Gå efter kvaliteten! tæt på kvalitets- reformen. Dine muligheder i den kommunale forvaltning

Transkript

1 tæt på lige tilskud til frivilligt socialt arbejde. Sammenhængende frivillighedspolitikker i kommunerne. Nyt patientklagesystem. Kommunale borgerrådgivere. Kontaktpersonordning for ældre skal udvides. Fast støtteperson for udsatte børn skal bruges på tværs af ienter med kronisk sygdom. Mad til de ældre. Frit valg af genoptræning og vedligeholdelsestræning. Frit valg af personlige hjælpemidler og boligindretning. Bedre digitale løsninger til borgerne. Udvikling af borgerservicecentre. Udvikling af forskning i effekt. Voksenelevløn til alle elever over 25 år. Ekstra midler til udvikling af medarbejdernes kompetencer. Årlige medarbejderudviklingssamtaler. Sygeplejerskerne skal efteruddannes. Specialuddannelse for sygeplejersker inden for kræftområdet skal igangsætt es tilfredshed og trivsel skal måles og forbedres. Medarbejderne skal anerkendes for en god indsats. Inspirationskatalog med anerkendelsesformer. Alle institutionsledere skal have ret til en lederuddannelse. kvalitets- Mere fleksible tilbud om efteruddannelse af off ter deres resultater og gode arbejdsvilkår. Kommunerne skal lære af hinanden i kvalitetsnetværk. Kommunale kvalitetsambassadører skal hjælpe med innovation og nytænkning. Fremme af brugerdreven innovation i den offentlige sektor. Pulje til forsøg mv den primære sundhedssektor. Forsøg med indberetning af utilsigtede hændelser i ældreplejen. Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på børne-, ældre- og sundhedsområdet. Oplysninger om faglig kvalitet på sygehuse. Oplysninger om faglig kv reformen Gå efter kvaliteten! Dine muligheder i den kommunale forvaltning Som leder i en kommunal forvaltning står du i centrum, når kvalitetsreformen skal ud i de kommunale institutioner. Her kan du læse mere om større initiativer, som går på tværs af de kommunale velfærdsområder.

2 orgrænser. Kritisk gennemgang af service for borgere i vanskelige livssituationer. Bedre sammenhæng i indsatsen for udsatte børn. Bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Større fleksibilitet i skoleundersøgelser. Bedre planlægning af forløb for pat yggelse. Undersøgelse af effekt af helbredstjek. Bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne. Fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og arbejdstilrettelæggelse på sundheds- og ældreområdet. Voksen- og efteruddannelse styrkes emgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på dagtilbud for børn. Gennemgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på det sociale område. Vurdering af det fremtidige behov for efter- og videreuddannelser på sygeplejersker. Medarbejdern re. Ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. Etablering af ledelsesnetværk. Nye ledelsestalenter skal identificeres og udvikles. Ledelse skal evalueres af medarbejdere og overordnede mindst hver tredje år. Offentlige ledere i staten skal aflønnes e nde medarbejderdreven innovation.indsatsen for videnspredning og innovation i erhvervslivet skal udbredes til det offentlige. Praksisnær forskning i kvalitet og innovation på velfærdsområderne. Erhvervs-ph.d. Indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i 2 Fra ord til handling: Vær med til at påvirke udviklingen i kommunen Kvalitetsreformen er blevet til i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere fra stat, regioner, kommuner og institutioner, de faglige organisationer, forskere og repræsentanter fra det private erhvervsliv. Nu skal initiativerne ud og virke i kommunerne og på arbejdspladserne. I dét arbejde spiller du som leder i forvaltningen en vigtig rolle, både i forhold til kommunalpolitikere og institutionsledere. 4 hurtige om kvalitetsreformen Jens Chr. Birch, kommunaldirektør i Næstved Kommune Hvorfor er der brug for en kvalitetsreform? Det er afgørende, at kvaliteten i de offentlige ydelser forbedres løbende. Kvalitetsreformen sætter fokus på en række af de områder, hvor kvaliteten kan forbedres - ikke mindst i kommunikationen med den enkelte borger om gensidige forventninger. Er kvaliteten i de kommunale institutioner for dårlig i dag? Nej, det viser alle brugerundersøgelser. Den offentlige service i Danmark ligger i sammenligning med internationale undersøgelser højt i borgernes bevidsthed, også selv om vurderingen er blevet mindre positiv i de senest 3-4 år. Den mere kritiske vurdering handler primært om forventninger, og omtaler de måske 5-10% af institutionerne, der ikke er tilfredsstillende, frem for de %, der fungerer godt. Hvordan får den enkelte leder mest ud af kvalitetsreformen? Ved at gå foran og sætte fokus på faglig udvikling og på de områder, hvor der kan ske en forbedring af borgernes oplevelse. Kvalitetsreformen tilbyder værktøjer og metoder til en forbedret kvalitet - i et samspil med den, de kommunale frontmedarbejdere har. Sammenligning af best practice og gode eksempler er en anden og væsentlig innovationskilde. Hvad er det vigtigste i kvalitetsreformen? En tydeligere beskrivelse af den kvalitet, borgerne og brugerne kan forvente, og - ikke mindst - ikke kan forvente at få. Via systematiske brugertilfredshedsundersøgelser vil den enkelte medarbejder få bedre muligheder for at skabe overensstemmelse mellem ressourcer og forventninger. Det giver både større brugertilfredshed og mere motiverede medarbejdere.

