E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

Transkript

1 Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1

2 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets formål Følgegruppen Aktiviteter undervejs Kvantitativ evaluering af behandlingen Konklusion 2

3 Indledning Denne evaluering samler projektresultaterne og videregiver de erfaringer følgegruppen, i samarbejde med brugerne, har gjort med sansestimulering og sanseintegrationsbehandling som redskab i socialpsykiatrien i Herlev Kommune. Inden for ergoterapien er der stor opmærksomhed på den sansemotoriske udvikling og dens betydning for sproglig, kognitiv og følelsesmæssig udvikling. Det er viden om, hvordan stimulation af sanserne påvirker centralnervesystemet, der ligger til grund for de metoder, der anvendes i sansestimulering og sanseintegrationsbehandling. Der er endnu kun begrænset dokumentation på dansk af effekten af sanseintegrationsbehandling på mennesker med sindslidelser. Men mange praksiserfaringer tyder på, at stimulation af sanserne kan påvirke både krop, følelser og tanker. Med den rette stimulation kan det enkelte menneske for eksempel opnå at øge bevidstheden om kroppen og det kropslige velbehag. Samtidig kan man øge opmærksomheden og koncentrationsevnen, mindske uro og angst, ukontrollerbar tankestrøm og tvangspræget tænkning, og man kan øge den følelsesmæssige stabilitet og følelsen af tryghed i egen krop og væren. Med afsæt i ovenstående - og et ønske om at prøve kræfter med et tilbud om sanseintegration til voksne med psykiske problemer - søgte Aktivitetsteamet Trygfonden om midler til etableringen af et sanserum i Herlev socialpsykiatri. I november 2010 godkendte Trygfonden Aktivitetsteamets projektforslag med kr. Sanserummet blev taget i brug den 1. december 2011, og den 24. april 2012 blev der holdt officiel indvielse med borgmester Thomas Gyldal Petersen, Heidi Alsing fra Trygfonden, journalist Christina Otzen fra Herlev Bladet, én bruger, to ledere og tre medarbejdere. Projektets formål Projektet Til Sans og Samling har haft til formål at indrette et sanserum og tilbyde brugerne af Herlev Kommunes socialpsykiatriske tilbud, i første ombæring Aktivitetsteamet, en nyt rehabiliterende tilbud med fokus på 3

4 større tryghed og kendskab til egen krop og psyke. Ved at tilbyde den enkelte bruger en styrket sanselig udvikling har sigtet været, at brugeren har mulighed for at nærme sig en tilstand, hvor han eller hun kan få bedre mulighed for at handle, være sammen med andre og skabe et liv i overensstemmelse med egne ønsker og mål. Følgegruppen For at sikre projektet generelt og praktisk blev der sammensat en følgegruppe, som bestod af Aktivitetsteamets leder Marie Munk-Madsen, ergoterapeut Anne Samberg, funktionsleder Gunner Uglebjerg, relationsmedarbejder Michele Frølich Hansen, relationsmedarbejder Mia Blidstrup og udviklingskonsulent Gry Midjord. Medlemmerne af følgegruppen medvirkede undervejs til at formidle viden om projektets forløb til brugere og kolleger og bidrog til projektet med viden, erfaringer og fortællinger fra dem selv og brugerne. Følgegruppen har desuden været inddraget i de faglige og organisatoriske drøftelser, som løbende har haft betydning for projektet og været involveret i beslutninger om mindre justeringer af projektforløbet. Derudover har følgegruppen stået for at indrette sanserummet og løbende vedligeholdt rummet samt planlagt to forløb med undervisning. Aktiviteter undervejs Følgegruppen arbejdede ud fra den præsenterede projektplan, overholde tidsplanen og gennemførte samtlige aktiviteter som beskrevet i projektbeskrivelsen (bilag 1). Sideløbende med følgegruppens indretning af Sanserummet igangsatte gruppen den interne undervisning, der dels skulle skabe opmærksomhed om projektet, dels skulle introducere interesserede for sansestimulation. Inspiration fra ekstern oplægsholder Den første undervisning var med ekstern oplægsholder; ergoterapeut Hanne Holmer, der underviste 20 ansatte og syv brugere fra forskellige socialpsykiatriske tilbud i Kommunen. Undervisningen var med til at åbne medarbejdere og brugeres øjne for, hvor kompleks sansestimulering er, og hvordan styrket sanselig udvikling kan være med til, at den enkelte bruger kan lære sig selv bedre at kende og tage hensyn til styrker og svagheder i sanseapparatet og handle hensigtsmæssigt herefter. 4

5 Opfølgningen fra undervisningen var ikke systematisk, men efterfølgende gav deltagerne udtryk for, at de var blevet opmærksomme på, hvor meget påvirkningen af sanserne kan betyde samt at dette er alment for alle mennesker. Internt medarbejderforløb med konkrete tiltag Efterfølgende iværksatte følgegruppen et internt forløb for medarbejderne, der blev undervist i sanserummet af de ansatte ergoterapeuter Maria Kruse Larsen og Anne Samberg. Undervisningen tog konkret udgangspunkt i, hvordan de forskellige tilbud anvendes og virker (bilag 2). Maria og Anne underviste Aktivitetsteamets otte faste medarbejdere over to gange. Der ud over var i alt 20 medarbejdere fra andre tilbud og 20 brugere med til introduktion og undervisning i Sanserummet. Medarbejderne meldte tilbage, at det fungerede godt at blive introduceret til redskaberne praktisk og teoretisk i sanserummet af en underviser, da det gjorde det lettere efterfølgende at komme i sanserummet med en bruger, fordi medarbejderne havde oplevet rummets effekt på egen krop og psyke. Tilbagemeldingen fra brugerne lød på, at den praksisnære introduktion var god og dejlig. Udarbejdelse af vejledningshæfte og plancher For at fastholde det lærte og i erkendelse af, at ikke alle brugere og medarbejdere deltog i den indledende introduktion, udarbejdede Marie Kruse Larsen et vejledningshæfte (kaldet instruktionsplancher i projektplanen). Hæftet ligger fremme i Sanserummet og beskriver de forskellige sanser, redskaberne i rummet og hvordan de kan anvendes. Efterspørgsel på mere praksis Følgegruppen valgte undervejs at prioritere således, at der blev tilbudt mere undervisning og mindre konsultationstid. Dette blev besluttet, fordi medarbejderne efterspurgte den praktiske undervisning i sanserummet, hvor de fik de nødvendige kompetencer til at benytte sanserummet med brugere uden konsulent. Hermed blev der brugt 46 timer på undervisning i stedet for de planlagte 30 timer. Der blev brugt 64 timer på konsultation i stedet for de planlagte 80 timer. Kvantitativ evaluering af behandlingen Det endelige mål var at støtte Aktivitetsteamets brugeres motivation for at lære om anvendelsen af sansestimulering og -integrationsbehandling som redskab til at påvirke krop, følelser og tanker i positiv retning; at skabe 5

6 større tryghed for den enkelte bruger i sin krop og eksistens, for derved at optimere den sundhedsfremmende og rehabiliterende støtte til mennesker, som kommer i berøring med socialpsykiatrien i Herlev Kommune. 82 respondenter danner grundlag for dokumentationen Dokumentationen for evalueringen tager udgangspunkt i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med 82 respondenter. For at perspektivere evalueringen suppleres den kvantitative undersøgelse slutteligt med et kvalitativt fokusgruppeinterview. Spørgeskemaerne har i alt 14 spørgsmål opdelt i tre kategorier i forhold til brugerens oplevelse af sig selv umiddelbart før og efter behandlingen: 1. Den kropslige oplevelse 2. Den følelsesmæssige oplevelse 3. Den tankemæssige oplevelse Det vil sige, at brugerne i alt besvarer 28 spørgsmål i forbindelse med behandlingen vel at mærke såfremt de ønsker det. Respondenterne har besvaret spørgsmålene ved at angive en værdi fra 0 til 10, hvor 0 angiver intet og 10 angiver uudholdeligt meget (bilag 3). Det fremgår af det samlede resultat af spørgeskemaundersøgelsen, at brugere generelt oplever, at deres gener i krop, følelser og tanker mindskes ved behandling. Inden behandlingen ligger den gennemsnitlige værdi 3,3 på den nævnte skala. Efter behandlingen er samme tal faldet til gennemsnitligt 1,9 (bilag 4). 6

7 Undersøgelsesresultater før og efter behandling 6,0 Før behandling 4,0 2,0 0,0 K1 K2 K3 K4 K5 F1 F2 F3 F4 T1 T2 T3 T4 T5 6,0 Efter behandling 4,0 2,0 0,0 K1 K2 K3 K4 K5 F1 F2 F3 F4 T1 T2 T3 T4 T5 Modellerne viser, hvordan respondenterne oplever at have det i krop (K), følelser (F) og tanker (T) før og efter behandling i sanserummet. De tre markerede søjler (rød, lilla og orange) illustrerer de parametre, hvor respondenterne har oplevet den mest markante forbedring. Sanseintegration påvirker brugerne positivt I jordnære tal betyder det, at i alt 75 af de 82 brugerne af sanserummet oplever at have det bedre efter behandling end før behandlingen. Fem respondenter oplever ingen ændring efter brug af sanserummet. To respondenter oplever at have det værre efter brug af sanserummet. Samlet set virker sanseintegrationen positivt på brugerne. Før behandling lander det samlede gennemsnit for kategorien af spørgsmål, der henvender sig til kroppen på 3,9, mens tallet efter behandlingen er faldet med 1,5 til 2,4. I de tre kategorier; krop, følelser og tanker, findes det største udslag fra før til efter i spørgsmålene om fysisk træthed/tunghed(k4), 7

8 frustration/irritation/vrede(f4) og bekymring (t1). Det samlet set mindste udslag ses i spørgsmålet om syns- og hørehallucinationer (t5). Til spørgsmålet om brugernes fysiske træthed/tunghed før stimulation af sanserne, angiver respondenterne en gennemsnitlig værdi på 5. Efter stimulation af sanserne er den gennemsnitlige værdi faldet med 1,8 og ligger samlet på 3,2. I forhold til frustration/irritation/vrede er den gennemsnitlige værdi før stimulation af sanserne 3,9. Efter stimulation af sanserne er værdien faldet med 1,9 og ligger samlet på 2. Den gennemsnitlige værdi for bekymring før stimulation af sanserne er 4. Efter stimulation af sanserne er værdien faldet med 1,6 og ligger samlet på 2,4. Det mindste udfald findes ved syns- og hørehallucinationer, hvor det samlede gennemsnit inden behandlingen ligger på 1,2. Efter behandlingen er værdien faldet med 0,3 og er samlet 0,9. Eftersom det er op til den enkelte at udfylde skemaet, er det ikke konsekvent udfyldt efter endt behandling. Det er altså ikke muligt at opgøre nøjagtigt, hvor mange brugere der reelt har været af rummet i projektperioden. Men da rummet er aflåst, og brugerne enten selv har rekvireret en nøgle af en medarbejder eller har ønsket at blive fulgt af en medarbejder, er der god føling med brugen af rummet. På den baggrund vurderes det, at flertallet af brugerne har besvaret skemaet, og at rummet således i gennemsnit har været i brug to til tre gange ugentligt. Selvom den angivne værdi i sig selv ikke rasler ned og forsvinder totalt, falder den for i alt 75 af de 82 brugerne af sanserummet. Taget i betragtning at vi har at gøre med en målgruppe, der generelt oplever, at det er svært at gøre noget godt for sig selv, mener følgegruppen, at resultatet er interessant. Dette skal også ses i lyset af de udtalelser, som blev bragt frem i fokusgruppeinterviewet med fem af de mennesker der regelmæssigt bruger sanseintegrationen som led i deres recovery. Kvalitativ evaluering af behandlingen En svaghed ved evaluering af effekten af Sans og Samling er, at spørgeskemaet udfyldes umiddelbart inden og efter behandlingen og derfor ikke kan sige noget om den langsigtede effekt af sanseintegrationen. 8

9 Med henblik på dette perspektiv er der i slutningen af projektperioden afholdt et fokusgruppeinterview med fem brugere af sanserummet. Tre af interviewpersonerne er brugere af Herlev Kommunes social psykiatriske tilbud (Værestedet eller Bostøttecenteret), og to af dem er ansat i kommunen. Dette er ikke et repræsentativt billede af Sanserummets besøgende generelt, da der har været væsentligt flere brugere i sanserummet end ansatte. Men eftersom ansatte har haft mulighed for at benytte rummet og desuden har været gennem et introduktionsforløb, har følgegruppen også fundet det interessant at undersøge de ansattes oplevelser i forhold til behandlingerne i sanserummet. Hensigten med den kvalitative undersøgelse var altså at få flere ord på, hvad det er den enkelte oplever i sanserummet, og hvordan det eventuelt kan forbedre den enkeltes mulighed for at skabe et ønsket liv med flere fysiske og psykiske ressourcer og tryghed i egen krop. En lang række positive gevinster Det viste sig, at respondenterne i op til fire dage oplevede, at det blev nemmere for dem at finde ind til sig selv de blev bedre til at træffe valg de mærkede et overskud efterfølgende de følte sig mindre depressive de følte smertelindring de kom til at fungere bedre Nogle brugere kunne efterfølgende udføre mere privat og husligt derhjemme, en enkelt bruger fik væsentlig mere bevægelse i nakke/hoved efter behandling, og et par stykker oplevede bedre koncentration samt øget evne til at fokusere (bilag 5). Samlet set havde alle en god effekt af at komme i sanserummet og oplevede øget velvære i krop og sind. En af respondenterne gav udtryk for, at den oplevede effekt af behandlingen varede i op til fire dage. To oplevede, at effekten varede i to dage. Alle deltagerne ved det kvalitative interview gav udtryk for, at de gerne ville bruge rummet fremover. Bevidstheden om, at rummet eksisterer permanent gav tryghed og glæde hos samtlige respondenter. 9

10 Konklusion Som nævnt indledningsvis tyder praksiserfaringer på, at stimulation af sanserne kan påvirke både krop, følelser og tanker. Erfaringen med sansestimulering til brugerne af Herlev Kommunes socialpsykiatriske tilbud, kvalitativ såvel som kvantitativ, støtter op om de tidligere erfaringer. Gennemgangen af de kvantitative såvel som kvalitative resultaterne af projektet Til Sans og Samling viser, at langt størstedelen af de brugere, der har benyttet tilbuddet har det bedre efter behandlingen end før behandlingen. Følgegruppen betragter de resultater, som bliver fremlagt i evalueringen som en værdifuld sammenfatning af Herlev Kommunes socialpsykiatris praksiserfaringer. Evalueringsgrundlaget er for spinkelt til, at resultaterne kan tjene som evidens for metodens effekt. Ikke desto mindre peger resultaterne i retning af, at det på alle måder giver mening at arbejde videre med metoden og tilbyde sansestimulering til voksne mennesker med et mere end almindeligt prøvet sind. 10