Eksamensopgave SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN 7. SEMESTER MODUL 13 BACHELORPROJEKT. Dato: Underskrift:

Transkript

1 Eksamensopgave SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN 7. SEMESTER MODUL 13 BACHELORPROJEKT Navn: Christine Hollerup Gade Studienr.: Studentmail: Navn: Kaspar Friis Nielsen Studienr.: Studentmail: Titel: Antal anslag: Kalallit Aalborgimiittut Grønlændere i Aalborg Vejleder: Finn Skovfoged Laursen Gruppenr.: 8 Dato: Underskrift: Studerende Denne opgave er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra socialrådgiveruddannelsens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter

2 Kalallit Aalborgimiittut Grønlændere i Aalborg Det føles som om der er noget lidt forkert med det Hvordan de behandler mig. Det kan jeg mærke. En fænomenologisk undersøgelse af Grønlænderes erfaringer med at flytte til og leve i Aalborg Kommune Engelsk titel: Kalallit Aalborgimiittut Greenlanders in Aalborg - It feels like something is wrong with that,, how they treat me. I can feel that. A phenomenological study of Greenlanders experience of moving and living in Aalborg Municipality Side 1 af 63

3 Abstract We have chosen to study the living conditions of socially vulnerable Greenlanders living in Aalborg municipality. We have chosen to study this based on a request made from Grønlænderenheden to Aalborg University, regarding further insight into their targeted demographic. The focus of this study is, to disclose why a larger percentage of the Greenlandic population living in Denmark, are more likely to be socially vulnerable, than the remaining population. To study this focus we have chosen to apply the method of interviews with the demographic, based on a phenomenological approach. We chose this method, combined with this approach, to study the world the socially vulnerable Greenlanders are experiencing, as the absolute truth. Because of these interviews, we got an insight into the life and living conditions of a few socially vulnerable Greenlanders living in Aalborg, along with their stories of how they came to Aalborg. As a result of these findings, we were able to conclude, that most socially vulnerable Greenlanders living in Aalborg were already socially vulnerable prior to moving to Denmark, some based on loss of employment, which, along with other factors, led to homelessness, which then forced them to leave Greenland. These findings will be presented at the last status meeting in regards to the strategy for socially vulnerable Greenlanders in Aalborg municipality, on March 17 th Side 2 af 63

4 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning... 5 Grønland en del af rigsfællesskabet... 5 Sproglige og kulturelle udfordringer... 6 Grønlændere der flytter til Danmark... 6 Antal udsatte... 7 Samtaler med socialfaglig konsulent i Det Grønlandske Hus... 7 Problemstilling... 8 Problemstillingens relevans for socialt arbejde... 9 Afgrænsning af målgruppen Problemformulering Valg af projektets fænomenologiske afsæt og kvalitative metode Videnskabsteoretisk afsæt - Fænomenologi Valg af kvalitativ metode Dataindsamling SFI s undersøgelse af grønlændere i Danmark Præsentation af Kofoeds Skole Interview Deltagende observation Valg af informanter Baggrund for valg af informanter Præsentation af informanterne Etiske overvejelser Grønlændere i Danmark Teori Analysestrategi Analyse Analyse del Livet i Grønland Livet i Aalborg Analysedel Livet i Grønland Side 3 af 63

5 Livet i Aalborg Analysedel Konklusion Perspektivering og viderformidling Litteraturliste Bilag 1 Uddrag af transskriberede interviews Side 4 af 63

6 1. Indledning Det er svært at sige nøjagtigt, hvor mange grønlændere der bor i Danmark. SFI(SFI:2015a) anslår, at der bor cirka personer i Danmark, der er født på Grønland. Langt de fleste klarer sig godt i Danmark, men en mindre gruppe kan beskrives som værende socialt udsat. Socialt Udviklingscenter (SUS:2015a) estimerer, at der er tale om en gruppe bestående af cirka personer, der primært bor og opholder sig i de største kommuner. Vi vil i dette bachelorprojekt tage udgangspunkt i Aalborg Kommune og de udsatte grønlændere der bor her. I samarbejde med Grønlænderenheden ønsker vi at skabe ny indsigt i udsatte grønlænderes situation i Aalborg Kommune. Vi finder dette emne om udsatte grønlændere interessant, idet at der er tale om en gruppe danske statsborgere, der bliver set som danskere, men er en minoritet med markante forskelle i både sprog og kultur. Et af bachelorgruppens medlemmer er frivillig i Den Sociale Cafe Hjerterummet et værested for socialt udsatte i Aalborg. Hendes erfaringer med målgruppen fra sit frivillige arbejde er, at de udgør stor del af de hjemløse der benytter værestedet, samt at der er tale om en målgruppe, hvor vanskeligheder med det danske sprog, misbrug og hjemløshed er dominerende. SFI har i 2015 udgivet en registerbaseret kortlægning af grønlændere bosiddende i Danmark. Konklusionen på SFI s undersøgelse er, at andelen af udsatte grønlændere i Danmark er højere end andelen blandt den øvrige danske befolkning, samt at levevilkårene for mange af de tilflyttede grønlændere er dårlige efter ankomsten og kun i ringe grad udvikler sig i årene efter (SFI 2015a:10). Vi finder det interessant, i kontrast til denne statistiske undersøgelse, at undersøge de udsatte grønlænderes eget perspektiv på disse faktuelle forhold. I det følgende vil vi igennem emnerne; Grønland en del af rigsfællesskabet, Sprog, Motivation for at flytte til Danmark og Antal udsatte redegøre for og præsenterer projektets problemfelt. Grønland en del af rigsfællesskabet Grønland er en del af det danske rigsfællesskab, sammen med Færøerne og Danmark. I kraft af at Grønland er en del af Danmark, har alle grønlændere dansk statsborgerskab. Dette betyder, at danske statsborgere, der er født i Grønland ikke skal registreres når de flytter til Danmark. De har dog pligt til at ændre deres folkeregisteradresse. Når grønlændere flytter til Danmark har de, grundet det danske statsborgerskab, de samme rettigheder som andre herboende danske statsborgere. Dog er der forskel på det sociale system og den sociale lovgivning i Grønland og i Danmark, hvilket betyder at man ikke kan overfører sine velfærdsydelser til Danmark. (Rådet for Socialt Udsatte 2014). Side 5 af 63