3 ienter med kronisk sygdom. Mad til de ældre. Frit valg af genoptræning og vedligeholdelsestræning. Frit valg af personlige hjælpemidler og boligindretning. Bedre digitale løsninger til borgerne. Udvikling af borgerservicecentre. Udvikling af forskning i effek. Voksenelevløn til alle elever over 25 år. Ekstra midler til udvikling af medarbejdernes kompetencer. Årlige medarbejderudviklingssamtaler. Sygeplejerskerne skal efteruddannes. Specialuddannelse for sygeplejersker inden for kræftområdet skal igangsætt es tilfredshed og trivsel skal måles og forbedres. Medarbejderne skal anerkendes for en god indsats. Inspirationskatalog med anerkendelsesformer. Alle institutionsledere skal have ret til en lederuddannelse. Mere fleksible tilbud om efteruddannelse af off fter deres resultater og gode arbejdsvilkår. Kommunerne skal lære af hinanden i kvalitetsnetværk. Kommunale kvalitetsambassadører skal hjælpe med innovation og nytænkning. Fremme af brugerdreven innovation i den offentlige sektor. Pulje til forsøg mv den primære sundhedssektor. Forsøg med indberetning af utilsigtede hændelser i ældreplejen. Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på børne-, ældre- og sundhedsområdet. Oplysninger om faglig kvalitet på sygehuse. Oplysninger om faglig kv Kvalitetsreformen sætter fokus på tre områder 3 Fysiske handler om forbedring af bygninger og ne for det daglige arbejde. Fx kvalitetsfondsmidler til modernisering af bygninger og puljen til investering i arbejdskraftbesparende teknologi. Konkrete Konkrete er enkeltstående initiativer. Fx kontaktpersonordning for ældre, der modtager hjemmehjælp eller afskaffelse af løsrevne lukkedage i daginstituioner. Faglighed er de initiativer, der har med ledelse, attraktive arbejdspladser og udviklingen af den faglige kvalitet at gøre. Fx midler til efteruddannelse og nye redskaber som brugerundersøgelser. Det er her, lederne står i centrum. Ledelse og Hvilke redskaber får lederne til at skabe god kvalitet og arbejdsglæde? Hvordan stilles der skarpt på den kvalitet, som brugerne oplever i en moderne og effektiv kommune? Og hvordan kan forvaltningen understøtte institutionernes og kommunalbestyrelsens rolle i kvalitetsudviklingen? På de næste sider kan du læse om, hvordan centrale initiativer om og ledelse kan bidrage til kvalitetsudviklingen i kommunen. En række initiativer går på tværs af velfærdsområderne. Du får en oversigt over nogle af de vigtigste. Hvis du vil vide mere om andre initiativer i kvalitetsreformen, kan du læse mere på

4 orgrænser. Kritisk gennemgang af service for borgere i vanskelige livssituationer. Bedre sammenhæng i indsatsen for udsatte børn. Bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Større fleksibilitet i skoleundersøgelser. Bedre planlægning af forløb for pat yggelse. Undersøgelse af effekt af helbredstjek. Bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne. Fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og arbejdstilrettelæggelse på sundheds- og ældreområdet. Voksen- og efteruddannelse styrkes emgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på dagtilbud for børn. Gennemgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på det sociale område. Vurdering af det fremtidige behov for efter- og videreuddannelser på sygeplejersker. Medarbejdern re. Ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. Etablering af ledelsesnetværk. Nye ledelsestalenter skal identificeres og udvikles. Ledelse skal evalueres af medarbejdere og overordnede mindst hver tredje år. Offentlige ledere i staten skal aflønnes e nde medarbejderdreven innovation.indsatsen for videnspredning og innovation i erhvervslivet skal udbredes til det offentlige. Praksisnær forskning i kvalitet og innovation på velfærdsområderne. Erhvervs-ph.d. Indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i konkrete 4 Kompetenceudvikling og stærk ledelse Den enkelte leder står i centrum i kvalitetsreformen. Gennem konkrete redskaber og tilbud får lederen mulighed for at udvikle sine egne kompetencer og dermed skabe et attraktivt hverdagsmiljø for både medarbejdere og brugere. Samtidig giver reformen medarbejderne bedre muligheder for efteruddannelse. Det er vigtigt, at den enkelte kommune forholder sig til, hvordan disse redskaber og kompetenceudviklingstilbud skal udmøntes i kommunen. Bedre lederuddannelse En ny og fleksibel lederuddannelse vil styrke ledelsen i den offentlige sektor. Kvalitetsreformen giver en række ledere ret til en lederuddannelse på diplomniveau. Lederne kan tage eksisterende diplomuddannelser eller forløb inden for en ny lederuddannelsesramme, som går i luften i midten af Der udvikles desuden en ny masteruddannelse i offentlig ledelse, der etableres mere fleksible tilbud om efteruddannelse, og der skal arbejdes systematisk med at identificere og udvikle nye ledelsestalenter. Det er den enkelte kommune, der beslutter, hvordan og hvornår den enkelte leders kompetenceudvikling skal tilrettelægges. Det skaber behov for, at forvaltningerne overvejer, hvordan der arbejdes med ledernes kompetenceudvikling. Og det skaber behov for, at lederne har mulighed for at drøfte deres kompentenceudvikling med deres nærmeste leder. Efteruddannelse og fastholdelse En efteruddannelsespulje giver faglærte medarbejdere mulighed for at efteruddanne og specialisere sig. Og der er afsat midler til fleksible seniorordninger, som giver ældre medarbejdere mulighed for at vælge mellem blandt andet en seniorbonus, et antal seniordage eller et ekstraordinært pensionsbidrag. Målet er, at den enkelte institutionsleder kender og gør aktivt brug af disse tilbud til medarbejderne for at skabe en mere attraktiv arbejdsplads, hvor kompetencerne udvikles og fastholdes. Du kan læse mere om kompetenceudviklingsinitiativerne på Personalestyrelsens hjemmeside Principper for god offentlig service - 9 principper med konkrete værktøjer En gruppe af ledere og medarbejdere i kommunerne, regionerne, staten og fra det private erhvervsliv har udviklet 9 principper om det gode møde mellem medarbejder og borger. Det handler blandt andet om at være i øjenhøjde, at melde klart ud, så borgerne ved, hvad de kan forvente, at sikre sammenhæng og at bruge ressourcerne med omtanke. Med principperne følger et sæt dialogværktøjer, som kan sætte gang i snakken på arbejdspladsen om den gode service men også om de dilemmaer og udfordringer, man møder hver dag. Principperne og dialogværktøjerne kan bruges som udgangspunkt for både en generel diskussion om god borgerservice i den enkelte kommune og for drøftelser i kommunens enkelte afdelinger og institutioner. Kommunen kan også få besøg af nogle af dem, der har været med til at udvikle principperne og selv har prøvet at arbejde med dem. Læs mere om principperne og hent værktøjerne på

5 ienter med kronisk sygdom. Mad til de ældre. Frit valg af genoptræning og vedligeholdelsestræning. Frit valg af personlige hjælpemidler og boligindretning. Bedre digitale løsninger til borgerne. Udvikling af borgerservicecentre. Udvikling af forskning i effek. Voksenelevløn til alle elever over 25 år. Ekstra midler til udvikling af medarbejdernes kompetencer. Årlige medarbejderudviklingssamtaler. Sygeplejerskerne skal efteruddannes. Specialuddannelse for sygeplejersker inden for kræftområdet skal igangsætt es tilfredshed og trivsel skal måles og forbedres. Medarbejderne skal anerkendes for en god indsats. Inspirationskatalog med anerkendelsesformer. Alle institutionsledere skal have ret til en lederuddannelse. Mere fleksible tilbud om efteruddannelse af off fter deres resultater og gode arbejdsvilkår. Kommunerne skal lære af hinanden i kvalitetsnetværk. Kommunale kvalitetsambassadører skal hjælpe med innovation og nytænkning. Fremme af brugerdreven innovation i den offentlige sektor. Pulje til forsøg mv den primære sundhedssektor. Forsøg med indberetning af utilsigtede hændelser i ældreplejen. Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på børne-, ældre- og sundhedsområdet. Oplysninger om faglig kvalitet på sygehuse. Oplysninger om faglig kv konkrete Afbureaukratisering 5 mere tid til service og omsorg Et vigtigt mål med kvalitetsreformen er, at alle medarbejdere i den offentlige sektor oplever, at de har frihed og tid til at udføre kerneopgaverne. Og at eventuel dokumentation er relevant og bidrager til at kvalificere arbejdet. Ressourcerne skal ikke bruges på unødvendig administration. Udfordringsret Udfordringsret betyder kort fortalt, at love og regler ikke må forhindre nytænkning og udvikling. Fx kan et velfungerende dagtilbud få dispensation fra gældende regler for at afprøve nye pædagogiske metoder og læringstiltag. Dagtilbuddet sender forslag til hjemkommunens kommunalbestyrelse. Hvis der ønskes dispensation fra statslige regler, kan kommunalbestyrelsen sende en ansøgning til Velfærdsministeriet. Konkrete forslag til mindre bureaukrati Det er ledere og medarbejdere, der kender de gode og mindre gode rutiner i arbejdsdagen. Derfor vil offentlige ledere og medarbejdere deltage på workshops og konferencer, hvor de uhensigtsmæssige regler og arbejdsgange på centrale velfærdsområder bliver kortlagt. De berørte ministerier vil i 2009 præsentere planer, som skal indeholde mål for og beskrivelser af konkrete forslag til afbureaukratisering. Du kan læse mere om afbureaukratiseringsinitiativerne på Finansministeriets hjemmeside

6 orgrænser. Kritisk gennemgang af service for borgere i vanskelige livssituationer. Bedre sammenhæng i indsatsen for udsatte børn. Bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Større fleksibilitet i skoleundersøgelser. Bedre planlægning af forløb for pat yggelse. Undersøgelse af effekt af helbredstjek. Bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne. Fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og arbejdstilrettelæggelse på sundheds- og ældreområdet. Voksen- og efteruddannelse styrkes emgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på dagtilbud for børn. Gennemgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på det sociale område. Vurdering af det fremtidige behov for efter- og videreuddannelser på sygeplejersker. Medarbejdern re. Ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. Etablering af ledelsesnetværk. Nye ledelsestalenter skal identificeres og udvikles. Ledelse skal evalueres af medarbejdere og overordnede mindst hver tredje år. Offentlige ledere i staten skal aflønnes e nde medarbejderdreven innovation.indsatsen for videnspredning og innovation i erhvervslivet skal udbredes til det offentlige. Praksisnær forskning i kvalitet og innovation på velfærdsområderne. Erhvervs-ph.d. Indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i konkrete 6 Viden om kvaliteten en service i top gennem aktiv læring Færre regler og mindre detailregulering giver mere tid til at fokusere på den faglige kvalitet og rum til nytænkning. Nye redskaber skal give ledere og medarbejdere endnu bedre mulighed for at udvikle kvaliteten og vise resultaterne af det arbejde, der dagligt leveres i de kommunale institutioner. Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser Brugertilfredshedsundersøgelser giver institutionerne god viden om, hvordan brugerne oplever kvaliteten af den service, de modtager. Regeringen udvikler i samarbejde med kommunerne modeller for brugertilfredshedsundersøgelser på dagtilbuds-, skole-, ældre- og handicapområdet. Modellerne gør det muligt at sammenligne sig med andre institutioner. Det giver den enkelte kommune vigtig ledelsesinformation, som kan bruges til at prioritere og målrette indsatsen. Og det giver grundlag for arbejdet med kvalitetsudvikling i de enkelte institutioner. Erfaringerne med initiativet evalueres i slutningen af 2010 efter afprøvning i udvalgte kommuner og institutioner. Kommunale kvalitetskontrakter De kommunale servicestrategier erstattes fra 2010 af en kvalitetskontrakt. I kvalitetskontrakten opstilles få og klare mål for hvert serviceområde. Derved får borgerne klar besked om, hvilket serviceniveau kommunalbestyrelsen arbejder hen imod. Faglige kvalitetsoplysninger for dagtilbud og plejetilbud Regeringen vil i samarbejde med kommunerne udvikle en ramme for faglige kvalitetsoplysninger på børne- og ældreområdet. Kvalitetsoplysningerne giver ledere og medarbejdere i de enkelte tilbud et endnu bedre grundlag for at arbejde med at udvikle og følge op på kvaliteten i kerneydelserne i dialog med kommunens politikere og brugere. Erfaringerne fra udviklingsarbejdet evalueres i Forsøg med akkreditering i dagtilbud og plejetilbud Regeringen har i samarbejde med kommunerne igangsat et udviklingsprojekt, der i de kommende år har til formål at udvikle og afprøve en enkel og overskuelig model for akkreditering i dagtilbud og i plejetilbud. Modellen skal understøtte kvalitetsudviklingen i den enkelte institution gennem selvevaluering og feedback fra ekstern part. Arbejdet sker i tæt sammenhæng med initiativerne om brugerundersøgelser og faglige kvalitetsoplysninger. Du kan læse mere om udviklingsprojekterne på Finansministeriets hjemmeside www. fm.dk/kvalitetsreformen og på KLs hjemmeside Principper for god decentral styring Arbejdet med kvalitetsreformen tager udgangspunkt i de 10 principper for god decentral styring, som regeringen, KL og Danske Regioner har udarbejdet. Principperne slår blandt andet fast, at: > Folketinget og regeringen udstikker de overordnede mål og for den offentlige service > Kommunalbestyrelsen fastlægger det lokale serviceniveau og ne for de lokale institutioner > Institutionerne skal have frihed til selv at tilrettelægge opgaveløsningen gennem decentralt ledelsesrum, metodefrihed og aktiv inddragelse af medarbejdere og brugere.

7 ienter med kronisk sygdom. Mad til de ældre. Frit valg af genoptræning og vedligeholdelsestræning. Frit valg af personlige hjælpemidler og boligindretning. Bedre digitale løsninger til borgerne. Udvikling af borgerservicecentre. Udvikling af forskning i effek. Voksenelevløn til alle elever over 25 år. Ekstra midler til udvikling af medarbejdernes kompetencer. Årlige medarbejderudviklingssamtaler. Sygeplejerskerne skal efteruddannes. Specialuddannelse for sygeplejersker inden for kræftområdet skal igangsætt es tilfredshed og trivsel skal måles og forbedres. Medarbejderne skal anerkendes en god indsats. Inspirationskatalog med anerkendelsesformer. Alle institutionsledere skal have ret til en lederuddannelse. Mere fleksible tilbud om efteruddannelse af off vigtige initiativer i kvalitetsreformen fter deres resultater og gode arbejdsvilkår. Kommunerne skal lære af hinanden i kvalitetsnetværk. Kommunale kvalitetsambassadører skal hjælpe med innovation og nytænkning. Fremme af brugerdreven innovation i den offentlige sektor. Pulje til forsøg mv den primære sundhedssektor. Forsøg med indberetning af utilsigtede hændelser i ældreplejen. Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på børne-, ældre- og sundhedsområdet. Oplysninger om faglig kvalitet på sygehuse. Oplysninger om faglig kv Fysiske Konkrete Udvikling og udbredelse af ny teknologi Regeringen har afsat 3 mia. kr. til ny teknologi, der skal lette arbejdsbyrderne for medarbejderne og gøre servicen bedre for borgerne, fx ved hjælp af robotstøvsugere og håndholdte computere i ældreplejen. Investeringer i de Frem til 2018 skal bygningerne i den offentlige sektor moderniseres. Konkrete Ingen løsrevne lukkedage i daginstitutioner Daginstitutioner må kun holde lukket på dage, hvor fremmødet af børn i institutionen er lavt. Færre forskellige hjemmehjælpere Arbejdet skal organiseres, så den enkelte ældre oplever sammenhæng og stabilitet i plejen og hjælpen i hjemmet. Ledelse og Indsats for et bedre arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet skal styrkes gennem fx arbejdsmiljørådgivere og bedre dialog om sygefravær. Fastholdelse af ældre medarbejdere En pulje skal gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet. Styrket indsats for voksen- og efteruddannelse Der er afsat midler til en række initiativer til faglig udvikling af offentligt ansatte. Lederuddannelse på diplomniveau En række ledere får fra 2009 nye og bedre muligheder for en lederuddannelse på diplomniveau. Ny masteruddannelse Der etableres en ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. Årlig MUS og bedre planlægning af medarbejdernes kompetenceudvikling Alle medarbejdere i den offentlige sektor skal have en årlig medarbejderudviklingssamtale. Ledere skal evalueres af medarbejdere og overordnede mindst hvert tredje år For at udvikle lederkompetencen bør alle ledere have evalueret deres ledelsespraksis mindst hvert tredje år og have en årlig lederudviklingssamtale. Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser Ledere og medarbejdere får bedre viden om, hvordan deres arbejde opleves. Institutioner, der gør det særligt godt, bliver synlige, så andre kan lære af dem. Faglige kvalitetsoplysninger Ledere og medarbejdere får bedre viden om, hvilke resultater deres arbejde skaber. Akkreditering En ny enkel akkrediteringsmodel udvikles og pilottestes i de kommende år. Modellen skal understøtte kvalitetsudviklingen i den enkelte institution gennem selvevaluering og sparring fra faglige eksperter. Afbureaukratisering Ledere og medarbejdere inddrages i en proces, der skal mindske unødig administration. Kommunale kvalitetskontrakter Kommunens dialog med borgerne styrkes gennem klare politiske mål for udviklingen af kvaliteten. Fremme af brugerdreven innovation i den offentlige sektor Der igangsættes pilotprojekter, som skal udvikle nye løsninger, der øger kvaliteten af offentlig service og sikrer bedre udnyttelse af ressourcerne. Principper for god offentlig service I forlængelse af de ni principper for god offentlig service er der udarbejdet dialogværktøjer, som alle arbejdspladser kan bruge, fx på ledermøder, medarbejderdage eller workshops, hvor mødet med borgerne er på dagsordenen.

8 tæt på overordnede mål for servicen. Tidssvarende formålsbestemmelser i serviceloven.. Brugerrettigheder. Aftaler med brugere/pårørende. Servicetjek. Synlige omkostninger. Pasning nærtstående, der er handicappede eller alvorligt syge. Omlægning af de stats rgrænser. Kritisk gennemgang af service for borgere i vanskelige livssituationer. Bedre sammenhæng i indsatsen for udsatte børn. Bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Større fleksibilitet i skoleundersøgelser. Bedre planlægning af forløb for pat yggelse. Undersøgelse af effekt af helbredstjek. Bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne. Fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og arbejdstilrettelæggelse på sundheds- og ældreområdet. Voksen- og efteruddannelse styrkes emgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på dagtilbud for børn. Gennemgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på det sociale område. Vurdering af det fremtidige behov for efterkvalitets- og videreuddannelser på sygeplejersker. Medarbejdern e. Ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. Etablering af ledelsesnetværk. Nye ledelsestalenter skal identificeres og udvikles. Ledelse skal evalueres af medarbejdere og overordnede mindst hver tredje år. Offentlige ledere i staten skal aflønnes ef nde medarbejderdreven innovation.indsatsen for videnspredning og innovation i erhvervslivet skal udbredes til det offentlige. Praksisnær forskning i kvalitet og innovation på velfærdsområderne. Erhvervs-ph.d. Indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i reformen begynd i dag! Ikke to kommuner eller ledere er ens Det er vigtigt, at I overvejer, hvad kvalitetsreformens forskellige initiativer betyder for jeres kommune. Nogle initiativer følger med lovgivningen, mens andre kræver, at den enkelte institution selv går i gang med at arbejde med dem. Nogle initiativer kan en institutionsleder have særlig glæde af, og på andre områder går man måske allerede foran og kan dele ud af de gode erfaringer. I jeres kommune kan der være behov for at stille et eller flere spørgsmål: Hvordan får vi yderligere fokus på resultater og effekter? Hvilke processer er for bureaukratiske, og hvordan ændrer vi dem? Hvad fungerer godt, og kan vi udbrede det? Hvordan sikrer vi de rigtige kompetencer på rette tid og sted? Hvordan bevarer vi kommunen som en attraktiv arbejdsplads? Hvordan sikrer vi god ledelse på alle niveauer? Hvordan sikrer vi information og dialog med borgere og brugere? Hvordan sætter vi borgerne i centrum for vores arbejde? Hvordan sikrer vi en helhedsorienteret prioritering og styring? På og på fagministeriernes hjemmesider kan du følge arbejdet med reformen På kan du læse mere om Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt På kan du læse om Danske Regioners arbejde med kvalitetsreformen og kvalitetsudvikling Regeringen, oktober 2008