Грамматика. Russisk grammatik

Transkript

1 GYLDENDALS GYMNASIALE GRAMMATIKKER Грамматика Russisk grammatik

2 Erik Bach Nielsen Грамматика Russisk grammatik G Y L D E N D A L

3 Грамматика - Grammatika (Russisk grammatik) Gyldendals Gymnasiale Grammatikker 1. e-udgave, 2008 ISBN by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug må kun ske efter aftale med forlag og forfatter. Forlagsredaktion: Per Frandsen Faglig konsulent: Galina Starikova Typografi og omslag: Kristin Wiborg Omslagsillustration: En gård i Moskva (1878), oliemaleri (64,5x80,1 cm) af V. D. Polenov ( ), Tretjakovskaja Galereja, Moskva. Kort: John Fowlie Gartenrestaurant Oude Vinck, Kunsthaus Zürich. (Bogudgave: ISBN , 1 udgave, 1 oplag)

4 Indhold Indhold Forord 11 Det russiske sprog 13 De slaviske sprog 13 Det russiske skriftsprogs oprindelse og udvikling 13 Det russiske sprog i dag 16 Alfabet, udtale, skriveregler 17 1 Alfabetet 17 2 Konsonanter 18 3 Vokaler 20 4 Skriveregler 21 Substantiver 22 Substantivernes k n 22 5 Substantivernes endelser i de tre k n 22 6 Ord, der enten er maskulinum eller femininum 24 7 Fremmedord 24 8 Udenlandske navne 25 Akkusativens form 26 9 Akkusativens form i maskulinum singularis Akkusativens form i pluralis i alle tre k n 27 Substantivernes b jning 29 Maskulinernes b jning Ord p h rd konsonant (undtagen hvislelydene) Ord p hvislelyd (-Ê, -, -, - ) Ord p Ord p -È Flygtig vokal: e, fi eller o bortfalder i b jningen Genitiv singularis p -Û/ Lokativ singularis p -Ω/-Œ Nominativ pluralis p - / UregelmΔssige former i pluralis Betoningsm nstre hos maskulinerne 40 Femininernes b jning Ord p Ord p -fl (undtagen -Ëfl) Ord p -Ëfl Indskudt vokal i genitiv pluralis Betoningsm nstre hos femininerne p -a eller -fl Femininer p B jningen af Ï Ú og Ó 50 Neutrumsordenes b jning Ord p -o Ord p -Ë 52 3

5 Indhold 30 Ord p -e (undtagen -ËÂ) Indskudt vokal i genitiv pluralis UregelmΔssige former i pluralis Betoningsm nstre hos neutrumsordene B jningen af neutrumsord p -Ïfl 56 Substantiver, der kun findes i singularis eller i pluralis Substantiver, der kun findes i singularis Substantiver, der kun findes i pluralis 57 Kasusbrug 59 Nominativ Subjektet SΔrlige konstruktioner SubjektsprΔdikatet efter verbet Ú (at vδre) i prδsens Appositioner 63 Akkusativ Objektet Konstruktionen Í Í ÁÓ ΩÚ? (hvad hedder?) Tidsudtryk 65 Genitiv Ejendoms- og tilh rsforhold Det benδgtede objekt MΔngdebetegnelser Det, der ikke findes, og det, man ikke har Partitiv genitiv (delingsgenitiv) Komparativ Datoer og rstal Verber og adjektiver, der styrer genitiv 72 Dativ Dativobjektet Upersonlige sδtninger Angivelse af alder Verber og adjektiver, der styrer dativ 77 Instrumentalis Instrumentet Den handlende person ved passivkonstruktioner SubjektsprΔdikatet ObjektsprΔdikatet Tidsangivelser Verber og adjektiver, der styrer instrumentalis 83 Adjektiver 86 Langformer og kortformer Adjektivernes langformer: h rd b jning Adjektivernes langformer: bl d b jning Ordenstallet ÚappleØÚËÈ (tredje) Langformernes anvendelse Adjektivernes kortformer: dannelse og b jning Kortformernes anvendelse 91 Possessivadjektiver og substantiverede adjektiver Possessivadjektiver Substantiverede adjektiver 95 Adjektivernes komparation (gradb jning) Komparativ med ªÎ 96 4

6 71 Dannelsen af komparativ med endelsen -ÂÂ/-ÂÈ eller  Anvendelsen af komparativerne p -ÂÂ/-ÂÈ og - Superlativ çëí ÍªÈ (ingen, ikke nogen) çøíó Ó (ingen, ikke nogen) og ÌØ Â Ó (intet, ikke noget) 124 Indhold Pronominer 105 Personlige pronominer Det personlige pronomens b jning Det personlige pronomens anvendelse 107 Possessive pronominer (ejestedord) MoÈ (min) og Ì (vores): b jning og anvendelse Anvendelsen af Ò ÓÈ 110 Demonstrative pronominer (p pegende stedord) B jningen af ÃÚÓÚ (denne, den) og ÚÓÚ (den) Anvendelsen af ÃÚÓÚ Anvendelsen af ÚÓÚ í ÍªÈ (en s dan) 115 Ubestemte pronominer De ubestemte pronominer p -ÚÓ og -ÌË Û Andre ubestemte pronominer 127 Pronominerne Ò og appleû appleω Det refleksive pronomen Ò (sig) Pronomenet appleû appleω (hinanden) 129 Andre pronominer Pronominerne ÂÒ (hel, al) og ˆØÎ È (hel) Pronominerne Í Ê È (hver, enhver), Ò ÍËÈ (enhver, al slags) og Î ªÈ (enhver, en hvilken som helst) Pronominerne Ò Ï (selv) og Ò Ï È (selve) 132 Sp rgende pronominer äúó (hvem) og ÚÓ (hvad) ä ÍªÈ (hvilken, hvad for en ) óâè (hvis) 119 Relative pronominer (henf rende stedord) äóúªapple È (som, der) äúó (som, der) og ÚÓ (som, der) 120 Negative pronominer çëíúª (ingen, ikke nogen) og ÌË Úª (intet, ikke noget) 122 Talord MΔngdetal og ordenstal 134 MΔngdetallenes b jning Talordet Ó πì (en) Talordene (to), ÚappleË (tre), ÂÚøapple (fire) Talordene p Talordene ÒªappleÓÍ (40),  flìªòúó (90), ÒÚÓ (100) Talordene (hundrederne) fra ØÒÚË (200) til  flú ÒªÚ (900) 138 5

7 Indhold 103 Talordene ÚøÒfl (tusind), ÏËÎÎËªÌ (million), ÏËÎÎË apple (milliard) B jningen af flercifrede tal 139 MΔngdetallenes anvendelse Talordet Ó πì Talordene, ÚappleË, ÂÚøapple Talordene 5-20, 25-30, osv Oversigt over talord (i nominativ) + substantiver Oversigt over talord (i nominativ) + substantiverne ÏËÎÎ˪Ì, ÚøÒfl, appleû Î, ÍappleªÌa Talord + substantivet Ó ( r) Talordene ª (begge) og ÔÓÎÚÓapple (halvanden) Udtrykket en halv Udtrykket cirka Verbets tal i forbindelse med talord 148 Ordenstal Ordenstallenes b jning og anvendelse Br ker og decimaler 149 Kollektivtal Kollektivtallene og deres anvendelse 150 Præpositioner Oversigt over prδpositionerne Regler for prδpositioners anvendelse 157 PrΔpositionerne (ind i, til; i) og Ì (hen p, til, p ) PrΔpositionerne og Ì + akkusativ eller lokativ Substantiver, der forbindes med prδpositionerne og Ì Andre anvendelser af prδpositionen Andre anvendelser af prδpositionen Ì 160 PrΔpositionerne Á (om bag; bag) og ÔÓ (ind under; under) PrΔpositionerne Á og ÔÓ + akkusativ eller instrumentalis Andre anvendelser af prδpositionen Á Andre anvendelser af prδpositionen ÔÓ 165 PrΔpositionerne Í (til, hen til) + dativ og ËÁ (fra, ud af), Ò (fra, ned fra) og ÓÚ (fra, vδk fra) + genitiv PrΔpositionen Í + dativ PrΔpositionerne ËÁ, Ò, ÓÚ + genitiv 166 SammenhΔngen mellem prδpositioner med betydningen til, i/hos og fra Oversigt over brugen af prδpositionerne - ËÁ og Ì - Ò Oversigt over brugen af prδpositionerne Í, Û og ÓÚ Oversigt over brugen af prδpositionerne Á - ËÁ-Á og ÔÓ - ËÁ-ÔÓ 171 6

8 vrige prδpositioner PrΔpositionen ÔÓ + dativ, akkusativ eller lokativ PrΔpositionen Ò + genitiv, instrumentalis eller akkusativ PrΔpositionerne Ó + lokativ eller akkusativ og ÔappleÓ + akkusativ PrΔpositionerne ØappleÂÁ, ÒÍ ÓÁ og ÒÔÛÒÚ + akkusativ, Ó og ÔªÒΠ+ genitiv og ÔØapple + instrumentalis PrΔpositionerne ËÁ-Á + genitiv og Î Ó apple + dativ PrΔpositionen ÔappleË + lokativ Sammensatte prδpositioner + genitiv Verber + prδpositioner 180 Tidsangivelser Klokken Ugedage og m neder Datoer og rstal vrige tidsangivelser 189 Verber PrΔsentation af det russiske verbalsystem 193 Infinitiv Infinitiv: endelser og sammenhδng med prδsensb jningen 195 PrΔsens 146 Verber efter e-b jningen med prδsensstamme p vokal Verber efter e-b jningen med prδsensstamme p konsonant (uden konsonantδndring) Verber efter e-b jningen med konsonantδndring Verber efter i-b jningen Verber efter i-b jningen med konsonantδndring Betoningsm nstre i verbernes prδsensb jning Verber med uregelmδssig prδsensb jning 215 PrΔteritum Dannelsen af prδteritum Betoningsm nstre i prδteritum 222 Futurum Dannelsen af futurum 224 Imperativ Dannelsen af imperativ 225 Aspekt Introduktion til aspektbegrebet Dannelsen af aspektpar Verber, der ikke danner aspektpar Anvendelse af imperfektiv aspekt i fortid Anvendelse af perfektiv aspekt i fortid SΔrlige anvendelser af imperfektiv og perfektiv aspekt i fortid Anvendelse af imperfektiv aspekt i nutid Anvendelse af imperfektiv og perfektiv aspekt i fremtid Anvendelse af imperfektiv og perfektiv aspekt i infinitiv 248 Indhold 7

9 Indhold 166 Anvendelse af imperfektiv og perfektiv aspekt i imperativ 251 BevΔgelsesverber BevΔgelsesverber uden prδfiks (uprδfigerede bevδgelsesverber) Flerretningsverbernes anvendelse Enretningsverbernes anvendelse BevΔgelsesverbernes betydning BevΔgelsesverber med prδfikset ÔÓ BevΔgelsesverber med retningsangivende prδfikser Oversigt over prδfikser og prδpositioner SΔrlige betydninger af de prδfigerede bevδgelsesverber Aspektbrug af de prδfigerede bevδgelsesverber Oversigt over bevδgelsesverberne og deres anvendelse 278 Refleksive verber De refleksive verbers b jning Refleksive verber, der er dannet ved at tilf je -Òfl til transitive verber Refleksive verber, der kun findes i refleksiv udgave 285 Verberne at vδre og at have Verbet at vδre Verbet at have 290 Modalverber og modaludtryk Verber med betydningen vil Verber med betydningen kan Modaludtryk med betydningen kan og m Modaludtryk med betydningen skal, m og b r Oversigt over de vigtigste modalverber og modaludtryk 301 Konjunktiv Konjunktiv om nsker og opfordringer Konjunktiv i betingelsesbisδtninger Konjunktiv i bisδtninger efter viljesverber Konjunktiv i hensigtsbisδtninger 305 Passiv Passiv af imperfektive verber Passiv af perfektive verber Dannelsen af kortformerne af prδteritum participium passiv Anvendelsen af passiv af de perfektive verber 313 Participier Generelt om participier PrΔteritum participium passiv (langformen) PrΔsens participium passiv PrΔsens participium aktiv PrΔteritum participium aktiv 321 8

10 Transgressiver Imperfektiv transgressiv Perfektiv transgressiv Fadersnavne Efternavne Tiltale og omtale 361 Indhold Adverbier Adverbier afledt af adjektiver Tidsadverbier Grads- og mδngdeadverbier Steds- og retningsadverbier Negative adverbier Ubestemte adverbier Andre adverbier 339 Orddannelse Dannelse af substantiver med suffikser Dannelse af adjektiver med suffikser PrΔfikser BeslΔgtede ordstammer 382 Grammatiske betegnelser 385 Konjunktioner Sideordnende konjunktioner Underordnende konjunktioner 343 Direkte og indirekte tale Verbets tid i direkte og indirekte tale Sp rgsm l 350 Forkortelser 387 Litteraturliste 389 Stikordsregister russisk 390 Stikordsregister dansk 396 Ordstilling Normal ordstilling Omvendt ordstilling Objektets og dativobjektets stilling Adverbielle leds stilling 355 Personnavne Fornavne 357 9

11 Forord Forord Éapple ÏÏ ÚËÍ (Russisk grammatik) er beregnet til undervisningen i gymnasiet, men henvender sig i vrigt til alle, der nsker en mere omfattende indf ring i den russiske grammatik end den, der findes i Russisk Grundgrammatik (2. udgave 1978). De to stikordsregistre p dansk og russisk g r Éapple ÏÏ ÚËÍ (Russisk grammatik) velegnet som opslagsvδrk. Der er i Éapple ÏÏ ÚËÍ (Russisk grammatik) skelnet mellem et grundlδggende niveau og et videreg ende niveau. Det, der er beregnet til grundlδggende niveau, er trykt p hvid baggrund, mens det, der er tiltδnkt videreg ende niveau, st r p en lysebl baggrund. Det grundlδggende niveau svarer nogenlunde til gymnasiets obligatoriske niveau (C-niveau), og det videreg ende niveau svarer i store trδk til gymnasiets h jniveau (B-niveau) samt til det A-niveau, der findes som fors g p nogle gymnasiale uddannelser. Den foretagne skelnen mellem de to niveauer er tilnδrmelsesvis og bygger p et sk n. Noget af det, der har markering til grundlδggende niveau (hvid baggrund), ligger ud over, hvad der krδves p C-niveau. Det skyldes, at emnerne er behandlet i deres naturlige sammenhδng, og at en typografisk markering af enkelte ord og sδtninger ville kunne virke forvirrende. Det gδlder bl.a. for prδpositionerne ( 117), verbernes prδsensb jning ( ) og kapitlet om orddannelse ( ). Der er ikke skelnet mellem B-niveau og A-niveau. Det betyder, at meget af det, der er trykt p lysebl baggrund, ligger ud over, hvad der krδves p B-niveau. LΔrere p B-niveauhold m ved brug af grammatikken fravδlge det stof, der sk nnes at vδre beregnet til A- niveau. Éapple ÏÏ ÚËÍ (Russisk grammatik) indeholder et stort antal russiske sδtninger, der alle er oversat til dansk. Det er fortrinsvis korte og enkle sδtninger, der er typiske for talesproget. Inden for hver paragraf har sδtningerne numre, s at det er let at henvise til dem. Nogle af de vigtigste b jningsformer og grammatiske regler er samlet i bokse, der er markeret med en m rkebl ramme. Ligesom skemaerne og oversigterne p omslagets indersider drejer det sig om det centrale stof i den russiske grammatik. 11

12 Forord Alle russiske ord er forsynet med trykstreger. I de f ord, hvor der er to mulige betoninger, er begge angivet med en trykstreg, fx ªÎÓ Ìø, der er kortformen i pluralis af ÓΪ Ì È (sulten). I et par tilfδlde er det samme grammatiske fδnomen behandlet forskellige steder i Éapple ÏÏ ÚËÍ (Russisk grammatik). Det ene sted prδsenteres fδnomenet kort, det andet sted beskrives det nδrmere. Det gδlder fx tidsudtryk i akkusativ ( 43 og 143), datoer og rstal ( 50 og 142) og konstruktionen med bisδtninger efter prδpositioner ( 80, 119 og 210). Éapple ÏÏ ÚËÍ (Russisk grammatik) afviger p et enkelt punkt fra den traditionelle opbygning af en russisk grammatik. Kortformen af prδteritum participium passiv (p.p.p.) behandles normalt under participierne sammen med langformen. Da kortformen af p.p.p. er uhyre almindelig b de i tale- og skriftsprog, mens de vrige participier er typiske skriftsprogsformer, har jeg valgt at behandle den for sig i kapitlet om passiv. Jeg vil gerne takke mine elever p Frederiksberg Studenterkursus, der har afpr vet forskellige udkast til Éapple ÏÏ ÚËÍ (Russisk grammatik). Jeg retter ogs en tak til de kolleger, der har gennemlδst manuskriptet og foresl et Δndringer, samt til lektor Galina Starikova, der som konsulent har leveret konstruktive bidrag b de til forklaringerne og eksempelmaterialet. En sδrlig tak til fagkonsulent i russisk, lektor Henrik LΔrkes, der med sine Δndringsforslag i h j grad har bidraget til at give bogen dens nuvδrende form. Februar 2003 Erik Bach Nielsen 12