Vejledning om ansøgning/anmeldelse af godkendelse for påhængskøretøjer O2/O3/O4 med trykluftmekaniske bremser

Transkript

1 Vejledning m ansøgning/anmeldelse af gdkendelse fr påhængskøretøjer O2/O3/O4 med trykluftmekaniske bremser 0 Indhld 1 Almindelige plysninger Vejledningens pbygning Nummersystemet Definitiner Identifikatin g påskrifter Identifikatin Generelle bestemmelser Vægte g dimensiner Vægt g akseltryk m.v Generelle bestemmelser Påhængskøretøj Blkvgn Højde, bredde g længde Generelle bestemmelser Styreapparat Styreapparat ESC Påhængskøretøj Vgntg Bremser Bremsesystemer Generelle bestemmelser Blkeringsfri bremser Trykluftmekaniske bremser O Trykluftmekaniske bremser O Trykluftmekaniske bremser O Synsfri sammenkbling Bremsekmpnenter Generelle bestemmelser Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 1 af 59

2 Trykluftanlæg Fjederbremser Mærkning af ALB/EBS Bremsebelægninger Præstatiner Generelle bestemmelser Påhængs-/sættevgn til bil Karsseri Opbygning med tank Generelle bestemmelser Køretøj til transprt af farligt gds Tilkblingsanrdninger Generelle bestemmelser Påhængsvgnskbling Kuglekbling Sættevgnskbling Afskærmning bagtil md underkørning (bagkfanger) Generelle bestemmelser Reparatin, mbygning m.v Brugt imprteret påhængskøretøj Ombygget påhængskøretøj Bremser Yderligere aksler Akselafstandsændringer Ændring af træktøj på kærre Symbler Beregningsmetder Rutediagram g frmler fr beregning af bremsekraft ved regulerende ABS/EBS Bremseberegningsprgrammer til brug fr tunge påhængskøretøjer Generelle bestemmelser Gdkendte bremseberegningsprgrammer Ansøgning m gdkendelse af bremseberegningsprgrammer Brug af gdkendte bremseprgrammer ALB-ventiler Oversigt ver krævet dkumentatin ved ansøgning m gdkendelse, g ved stikprøvekntrl af gdkendelse udstedt efter anmeldelse Bilag 2: Kntrl af køretøj ved standardtypegdkendelse Bilag 3: Anmdning m prettelse sm bruger af etys Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 2 af 59

3 1 Almindelige plysninger Denne vejledning mhandler påhængskøretøjer med trykluftmekaniske bremsesystemer. Vejledningen mhandler ansøgning m - g anmeldelse af - gdkendelseserklæring, typegdkendelse g standardtypegdkendelse. I henhld til bekendtgørelse m gdkendelse g syn af køretøjer 16, skal påhængs- g sættevgne til biler gdkendes ved udstedelse af gdkendelseserklæring, medmindre der udstedes typegdkendelse, standardtypegdkendelse eller anmeldt EF-typegdkendelse, eller hvis påhængsvgnen er frsynet med påløbsbremser (påhængskøretøj under 3500 kg tilladt ttalvægt). Bekendtgørelse m gdkendelse g syn af køretøjer, kan findes på www. retsinfrmatin.dk g relevante uddrag af bekendtgørelsen findes i kapitel 15 i Vejledning m syn af køretøjer, sm kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside. Trafikstyrelsen udsteder følgende frmer fr gdkendelse af tunge påhængskøretøjer: Gdkendelseserklæring, der mfatter et enkelt køretøj eller chassis, hvr det færdigpbyggede køretøj skal synes inden ibrugtagning. Typegdkendelse, der mfatter flere ens chassiser, hvr hvert enkelt færdigpbygget køretøj skal synes inden ibrugtagning. Standardtypegdkendelse, der mfatter flere ens fabriksnye, seriefremstillede køretøjer, der på grundlag af den tilhørende typeattest kan tages i brug uden syn. Anmeldt typegdkendelse, der mfatter flere ens chassiser sm er EF-typegdkendte, hvr hvert enkelt færdigpbygget køretøj skal synes inden ibrugtagning. Anmeldt EF-typegdkendelse, der mfatter flere ens fabriksnye, seriefremstillede køretøjer der er EF-typegdkendte i deres helhed, g sm på grundlag af den tilhørende typeattest kan tages i brug uden syn. Typegdkendelse, standardtypegdkendelse g anmeldt EF-gdkendelse, kan kun udstedes fr køretøjer sm på udstedelsesdagen pfylder gældende bestemmelser i Detailfrskrifter fr køretøjer. Fra 29. ktber 2010 kan nye typer af påhængs- g sættevgne ikke længere standardtypegdkendes. Fra 29. ktber 2011 kan nye typer af trinvist fremstillede påhængs- g sættevgne ikke længere standardtypegdkendes. Fra 29. ktber 2012 kan nye typer af påhængskøretøjer ikke længere typegdkendes. Det påhviler ejeren af en typegdkendelse, standardtypegdkendelse eller anmeldt EF-typegdkendelse at sikre at køretøjer sm fremstilles til syn pfylder de på registreringsdagen gældende krav i Detailfrskrifter fr køretøjer. Såfremt det ikke er tilfældet kan der ansøges/anmeldes ny gdkendelse eller ptryk til gdkendelsen. Ved ansøgning m gdkendelse kntrllerer Trafikstyrelsen de afgivne plysninger inden der udstedes gdkendelse. Ved anmeldelse af gdkendelse udstedes gdkendelsen straks, uden frudgående kntrl. Trafikstyrelsen fretager stikprøvekntrl af køretøjer gdkendt efter anmeldelse, samt af den dkumentatin der ligger til grund fr anmeldelsen. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 3 af 59

4 Ansøgning m - g anmeldelse af en ny gdkendelse. Der kan ansøges/anmeldes gdkendelse fr påhængskøretøjer O3/O4 på t frskellige måder. 1. Via et internetbaseret system (etys), hvr ansøgning/anmeldelse fretages via Fr at kunne anvende etys skal ansøger/anmelder have et CVR-nummer, en digital (medarbejder)signatur, g være prettet sm bruger etys. Blanket til ansøgning m prettelse sm bruger af etys findes på side 59, g kan desuden dwnlades fra Den udfyldte ansøgning sendes pr. pst til Trafikstyrelsen. Se adressen nedenfr. Når man er prettet sm bruger af etys, kan alle plysninger til brug fr ansøgning/anmeldelse indsendes til Trafikstyrelsen via 2. Ved udfyldelse af et ansøgnings-/anmeldelsesskema sm sammen med bilag sendes til Trafikstyrelsen sm brevpst eller . Ansøgnings- / anmeldelsesskemaer kan rekvireres ved henvendelse til Trafikstyrelsen på telefn , eller via til inf@trafikstyrelsen.dk Den udfyldte ansøgning/anmeldelse med tilhørende bilag sendes enten sm brevpst til eller sm til Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 DK-1117 København K inf@trafikstyrelsen.dk Yderligere infrmatin m ansøgning g anmeldelse kan findes på Betingelser fr at kunne ansøge Ansøger: Alle kan ansøge m gdkendelseserklæring fr et påhængskøretøj O2/O3/O4. Ansøgning m typegdkendelse fr en serie påhængskøretøjer O2/O3/O4 kan kun fretages af køretøjets fabrikant eller dennes repræsentant. Ved ansøgning m gdkendelse fr nye køretøjer skal fabrikanten af køretøjet være tildelt en WMI-kde. Ved ansøgning m gdkendelse fr mbyggede køretøjer skal den sm fretager mbygningen være anerkendt fabrikant, g være tildelt en WMI-kde. Yderligere infrmatin m kravene til fabrikant g WMI-kde findes i afsnit Køretøjerne: Skal pfylde gældende krav i Detailfrskrifter fr køretøjer, hvis der søges gdkendelse fr nye (ikke tidligere registrerede) køretøjer. Skal pfylde de krav sm var gældende ved køretøjernes første registrering, hvis der søges gdkendelse fr brugte (tidligere registrerede) køretøjer. I frbindelse med ansøgning m gdkendelse skal der indsendes kmplet dkumentatin fr pfyldelse af vennævnte krav. Kravene til den vedlagte dkumentatin kan læses i denne vejledning. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 4 af 59

5 Betingelser fr at kunne anmelde Anmelder: Skal være køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant. Køretøjerne: Knsulent kan dg benyttes, såfremt denne har fuldmagt til at agere på fabrikantens/repræsentantens vegne ved anmeldelse af gdkendelse. Afsnit 1.04 beskriver hvilke krav der skal pfyldes fr at blive anerkendt sm fabrikant, repræsentant g knsulent. Skal være frsynet med 17 tegns stelnummer (VIN-mærkning) sm er udfrmet efter bestemmelserne i EF direktiv 76/114 sm ændret ved 78/507. Skal have fabrikatinsplade med angivelse af tilladt ttalvægt, tilladte akseltryk, g fr sættevgn tilladt hvedblttryk, udfrmet efter bestemmelserne i EF-direktiv 76/114 sm ændret ved 78/507. De på fabrikatinspladen anførte vægte skal mindst svare til de anmeldte vægte. Skal have EF-gdkendt trækstang/træktriangel (gælder påhængsvgn/kærre). Dette krav gælder dg ikke fr: Træktriangel der er en del af en kærres chassis. Simpel (evt. udtrækkelig) trækstang på kærre, hvis trækstangen er fremstillet af køretøjsfabrikanten g pfylder de beregningsmæssige krav i EF-direktiv 94/20, herunder de i ISO-standard 7641/ nævnte. Skal have EF-gdkendt tilkblingsanrdning (trækøje/hvedblt). Skal have bremser sm: Enten er gdkendt i henhld til EF-direktiv 71/320 sm ændret ved 98/12, Eller er gdkendt i henhld til ECE-regulativ Eller er mfattet af en prøvningsrapprt fra et anerkendt prøvningslabratrium, med den knklusin at kravene i vennævnte direktiv/regulativ er pfyldt. Eller er dkumenteret ved bremseberegning med et af Trafikstyrelsen anerkendt beregningsprgram fr påhængs-/sættevgn (se side 43), med den knklusin at kravene til bremser i Detailfrskrifter fr køretøjer (eller vennævnte direktiv/regulativ) er pfyldt. Skal have styreapparat sm: Enten er gdkendt i henhld til EF-direktiv 70/311 sm ændret ved 1999/7, eller senere. Eller er gdkendt i henhld til ECE-regulativ 79-01, eller senere. Eller er mfattet af en prøvningsrapprt fra et anerkendt prøvningslabratrium, med den knklusin at kravene i vennævnte direktiv/regulativ er pfyldt. Eller kun består af en mekanisk styret 1. aksel, eller en mekanisk styret frreste bgie, på påhængsvgn undtagen kærre. Eller kun består af én selvstyrende aksel ud af mindst 3 ikke løftbare aksler på sættevgn. Eller er et hydraulisk aktiveret styreapparat sm pfylder kravene i Detailfrskrifter fr køretøjer pkt (4), på sættevgn. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 5 af 59

6 Ved anmeldelse af gdkendelse skal fabrikanten eller dennes repræsentant erklære: At køretøjet pfylder de venfr fastsatte krav fr anmeldelse. At de dele af køretøjet sm er mfattet af anmeldelsen, pfylder gældende krav til køretøjers indretning g udstyr. At Trafikstyrelsen kan fretage efterfølgende kntrl af køretøjer, g/eller den dkumentatin der ligger til grund fr anmeldelsen. Køretøjer med bgieknstruktiner, hvr en eller flere løftede aksler medfører at tilladt akseltryk på de øvrige aktive aksler kan frøges, kan ikke anmeldes. Disse køretøjer skal derfr gdkendes efter ansøgning. Se desuden afsnit 3 vedrørende tilladte vægte, g afsnit 5 vedrørende angivelser på EBS/ALB-skilt, fr disse køretøjer Vejledningens pbygning Denne vejledning skal læses sammen med Detailfrskrifter fr køretøjer, samt Vejledning m syn af køretøjer. Frhld sm er beskrevet i disse dkumenter er ikke medtaget denne vejledning. Denne vejledning er udelukkende en hjælp til ansøgning g anmeldelse af typegdkendelser g gdkendelseserklæringer. Såfremt der - md frventning - er manglende verensstemmelse mellem denne vejledning g Detailfrskrifter fr køretøjer er det altid Detailfrskrifter fr køretøjer der er det gyldige dkument. I hvert afsnit af denne vejledning indledes med en psummering af de frhld sm er beskrevet i Detailfrskrifter fr køretøjer, samt i Vejledning m syn af køretøjer, g sm kntrlleres ved typegdkendelse. Ved ansøgning/anmeldelse af typegdkendelse skal disse frhld dkumenteres helt eller delvist. Delvist frdi køretøjer nrmalt ikke fremstilles fysisk til kntrl i frbindelse med anmeldelse eller ansøgning m typegdkendelse. Ved standardtypegdkendelse anmdes et synssted m at udføre undersøgelse af køretøjet på basis af det undersøgelsesskema sm kan findes på side 49. Efter psummeringen plyses m hvrdan de enkelte punkter i psummeringen skal dkumenteres ved ansøgning/anmeldelse af gdkendelse. Symbler De symbler sm anvendes i denne vejledning, svarer til dem sm anvendes i rådets direktiver vedrørende gdkendelse af påhængskøretøjer. En samlet versigt ver anvendte symbler kan findes på side 35. Beregningsprincip Det gælder fr alle beregninger at der skal beregnes fr wrst case Nummersystemet Nummereringen i denne vejledning følger Detailfrskrifter fr køretøjer. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 6 af 59

7 1.04 Definitiner Køretøjsfabrikant Sm køretøjfabrikant anses en persn eller et rgan sm defineret i artikel 3 i EU-direktiv 2007/46. Sm køretøjsfabrikant accepteres således persner eller rganer der pfylder følgende krav: Fabrikanten er, verfr Trafikstyrelsen, ansvarlig fr gdkendelsesprcessen. Fabrikanten er ansvarlig fr at prducerede køretøjer er i verensstemmelse med udstedte gdkendelser. Fabrikanten skal således have ekspertise til at udtale sig m køretøjernes knstruktin g prduktin. Fabrikanten skal være tildelt en WMI-kde (Wrld Manufacturer Identifier cde). Ved tildeling af en WMI-kde, kntrlleres at fabrikanten pfylder vennævnte krav. Fabrikanten kan, i kraft af sin ekspertise, afgive erklæring m frhld vedrørende det ansøgte køretøj uden at fremlægge yderligere dkumentatin. Fabrikantens erklæring skal være udfrmet således at det klart fremgår hvilke frhld der er mfattet af erklæringen g være frsynet med fabrikantens varemærke g underskrift. Repræsentant fr køretøjsfabrikant Sm repræsentant fr en køretøjsfabrikant anses en persn eller et rgan sm defineret i artikel 3 i Rådets direktiv 2007/46/EU. Sm repræsentant accepteres således persner eller rganer der pfylder følgende krav: Repræsentanten skal være behørigt udpeget til at repræsentere fabrikanten ver fr Trafikstyrelsen. Repræsentanten skal være behørigt udpeget af fabrikanten til at handle på dennes vegne i frhld vedrørende udstedelse af dansk gdkendelse af køretøjer prduceret af fabrikanten. Sm dkumentatin fr venstående skal repræsentanten have fabrikantens erklæring m at: Repræsentanten, er udpeget til at agere sm fabrikantens repræsentant i Danmark. Repræsentanten har ekspertise til at udtale sig m køretøjernes knstruktin g prduktin. Repræsentanter fr køretøjfabrikanten kan afgive erklæring m frhld vedrørende det ansøgte køretøj uden at fremlægge yderligere dkumentatin. Repræsentantens erklæring skal være udfrmet således at det klart fremgår hvilke frhld der er mfattet af erklæringen g være frsynet med repræsentantens underskrift. Knsulent Sm knsulent anses en persn eller et rgan sm bistår fabrikanten, dennes repræsentant, eller tredje part, med ansøgning eller anmeldelse af dansk gdkendelse fr et eller flere køretøjer. Knsulenten kan kun afgive erklæring m frhld vedrørende det ansøgte køretøj, såfremt knsulenten har fuldmagt til dette fra fabrikanten. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 7 af 59

8 I mdsat fald kan knsulenten give plysninger m køretøjet ved samtidig at fremlægge dkumentatin fra køretøjsfabrikanten, dennes repræsentant, eller prducenten af den pågældende kmpnent (fabrikantens underleverandør). WMI-kde (Wrld Manufacturer Identifier cde) En WMI-kde kan tildeles en køretøjsfabrikant efter ansøgning til Trafikstyrelsen, eller en tilsvarende udenlandsk rganisatin. WMI-kden er unik fr hver enkelt fabrikant, g udgør dermed en entydig identifikatin af fabrikanten. WMI-kden skal indgå sm en del af stelnummeret på alle køretøjer sm fabrikanten udleverer. VIN-nummer (Vehicle Identifier Number) En VIN-nummer er et 17-tegns stelnummer der pfylder bestemmelserne i EF-direktiv 76/114 sm ændret ved direktiv 78/507. VIN-nummeret er unikt fr hvert enkelt køretøj, g udgør således en entydig identifikatin af køretøjet. Yderligere infrmatin m VIN-numre kan findes i Vejledning m syn af køretøjer, afsnit Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 8 af 59

9 2 Identifikatin g påskrifter Følgende punkter kntrlleres vedrørende køretøjets identifikatin g påskrifter: Dfk pkt. 2, Generelle bestemmelser Identifikatin Generelle bestemmelser Det kntrlleres at relevante plysninger m mærke, type g stelnummer er udfyldt. Type: Der skal være en typebetegnelse Typebetegnelsen behøver ikke at være identisk med dele af VIN-nummeret, idet de tegn i VIN-nummeret (tegn 4-9) sm angiver køretøjets kendetegn kan være en kde fr typen. Typebetegnelsen kan ikke udelukkende bestå af blanktegn eller fyldtegn (f. eks. eller - ) Stelnummer: Ved ansøgning/anmeldelse af typegdkendelse g standardtypegdkendelse skal kun angives de dele af stelnummeret der definerer fabrikant g køretøjstype, g de mulige variatiner af cifrene i VDS skal plyses. Ved ansøgning/anmeldelse af gdkendelseserklæring skal hele stelnummeret plyses, g det kntrlleres at indhldet stemmer verens med den indsendte VIN-kdenøgle g de plyste køretøjsdata. WMI (Wrld Manufactr Identifier = 1-3 ciffer i stelnummeret) skal stemme verens med det plyste fabrikat. VDS (Vehicle Descriptin Sectr = næste 4-9 ciffer i stelnummeret) skal stemme verens med plysningerne i fabrikantens VIN-kdenøgle. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 9 af 59

10 3 Vægte g dimensiner Følgende punkter kntrlleres vedrørende køretøjets vægte g dimensiner: DfK pkt Generelle bestemmelser. DfK pkt Påhængskøretøj. DfK pkt Generelle bestemmelser. DfK pkt Påhængs-/sættevgn til bil Vægt g akseltryk m.v Generelle bestemmelser Tilladte akseltryk, tilladte belastninger g tilladt ttalvægt må ikke verstige det af fabrikanten garanterede teknisk tilladte. Det er kun køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant der kan afgiver erklæring vedrørende tilladte vægte g belastninger på køretøjet. En beskrivelse af hvilke krav der skal pfyldes fr at blive betragtet sm hhv. fabrikant g repræsentant kan findes i afsnit 1.04 Definitiner, på side 7. Såfremt ansøger/anmelder ikke er køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant, skal der vedlægges erklæring fra fabrikanten vedrørende teknisk tilladte vægte. Såfremt ansøger/anmelder er køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant, anses alle plysninger m vægte g dimensiner fr at være fabrikantens erklæring vedrørende de plyste frhld. Ved beregning af aksel-/kblingstryk, skal køretøjernes akseltryksfrdeling ved egenvægt fremgå af beregningen. Egenvægten dkumenteres i frm af en sammentælling af vægten af køretøjets hvedkmpnenter Påhængskøretøj Fr kærre kan der ikke gdkendes større kblingstryk end 1000 kg. Såfremt denne vægt verskrides betragtes kærren sm en sættevgn g skal dkumenteres g gdkendes sm sådan. Fr sættevgn kan der nrmalt ikke gdkendes større hvedblttryk end kg, idet der ønskes sikkerhed fr at det gdkendte hvedblttryk gså svarer til de praktisk pnåelige skammeltryk fr den trækkende bil. Akseltryk i 3-akslet bgie angives sm tilladt bgietryk delt med antallet af aksler (f.eks kg pr. aksel i en 3-akslet bgie med kg tilladt bgietryk). Køretøjer med bgieknstruktiner, hvr en eller flere løftede aksler medfører at tilladt akseltryk på de øvrige aktive aksler frhøjes, skal gdkendes efter ansøgning. Gdkendelsen skal i så fald frsynes med følgende tekst under yderligere plysninger: Ved løft af aksel ændres tilladt akseltryk på aksel til kg. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 10 af 59

11 Sm dkumentatin fr at teknisk tilladte vægte g maksimalt tilladte vægte i henhld til Detailfrskrifter fr køretøjer ikke verskrides, skal der fremsendes beregning af faktisk pnåelige aksel-/kblingstryk. Fr påhængs- g sættevgne, brtset fra tankkøretøjer, beregnes lastfrdelingen med fuldt lastet køretøj g lastens tyngdepunkt placeret i den midterste tredjedel af ladfladen. Ved denne belastning må de tilladte aksel- g kblingstryk ikke verskrides. Fr kærre beregnes lastfrdelingen med fuldt lastet køretøj g lastens tyngdepunkt placeret på ladmidten. Det beregnede kblingstryk skal ligge mellem 50 % g 100 % af tilladt kblingstryk. Fr tankkøretøjer beregnes lastfrdelingen med fuldstændigt fyldte tankrum, g et medie med en massefylde der netp bevirker at tankkøretøjet pnår tilladt ttalvægt ved fuldstændigt fyldte tankrum. Der tillades en beregningsmæssig verskridelse af tilladt aksel-/kblingstryk på 2 %. Ved vejning (hs akkrediteret vejer) af tankkøretøj med en jævnt frdelt belastning (samme fyldningsgrad i alle tankrum) accepteres en verskridelse af tilladte kblings- g akseltryk på p til 5 %. Fr tankkøretøjer der er frsynet med et display på køretøjet sm viser de aktuelle kblings- g akseltryk g sm angiver m de tilladte kblings- g akseltryk er verskredet, kan der gdkendes en beregningsmæssig verskridelse på p til 15 %. Fr haletunge tanksættevgne, d.v.s. sættevgne der beregningsmæssigt verskrider tilladt bgietryk mellem 5 g 15 %, kan verskridelsen gdkendes hvis sættevgnen er frsynet med et display der viser det aktuelle bgietryk g sm angiver m tilladt bgietryk verskrides. Der er i dette tilfælde ikke krav m kntrl af hvedblttrykket. Fr dlly beregnes lastfrdelingen med fuldt lastet køretøj g lasten placeret midt på dllyens sættevgnsskammel. Det beregnede kblingstryk skal ligge mellem 50 % g 100 % af tilladt kblingstryk. Fr linktrailer med frskydelig bgie beregnes lastfrdelingen i fuldt udtrukket tilstand g med fuld belastning på linktrailerens sættevgnskammel, samt i sammenskubbet tilstand (sm sættevgn). Placeringen af lastens tyngdepunkt følger vennævnte retningslinjer fr sættevgn g tanksættevgn. Fr linktrailer med fast (ikke frskydelig) bgie beregnes lastfrdelingen med fuld belastning på linktrailerens sættevgnskammel, samt uden belastning på linktrailerens sættevgnskammel. Placeringen af lastens tyngdepunkt følger vennævnte retningslinjer fr sættevgn g tanksættevgn Blkvgn Ved ansøgning m gdkendelse af køretøjer sm ud ver gdkendelse til almindelige vægte/dimensiner, tillige ønskes gdkendt til brug fr særtransprt (f. eks. blkvgne), skal der ud ver plysninger m tilladte vægte i nrmal transprt gså medsendes fabrikanterklæring vedrørende eventuelt frhøjede vægte sammen med plysninger m ved hvilke (lavere) hastigheder de frhøjede vægte er gældende. Disse køretøjer kan ikke tillige gdkendes separat sm blkvgn med større vægte/dimensiner end angivet i gdkendelsen ved fremlæggelse af yderligere dkumentatin i en synsvirksmhed. Blkkøretøjer gdkendes - afhængigt af knstruktin g tilladte vægte - til hastigheder på 15, 30, 45 g 60 km/t. Yderligere infrmatin m krav vedrørende Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 11 af 59

12 køretøjer til særtransprt kan findes i Bekendtgørelse m Særtransprt der kan ses på Yderligere infrmatin m registrering af køretøjer til særtransprt kan findes i Vejledning m syn af køretøjer, kapitel Højde, bredde g længde Generelle bestemmelser Sm dkumentatin fr at maksimalt tilladte dimensiner i henhld til Detailfrskrifter fr køretøjer ikke verskrides, skal der fremsendes detaljeret tegning af chassiset. Fr køretøjer med medbærende eller selvbærende pbygning skal der desuden fremsendes detaljeret tegning af pbygningen. Chassistegning(er). Skal vise alle mål sm plyses i frbindelse med ansøgning/anmeldelse af gdkendelsen, g skal vise alle bærende prfiler med eventuelle frstærkninger, målsat ved alle dimensinsvergange. Skal være frsynet med plysninger m fabrikat g type/mdel/variant. Skal være frsynet med plysninger m tegner g knstruktør. Hvis tegningerne ikke tilhører køretøjsfabrikanten, skal den sm har udført tegningen afgive erklæring m at fabrikanten har tilladelse til at benytte tegningerne. Hvis tegningerne ikke angiver mærke mdel g type fr det ansøgte køretøj, skal fabrikanten afgive erklæring m at køretøjer er bygget i henhld til tegningen. Tegning af pbygget køretøj. Skal vise alle mål sm plyses i frbindelse med ansøgning/anmeldelse af gdkendelsen.. Skal være frsynet med plysninger m fabrikat g type/mdel/delnummer. Fr tankkøretøjer skal tegningen vise tyngdepunktsplacering fr alle væsentlige kmpnenter. Køretøjer med bgieknstruktiner, hvr løft af 1. aksel medfører at teretisk drejeaksel bliver større end tilladt, skal frsynes med følgende tekst under rubrikken supplerende bemærkninger: 1. aksel må ikke kunne løftes alene Køretøjer til anvendelse i mdulvgntg Fr køretøjer til anvendelse i mdulvgntg gælder der - ud ver almindeligt gældende bestemmelser en række særlige krav sm er beskrevet i Vejledning m syn af køretøjer, under punkt Vi skal særligt gøre pmærksm på kravet m at afstand fra hvedblt til sættevgnsskammel på en linktrailer ikke må verskride 8,75 m. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 12 af 59

13 4 Styreapparat Følgende punkter kntrlleres vedrørende køretøjets styreapparat: DfK pkt Generelle bestemmelser. DfK pkt ESC. DfK pkt Påhængskøretøj. DfK pkt Køretøj til synsfri sammenkbling Styreapparat ESC Der kan påføres plysninger m ESC på typegdkendelsen. Fr køretøjer med ESC, skal der freligge dkumentatin fra fabrikanten af ESC-systemet, eller fra en anerkendt prøveinstitutin Påhængskøretøj (2) Selvstyrende aksel Selvstyrende aksler skal pfylde bestemmelserne m udsving af bagende i EF-direktiv 70/311/EØF sm ændret ved 1999/7/EF eller ECE-regulativ Dkumentatinen kan bestå af en teretisk beregning, eller af rapprt fra anerkendt prøveinstitutin. Dkumentatinen skal indehlde plysninger m eventuelle begrænsninger vedrørende tilladte vægte, stabiliseringscylinderstørrelse, akselafstande, placering af selvstyrende aksler i bgien, samt dækmntering (enkelt- eller dbbeltmntering) Ved fremlæggelse af rapprt fra anerkendt prøveinstitutin, skal der være sket afprøvning med fejl i systemet (stabiliseringsmekanisme uden tryk). Såfremt rapprten dækker mere end en selvstyrende aksel, placeret bagerst i bgien, skal der skal desuden være dkumentatin fr frhldet mellem antallet selvstyrende g faste aksler i bgien. Med hensyn til bremsetilslutningen på selvstyrende aksler, henvises til de særlige frhld der er beskrevet under Bremser, punkt (3) Wire- g træk/-trykstangsstyring på sættevgne Der skal vedlægges tegning af styringen, samt plysninger m indgående kmpnenter (fabrikat, type g dimensiner) Der skal vedlægges dkumentatin fra fabrikanten af styringen, sm viser at styringen kan justeres til benyttelse på de ansøgte køretøjer. Fr wirestyring skal der desuden vedlægges kpi af fabrikantens vejledning i vedligehldelse g justering af styringen. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 13 af 59

14 (4) Hydraulisk aktiveret, autmatisk styring på sættevgne Fr køretøjer med supplerende manuel styring vedlægges hydraulikdiagram med angivelse af mkblingsventiler mellem autmatisk g manuel styring. Det skal fremgå m mkblingen fregår via et betjeningsgreb, eller via mstilling af flere ventiler. Såfremt der mkbles via mstilling af flere ventiler, skal knsekvenserne belyses, såfremt mkblingen ikke fretages krrekt. Der skal fremsendes kpi af dansk brugervejledning. Såfremt vejledningen er identisk med en tidligere fremsendt vejledning, kan der henvises til den tidligere sag Vgntg (2) Selvstyrende aksel Ved sættevgn med styrende aksler, hvr afstanden fra hvedblt til teretisk drejeaksel er større end 8,15 m, skal der fremlægges dkumentatin fr pfyldelse af krav til vendecirkler g udsvingsmål. Fr køretøjer med løftbare aksler skal frhldet dkumenteres med den kmbinatin af løftede aksler sm medfører størst mulige afstand fra hvedblt til teretisk drejeaksel (wrst case princippet). Fre udtrækkelige sættevgne skal kravet dkumenteres i sammenskubbet tilstand. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 14 af 59

15 5 Bremser Følgende punkter kntrlleres vedrørende køretøjets bremser: DfK pkt Driftsbremse. DfK pkt Nødbremse. DfK pkt Parkeringsbremse. DfK pkt Blkeringsfri bremse. DfK pkt Påhængs-/sættevgn til bil. DfK pkt Påhængs-/sættevgn O2. DfK pkt Påhængs-/sættevgn O3. DfK pkt Påhængs-/sættevgn O4. DfK pkt Blkvgn. DfK pkt Køretøj til synsfri sammenkbling. DfK pkt Generelle bestemmelser (bremsekmpnenter). DfK pkt Trykluftanlæg. DfK pkt Fjederbremser. DfK pkt Mærkning af ALB (data på ALB-skilt). DfK pkt Bremsebelægninger. DfK pkt Påhængs-/sættevgn til bil. (præstatiner). DfK pkt Blkvgn Bremsesystemer Generelle bestemmelser EF/ECE-gdkendelser Fr køretøjer der er mfattet af - g i fuldstændig verensstemmelse med - en given EF/ECE-bremsegdkendelse skal der ikke fremsendes yderligere dkumentatin fr bremser, brtset fra beregning af bremsekræfter ved 3 bars membrantryk. Fr køretøjer uden EF/ECE-bremsegdkendelse henvises til denne vejledning m ansøgning/anmeldelse af gdkendelse. Symbler De symbler sm anvendes i denne vejledning, svarer til de i rådets direktiv 71/320/EF anvendte. En samlet versigt ver anvendte symbler kan findes på side 38. Dkumentatin i frbindelse med bremseberegninger En samlet versigt ver anvendte beregningsmetder kan findes på side 38. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 15 af 59

16 Beregningsprincip Det gælder fr alle beregninger at der skal beregnes fr wrst case Blkeringsfri bremser Blkeringsfri bremser skal pfylde knstruktive bestemmelser i henhld til relevante ECE-regulativer g/eller EF-direktiver. Gældende krav, samt plysning m hvilke køretøjskategrier der kræves udstyret med ABS/EBS fremgår af DfK. Sm dkumentatin fr at EBS-bremsesystemet pfylder kravene skal indsendes plysning m nummeret på ABS-/EBS-prøvningsrapprt fra anerkendt prøvningslabratrium. Selve prøvningsrapprten fremsendes kun på frlangende. Ved beregning af bremsepræstatinen under regulerende ABS/EBS, anvendes rutediagrammet på side 42. I beregningen af bremsepræstatinen under regulerende ABS/EBS indgår bremsesystemets virkningsgrad (). Virkningsgraden skal være målt fr et tilsvarende køretøj i henhld til Rådets direktiv 98/12 bilag X, der mfatter måling ved såvel høj sm lav friktin (=0,8 hhv. =0,3). Sm dkumentatin fr virkningsgraden indsendes den relevante side fra EBS-prøvningsrapprten. Såfremt beregnes ved interplatin af værdier fra prøvningsrapprten, skal det fremgå (ved stempel g underskrift) at EBS-prducenten eller prøvningslabrateriet har dkumenteret værdien. Fr køretøjer med intern akseltryksfrskydning i bgien under afbremsning, skal bremsesystemet dimensineres så bremsekraften pr. aksel (uden virkende ABS/EBS) er afstemt efter akseltryksfrdelingen under afbremsning, g pfyldelse af kravene til bremsepræstatin g blkeringsfri bremser skal dkumenteres med denne bremsekraftsfrdeling ved prøverapprt fra anerkendt prøvningslabratrium. Fr køretøjer med selvstyrende aksel/aksler skal bremsetrykket til begge bremsemembraner/kmbicylindre på hver enkelt selvstyrende aksel reguleres af samme ABS-mdulatr, således at bremsekraften altid er ens i begge sider g bremsekræfterne ikke påvirker styringen af akslen. Såfremt der anvendes et sidereguleret system (en mdulatr pr. side) skal bremsetrykket til begge membraner på den selvstyrende aksel tages via en SLR-ventil der indkbles mellem ABS-reguleringsventilerne g membranerne på den styrede aksel, således at bremsekraften altid er ens i begge sider g bremsekræfterne ikke påvirker styringen af akslen. Prøverapprt fra anerkendt prøveinstitutin, mhandlende afprøvning af selvstyrende akslers bremse- g styreegenskaber, skal indehlde en afprøvning af stabilitetsegenskaber (styrepåvirkning) ved afbremsning på vej med frskellig friktin i højre g venstre side Trykluftmekaniske bremser O2 Ved ansøgning/anmeldelese m gdkendelse af påhængskøretøj O2, skal det dkumenteres at de trykluftmekaniske bremser pfylder kravene til påhængskøretøj O3/O4, brtset fra kravet m blkeringsfri bremser. Kravene til dkumentatin er således identiske med de krav der gælder fr ældre påhængskøretøjer O3/O4 uden ABS/EBS. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 16 af 59

17 Trykluftmekaniske bremser O3 Kravene til trykluftmekaniske bremser på påhængskøretøj O3 fremgår af DfK, g yderligere (uddybende) plysninger kan læses i Vejledning m syn af køretøjer. Vedrørende den krævede dkumentatin fr pfyldelse af bremsekravene henvises til punkt 5.02 g 5.03 (med underpunkter) i denne vejledning Trykluftmekaniske bremser O4 Kravene til trykluftmekaniske bremser på påhængskøretøj O4 fremgår af DfK, g yderligere (uddybende) plysninger kan læses i Vejledning m syn af køretøjer. Vedrørende den krævede dkumentatin fr pfyldelse af bremsekravene henvises til punkt 5.02 g 5.03 (med underpunkter) i denne vejledning Synsfri sammenkbling Ved strømfrsyning ver det almindelige lysstik er der ikke tilstrækkelig effekt til at sikre funktinen af ABS/EBS. Derfr skal ABS/EBS strømfrsynes via ISO 7638 stik, eller et gdkendt autmatisk tilkblingssystem, med indbygget strømstik. På ældre køretøjer sm jævnfør DfK kan gdkendes med ABS via lysstik (sammenkbling af bil g påhængskøretøj i bestemte kmbinatiner), g hvr strømfrbruget er større end 2 ampere, skal køretøjet være frsynet med ALB, samt pfylde de krav vedrørende pm-kurver g bremsekraftsfrdeling ved tjenestevægt g ttalvægt, sm gælder fr biler uden ABS/EBS-bremser. Fr sådanne køretøjer uden ISO 7638-stik skal der desuden indsendes dkumentatin fr strømfrbrug i ABS Bremsekmpnenter Generelle bestemmelser Bremsebakkemidtevandring Dkumentatin fr pfyldelse af kravene til bremsebakkemidtevandring skal bestå af Beregning af til rådighed værende bremsebakkemidtevandring, g krævet bremsebakkemidtevandring i henhld til metde 10 g metde 11 på side 39. Beregning af restbremsekraft ved type II fadingprøve i henhld til direktiv 71/320/EØF. Såfremt der ikke er andre indbyggede stp i bremsen, der begrænser slaglængden, beregnes den til rådighed værende bremsebakkemidtevandring på basis af den største brugbare slaglængde fr bremsemembranen (ikke den ttale slaglængde). Fr beregning restbremsekraft henvises til direktiv 71/320/EØF. Størst tilladte indgangsmment/membrankraft i bremsen Et bremsesystem skal være således knstrueret at det kan mdstå de påvirkninger det udsættes fr under nrmalt brug. Til kntrl heraf skal det kntrlleres, at det maksimalt frekmmende indgangsmment/udgangsmment i bremsen ikke verstiger det af fabrikanten tilladte. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 17 af 59

18 Nrmalt pgiver bremsefabrikanten det maksimalt tilladelige indgangsmment. I så fald benyttes metde 3, sm beskrevet på side 38, til beregning af største faktiske indgangsmment. Ved bestemmelse af største membrankraft skal anvendes største tilladte arbejdstryk fratrukket et trykfald på 0,2 bar til vlumenudvidelser g derefter bremsemembranens initialtryk, idet vi regner med størst tillade bremsenøglemment. Dette er fastlagt idet det største tilladte tryk i såvel styreledning sm fødeledning er 8,5 bar. Herfra kan fratrækkes anlægstryk i bremsen. Fr trmlebremser kan regnes med 0,4 bar g fr skivebremser 0,2 bar, eller indgangsmmentet kan udregnes sm anvist venfr. Mange fabrikanter freskriver at beregningen fretages ved 6,5 bar membrantryk. I denne situatin skal der ikke fratrækkes anlægstryk. Fr aksler med trykreduktinsventil anvendes det reducerede membrantryk ved akslen. Fr bremser hvr fabrikanten ikke plyser nøglemment, men derimd udgangsmment fra bremsen, anvendes metde 3a til beregning af det faktiske bremsemment Trykluftanlæg Behldervlumen I DfK, pkt , er der fastsat minimumskrav til bremseevnen efter 8 fuldbremsninger uden tilførsel af trykluft. Kravet skal således være pfyldt fr den 9. fuldbremsning! Kravet til deceleratin ved 9. fuldbremsning skal gså være pfyldt på vej med dårlig friktin, hvr ABS en bruger en del af trykluften til regulering af bremsekræfterne. Luftfrbruget til ABS-reguleringen sættes erfaringsmæssigt til et tillæg af yderligere 20 liter til det krævede vlumen. I prøvningsrapprter fr blkeringsfrie bremseanlæg findes prøveresultater fr frskellige kmbinatiner af bremsemembraner m.v. Prøvningsrapprterne indehlder således en versigt ver nødvendigt behldervlumen afhængigt af membranbestykning. Denne infrmatin kan anvendes sm dkumentatin fr pfyldelse af krav til behldervlumen. Alternativt kan metde 8 eller metde 9 på side 39 anvendes ved dkumentatin af behldervlumen. Baggrunden fr metde 8 g metde 9 er følgende: Efter hver fuldbremsning udluftes det samlede vlumen af rør, ventiler g bremsemembraner. Idet behldervlumenet (minus 20 liter fradrag til ABS) er N gange større end det udluftede vlumen, falder behldertrykket efter hver fuldbremsning så det udgør N / (N+1) af trykket før bremsningen. Mellem 1. g 9. fuldbremsning er der i alt 8 trykfald g behldertrykket under 9. fuldbremsning bliver således ( N / (N+1) ) 8 gange trykket under 1. fuldbremsning. Idet det kan antages at deceleratinen er prprtinal med behldertrykket, bliver deceleratinen ved 9. bremsning således lig med ( N / (N+1) ) 8 gange deceleratinen ved 1. fuldbremsning. Efter en mskrivning af frmlerne bliver dette til metde 9, til beregning af mindste tilladte behldervlumen. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 18 af 59

19 Fjederbremser Vedrørende den krævede dkumentatin fr pfyldelse kravene til parkeringsbremser henvises til punkt Mærkning af ALB/EBS Alle køretøjer med autmatisk lastafhængig bremseregulering, skal være frsynet med mærkeplader der gør det muligt at kntrllere indstillingen af den lastafhængige bremseregulering. Dette gælder både køretøjer med ABS-bremser g separat(e) ALB-ventil(er), samt køretøjer med EBS-bremser hvr ALB-funktinen er indbygget i EBS-styreenheden. Sættevgn g kærre, hvr alle aksler indgår i samme bgie, skal frsynes med én mærkeplade. Påhængsvgne skal frsynes med mærkeplade fr fraksel/frbgie g bagaksel/bagbgie. Mærkeplader skal indehlde sammenhængende plysninger m: Indgangstryk til ALB-ventilen/EBS-styreenheden. Akseltryk fr de aksler der styrer ALB-reguleringen. Fjedervej (fr stålfjedrede aksler) eller bælgtryk (fr luftfjedrede aksler). På påhængsvgn med EBS-bremser uden bælgtryksføler på frakselen, anføres dette med - på mærkepladen ved frakslen. Udstyret tryk fra ALB/ABS. Der skal sm minimum anføres værdier ved tjenestevægt g tilladt ttalvægt. Hvis teknisk tilladt ttalvægt er større end tilladt ttalvægt, kan der medtages værdier ved teknisk tilladt ttalvægt. Hvis der er knæk på reguleringskurven, skal der anføres værdier fr hvert knækpunkt. Fr køretøjer med bgieknstruktiner, hvr en eller flere løftede aksler medfører at tilladt akseltryk på de øvrige aktive aksler frhøjes, skal der anføres sammenhæng mellem akseltryk g udstyret tryk fra ALB/EBS. Fr øvrige køretøjer kan der (alternativt) anføres sammenhæng mellem bgietryk g udstyret tryk fra ALB/EBS. Fr køretøjer med EBS-bremser fremkmmer reguleringsparametrene i frbindelse med den dimensinsgivende beregning af EBS-reguleringen, sm beskrevet under punkt Oplysningerne på mærkepladen skal være de samme sm indlæses i bremsestyreenheden. Bælgtryk skal dkumenteres ved angivelse på fjederdiagram, eller ved beregning på basis af akslens egenvægt, gemetrien i hjulphænget, g sammenhæng mellem bælgtryk g bælgkraft. I så fald skal værdier, sm indgår i beregningen, dkumenteres med plysninger fra akselfabrikant g bælgfabrikant. Fjedervej skal dkumenteres ved angivelse på fjederdiagram, eller ved beregning på basis af akslens egenvægt, gemetrien i hjulphænget, g sammenhæng mellem fjedervej g fjederkraft. I så fald skal værdier, sm indgår i beregningen, dkumenteres med plysninger fra akselfabrikant g fjederfabrikant. Fr (gummi)fjedre med t kurver fr hhv. stigende g faldende belastning anvendes en kurve svarende til gennemsnittet. Fr køretøjer uden krav m ABS/EBS, skal mærkepladen desuden indehlde plysninger m ALB-ventilens fabrikat g type, samt armlængde fr ALB-ventiler ved stålaffjedrede aksler. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 19 af 59

20 Bremsebelægninger Det frudsættes at de(n) bremsebelægning(er) der mnteres på køretøjet, er indehldt i en prøvningsrapprt der mfatter de mnterede bremser, g er udstedt af et anerkendt prøvningslabratrium Præstatiner Generelle bestemmelser Beregninger anses ikke fr at være fyldestgørende før resultatet er sammenlignet med kravene i DfK, g det er påvist at kravene er pfyldt. Beregninger skal derfr indehlde følgende: Indgangsdata Frmler - såfremt frmlen ikke er åbenlys, f.eks. ved anvendelse af gdkendt beregningsprgram Beregnede resultater Mindst krævede / højest tilladte værdier Knklusin (OK eller FEJL) Præstatinskravene til bremser skal være pfyldt i alle driftssituatiner g ved alle belastningsfrhld mellem tjenestevægtvægt g tilladt ttalvægt. Fr alle køretøjer med ABS/EBS skal der udføres et kmplet sæt bremseberegninger ved tilladt ttalvægt, samt eftervisning af krav til bremsepræstatin ved tjenestevægt. Fr køretøjer med EBS, hvr summen af akseltryk/hvedblttryk/kblingstryk er større end tilladt ttalvægt, skal der udføres et kmplet sæt beregninger ved følgende belastningssituatiner: Dimensinsberegning ved teknisk tilladt ttalvægt. *) Beregning ved tilladt ttalvægt fuldt udnyttet fraksel/frbgie/hvedblttryk/kblingstryk Beregning ved tilladt ttalvægt g fuldt udnyttet bagaksel/bagbgie. Beregning skal vise frhldet (f.eks. 2 x 9 t akseltryk g 3 x 8 t) ved bgie med løftbare aksler, hvr de enkelte tilladte akseltryk verstiger akseltrykkene ved sænket aksel. *) Af hensyn til kdningen af EBS-bremsesystemet skal der udføres en dimensinsberegning, der sikrer at der er nødvendig bremsekraft på både fraksel/frbgie g bagaksel/bagbgie. De tekniske data fra denne beregning skal indkdes i EBS-styreenheden. Eftervisning af bremsekrav fr køretøjer med EBS-bremser, fretages nrmalt ved anvendelse af et gdkendt beregningsprgram. En liste ver gdkendte prgrammer kan findes på 43. Da de frskellige kmpnentleverandørers EBS-styreenheder indehlder frskellige fabriksspecifikke funktiner, skal der anvendes beregningsprgram fra den kmpnentleverandør, sm har leveret EBS-styreenheden til køretøjet. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 20 af 59

21 Fr ældre køretøjer, hvr der ikke kræves ABS/EBS, skal der udføres et kmplet sæt bremseberegninger ved følgende belastningssituatiner: Fr køretøjer udstyret med Skal der fretages beregninger ved - ALB-ventil - Tjenestevægt g tilladt ttalvægt - Specialpbygninger, kraner, lifte m.m. - Flere akselafstande eller flere hvedbltplaceringer - Tilladt ttalvægt mindre end summen af akseltryk - Tjenestevægt inkl. specialudstyr g tilladt ttalvægt - Tjenestevægt g ttalvægt både ved krteste g længste akselafstand. - Tjenestevægt, tilladt ttalvægt med fuldt udnyttet fraksel/frbgie, g tilladt ttalvægt med fuldt udnyttet bagaksel/bagbgie - Løftbare aksler - Tjenestevægt med løftede aksler, mindste vægt med sænkede aksler, g tilladt ttalvægt - Løftbare aksler hvr de enkelte tilladte akseltryk verstiger akseltrykkene ved sænket aksel. - Skal bremseberegningen vise frhldet. (f.eks. 2 x 9 t akseltryk g 3 x 8 t) Påhængs-/sættevgn til bil (1) g (2) Bremsepræstatiner - Bremsekraft Ifølge DfK skal et køretøjs driftsbremser kunne give en samlet bremsekraft, der mindst svarer til en given prcentsats af den tilladte ttalvægt - fr kærre/sættevgn dg det samlede tilladte akseltryk. Fr almindelige påhængskøretøjer kan nærmere detaljer findes i Vejledning m syn af køretøjer pkt Fr dlly til benyttelse i mdulvgntg skal den beregnede bremsepræstatin ligge mellem 55 % g 75 % af tilladt akseltryk Fr linktrailer til benyttelse i mdulvgntg skal den beregnede bremsepræstatin ligge mellem 50 % g 70 % af tilladt akseltryk. Fr blkpåhængskøretøj der skal indgå i vgntg hvr tilladt ttalvægt ikke verstiger 150 t g tilladt hastighed ikke verstiger 60 km/t gælder skal bremsepræstatinen være mindst 45 % af tilladt akseltryk. Fr blkpåhængskøretøj der skal indgå i vgntg hvr tilladt ttalvægt ikke verstiger 250 t g tilladt hastighed ikke verstiger 45 km/t, skal bremsepræstatinen være mindst 45 % af tilladt akseltryk. Fr blkpåhængskøretøj der skal indgå i vgntg hvr tilladt hastighed ikke verstiger 30 km/t, skal bremsepræstatinen være mindst 30 % af tilladt akseltryk. Fr blkpåhængskøretøj der skal indgå i vgntg hvr tilladt hastighed ikke verstiger 15 km/t, skal bremsepræstatinen være mindst 18 % af tilladt akseltryk. Fr påhængskøretøjer med trykluftsbremser skal den krævede bremsepræstatin kunne pnås med højest 6,5 bar i styreledningen g 7,0 bar i fødeledningen. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 21 af 59

22 Ved ansøgning m gdkendelse skal det ved beregning dkumenteres, at den krævede bremsepræstatin kan pnås. Ved eftervisning af bremsekravene gælder at: Ved beregning af bremsekræfter skal anvendes metde 1 eller 1a fra frmelsamlingen på side 38. Metde 2 er medtaget til infrmatin, men benyttes nrmalt kun ved fading-beregninger. Ved beregning af bremsekræfter kan der tillægges et bidrag fra dækkenes rullemdstand. Rullemdstanden på den enkelte aksel fastsættes i så fald sm 1% af tilladt akseltryk (regnet i kp). ThA g ThA,0 fås fra fabrikanten af membran/kmbicylinder, g skal være dkumenteret med prøvningsrapprt i henhld til DIN part 10 fra anerkendt prøvningslabratrium. Såfremt der anvendes membraner/cylindre, sm Trafikstyrelsen tidligere har mdtaget data fr, skal dette ikke medsendes. C** samt C0 være dkumenteret fra bremsefabrikanten. Fabrikanten skal have dkumenteret værdierne med angivelse af prøvningsrapprt i henhld til ECE R13 annex 11 fra anerkendt prøvningslabratrium. Værdien kan tillige være dkumenteret med angivelse af bremsefaktr (sm er frhldet mellem indgangsmment på nøglen g udgangsmment på bremsen). Den krævede virkning skal kunne pnås ved 1. påvirkning af betjeningsanrdningen, d.v.s. umiddelbart efter at der højest er pnået 6,5 bar i styreledningen samt 7,0 bar i fødeledningen. Ved beregning skal anvendes det mindste tilladte tryk (7,0 bar) i fødeledningen. Ved fyldning af bremsemembranerne vil der desuden ske et trykfald i bremsesystemet sm følge af fyldning af rør g bremsemembraner. Dette trykfald fastsættes erfaringsmæssigt til 0,2 bar. På grund af den krte tid under afbremsning vil der ikke ske ngen væsentlig efterfyldning af behldere. Ved beregning kan således højest anvendes et udstyret tryk på 6,8 bar til bremsemembranerne. Ved beregninger fretaget med visse beregningsprgrammer, hvr det fremgår at største udstyrede tryk til bremsemembranerne er større end 6,8 bar, accepteres det at ALB-skiltet indehlder disse værdier (p til 7,2 bar), men fremregningstryk g dermed bremsepræstatin skal fastsættes på basis af 6,8 bar. Fremregningstryk er det tryk, sm synsvirksmhederne benytter til beregning af bremsepræstatinen af ved tilladt ttalvægt. Der skal angives det/de tryk fra bremseberegningen, sm findes ved nrmalt tilladt ttalvægt. Fr køretøjer sm tillige gdkendes sm blkvgn, g hvr ALB-funktinen regulerer lineært, angives ligeledes trykket/trykkene ved nrmale tilladte vægte (samme bremsepræstatin ved nrmalt tilladte vægte g blkvgnsvægte). Såfremt bremsepræstatinen er lavere ved blkvgnsvægte end ved nrmale tilladte vægte, angives fremregningstrykket sm det/de membrantryk der er gældende ved blkvgnsvægte. I det tilfælde skal der medtages en bemærkning på gdkendelsen m at Fremregningstryk refererer til blkvgnsvægte. Membrantryk findes ved krrektin fr indgående trykreguleringsventiler. Ventiler sm indgår i bremsesystemet skal beskrives med fabrikat, type g karakteristik. Dg medtages kun ventiler, sm har indflydelse på membrantryk (bremsekraft) g pm-kurver. Bremseventiler regulerer nrmalt lineært g kan beskrives ved 2 punkter på reguleringskarakteristikken. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 22 af 59

23 Fabrikat Type Karakteristik Wabc ALB *) ,0/1,9 g 6,5/6,3 bar Knrr EBS *) ES ,0/2,2 g 6,5/6,8 bar *) Oplysning m hvrvidt der er tale m ALB-ventil, EBS-styreenhed, eller andet, er ikke krævet, men kan medtages til infrmatin Ved beregning af bremsepræstatin ved regulerende ABS, skal faktiske (dynamiske) akseltryk under nedbremsning anvendes. Den dynamiske akseltryksfrskydning findes ved anvendelse af metde 6 på side 39. Ved beregning af dynamiske akseltryk indgår køretøjets tyngdepunktshøjde. Fr tankkøretøjer anvendes tyngdepunktshøjder, sm beregnes efter anvisningerne i kapitel 9. Fr øvrige køretøjer fastsættes tyngdepunktshøjden til 1000 mm ved tjenestevægt g 1800 mm ved ttalvægt. Ved ansøgning m gdkendelseserklæring kan der dg accepteres dkumentatin fr andre tyngdepunktshøjder. Rullemdstanden mellem dæk g vej kan indregnes i præstatinsberegningen. Rullemdstanden fastsættes i så fald til 1 % af tilladt ttalvægt, fr sættevgn g kærre dg 1 % af summen af tilladte akseltryk. Beregning af bremsepræstatin fr hver belastningssituatin skal indehlde: Fr alle køretøjer (både med - g uden ABS/EBS), skal der fretages en beregning af bremsekraften på hver aksel. Fr alle køretøjer (både med - g uden ABS/EBS), skal der fretages en beregning af pnåelig deceleratin uden hensyn til ABS-regulering. Fr alle køretøjer (både med - g uden ABS/EBS), skal der fretages en beregning af dynamisk akseltryk g udnyttet friktinskefficient. Fr køretøjer med ABS/EBS, brtset fra dlly til mdulvgntg, skal der fretages en beregning af bremsepræstatin under virkende ABS-regulering i henhld til rutediagrammet på side 42. Fr linktrailere skal denne kntrl kun udføres fr den sammenskubbede linktrailer, (sm almindelig sættevgn i krteste versin g ved tilladt ttalvægt). Fr påhængsvgn (dg ikke kærre) uden ABS samt påhængsvgn (dg ikke kærre) med ABS uden særskilt strømfrsyning ver 7638-stik eller anden gdkendt strømverføring, skal der laves bremsekraftsfrdelingsberegning. Se næste punkt. Fr alle køretøjer skal fundne værdier sammenlignes med krævede/tilladte værdier. Fr køretøjer med ABS/EBS, skal der angives største pnåelige deceleratin uden/med regulerende ABS/EBS. Fr køretøjer uden ABS/EBS, skal der angives største pnåelige deceleratin. Vejledning til ansøgning/anmeldelse fr O2/O3/O4, versin 2, Side 23 af 59