kommunens hjemmeside og på opslag ved strandene Regionplan 2005 Regionplan 2005 bortfaldt i forbindelse med Vandplanernes endelige vedtagelse. Nogle af de tidligere retningslinjer er ikke inkluderet i Vandplanerne. Køge Kommune ønsker følgende retningslinje indarbejdet ind den kommende kommuneplan: Grundvand 1. Der kan kun meddeles nye og forlængelser af eksisterende tilladelser til indvinding af overfladevand fra søer og åer, hvis den naturmæssige påvirkning er ubetydelig 2. Ved meddelelse af vandindvindingstilladelser til almen vandforsyning benytte følgende enhedsforbrug pr. år a. Boliger 45 m 3 pr. person b. Sommerhuse 45 m 3 pr. hus c. Kolonihaver 25 m 3 pr. hus d. Institutioner 55 m 3 pr. ansat 33