7 Sproglige og kulturelle udfordringer Grønlændere opfattes i Danmark som værende danskere, og der er fra samfundets side kun en begrænset forståelse for at ikke alle grønlændere har gode dansksproglige kompetencer (SUS:2015b). Det grønlandske sprog blev fra 1979 prioriteret i de grønlandske folkeskoler. Først i 2003 blev det besluttet at undervise i både grønlandsk og dansk i folkeskolerne (Ibid). Dette har betydet, at en stor gruppe af de grønlændere, der flytter til Danmark har udfordringer med det danske sprog. En konsekvens af de sproglige udfordringer sammen med en fremmedhed over for den danske kultur og levevis er, at grønlænderne kommer til at stå over for nogle af de samme udfordringer som indvandrere og flygtninge i Danmark (Togeby, 2002:143). Forskellen på de to grupper er dog, at grønlænderne grundet deres danske statsborgerskab, ikke modtager en integrationsmæssig indsats. Grønlændere der flytter til Danmark Grønlændere er i mange år rejst til Danmark for at bo her, enten midlertidigt eller permanent. De seneste år er denne tilflytning dog stigende (Rådet for Socialt Udsatte 2014). I det følgende vil vi kort beskrive nogle af de årsager der kan være til at flytte til Danmark. Rådet for Socialt Udsatte har lavet en kategorisering af årsager til at flytte til Danmark, disse er som følger: A. Personer, der forlader Grønland for at komme væk fra en konflikt eller en social truende situation som eksempelvis vold, seksuelle overgreb eller alkoholproblemer. B. Ægtefæller, hvor den ene part er dansk og den anden grønlandsk. Typisk grønlandske kvinder, der tager med deres danske mand til Danmark. C. Personer, der drømmer om en bedre tilværelse i Danmark. D. Personer, der er kommet til Danmark på ferie, til en social begivenhed eller i forbindelse med et hospitalsophold eller en begravelse, (hvor de ofte har fået betalt deres billet), og som vælger ikke at bruge deres returbillet. E. Unge, der tager til Danmark for at tage en uddannelse, eller forældre, der tager til Danmark for at forbedre deres børns uddannelsesmuligheder. Der er begrænsede uddannelsesmuligheder i Grønland, og mange af uddannelserne i Grønland kan ikke overføres til Danmark. (Rådet for Socialt Udsatte 2014) Disse årsager beskrives som push- og pullfaktorer, forstået som faktorer der henholdsvis skubber personer fra Grønland og faktorer der trækker grønlænderne til Danmark. En pushfaktor kan eksempelvis være som i årsag A, hvor flytningen er motiveret af en tilværelse i Grønland med sociale problemer. En pullfaktor kan Side 6 af 63

8 være, som i årsag B hvor motivationen knytter sig til at skabe en tilværelse i Danmark med en dansk ægtefælle. De ovenstående push- og pullfaktorer er i tråd med de observationer der er gjort i Grønlands Økonomiske Råds tekniske baggrundsnotat fra 2013, Belysning af Grønlændere Bosiddende i Danmark. Her vurderes det, at langt hovedparten af de herboende grønlændere er flyttet til Danmark i forbindelse med uddannelse, for at arbejde i Danmark eller af sociale hensyn (Grønlands Økonomise Råd 2013:7). Der ses dermed en bred vifte af faktorer, der indgår i motivationen for at flytte til Danmark. Man må her formode, at der for hver enkelt kan være tale om både push- og pullfaktorer. Dette kan indikerer en kompleks social situation for en gruppe af de tilflyttende grønlændere. Det bemærkes endvidere af Rådet for Socialt Udsatte(RSU:2015), at en gruppe af de grønlændere der flytter til Danmark gør det spontant og uden afklaring af, arbejde, forsørgelsesgrundlag eller bolig inden afrejsen. Antal udsatte Det er svært nøjagtigt at sætte et tal på hvor mange af de herboende grønlændere, der kan beskrives socialt udsatte. Socialt Udviklingscenter estimerer, at der er tale om cirka personer, men giver ingen definition af hvad de vurderer som udsathed. Af SFI s førnævnte kortlægning af grønlændere bosiddende i Danmark, fremgår det at mindst 50% af grønlænderne er i risiko for at blive socialt udsatte målt på de to faktorer; ledighed og manglende erhvervskompetencegivende uddannelse. Det tilføjes yderligere, at selv personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse har en mindre tilknytningsgrad til arbejdsmarkedet end den generelle befolkning. Dette underbygges med at 46% af herboende grønlænder i 2011 modtag offentlig støtte (SFI:2015a). Vi ved, at 12% af de herboende grønlændere bor i Aalborg. Aalborg er dermed, efter København, den by størstedelen af de herboende grønlændere bor i. Om de herboende grønlændere ved vi at 42% er på overførselsindkomst og at 15% har en indkomst på under kr. årligt (SFI:2015a). Socialt Udviklingscenter (SUS: 2015b) beskriver, at de udsatte grønlændere især opholder sig i de større byer, herunder Aalborg. Dette underbygges af den seneste hjemløsetælling udgivet af SFI i 2015, hvor det fremgår at 7% af de hjemløse i Danmark har en grønlandsk baggrund, og at denne målgruppe udgør 28% af de hjemløse i Aalborg (SFI: 2015b). Samtaler med socialfaglig konsulent i Det Grønlandske Hus For at få et indblik i hvilke problematikker der kan være i arbejdet med udsatte grønlændere i Aalborg Kommune, har vi med hjælp fra Grønlænderenheden fået kontakt til Det Grønlandske Hus. Side 7 af 63

9 Det Grønlandske Hus, herefter DGH er et hus for alle med tilknytning til Grønland og Grønlandsinteresserede. I DGH dyrkes det grønlandske i den forstand, at man her kan komme, mærke og dele sin kulturelle baggrund. Der bliver talt meget grønlandsk, man ser det grønlandske melodigrandprix sammen, spiser grønlandsk mad og lignende. Derfor kommer der også en bred målgruppe af grønlændere i DGH. I DGH er det grønlandske afsættet for at møde målgruppen hvor de er. Igennem trygheden ved det velkendte og det at rådgivningsdelen er inkorporeret i værestedet, søger man at gøre samtaler om sociale emner samt råd og vejledning ufarligt og til en del af hverdagen. Vibeke fortæller at hun oplever at den relation de opnår i hverdagen, gør det nemmere for brugerne at komme til dem når de har brug for hjælp. Vibeke yder råd og vejledning i DGH, og fortæller os til mødet om hvad det er for nogle ting hun oplever der fylder meget i de samtaler hun har med stedets brugere. Vibeke oplever at målgruppens vanskeligheder i høj grad omhandler sproglige problemer, manglende kendskab til det offentlige og kulturelle forskelligheder. Brugen af borger.dk og kommunikation med det offentlige system igennem e-boks er en stor barrierer. For langt de fleste af stedets brugere er det nyt for dem at benytte sig af borger.dk og e-boks, yderligere bliver det kompliceret af begrænsede danske sprogkundskaber, da der ikke findes en grønlandsksproget oversættelse og breve fra kommunen kun sendes på dansk. Dette giver et billede af, at man som tilflyttende grønlænder står over for en stor opgave med at finde rundt i det offentlige system, hvor der er mange forskellige rådgivere og instanser man som tilflytter skal i kontakt med. Dette betyder også, at det kan tage meget lang tid at komme ind i systemet. I mange tilfælde skal der indhentes dåbsattest fra ens fødeby for at man kan få et cpr-nummer, hvorefter man skal have registreret sin adresse, have oprettet nem-id, oprettet en kontanthjælpssag ved kommunen, søgt boligstøtte etc. Problemstilling Vi har i det ovenstående redegjort for og præsenteret projektets problemfelt. Af dette fremgår det at: Grønlændere der flytter til Danmark har automatisk dansk statsborgerskab og modtager derfor ikke en integrationsmæssig indsats. Det forventes dermed, at de kan klare sig pa lige vilka r med resten af den danske befolkning, allerede som nytilkomne. Grønlændere opfattes i Danmark som værende danskere, og der er fra samfundets side kun en begrænset forståelse for, at ikke alle grønlændere har gode dansksproglige kompetencer og har en anden kulturel baggrund. Der er en bred vifte af årsager til at grønlændere flytter til Danmark. Der peges på at der er en række forskellige push- og pullfaktorer, der udgør motivationen for at flytte til Danmark, herunder at komme væk fra en socialt truende situation og at flytningen er motiveret af at opnå bedre sociale vilkår. Dette vidner om, Side 8 af 63

10 at i hvert fald en gruppe af de tilflyttende grønlænder der flytter til Danmark, er særligt sårbare før flytningen og dermed ved ankomst må regnes for potentielt udsatte. Aalborg kommune er den by efter København, hvor den største andel af grønlænderne bor og hertil ved vi, at de udsatte grønlændere primært bor i de større byer. Endvidere ved vi, at op mod en tredjedel af de hjemløse i Aalborg har en grønlandsk baggrund. Dette gør, at Aalborg kommune er den kommune i Danmark, hvor den største andel af de hjemløse borgere har en grønlandsk baggrund. Disse forhold tegner et billede af, at der i Aalborg Kommune er en forholdsmæssig stor gruppe udsatte grønlændere. Halvdelen af de herboende grønlændere lever i eller i risiko for at ende i en udsat position målt ud fra manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og manglende uddannelse, samt at der også blandt grønlændere med en erhvervskompetencegivende uddannelse, er en ringere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet. På baggrund af dette ser vi en klar problemstilling i, at der er en dansk minoritetsgruppe, der viser en så høj grad af manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og det danske samfund. Det undrer os, at grønlændere der burde have det samme udgangspunkt, som andre danske statsborgere, for at indgå i det danske velfærdssamfund generelt er mere udsatte. Baggrunden for denne viden findes primært i statistiske analyser, der giver et generelt billede af herboende grønlænderes position i samfundet, men i disse indgår grønlændernes eget perspektiv ikke. Disse statistiske analyser giver et billede af, hvordan grønlændernes forhold ser ud i det danske samfund, men bidrager kun i begrænset omfang med bud på en forståelse af disse forhold. Vi ønsker derfor, med vores bachelorprojekt, at bidrage til denne forståelse i form af et brugerperspektiv pa fundende i SFI s registerbaserede undersøgelse af herboende grønlænderes levevilkår. Problemstillingens relevans for socialt arbejde Af problemstillingen fremgår det, at de grønlændere der kommer til Danmark ikke modtager en integrationsmæssig indsats, fordi de er danske statsborgere. Dette problematiseres, idet vores målgruppes danske sprogkundskaber ofte er dårlige. Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at der ses en tendens til at en gruppe af de grønlændere der flytter til Danmark, gør det spontant og uden på forhånd at have afklaret basale ting som bolig og beskæftigelse. Rådet for Socialt Udsatte bemærker endvidere, at der blandt de tilflyttende grønlændere er tale om en række forskellige push- og pullfaktorer, der er årsagsgivende til flytningen. Blandt pushfaktorene er, at man flygter fra en socialt truende situation. For de personer der omfattes af denne pushfaktor, kan man formode at nissen følger med i den forstand, at de sociale problemer der har udgjort den sociale situation de flygter fra, ikke forsvinder ved flytningen. Side 9 af 63

11 SFI s undersøgelse af herboende grønlænderes levevilkår viser, at cirka halvdelen af de grønlændere der er bosat i Danmark lever i, eller i risiko for, at ende i en position som socialt udsatte. Dette er målt ud fra tilknytning til arbejdsmarkedet og erhvervskompetencegivende uddannelser. Konkret ser vi dermed en dansk minoritetsgruppe, hvor af næsten halvdelen modtager offentlig støtte og endnu flere er i risiko for at ende i en socialt udsat position. Udfordringerne i arbejdet med målgruppen underbygges af behovet for oprettelsen af Grønlænderenheden i Aalborg Kommune, hvor behovet for en særlig indsats rettet mod målgruppen er vurderet nødvendig i det sociale arbejde i forvaltningsregi. I perioden arbejdes der endvidere med Strategi for socialt udsatte grønlændere i Danmark. Strategien er sat i værk på baggrund af, at der opleves en række barrierer for de udsatte grønlændere i forhold til at få det optimale ud af eksisterende tilbud i offentlig regi og sigter mod at nedbringe antallet af socialt udsatte grønlændere igennem lettere adgang, helhedsorienteret hjælp og inklusion (Socialstyresen 2015). I problemstillingen vægtes det, at der primært foreligger viden om målgruppen i form af registerbaserede undersøgelser og ikke i form af målgruppens egne perspektiver på deres situation, eller mødet med det sociale system. Dette kan problematiseres, idet at cirka halvdelen af målgruppen netop modtager offentlig støtte og dermed er i kontakt med det sociale system. Det anses derfor som relevant at undersøge netop målgruppens egne perspektiver, med det formål at kunne opnå en bedre forståelse af disse forhold og barrierer. Afgrænsning af målgruppen Vi har i det ovenstående redegjort for målgruppen; udsatte grønlændere i Danmark. Fra SFI s undersøgelse vedrørende herboende grønlændere ved vi, at Aalborg Kommune er den kommune, efter København, hvor der bor flest grønlændere. Sammenholdt med indbyggertal i landets største kommuner, bor der forholdsmæssigt flest grønlændere i Aalborg. Beregnet på indbyggertal udgør de grønlandske borgere i Aalborg kommune således 0,8%. Dette er dobbelt så mange som i København, hvor andelen af grønlandske borgere udgør 0,4%. Vi ved fra SFI s rapport om hjemløse i Danmark (SFI:2015b), at 28 % af de hjemløse personer i Aalborg Kommune har en grønlandsk baggrund, hvilket viser en særlig koncentration af denne målgruppe. Fra Socialt Udviklingscenter (SUS:2015a) og SFI (SFI: 2015a) ved vi, at udsatte grønlændere primært bor/opholder sig i landets største kommuner, herunder Aalborg. Aalborg Kommune etablerer i 2009 Grønlænderenheden under Social og Jobcenter Integration som en særlig målrettet indsats for de udsatte grønlændere i kommunen. Der er dermed truffet en politisk beslutning om, at yde en særlig indsats for denne borgergruppe. Dette er sket på baggrund af erfaring fra praksis, der viste at der var behov for en specialenhed med særlig viden om borgergruppens kulturelle baggrund. Socialt Udviklingscenter estimerer, at der er tale om 160 grønlændere i Aalborg Kommune, der er tilknyttet Grønlænerenheden. I forbindelse med at de har Side 10 af 63

12 problemer ud over ledighed i form af omfattende sociale, fysiske og psykiske problemstillinger (SUS:2015c). Socialrådgiverstudiet på Aalborg Universitet er i 2015 blevet kontaktet af Grønlænderenheden ved Aalborg Kommune, med henblik på et samarbejde med en bachelorgruppe. Grønlænderenheden henvender sig med et ønske om at skabe ny indsigt i den målgruppe de arbejder med. Henvendelsen fokuserer på følgende to områder: 1. Grønlænderenheden oplever, at grønlændere der flytter til Danmark bliver mere socialt udsatte i Danmark end de er i Grønland. I den forbindelse mangler de viden om, hvorvidt de er socialt udsatte i forvejen og i hvilken grad. 2. Grønlænderenheden ønsker at få et bedre billede af, hvem målgruppen er og mere specifikt hvordan den ser ud. På baggrund af denne henvendelse, samt det at der ses en særlig koncentration af udsatte grønlændere i Aalborg Kommune og et kommunalt fokus på indsatsen over for målgruppen, vælger vi at afgrænse vores bachelorprojekt til Aalborg Kommune. Vi har valgt at afgrænse os yderligere i forhold til målgruppen med afsæt i SFI s nyeste rapport om grønlændere bosiddende i Danmark; Grønlændere i Danmarks en registerbaseret kortlægning(sfi:2015a). I denne undersøgelse bruger SFI følgende definition af en grønlænder : Grønlændere er alle personer, der er født i Grønland, og som voksne (dvs. 18 år eller ældre) er flyttet til Danmark i perioden 1. januar 1999 til 31. december 2011, samt disse personers børn under 18 år. (SFI 2015a:25) Vi vælger, som SFI, at afgrænse vores målgruppe til: personer der er født i Grønland og er flyttet til Danmark efter det fyldte 18. år samt disses børn og som bor eller opholder sig i Aalborg Kommune. Vi vælger ikke, som SFI, at afgrænse i forhold til tilflytningstidspunktet da vi ikke ønsker at udelukke personer der er flyttet til Danmark efter 2011 idet vores undersøgelsesfokus er målgruppens situation i år 2015 og ikke i år 2011 som det er tilfældet for SFI s undersøgelse. Vi er bevidste om at den største andel af herboende grønlændere klarer sig godt, ligesom vi er bevidste om at ressourcestærke herboende grønlændere vil kunne bidrage til vores undersøgelse. I nærværende projekt vælger vi dog at fokusere på udsatte grønlændere der opholder sig i Aalborg Kommune. I nærværende projekt vælger vi at tage udgangspunkt i Socialt Udviklingscenters beskrivelse af udsatte grønlændere. Socialt Udviklingscenter anlægger følgende forståelse af udsathed blandt herboende grønlændere: De mennesker, vi kalder socialt udsatte grønlændere, er karakteriseret ved at have problemer, der er koncentreret omkring misbrug, hjemløshed, arbejdsløshed og psykiske lidelser. Ofte mangler de sproglige, uddannelsesmæssige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at klare sig i det danske samfund. (SUS 2015a) Side 11 af 63

13 Bachelorprojektets målgruppe er dermed: Socialt udsatte grønlændere i Aalborg Kommune, der har sociale problemer koncentreret omkring et eller flere af følgende temaer; misbrug, hjemløshed, arbejdsløshed og psykiske lidelser. Problemformulering I nærværende projekt vælger vi at anlægge et brugerperspektiv på ovenstående problemstilling. Med SFI s rapport om grønlændere i Danmark, er der et kvantitativt udgangspunkt bestående af målgruppens faktiske forhold. Ved at anlægge et brugerperspektiv på denne nye viden, ønsker vi at kunne bidrage med en forståelse af hvorfor herboende grønlændere har en højere grad af udsathed, end der ses blandt den øvrige danske befolkning. Vi er dermed kommet frem til følgende problemformulering: Vi ønsker at undersøge, hvordan socialt udsatte grønlænderes egne fortællinger, om det at være flyttet fra Grønland og det at leve i Aalborg, kan bidrage til en forståelse af, hvorfor en større andel af grønlændere i Danmark er socialt udsatte end andelen blandt den øvrige danske befolkning. 2. Valg af projektets fænomenologiske afsæt og kvalitative metode Videnskabsteoretisk afsæt - Fænomenologi I vores projekt vælger vi fænomenologien som vores videnskabsteoretiske afsæt. Dette valg foretages på baggrund af, at vi ønsker at anlægge et brugerperspektiv på målgruppens dokumenterede levevilkår. Dette vil vi opnå igennem målgruppens egne fortællinger og forståelse af de fænomener de oplever. Fænomenologien tager netop udgangspunkt i informanternes oplevelser og søger en dybere forståelse af den enkeltes livsverden (Thagaard 2004:38). Essentielt for fænomenologien er den fænomenologiske reduktion (Ibid.). Denne reduktion betyder, at forskeren fokuserer på undersøgelsessubjektets egen forståelse af de fænomener de oplever, og lader de ydre forblive i baggrunden. Virkeligheden er, i fænomenologien, som undersøgelsessubjekterne oplever den (Ibid.). Forskerens rolle i en fænomenologisk undersøgelse er, at forskeren ikke kun kan, men også skal, være neutral og holde sig distanceret i forhold til formidlingen af undersøgelsessubjekternes virkelighed. Forskeren skal Side 12 af 63

14 kunne sammenfatte udsagn og handlinger sådan at meningen og sandheden ikke forvrænges, når forskeren reducerer datamaterialet. Denne reducering skal gøre det muligt at se gentagelser og mønstre igennem datamaterialet, hvilket skal udmunde i overordnet sammenhænge og begreber i undersøgelsessubjektets fortælling (Thagaard 2004:235). Valg af kvalitativ metode I tråd med vores valg af fænomenologien som vores videnskabsteoretiske afsæt, vælger vi at undersøge vores problemformulering kvalitativt. Dette valgt træffes idet vi ønsker at opnå en dybdegående indsigt i, hvordan målgruppen oplever det at være flyttet fra Grønland og nu leve i Aalborg. Formålet med den kvalitative undersøgelse er, at bidrage til en forståelse af hvorfor andelen af udsatte grønlændere, er højere end andelen blandt den øvrige befolkning. Et vigtigt aspekt inden for de kvalitative metoder er, at opnå en viden og forståelse for de fænomener der opleves af subjektet. Herigennem forstås det også at fortolkningen af de fænomener, der studeres, defineres tydeligt. Dette for at sikre opgavens troværdighed (Thagaard 2004:13). De kvalitative metoder bliver i stigende omfang mere accepteret af samfundsvidenskaberne (Thagaard 2004:13). De kvalitative forskningsmetoder afhænger i høj grad af den relation, der opstår mellem forskeren og subjektet. Denne relation, som opstår i feltarbejdet, deltagende observation og interviews er afgørende for kvaliteten af materialet. (Thagaard 2004:15). Vi vil i det følgende afsnit om dataindsamling redegøre for, hvilke kvalitative metoder vi vælger at anvende i undersøgelsen af vores problemformulering. Dataindsamling For at besvare bachelorprojektets problemformulering, vil vi anlægge målgruppens perspektiv på den seneste SFI-rapports fund. SFI s rapport konkluderer at en større andel af grønlændere i Danmark er socialt udsatte, end andelen blandt den øvrige befolkning, målt på en række parametre. Vi vil igennem analysen anlægge et brugerperspektiv på en række af disse fund. I den forbindelse vælger vi at tage kontakt til Kofoeds Skole i Aalborg, og vi får lov til at deltage i skolens aktiviteter og udføre vores kvalitative undersøgelse på skolen. I følgende afsnit vil vi gøre rede for vores indsamling af data til brug i analysen. SFI s undersøgelse af grønlændere i Danmark SFI s registerbaseret kortlægning blev udgivet i a r 2015 som en del af strategi for udsatte grønlændere i Danmark (SFI:2015a). Denne rapport er opdelt i to hoveddele, henholdsvis Levevilka rene i 2011 og Forløbsundersøgelsen af grønlændernes levevilkår i Danmark i perioden Af disse to vælger vi Side 13 af 63

15 at anvende den første hoveddel, Levevilka r i 2011, fordi den viser øjebliksbilledet vedrørende grønlændernes levevilkår på forskellige parametre og derfor mest sammenlignelig med vores informanter. Vi fravælger derfor forløbsundersøgelsen da ingen af vores informanter befandt sig i Danmark på undersøgelsens tidspunkt. Ligeledes fokuseres der på øjebliksbilledet af informanternes livsverden, igennem projektet. Levevilkårene der nævnes i den registerbaserede kortlægning rækker over flere forskellige vilkår: Demografiske forhold, Uddannelsesforhold, Beskæftigelsesforhold, Indkomst, Hjemløshed, Offentlig støtte, Alkoholbehandling, Sygehusbenyttelse, Psykisk helbred, Ofre og personer dømt for lovovertrædelser, Ofre for lovovertrædelser, Domme for lovovertrædelser og Sociale foranstaltninger for børn og unge (SFI:2015a). Af disse vælger vi at anvende de første seks, Demografiske forhold, Uddannelsesforhold, Beskæftigelsesforhold, Indkomst, Hjemløshed og Offentlig støtte. Disse vælger vi fordi at det er disse temaer som har vist sig at optage eleverne mest i den periode vi har været på skolen. Præsentation af Kofoeds Skole Kofoeds Skole Aalborg er en del af den selvejende institution Kofoeds Skole, der har afdelinger i København, Aarhus og Aalborg i Danmark samt en række søsterinstitutioner i ni forskellige østeuropæiske lande. Kofoeds Skole er grundlagt i 1928 af kordegn Hans Christian Kofoed med det formål at yde hjælp til selvhjælp til mennesker med sociale problemer. I Aalborg tilbyder skolen uvisiteret frivillig aktivering til udsatte voksne. På Kofoeds Skole arbejder man i husets værksteder hvor lønnen for at deltage i husets aktiviteter er morgenmad og middagsmad som tilberedes i køkkenværkstedet af elever og ansatte. På skolen tilbydes råd og vejledning fra skolens egen socialrådgiver og skolens daglige aktiviteter består af arbejde i skolens forskellige værksteder. Værkstederne er som følger, med skolens egen beskrivelser: Køkkenværksted Kom og vær med til at spise morgenmad mellem kl. 8-9 og frokost ca. kl. 12. Eleverne laver selv maden og du kan skrive dig på til middagsmad, hvis du kommer før kl. 9 og deltager i husets aktiviteter og samvær. Kreativt værksted Her udfolder vi os kreativt i at arbejde med perler, skind og stof til os selv og for husets produktion. Håndværksarbejde Her laver vi smykker og knapper af ben, horn, kokos o.lign til os selv og til husets produktion. Vi restaurerer møbler, arbejder med træ og vedligeholder cykler. (Kofoeds Skole 2015) Side 14 af 63

16 Kofoeds Skoles mål er, igennem socialt arbejde på et pædagogisk udviklingsorienteret grundlag, at støtte skolens elever i at udvikle deres egne muligheder for at leve et tilfredsstillende socialt og personligt liv (Kofoeds Skole 2011). På Kofoeds Skole søger man at møde hver enkel elev med ligeværdighed og forståelse for deres situation. Af Kofoeds Skoles værdigrundlag fremgår det, at man på skolen både i elevarbejdet og i arbejdet medarbejderne imellem, tager udgangspunkt i Den omvendte Jantelov. Den omvendte Jantelov er som følger: Du skal vide, vi andre regner med dig. Du må indse at nogle mennesker - dine nærmeste - er helt afhængige af dig. Du skal vide, at vi véd, at der er noget godt og værdifuldt i dig - noget som vi har brug for. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængig af din indsats. Vi du og jeg kan løse problemerne i fællesskab. (Kofoeds Skole 2011) Kofoeds Skole har udsatte grønlændere som et særligt indsatsområde, men selve institutionen har en bredere målgruppe, der overordnet kan beskrives som voksne der står uden for arbejdsmarkedet med sociale problemer ud over ledighed. I Aalborg karakteriseres målgruppen ved, næsten udelukkende, at bestå af grønlændere. Vi har, forud for vores kvalitative undersøgelse på Kofoeds Skole, besøgt skolen og haft en introducerende samtale med skolens interne socialrådgiver Ella. Vores møde på Kofoeds Skole starter med, at en af skolens elever giver os en rundvisning, hvor skolens faciliteter og værksteder bliver præsenteret. Den afdeling af Kofoeds Skole vi besøger i Aalborg ligger i centrum, tæt på banegården og på samme gade som Det Grønlandske Hus Tamassa. Selve mødet med Ella foregår i skolens største lokale, køkken-alrummet, bestående af selve køkkenet, bordene hvor eleverne spiser og mødes for at drikke kaffe og læse aviser i løbet af dagen samt krea-området. Køkken-alrummet er det mest trafikerede lokale på Kofoeds Skole, og derfor møder vi også flere elever under samtalen med Ella. Ella er meget optaget af, at møde målgruppen hvor de er, og at det er igennem dette, sammen med relationsarbejde, hun oplever at eleverne udvikler sig. I forhold til elevernes kontakt med det sociale system beskriver Ella at hun ofte oplever at den ma lgruppe hun arbejder med, pa Kofoeds Skole, bliver gjort bedre end de er. Dette giver på længere sigt store udfordringer, da målgruppen ikke kan honorere de krav der bliver stillet til dem. Omvendt fortæller hun også, at hun i sit eget arbejde også skal være opmærksom på ikke at Side 15 af 63

17 gøre ma lgruppen da rligere end de er. Det handler dermed om en balancegang, hvor målet er at møde dem hvor de er og ikke hvor andre ser dem være. Kofoeds Skoles målgruppe er ikke kun udsatte grønlændere, selvom det i Aalborg næsten udelukkende er grønlændere, der benytter sig af det frivillige aktiveringstilbud. Kofoeds Skole bliver en gang om ugen brugt af en frivillig organisation, der laver arrangementer for asylansøgere og flygtninge, her er dag -eleverne også velkomne til at deltage. Dette er ikke et tilbud eleverne benytter sig af. Ella fortæller hvordan det at skolen ville blive lånt ud til andre ikke blev taget udelukkende positivt imod. Ella fandt ud af, at eleverne i høj grad omtaler og oplever skolen som deres sted. Dette ejerskab forstår Ella som et udtryk for, at eleverne er så udsatte og sårbare at de har behov for et sted der kun er deres, og de dermed kan føle sig trygge og beskyttet fra det omkringliggende samfund. Interview Brinkmann og Kvale beskriver fænomenologisk metode med afsæt i Merleau-Pontys eksistentielle fænomenologi, hvor fokus er på beskrivelser frem for forklaringer og analyser, ved at beskrive fænomener så præcist og fuldstændigt som det kan lade sig gøre. I den fænomenologiske filosofi udgør objektivitet i beskrivelserne en trofasthed over for de fænomener man undersøger. Målet med en fænomenologisk undersøgelse er, ifølge Brinkmann og Kvale, en undersøgelse af essenser eller det de beskriver som fænomenernes væsen. Dette opnås ved at bevæge sig fra at undersøge forskellige fænomener til at undersøge hvad de beskriver som fænomenernes almene væsen. I den fænomenologiske metode er det en forudsætning at man sætter sin forhåndsviden i parentes og dermed ikke gør sig til dommer over, om et oplevet fænomen eksisterer eller ej (Brinkmann & Kvale 2009:45). I nærværende projekt vælger vi at anvende Brinkmann og Kvales fænomenologiske metode, som udgangspunkt for vores interviewundersøgelse. Her vil vi fokusere på de enkeltes livsfortællinger og på, hvilke fænomener vores informanter har oplevet i forbindelse med flytningen til, og livet i Aalborg Kommune. Det centrale for den fænomenologiske metode er, at vi som forskere søger at forstå de fænomener individet oplever og at vi kan beskrive dem ud fra individets perspektiv. Vi, som forskere, skal derfor acceptere at virkeligheden for individet er som individet oplever den (Thagaard 2004:38) og sætte vores egen forfoståelse i parentes (Brinkmann og Kvale 2009:45). Vores valg af den fænomenologiske tilgang dikterer dermed, at vi, i vores kontakt med og i indsamlingen af empiri fra vores målgruppe, fokuserer på de fænomener vores informanter oplever, og dermed lader vores egne forforståelser og forudgående viden om målgruppen stå i baggrunden. Grundlæggende interesserer vi os dermed udelukkende for, hvordan vores informanter oplever verdenen omkring dem og ikke hvordan verden omkring dem oplever dem. Derfor vælger vi at anvende et semistruktureret livsverdensinterview som interviewform. Side 16 af 63

18 Det semistrukturerede livsverdensinterview er en interviewform, der har informantens daglige livsverden som tema. Livsverdenen udgøres af den verden informanterne møder i deres dagligdag og det er beskrivelsen af denne livsverden man igennem interviewet søger at få adgang til. Brinkmann og Kvale beskriver at livsverdensinterviewet inden for den fænomenologiske tilgang giver adgang til informanternes grundlæggende oplevelse af deres livsverden. Disse beskrivelser fungere som grundlaget for, igennem mere abstrakte og videnskabelige teorier, at opnå en forståelse af den sociale verden (Brinkmann & Kvale 2009:47). Brinkmann og Kvale beskriver formålet med denne interviewform således: Et semistruktureret livsverdensinterview forsøger at forstå temaer fra den daglige livsverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver. [...] Det nærmer sig en hverdagssamtale, men har som professionelt interview et formål og indebærer en særlig tilgang og teknik. (Brinkmann & Kvale 2009:45) Der er altså hverken tale om en ren samtale uden nogen struktur eller en spørgeskemalignende tilgang. Livsverdensinterviewet lægger i stedet op til, at der fastlægges nogle hovedtemaer i interviewet, men giver plads i interviewet til at informanten kan bringe nye temaer på banen, imens at intervieweren kan tilpasse spørgsmålene løbende. (Thagaard 2004:87). Når vi vælger, og udformer de spørgsmål vi stiller informanten er det vigtigt at vi stiller dem på sådan en måde, at det opfordrer informanten til at overveje og reflektere over temaet og sætter informanten i position til at kunne give et fyldigt svar (Thagaard 2004:89). Når informanten har givet sit svar på hovedtemaet kan intervieweren probe informanten. At probe betyder at intervieweren kommenterer opmuntrende for at få informanten til at uddybe sin besvarelse af hovedtemaet. Det er vigtigt at vi signalerer interesse og udviser nysgerrighed omkring mere information (Thagaard 2004:90). En probe kan eksempelvis være: Kan du fortælle mere om [ ], hvor intervieweren læner sig nysgerrigt frem i nuet, både for at udvise verbal nysgerrighed, såvel som nonverbalt igennem kropssproget. Interviewguide Med udgangspunkt i vores problemformulering vælger vi temaer, der igennem vores relationdannende arbejde med Kofoeds Skoles elever er kommet frem. Disse fire overordnede temaer som vi igennem interviewet ønsker at belyse er: Livet i Grønland, Flytning til Danmark, Livet i Aalborg og Mødet med det sociale system. Herunder opstilles vores interviewguide bestående af disse temaer med forslag til relaterede spørgsmål. Der tages forbehold for, igennem det semistruktureret livsverdensinterview, at interviewguiden ikke skal være overskyggende styrende, men fungere som en vejviser i interviewet. Herved forstås der også at hvis Side 17 af 63

19 informanterne bringer temaer frem, der ikke er omfattet af interviewguiden, at der er mulighed for at uddybe og undersøge dem. Tema Mulige spørgsmål Formål med mulige spørgsmål Livet i Grønland Flytning til Danmark Kan du fortælle om hvordan dit liv på Grønland var? Kan du uddybe, hvordan det var for dig at (...)? Hvordan kan det være at ( )? Hvad gjorde, at du valgte at komme til Danmark? Kan du sige mere om, hvordan du oplevede (flytningen)? Kan du uddybe hvordan det var for dig at ( )? At belyse hvordan informantens livsverden var på Grønland. Uddybelse af episode eller tema i informantens fortælling. At belyse, hvilke faktorer, der gjorde at informanten valgte at flytte til Danmark. Uddybelse af en episode omkring flytningen til Danmark. Livet i Danmark Mødet med det sociale system Hvordan oplever du det nu at bo i Danmark? Kan du fortælle mere om, hvordan du (bor, eksempelvis)? Kan du uddybe hvordan du ( )? Hvordan oplever du det at gå på kommunen? Kan du uddybe, hvad du mente om ( )? Hvordan følte du da ( )? At få belyst de temaer som informanten oplever ved at bo i Danmark. Igennem vores kendskab til informanterne ved vi at størstedelen er i kontakt med det sociale system. Ligeledes er vi blevet opmærksomme på at mødet med det sociale system kan være svært for vores informanter. Uddybelse af temaer som viser sig i informantens fortælling. Deltagende observation Forud for vores interviews på Kofoeds Skole vælger vi at deltage i skolens daglige aktiviteter. Dette gør vi for at opbygge en relation til målgruppen, med henblik på at få kontakt til relevante informanter på skolen. Endvidere ønsker vi at observere de sociale relationer mellem skolens elever, og elevernes hverdagsliv på Kofoeds Skole. Side 18 af 63

20 Observation, som dataindsamlingsmetode, hvor målgruppen befinder sig, indebærer at vi som forskere er tilstede under de aktiviteter, som foregår på Kofoeds Skole. Vi som forskere skal være deltagende eller observerende, hvor vi her vælger at deltage i Kofoeds Skoles daglige aktiviteter. Deltagende observation er velegnet til at undersøge et nyt miljø, som forskeren har begrænset kendskab til forud for undersøgelsen. I deltagende observation indgår forskeren i et vist omfang på lige fod med informanterne, og spiller dermed en aktiv rolle i den observerede situation. Når den deltagende observation er valgt skal feltrollen fastlægges. Vi vælger at fastlægge rollen som lærling. (Thagaard 2004:70-71). At være lærling betyder, at forskeren kan indgå i en allerede kendt rolle, i for eksempel værkstedsarbejde. På Kofoeds Skole betyder det, at forskeren lærer de teknikker som informanten behersker inden for skolens værksteder som informantens lærling (Thagaard 2004:71). Ifølge Thagaard er det vigtigt i deltagende observation at vi som forskere vælger en bærerdygtig strategi, til at indføre os som forskere i det studerede miljø. Derfor vælger vi at der fra starten af skal være en åbenhed om hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvorfor vi er på Kofoeds Skole. Det gøres dermed også tydeligt for eleverne på Kofoeds Skole, at vi er der for at lære målgruppen at kende, hvilket i sidste ende skal munde ud i interviews og datamateriale, der anonymiseret skal videreformidles i et bachelorprojekt på socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet. (Thagaard 2004:68). Fravalg af deltagende observation Vi forsøger indledningsvist at gennemføre vores deltagende observation på Kofoeds Skole, hvor vi påtager os rollen som lærlinge. Dog har vi under udførelsen af dette måtte erkende, at der har været flere barrierer der har gjort vores oprindelige plan ikke kunne realiseres. Lærlingerolle blev ikke accepteret af Kofoeds Skoles elever. Vi lagde i høj grad vægt på, at skolens elever var klar over hvem vi var og hvad formålet med vores tilstedeværelse var. Dog talte skolens elever om os som nye frivillige, en rolle skolens elever er bekendt med. Det blev herefter tydeligt at eleverne på skolen inddelte alle i to kategorier grønlændere og ansatte (ba de lønnede ansatte og frivillige medarbejdere). Vi kan forstå elevernes modvillighed i at acceptere os som elever eller elevernes lærlinge, idet de ikke kunne indplacere os i denne kategori. Som ikke grønlandskudseende studerende, der ikke forstår eller taler det grønlandske sprog forekom det eleverne naturligt i stedet at indplacerer os i den velkendte gruppe af ansatte, som nye frivillige. Dette blev forstærket af, at der på undersøgelsestidspunktet viste sig at være personalemangel på skolen. Her blev vi brugt til at aflaste personalet, ved at varetage forskellige opgaver herunder at tage på indkøb med en eller flere af Skolens elever, gå med elever på borgerservice og hjælpe elever med at skrive CV og lignende. Dermed indplacerede også skolens ansatte os som frivillige i højere grad end som elever eller deres lærlinge. Side 19 af 63

21 I tilbagesynets perspektiv kan der argumenteres for, at det havde været en mere hensigtsmæssig rolle, at indgå som frivillig på lige fod med de ansatte, da dette ville have været mere naturligt for eleverne. Omvendt havde det også betydet, at vores deltagende observation i højere grad ville være blevet en observation af samspillet mellem elever og ansatte, frem for en observation af elevernes interne samspil. Vi vælger derfor i et vist omfang at påtage os den rolle vi bliver tillagt, dog med et fortsat fokus på, at vi er studerende og kun er på skolen i en begrænset periode. Da vi tager dette valg, oplever vi at vi får en bedre relation til skolens elever. Vi kan forstå dette som et udtryk for en øget tryghedsgrad, idet vi dermed indgår naturligt i skolens sociale struktur. På baggrund af denne erfaring, fravælger vi at gennemføre den deltagende observation. I stedet vælger vi at benytte os af de erfaringer og den viden vi har opnået om skolens elever og hvordan vi bedst interagere med dem på en tryghedsskabende måde. Vi vælger herefter at kalde dette for relationsdannende arbejde. Vi bruger dette til at afklare hvilke temaer der er i spil i målgruppens hverdagsliv. Her bliver vi optaget af, at det særligt er temaer om arbejde, fordomme, bolig, og livet i Grønland der er i spil i de samtaler vi har med skolens elever. Disse erfaringer bærer vi med os videre i interviewene, som bidrag til vores interviewguide. 3. Valg af informanter Baggrund for valg af informanter Som tidligere beskrevet har vi været på Kofoeds Skole, hvor vi har haft fokus på at danne relationer til eleverne og potentielle informanter. Dermed er det gældende for alle vores informanter, at de er elever på Kofoeds Skole. Yderligere sker vores valg af informanter på baggrund af vores valg af målgruppe. Vi vælger dermed fire informanter blandt eleverne på Kofoed Skole, der hører til målgruppen: Socialt udsatte grønlændere i Aalborg Kommune, der har sociale problemer koncentreret omkring et eller flere af følgende temaer; misbrug, hjemløshed, arbejdsløshed og psykiske lidelser. Vi har på Kofoeds Skole haft kontakt til et bredt spektrum af skolens elever. Som beskrevet ovenfor, har der været stor forskel på hvor mødestabile eleverne har været. Idet der har været stor forskel på elevernes fremmøde, valgte vi kun at lave aftaler med informanter med et højt fremmøde. Dette valgte vi for bedst muligt at sikre os, at aftaler om interviews ville blive realiseret. De valgte informanters høje grad af fremmøde var ligeledes relevant for dannelsen af en tryg relation, og kunne bidrage til at vi forud for vores interviews fik et indblik i vores informanters hverdagsliv på Kofoeds Skole. Side 20 af 63

22 Præsentation af informanterne Informant A A er en ældre mand i starten af tresserne, der har været i Aalborg i cirka halvandet år. Han er kommet til Danmark efter han mistede sin bolig i Grønlands hovedstad Nuuk. A er uddannet skibsassistent fra Frederikshavns søfartsskole og har igennem sit voksenliv arbejdet henholdsvis i Nuuks havn og på fragtskibe. A fortæller at han ikke har nogen familie og at hvis hans forældre fortsat havde været i live, ville han ikke være kommet til Danmark, men i stedet være flyttet ind hos dem. A kommer direkte til Aalborg fra Nuuk hvor han lever en tilværelse som hjemløs den første lange periode. I denne periode opholder han sig først hos sin nevø og herefter på natvarmestuer, forsorgshjem og et herberg. Herefter får han egen lejlighed, hvor han nu bor alene. A kommer på Kofoeds Skole hver dag og deltager i skolens aktiviteter. Op mod julen 2015 har han rollen som masseproducent af julestjerner ved krea-bordet i stuen. A har ikke været i beskæftigelse siden ankomsten til Danmark og lever på kontanthjælp. A fortæller ofte om sit arbejdsliv på diverse fragtskibe og har et udtrykkeligt ønske om at kunne komme til at sejle igen. Aktuelt mangler han et brandkursus for at kunne få tilladelse til at arbejde inden for søfart igen. Ud over Kofoeds Skole kommer A også på Det Grøndlandske Hus Tamassa og forskellige varmestuer i Aalborg. Informant B B er en mand i slutningen af trediverne, der flyttede fra Østgrønland til Aalborg i sommeren Han bor i en lejlighed med sin lillebror, der netop er flyttet fra København til Aalborg. Lillebroren har aktuelt ikke en indkomst, hvorfor brødrenes økonomiske midler er begrænsede. Brødrene benytter sig derfor af muligheden for at spise på Kofoeds Skole i hverdagene, og på varmestuer i Aalborg i weekenderne. B flytter fra en mindre by i Østgrønland da han bliver opsagt fra sit arbejde som entreprenør, og i den forbindelse mister sin bolig. I Østgrønland efterlader han sig sin lillebrors søn, der bor hos en plejefamilie. B har en meget tæt relation til sin nevø, og ønskede derfor ikke at flytte fra Østgrønland. B er meget optaget af forskellen på Øst- og Vestgrønland. B har flyttet meget da han boede på Grønland og boede i perioden inden han flyttede til Danmark i Østgrønland. B fortæller at økonomien i Østgrønland er meget dårlig, herunder at fødevarer er meget dyre og der er mangel på arbejdspladser, hvilket også er grunden til at B bliver opsagt på sit arbejde. Da B ankommer til Aalborg opholder han sig hos noget fjern familie i udkanten af Aalborg, efterfølgende får han egen lejlighed med hjælp fra sin socialrådgiver i Grønlænderenheden. B modtager kontanthjælp og er i den forbindelse i aktivering i en virksomhedspraktik i et supermarked. B fortæller at han ikke har det godt i sin praktik, da hans kollegaer møder ham med fordomme og ikke behandler ham ligeværdigt. Derfor ønsker B at søge arbejde i et andet supermarked, hvorfor han får hjælp af Kofoeds Skoles interne socialrådgiver til at bede en af os om hjælp til at søge arbejde. Side 21 af 63