Rapportens titel Afmodning og nåletab efter høst i nordmannsgran. Forfattere Claus Jerram Christensen og Henrik Lundqvist

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapportens titel Afmodning og nåletab efter høst i nordmannsgran. Forfattere Claus Jerram Christensen og Henrik Lundqvist"

Transkript

1

2 Rapportens titel Afmodning og nåletab efter høst i nordmannsgran Forfattere Claus Jerram Christensen og Henrik Lundqvist Udgiver Forskningscentret for Skov & Landskab Serietitel, nr. Pyntegrøntserien nr Ansvarshavende redaktør Niels Elers Koch Faglig kommentering Ulrik Bräuner Nielsen, Frans Theilby og Kaj Østergård Layout Nelli Leth Bedes citeret Claus Jerram Christensen og Henrik Lundqvist (1999): Afmodning og nåletab efter høst i nordmannsgran. Pyntegrøntserien nr , Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm, s. ill. ISBN ISSN Tryk Kandrups Bogtrykkeri, 2100 København Ø Oplag 500 eks. Pris 75 kr. Forsidefotos Claus Jerram Christensen, Henrik Lundqvist og Gerner Frederiksen Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af Forskningscentrets navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse. Rapporten kan købes ved henvendelse til Forskningscentret for eller Miljøbutikken Skov & Landskab Læderstræde 1 Hørsholm Kongevej 11 DK-1201 København K DK-2970 Hørsholm Tlf Tlf Fax Fax Internet

3 Forord Denne rapport er en afrapportering af to sammenhængende projekter vedrørende afmodning og nåletab efter høst i nordmannsgran. Fælles for begge projekter har været ønsket om en bedre forståelse af de mekanismer som styrer og påvirker afmodningsforløbet i nordmannsgran, hvorfor der i denne rapport er lagt stor vægt på en beskrivelse af den tilgængelige litteratur. Det første af de to projekter (Afmodning og nåletab i nordmannsgran) løb i perioden 1995 til 1996 og søgte, foruden ovenstående, at afdække meget praksisnære metoder til vurdering af nordmannsgranens afmodning og nåletab efter høst. Dette projekt blev finansieret dels af Langesøfonden, dels af Forskningscentret for Skov & Landskab. Det andet projekt (Afmodning og nåletab - opløselige kulhydrater i nordmannsgran), der løb i 1997, omhandlede ligeledes udvikling af et brugbart redskab til bestemmelse af afmodning og nålefasthed, men på et dybere plantefysiologisk niveau. Dette projekt blev finansieret af Produktionsafgiftfonden for juletræer og klippegrønt og Forskningscentret for Skov & Landskab. Rapporten henvender sig til alle, der arbejder med høst og efterfølgende transport og opbevaring af pyntegrønt. Desuden er det forfatternes håb, at rapporten kan danne baggrund for yderligere forskning på området. Rapporten er opbygget med et omfattende kapitel (2) om litteraturen inden for afmodning og nåletab efter høst. Herefter følger et mindre kapitel (3) med en beskrivelse af forsøgslokaliteten på Langesø Skovdistrikt. I kapitel 4 gennemgås resultaterne, hvor resultaterne fra 1995 og 1996 (kapitel 4.1 og 4.2) har pilot-forsøg karakter, mens de mest underbyggede og interessante resultater er fra 1997 (kapitel 4.3). Gennemførelsen af begge projekter er foregået ved Forskningscentret for Skov & Landskab, mens Langesø Skovdistrikt velvilligt har stillet forsøgstræer og indendørs faciliteter tilrådighed for projektet. Forsker Henrik Lundqvist har haft projektledelsen af begge projekter og har skrevet det første rapportudkast. Forsker Claus Jerram Christensen har haft ansvaret for at sammenskrive og slutredigere rapporten. Skovbrugsstuderende Thomas Hansen har varetaget en del af de statistiske analyser. agrarøkonom Gerner Frederiksen, Langesø Skovbrug, har foretaget de praktiske registreringer og opgørelser i begge projekter mens Ph. d. studerende Lars Kohsel, KVL har stået for udvikling og anvendelse af et EDBprogram til bestemmelse af tofarvethed og dækkeevnetab i det første projekt. Analyserne for opløselige kulhydrater er foregået ved Steins Laboratorium A/S, Hjaltesvej 8, 7500 Holstebro. 3

4 4

5 Indhold Forord 3 Indhold 5 Sammenfatning 7 1. Indledning 9 2. Tidligere undersøgelser Afmodning og væksthvile Nåletab efter høst Målemetoder til vurdering af afmodning og nåletab efter høst Forsøg på Langesø - materiale og metoder Lokalitet og forsøgstræer Registreringer Resultater og diskussion Forsøgsresultater for Sammenhæng mellem nåletab efter høst og øvrige egenskaber Forsøgsresultater for Sammenhæng mellem nåletab efter høst i 1995 og Forsøgsresultater for Sammenhæng mellem nåletab efter høst og nålenes indhold af opløselige kulhydrater Sammenhæng mellem temperatur og nåletab efter høst Litteratur 38 Bilag 1. Forsøgsskitse 43 Bilag 2. Målemetoder 45 5

6 6

7 Sammenfatning I gennemgangen af litteraturen vedrørende afmodning og nåletab efter høst på nåletræer er der lagt særlig vægt på Abies-arterne. I litteraturdelen fremgår bl.a., at der er en sammenhæng mellem afmodning og nåletab efter høst, og at disse faktorer særligt afhænger af temperaturforløbet i bevoksningen, og de heraf følgende biologiske mekanismer i træerne. Men på trods heraf er der ikke i litteraturen beskrevet nogen metode til nemt at bestemme, hvornår pyntegrønt er klar til at blive høstet. I denne undersøgelse har der særligt i 1995 og 1996 været undersøgt en række tekniske målemetoder til eventuel forudsigelse af nåletab efter høst. Ingen af disse metoder har vist sig umiddelbart anvendelige i praksis. I 1997 undersøgtes sammenhængen mellem nåletabet efter høst og nålenes indhold af opløselige kulhydrater, særligt raffinose. Desuden undersøgtes sammenhæng mellem temperaturforløbet i bevoksning og de høstede grenes nåletab efter høst. At der som udgangspunkt er undersøgt sammenhængen mellem raffinose og nåletabet efter høst skyldes primært, at netop dette kulhydrat i litteraturen er omtalt som havende særlig betydning for nåletabet efter høst af frasergran (Abies fraseri (Pursch) Poir.). På baggrund af nærværende forsøg er sammenhængen mellem raffinose og nåletab efter høst på nordmannsgran tvivlsom. Da indholdet i nålene af flere typer af kulhydrater rutinemæssigt blev undersøgt er herudover foretaget beregninger af eventuelle sammenhæng mellem én eller flere af disse øvrige kulhydrater og nåletab efter høst. Her har det vist sig, at kulhydratet sucrose udviser en sikker sammenhæng med efter høst nåletabet. Sammenhængen er dog modsatrettet litteraturen og en kompliceret beregningsmodel gør modellen yderligere uhensigtsmæssig for praksis. Ud fra forsøget i høstssæsonen 1997 må det derfor konstateres, at kulhydratkoncentrationerne i nåle af nordmannsgran ikke har vist sig så lovende som litteraturen ellers umiddelbart kunne tyde på. Det har vist sig, at tendensen til nåletab efter høst på grene, høstet fra forskellige træer, tilsyneladende har fulgt individerne fra år til år. Der har ikke kunnet konstateres nogen forskelle på voksestederne (f.eks. jordbundsforskelle), der kan forklare individernes nåletabstendens, og det kan heller ikke umiddelbart ses på individerne, om de har tendens til stort nåletab efter høst. Det viste sig endvidere, at opbevaringsforholdene af grene ikke betød noget for rangordningen individerne imellem. De fundne individforskelle i efter høst nåletabet rummer derfor nok visse genetiske komponenter. Da opbevaringsbetingelserne ikke øver den store indflydelse på rangordningen af individerne, og der er tale om individbestemte forskelle, kan den enkelte dyrker udnytte denne viden i forbindelse med tynding i klippebevoksninger. 7

8 I henhold til nåletabsforsøgene i 1995 og 1996 og bekræftet ved forsøget i 1997 er det konstateret, at tendensen til nåletab efter høst på nordmannsgran ved opbevaring under standardiserede stuebetingelser generelt falder jo senere på efteråret høsten foretages. På baggrund af temperaturmålinger i forsøgene i høstsæsonerne 1995, 1996 og 1997 er der konstrueret en model til forudsigelse af nåletabet efter høst, der bedre forudsiger nåletabet efter høst end blot høstdatoen. Temperaturmodellen bygger på en summering af timeregistreringer over 0 C i perioden 7-11 dage før høsttidspunktet. Modellen viser således, at træerne med hensyn til afmodning og nåletab efter høst på et givent tidspunkt ikke har reageret på de allersidste dages temperaturer, idet det er perioden 7-11 dage før høst, der i nærværende forsøg, har haft størst betydning for nåletab efter høst. Imidlertid bør modellen efterprøves yderligere, før en generel anbefaling af dens anvendelse kan finde sted, og det er ikke nødvendigvis de fundne parametre i modellen (tærskeltemperatur på 0 C og sumperioden 7-11 dage før høst), der for alle danske pyntegrøntbevoksninger i fremtidige høstsæsoner giver den bedste forudsigelse af nåletab efter høst. På baggrund af forsøgene er der dog næppe tvivl om, at anvendelse af en temperaturmodel typisk vil give en bedre (mere præcis) forudsigelse af nåletabet efter høst end blot datoen for høsttidspunktet. En bekræftelse, og eventuel forfinelse eller udbygning af modellen, kan kun finde sted ved yderligere forsøg på området. Ud fra en praktisk betragtning skal der imidlertid også tages stilling til, hvilke tærskelværdier med hensyn til nåletab efter høst, der kan accepteres, for at grøntet/træerne kan høstes. Eventuelt kunne en praktisk metode med gradsum suppleres med måling af nålefastheden på stående træer (dynamometertræk), idet denne metode er meget praktisk anvendelig. Sammenhængen mellem nålefastheden på stående træer og det efterfølgende nåletab efter høst er dog svag, hvorfor metoden skal afprøves yderligere for fastlæggelse af niveauer og metode. 8

9 1. Indledning Et af de væsentligste salgsargumenter for nordmannsgran er nålefasthed kombineret med en frodig grøn farve. Nåletab efter høst kan derfor give voldsomme tab for både producenter og grossister som følge af reklamationer. På landsplan findes ingen opgørelse over, hvor store de samlede reklamationer er, men erfaringsmæssigt er der alene for nordmannsgran klippegrønt, hvorfra nåletabsproblemerne er særligt kendt, i visse år tale om reklamationer på op til flere millioner kroner. Overordnet er nåletabet efter høst desuden til skade for salget af naturlige juletræer, fordi kundernes tillid til det naturlige produkt reduceres. De egentlige årsagssammenhænge vedrørende nåletab efter høst på høstet klippegrønt og juletræer i nordmannsgran kendes ikke, men det er en almindelig antagelse i pyntegrøntbranchen, at for tidlig høst af især klippegrønt, men også juletræer, i mange tilfælde kan medføre nåletab efter høst. Nåletabet efter høst tilskrives almindeligvis manglende afmodning før høsten og/eller uhensigtsmæssig opbevaring efter høsten. De to årsager kan dog ikke fuldstændig adskilles, fordi det må forventes, at dårligt afmodnet pyntegrønt stiller større krav til opbevaring og transport. Der kendes i dag ingen simple målemetoder til at bestemme, hvornår på efteråret pyntegrønt er klar til at blive høstet. For at forhindre reklamationer har praktikerne derfor udskudt høsten til den pr. erfaring har kunnet foretages uden omfattende nåletab efter høst. Eksempelvis indgår det i standardleveringsaftalerne, at høst af juletræer ikke må ske tidligere end 15. november. Dette medfører spidsbelastningsperioder, og til trods for det sene høsttidspunkt forekommer der alligevel skader af og til. Problemet med en sen høst er også, at mange købere af pyntegrønt ønsker tidligere leverancer. Det overordnede formål med dette projekt er således at skabe grundlag for en nem og billig målemetode, hvormed risikoen for nåletab efter høst kan forudsiges ved måling på de stående træer eller træernes omgivelser. Med andre ord: Der ønskes en metode til at bestemme hvornår på efteråret klippegrønt og juletræer kan høstes. Herudover ville resultaterne eventuelt i en omarbejdet form også kunne anvendes til: Valg af det rette tidspunkt for farvegødskning. Etablering af et varslingssystem, der kan orientere om, hvornår pyntegrønt forskellige steder i Danmark kan høstes. Udvikling af et værktøj til praktikere, der selv vil måle, hvornår klippegrønt og juletræer er klar til at blive høstet. 9

10 2. Tidligere undersøgelser I nærværende kapitel beskrives centrale resultater fra litteraturen vedrørende hhv. afmodning og nåletab efter høst på nåletræer. Der er lagt særligt vægt på Abies-arterne. 2.1 Afmodning og væksthvile Afslutningen på nåletræers vækst i tempererede egne skal ses i sammenhæng med træernes sæsonbetingede vækstrytme, hvori bl.a. indgår, at træerne om efteråret indtræder i en væksthvile og udvikler kulderesistens. Baumann (1995) har publiceret en review-artikel om væksthvile, hvor den nyere litteratur på området gennemgås. Baumann gør bl.a. opmærksom på en hidtidig inkonsekvent terminologi, og hun vælger i sin artikel at anvende ordet dormancy. En plantefysiologisk definition på dormancy er den periode, hvor den mitotiske aktivitet i knopceller er lig nul, dvs. når cellerne ikke længere deler sig. I denne gennemgang bruges ordet væksthvile synonymt med dormancy. Lang (1987, cit. fra Baumann, 1995) anvender betegnelserne ecodormancy og endodormancy. Ecodormancy indtræder når de eksterne vækstvilkår gør, at træet ikke mere vokser. Denne form for væksthvile kan brydes, hvis det eksterne vækstmiljø pludselig ændrer sig, hvorved træet igen begynder at vokse. Endodormancy kontrolleres derimod af interne mekanismer i træet. Hvis træet er i endodormancy, vil det således ikke begynde at vokse, selvom der pludseligt opstår gunstige eksterne vækstvilkår. Nåletræernes typiske dormancy-udvikling i tempererede egne kan beskrives således: Træet går i løbet af efteråret først i ecodormancy, som på dette tidspunkt kan betegnes som forhvile. Senere går træet i egentlig hvile i form af endodormancy. For at endodormancy kan brydes må træet først gennemgå en kuldeperiode, hvorefter træet - typisk midt på vinteren - igen går i ecodormancy, hvorefter træet kan beskrives som værende i efterhvile. Efterhvilen brydes i løbet af foråret. I henhold til Vegis (1964, cit. fra Baumann, 1995) er de vigtigste vækstfaktorer i relation til indtræden i væksthvile; daglængde, temperatur, lyskvalitet samt vand og næringsstofforhold. Det er en kombination af disse faktorer, der bestemmer, om træet er i væksthvile eller ej, og ved ændringer i disse faktorer kan ecodormancy brydes. Ifølge Baumann er det vigtigt at skelne imellem væksthvile og kulderesistens ( hardiness ), omend der er nogen sammenhæng mellem disse. 10

11 Med hensyn til kulderesistens gøres her opmærksom på, at resistensmekanismerne over for kulde afhænger af hvilken årstid, man betragter. Ved beskrivelse af frostskader på pyntegrønt opdeles skadesårsager i hhv. efterårsfrost, vinterfrost, vinterudtørring, tidlig forårsfrost og forårs(natte)frost (Christensen og Lundqvist, 1997). I henhold til Levitt (1972) er en af de vigtigste resistensmekanismer over for frost, at træet til en vis grad er i stand til at transportere vand ud af cellerne for at forhindre intracellulær frysning og samtidigt bevare cellemembranernes funktionalitet. Ved denne beskyttelsesmekanisme risikeres imidlertid udtørring af cellerne/træet (frostudtørring). Efterårsfrost, vinterfrost og vinterudtørring kan visuelt være svære at adskille, men der er visse plantefysiologiske forskelle, som bl.a. beskrives af Levitt (1972). Træernes modstandsdygtighed over for alle disse skader afhænger af træets evne til om efteråret at tilpasse sig udtørring og kolde temperaturer. Denne tilpasning kaldes i engelsksproget litteratur f.eks. acclimation eller hardening. På dansk skrives almindeligvis udvikling af frostresistens eller afmodning. Disse begreber anses her for synonyme, og må i henhold til ovenstående ikke forveksles med væksthvile. I henhold til flere kilder udvikles frostresistens ikke før væksthvilen er indtruffet (se f.eks. Hummel, 1996; Skre, 1988; Levitt, 1972 samt Bervaes, 1978 cit. fra Rolev, 1986). Frostresistens udvikles altså i forbindelse med eller efter væksthvilens indtræden. I henhold til disse kilder udvikles frostresistens på nåletræer gennem tre stadier: Første stadie består i, at planten går i væksthvilen. Dette stadie induceres primært af aftagende daglængde om efteråret (kritisk daglængde), hvorved der sker nogle kemiske og fysiologiske ændringer i planten, som udgør det første stadie til frostresistens. Andet stadie fremkaldes af lave temperaturer (kritisk temperatur), og her udvikles en egentlig frostresistens. Anden fase giver en hurtigere og større frostresistens end den første fase. Tredje fase, som ikke gennemleves af alle træarter (kun arter i meget kolde klimaer), induceres af temperaturer mellem -30 C og -50 C, hvorved planterne opnår resistens mod meget lave temperaturer. Der kræves altså en bestemt rækkefølge af de udløsende faktorer, idet daglængden kontrollerer første trin i udviklingen af frostresistens via inducering af væksthvile, og først når dagene er tilstrækkelig korte, viser temperaturen sin indflydelse på udvikling af frostresistensen. Den nævnte rækkefølge af de udløsende faktorer kan dog ikke altid observeres/måles på træerne, da der kan være et tidsmæssigt sammenfald. Visse træer/træarter kan således have et så højt kritisk temperaturniveau til inducering af frostresistens (andet stadie), at de på nogle voksesteder altid udsættes for denne temperatur lige så snart væksthvilen induceres af den kritiske daglængde. Således fandt Cannel et al. (1985) at sitkagran (Picea sitchensis (Bong.) Carr.) i Skotland kun udviklede frostresistens langsomt på baggrund 11

12 af lave temperaturer i løbet af efteråret, men ved en given kritisk daglængde udviklede træerne pludselig meget kraftig frostresistens. Ifølge flere undersøgelser, citeret i bl.a. Nielsen (1994), er der på proveniensniveau i sitkagran fundet tætte korrelationer mellem frostskaderisiko og vækstafslutning i form af knopsætning og afslutning af topskudsvækst. Denne sammenhæng kan i henhold til ovenstående ikke nødvendigvis overføres til enkelttræniveau grundet individforskelle indenfor samme proveniens. Cannel et al. (1985) gør desuden opmærksom på, at afmodningsmønstrene afhænger af både art og proveniens. Det vides derfor ikke om resultater fra f.eks. sitkagran kan overføres til arten nordmannsgran. I forbindelse med udviklingen af frostresistens redegør bl.a. Levitt (1972) nærmere for de plantefysiologiske ændringer: I de enkelte celler sænkes frysepunktet ved bla. at øge mængden af sukkerstoffer, modificere proteinopbygningen og forstærke cellemembranen, så denne bliver mere gennemtrængelig for vandbevægelse og bedre til at modstå frostinduceret tørke. Når plantevæv fryser vil krystalliseringen starte i de store karceller/trakeider og brede sig ud i de finere/tyndere plantedele, hvor iskrystaller dannes i cellemellemrummene. Plantecellerne afgiver herefter vand fra cellens indre til cellemellemrummene i takt med at temperaturen falder, herved skrumper cellerne ind i takt med at iskrystallerne vokser i cellemellemrummene. Der er tale om en meget præcis balance, hvor cellens indhold af sukkerstoffer sikrer et frysepunkt lige under (i overensstemmelse med) det omgivende vævs temperatur. Ved forårets komme og genoptagelsen af livsprocesserne (gen)optages vandet fra cellemellemrummene i takt med at iskrystallerne smelter. I henhold til forsøg på rødgran er tonoplasten (cellemembran omkring vakuolen) og dens evne til at opretholde semipermeabilitet (selektiv gennemtrængelighed) under frysning og optøning alt afgørende for nålecellernes frostresistens (Ziegler, 1980, cit. fra Rolev, 1986). Akkumulering af stoffer under dannelsen af frostresistens skyldes til dels ophøret af de stofskifteprocesser, som er knyttet til vækst. De akkumulerede stoffer er overvejende sukkerstoffer, aminosyrer, proteiner, nukleinsyrer, lipider og måske flere andre. Disse opløste stoffer beskytter cellen yderligere i forbindelse med frost gennem en frysepunktssænkning, idet højere stofkoncentration normalt medfører et lavere frysepunkt. Cellevæsken fungerer herved som en frostvæske. Det er dog ikke kun daglængde og temperatur, der alene styrer afmodningsprocessen. Flere undersøgelser peger på, at også næringsstof- og vandforhold har betydning for processen. I henhold til Aronson (1980, cit. fra Rolev, 1986) vil et højt kvælstofindhold hæmme eller forsinke udviklingen af frostresistens, idet kvælstoftilførsel om efteråret kan forsinke vækstafslutningen. Kalium kan have en stimulerende effekt på udvikling af tørkeresistens. Larsen (1983) finder således, at kalium i optimale mængder sikre træerne en 12

13 bedre vandhusholdning gennem en større udtørringsmodstand samt en bedre evne til at modstå længere perioder med vandstress. Kaliums virkning i denne sammenhæng må overvejende tilskrives dette næringsstofs betydning for den stomatære styring og dermed den stomatære transpiration. Kaliums indvirkning kan også ifølge Christersson (1977, cit. fra Rolev, 1986) forklares ved, at kalium mindsker cellemembraners gennemtrængelighed for vand. Andre næringsstoffer, som f.eks. kalcium må også formodes at have betydning for træernes udvikling af frostresistens, idet kalcium indgår i cellemembraner og cellevægge, hvor kalciumet bidrager til stabilitet og elasticitet af hele plantestrukturen (Pedersen og Beier, 1996) Med hensyn til vandforhold, må det ifølge Kozlowski (1971, cit. fra Rolev, 1986) antages, at kortere perioder med tørke forud for afmodningen har en stimulerende effekt på udviklingen af frostresistens. Modsat vil en kunstvanding sidst i sæsonen kunne forsinke hærdningsprocessen. Dette skyldes helt overvejende, at kulde og tørke/udtørring i denne plantefysiologiske sammenhæng er det samme (Skre, 1988). Afmodning henviser i denne fremstilling altså til hele den proces, hvor træerne i løbet af efteråret først går i væksthvile pga. korte dage og i forbindelse hermed eller efterfølgende, som følge af lave temperaturer, udvikler en egentlig frostresistens. Graden af afmodning angiver, hvor langt i ovenstående proces et træ må antages at befinde sig i. At et træ er godt afmodnet betyder altså, at træet har gennemgået hele ovennævnte proces. I daglig tale i pyntegrøntbranchen refererer afmodning også til, at træerne eller klippegrøntet kan høstes uden risiko for væsentligt nåletab efter høst, men herunder antages det almindeligvis også, at der er en tæt sammenhæng mellem frostresistens og nåletab efter høst. I planteskoler bruges ordet afmodning ofte i relation til, hvornår på efteråret planter evt. kan prikles eller omplantes. 2.2 Nåletab efter høst Rolev (1986) giver på baggrund af en litteraturgennemgang en beskrivelse af, hvad der sker på celleniveau, når træer smider løv ved den naturlige bladløsningsproces som følge af ældning (scenescens). I denne forbindelse sker der flere indre fysiologiske processer, hvori indgår et kompliceret samspil mellem flere plantehormoner, der til sidst medfører, at bladet afkastes ved løsningslaget (bladets cellulære forbindelse til grenen). Der er imidlertid i litteraturgennemgangen kun fundet sparsomme plantefysiologiske beskrivelser af nåletab på høstede produkter. Det må antages, at processerne ikke er helt de samme, som når træer i naturen taber nålene. Nogle af de afgørende forskelle kan f.eks. være, at høstet grønt normalt udtørrer hurtigere end tilfældet er i naturen, og der sker formodentligt ikke 13

14 den samme re-translokering af næringstoffer i f.eks. høstet grønt som på stående træer. Der skal dog nævnes en undersøgelse af Montano og Proebsting (1988), hvor dannelsen af løsningslaget på douglasgran (Pseudotsuga menziesii (Mirb.) Franco) blev undersøgt nærmere og selve løsningen af nålene fra nåletabende juletræer pga. udtørring efter høst blev beskrevet. Det var karakteristisk for de nåleholdende træer, at der ikke skete nogen indskrumpning eller anden beskadigelse af cellerne i løsningslaget, mens løsningscellerne hos de nåletabende individer skrumpede ind og gik i stykker, hvorved nålene faldt af. Indskrumpningen (hos de nåletabende individer) begyndte ved et xylemtrykpotiale på ca. -30 bar, og på dette stadie kunne træernes udtørringsstress også ses morfologisk. Ved ca. -35 bar tiltog indskrumpningen væsentligt, cellevæggene kollapsede og nålene faldt af. Xylemtrykpotentialet på -35 bar er også i andre undersøgelser fundet som en tærskelværdi for douglasgrans tørketålsomhed i forbindelse med holdbarhed efter høst (Chastagner, 1986 samt Montano og Proebsting, 1985). Forsøg på Forskningscentret for Skov & Landskab har vist, at der for nordmannsgran er betydelige individforskelle på nåletab efter høst. Således undersøgte Kjærbølling (1993) opbevaring af nordmannsgranjuletræer på lastbil ved 5-10 C og 100 % relativ luftfugtighed. I forsøget var der en svag stigning i nåletabet efter høst gennem perioden, men den individuelle variation i nåletabet efter høst overskyggede helt effekten af opbevaringstiden. Desuden blev nogle træer fra ovenstående høstparti opbevaret i kølerum ved ca. 0 C. Herved blev nåletabet efter høst reduceret væsentligt i forhold til opbevaring ved 5-10 C på lastbil. I den danske pyntegrøntbranche høres det af og til, at (jule)træer skal dø langsomt for ikke at tabe nålene. I et forsøg på FSL (Kjærbølling og Lundqvist, 1997) blev således undersøgt, om udtørringshastigheden havde betydning for nordmannsgranjuletræers nåletab efter høst. Fra et høstparti af nordmannsgrantræer blev en andel af træerne anbragt i stuen lige efter høst; resten af træerne blev anbragt udendørs, og en andel af disse træer blev taget ind i stuen med jævne mellemrum. Der viste sig ingen betydende forskel på nåletabet efter høst som følge af behandlingerne. Undersøgelsen tyder i øvrigt på, at nordmannsgran med hensyn til nåletab efter høst har en tærskelværdi for xylemtrykpotialet på omkring -30 til -35 bar, hvilket svarer meget godt til den ovennævnte tærskelværdi for douglasgran på -35 bar. I USA er det almindeligt, at juletræer anbringes med stabben i vand, når de hos forbrugerne tages indendørs, og flere undersøgelser har fokuseret på hvor meget udtørring høstede træer/grene kan udsættes for, før de ikke kan rehydrere ved placering af stabben i vand (se f.eks. Ahrens og Stephens, 1975; Hinesley, 1984; Montano og Proebsting, 1985; Chastanger, 1986). Halvdelen af de indendørs anbragte træer i ovennævnte forsøg af Kjærbølling og Lundqvist (1997) blev placeret med stabben i vand. Træerne med vandforsyning indendørs holdt alle på nålene gennem hele forsøgsperioden (16 14

15 dages indendørs opbevaring) og vandpotentialet (det negative xylemtrykpotentiale) holdt sig i samme periode på samme niveau, som da de blev bragt indendørs. Ahrens og Stephens (1975) har undersøgt vandindhold og vægttab hos hvidgran (Picea glauca (Moench) Voss) ved høst på forskellige tidspunkter i efteråret. Ifølge forfatterne er skuddenes vandindhold på høsttidspunktet afhængig af temperaturerne dagene før og ved høst. Efter høst blev træerne opbevaret i 19 dage udendørs, og de blev herefter sat i vand indendørs. Der konstateredes bl.a., at de først høstede træer dårligere kunne restituere sig end de sent høstede. I forsøget blev det imidlertid ikke belyst, om forskellene i træernes evne til at restituere sig skyldes de forskellige høsttidspunkter eller forskel på den udendørs opbevaring efter høst. I en række undersøgelser er det forsøgt at hæmme udtørringen af pyntegrøntet ved hjælp af antitranspiranter eller additiver til vandet, som træerne står i. Således har f.eks. Montano og Proebsting (1986) undersøgt muligheden for at hæmme udtørringen hos juletræer af douglasgran ved hjælp af kunstige antitranspiranter. Resultatet var, at kun et af de undersøgte midler nedbragte fordampningen, men denne antitranspirant medførte, at træernes kosmetiske udseende blev væsentligt forringet. Ingen af de andre midler nedbragte fordampningen betydeligt. Hinesley og Blankenship (1991) tilsatte forskellige additiver til vandforsyningen til grene af frasergran (Abies fraseri (Pursch) Poir.). Additiverne var almindeligt anvendt til forlængelse af blomsters holdbarhed, men effekten var negativ eller i bedste fald neutral på frasergran grenene. Det skal dog i denne forbindelse nævnes, at Hinesley (1990) fandt, at et kommercielt farvemiddel på sprayform ( Pinegreen ) til juletræer af blyantsene (Juniperus virginiana L.) faktisk nedsatte fordampningen i forhold til ikke-sprayede træer, men dette førte dog ikke til signifikant forskel i nåletabet efter høst. Med hensyn til opbevaringsatmosfæren kan nævnes en undersøgelse af Serek (1996) der viste, at selv meget høje koncentrationer af ætylen omkring høstet nordmannsgran og nobilis ikke gav øget nåletab efter høst. Desuden kan nævnes, at Blankenship og Hinesley (1990) fandt, at hverken reduceret O 2 -koncetration eller forhøjet CO 2 -koncentration gav positive effekter på holdbarheden af høstede grene af frasergran. CO 2 -koncentrationer over 5% gav derimod øget nåletab på høstede grene af frasergran, Mitcham-Butler et. al. (1988) lavede et forsøg, hvoraf det fremgik, at frasergrans nåletab efter høst var større ved høst 3. oktober end 28. november, når de høstede grene i øvrigt blev opbevaret under samme betingelser. Forfatterne redegør dog ikke for hvilke plantevækstfaktorer med hensyn til høstdato, der kan tænkes at have betydning for nåletabet efter høst. Der var imidlertid vekselvirkninger mellem høstdato, opbevaringstemperatur og fugtighed/vandindhold under opbevaring. Man skal derfor være varsom med at generalisere for disse faktorers indvirkning på nåletab efter høst. Desuden skal nævnes muligheden for, at eksempelvis svampeangreb på pyntegrøntet kan påvirke nåletabet efter høst. Således har f.eks. Chastagner 15

16 et al. (1984) vist, at angreb af douglasiens sodskimmel (Phaeocryptopus gaeumannii) på douglasgran medfører en væsentlig hurtigere udtørring og større nåletab efter høst end uinficerede individer. Sprøjtning med svampemiddel i høståret gav ingen effekt på holdbarheden efter høst, mens sprøjtning året før høst gav den ønskede positive effekt. I henhold til litteraturen opfører nåletræarter sig væsentligt forskelligt med hensyn til udtørring og nåletab efter høst. Eksempelvis peger Mitcham-Butler et al. (1988) på, at når et juletræ er høstet, begynder det at udtørre, og udtørringshastigheden afhænger af temperatur og luftfugtighed, men mens hvidgran taber nålene under hele udtørringsprocessen, så har frasergran og douglasgran en tendens til at holde på nålene. Lopushinsky (1969) har desuden vist væsentlige forskellige reaktionsmønstre på udtørring af pottede planter af udvalgte Abies, Picea og Pinus. Puritch (1973) viser i øvrigt også, at fire forskellige Abies-arter har forskellige fotosyntese, respiration og transpiration ved forskellige vandstressforhold. I henhold til Kramer (1979, cit. fra Rolev, 1986) gælder det for visse træarter, at bladtab som følge af udtørring først forekommer når rehydrering har fundet sted, idet der kræves vand til celledeling i løsningslaget. Det kan således konkluderes, at resultater fra undersøgelser på andre træarter ikke nødvendigvis vil give de samme resultater på nordmannsgran. 2.3 Målemetoder til vurdering af afmodning og nåletab efter høst I litteraturen findes kun sparsomme opgørelser over metoder, som både vurderer/bestemmer afmodningen på stående træer og det efterfølgende nåletab på høstede grene/træer. Indledningsvist beskrives derfor seks udvalgte metoder til vurdering af træers afmodning - metoderne har dog ikke været sammenholdt med et efterfølgende nåletab efter høst, men kunne tænkes at finde anvendelse på nordmannsgran klippegrønt og juletræer. Madsen (1994) undersøger bl.a. sammenhængen mellem udspring og vækstafslutning for udvalgte provenienser i nordmannsgran og bornmüllergran (Abies bornmuelleriana Mattf.) i Danmark. Madsen (1994) finder, at der er proveniensvise forskelle mht. udspringet om foråret og den efterfølgende vækstafslutning i efteråret (målt som topskudets brunfarvningsgrad), således at sent udspringende provenienser også har en tendens til senere afmodning. Såvel udspringsmålinger som måling af topskuddets brunfarvning i efteråret kunne tænkes anvendt som metoder til fastlæggelse af efter-høst nåletabet hos nordmannsgran. Lind og Skovsgaard (1998) undersøger den elektriske modstand i stammens kambiale vækstzone (CER, cambial electrical resistance) hos nordmannsgran i et to årigt forsøg. Den elektriske modstand i plantecellerne afhænger af ionkoncentrationen i plantesaften, hvilket ifølge Tattar og Blanchard (1976 cit. fra Lind og Skovsgaard,1998) igen er et udtryk for vævets relative stofskifteaktivitet. Forfatterne finder i overensstemmelse med andre forfattere en stor årsvariation og en betragtelig individvariation i CER. Den elektri- 16

17 ske modstand viste en god sammenhæng med luftens temperatur, og forfatterne slutter, at metoden kan have interesse såfremt den kædes sammen med nålefastheden efter høst. Instrumentet til denne måling er desværre meget kostbart og metoden er derfor af mindre relevans for den enkelte producent. Mohammed et al. (1995) giver en status over anvendelsen af klorofylflourescens 1 i skovbruget gennem de seneste år. Heraf fremgår, at metoden foruden anvendelse i relation til væksthvile og frostresistens også har været brugt til belysning af træers stresspåvirkninger fra herbicider, (nærings)salte og vand(mangel). Således finder Strand og Öquist (1988) at der er en sammenhæng mellem frosthærdningen om efteråret og udviklingen i klorofylflourescensen hos skovfyr (Pinus sylvestris L.). Rolev (1986) vurderer forskellige farveregistreringsmetoder i relation til afmodning. Det er velkendt, at der kan være farveforskel mellem årets, typisk lysere nåle, og de ældre skuds nåle i nordmannsgran. Denne tofarvethed kan bestemmes enten vha. farvekort (f.eks. Munsell) eller vha. farvelæsende instrumenter, hvorved nøjagtigheden kan øges. Nilsson (1990) finder en sammenhæng mellem nålefastheden på levende modertræer ved dynamometertræk og frostresistensen hos disses afkom i skovfyr. Da forskellene i frostresistens hos afkomene må dække over en vis variation i frostresistensen hos modertræerne, og frostresistensen må afspejle forskelle i afmodningen, synes det derfor oplagt at undersøge nålefastheden på de stående træer i relation til det efterfølgende nåletab efter høst. Jensen et al. (1993) sammenholder tørstofindholdet i (top)skudspidser ved forskellige optagningstidspunkter i efteråret for nordmannsgran planteskoleplanter med den efterfølgende overlevelse ved forårsudplantning. Forfatterne finder, at topskuddets tørstofprocent stiger fra 34% til 39% i perioden fra medio oktober til medio december. Hansen og Eriksen (1994) undersøger sammenhængen mellem tørstofindhold i skudspidser af 1-4 årig bøg og rødgran med udviklingen af frosthærdighed i efteråret vha. kunstig nedfrysning af skudspidser og efterfølgende vitalitetsvurdering med farvning (TTC-metoden). Forfatterne finder, at ældre planter (4 år) afmodner før (tørstofindholdet når hurtigere slut niveauet) end små planter (1 år). For rødgran kunne der etableres en ikke liniær (sigmoid) sammenhæng mellem tørstofindholdet og udviklingen af frosthærdigheden. Ifølge Mitcham Butler et. al (1987) blev der ved høst af grene fra 9 træer af frasergran og opbevaring i kamre (23 C, 70% luftfugt, Lys:Mørke 12:12) fundet en tydelig sammenhæng mellem efter-høst nåletab og nålenes kon- 1 Efter væksthvilens indtræden sænkes fotosynteseaktiviteten, da træets behov for assimilater falder. Dette fald i fototsyntesen kan f.eks. måles vha. klorofylflourescens, hvor klorofylets (fotosystem II s) lysudnyttelse bestemmes som tilbagestrålingen af en kendt mængde indsendt lys. 17

18 centration af raffinose 2 på høsttidspunktet. Træer med raffinosekoncentration over ca. 0,4 mg/100 mg nåle tørvægt tabte under 10% af nålemassen (tørvægt). Det viste sig endvidere, at bl.a. raffinosekoncentrationen lå på et nogenlunde stabilt lavt niveau i perioden juli september (omkring 0,25 mg/(100 mg nåle tørvægt), men i løbet af efteråret (fra primo oktober) steg koncentrationen væsentligt. I 1985 steg raffinosekoncentrationen 23 gange fra september til januar. Undersøgelsen af Mitcham Butler et. al (1987) viste desuden, at den daglige variation i raffinosekoncentrationen (som gennemsnit af de 9 træer) var væsentlig lavere end variationen over efterårssæsonen. I undersøgelsen gives ingen kausal forklaring på sammenhængen mellem efter høst nåletab og nålenes raffinosekoncentration på høsttidspunktet, men der peges på, at raffinosekoncentrationen kan anvendes til bestemmelse af, hvornår juletræer kan høstes uden at tabe nålene. Af undersøgelsen fremgår også, at raffinosekoncentrationen i nålene primært afhænger af temperaturforholdene, men også daglængden har en lille betydning. Det foreslås, at anvende vejrmodeller til forudsigelse af, hvornår træerne kan høstes uden efterfølgende kraftigt nåletab efter høst. I forlængelse af undersøgelserne af Mitcham Butler et. al (1987) lavede Hinesley et al. (1992) en undersøgelse på fire andre nåletræsarter: Weymuth fyr (Pinus strobus L.), blyantsene, leyland cypres (xcupressocyparis leylandii) samt virginsk fyr (Pinus virginiana Mill.). Ved månedlige registreringer over 2 år viste disse arter en tydelig sammenhæng mellem lave temperaturer og koncentrationen af både raffinose og sucrose 3 i nålene. Over en 30 dages periode viste raffinosekoncentrationen bedst sammenhæng med antallet af dage, hvor det daglige minimum lå under 1,7 C. For sucrose var sammenhængen til temperaturen i 30 dages perioden bedst ved værdien 7,2 C. Disse optimale basistemperaturer for hhv. raffinose og sucrose afveg ikke væsentligt mellem de fire arter. Generelt var korrelationerne mellem lave temperaturer og stofkoncentration bedst for raffinose og lavere for sucrose. Generelt fandtes de højeste raffinose og sucrosekoncentrationer i de træarter, som almindeligvis anses som mest hårdføre. Endelig kan nævnes Little (1970), som har undersøgt årstidsvariationen af bl.a. raffinose, sucrose, glucose og fructose i balsamgran (Abies balsamea) i hhv. årskudets nåle og 1 år gamle nåle. Det viste sig også her, at raffinosekoncentrationen var konstant lavt i perioden april oktober, hvorefter koncentrationen steg til mere end det 10 dobbelte i løbet af et par måneder herefter. Koncentrationen af de andre kulhydrater steg også i løbet af efteråret, men ikke så markant som raffinose, og der var desuden større variation på koncentrationen af disse kulhydrater i løbet af vækstsæsonen. Der var i øvrigt ikke væsentlig forskel på raffinosekoncentrationen om efteråret i de to nåleårgange. 2 Raffinose er et trisaccarid, som består af fructose, glucose og galactose. I visse plantearter er raffinose et vigtigt stof i allokering af kulhydrater fra source til sink i planten. Raffinose opkoncentreres naturligt i grannåle i løbet af efteråret og vinteren (Marschner, 1995 og Mitcham- Butler et. al, 1987) 3 Sucrose (saccharose) er et disaccarid, som består af fructose og glucose. I modsætning til raffinose er sucrose det hyppigst forekommende kulhydrat i en lang række plantefysiologiske processer, hvor kulhydrater skal allokeres eller opbevares. 18

19 Med udgangspunkt i litteraturen og på baggrund af empiriske betragtninger i Danmark, er det sandsynligt, at nåletab efter høst i nordmannsgran har en vis sammenhæng med træernes vækstafslutning og udvikling af frostresistens i løbet af efteråret. Litteraturen giver dog ingen simple svar på problemerne med (for)tidlig høst og deraf følgende nåletab efter høst. I dag kendes derfor ikke nogen simpel teknik til at bestemme, hvornår et træ er klar til at blive høstet. 19

20 3. Forsøg på Langesø - materiale og metoder Som det fremgår af litteraturgennemgangen, har der været anvendt mange forskellige metoder i forsøget på at bestemme afmodningen. Et fåtal af undersøgelserne kæder disse afmodningsmålinger sammen med et efterfølgende nåletab efter høst. I nærværende undersøgelse er afprøvet nogle af de mest lovende og økonomisk overkommelige metoder i relation til efterhøst nåletabet for at afdække om metoderne kan finde anvendelse på nordmannsgran i Danmark. Afprøvningerne i denne undersøgelse har for flere af metoderne haft karakter af pilotforsøg, idet metoderne ikke tidligere har været anvendt på (jule)træer i relation afmodning og efter-høst nåletab. Endvidere har flere af de i litterauren nævnte metoder været anvendt på populationsniveau, mens der her fokuseres på individniveau. 3.1 Lokalitet og forsøgstræer Forsøgsarealet er en ca. 1 ha stor nordmannsgranbevoksning, som er beliggende i afdeling 103b på Langesø Skovdistrikt på Fyn. Træerne var ca. 2 m høje og 12 år fra frø ved forsøgets etablering i På arealet er der til forsøget i 1995 og 1996 udvalgt og markeret 48 træer. Udvælgelsen af forsøgstræerne i 1995 og 1996 blev foretaget tilfældigt blandt i alt 424 tidligere udvalgte mulige frøavlstræer under hensyntagen til en jævn placering på arealet. I 1997 blev der blandt ovennævnte 48 træer valgt 8 træer af nordmannsgran af ens størrelse (2,5 2,7 m i højde). Disse 8 træer blev med kendskab til nåletabs-resultaterne fra 1995 og 1996 udvalgt således, at 4 forsøgstræer i de to forrige høstsæsoner havde god nåleholdende evne efter høst, og 4 af forsøgstræerne havde meget nåletab efter høst. Undersøgelsesmaterialet bestod af afklippede grene fra forsøgstræerne. Terrænforholdene og forsøgstræernes placering på arealet fremgår af bilag 1. Terrænet er skrånende med en hældning på ca. 10% mod syd og sydøst. 3.2 Registreringer I forsøgsperioderne, efteråret 1995, 1996 og 1997 blev der foretaget følgende registreringer i forsøget: Temperatur, udspring (kun 1995), tørstofprocent i skud (kun i 1995 og 1996), tofarvethed på høsttidspunktet (kun i 1995 og 1996), nålefasthed på de stående træer på høsttidspunktet (kun i 1995 og 1996), klorofylflourescens på høsttidspunktet (kun i 1995 og 1996), lyn(ud)tørring umiddelbart efter høst (kun i 1996), sukkerstofindhold (kun i 1997) og nåletab efter høst (alle årene). 20

21 En nærmere redegørelse for hvordan de enkelte egenskaber er registreret findes i bilag 2. Opgørelserne er foretaget på de samme 48 individer (1995 og 1996) eller 8 individer (1997) i forsøgsperioderne. De afklippede forsøgsgrene repræsenterer alle fire verdenshjørner og de høstede grene var endeskud af grenkransgrene fra grenkrans, svarende til de øverste 50% 80% af træets højde. Grenene i 1995 og 1996 var 2-krydsgrene (30-50 cm), mens de i 1997 kun bestod af et kryds (15-25 cm). I 1997 bestod hver gren af et endeskud, 3 4 sideordnede årsskud (medregnet tungen under endeskudet) samt en del ældre gren til at fungere som stamme. I 1995 og 1996 blev grenene på alle høstdatoer indsamlet inden for et par timer efter solopgang. I 1997 blev grenene indsamlet i tidsrummet kl , og umiddelbart efter afklipning blev grenene stillet med stabenden i vand og transporteret til feltlaboratoriet inden for ½ time. Derefter blev grenene opbevaret ved standardiserede stuebetingelser (1995 og 1996) svarende til C, 30-55% relativ luftfugtighed og lys:mørkeforhold som udendørs eller i klimakammer (1997) ved 23 C, 50% relativ luftfugtighed og lys:mørke på 12:12 timer. Til beregning af nåletabet efter høst fra de enkelte træer er dels anvendt gennemsnittet fra de enkelte træers forskellige grene (forskellige verdenshjørner og grenkranse), dels enkeltobservationer fra de 48 træer (1995 og 1996)/ 8 træer (1997). Virkningerne er analyseret med en variansanalyse med tilfældige virkninger. Analysearbejdet er foregået i SAS version som GLM-analyser. Der er foretaget test af modellernes forudsætninger. Varianshomogeniteten er vurderet ved at plotte residualerne mod de predikterede værdier. Residualernes normalfordeling er testet ved et Kolomogorow D-test i proceduren UNIVARIATE. Såvel antagelsen om varianshomogenitet som uafhængige og normalfordelte residualer var opfyldt i rimeligt omfang. Til sammenligning af nåletabets sammenhæng med de øvrige egenskaber er brugt proceduren CORR. Analyserne er foretaget dels på de forskellige høsttidspunkter hver for sig, dels på hele tidsserien i det enkelte år 21

22 Relativt tab af dækkeevne 4. Resultater og diskussion Da der dels er målt forskellige egenskaber i de forskellige år, dels har været anvendt en forskellig opgørelsesmetodik for nåletab efter høst og tofarvethed i de forskellige år, er resultatgennemgangen opdelt på de forskellige år med en afsluttende vurdering af nåletabet efter høst år for år. 4.1 Forsøgsresultater for 1995 I figur 1 ses udviklingsforløbet for min/max temperaturer i høstbevoksningen og nåletab efter høst (målt som det relative tab af dækkeevne efter 25 dage - se bilag 2 og figur 2) i Nåletabsværdien for høsten den 21/ skal tages med forbehold pga. en dags forsinkelse med de digitale optagelser. Der ses store udsving i nåletabet efter høst, men efter den 22/ er der et aftagende nåletab efter høst med senere høstdato. Dette skyldes formentlig at temperaturen jf. kapitel 2 er af stor betydning for træets afmodning. I forsøgene blev en forbedring af nålefastheden efter høst i øvrigt observeret efter perioder med lave temperaturer - således høsten den 11/10, hvor der ca. en uge forinden var en lidt køligere periode. Dette er nærmere undersøgt i kapitel Temperatur, dagligt min. og max. ( O C) Temperatur, dagligt min og max ( C Relativt tab af dækkeevne / / / / / / /11-95 Dato 00 Figur 1. Daglige min makstemperaturer (venstre akse) og det gennemsnitlige relative tab af dækkeevne efter 25 dage for 7 høsttidspunkter (21/9, 1/10, 11/10, 21/10, 31/10, 10/11 og 20/11) i 1995 (højre akse). En samlet oversigt over resultaterne for de andre målte faktorer i 1995 fremgår af tabel 4.1, hvor resultaterne er fordelt til de 7 høsttidspunkter. 22

23 Tabel 4.1 Udvalgte gennemsnitlige måleresultater fra 1995-forsøget fordelt til høstdatoer og målemetoder. En nærmere beskrivelse af metoderne fremgår af bilag 2. Tofarvethedens værdi afspejler forskellen/afstanden mellem årsskudets værdi og 1994 skuddets værdi, når denne opgøres som længden af en vektor i et tredimensionelt (farve)koordinatsystem - stor værdi viser derfor stor farveforskel. Tallet i parantes skal tages med forbehold jf. teksten. Måling/dato 1/9 1/10 11/10 21/10 31/10 10/11 20/ Relativ grendækkeevne efter 25 dage (75) Klorofylflourescens, Fv/Fm 0,67 0,54 0,67 0,70 0,67 0,75 0,60 Tofarvethed Nålefasthed på stående træer, g Knækhyppighed, % Tørstofindhold, % 35,5 37,5 35,3 35,5 34,6 36,2 36,1 Visuel vurdering af betydende nåletab efter 10 dage De høstede grenes relative dækkeevne efter 25 dage ses, som i figur 1, at svinge gennem forsøgsperioden. Tabet i den relative dækkeevne svinger i en vis samhørighed med svingninger i temperaturen - tilsyneladende ca. uge forskudt. For de sidste fire høsttidspunkter ses dog en jævn stigning i grenenes relative dækkeevne efter udtørring. Figur 2. Illustration af tab af dækkeevne under opbevaring. De viste grene har efter samme udtørringsperiode forskelligt nåletab og dækkeevne. Foto: Henrik Lundqvist. Værdierne for klorofylflourescensen ligger mellem 0,54 og 0,75, hvilket jf. (Mohammed et al., 1995) er noget lavere end den gængse standardværdi på 0,83. Endvidere udviser værdierne ikke et entydigt fald henover efteråret, som var forventeligt i takt med aftagende fotosyntesaktivitet. Som forventet havde de sydvendte grene (resultater ej vist) en gennemgående højere fotosyntese aktivitet (højere Fv/Fm-værdi) end grenene mod de øvrige verdenshjørner. Der kan ikke umiddelbart gives nogen forklaring på afvigelserne fra litteraturen. 23

24 Farveafstandene varierer betydeligt gennem forsøgsperioden, der er dog ikke tale om en entydig mindre farveafstand med senere høsttidspunkt, hvilket var det forventede. Høsten den 21/10 og den 20/11 ligger på et lavt niveau uden den store tofarvethed, hvilket kan skyldes en kølig periode ca. 1 uge før disse registreringer. Årsagen til den manglende sammenhæng mellem senere høsttidspunkt og faldende tofarvethed kan også skyldes den anvendte forsøgsmetodik, idet det var vanskeligt at sikre ens forsøgsbetingelser/forhold fra opgørelse til opgørelse. Der er dog erfaring for, at tofarvethed ikke er særlig udtalt på Langesø, så det er muligt, at resultaterne ville være anderledes på Sydsjælland, Lolland og Falster, hvor tofarvethed er et større problem. Nålefastheden på de stående træer (målt ved dynamometertræk - se figur 3) steg gennemgående i forsøgsperioden, således at der på det sidste høsttidspunkt skulle en større kraft til at trække en nål af skuddet end ved det første høsttidspunkt. Variationen (resultater ej vist) mellem de enkelte træer var størst ved de første høsttidspunkter og faldt mod slutningen af høstsæsonen. Dette kunne indikere, at også nålefastheden på de stående træer svinger som følge af temperaturen i lighed med tabet i dækkeevnen. Metoden giver dette til trods og særligt ved de senere høstdatoer et resultat, som svarer til antagelsen om bedre nåleholdende evne ved senere høstdato. Figur 3. Måling af nålefastheden på stående træer ved dynamometer træk. Foto: Gerner Frederiksen. I sammenhæng med registreringen af nålefastheden på de stående træer, blev det noteret om nålen slap ved sugekoppen (nålefoden) eller om nålen knækkede. Denne knækhyppighed fremgår også af tabel 4.1., hvor knækhyppigheden med undtagelse af de tre første opgørelser ses at stige med senere høstdato. Set i lyset af resultaterne fra nålefastheden på de stående 24

25 Relativt tab af dækkeevne efter 20 dage (dækkeevne ved høst = 100) træer er dette næppe overraskende, idet nåle som sidder godt fast vil have en stigende tendens til at knække i stedet for at slippe ved sugekoppen. Der ses ikke nævneværdige ændringer i tørstofprocenten gennem høstperioden, dette kan måske skyldes brugen af lavt siddende sideskud i kronen i stedet for at bruge topskud. Aktiviteten i disse lavt siddende sideskud kan tænkes afsluttet allerede ved høstperiodens begyndelse, hvorfor der ikke ses ændringer af betydning i høstperioden. Den visuelle vurdering af det betydende efter-høst nåletab efter 10 dages opbevaring viser en aftagende tendens fra den 21/10 og der sker en klar visuel bedring af nålefastheden på de sidste tre høsttidspunkter Sammenhæng mellem nåletab efter høst og øvrige egenskaber Til at vurdere sammenhængen mellem nåletabet efter høst (tabet af den relative dækkeevne) og de øvrige målte egenskaber blev der foretaget en korrelationsanalyse for hvert høsttidspunkt og samlet for hele materialet. Denne analyse viste, at kun udspringet foråret før høst (d. 2/6-1995), registreringen af tofarvethed og nålefastheden på de stående træer havde en vis sammenhæng med nåletabet efter høst. I figur 4 nedenfor ses sammenhængen mellem udspringet den 2. juni 1995 og det relative tab af dækkeevne efter 20 dage. Der er umiddelbart tale om en sikker (P=0,027) svagt positiv sammenhæng mellem udspringet og nåletabet efter høst. Fjernes træet med det meget tidlige udspring (langletscore=5), som samtidigt har et stort nåletab efter høst, kan der ikke etableres en statistisk sikker sammenhæng mellem udspringet og nåletabet efter høst. At den manglende sammenhæng på individniveau ikke svarer til sammenhængen mellem udspring og afmodning, som bl.a. Madsen (1994) finder Relativ tab af dækkeevne efter 20 dage (dækkeevne ved høst=100) R = R=0,31 0, Langletscore Langletscore (0-6, (0-6, 3 = 3=knopbrydning) Figur 4. Sammenhæng mellem nåletab efter høst (tabet af den relative dækkeevne efter 20 dage) og udspringet den 2/ beregnet som et gennemsnit over hele forsøgsperioden. Hver trekant symboliserer et træ. Korrelationskoefficienten er 0,31 når alle træer medregnes, men fjernes træet med langletscoren=5 reduceres koefficienten til 0,20. 25

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

Amabilis har sit naturlige udbredelsesområde

Amabilis har sit naturlige udbredelsesområde Emnegruppe Træarter Bladnr. 3.4-20 Dato December 2005 Pyntegrønt Videnblade Abies amabilis Det naturlige udbredelsesområde Abies amabilis med det danske navn purpurædelgran er en nordvestamerikansk art,

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Faculty of Agricultural Sciences Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Aarslev Martin.Jensen@agrsci.dk

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Neonectria værn. Projektets formål

Neonectria værn. Projektets formål Neonectria værn Angreb af Neonectria er blevet et stadig stigende problem indenfor branchen. Alle landsdele blev i 2013 ramt af svampeangrebene, om end i forskelligt omfang. Situationen er alvorlig, fordi

Læs mere

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect.

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Af Jens Madsen 1108. Jeg havde ikke overskud til at se min druehøst forsvinde i kun arbejde med frostskader, der var resultatet af vækstsæsonerne

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring.

Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring. 1 Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring. Kulturtid i produktionsplanlægningen ændres, hvis man eksempelvis beslutter at ændre temperatur sætpunktet på klimacomputeren for den

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2000-2003.

Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2000-2003. Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2-23. Støttet af: Produktionsafgiftsfonden for juletræer og pyntegrønt & Skov- og Naturstyrelsen Rapport oktober 23 for

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning Plantekvalitet Når man sætter en plante i jorden, er der to ting, som er vigtige: plantens proveniens og plantens fysiske kvalitet. Det sidste er især vigtigt på kort sigt og afgørende i selve udplantningsfasen.

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Overblik over fejl og mangler i BBR

Overblik over fejl og mangler i BBR Overblik over fejl og mangler i BBR Maj 2007 1 Indledning I Rigsrevisionens beretning nr.10 / 2003 kritiseres økonomi- og erhvervsministeren for ikke at have tilvejebragt et tilstrækkeligt overblik over

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere