Kollektiv trafik VT 7. semester Kursusprogram

Transkript

1 Kollektiv trafik VT 7. semester - Kursusprogram Hvad er kollektiv trafik og hvorfor har vi den? (kursusgang 1) Lovgivning og organisation Økonomi og fremtidsudsigter Efterspørgsel Kunder og kvalitet Takst- og billetteringssystemer Planlægning (kursusgang 2) Rutenet Køreplaner Typer af kollektiv trafik Planlægning af kollektiv trafik i praksis (kursusgang 3) Jan Øhlenschlæger, Aalborg Kommune Anlæg - veje og terminaler (kursusgang 4) Eksempler på nye løsninger for den kollektive trafik (kursusgang 5) Drift af kollektiv trafik IT i kollektiv trafik (kursusgang 6) - Lars Thomsen, NT - foregår hos NT, John F. Kennedys Plads 1R

2 Kollektiv trafik VT 7. semester - Litteratur Litteratur - de vigtigste er: Lærebog i kollektiv trafik. Civilingeniør Niels Melchior Jensen. HiTrans, Best Practice Guide bind 2, RTICLE_ID= &session_locale=en-EN Der kan man se eksempler fra HiTrans bøgerne, som i øvrigt kan lånes hos NMJ Vejtrafik, trafikteknik og trafikplanlægning, Larhmann og Leleur, 1994 Trafikministeriets trafikredegørelse 2004, kapitel 9, samt skimme kap

3 Litteratur

4 Kollektiv trafik - VT 7. semester - kursusgang 1 Lovgivning og organisation Historie Lovgivning Organisering af bustrafik Strukturreformen pr. 1. januar 2007 Økonomi og udviklingstendenser Økonomi Udviklingstendenser Efterspørgsel Faktorer, der kan påvirke efterspørgselen Efterspørgslens tidsmæssige variation Kunder og kvalitet Takst- og billetteringssystemer

5 Historie Bustrafikken i Danmark har altid været decentraliseret Udgangspunktet På landet: Private vognmænd med rutebilkoncessioner og DSB i dele af landet I en del større byer kommunale bybusselskaber (offentligt støttede) Ændringer i 60 erne og 70 erne Folk fra land til by Øget privatbilisme Centralisering af skoler (indførsel af skolebusruter) Centralisering af sygehusvæsenet (indførsel af ret til offentlig betalt kørsel) dvs. ændrede og differentierede behov Seneste 10 år: Kraftig øget konkurrence fra bil har medført behov for nye store ændringer

6 Trafikselskaber Indtil 1. januar 2007: 9 trafikselskaber + 3 amter uden trafikselskab, hvor amter og kommuner selv drev trafikken. Efter 1. januar 2007: 6 trafikselskaber: Sjælland Bornholm Fyn Nord Bornholm Sydjylland Midtjylland Midt Nordjylland Syd Fyn Sjælland

7 Bestyrelse og ledelse Hvert trafikselskab ledes af en bestyrelse på 9 personer - 2 fra regionen og 7 fra kommunerne. Kommunernes repræsentanter vælges ved forholdstalsvalg af et repræsentantskab, hvor alle kommuner har ét medlem. Bestyrelsen ansætter en direktør, der er ansvarlig for den daglige drift

8 Pengestrømme Tavlen

9 Pengestrømme Kommuner Region Trafikselskab Chauffører Passagerer Indtægt fra billetter Udgifter

10 Trafikselskabernes ansvar og opgaver Trafikselskabernes ansvar Finansiering Takster Kunder Trafikselskabernes opgaver Planlægning, herunder køreplanlægning I samarbejde med kommuner og region Budgetlægning, økonomisk styring Sikre udførelse af kørslen indgåelse af kontrakter med entreprenører etablere billetteringssystemer Takstfastsættelse Salg, information og markedsføring

11 Forbrugsfordeling

12 Forbrugsfordeling

13 Udviklingen (kilde Infrastrukturkommisionen)

14 Persontransportarbejdet i Danmark 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% I alt kollektiv trafik Personbil Kilde Teknologirådet

15 Udviklingen Trafikindeks i Odense Indeks i forhold til Bil Odense Bytrafik Cykel

16 Persontransportarbejdet i den kollektive trafik 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Bus Lokalbaner S tog DSB fjern- og regionaltog Metro Kilde Teknologirådet

17 Selvfinansieringsgrad Hvad tror I, at selvfinansieringen er i den kollektive trafik?

18 Selvfinansieringsgrad 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hillerød Holbæk Slagelse Næstved Rønne Svendborg Esbjerg Fredericia Horsens Kolding Vejle Herning Holstebro Silkeborg Skive Viborg Frederikshavn Hjørring

19 Finansiering i 2003 Udgifter Indtægter Netto Subsidiering Statsbaner 11,8 mia. kr. 4 mia. kr. 7,8 mia. kr. 67 % Busser og lokalbaner 5,5 mia. kr. 2,6 mia. kr. 2,9 mia. kr. 53 %

20 Udviklingen Fald i passagertal siden 2000 øget motorisering, byspredning, velstandsstigning (eksempel Vejle Amts Trafikselskab) (budget) Køreplantimer Antal passagerer Vejle Kommune, idékatalog for kollektiv trafik

21 Tendenser Kilde Trafikministeriet

22 Tendenser

23 Tendenser

24 Andel af kollektiv rejser i aldersgrupper (Norge 2001) Unge op til 25 år Skolebørn Gamle

25 Passagererne Den koliektive trafik bruges meget i Århus - efter dansk målestok Men i forhold til Schweiz er det ikke imponerende! Årligt antal kollektivrejser pr. indbygger Odense Aalborg Århus Årligt antal kollektivrejser pr. indbygger Århus Schaffhausen Bern Basel Zürich

26 Markedsandel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% København Stockholm Hamburg Amsterdam Zürich Wien Europæisk gns. Kollektiv trafik Cykel/gang Bil

27 Passagererne Kunderne i Vejle er trofaste og bruger bussen meget Rejsehyppighed Dagligt eller næsten dagligt 1-3 gange ugentligt 1-3 gange månedligt Sjældnere Ubesvaret Vejle Kommune, idékatalog for kollektiv trafik

28 Øget tilskudsbehov Øget tilskudsbehov overalt i disse år Faldende passagertal - primært som følge af velstandsstigningen Udgiftsstigninger større end de generelle prisstigninger - primært oliepris Fortsat byspredning

29 Hvordan forbedre økonomien? Forslag?

30 Hvordan forbedre økonomien? Øget produktivitet - der indebærer flere kørte kilometer for uændrede eller faldende udgifter Øget effektivitet - der indebærer flere personkm. for uændrede eller faldende udgifter Større efterspørgsel - flere passagerer Takstændringer Nedskæringer - mindre kørsel, færre afgange

31 Er takststigninger midlet til at fastholde indtægterne? Takststigning i 2005: 2,7 % - men passagerfald! Prisudvikling i 2005: 4,6 % - forudsat 2,7 % NTs udgift i 2004: 460 mio. kr. NTs indtægt i 2004: 250 mio. kr. NT 2004 (mio. kr.) Budget Regnskab Udgift Indtægt Netto

32 Efterspørgsel Følgende faktorer, der er vigtige for efterspørgslen, kan den kollektive trafik selv påvirke i større eller mindre udstrækning: Takster Rejsetid Rutenet Frekvens Sammenhæng (korrespondancer) Fremkommeligheden Kvalitet og komfort Busstandard Mulighed for siddeplads Chaufførens opførsel og kørsel Pålidelighed, Regularitet /Punktlighed Information

33 Efterspørgsel undersøgelser af vigtigheden af forskellige faktorer Relativ vigtighed Holland Frankrig Tyskland Portugal Spanien England HiTrans gns. 1 Pris Rejsetid Pris Sikkerhed Sikkerhed Information Pålidelighed 2 Sikkerhed Regularitet Korrespondancer Pålidelighed Pålidelighed Pålidelighed Frekvens Frekvens 3 Pålidelighed Pålidelighed Pålidelighed Pålidelighed Frekvens Pris Kilde HiTrans: Best Practice guide, bind

34 Efterspørgsel - de vigtigste faktorer, som KT selv kan påvirke De fleste undersøgelser tyder på, at følgende faktorer er de vigtigste: Rejsetiden især for rejsende i myldretiden er dette vigtigt Hyppig og præcis drift man skal helst kunne bruge systemet uden at tænke på køreplaner Sikkerhed personlig sikkerhed Høj komfort - på længere ture bør det være muligt at få siddeplads Prisen Det skal dog bemærkes, at der er stor forskel på, hvordan forskellige kundegrupper prioriterer!

35 Rejsetiden er lang Bussen bruger 2-5 gange så lang tid som bil. Derfor kun tvangskunder 59 % af kunderne i Odense er tilfredse med rejsetiden % flere er tilfredse i Ålborg og Århus Køretid i bus i forhold til bil 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Kilometer Odense Aalborg Århus

36 Rejsetiden er lang (Odense) Rejsetiden til bymidten er nogenlunde i forhold til bil og cykel Men selv på lange radialer er cyklen hurtigere Rejsetiden på tværs af byen er meget dårlig i forhold til bil og cykel Rejsetid til bymidten Bolbro Korup Stige Bullerup Neder Holluf Bellinge Klingenberg Klingenberg Klingenberg Klingenberg Klingenberg Klingenberg Bus Bil Cykel Rejsetider på tværs af bymidten Bellinge Bullerup Åsum Ubberud Stige Dalum Fraugde Højby Dalum Seden Bolbro Sanderum Hjallese Bellinge Bolbro Bolbro Bullerup Bullerup

37 Komfort Hvilke faktorer?

38 Komfort Mange faktorer Bussens indretning Antal siddepladser Siddepladskomfort Bussens tilstand Rengøring Chaufføren Kørsel Udseende (Uniform) Stoppestedet Information Læmuligheder

39 Efterspørgslens variation over tid og sted Af- og påstigninger pr. stoppested Tidsvariation Døgn Uge År

40 Af- og påstigninger

41 Efterspørgslens variation - døgn Køreplantimer og rejser over døgnet Døgnvariation i % 200,0 100,0 0,0-100,0-200, Klokken over døgnet KPT Busrejser

42 Efterspørgslens variation - uge

43 Efterspørgslens variation - år

44 Takst- og billetteringssystemer Hvad er billetteringssystemet? Hvad er takstsystemet?

45 Nye takst- og billetteringssystemer De nye trafikselskaber er dannet af enheder med vidt forskellige takst- og billetteringssystemer. Ikke alle er blevet fuldt harmoniserede ved driftsstarten den 1. januar Dels er forskellene meget store, og dels har man ikke det nødvendige billetteringsudstyr til at håndtere ens systemer overalt i de enkelte trafikselskaber. Man ønsker ikke at anskaffe nyt fælles udstyr, idet der arbejdes hen imod et fælles elektronisk billetteringssystem (Rejsekortet) for hele landet, der formentlig bliver implementeret i årene

46 Takst De fleste trafikselskaber har den målsætning, at man ønsker flest mulige passagerer. Takstpolitikken er et af de væsentligste instrumenter til at få opfyldt dette Samtidig ønsker man også størst mulig indtjening til trafikselskabet. Det medfører, at man skal lægge takstniveauet og forholdet mellem de forskellige billettyper optimalt i forhold til indtægtsmaksimering

47 Takst elementer i takstsystemerne Gennemsnitlig zonestørrelse (zonelængde, "maskevidde") Størrelsen på rabat i forhold til rejselængde Størrelsen af rabat på multi-rejsehjemler (rabatkort og periodekort) Størrelsen af rabat for særlige personkategorier (børn, pensionister, studerende mv.)

48 Takst - priselasticitet Sammenfattende kan det konkluderes: Myldretidsrejsende er mindst prisfølsomme Korte rejser har større prisfølsomhed end mellemlange rejser, men lidt mindre end lange rejser Fritidsrejsende er mere prisfølsomme Unge og ældre har stor prisfølsomhed

49 Takst - takstkompetencen DSB har takstkompetencen for statens jernbaner, Trafikselskaberne har takstkompetencen for de regionale og lokale ruter

50 Billettering I de fleste trafikselskaber har man følgende billettyper: Kontantbilletter, hvor der betales for den enkelte rejse, inklusive eventuelle omstigninger Rabatkort for et givet antal ture (klippekort) Periodekort, der enten kan udstedes til kalendermåneder eller til en periode, kunden selv vælger

51 Billetteringssystemer Moderne kontantbilletmaskiner Forudbetalingsmaskiner Almex E Almex M Almex F Klippetang Intet (0-takst)

52 Billettering I den nye lov forventes det, at der indføres et fælles billetteringssystem i hele landet Rejsekortet se

53 Billettering

54 Rejsekortet Rejsekortet er et plastickort med en indbygget chip, ligesom man kender det fra telefonkort. Rejsekortet er dog kontaktfrit, det vil sige at det virker trådløst over korte afstande. På rejsen skal kunden føre rejsekortet forbi en kortlæser på perronen eller i bussen, når rejsen starter (check ind) og slutter (check ud). Der skal også checkes ind, hvis kunden fortsætter rejsen med en anden bus eller tog. En lyd og et lys fortæller, at signalet er modtaget af kortlæseren. Den elektroniske aflæsning af kortet sker på mindre end 1 sekund. I forbindelse med check ud bliver rejsens pris beregnet og trukket fra rejsekortets elektroniske pung eller fra kundens bankkonto, hvis det er aftalt

55 Billettering - rejsekortet

56 Billettering - rejsekortet

57 Billettering - rejsekortet

58 Takst - prisberegning

59 Billettering - rejsekortet

60 Billettering - rejsekortet

61 Billettering - rejsekortet

62 Rejsekortet Fordele for trafikselskaberne Automatiske betalingsordninger og kundernes øgede brug af selvbetjening nedbringer omkostningerne. Det elektroniske system giver en stor mængde værdifulde data, som kan bruges i planlægningen, ved nye tiltag i markedsføring og til en bedre fordeling af indtægterne. De betydelige kundefordele vil gøre den kollektive trafik mere attraktiv og tiltrække flere kunder og dét styrker trafikselskabernes økonomi. Muligheder for mere takstdifferentiering

63 Rejsekortet Rejsekortselskabet (Rejsekort A/S) blev etableret den 18. august Rejsekortsystemets funktionalitet er fastlagt og udbudsmaterialet foreligger. Udbudsforretningen blev indledt med en prækvalifikation, hvis resultat blev offentliggjort den 2. december De syv valgte tilbudsgivere har modtaget udbudsmaterialet og fristen for aflevering af tilbud er fastsat til den 26. april Det færdige system tages gradvist i brug, startende i 2008 øst for Storebælt og i vest for Storebælt

64 Billettering - rejsekortet

65 Kursusgang 1 SLUT

66 Transportvaneundersøgelser og passageranalyser TU Persontransportvaneundersøgelsen Årlig Telefonisk Landsdækkende - men ret få respondenter Kvalitetsmålinger - laves løbende af trafikselskaberne tilfredshed vigtighed Passagertællinger (køreplanlægning og indtægtsfordeling) påstigere afstigere omstigere

67 Transportvaneundersøgelser og passageranalyser Turenes formålsfordeling fordelt på køn. Mænd har størst andel af ture til arbejde/uddannelse, mens kvinder har flere ture til indkøb/ærinde og betydeligt færre erhvervsture

68 Transportvaneundersøgelser og passageranalyser Gennemsnitlig turlængde fordelt på bystørrelse (km/tur). Jo mindre by man bor i, desto længere ture har man i gennemsnit

69 Transportvaneundersøgelser og passageranalyser Hvor meget tid vi bruger pr. dag på transport, fordelt på alder. Fra 16 til 50 år bruger vi lidt under 1 time i gennemsnit til transport. Derefter daler transporttiden støt efterhånden som pensionsalderen nærmer sig

70 Kvalitetsmålinger Formål: Forbedre kundernes oplevelse af den kollektive trafik Bonus/bod til entreprenørerne

71 Kvalitetsmålinger

72

73

74 Benchmarking 2002 Færdselsstyrelsen 2002 Middelstore danske provinsbyer (Færdselsstyrelsen 2002)

75 4,5 Gennemsnitlig tilfredshedsscore 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Pris Indeklima Tilfredshedsscore Ventetid Ind- og udstigningsforhold Støj Vigtighedsscore Afgangs- og Ankomsttid Overholdelse af kpl. Siddepladser Venteforhold Antal afgange Kørsel Indvedligehold Rejsens varighed Indvendig rengøring kundeservice

76 Gennemsnitlig tilfredshedsscore Rønne Skive Holbæk Haderslev Hjørring Frederikshavn Sønderborg Slagelse Holstebro Viborg Næstved Hillerød Silkeborg Svendborg Fredericia Herning Kolding Vejle Horsens Esbjerg Gennemsnit 2,5 2,7 2,9 3,1 3,3 3,5 3,7 3,

77 Hvad mener borgerne om den kollektive trafik? Overordnet resultat af BEST-undersøgelsen Kollektiv trafik udbuddet Pålidelighed Information Chaufføropførsel Tryghed og sikkerhed Komfort Image Pengene værd? Loyalitet Generel tilfredshed Aalborg Århus Odense HUR