Redegørelse af 20. maj 2009 om erhvervslivet og reguleringen 2007/2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse af 20. maj 2009 om erhvervslivet og reguleringen 2007/2008"

Transkript

1

2 Økonomi- og Erhvervsministeriet Redegørelse af 20. maj 2009 om erhvervslivet og reguleringen 2007/2008 Økonomi- og erhvervsministeren 1. Indledning Regeringen har som mål at lette de administrative omkostninger for virksomhederne med op til 25 pct. i Hvis Danmark skal styrke konkurrenceevnen er det væsentligt, at danske virksomheders administrative omkostninger er lave set i forhold til andre lande, og at virksomhedernes ressourcer bruges på at generere vækst og ikke administrativt arbejde. Derfor arbejder regeringen for, at Danmark skal have den mest effektive erhvervsregulering i EU. Lettere administration er med til at skabe bedre rammebetingelser for danske virksomheder til gavn for vækst og beskæftigelse. Når virksomhederne bruger mindre tid på at efterleve administrative krav fra myndighederne, har de mere tid til at drive forretning. Beregninger viser, at administrative lettelser på 1 mia. kr. skaber en værditilvækst i samfundet på mindst 1,4 mia. kr. 1 Regeringen har siden 2001 arbejdet målrettet med at lette de administrative omkostninger for erhvervslivet. Forenklingsindsatsen foregår systematisk, og en lang række redskaber tages i brug, herunder regelforenkling, digitalisering, øget datagenbrug, bedre kommunikation og service. Målet er at reducere de administrative omkostninger med op til 25 pct. i 2010 i forhold til niveauet i november Undersøgelser viser, at Danmarks erhvervsregulering er blandt de mest effektive i EU. Målsætningen om at skabe administrative lettelser understøtter endvidere EU s Lissabon-strategi om at øge vækst og beskæftigelse. I de internationale undersøgelser fremgår det bl.a., at Danmark er blandt de førende lande til at sikre virksomhederne de bedste reguleringsmæssige rammer og administrative vilkår. Danmark er desuden fortsat blandt de lande i EU, som har de laveste administrative omkostninger set i forhold til BNP. De samlede administrative omkostninger for virksomhederne er faldet fra ca. 32 mia. kr. 2 i 2001 til ca. 27 mia. kr. i 2008, hvilket svarer til en reduktion på ca. 15 pct. Regeringens indsats for lettere administration skaber resultater, men det er fortsat i de kommende år nødvendigt med en fokuseret og intensiveret forenklingsindsats for at nå 25 pct. målsætningen. Regeringen har i marts måned fremlagt LET Administration Afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område. Planen redegør for, hvordan regeringen med fokus på de byrder, som virksomhederne oplever som særligt irriterende, vil reducere de administrative omkostninger med op til 25 pct. i Vækstredegørelse 05, Økonomi- og Erhvervsministeriet Tallet for 2001 er ændret i forhold til sidste års redegørelse pga. en justering i AMVAB-metoden. Fra og med denne opdatering inkluderer AMVAB-målingerne således også digitale løsninger og andre initiativer, som ikke kan kobles til konkrete lovkrav, men som letter konkrete administrative aktiviteter i virksomhedernes interne administration. Et eksempel herpå er skattemappen, der giver virksomhederne hurtig adgang til og oversigt over deres skatteoplysninger. 1

3 En stor andel af de administrative krav er pålagt gennem EU-regulering. EU står nu overfor at skulle realisere en ambitiøs målsætning om at reducere de administrative omkostninger med 25 pct. inden Regeringen arbejder derfor aktivt for at styrke EU's arbejde med at forenkle reglerne, og bidrager løbende dels med forslag til, hvor der bør forenkles til gavn for de danske virksomheder, dels ved at intensivere forebyggelsen af nye byrder fra EU. 2. Den danske erhvervsregulering er blandt de bedste i verden Gode erhvervsvilkår er i væsentlig grad medvirkende til at skabe vækst i samfundet. Verdensbanken undersøger niveauet for erhvervsreguleringen i 181 lande forbundet med 10 væsentlige virksomhedsaktiviteter såsom opstart, ansættelse af første medarbejder, betaling af skat osv. 3 I undersøgelsen ligger Danmark nr. 1 blandt EU-landene, jf. tabel 1. Danmark fremhæves for at have en erhvervsvenlig regulering, der samtidig sikrer et højt socialt beskyttelsesniveau. Danmark udmærker sig yderligere ved en meget effektiv procedure i forbindelse med opstart af virksomhed, og er ifølge undersøgelsen det eneste land, hvor det er helt gratis at starte ny virksomhed. Tabel 1: Kvaliteten af erhvervsreguleringen i EU-15 landene Nr. Land Nr. Land Nr. Land 1 Danmark 6 Belgien 11 Portugal 2 Storbritannien 7 Tyskland 12 Spanien 3 Irland 8 Nederlandene 13 Luxembourg 4 Finland 9 Østrig 14 Italien 5 Sverige 10 Frankrig 15 Grækenland Kilde: Verdensbanken, Doing Business 2009, ease of doing business index. I Danmark, som i en lang række andre lande, opgøres de administrative omkostninger ved reguleringen ved hjælp af AMVAB-metoden 4. AMVAB-metoden anvendes i dag af 23 EUmedlemslande, EU-kommissionen, OECD samt Tyrkiet, USA, Canada, Australien og New Zealand. Syv lande, inklusiv Danmark, har brugt metoden til at måle de samlede administrative omkostninger som følge af al erhvervsrettet regulering. Resultaterne af disse målinger fremgår af figur 1. De øvrige lande bruger AMVAB-metoden til at måle de administrative omkostninger på udvalgte områder. I Danmark udgør de administrative omkostninger for virksomhederne ca. 1,9 pct. af BNP, jf. figur 1, der på nuværende tidspunkt svarer til ca. 27 mia. kr. Blandt de lande, der indtil videre har foretaget AMVAB-målinger af hele den erhvervsrelaterede lovgivning, har virksomhederne i Danmark sammen med virksomhederne i Nederlandene, hvor omkostningerne udgør 1,7 pct., de laveste administrative omkostninger set i forhold til den samlede økonomi. I de øvrige lande udgør virksomhedernes omkostninger mellem 2,5 og 3,4 pct. af BNP. 3 Verdensbanken 2009: Doing Business 2009, ease of doing business index. 4 AMVAB-metoden svarer til den internationale anerkendte Standard Cost Method. AMVAB Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. 2

4 Figur 1: Virksomhedernes administrative omkostninger i forhold til BNP i pct. 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Nederlandene Danmark Storbritannien Norge Østrig Sverige Tjekkiet Kilder: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2008), Better Regulation Executive, UK (2006), Nærings- og Handelsdepartementet, NO (2007), Ministry of Finance, NL (2007), Federal Ministry of Finance, AT (2007), Näringsdepartementet, SE (2006) og Department of Regulatory Reform and Central State Administration Reform, CZ (2006). 3. Udviklingen i de administrative omkostninger for virksomhederne i Danmark Den seneste AMVAB-måling viser, at de årlige administrative omkostninger for erhvervslivet siden 2001 er reduceret med ca. 4,8 mia. kr. svarende til 15,0 pct., jf. tabel 2 nedenfor. I opgørelsen indgår både de nye administrative omkostninger samt lettelser som følger af ny erhvervsregulering fra folketingsåret 2007/2008. Herudover indgår effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og andre forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Endeligt inkluderes initiativer, der letter virksomhedernes interne administration, da de som øvrige administrative lettelser frigør ressourcer i virksomhederne og dermed medvirker til at skabe vækst og beskæftigelse. Tabel 2: Udviklingen i de administrative omkostninger for virksomhederne siden 2001 fordelt på ministerium Ministerium Administrative omkostninger 2001 Administrative omkostninger 2008 Ændring i de administrative omkostninger Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Pct. Økonomi- og Erhvervsministeriet ,0 Skatteministeriet ,0 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ,5 Beskæftigelsesministeriet ,4 Miljøministeriet ,3 Justitsministeriet ,3 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ,4 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ,0 Klima- og Energiministeriet ,0 Øvrige ministerier ,3 I alt ,0 5 De øvrige ministerier er Transportministeriet, Velfærdsministeriet, Forsvarsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Finansministeriet. 3

5 Af tabel 2 fremgår det, at udviklingen i de administrative omkostninger varierer ministerierne imellem. De administrative omkostninger er siden 2001 faldet i stort set alle ministerier. Omkostningerne er reduceret i Skatteministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Undervisningsministeriet med relative lettelser på mellem ca. 5,0 og 27 pct. I folketingsåret 2007/2008 blev de årlige administrative omkostninger for virksomhederne samlet set reduceret med ca. 1,7 mia. kr., jf. tabel 3 nedenfor. I folketingsåret 2007/2008 blev der vedtaget eller udstedt 74 love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser, heraf 12 med administrative omkostninger og 62 med administrative lettelser. Tabel 3: Antal love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer med henholdsvis administrative omkostninger og lettelser i folketingsåret 2007/2008 fordelt på ministerier Ministerium Regler med omkostninger Samlede omkostninger Regler med lettelser Samlede lettelser Samlet udvikling Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Mio. kr. Økonomi- og Erhvervsministeriet 5 2, ,2-117,6 Skatteministeriet 1 10, ,0-795,4 Beskæftigelsesministeriet 0 0, ,0-409,0 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 3 83, ,9-245,2 Miljøministeriet 2 1,4 2-27,8-26,4 Justitsministeriet 0 0,0 1-10,6-10,6 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 0 0,0 4-91,4-91,4 Klima- og Energiministeriet 1 1,6 1-0,3 1,3 Andre ministerier ,7-34,7 I alt Regelforenklingsindsatsen i folketingsåret 2007/2008 har medført lettelser på i alt ca. 1,8 mia. kr. årligt. Den største lettelse følger af, at virksomhedernes udgifter til revisorer, i forbindelse med opfyldelse af krav i Mindstekravsbekendtgørelsen og Skattekontrolloven, er reduceret. Lettelsen består i, at virksomhedernes revisorer har mulighed for at få direkte adgang til de selvstændige erhvervsdrivendes personlige skatteoplysninger i den personlige skattemappe. Når revisorerne skal udarbejde regnskab for virksomhederne samt opgøre den selvstændige erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst, skal de således bruge mindre tid på at hente oplysningerne. Ligeledes forventes det, at de selvstændige skal bruge mindre tid på at finde oplysningerne frem til deres revisor. Lettelserne beløber sig til i alt ca. 589 mio. kr. årligt på samfundsniveau. En anden større lettelse følger af ændring af funktionærloven på Beskæftigelsesministeriets område, hvor arbejdsgiverne ikke længere er forpligtet til at føre protokol og til at udarbejde tjenesteattester, der henholdsvis medfører lettelser på ca. 278 og ca. 17 mio. kr. årligt. Herudover samles opkrævning af visse arbejdsgiverbidrag på tværs af en række ministerier, således at fire tidligere indbetalinger til det offentlige fremover bliver til én opkrævning. Det giver lettelser på 27 mio. kr. årligt. Endelig har Arbejdstilsynet grundlæggende ændret kontrollen med, hvordan elevatorer opstilles og 4

6 bruges, sådan at frekvensen for elevatortilsyn er blevet afhængig af elevatortype og specifikke opstillingsforhold for den enkelte elevator frem for tidligere, hvor der var faste tilsynsfrekvenser, uagtet type og forhold, og hvor hyppigt den blev brugt. Det har medført administrative lettelser for erhvervslivet på ca. 13 mio. kr. årligt. Derudover følger store lettelser på Fødevareministeriets område, hvor en række virksomheder fx apoteker, vinhandlere og bodegaer, som ikke sælger let-fordærvelige fødevarer, ikke længere skal skrive rapport om deres egenkontrol, men blot kontrollere, at temperaturer, rengøring mv. er i orden. Den administrative lettelse forbundet med denne ændring er ca. 154 mio. kr. årligt. Derudover overgik dele af mærkningsområdet i 2005 fra at være direktivreguleret til at være forordningsreguleret. Dette medførte en samlet besparelse af de administrative omkostninger på ca. 139 mio. årligt, fordi Danmark ved samme lejlighed valgte at fjerne en række nationale regler om supplerende mærkning af engrosemballage og færdigpakkede fødevarer. Alle fødevarevirksomheder, som mærker enten engrosemballager eller færdigpakkede fødevarer, har fået gavn heraf. En tredje større lettelse følger på Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet område NemKonto-ordningen som har til formål at lette udbetalinger til borgere og virksomheder, der modtager betalinger fra offentlige myndigheder. I NemKonto-registeret er hvert CPR-nummer på voksne personer knyttet til ét enkelt kontonummer den såkaldte Nemkonto. For private virksomheder blev det muligt at anvende NemKonto til udbetalinger i maj Nemkonto-løsningen medfører en lettelse for virksomhederne, da de ad denne vej kan udbetale til kundens Nemkonto, og derfor ikke skal bruge ressourcer på at finde og opdatere kontonumre. En foreløbig måling af potentialet for lettelser, når private virksomheder anvender NemKonto-systemet, viser en besparelse på ca. 44 mio. kr. årligt. Herudover følger en lettelse på Videnskabsministeriets og Finansministeriets område digitaliseringsinitiativet om NemHandel, som beskrives i afsnit 4, hvilket giver ca. 26 mio. kr. i lettelser. På Økonomi- og Erhvervsministeriets område har såkaldte B-selskaber 6 per 1. januar 2008 haft mulighed for at anvende DRP-løsningen (Digital Rapporterings Platform) til indberetning af årsrapporter, regnskabsstatistik og selskabsselvangivelse. Den digitale indberetning (DRP) baseres teknisk på den såkaldte XBRL-standard (extensible Business Reporting Language), der er en teknisk standard for struktureret opmærkning af finansiel information. Den digitale indberetning indebærer, at selskaberne kan indberette oplysninger direkte og digitalt til myndighederne, således at unødige manuelle og papirbaserede arbejdsgange undgås. Løsningen åbner endvidere mulighed for, at selskaberne undgår at indberette de samme oplysninger til flere forskellige offentlige myndigheder og på forskellige tidspunkter. En undersøgelse af de forventede administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser blev i 2007 gennemført af Rambøll Management og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Undersøgelsen angiver en potentiel besparelse på 103 mio. kr. årligt ved indførelse af digitale regnskaber. Besparelsen er fordelt mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Skatteministeriet, da de administrative lettelser følger af forenklinger i indberetningerne til hhv. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, SKAT og Danmarks Statistik. 6 B-virksomheder defineres i årsregnskabsloven som små aktieselskaber og anpartsselskaber, kapitalselskabsejede interessentskaber og kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: Balancesum 36 mio. kr., Nettoomsætning 72 mio. kr., Antal ansatte 50. 5

7 I folketingsåret 2007/2008 er der vedtaget eller udstedt regler med løbende administrative omkostninger for virksomhederne på i alt ca. 100 mio. kr. årligt. Den største nye omkostning stammer fra EU's udvidelse af reglerne om sporbarhed og mærkning af oksekød på Fødevareministeriets område, der indeholder nye administrative omkostninger for virksomhederne på ca. 83 mio. kr. årligt. Formålet med reglerne er, at slagterier, slagterforretninger og varehuse med slagter fremover skal mærke, om kødet stammer fra slagtekvæg på højst 12 måneder eller ej. 4. Regeringens arbejde med LET Administration handlingsplaner, digitalisering, nye tiltag. Regeringens mål om at reducere de administrative omkostninger med op til 25 pct. i 2010 er ambitiøst, og det er fortsat i de kommende år nødvendigt med en fokuseret og intensiveret forenklingsindsats. Derfor har regeringen i marts måned fremlagt LET Administration Afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område med 37 initiativer, der samlet set vil lette de administrative omkostninger for erhvervslivet med ca. fire mia. kr. årligt 7. Med de fire mia. kr. vil erhvervslivets årlige administrative byrder i perioden i alt blive lettet med ca. 7,8 mia. kr., hvilket svarer til en reduktion på 25,3 pct. Et centralt element i afbureaukratiseringsplanen er at reducere de såkaldte irritationsbyrder. Erfaringerne fra den hidtidige indsats viser, at effektiv erhvervsregulering og administrative lettelser ikke kun er et spørgsmål om byrder i kroner og ører. Nogle krav er ikke nødvendigvis omkostningstunge, men fylder meget i virksomhedernes bevidsthed, for eksempel hvis reglerne er svære at forstå eller opleves som unødvendige. Derfor har regeringen iværksat en systematisk indsats for at reducere de største irritationsbyrder. Afbureaukratiseringsplanen består af 33 konkrete initiativer og fire initiativer, som præsenteres i et redskabskapitel. De 33 konkrete initiativer fremgår af tabel 4 nedenfor. Initiativerne fordeler sig på fire indsatsområder: Bedre vilkår for opstart og drift Nem adgang til myndighederne Færre og nemmere indberetninger Effektiv og fokuseret kontrol 7 Regeringen 03/2009: LET Administration Afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område. Planen kan findes på 6

8 Tabel 4. Initiativer i regeringens afbureaukratiseringsplan over for erhvervslivet Bedre vilkår for opstart og vækst Nem adgang til myndighederne Færre og nemmere indberetninger Effektiv og fokuseret kontrol Moderniseret selskabslovgivning Én virksomheds- og momsregistrering Vejledning ved momsindberetning Forenklet indberetning af regnskabsdata Harmonisering af revisionspligten til EU's minimumsgrænser Mit Virk virksomhedernes egen indgang Digital dokumentboks NemSMS Forbedret sygedagpengeløsning eindkomst Digital administration af voksen- og efteruddannelse Flere system-til-system løsninger Genbrug af data - ingen indhentning af de samme oplysninger flere gange Overskuelige faktureringskrav Forenklet egenkontrol for fødevarevirksomheder Forenklet prisoplysning Forenkling af regler for mærkning af fødevarer Flere straksafgørelser Fleksible frister Forenklet kontrol af Forenklet administration af feriepenge og feriekort Digitalisering på søfartsområdet Digitalisering af oplysninger ved ejendomshandel Modernisering af de grønne regnskaber Færre indberetninger til Intrastat Landbrugsstøtte i samlet nyt IT-system Digital affaldsregistrering Digital tinglysning Digital motorregistrering Indførelse af e-told olietanke Forenkling af byggesagsbehandlingen Tydeligere krav til arbejdspladsvurdering Strategi for risikobaseret kontrol på erhvervsområdet Redskabsinitiativer Reduktion af irritationsbyrder på miljøområdet (byrdejægerinitiativ) Særlig indsats for færre irritationsbyrder Sammenhængende digital service Lov om obligatorisk digitalisering I regeringens afbureaukratiseringsplan er de væsentligste initiativer fra de seks mest erhvervsregulerende ministeriers handlingsplaner for forenkling og administrative lettelser indeholdt. De administrative omkostninger fra erhvervsrettet regulering i Økonomi- og Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet samt Justitsministeriet udgør 97 pct. af de samlede administrative omkostninger i Danmark. Ministeriernes handlingsplaner, som følger af en regeringsbeslutning i 2006, indeholder i alt 139 initiativer til forenkling af lovgivningen. Initiativerne bygger på en systematisk forenklingstilgang, hvor en lang række forenklingsredskaber tages i brug, herunder regelforenkling, digitalisering, bedre kommunikation og service, genbrug af virksomhedernes indberettede data mv. En oversigt over de initiativer fra handlingsplanerne, der har medført administrative lettelser for virksomhederne siden 2005, fremgår af et bilag til afbureaukratiseringsplanen 8. Øget digitalisering og datagenbrug Danmark fører an internationalt, når det drejer sig om digital forvaltning. Det fremgår bl.a. af en undersøgelse fra FN, hvor Danmark vurderes næstbedst i verden til digital forvaltning, kun overgået af Sverige 9. Men der er stadig meget at gøre. Erfaringer viser, at der stadig kan være store administrative lettelser forbundet med nye digitaliseringstiltag både for virksomhederne og det offentlige især når der arbejdes på tværs af offentlige myndigheder. 8 Bilaget kan findes på 9 FN (2008): UN E-government Survey

9 Regeringen lancerede i juni 2007 sammen med KL og Regionerne en strategi for digitalisering af den offentlige sektor for perioden , som dels skal være med til at sikre, at Danmark bevarer førerpositionen, dels skal bidrage til at realisere regeringens målsætning om, at al relevant kommunikation mellem virksomheder og offentlige myndigheder i 2012 skal foregå digitalt (e2012- målsætningen). Strategien omfatter 35 initiativer inden for tre indsatsområder: bedre digital service, øget effektivisering samt stærkere tværgående samarbejde. Primo 2009 har regeringen nedsat en tværministeriel domænebestyrelse for erhvervsområdet, med deltagelse af også KL, som skal styrke digitalisering og tværoffentligt samarbejde på erhvervsområdet i tråd med regeringens digitaliseringsstrategi. I den forbindelse arbejdes videre med at skabe rammerne for, at virksomhederne kun skal indberette én gang ét sted. Et eksempel på digitalisering, som giver store lettelser for virksomhederne, er Finansministeriets og Videnskabsministeriets initiativ om NemHandel dvs., at private virksomheder fremover kan bruge NemFaktura, NemHandel-løsningen og fakturablanketten til at sende fakturaer elektronisk til det offentlige, hvilket i år letter virksomhedernes omkostninger med ca. 26 mio. kroner. Med tiden vil virksomhederne også kunne bruge NemHandel-løsningen til at fakturere andre private virksomheder, hvilket vil skabe yderligere administrative lettelser. Initiativet er i foråret 2009 tildelt årets Digitaliseringspris. Prisen gives til en offentlig institution eller myndighed, der har lanceret digitale services eller løsninger, der sætter virksomhederne i centrum. Et andet eksempel på digitalisering og datagenbrug, som ventes at lette arbejdet både for virksomhederne og det offentlige, er en løsning, som skal digitalisere processen for fleksjobs- og løntilskudrefusion. Løsningskonceptet er udviklet, som ét af digitaliseringsstrategiens 10 væsentlige virksomhedsforløb, som har haft til formål at optimere forløbene via digitalisering, regelforenkling, genbrug af data mv. 10 Formålet med løsningen er at lette de administrative opgaver for de offentlige og private virksomheder, som ansætter medarbejdere med løntilskud eller i fleksjob samt for de sagsbehandlende myndigheder (kommunerne og jobcentrene), jf. boks 2. Der er nedsat en arbejdsgruppe i regi af KL, der skal kvalificere løsningskonceptet, herunder mulighederne for konceptets gennemførelse. Boks 1. Digitalisering af fleksjobs- og løntilskudrefusion. Løsningskonceptet for digitalisering af fleksjobs- og løntilskudrefusion vil ændre hidtidige papirprocesser til at være fuldt digitale processer. I stedet for manuelle tjek og indtastninger af data, som det offentlige allerede kender, automatiseres sagsbehandlingen, som derefter i høj grad baseres på straksafgørelser og straksudbetalinger. Konceptets nye digitale refusionsprocesser genbruger data fra bl.a. eindkomstregisteret til at gennemføre processen. Brugerne bliver således præsenteret for data (ligesom ved selvangivelsen), og virksomheden kan godkende med kun "1 klik" og dermed gennemføre hele refusionsprocessen. Løsningen er målrettet offentlige og private arbejdsgivere samt sagsbehandlere i kommunerne. 10 De 10 virksomhedsforløb blev udvalgt på baggrund af indspil fra myndigheder og erhvervsorganisationer. For hvert virksomhedsforløb har man kortlagt og analyseret den konkrete proces og de problemer, som virksomheder og offentlige myndigheder oplever, når de skal gennemføre opgaven. Det primære mål har været at identificere brugerens oplevelser af de udvalgte forløb for efterfølgende at udvikle mulige løsninger ved at tænke på tværs af myndigheder og ressortområder. Der er for de 10 forløb udarbejdet seks løsningskoncepter, som der nu arbejdes videre med. Digitalisering af fleksjobs- og løntilskudrefusion er ét af dem. 8

10 Virk.dk og Mit Virk Den 17. marts 2008 blev Virk.dk relanceret i en ny version, der er udviklet med fokus på at skabe overblik over blanketter og digitale indberetningsløsninger, der skal gøre det lettere for virksomhederne at indberette til det offentlige. Virksomhedernes anvendelse af Virk.dk er steget i I december 2007 blev der foretaget indberetninger via Virk, mens der i december 2008 blev foretaget indberetninger, svarende til en fordobling på et år. Myndighedernes tilslutning til Virk.dk er ligeledes øget i Virksomhederne kunne i december 2008 foretage 87 pct. af deres indberetninger digitalt via Virk.dk mod 33 pct. ved udgangen af Stigningen i myndighedernes tilslutning skyldes primært, at SKATs løsninger er blevet integreret med Virk.dk. Derudover har særligt Videnskabsministeriet og Miljøministeriet bidraget til den voksende andel indberetninger, der kan foretages digitalt. På virk.dk planlægges, at virksomhederne vil få en personaliseret adgang til Virk.dk Mit Virk, som vil give virksomhederne deres helt egen side på virksomhedsportalen Virk.dk. Med Mit Virk, vil virksomheden få overblik over afsluttede, åbne og kommende indberetninger, påmindelser om frister for indberetninger og adgang til at rette stamoplysninger om virksomheden. Mit Virk tager afsæt i virksomhedernes behov for at få en let og enkelt adgang til at indberette til det offentlige. Langsigtede forenklinger kræver en særlig indsats. Ministerierne har skabt store administrative lettelser for virksomhederne de seneste år. De initiativer, som udestår, er de langsigtede og mere tidskrævende projekter af enten tekniske eller politiske årsager. Det er vigtigt for regeringen, at forenklinger bygger på grundige overvejelser og analyser, der vejer fordele og ulemper overfor hinanden. Som det fremgår ovenfor, er Danmarks erhvervsregulering effektiv internationalt set. Når de lavthængende frugter er plukket, kræver yderligere lettelser ofte en særlig indsats i form af forenklinger af eksempelvis komplekse lovforslag eller udviklingen af intelligente digitale løsninger, hvilket almindeligvis er både vanskeligt og meget tidskrævende. Som det fremgår af regeringens afbureaukratiseringsplan gennemføres en række af initiativerne derfor også først sent i perioden frem mod 2010 efter afslutning af analyser og forhandling om konkrete forslag. Moderniseringen af selskabslovene er et eksempel på, at et gennemgribende forenklingsarbejde er nødvendigt, men tidskrævende, da det kræver grundige analyser og inddragelse af relevante eksperter og interessenter. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten udgav i efteråret 2008 en betænkning med forslag til en helt ny selskabslov på baggrund af to års omfattende udvalgsarbejde med grundige analyser og inddragelse af alle relevante eksperter og interessenter. Formålet med den nye lov og hele forenklingsarbejdet har været at modernisere og forenkle aktie- og anpartsselskabslovene. I forlængelse heraf er fremsat et lovforslag, der forventes at give administrative lettelser på op mod 142 mio. kr. årligt. Forebyggelse af administrative omkostninger i nye love og bekendtgørelser Effekten af administrative lettelser bliver mindre, hvis Folketinget samtidig udsteder love og bekendtgørelser med nye administrative omkostninger for virksomhederne. Regeringen fokuserer derfor på at forebygge administrative omkostninger i nye love og bekendtgørelser. 9

11 Hvert år screener regeringen det samlede lovprogram for administrative konsekvenser, inden lovprogrammet fremsættes ved Folketingets åbning. Hermed sikrer regeringen, at ministerierne tager stilling til de administrative konsekvenser tidligt i den lovforberedende proces. Regeringen har valgt, at alle lovforslag eller bekendtgørelser inklusiv EU-lovgivning, der medfører administrative omkostninger for virksomhederne på mere end timer årligt (ca. 2,5 mio. kr.), skal forelægges regeringen til særskilt vurdering. Dette sker ved at gennemføre en foreløbig AM- VAB-måling af forslaget også kaldet en ex ante måling. Eksempelvis på momsområdet har regeringen været tidligt involveret i et nyt EU-forslag til bekæmpelse af svig 11. Regeringens opfattelse var, at forslagets udformning formentlig ikke havde den ønskede effekt, samtidig med at forslaget ville pålægge danske virksomheder store administrative byrder, da de ca omfattede virksomheder skulle indberette listeoplysninger månedligt med det nye EU-forslag i modsætning til kvartalsvis. Regeringen målte de forventede administrative omkostninger og anvendte målingerne med god succes i forhandlingerne, med det resultat at forslaget blev ændret, så 7000 virksomheder nu skal indberette kvartalsvis i stedet for månedligt, hvilket reducerede de forventede byrder med 2,6 mio. kr. på samfundsniveau årligt. Retsakten er nu vedtaget og er mindre byrdefuld end udgangspunktet. Regeringen har i afbureaukratiseringsplanen lanceret et kodeks for god erhvervsregulering, jf. boks 3 nedenfor. Kodekset indeholder ti principper, som skal fungere som de statslige myndigheders retningslinjer i den fremadrettede indsats. Kodekset skal bidrage til at sikre, at de erhvervsmæssige konsekvenser af nye regler og informationsforpligtelser nøje gennemtænkes bl.a. ved at inddrage de berørte virksomheder i processen. Kodekset skal bidrage til, at myndighederne tænker virksomhedernes dagligdag ind, når de laver nye regler. Myndighedernes anvendelse af kodekset vil med inddragelse af erhvervslivet blive evalueret, når myndighederne har fået erfaringer med den praktiske anvendelse af det. Boks 3. Kodeks for god erhvervsregulering 1. Vækstorienterede regler: Erhvervsreguleringen skal under hensyntagen til miljø, fødevare og forbrugersikkerhed skabe gode og stabile rammer for danske virksomheders vækst, produktivitet og innovation. 2. Internationalt udsyn: Rammevilkårene for danske virksomheder skal ses i en international sammenhæng. Ved udformning af ny lovgivning skal erfaringerne med reguleringen fra andre lande inddrages. Unødvendige særregler og overimplementering af EU-regler skal undgås. 3. Ingen unødvendig regulering: Det skal altid overvejes, om et konkret problem løses bedst ved hjælp af lovgivning, eller om der er andre, mere hensigtsmæssige løsningsmuligheder, fx information, vejledning, incitamenter, forretningsdrevet samfundsansvar, frivillige brancheaftaler mv. 4. Enkle og effektive regler: Love og regler skal være udformet på en måde, så de er lette at efterleve. Reguleringen skal indeholde så få administrative byrder som muligt. 11 Direktiv om ændring af direktiv 2005/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med import og andre grænseoverskridende transaktioner, KOM(2008)

12 5. Brugerinddragelse: Det offentlige skal inddrage virksomhederne aktivt i udformningen af ny regulering, digitale løsninger mv. 6. Målrettet håndhævelse: Håndhævelsen af reglerne skal målrettes områder, hvor problemerne er størst, og risikoen ved overtrædelser er mest alvorlige. Det skal ikke kunne betale sig for "de brodne kar" at overtræde reglerne. Virksomheder, der overholder lovgivningen, skal derimod mødes med mindre kontrol. 7. Sammenhæng: Virksomheden skal opleve sammenhæng i mødet med det offentlige. Krav og frister skal samordnes, så de ikke belaster virksomhederne unødigt. Øget samarbejde på tværs og nye digitale løsninger skal sikre, at virksomhederne så vidt muligt kun indberetter data én gang ét sted. 8. Klar kommunikation: Offentlige krav og regler skal kommunikeres klart, og når det er relevant for virksomhederne. Nye regler skal formidles i god tid inden ikrafttræden. Formålet med offentlige krav skal fremgå tydeligt, og reguleringen skal være let forståelig for virksomhederne. 9. Service i øjenhøjde: Dialogen mellem det offentlige og virksomhederne skal være præget af gensidig respekt. Det offentlige skal oplyse om rettigheder og serviceniveau, så virksomhederne ved, hvad de kan forvente. 10. Virksomheden i centrum: Det offentliges krav skal tage højde for den enkelte virksomheds størrelse og produktion, ikke mindst i forhold til små og mellemstore virksomheder. Målrettet anvendelse af digitale løsninger, herunder selvbetjeningsløsninger, skal sikre et mere individuelt samspil med virksomhederne i centrum. Bedre information om forenklinger og nye løsninger Skal virksomhederne nyde godt af de mange nye forenklinger og digitaliseringstiltag, er det afgørende, at de kender til dem. Der er derfor iværksat en målrettet kommunikationskampagne for at informere om gennemførte administrative lettelser og digitale værktøjer, der letter hverdagen for den enkelte virksomhed. Kampagnen kædes sammen af et mærkat for LET Administration, der er henvendt til virksomhederne. Intentionen med mærkatet er at vise virksomhederne, at der er tale om et offentligt krav, der er blevet lettere at opfylde. Mærkatet skal bruges hver gang myndigheder eller organisationer giver information til virksomhederne om en administrativ lettelse. Erhvervsorganisationerne inddrages også i formidlingen af konkrete lettelser til deres medlemsvirksomheder. 5. Bedre regulering højt på den internationale dagsorden I forbindelse med AMVAB-målingen bliver det opgjort, om de enkelte krav oprinder fra EUregulering eller national regulering. AMVAB-målingen har vist, at ca. 42 pct. af danske virksomheders administrative omkostninger oprinder fra EU-regler (eller anden international regulering). Heraf stammer ca. 30 pct. direkte fra EU-regulering (A-regulering), mens ca. 12 pct. er national implementering af rammeregulering fra EU (B-regulering). Ca. 58 pct. af reguleringen er af ren national oprindelse (C-regulering). 11

13 Figur 2: Andel af regulering i procent som stammer fra EU-regulering I alt Andre SKM JM BM ØEM MIM FVM TRM SUM MVTU KEMIN EU-regulering Afledt EU-regulering Figur 2 viser andelen af regulering, der stammer fra EU, i de 15 ministerier med erhvervsrelevant regulering. Som det fremgår af figuren, er der store forskelle på, hvor meget regulering der stammer fra EU i ministerierne, hvor meget, der direkte er pålagt gennem EU-regulering, samt hvor meget der er afledt af EU-regulering. For virksomhederne har det ikke betydning om de administrative omkostninger stammer fra Folketinget eller EU. Regeringen arbejder derfor aktivt for at reducere de administrative omkostninger på EU-plan. Sondringen mellem A-, B- og C-regulering bruges i forenklingsarbejdet til at afklare, hvilke regler der kan ændres nationalt, og hvilke regler der kan ændres gennem internationalt samarbejde. I foråret 2007 tilsluttede alle EU-landenes stats- og regeringschefer sig Kommissionens handlingsprogram fra 2007 om en fremadrettet indsats for bedre regulering i EU, herunder et mål om at reducere de administrative omkostninger i EU med 25 pct. i Arbejdet med bedre regulering på EU-niveau begynder nu at skabe resultater. Kommissionen har i samarbejde med medlemslandene og med udgangspunkt i AMVAB-metoden afsluttet målingerne af de administrative omkostninger på udvalgte direktiver indenfor 13 områder, som udgør ca. 80 pct. af de administrative omkostninger på EU-niveau (bl.a. selskabsret, moms og mærkning af fødevarer). Målingerne viser omkostninger på EU-niveau i størrelsesordenen 127 mia. euro. I nær fremtid ventes Kommissionen at komme med forslag til at reducere de administrative omkostninger på de 13 områder. Forud for dette arbejde har regeringen sendt 30 forslag til Kommissionen, som regeringen mener, hvis imødekommet, vil kunne skabe yderligere administrative lettelser for dansk erhvervsliv. For at sikre fremdrift i arbejdet, og at virksomhederne hurtigt kan få gavn af resultaterne, har Kommissionen siden 2007 præsenteret i alt 19 såkaldte fast track forenklingsforslag. Fast track forslag er af en sådan teknisk karakter, at de hurtigere og nemmere kan vedtages. 12 af disse forslag er allerede vedtaget inden for bl.a. landbrug, fiskeri og statistik. I arbejdet med at skabe administrative 12

14 lettelser inddrages både erhvervsorganisationerne og de enkelte virksomheder. I 2008 nedsatte EUkommissionen endvidere en uafhængig ekspertgruppe, der skal rådgive Kommissionen i arbejdet med at nå reduktionsmålet på 25 pct. administrative lettelser i Den uafhængige gruppe også kaldet Stoiber-gruppen består af 15 repræsentanter primært fra det europæiske erhvervsliv, hvor nuværende formand er Edmund Stoiber, tidl. CEO fra Deutsche Bahn samt ministerpræsident i Bayern 12. Gruppen har også et dansk medlem. Da gruppen udtalte sig første gang, var det om selskabsretsområdet i juli 2008, hvor gruppen så store muligheder i forhold til at opnå lettelser ved mere effektiv EU-lovgivning på selskabsretsområdet. Gruppens arbejde består primært i at rådgive om forenkling af EU-lovgivning på de 13 udvalgte områder. På selskabsretsområdet præsenterede Kommissionen allerede i sommeren 2007 et debatoplæg om forenkling af selskabsreglerne. Foreløbigt er oplægget fulgt op af en række forenklingsforslag, og senest har Kommissionen den 25. februar 2009 fremsat forslag om at gøre det muligt for landene i EU ikke at kræve, at de allermindste virksomheder skal indsende deres årsregnskaber til myndighederne. Forslaget skal nu forhandles mellem landene. Også på EU-niveau er det vigtigt at forebygge, at unødvendige omkostninger for erhvervslivet følger af ny EU-regulering. Kommissionens Impact Assessment Board (IAB) blev operationelt i februar 2007 og kvalitetssikrer de konsekvensvurderinger, som Kommissionen udarbejder i forbindelse med alle nye forslag til EU-regulering. Kommissionen fokuserer bl.a. på, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet skal belyses grundigt i konsekvensvurderingerne. Også i Danmark screener regeringen al ny EU-regulering for at vurdere, hvilke forslag der er forbundet med administrative konsekvenser for virksomhederne. Formålet er at kunne reagere hurtigt og arbejde aktivt fra dansk side under forhandlingerne i EU for at reducere eventuelle byrder i ny EU-regulering, jf. eksemplet om bekæmpelse af momssvig, som beskrevet i kapitel 4, side 9. Udbredelsen af AMVAB-metoden øger mulighederne for at sammenligne administrative omkostninger som følge af regulering på tværs af lande. Der er nu 22 EU-lande, der har sat reduktionsmål. De fleste har i lighed med Danmark sat et mål om reduktion på 25 pct

Redegørelse af 21. maj 2008 om erhvervslivet og reguleringen 2006/2007

Redegørelse af 21. maj 2008 om erhvervslivet og reguleringen 2006/2007 Økonomi- og Erhvervsministeriet Redegørelse af 21. maj 2008 om erhvervslivet og reguleringen 2006/2007 Økonomi- og erhvervsministeren 1. Indledning Det er regeringens mål, at Danmark skal være verdens

Læs mere

Tabel 1: Kvaliteten af erhvervsreguleringen i de 15 højest placerede EU-lande (placering samlet set)

Tabel 1: Kvaliteten af erhvervsreguleringen i de 15 højest placerede EU-lande (placering samlet set) Redegørelse nr. R 21 (1/6 2011) Folketinget 2010-11 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 1/6 11 om erhvervslivet og reguleringen 2009/2010.

Læs mere

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1 1PT Dette PT DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 6 Dato: 12. januar 6 Bilag om de administrative omkostninger

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN: AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIET

ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN: AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIET ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN: AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIET Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på ministeriets område i perioden

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Skatteministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på Skatteministeriets område i perioden

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Skatteministeriet Aktivitetsbaseret måling af nes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Skatteministeriets område i perioden

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010 Informationsmøde om NemRefusion Torsdag den 15. april 2010 Velkomst Dagsorden Baggrunden for NemRefusion Præsentation af NemRefusion Informationskampagnen Spørgsmål Baggrunden for NemRefusion Mie Skovbæk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber december 2012

Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber december 2012 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 188 Offentligt Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber december 2012 Indledning Det er regeringens mål,

Læs mere

AMVAB - Beskæftigelsesministeriet

AMVAB - Beskæftigelsesministeriet AMVAB - Beskæftigelsesministeriet Samlet rapport, juli 2005 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Resumé...12 1.1 Indledning...12 1.2 Om målingen...12 1.3 Overordnede resultater

Læs mere

Skaτ Februar 2008. Skatteministeriet

Skaτ Februar 2008. Skatteministeriet Skaτ Februar 2008 Skatteministeriet Skaτ Februar 2008 Udgiver: Skatteministeriet København 2008 Tryk: Schultz A/S ISBN: 87-90922-81-6 ISBN: 87-90922-82-4 (Internet) Yderligere eksemplarer kan bestilles

Læs mere

Digitale regnskaber. Nye indberetningsregler for selskaber

Digitale regnskaber. Nye indberetningsregler for selskaber Digitale regnskaber Nye indberetningsregler for selskaber Krav om indberetning af digitale regnskaber Baggrund I 2011 vedtog Folketinget ved lov, at selskaber i Danmark fremadrettet skal indsende årsrapporter

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Supplerende grundnotat Grønbog fra Kommissionen om momssystemets fremtid

Supplerende grundnotat Grønbog fra Kommissionen om momssystemets fremtid Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 168 Offentligt Til Folketingets Europaudvalg (Kopi til Folketingets Skatteudvalg) Notat J.nr. 2010-221-0034 Supplerende grundnotat Grønbog fra Kommissionen om

Læs mere

Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber juni 2012

Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber juni 2012 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 312 Offentligt Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber juni 2012 Indledning Det er regeringens mål, at

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved sygedagpengereformen

Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved sygedagpengereformen Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved sygedagpengereformen Erhvervsstyrelsen Dato: 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 1 2. Populationsopdatering 2 2.1 Bekendtgørelse om sygedagpenge

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 5. marts 2014 Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. marts 2009 2009-0018853 /mtg Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Manual til Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes (AMVAB)

Manual til Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes (AMVAB) Manual til Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder (AMVAB) September 2010 Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

AMVAB-OPDATERING AF SKATTEMINISTERIET

AMVAB-OPDATERING AF SKATTEMINISTERIET AMVAB-OPDATERING AF SKATTEMINISTERIET AKTIVITETSBASERET MÅLING AF VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATIVE BYRDER VED ERHVERVSRELATERET REGULERING PÅ SKATTEMINISTERI- ETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2008 TIL 30. JUNI

Læs mere

Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg 1240 København K

Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg 1240 København K Skatteministeren Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg 1240 København K Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR-nr. 17146815 EAN-nr. 5798000033757 www.skm.dk

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk

Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk August 2012 Sag Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Baggrund Virksomhedsportalen Virk.dk blev etableret i 2003, og er jf. den

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER Reduktion af revisionspligten og de selskabsretlige konsekvensrettelser Reduktion af revisionspligten Virksomheder er fritaget for revisionspligt, hvis de i to på hinanden

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

NemRefusion den intelligente, digitale postkasse

NemRefusion den intelligente, digitale postkasse NemRefusion den intelligente, digitale postkasse I 2010 lancerer KOMBIT A/S i samarbejde med KL og Arbejdsmarkedsstyrelsen den nye syge- og barseldagpengeløsning, NemRefusion. Den nye løsning er en moderniseret

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN: AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIET Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved

ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN: AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIET Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN: AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIET Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på ministeriets område i

Læs mere

Revision 7 Dato 23.2.2011 Udarbejdet af RMC Kontrolleret af RMC Godkendt af

Revision 7 Dato 23.2.2011 Udarbejdet af RMC Kontrolleret af RMC Godkendt af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN: AMVAB-OPDATERING AF ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på ministeriets område

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

Manual til Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder (AMVAB) Marts 2012. Erhvervsstyrelsen

Manual til Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder (AMVAB) Marts 2012. Erhvervsstyrelsen Manual til Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder (AMVAB) Marts 2012 Erhvervsstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. AMVAB-metoden... 4 2.1. Formålet med AMVAB 5

Læs mere

En beskrivelse af, hvad de to skemaer skal indeholde, følger af bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen.

En beskrivelse af, hvad de to skemaer skal indeholde, følger af bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen. Nye regler for oplysninger om andelsboligforeningen Kære bestyrelse Som nævnt i vores nyhedsbrev fra december, bebudede ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, at der ved fremtidige

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Beskæftigelsesministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.1.2010 2009/0009(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi N O TAT NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi NemRefusion er en løsning, som ikke bare giver besparelser for kommunens ydelseskontor, der sagsbehandler indberetningerne.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere