Et klart serviceniveau på ældreområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et klart serviceniveau på ældreområdet"

Transkript

1 Et klart serviceniveau på ældreområdet Kommunalpolitikere og forvaltningschefer fra ti kommuner fortæller En pjece til arbejdet med kvalitetsstandarder på ældreområdet A

2 Indhold Forord... 1 Projekt Kvalitetsstandarder... 2 Klar til kommunalreformen... 2 En redskabskasse til arbejdet med kvalitetsstandarder... 3 Hvad er et klart serviceniveau?...4 Et klart serviceniveau er vigtigere end nogensinde... 4 Kvalitetsstandarder på andre serviceområder... 5 Serviceniveauet skal være synligt for borgerne... 6 Før kommunalreformen... 7 En klar rollefordeling... 7 Sammenhæng mellem det man siger, og det man gør... 8 Klare linjer mellem forvaltning og leverandører... 9 Service og økonomi hænger sammen... 9 Opfølgning giver overblik og indblik Mulighed for sammenligning også på tværs af kommunegrænser Formidling og forankring Kvalitetsstandarder det kan godt betale sig Kvalitetsstandarder på andre serviceområder Kom i gang med redskabskassen B

3 Forord Den kommunale ældreomsorg står overfor en række store udfordringer for at sikre borgere med behov for hjælp den rette service. Antallet af brugere forventes at vokse i de kommende år, og samtidig står både kommunalbestyrelser og forvaltninger overfor en væsentlig opgave med kommunalreformen. Flere steder mangler kommunalpolitikerne viden om konsekvenserne af serviceniveauet både hvad angår kvaliteten, omkostningerne og effekten i forhold til borgerne. Det kan også være vanskeligt at skabe en klar ansvarsfordeling mellem kommunalpolitikere, forvaltning og leverandørerne af service på ældreområdet. Derfor kan det være en udfordring at opnå reel sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau og den service, der faktisk leveres til borgerne. På denne baggrund igangsatte Styrelsen for Social Service et samarbejde med ti nordjyske kommuner i Projekt Kvalitetsstandarder i Igennem de seneste tre år har de ti projektkommuner udviklet og afprøvet en række redskaber, der sætter arbejdet med serviceniveauet i system. I de ti projektkommuner har man opnået at gøre serviceniveauet til omdrejningspunktet for indsatsen på ældreområdet. Der er udviklet nye redskaber til at skabe sammenhæng i indsatsen, så de ældre modtager den service, de har behov for og krav på, samtidig med at der er balance mellem de afsatte ressourcer og den leverede hjælp. Som en sidegevinst har redskaberne endvidere vist sig særdeles nyttige til at sikre det rette grundlag for en gnidningsfri kommunesammenlægning. Jeg vil gerne takke de ti projektkommuner for deres store udviklingsarbejde og hermed opfordre alle landets kommunalpolitikere til at anvende de gennemtestede redskaber som hjælp til at tackle de kommende udfordringer på ældreområdet. Jeg har store forventninger til, at redskaberne vil give basis for et kvalitetsmæssigt løft i den enkelte kommunalbestyrelses arbejde med at konkretisere serviceniveauet. Endvidere er jeg sikker på, redskaberne vil kunne hjælpe både kommunalpolitikere og forvaltning til at forberede en gnidningsfri sammenlægningsproces, der ikke mindst vil være til gavn for de ældre. Eva Kjer Hansen, Socialminister 1

4 Projekt Kvalitetsstandarder Styrelsen for Social Service iværksatte i 2002 Projekt Kvalitetsstandarder i samarbejde med ti nordjyske kommuner. I de ti kommuner har man gennem grundig udvikling og afprøvning fundet frem til en god praksis for arbejdet med kvalitetsstandarder på ældreområdet. På baggrund heraf har projektkommunerne udviklet en række konkrete redskaber til arbejdet med kvalitetsstandarder. Redskaberne er samlet i en redskabskasse, der er let at gå til for både kommunalpolitikere og ansatte i forvaltningen, der søger at få mere ud af arbejdet med kvalitetsstandarder. Ved hjælp af de udviklede redskaber har projektkommunerne skabt sammenhæng i indsatsen på ældreområdet med serviceniveauet som omdrejningspunkt og grundlag for indsatsen. Denne pjece viderebringer projektkommunernes erfaringer. Klar til kommunalreformen Med et klart serviceniveau som omdrejningspunkt for indsatsen på ældreområdet er kommunalpolitikerne godt rustet til den kommende kommunalreform. Redskabskassen udgør i denne sammenhæng et centralt instrument til at få indsigt i den leverede hjælp, prisen for indsatsen, borgersammensætningen og borgernes tilfredshed med hjælpen. En indsigt, der er essentiel, når der skal lægges et fælles serviceniveau i den nye storkommune. De ti projektkommuner Brovst Kommune Farsø Kommune Fjerritslev Kommune Løgstør Kommune Nibe Kommune Nørager Kommune Pandrup Kommune Støvring Kommune Aabybro Kommune Aars Kommune 2

5 En redskabskasse til arbejdet med kvalitetsstandarder I forbindelse med Projekt Kvalitetsstandarder har de ti kommuner i fællesskab med Styrelsen for Social Service udviklet en række redskaber til at støtte op om arbejdet med kvalitetsstandarder på ældreområdet. Der har været særligt fokus på: At skabe et klart beslutningsgrundlag for kommunalpolitikerne At gøre grundlaget for indsatsen synlig over for borgerne At skabe en klar ansvarsfordeling mellem kommunalpolitikere, forvaltning og leverandører Redskaberne understøtter de opgaver og ansvarsområder, som kommunalpolitikere og forvaltning skal forholde sig til i arbejdet med serviceniveauet. Redskaberne medvirker til, at vedtagelse og opfølgning på serviceniveauet bliver en systematisk proces, hvor der løbende gøres status over både den leverede hjælp, økonomien og borgernes tilfredshed. De enkelte redskaber er samlet i en let tilgængelig redskabskasse tilpasset de øvrige opgaver på ældreområdet, så de nemt kan indgå målrettet i arbejdet med at følge op på bl.a. budgettet og den leverede hjælp. Redskabskassen findes på Servicestyrelsens hjemmeside på 3

6 Hvad er et klart serviceniveau? Allerede i dag vedtager landets kommunalbestyrelser kvalitetsstandarder for serviceniveauet på ældreområdet. Det er dog langt fra alle, som får det fulde udbytte ud af arbejdet med serviceniveauet. Ofte er det svært at få faktisk information om den hjælp, der leveres, om omkostningerne og om konsekvenserne ved at ændre i serviceniveauet. Derudover har det vist sig at være vanskeligt at skabe sammenhæng mellem serviceniveauet og den hjælp, der faktisk leveres, og mellem serviceniveau og økonomi. Når kommunalbestyrelsen vedtager et klart serviceniveau, er det til gavn for de borgere, der modtager hjælpen, og de mange aktører, som arbejder på ældreområdet, herunder leverandører, forvaltning, læger og sygehuse. Ved at gøre arbejdet med serviceniveauet til det centrale omdrejningspunkt på ældreområdet skaber kommunalpolitikerne klare rammer for indsatsen. Borgerne modtager klar information om, hvad de kan forvente, hvis de får brug for hjælp. Samtidig betyder det klare serviceniveau, at kommunalpolitikernes prioriteringer kan udmøntes direkte i hjælpen til den enkelte ældre, og at der kan skabes en direkte sammenhæng med økonomien. Herved kan kommunalpolitikere og forvaltning se indsatsen på ældreområdet i en helhed og sikre, at der bliver fulgt op på de politiske beslutninger og den service, som de ældre borgere konkret modtager. Et klart serviceniveau er dermed grundlaget for at kunne tilbyde service af ensartet, høj kvalitet med fokus på de ældres behov. De ti projektkommuners erfaringer fra Projekt Kvalitetsstandarder har ført til en samlet redskabskasse, som kan understøtte arbejdet med at skabe sammenhæng på ældreområdet. Her fungerer serviceniveauet som den røde tråd gennem hele indsatsen. Et klart serviceniveau er vigtigere end nogensinde En klar og præcis beskrivelse af serviceniveauet i kommunalbestyrelsens kvalitetsstandarder er vigtigere end nogensinde. Serviceniveauet kan bruges til at skabe gennemsigtighed og service, der er målrettet den enkelte borger. Samtidig er der behov for en klar rollefordeling mellem kommunalpolitikere, forvaltning og leverandørerne af hjælpen. Med klare roller bliver det tydeligt, at det er kommunalpolitikerne, der fastlægger serviceniveauet, at forvaltningen på denne baggrund kan træffe individuelle afgørelser og give kommunalpolitikerne et godt grundlag for opfølgning på serviceniveauet, mens leverandørerne har ansvar for at levere servicen til de ældre. Samtidig er der klarhed over, hvad borgeren har krav på. 4

7 I de kommende år vil den kommunale sektor være præget af de forestående kommunesammenlægninger. Borgernes forventninger til service i de nye storkommuner er høje samtidig med, at der er behov for overblik over indholdet og kvaliteten af den service, de ældre modtager. Ved at følge op på serviceniveauet kan kommunalpolitikere og forvaltningsledelse få overblik over, hvilken service der leveres, hvad den koster og ikke mindst, hvad der virker ude hos borgerne. Det er vigtigt, at den indsamlede viden bruges aktivt i arbejdet med serviceniveauet. Derfor har Styrelsen for Social Service i 2005 igangsat Projekt Sammenhængende Børnepolitik, der netop sætter fokus på at skabe sådanne redskaber specielt tilpasset børn- og ungeområdet. Indtil de færdigudviklede redskaber formidles i 2007, kan der med fordel tages afsæt i redskaberne fra Projekt Kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarder på andre serviceområder De konkrete redskaber til arbejdet med kvalitetsstandarder på ældreområdet kan med fordel danne inspiration til indsatsen på andre kommunale serviceområder. Det drejer sig f.eks. om børn- og ungeområdet, udsatteområdet eller handicapområdet. Også her eksisterer der et politisk ønske om at skabe gennemsigtighed og målrette hjælpen til den enkelte borger. Samtidig er der behov for at skabe sammenhæng mellem mål og midler. 5

8 Med serviceniveauet som omdrejningspunkt erfaringer fra de ti projektkommuner I det følgende viderebringes de ti projektkommuners erfaringer med redskaberne til at understøtte de forskellige faser og opgaver i arbejdet med et klart serviceniveau. De enkelte afsnit sammenfatter projektkommunernes gode erfaringer. Socialudvalgsformænd og socialchefer fra projektkommunerne kommer selv løbende til orde og beskriver med egne ord arbejdet med serviceniveauet. Serviceniveauet skal være synligt for borgerne I mange tilfælde kan det være svært for borgerne at få et overblik over, hvilken service der tilbydes, og hvad de kan forvente, hvis de får brug for hjælp. Det kan betyde, at de ældre ikke har realistiske forventninger til, hvad der kan ydes hjælp til. Det kan også i værste tilfælde betyde, at borgerne ikke retter henvendelse til forvaltningen, selvom de får brug for støtte i hverdagen. Kvalitetsstandarderne formidler kommunalpolitikernes værdier og prioriteringer til borgerne. Kvalitetsstandarderne er dermed et vigtigt redskab i dialogen med borgerne. Erfaringerne i de ti projektkommuner har vist, at det er vigtigt, at kommunalpolitikerne synliggør det vedtagne serviceniveau over for borgerne. Serviceniveauet skaber en fælles referenceramme for borgere, forvaltning og leverandører og kan derfor sikre, at de ældre får den hjælp, de har behov for og krav på. En klar aftale med borgerne Vi er blevet gode til at sætte arbejdet med kvalitetsstandarder i system. I kommunalbestyrelsen følger vi løbende op på serviceniveauet på ældreområdet. Af kvalitetsstandarderne kan borgerne tydeligt se, hvad vi tilbyder, og hvad de har krav på. Man kan sige, at med kvalitetsstandarderne har vi fået en klar aftale med borgerne. Projektkommunernes erfaringer peger desuden på, at det er vigtigt at involvere ældrerådet, når ændringer i serviceniveauet behandles i kommunalbestyrelsen. Høringen af ældrerådet betyder, at ældrerådet får mulighed for at give deres input til kommunalpolitikerne og give udtryk for de ældre borgeres ønsker og holdninger. Samtidig kan ældrerådet spille en vigtig rolle, når kommunalbestyrelsens serviceniveau skal formidles og forankres hos borgerne. Godt samarbejde med ældrerådet Vi gør meget for at involvere ældrerådet under vedtagelsen af et nyt serviceniveau. Det handler ikke blot om, at loven siger, at ældrerådet skal høres. Vi har en god og frugtbar dialog med ældrerådet. Vi noterer os deres holdninger, og omvendt lytter de til kommunalpolitikerne. Med et godt samarbejde med ældrerådet kan kommunalpolitikerne nemmere prioritere ressourcerne i overensstemmelse med de ældre borgeres ønsker. Kai Møller, forvaltningschef i Pandrup Kommune I Projekt Kvalitetsstandarder er der udviklet en række redskaber til at sikre, at arbejdet med at vedtage og følge op på kvalitetsstandarderne sættes i system og gøres til en systematisk indsats, der foregår sideløbende med det øvrige arbejde på ældreområdet. En rettesnor, når borgerne behøver hjælp Vi vedtager kvalitetsstandarder efter at have set på økonomien, den hjælp, vi har leveret indtil nu, og udviklingen i behovet hos borgerne. Vi kan med stor sikkerhed sige, at her er, hvad borgerne har brug for. Jeg mener, at der i kvalitetsstandarderne ligger et vigtigt signal fra kommunalpolitikerne. Det er en rettesnor, som borgerne kan forholde sig til, når de behøver hjælp. Henriette Qvist, socialudvalgsformand i Aars Orla Kastrup, socialudvalgsformand i Nørager 6

9 Før kommunalreformen I den kommende kommunalreform fylder den praktiske løsning af it-integrationen og mødet mellem forskellige kulturer og arbejdsformer meget på dagsordenen. En helt grundlæggende udfordring er dog at få skabt et ensartet serviceniveau, så der er en fælles ramme for arbejdet på ældreområdet. Kvalitetsstandarderne er et centralt redskab, når kommunalpolitikerne på tværs af sammenlægningskommuner skal vedtage et fælles serviceniveau for den nye storkommune. Herunder er det vigtigt, at der er sammenlignelige data om den leverede hjælp, sammensætningen af borgerne, omkostninger m.m. Vi er godt rustet På ældreområdet er vi særligt godt rustet til kommunesammenlægningen. Igennem de seneste år har vi brugt kræfter på at vedtage et serviceniveau, der har hold i virkeligheden og følge op løbende. Derfor afspejler kvalitetsstandarderne i Løgstør nu reelt de politiske prioriteringer. Dorthe Jende, vicekommunaldirektør i Løgstør Kommune I en ny storkommune er det vigtigt, at der skabes et ensartet serviceniveau med synlige politiske prioriteringer og mål på tværs af de sammenlagte kommuner. Derfor er det nødvendigt, at der findes gode redskaber til at omsætte serviceniveauet til afgørelser og konkrete ydelser til de ældre. Klar til kommunale ægteskaber Med deltagelsen i Projekt Kvalitetsstandarder er der skabt et godt grundlag for de kommende kommunale ægteskaber. Redskaberne i projektet giver os nemlig mulighed for at afdække forskelle i serviceniveauet og stille de rigtige spørgsmål. En klar rollefordeling Det er vigtigt, at der er klart definerede opgaver og ansvar for både kommunalpolitikere og forvaltning. En klar rollefordeling er grundlaget for et godt og smidigt samarbejde og betyder, at kommunalpolitikerne kan holde fokus på serviceniveauet og borgernes behov. De ti projektkommuner har oplevet, at det er en fordel at præcisere rollefordelingen mellem kommunalpolitikere og forvaltning. Derfor findes der i den udviklede redskabskasse detaljerede anvisninger til, hvordan man kan skabe klarhed om opgaver og ansvar gennem et målrettet arbejde med serviceniveauet. Ved at vedtage et serviceniveau opstiller kommunalpolitikerne den grundlæggende ramme for tildeling af ydelser. Serviceniveauet giver sagsbehandlerne det nødvendige grundlag til at kunne træffe individuelle afgørelser. Resultatet bliver, at forvaltningens afgørelser afspejler de politiske prioriteringer, samtidig med at der er fokus på de individuelle behov hos borgerne. Klar rollefordeling Vi har fået et redskab til at sætte arbejdet med at følge op på serviceniveauet i faste rammer. Det kan nemlig sikre en klar fordeling af opgaverne mellem forvaltning og kommunalpolitikere. For os i forvaltningen er det for eksempel en vigtig opgave at undersøge kvaliteten af kommunens service. Vi skal også klæde kommunalpolitikerne på til at træffe gode beslutninger. Det gælder specielt i det første halvår, hvor kommunalpolitikerne har brug for et godt beslutningsgrundlag, allerede når budgetprocessen går i gang. Kai Møller, forvaltningschef i Pandrup Kommune Per Halsboe-Larsen, socialudvalgsformand i Fjerritslev 7

10 Det er kommunalpolitikernes opgave at træffe beslutning om serviceniveauet og beskrive de overordnede rammer og fremadrettede målsætninger. Kommunalpolitikerne skal også udvælge eventuelle fokusområder og fastsætte mål for indsatsen. Forvaltningen skal være sparringspartner for kommunalpolitikerne i denne proces og give dem et godt og sagligt grundlag at træffe beslutninger på. Blandt andet skal forvaltningen indsamle ledelsesinformation om f.eks. den leverede hjælp, økonomi og borgernes tilfredshed med indsatsen. Redskabskassen indeholder en række forslag til, hvordan arbejdet kan fordeles mellem kommunalpolitikere og forvaltning. Kommunalpolitikerne er klædt bedre på Forvaltningen sørger for at give os den nødvendige viden om hjælpen, som borgerne modtager. Vi kender borgernes tilfredshed og status for budgettet. Det gør, at vi i socialudvalget kan forholde os til, hvad forslag til ændringer i serviceniveauet egentlig betyder. Jørgen Myrup, socialudvalgsformand i Støvring Kommune Sammenhæng mellem det man siger, og det man gør Serviceniveauet kan tydeliggøre kommunalpolitikernes ansvar og skabe en god ramme for indsatsen på ældreområdet på alle niveauer. Ved at følge op på serviceniveauet kan kommunalpolitikere og forvaltning sikre, at der er sammenhæng mellem de politisk fastsatte mål og den leverede hjælp. Med et klart beskrevet serviceniveau i kvalitetsstandarderne kan kommunalpolitikerne skabe grundlaget for, at sagsbehandlerne efterfølgende kan træffe gode, individuelle afgørelser. Samtidig har leverandøren klare retningslinjer for leveringen af hjælp til de ældre borgere. Synlige konsekvenser Gennem projektet har vi fået redskaber til at følge systematisk op på serviceniveauet. Så bliver det klart, om vi leverer den hjælp, som vi lover borgerne. Vi har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er, at vi tager ansvar for serviceniveauet. Tidligere når budgetterne skulle fastlægges var det ikke unormalt, at det blot skete som en fremskrivning. Og ved besparelser blev det mere eller mindre overladt til forvaltningen at foretage de konkrete prioriteringer. Henriette Qvist, socialudvalgsformand i Aars Vi taler samme sprog Vores systematiske arbejde med at indføre kvalitetsstandarder har gjort det muligt for alle at tale samme sprog. Begreberne bruges nu af alle, og det er klart for kommunalpolitikerne, hvad der sker i forhold til økonomi og service, hvis der ændres i serviceniveauet. Torben Andersen, forvaltningschef i Nørager Kommune Projektkommunerne har udviklet nogle anvendelige redskaber til at sikre den løbende opfølgning på, hvilken hjælp der leveres. Herved får kommunalpolitikerne vished om, at løfterne til borgerne bliver indfriet. Kort sagt kan man sige, at det handler om at skabe sammenhæng mellem det man siger, og det man gør på ældreområdet. 8

11 Politikerne har ansvaret for serviceniveauet I dag kan vi ikke længere løbe fra vores politiske ansvar. Vi har fået redskaber, der kan give os klar besked om omkostningerne og den hjælp, vi leverer. Så kan vi også forudse konsekvenserne, inden vi træffer beslutning om at ændre serviceniveauet på ældreområdet. Erling Jacobsen, socialudvalgsformand i Brovst Klare linjer mellem forvaltning og leverandører Det er vigtigt at skabe klare linjer for samarbejdet mellem forvaltning og leverandører på ældreområdet. Sammen med kontrakten udgør kvalitetsstandarderne rammerne for dette samarbejde med den enkelte leverandør. Erfaringerne fra de ti projektkommuner viser, at et klart serviceniveau tydeliggør, at det er kommunalpolitikerne, der har ansvaret for serviceniveauet. Kommunalpolitikerne er blevet mere bevidste om deres rolle og har først og fremmest fokus på at varetage borgernes interesser. Leverandørerne får med de redskaber, som er udviklet i Projekt Kvalitetsstandarder, klar information om, hvilken hjælp borgerne har krav på, og kan derfor levere hjælpen i overensstemmelse med kommunalpolitikernes prioriteringer og målsætninger. Gode kvalitetsstandarder giver leverandøren klare mål Vi har nu fået vores arbejde med kvalitetsstandarder sat i en fast ramme. Og det er godt, fordi gode kvalitetsstandarder giver leverandørerne nogle klare mål for deres arbejde og krav til den hjælp, de leverer. Når forvaltningen løbende følger op, kan leverandørerne også blive anerkendt for de gode resultater. Morten Poulsen, socialudvalgsformand i Nibe De ti projektkommuner har arbejdet med at definere gode rammer for samarbejdet med leverandørerne. Redskabskassen indeholder bl.a. redskaber til arbejdet med at formulere en god kontrakt med leverandørerne. I forbindelse med frit valg på ældreområdet spiller et klart serviceniveau en afgørende rolle. Kvalitetsstandarderne giver kommunalbestyrelsen mulighed for at stille præcise krav til leverandørerne uanset om det drejer sig om kommunale eller private leverandører. Et klart serviceniveau er en forudsætning for frit valg Når offentlige og private leverandører skal konkurrere på lige vilkår, er det selvfølgelig vigtigt, at serviceniveauet er godt beskrevet. Kvalitetsstandarderne giver kommunalpolitikerne mulighed for at stille krav til alle leverandører, der ønsker at byde på pleje- og serviceopgaver på ældreområdet. Desuden er kvalitetsstandarderne på en måde med til at indføre en ny kultur og serviceopfattelse man kan sige, at det er succeskriterier for arbejdet på ældreområdet. Flemming Hansen, socialchef i Støvring Kommune Service og økonomi hænger sammen Serviceniveauet kan ikke fungere som et fælles grundlag for indsatsen, med mindre det er koblet direkte til økonomien og den hjælp, der leveres. Uden en klar kobling mellem mål og midler er serviceniveauet kun en hensigtserklæring. De ti projektkommuner har udviklet redskaber, der gør det muligt at skabe en bedre sammenhæng mellem kommunalbestyrelsens beslutninger om serviceniveauet og økonomien på området. Ved at kæde vedtagelsen af serviceniveauet og den løbende opfølgning sammen med budgetprocessen, er det blevet muligt at få et mere nuanceret billede af indsatsen. Samtidig er det blevet tydeligt for kommunalpolitikerne i projektkommunerne, hvad eventuelle ændringer i serviceniveauet vil koste. 9

12 Sammenhæng mellem mål og midler I Projekt Kvalitetsstandarder har vi arbejdet på at sikre sammenhæng mellem mål og midler. Det betyder, at vi i dag ret præcis kan fortælle kommunalpolitikerne, hvad deres idéer koster i praksis. I forvaltningen har vi skabt en rutine, hvor vi holder øje med, om serviceniveauet holdes i praksis. Med redskaber som ledelsesinformation og servicetjek kan vi når som helst gøre status over ældreområdet. Aksel Nyby, socialchef i Farsø Kommune De ti projektkommuners erfaringer viser, at et løbende overblik over udviklingen i de vigtigste nøgletal på ældreområdet giver kommunalpolitikerne et solidt beslutningsgrundlag og mulighed for at følge op på serviceniveauet. Redskabskassen indeholder forslag til udvælgelse af nøgletal om en række forhold som borgersammensætning og plejeprofil, den leverede hjælp, sagsbehandlingstider og økonomi. Skab balance i serviceniveauet Vi har fået mulighed for at sætte udgifter på alle elementer i indsatsen. Det er mit indtryk, at kommunalpolitikerne har været overraskede over, at de økonomiske konsekvenser ved ændringer i serviceniveauet kan opgøres så præcist. Nu kan kommunalpolitikerne tage klar stilling til ændringsforslag til serviceniveauet. Men det betyder altså også, at kommunalpolitikerne må tage ansvar. Jørgen Østergaard, socialchef i Aars Kommune Når fastsættelsen af serviceniveauet sker under hensyntagen til detaljeret information om de væsentligste udviklingstræk i bl.a. borgernes behov, bliver det muligt for kommunalpolitikerne at prioritere ressourcerne hen, hvor de gør størst gavn. Hjælp til borgere med størst behov Vores arbejde med serviceniveauet har givet socialudvalget et godt indblik i ældreområdet. Nu ved vi, hvad ressourcerne bliver brugt til og at hjælpen gives til de borgere, som har størst behov. I dag kan vi se effekten af vores beslutninger i praksis. Ja, hele processen med at se på omkostningerne i vores beslutninger er blevet sat i system. Fritz Pedersen, socialudvalgsformand i Pandrup Opfølgning giver overblik og indblik Med det store antal brugere og forskelligartede indsatser på ældreområdet har det traditionelt været en udfordring at vide, hvordan pengene bliver brugt, og hvad effekten af hjælpen er. Erfaringerne i de ti projektkommuner viser, at kommunalpolitikerne for at have et reelt indblik i indsatsen har brug for viden om, hvilken hjælp der leveres hos borgerne. Viden om omkostninger, plejetyngde og tilfredshed med hjælpen er også relevant. En løbende opfølgning er forudsætningen for, at der kan skabes sammenhæng mellem serviceniveauet og den hjælp, der leveres til borgerne og mellem målene og økonomien på ældreområdet. Ledelsesinformationen er derfor en forudsætning for, at kommunalpolitikerne kan tage ansvar og træffe beslutninger. God, fokuseret information er med til at sikre kommunalpolitikerne et solidt beslutningsgrundlag, når de skal følge op på serviceniveauet. 10

13 Ledelsesinformation fortæller, hvad vej vi skal gå I forbindelse med Projekt Kvalitetsstandarder har vi fået sat ledelsesinformation på dagsordenen. Vi har diskuteret med forvaltningen, hvad vi har brug for at vide og har lavet en rigtig fornuftig løsning, synes jeg. Uden god information ved vi jo ikke, hvor vi står, og hvad vej vi skal gå. Det er vigtigt, at kommunalpolitikerne indgår i en dialog med forvaltningen om behovet for at følge op og præsentere den relevante viden som ledelsesinformation. De ti projektkommuner har udviklet en række redskaber, der kan hjælpe med at indsamle den relevante information og præsentere ledelsesinformationen i en anvendelig form. Orla Kastrup, formand for kultur- og socialudvalget i Nørager Debatten på ret kurs Det er en stor hjælp, at kommunen i dag har nøgletal og ledelsesinformation. Informationen kan dokumentere indsatsen på ældreområdet. F.eks. har det stor værdi, at vi nu kender borgernes tilfredshed med kvaliteten. Vi ved også præcis hvor meget hjælp, borgerne modtager og kan forudse ændringer i plejetyngden. Informationerne kan med andre ord bruges til at aflive mange myter og sætte debatten på ret kurs. Anni Martens, socialchef i Nibe Informationen til kommunalpolitikere og forvaltningsledelse kan indeholde mange forskellige oplysninger. Traditionelt har ledelsesinformation drejet sig om budgettet og økonomi. For at se indsatsen på ældreområdet i en helhed skal der også inddrages relevante informationer om den leverede service og om borgernes profil og plejebehov samt arbejdsprocesserne på området. Leveres den hjælp, kommunalpolitikerne har lovet? Igennem de seneste år har vi udviklet redskaber, der giver kommunalpolitikerne et godt beslutningsgrundlag, når de skal vedtage et serviceniveau. Ved løbende at indsamle information om økonomi, service og brugertilfredshed skaber vi det overblik, som kommunalpolitikerne har brug for. En bedre vej mod målet Vi har opbygget en praksis for, hvordan vi indsamler viden og gør status. Vi oplever, at behovet for god ledelsesinformation ændres i takt med, at kommunalpolitikere og forvaltning sætter fokus på nye områder. Men en ting er sikkert: Med god ledelsesinformation er der skabt et godt beslutningsgrundlag og dermed en bedre vej mod målet. Leif Sørensen, socialchef i Aabybro Mulighed for sammenligning også på tværs af kommunegrænser Det kan være meget nyttigt at have et bredere perspektiv på indsatsen på ældreområdet, herunder hvordan serviceniveauer og kvalitetsmål varierer fra kommune til kommune. Sammenligninger kan have stor effekt i forhold til at udpege styrker og svagheder i indsatsen på ældreområdet. Det kan dog være vanskeligt at sammenligne indsats og omkostninger på tværs af kommunegrænser. Sammenligningerne besværliggøres af varierende adgang til data, forskellige opgørelsesmetoder samt forskelle i timeprisberegning og konteringspraksis. Aksel Nyby, socialchef i Farsø Kommune 11

14 Det kan derfor være en udfordring at få adgang til nøgletal, som giver et reelt sammenligningsgrundlag i forhold til andre kommuner. Derfor er det en fordel, at forvaltningerne kommunikerer på tværs af kommunegrænserne, så der opnås enighed om, hvordan de enkelte nøgletal defineres. Et klart formuleret serviceniveau og konkrete kvalitetsmål for indsatsen er et godt grundlag for at gå i dialog med mulige sammenligningskommuner. I forbindelse med Projekt Kvalitetsstandarder er der defineret en række nøgletal, som der med fordel kan tages udgangspunkt i ved formuleringen af et konkret sammenligningsgrundlag. Sundt at se styrker og svagheder Sammen med de øvrige projektkommuner har vi været med til at udvikle en fælles platform, så vi kan sammenligne på tværs af kommunegrænserne. Så ser vi ligheder og forskelle og synliggør styrker og svagheder. Det er sundt. Det kan inspirere og sprede de gode erfaringer. Mange nøgletal får desuden større værdi, når de sammenlignes over tid og på tværs af kommunegrænserne. Leif Sørensen, socialchef i Aabybro De ti projektkommuner har haft stor succes med de fælles nøgletal. Selvom det var en udfordring at udpege og definere de fælles nøgletal, har den indbyrdes sammenligning efterfølgende været en fast del af ledelsesinformationen til kommunalpolitikerne. Nøgletallene kommer hele vejen rundt om ældreområdet og dækker både økonomi, arbejdsprocesser, levering af indsats og borgertilfredshed. Alle nøgletal har været afprøvet, og der er god dokumentation for, at anvendelsen af nøgletallene medvirker til at styrke effekten og indsatsen på ældreområdet. Sammenlignelige nøgletal Gennem sammenlignelige nøgletal kan vi sætte informationerne fra Aabybro i perspektiv i forhold til andre kommuner. Det giver ofte anledning til nogle spændende drøftelser i kommunen og med nabokommunerne fagligt og politisk. Eva Rytter Andersen, socialudvalgsformand i Aabybro Vi sammenligner serviceniveauet I projektet har vi udviklet sammenlignelige nøgletal, så vi kan sammenligne os med andre kommuner. Sammenligningen gør det muligt at identificere områder i ældreplejen, hvor Aars har et højt eller lavt serviceniveau, og som kommunalpolitikerne kan sætte fokus på i budgetprocessen. Informationen er også med til at sikre, at vi holder den kurs, som kommunalpolitikerne har sat. Jørgen Østergaard, socialchef i Aars Formidling og forankring Serviceniveauet udgør rammen for arbejdet på ældreområdet og giver klar besked om samarbejdet omkring borgerne. Derfor skal kvalitetsstandarderne forankres, så alle, der arbejder på ældreområdet eller modtager hjælp, har et godt kendskab til dem. Desuden er det vigtigt, at der informeres om eventuelle ændringer i serviceniveauet. 12

15 Det er vigtigt, at forvaltningen overvejer, hvordan kvalitetsstandarderne formidles til de forskellige grupper. Formidling til borgerne kan f.eks. ske via pjecer, lokalaviser, kommunens hjemmeside og borgermøder. Ældrerådet kan også spille en vigtig rolle i formidling og forankring af serviceniveauet til de ældre borgere. Derfor er det vigtigt, at ældrerådet inddrages i høringsprocessen i forbindelse med vedtagelsen af serviceniveauet. Redskabskassen indeholder en række værktøjer til at sikre forankring hos borgere, sagsbehandlere, leverandører og andre samarbejdsparter. Serviceniveauet er et dagligt arbejdsredskab for sagsbehandlerne og afgørende for, at der kan træffes korrekte og individuelle afgørelser. Derfor er det væsentligt, at sagsbehandlerne løbende overvejer, hvordan serviceniveauet skal overføres til det praktiske arbejde. Det er også vigtigt, at der er fokus på formidlingen af serviceniveauet til leverandøren. Herved sikres det, at det fastlagte serviceniveau gennemføres ude hos brugerne. Derfor skal leverandøren klædes på til at videreformidle budskabet til medarbejderne. Leverandørerne skal sprede budskabet Vi har fået redskaber til at formidle serviceniveauet til leverandørerne. Medarbejderne hos leverandørerne forstår nu formålet med et politisk vedtaget serviceniveau. De har erkendt, at det er kommunalpolitikerne, der fastsætter serviceniveauet, og at dette niveau er grundlaget for at udføre en god indsats. Selvom det er en stor udfordring, at få kvalitetsstandarderne ud til de mange medarbejdere, kan vi se, at det virker. Kvalitetsstandarder det kan godt betale sig Det tager tid at sætte arbejdet med serviceniveauet i system, og det kræver engagement at holde fokus. Men udbyttet af arbejdet er bestemt anstrengelserne værd. Med gode redskaber kan serviceniveauet gøres til et centralt omdrejningspunkt i indsatsen på ældreområdet. Dermed tilføres området både balance, sammenhæng og gennemsigtighed. Tid til dialog Det tager tid at lære de nye redskaber at kende og få dem omsat til praksis. Det kræver en holdningsændring på alle niveauer. Som kommunalpolitiker er det f.eks. en udfordring at skulle forholde sig detaljeret til serviceniveauet. Det er derfor vigtigt, at der er tid til dialog politisk og fagligt blandt kommunalpolitikere, forvaltning og medarbejdere i øvrigt. Til gengæld er jeg i dag overbevist om, at både kommunalpolitikerne og medarbejderne tager et klart ansvar for kvalitetsstandarderne. Jens Chr. Pedersen, socialudvalgsformand i Farsø Det kræver også engagement fra kommunalpolitikere og forvaltningsledelse at sætte arbejdet med serviceniveauet i system. Erfaringerne fra de ti projektkommuner viser, at det er vigtigt, at både kommunalpolitikere, forvaltningsledelse og sagsbehandlere er informeret om, hvad arbejdet skal munde ud i. På den måde føler alle parter ejerskab og forstår mulighederne ved arbejdet med kvalitetsstandarder og serviceniveau. Torben Andersen, forvaltningschef i Nørager Kommune 13

16 Redskaber til at formidle og forankre Kvalitetsstandarderne bliver først et rigtigt effektivt værktøj, når de er kendt og anvendes af ledelse og medarbejdere. Her mener vi, at kvalitetsstandarderne har givet os et bedre redskab til at formidle og forankre serviceniveauet både på myndigheds- og leverandørniveau. Kai Møller, forvaltningschef i Pandrup Kommune Det tager tid at ændre kulturen Det er vigtigt at erkende, at arbejdet med kvalitetsstandarder tager tid. Det er nemlig vigtigt, at der er tid til dialog på tværs af kommunalpolitikere, forvaltning og leverandører. Man må ikke glemme, at meget handler om at ændre kulturen på ældreområdet. Arbejdet med kvalitetsstandarder er nemlig ikke bare et skrivebordsarbejde. Per Halsboe-Larsen, socialudvalgsformand i Fjerritslev Selvom det er en udfordring at gøre serviceniveauet til rammen for indsatsen på ældreområdet, viser erfaringerne fra projektkommunerne, at indsatsen med at holde fokus på et klart serviceniveau bliver belønnet. De ti projektkommuners erfaringer viser, at redskaberne til arbejdet med kvalitetsstandarder skaber gennemsigtighed og en klar rollefordeling for samarbejdet på ældreområdet, der er til gavn for den enkelte ældre. 14

17 Kvalitetsstandarder på andre serviceområder Der er udsprunget mange gode erfaringer af arbejdet med kvalitetsstandarder på ældreområdet. Kvalitetsstandarderne giver mulighed for at skabe større gennemsigtighed og sikkerhed for, at borgerne modtager den hjælp, de har behov for og krav på. Kvalitetsstandarderne har også gjort det muligt at skabe sammenhæng mellem økonomi, serviceniveau, konkrete afgørelser og leveret hjælp. Erfaringerne med kvalitetsstandarderne kan med fordel inspirere øvrige kommunale serviceområder eksempelvis børn- og ungeområdet, udsatteområdet eller handicapområdet. Som på ældreområdet eksisterer der også her et politisk ønske om at skabe gennemsigtighed og målrette hjælpen til den enkelte borger. Samtidig er der behov for at skabe sammenhæng mellem mål og midler. 15

18 Kom i gang med redskabskassen Yderligere information om redskabskassen findes i pjecen fra Styrelsen for Social Service, Serviceniveau på ældreområdet. Hele redskabskassen findes på Servicestyrelsens hjemmeside på De enkelte redskaber er inddelt i tre overordnede faser og kan både anvendes enkeltvis og som en samlet pakke. 16

19 Titel: Udgiver: Lay-out: Tryk: Et klart serviceniveau på ældreområdet Kommunalpolitikere og forvaltningschefer fra ti kommuner fortæller En pjece til arbejdet med kvalitetsstandarder på ældreområdet Styrelsen for Social Service Skibhusvej 52A, 3. sal, 5000 Odense C Bysted A/S Midtfyns Bogtryk Udgave: 1. udgave, 2005 Oplag: eksemplarer, 1. oplag ISBN: ISBN-13: , ISBN-10:

20 D

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Åbent møde for Ældreråds møde den 09. oktober 2008 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, mødelokale 111

Åbent møde for Ældreråds møde den 09. oktober 2008 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, mødelokale 111 Åbent møde for Ældreråds møde den 09. oktober 2008 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, mødelokale 111 Indholdsfortegnelse 055. Orientering fra Ældrerådets formand 89 056. Orientering fra Sundhedsforvaltningen

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velfærdsledelsesværktøj 5 Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Det Gode Partnerskab Guide til et bedre samarbejde om frit valg på ældreområdet

Det Gode Partnerskab Guide til et bedre samarbejde om frit valg på ældreområdet Det Gode Partnerskab Guide til et bedre samarbejde om frit valg på ældreområdet 1. Det Gode Partnerskab (www.detgodepartnerskab.eu) Det Gode Partnerskab er etableret i regi af Dansk Industri med støtte

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Hvordan øger vi fokus på kvalitet fremfor pris? Rengøring og vinduespolering

Hvordan øger vi fokus på kvalitet fremfor pris? Rengøring og vinduespolering Hvordan øger vi fokus på kvalitet fremfor pris? Rengøring og vinduespolering 2 / Rengøring og vinduespolering Indledning SBA målretter indsatsen for medlemsvirksomhederne via flere segmenter. Rengøring

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Udsattepolitik for Aarhus Kommune 1. Resume Socialdemokratiet v/ Tatiana Sørensen

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål F den 29. november 2012

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål F den 29. november 2012 Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål F den 29. november 2012 Det talte ord gælder. Jeg antager, at spørgsmålet er foranlediget

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

DIALOGBASERET KONTRAKTSTYRING PÆDAGOGISE LÆREPLANER

DIALOGBASERET KONTRAKTSTYRING PÆDAGOGISE LÆREPLANER DIALOGBASERET KONTRAKTSTYRING PÆDAGOGISE LÆREPLANER RYSLINGE KOMMUNE Ryslinge Kommune 10 nov. 2005 Temaet - En lydhør offentlig sektor Dialogbaseret Kontraktstyring og Pædagogiske læreplaner i Ryslinge

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En

Læs mere

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune Helsingør Kommunes styringsmodel Vedtaget af Byrådet den 17. december 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 1.1 Ambitionen med styringsmodellen...4 1.2 Dokumentets

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Bilag 1. Kravspecifikation

Bilag 1. Kravspecifikation Bilag 1 Kravspecifikation Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den nuværende organisering af 2 2.1 Kundens overordnede organisering 2 2.2 2 2.3 Kvalitetsstandarder 3 2.4

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Frivillighedspolitik på det sociale område i Vejen Kommune Social & Ældre. Frivillighedspolitik På det sociale område i Vejen Kommune

Frivillighedspolitik på det sociale område i Vejen Kommune Social & Ældre. Frivillighedspolitik På det sociale område i Vejen Kommune Frivillighedspolitik På det sociale område i Vejen Kommune Lov om social service 18 Godkendt af Sammenlægningsudvalget Den 25. oktober 2006 Godkendt i Udvalget for den 7. oktober 2009 Godkendt i Byrådet

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier... Kommunikation Den fælles kommunikationsstrategi......................................... 2 Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier..................... 3 Kommunikationsstrategiens fem kriterier....................................

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi 2015-17 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

DEMOKRATI OG DELTAGELSE

DEMOKRATI OG DELTAGELSE DEMOKRATI OG DELTAGELSE Arne Juul, Slagelse Boligselskab Ønsket om øget inddragelse Mange taler om det, men færre gør noget ved det. Mange har ønsket om det, men færre ved hvordan de skal gøre det. Hvordan

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Holst (formand) (Telefon: / ) Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask

DAGSORDEN. Jens Holst (formand) (Telefon: / ) Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Handicaprådet DAGSORDEN Møde nr. : 04/2012 Sted : Rådssalen, rådhuset, Torvet 3 i Grenaa Dato : 12. april 2012 Start kl. : 15.30 Slut kl. : 18:30 Handicaprådet Jens Holst (formand) (Telefon: 86 30 05 65

Læs mere

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p Starthjælp At gøre FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede til en del af den kommunale virkelighed er et projekt, som i meget høj

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere