AspIT fokuseret talent. Årsberetning * Ovenstående er udarbejdet i forbindelse med den 1. pædagogiske dag på AspIT
|
|
- Julius Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AspIT fokuseret talent Årsberetning 2007 * Ovenstående er udarbejdet i forbindelse med den 1. pædagogiske dag på AspIT
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Idégrundlag...3 Interessenter...3 Centrale indsatsområder...4 Uddannelsesstruktur...4 Elevbestand...5 EVA 2007 evaluering...5 Formål med evalueringen...5 Dokumentation og metode...6 Samarbejde med DEL fokus på pædagogik...9 Virksomheds kontakt...16 Landsdækkende udbud...17 Fortsættelse af AspIT...17 Økonomi...18 Konklusion AspIT Side 2 af 19 Beretning 2007
3 Indledning Mange unge med autismespektrumforstyrrelse (ASF) kommer i klemme i det etablerede uddannelsessystem. Det er vanskeligt at udarbejde realistiske uddannelsesplaner for denne gruppe unge, idet der ikke er kompetencegivende alternativer til de traditionelle ungdomsuddannelser. Projektets mål er at udvikle en erhvervsrettet IT-uddannelse for unge, der forlader folkeskolen. Grundtanken er, at de unge på uddannelsen får tilknytning til arbejdsmarkedet på en måde, der matcher deres kompetencer faglige såvel som personlige. Nærværende beretning redegør for de aktiviteter der er gennemført i 2007 og danner sammen med regnskab, ledelses- og revisorberetning og evaluering 2007 den samlede afrapportering af projektforløbet Evaluering 2007 er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut EVA. Yderligere oplysninger om AspIT kan findes på Idégrundlag Projektets idégrundlag er at skabe et alternativ til denne fremtidsudsigt. Der skal oprettes et uddannelsestilbud, hvor de udskolingselever, der har interessen og evnerne for det, kan optages på et uddannelsesforløb, som tilbyder en kompetencegivende IT uddannelse i de spidskompetencer, den enkelte unge besidder. Dette gøres i et tæt samarbejde med lokale erhvervsdrivende og lokale uddannelsesinstitutioner. IT virksomhederne bør have interesse i at beskæftige de unge efter endt uddannelse, da de unge vil være en værdiskabende arbejdskraft, idet de er veluddannede indenfor IT og fordi de bl.a. er karakteriseret ved at have følgende personlige egenskaber: Interessenter God hukommelse Pligtopfyldende, stabile og loyale Sans for detaljer, evne til fordybelse og omhyggelige Ærlige Da projektet udspringer i Vejle Kommune vil interessenterne, som primært kommer fra Vejle Amt, være: Erhvervslivet, primært IT-branchen Børn og unge med autismespektrumforstyrrelse (ASF) Forældre til ovennævnte Uddannelsessystemet Kommunerne, regioner og stat AspIT Side 3 af 19 Beretning 2007
4 Centrale indsatsområder Som beskrevet i beretning 2006 skulle følgende centrale indsatsområder gennemføres i 2007 for dermed at afslutte projektets mål for årerne 2005, 2006 og Indsatsområderne var: 1. Fortsat samarbejde med EVA omkring evaluering 2. Samarbejde med DEL omkring pædagogiske metoder og forsøg og beskrivelse af den praktiserede pædagogiske metode 3. Styrke virksomheds samarbejdet mht. væksthus opgaver og praktik forløb 4. Søge forpligtigende samarbejdsskoler der kan sikre landsdækkende udbud gerne med tilhørende døgntilbud 5. Sikre en fortsættelse af AspIT som landsdækkende uddannelsestilbud placeret på erhvervsskolerne. Uddannelsesstruktur Uddannelsesstrukturen er efterhånden fastlagt og kan beskrives i nedenstående overordnede rammer. Semester Indhold Undervisnings- og arbejdsformer 1. semester Introduktion, grundlæggende IT og Fælles grundforløb for eleverne i en avanceret IT inden for de tre klasse. 2. semester hovedområder: teknik, systemkonstruktion og Klasseundervisning med diverse 3. semester visualisering. individuelle øvelser og gruppeopgaver af såvel teoretisk som meget konkret Afdækning af hvilket af de tre karakter. hovedområder eleven har et særligt talent indenfor. 4. semester Det givne hovedområde som Individuelt opbygget forløb afhængigt eleven har et særligt talent indenfor af elevens særlige talent, 5. semester samt arbejdstræning, herunder sociale/personlige kompetencer og udvikling af sociale og personlige særlige behov. 6. semester kompetencer. Vekselvirkning mellem væksthus, praktik og undervisning. I uddannelsesplanen fastlægges modulrækkefølgen, væksthus- og praktikperioder. Til hvert modul er der en tilhørende modulplan der beskriver fagindhold, forslag til litteratur og værktøjer samt eksamensformen og bedømmelseskriterierne. AspIT Side 4 af 19 Beretning 2007
5 Elevbestand Alle optagne elever har forladt folkeskolen, har Aspergers Syndrom, har interesse og evner for IT og er indstillet på at søge arbejde indenfor branchen. Siden august 2005, hvor det første hold elever blev optaget, er der optaget 25 elever fordelt på fem hold. To elever har forladt uddannelsen, hvilket betyder at der pt. går 23 elever på skolen. Nedenstående tabel giver et overblik over optag og foreløbig gennemførelse: Hold Start og forventet dimittering Optag Frafald/omvalg 1 August 2005 december elever 1 2 Januar 2006 juni elever 0 3 August 2006 december elever 0 4 Januar 2007 juni elever 1 5 August 2007 december elever 0 EVA 2007 evaluering EVA Danmarks Evalueringsinstitut gennemfører hvert år den samlede evaluering af projektforløbet og har også forestået evalueringen for Denne evaluering er gennemført som en rekvireret opgave for AspIT. Det er den tredje og sidste evaluering i den treårige projektperiode. Evalueringen er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) ved evalueringskonsulent Dea Sommer og evalueringsmedarbejder Niels Jakob Pasgaard. Formål med evalueringen Formålet med evalueringen er at vurdere både projektets tilrettelæggelse og gennemførelse og dets indhold og resultater i form af konkrete uddannelseselementer mv., der er gennemført. Evalueringen fokuserer på to hovedområder, idet den belyser og vurderer: 1 Projekthåndteringen, herunder: Projektstyringen, herunder projektets målformuleringer og eventuelle andre styringsdokumenter Projektets organisation, herunder styregruppe og daglig ledelse Løbende dokumentation og evaluering af processer og resultater i projektet Løbende information, dialog og samarbejde med eksterne aktører og interessenter. AspIT Side 5 af 19 Beretning 2007
6 2 Projektets foreløbige resultater, herunder: Uddannelsens indhold i forhold til dens formål og mål, herunder udvikling af elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer og tilknytning til arbejdsmarkedet Uddannelsens struktur og benyttede undervisnings- og arbejdsformer Overgang til arbejdslivet Gennemførelse og studieaktivitet, herunder arbejdet med personlige handlingsplaner for eleverne. Evalueringen fokuserer på det tredje og sidste år af projektperioden. Den fokuserer derfor i særlig grad om uddannelsens erhvervssigte, bl.a. løsning af opgaver for erhvervslivet, praktikordning, elevernes erhvervsevne og uddannelsens kontakt til erhvervslivet. Evalueringen indeholder samlet set en vurdering af i hvilken udstrækning uddannelsen har nået målet om en beskrevet uddannelsesmodel ved projektets udløb. Evalueringen identificerer en række opmærksomhedspunkter og peger desuden på forhold som skolen kan arbejde videre med for at sikre en god overgang til egentlig drift. På den måde har evalueringen et fremadrettet sigte. Dokumentation og metode Evalueringen bygger på vurderinger af væsentlige grundlags- og procesdokumenter (desk research) og på kvalitative data der er indsamlet gennem interview med forskellige aktører, herunder elever, ansatte, ledelse, eksterne censorer, en repræsentant for styregruppen og interessenter i form af IT-virksomheder der fungerer som praktiksteder. Interviewene er gennemført på baggrund af en spørgeguide, udarbejdet af EVA og godkendt af projektchef Ole Bay Jensen. Her følger en oversigt over evalueringens dokumentation og de anvendte metoder til dokumentationsindsamlingen og deres formål. AspIT Side 6 af 19 Beretning 2007
7 Metode, kilde Desk research: projektbeskrivelse, organisationsbeskrivelse og andre væsentlige styrings- og procesdokumenter Minigruppeinterview med projektlederen og den pædagogiske vejleder Interview med formanden for Styregruppen Minigruppeinterview med uddannelsens fastansatte lærere Minigruppeinterview med elever med erfaring med praktik og deres forældre Minigruppeinterview med eksterne censorer Telefoninterview med virksomheder der har eller har haft elever i praktik. Formål - At få overblik over grundlag, proces og delresultater. - At få beskrivelser og vurderinger af projektstyring og - forløb, herunder arbejdet med at opsamle og udnytte erfaringer fra tidligere faser i projektet. - At få beskrivelser og vurderinger af afprøvede uddannelseselementer og det løbende arbejde med at opbygge en uddannelsesmodel. - At få beskrivelser og vurderinger af projektstyring og -forløb, herunder arbejdet med at opsamle og udnytte erfaringer fra tidligere faser i projektet. - At få beskrivelser og vurderinger af afprøvede uddannelseselementer og det løbende arbejde med at opbygge en uddannelsesmodel. - At få beskrivelser og vurderinger af projektet i lyset af styregruppens ophør. - At få beskrivelser og vurderinger af projektstyring og -forløb, herunder arbejdet med at opsamle og udnytte erfaringer fra tidligere faser i projektet. - At få beskrivelser og vurderinger af afprøvede uddannelseselementer og det løbende arbejde med at opbygge en uddannelsesmodel. - At få indblik i elevernes behov, forventninger og vurderinger i forhold til uddannelsen generelt og specifikt i forhold til praktik. - At få beskrivelser og vurderinger af afprøvede uddannelseselementer og det løbende arbejde med at opbygge en uddannelsesmodel. - At få indblik i vurderinger af uddannelsens faglige niveau og potentiale. - At få indblik i virksomheders vurderinger af uddannelsens tilrettelæggelse, gennemførelse og perspektiver i relation til elevernes muligheder på arbejdsmarkedet og evt. med hensyn til videreuddannelse i forlængelse af AspIT-modellen. - At få indblik i vurderinger af praktikordningen. AspIT Side 7 af 19 Beretning 2007
8 Projektchef Ole Bay Jensen havde ansvaret for at indkalde og samle interviewpersonerne. Interviewene blev gennemført som planlagt og var præget af åbenhed fra deltagernes side. Dog var der forfald blandt gruppen af eksterne censorer, idet to af de i alt tre indkaldte censorer ikke mødte frem. Dette er der delvist kompenseret for, idet der efterfølgende er foretaget telefoninterview med en af de to censorer, som ikke deltog på dagen. Samlet set vurderer EVA at dokumentationen udfylder rammerne for evalueringen og er velegnet til at belyse projektet med udgangspunkt i aktørerne og interessenternes erfaringer og vurderinger. Den endelige evalueringsrapport kan ses på og AspIT Side 8 af 19 Beretning 2007
9 Samarbejde med DEL fokus på pædagogik I samarbejdet med DEL-Nord, ved Liselotte Bay Jensen, har der været sat fokus på den kultur og pædagogiske praksis, som er blevet opbygget på AspIT. Samarbejdet er konkret udmøntet i en række pædagogiske dage, observation af undervisningen og efterfølgende samtale om undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering. Derudover er der af DEL blevet afholdt konkrete undervisningsforløb vedrørende undervisningsprincipper, -former og motivation og modstand i undervisningen. Det har givet anledning til refleksioner over hvorledes denne praksis kan beskrives af underviserne. Når underviserne laver den overordnede planlægning og daglige tilrettelæggelse af undervisningen tages der udgangspunkt i de otte h er som består af følgende otte klassiske didaktiske hv-spørgsmål: 1 Hvad skal vi lave? 2 Hvorfor det? 3 Hvornår skal vi det? 4 Hvor skal vi lave det? 5 Hvem laver vi det med? 6 Hvordan laver vi det? 7 Hvor længe laver vi det? 8 Hvad skal vi lave bagefter? Samtlige undervisere på AspIT har i forbindelse med det pædagogiske arbejde med DEL beskrevet dels deres pædagogiske didaktiske overvejelser og praksis samt eksempler på lektionsplaner. Det viser sig at den pædagogiske praksis på mange områder fungere godt for AspIT s elevgruppe. Det viser sig dog også at der er behov for at arbejde yderligere med pædagogik i undervisergruppen. En nærmere indkredsning af de pædagogiske udviklingsområder er planlagt til at blive igangsat i 2008 evt. i samarbejde med undervisere fra de nye AspIT skoler. Liselotte Bay Jensen har desuden medvirket ved en række eksaminer og herigennem dannet sig et førstehånds indtryk af de nuværende summative evalueringsformer. Det er DEL s anbefaling at der på dette område iværksættes et fremtidigt udviklingsarbejde med modulplaner og evalueringsformer der i højere grad afdækker elevernes kompetencer altså beskrivelse af læringsmål. Det er ligeledes DEL s anbefaling af undervisere ved AspIT uddannelsen har gennemført pædagogikum og/eller VUU. Det er en målsætning at DEL i samarbejde med AspIT gennemfører sådanne forløb for alle undervisere tilknyttet uddannelsen. AspIT Side 9 af 19 Beretning 2007
10 Nedenstående er et eksempel på en undervisers overvejelser over egen pædagogisk praksis, som den blev beskrevet i forbindelse med afholdelse af pædagogiske dage i efteråret Beskrivelse af pædagogiske overvejelser Herefter følger en mere fyldestgørende beskrivelse af de pædagogiske overvejelser jeg gør mig i forbindelse med forskellige forhold i relation til undervisningen på AspIT. Beskrivelsen dækker over 9 områder, som er relevante at tage hensyn til i de pædagogiske overvejelser. Beskrivelsen vil være opdelt i følgende afsnit: Elevforudsætninger Elevforudsætninger Motivation Undervisningsprincipper Faglige mål (modulplan) Min egen rolle og funktion som underviser Lokaleindretning Brug af Av-midler og software m.m. Eksamen Læringsstil Før hvert modul vil jeg gerne møde eleverne og forsøge at pejle mig ind på hvilke styrker og svagheder de måtte have. Jeg prøver så vidt muligt i starten at få en fornemmelse for hvad eleven har af forudsætninger. Det er meget vigtigt for mig at gennemføre en undervisning, der er givende, både for mig og eleven. Jeg prøver at få en fornemmelse af elevens begavelse og faglige niveau og hvor han/hun står i forhold til faget. Derudover ser jeg også på elevens sociale modenhed og om eleven har interesse for faget. Faktorer som fysiske og psykiske færdigheder hos eleven, er også nogle af de faktorer jeg prøver at få indblik i. Det kan naturligvis ved et kort møde være svært at få overblik over alle disse faktorer i forbindelse med elevens adfærd. Derfor tilrettelægger jeg også undervisning fleksibelt, således at der kan foretages justeringer og i nogle tilfælde tages individuelle imødekommelser af specifikke behov. Motivation I hvert undervisningsforløb bestræber jeg mig så vidt muligt på at få alle elever inddraget i undervisningen. Motivationsfaktorer som ros og humor spiller her en meget AspIT Side 10 af 19 Beretning 2007
11 vigtig rolle. Jeg anvender ros, humor og andre forskellige teknikker, eksempelvis belønning for at motivere eleverne. Det er min erfaring at eleverne let kan motiveres ved at have medindflydelse på undervisningen og det der tales om eller arbejdes med, uden at det reelt er eleven, der styrer undervisningen. Jeg forsøger direkte at motivere eleven, at gøre indholdet nærværende og relevant. Faktorer som straf og trusler om straf benyttes helst ikke. I disse tilfælde vil jeg hellere bruge positive virkemidler og forsøge at motivere eleven til at få gode resultater i test, eksamen eller godt og vellønnet arbejde efter uddannelsen. Undervisningsprincipper Jeg anvender forskellige undervisningsprincipper og har i forbindelse med min undervisning en demokratisk tilgang. For den nærværende målgruppe, kan det være hensigtsmæssigt at anvende helhedsprincippet, da disse elever har specielle behov, for at se emnet som helhed inden de arbejder med de elementer emnet omhandler, hvilket ligger i forlængelse af motivationsaspektet. På AspIT er en kombination af klasseundervisning og gennemgang af indholdet før middag og individuelt arbejde (opgaveløsning) efter middag, den grundlæggende struktur. Jeg kan i klasseundervisningen finde på at anvende det induktive princip og fremsætte en problemstilling og give forslag til løsninger, hvorefter eleven kan afprøve forslagenes anvendelighed, der senere konkluderes. Dette kræver stor elevaktivitet og har den fordel at eleven lærer ved at løse forskellige problemstillinger samtidig med at den fælles dialog imellem eleven og underviseren kan være frugtbar for alle eleverne. Herunder ud fra det funktionelle og formelle princip er en kort liste over nogle af de principper/metoder jeg veksler imellem: Learning by doing. ( det funktionelle princip ) Forelæsning/præsentation. ( det formelle princip ) Intensiv og ekstensiv læsning. ( det formelle princip ) Undervisningsdifferentiering. ( det funktionelle princip ) Der vil typiske veksles imellem de forskellige principper og som regel forekommer der en kombination heraf. Faglige mål (modulplan) De faglige mål er beskrevet i en modulplan. Disse sammenholder jeg med elevens forudsætninger inden metoder og planen for indholdet udarbejdes. For at sikre at de faglige mål indfries, foretages test og eksamener, og i det daglige forsøger jeg som underviser at vurdere om eleven har de fornødne færdigheder målsætningen stiller. Undervisningen tilrettelægges med klare mål og er disse mål ikke nået på selve dagen, kan der herefter foretages justeringer, repetition m.v. AspIT Side 11 af 19 Beretning 2007
12 Skulle jeg stå i en situation, hvor det viser sig at de faglige mål bliver hurtigere indfriet end den fastlagte tidsramme (at eleverne simpelthen lærer hurtigere end forventet), kan der også foretages justeringer eksempelvis mere dybdegående arbejde med emnerne eller en opjustering af det faglige niveau. Min egen rolle og funktion som underviser Faktorer som aktiv lytning, samtale og nærvær har også stor betydning for min relation til eleverne. Jeg bestræber mig på at være meget opmærksom på hvad der foregår i klassen. Uden at agere far forsøger jeg efter bedste evne at drage omsorg for eleverne i forskellige forhold, der kan gøre sig gældende. Det er min ambition at gennemføre undervisningen så hensigtsmæssigt som muligt, således at elevernes indlæring bliver optimal. Der anvendes forskellige spørgeteknikker, for at fastholde elevens opmærksomhed. For at gøre undervisningen mere levende og få større elevinddragelse inddrages eleverne med følgende metoder: Skiftevis oplæsning/debat for klassen Lærer-/elevstyrede spørgsmål Elevfremlæggelse (opgaver) Da eleverne anvender computer og sidder meget i forbindelse med undervisningen, er forhold som helbred og arbejdsklima vigtige. Jeg opfordrer gerne eleverne til at rejse sig i pauserne og gå en tur, få frisk luft, vand eller andet, der har en positiv indvirkning på et godt indlæringsmiljø. Jeg mener også at have et ansvar i forhold til den undervisningsform, der anvendes i relation til arbejdsklima og elevernes helbred. Som underviser er min rolle også at sikre at skolens faglige mål/krav imødekommes og opfyldes. Derudover har jeg som underviser en forpligtelse overfor kollegerne, der skal undervise bagefter. Eksempelvis i situationer hvor de faglige mål opfyldes før tid, er det vigtigt ikke at komme til at undervise i et emne, som er indeholdt i et andet modul og som en anden kollega har ansvaret for. Lokaleindretning Lokaleindretningen er foretaget inden modulet opstartes og eleverne kender deres pladser. Under gennemførelsen af modulet i det daglige er forhold som et godt indeklima vigtigt, og der tilstræbes at foretage udluftning i hver pause og nogle gange lade et vindue stå på klem under selve forløbet. Min plads som underviser kan variere alt efter størrelsen på lokalet og hvad dagen indeholder. Under opgaveløsningen tager jeg en mere anonym plads i lokalet. Når der skal gennemgås nye og relevante emner m.m. kan jeg indtage en mere fremtræden plads i lokalet, evt. ved siden af projektore, således at eleven har et godt udsyn både til læreren og de emner, der gennemgås. AspIT Side 12 af 19 Beretning 2007
13 Brug af Av-midler og software m.m. Jeg foretrækker i mange situationer at anvende en projektor eller whiteboard i forhold til at demonstrere og underbygge forskelligt indhold. Derudover anvendes Office Outlook til mødeindkaldelse og formidling af information omkring dagens indhold. Eleverne bekræfter modtagelsen og accepterer indkaldelsen. Således sikres at eleven er informeret og har accepteret undervisningsforløbet. Man kan kalde det en gensidig aftale. Da der er tale om en IT uddannelse er computeren meget i fokus og anvendes stort set til det meste, både til øvelser, tests, løsning af opgaver m.v. Eksamen Eksamenssituationen vil være en forlængelse af undervisningen med henblik på at eleven får mulighed for at demonstrere de færdigheder vedkommende besidder. Eleven skal ud fra et oplæg fremføre sin viden omkring emnet. Jo mere selvstændig fremlæggelse af emnet, jo bedre. Hvis eleven skulle køre fast i nogle områder eller komme med forkerte udsagn, vil jeg blande mig i fremlæggelsen. Når eleven er færdig med sit oplæg, vil jeg supplere med spørgsmål indenfor den fastlagte tidsramme for eksamensforløbet. I forbindelse med tests hjælper jeg i tvivlstilfælde,, hvor testspørgsmålene skal omformuleres. Læringsstil Der vil igennem undervisningsforløbet blive afprøvet flere forskellige indlæringsformer. Der tilstræbes så vidt muligt at skabe det bedste indlæringsmiljø for eleverne. Illustreret bedst herunder er Dunn og Dunn modellen over hvilke elementer, der kan gøre sig gældende for det optimale indlæringsmiljø: AspIT Side 13 af 19 Beretning 2007
14 På den efterfølgende side er en kort beskrivelse af de 6 grupper modellen for læringsstile har. Jeg anvender modellen for at have de forskellige faktorer for øje, der kan have betydning for at skabe det optimale indlæringsmiljø. Modellen kan opdeles i 6 grupper med hver deres elementer: De fysiske elementer: Lærer du bedst med eller uden lyd, lys, mad og drikke? Skal der helst være koldt eller varmt i lokalet? Foretrækker du at sidde ved dit skrivebord eller at ligge på sofaen, når du læser lektier? Eller er det lige meget? AspIT Side 14 af 19 Beretning 2007
15 De følelsesmæssige elementer: Er du god til at motivere dig selv, når du skal lære noget vanskeligt? Er du god til at holde ud? Er du vedholdende? Føler du stort ansvar for dit arbejde? Har du behov for struktur, når du arbejder? De sociologiske elementer: Arbejder du bedst alene eller i par? Arbejder du bedst i grupper, som I selv har valgt, eller i grupper som læreren har valgt? Arbejder du bedst, når din lærer eller en anden er i nærheden? Eller har du behov for en blanding (en variation)? De fysiologiske elementer: Foretrækker du at småspise og drikke lidt, når du skal lære noget nyt og svært? Arbejder du bedst på bestemte tidspunkter af dagen? Skal du helst bevæge dig, mens du arbejder? De psykologiske elementer: Kan du lide at arbejde med en opgave "trin-for-trin"? (analytiker) Eller foretrækker du fra starten, at du kan se formålet med opgaven og se dens helhed? (holist) Går du straks i gang med en ny opgave (impulsiv), eller foretrækker du at sidde at tænke opgaven igennem, inden du går i gang (refleksiv)? De 4 perceptuelle forcer: 1) Lærer du bedst ved at lytte (auditiv) 2) Lærer du bedst ved at se (visuel) 3) Lærer du bedst ved at røre (taktil) 4) eller skal du helst bevæge dig (kinæstetisk), mens du lærer? Da disse elever kan have specielle områder, hvor de let bliver ukoncentrerede og demotiverede kan det indebære store udfordringer at tilpasse undervisningen, så det indeholder de mest optimale forhold. Eksempelvis kan meget struktur og variation vise sig givende i forhold til denne gruppe elever, hvorimod tidspunkt på dagen og madvaner, kan være faktorer, der kan give et mindre optimalt indlæringsmiljø. Da disse elever har Asperger Syndrom vil sociologiske forhold som gruppearbejde kun i mindre grad gøre sig gældende. Endvidere skal der tages hensyn til, at evnen til at være udholdende og motiveret i længere tid kan være begrænset, hvis interessen ikke er til stede. Det kan således være relevant at justere undervisningsformen indenfor de rammer, der tidligere er nævnt. Konklusion Hermed konkluderes min beskrivelse af de pædagogiske overvejelser. Der er ingen tvivl om at de pædagogiske overvejelser, der her er gennemgået kan være altafgørende for om et undervisningsforløb bliver en succes. Det er vigtigt, at de principper og mål, der arbejdes med tager højde for elevernes forudsætninger og har fokus på elevens motivation. AspIT Side 15 af 19 Beretning 2007
16 Da undervisningen udføres for elevens skyld. Det er også vigtigt med fleksibilitet og evnen til at kunne foretage justeringer i undervisningsforløbet, da eleverne lærer på forskellige måder og har vidt forskellige forudsætninger. Virksomheds kontakt Det er afgørende, at de lokale IT-virksomheder er tæt inddraget i forløbet. Det er ligeledes nødvendigt at de studerende har opnået et IT fagligt anvendelsesniveau, som kan anvendes i virksomhederne. Nedenstående virksomheder har indledt forpligtigende samarbejde med AspIT i Praktikpladser Praktik indhold INFOR Møbel Database tilretning INFOR Tekstil Test af funktionalitet af applikationer Stark Skanderborg Ajourføring af lager- og mailsystem samt makroer. BYG Teq IT Teknisk support A/S Scancommerce CMS, hjemmesider og support VIFIN Tilretning af div. programmer ITprof, EDBskolen Udvikling i TYPO 3 LEGO Test af LEGO Education Opsætning og test af Lego Robotics/Lego Mindstorm EM Data Test af software Miralix Software udvikling og test IT Forum Grafisk arbejde, animation, udarbejdelse af foldere Væksthusopgaver Opgavebeskrivelse INFOR Møbel Guerillatest: 3D møbelprogram INFOR Møbel Struktureret test: 3D møbelprogram INFOR Møbel Udarbejdelse af ikoner VEU Kinaskak Programmering ad 3D DocTools Aftestning af Makroer til Word VIFIN Tilretning af div. programmer ABCLeg Opbygning af 2D, billede og lyd Ruds Naturleg Ajourføring af hjemmeside Curaden Swiss - Scandinavia Datavask Reher Consult - Anglers Place Ajourføring af hjemmeside Virksomheds Netværket Sygefravær og hjemmeside til superligaen Byhistorisk Arkiv Ajourføring af database og indscanning Autismeforeningen Ajourføring af hjemmeside TK Validate Udarbejdelse af testmodeller AspIT Side 16 af 19 Beretning 2007
17 Landsdækkende udbud Der er indledt et foreløbigt samarbejde med nedenstående skoler som positivt har vist interesse i at udbyde AspIT uddannelsen fra skoleåret Skive Handelsskole IT Akademiet Århus Tekniske Skole Vejle Handelsskole EDB Skolen TietgenSkolen, Odense TEC - Teknisk Erhvervsskole Center, Sjælland Der indledes konkrete tiltag til at AspIT uddannelsen kan etableres ved disse skoler i starten af Fortsættelse af AspIT Vejle Handelsskole søgte SATS pulje midler til, i perioden , at konsolidere initiativet og fortsætte AspIT uddannelsen som udviklingsprojekt. Målet er at udvikle en uddannelse for unge med Aspergers Syndrom, som kan udbydes som et nationalt tilbud til denne gruppe af unge. Vejle Erhvervsudvikling anbefaler at Vejle Handelsskole viderefører projektet, da der fortsat sikres et partnerskab mellem skolen og Vejle Erhvervsudvikling. Forsøgsperioden er valgt ud fra, at netop i denne periode er det tanken at spille op imod den nye lov Uddannelse for unge med særlige behov. Forsøget vil samtidig afdække, om AspIT uddannelsen kan placeres på dette lovgrundlag eller om en anden individuel ungdomsuddannelse kan danne lovgrundlaget for AspIT uddannelsen. I den nuværende projektperiode er det lykkedes at udvikle en pædagogisk metode rettet imod Erhvervsrettet IT for unge med Aspergers Syndrom. Der søges derfor inden for tre hovedområder: 1. Visitering et 6 ugers forløb. Visitering foretages i samråd med kommunerne og UU erne. 2. Gennemførelsen af forsøgsuddannelse med op til 9 hold a 5 elever med optag af 2 hold til august og 1 hold til januar altså op til 45 elever. 3. Opbygning af et kompetencecenter med det formål at: - medvirke til udbredelsen af uddannelsen til hele landet - opbygge et efteruddannelsesprogram for undervisere specifikt mht. undervisning rettet mod unge med Aspergers Syndrom AspIT Side 17 af 19 Beretning 2007
18 - sikre en fortsat udvikling af uddannelsen, herunder efteruddannelsestilbud, for tidligere elever som er i job - gennem partnerskab at virke som kompetencecenter for øvrige skoler i Danmark - tilbyde IT-firmaer og IT-afdelinger kvalificerede medarbejdere til praktik og ansættelse - vurdere langtidseffekten af projektets evne til at fastholde målgruppen i ordinær beskæftigelse - Vejle Handelsskole ønsker sammen med Vejle Tekniske Skole at afdække mulighederne for en erhvervsrettet ungdomsuddannelse indenfor IT, rettet imod praktisk anlagte unge med Aspergers Syndrom. Der er ved gennemførelse af forsøgsuddannelsen behov for at tilrettelægge og gennemføre pædagogiske forsøg, hvilket ønskes gennemført i tæt samarbejde med Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL). Samarbejdet med DEL er allerede etableret og dette samarbejde ønskes fortsat. Uddannelsen skal fortsat evalueres årligt og det ønskes fortsat gennemført i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Endelig ønskes Deloitte til fortsat at forestå revision af regnskaber mv., som placeres i regnskabsafdelingen på Vejle Handelsskole. Hermed kvalitetssikres forsøgsuddannelsen med henblik på efterfølgende etablering som varigt tilbud. Projektet har til dato til fulde opnået de resultater, der var ønskelige. På mange områder har projektet overrasket positivt både med hensyn til de unges evner og formåen og med hensyn til erhvervslivets vurderinger af de unge og uddannelsen. Sidst, men ikke mindst, det store behov for netop en uddannelse indenfor IT med udgangspunkt i de unges interesser og talent. En uddannelse som i stor udstrækning tager hensyn til de unges handikap, Aspergers Syndrom, og de unges store vanskeligheder med at følge en uddannelse i de ordinære uddannelsestilbud. I skrivende stund har Vejle Handelsskole på baggrund af ansøgningen modtaget 9.3 mill. til videreførelse af AspIT i perioden 2008, 2009 og 2010 Økonomi Der henvises til regnskab 2007 og ledelses- og revisorberetning, der sammen med nærværende årsberetning og evaluering 2007 udgør den samlede afrapportering af projektforløbet AspIT Side 18 af 19 Beretning 2007
19 Konklusion 2007 Som beskrevet i beretning 2006 skulle følgende centrale indsatsområder gennemføres i 2007 for dermed at afslutte projektets mål i årerne 2005, 2006 og Indsatsområderne var: 1. Fortsat samarbejde med EVA omkring evaluering 2. Samarbejde med DEL omkring pædagogiske metoder og forsøg 3. Beskrivelse af den praktiserede pædagogiske metode 4. Styrke virksomheds samarbejdet mht. væksthus opgaver og praktik forløb 5. Søge forpligtigende samarbejdsskoler, der kan sikre landsdækkende udbud gerne med tilhørende døgntilbud 6. Sikre en fortsættelse af AspIT som landsdækkende uddannelsestilbud placeret på erhvervsskolerne. Alle centrale indsatsområder anses for opnået og ved bevillig til projektets forlængelse i årerne 2008, 2009 og 2010 vil uddannelsen kunne udformes i sin endelige form og forankres på en række skoler, således at et landsdækkende udbud sikres. Vejle den 28. marts 2008 Formand for styregruppen Projektchef for AspIT Mogens Toft Ole Bay Jensen AspIT Side 19 af 19 Beretning 2007
AspIT fokuseret talent. Årsberetning 2006
AspIT fokuseret talent Uddannelse Væksthus Praktik/Job AspIT Fokuseret Talent Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning....3 Idégrundlag....3 Interessenter...3 Målsætning...4 Formål...4 Leverancemål...4
Læs mereEVA anbefalinger og handlingsplan 2006
EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete
Læs mereAspIT. Projekthåndteringen og de foreløbige resultater i AspITprojektets
AspIT Projekthåndteringen og de foreløbige resultater i AspITprojektets andet år AspIT Projekthåndteringen og de foreløbige resultater i AspITprojektets andet år AspIT Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereAspIT. Projekthåndteringen og resultaterne i AspIT-projektets tredje og sidste år
AspIT Projekthåndteringen og resultaterne i AspIT-projektets tredje og sidste år AspIT Projekthåndteringen og resultaterne i AspIT-projektets tredje og sidste år 2008 AspIT 2008 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereAspIT fokuseret talent. Beretning 2005
AspIT fokuseret talent Beretning 2005 Uddannelse Væksthus Praktik/Job Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Idégrundlag...3 Interessenter...3 IT-fagligt uddannelsesudvalg...4 Formål....4
Læs mereAspIT. Erhvervsrettet! Informations Teknologisk! Personligt udviklende!
1 AspIT En uddannelsesmodel som er Erhvervsrettet! Informations Teknologisk! Personligt udviklende! Uddannelsesforløbet skal sikre, at den studerende opnår: Generelle og formelle kompetencer indenfor IT
Læs mereAspIT at Work Årsmøde Uddannelseschef Ole Bay Jensen 1
AspIT at Work Årsmøde 2016 27-05-2016 Uddannelseschef Ole Bay Jensen 1 AspIT at Work Årsmøde 2016 Fra årsmødet 2015 lovede jeg at der ikke ville blive flere afdelinger i Danmark vi ville arbejde på at
Læs mereBilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne
Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereAspIT at Work Årsmøde 2011. 10. maj 2011 Uddannelseschef Ole Bay Jensen
AspIT at Work Årsmøde 2011 AspIT Udviklingsprojektet: 2004-2010 Maj 2005 Tør vi? Kan vi? Værdier der stadig holder (min første chef i projektet) Du må aldrig lade dit hjerte blive så stort at det trykker
Læs mereDe mange Intelligenser og Læringsstile
De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at
Læs mereAspIT. fokuseret talent til erhvervslivet. aspit.dk I aspit@aspit.dk I Telefon 33 34 49 01
AspIT fokuseret talent til erhvervslivet de n e k k sdæ Et landnelsestilbud uddan aspit.dk I aspit@aspit.dk I Telefon 33 34 49 01 AspIT - Et landsdækkende tilbud til unge med Autisme Spektrum Forstyrrelse
Læs mereRetningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører
Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse
Læs mereEvaluering af AspIT. Evaluering af proces og aktiviteter i AspIT-projektets første halvår
Evaluering af AspIT Evaluering af proces og aktiviteter i AspIT-projektets første halvår Evaluering af AspIT Evaluering af proces og aktiviteter i AspIT-projektets første halvår Evaluering af AspIT Danmarks
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereMastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du mastermodulets
Læs mereKursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation
Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel
Læs mereAspIT 2010-13 side 1
AspIT 2010-13 side 1 Mission AspIT er en 3 årig særlig tilrettelagt uddannelsesmodel til unge med Aspergers Syndrom, som har en særlig interesse indenfor IT området. Målsætningen er, at de unge inkluderes
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereAspIT fra innovativt projekt til efterspurgt uddannelse
AspIT - www.aspit.dk Rigtig mange kommuner har set fordelene ved AspIT nu mangler vi bare de sidste AspIT fra innovativt projekt til efterspurgt uddannelse Dette er ikke en videnskabelig artikel. Det er
Læs mereRapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2015(årgang 2011), Læreruddannelsen i Jelling.
1 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2015 Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2015(årgang 2011), Læreruddannelsen i Jelling. Indhold 1. Indledning...
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereVoksenunderviseruddannelsen
Voksenunderviseruddannelsen University College Lillebælt Efter- og Videreuddannelsen Asylgade 7-9, Odense C Se mere på: www.ucl.dk/voksenunderviser Hvis du har yderligere spørgsmål, kontakt os: Studievejleder
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereSystematisk samarbejde mellem UU Guldborgsund & Rette- Kurs Et hverdagssociologisk laboratorium for de årige fra den.1 februar 2019.
Systematisk samarbejde mellem UU Guldborgsund & Rette- Kurs Et hverdagssociologisk laboratorium for de 15-17-årige fra den.1 februar 2019. UU Guldborgsund har identificeret at en gruppe 15-17-årige har
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereStudieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC
Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs mereEvaluering af fag og undervisningsforløb
Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereVirum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015
Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereCarlsbergvej 34, 3400 Hillerød. Ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed
Projektets titel: PAS Misbrugsforebyggende undervisning Kontaktpersoner: Adresse: Navn på projektleder: Stillingsbetegnelse: Forum100% Carlsbergvej 34, 3400 Hillerød Søren Holm Ph.d.-studerende ved Syddansk
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs merePartnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM
Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Oversigt over, og behovsafdækning af, praktikpladssøgende
Læs mere+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse
Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til
Læs mereModel for samarbejdsstruktur mellem skole og virksomhed Organisering og undervisningsstruktur
Model for samarbejdsstruktur mellem skole og virksomhed Organisering og undervisningsstruktur Sammenhængende trin 1 uddannelse udvidet samarbejde mellem skole og virksomhed Indledning Projekt Sammenhængende
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereRetningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK
Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereUdkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Læs mereProcesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.
Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på
Læs mereMølleholmsskolens Uddannelsesplan
MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,
Læs merePedersborg Skoles uddannelsesplan
Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015
PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale
Læs mereProduktionsskolen På sporet Produktionsskolen Sandagergård
Produktionsskolen På sporet Produktionsskolen Sandagergård 11/6/2008 1 Samarbejdsaftale 2007-2008 Denne samarbejdsaftale er indgået mellem Grindsted Produktionshøjskole Grindsted Tekniske Skole Møllegården
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereEvaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides
Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i
Læs mereElverhøjs uddannelsesplan:
Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mereAlbanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk
Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereOpfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen
Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosE13 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 7/2 2017 samt mundtlig evaluering 24/1 2017
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs merePartnerska bsafta le
Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.
Læs mereProjekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.
Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps
Læs mereVejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed
Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereSocial- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...
Læs mereSTU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre
STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Information til forældre Pjecens formål: Denne folder giver information om STU til dig, som er forældre til eller værge for en ung, der kan være i målgruppen
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereTalenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune
Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune 1. Baggrund I Fredensborg Kommune har man over de seneste par år gjort sig en række erfaringer med oprettelse af talenthold i udskolingen
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Februar 2018 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereKRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032
KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereLæreruddannelsen på Fyns relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Læreruddannelsen på Fyns relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mere6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.
Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets
Læs mereIndholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2
Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment
Læs mere