tilfredse med lønninger Bank Den økonomiske Bank FA s hovedtemaer siger farvel til Køreplaner s. 5 FA analyse s.22 FA forhandlingsbord. analyse s.

Transkript

1 Branchens SÆRNUMMER ansatte OK08 tilfredse Efter nytår går med det løs lønninger ved det store FA forhandlingsbord. analyse s.22 Bank FA s hovedtemaer siger farvel til gebyrer ved OK08 Interview Artikler s. med 3-4 Henning Stærk s. 16 Branchens Sådan forløber ansatte OK08 tilfredse med lønninger Køreplaner s. 5 FA analyse s.22 Bank Den økonomiske siger farvel til gebyrer ramme Interview FA analyse med s. 6Henning Stærk s. 16 U d g i v els e, T ry k o g eks p ed i d i to n: FA Oplag: årgang december 2007 Ansv. red: Steen A. Rasmussen red: Lene Rosenmeier ISsN NR.6

2 2 FA MAGASIN december 2007 Hævede stemmer er ikke mere troværdige Overenskomstforhandlingerne startede også denne gang med bastante udmeldinger fra Finansforbundet og DFL om forventninger om markante lønstigninger. Udmeldingerne blev krydret med udsagn som Vi vil gå meget langt for at undgå en strejke, men vi er altid parat til at tage det håndtag i brug, hvis det måtte vise sig nødvendigt. Det udløste ret voldsomme reaktioner fra forbundene, da FA så advarede mod de konsekvenser, meget store lønstigninger kan få for beskæftigelsen, når konjunkturerne vender. Forbundene beskrev FA s udmeldinger som Buldren på tønderne, Raslen med sabler, Arbejdsgiverarrogance og Rituel stammedans. Det siger sig selv, at det ikke fremmer en forhandlingsløsning, at forbundene på den måde tegner et billede af FA, som en anden primitiv krigsstamme, der banker på adskillige tønder og rasler med adskillige sabler, alt imens vi danser rundt. Og udsagnene indeholder heller ingen former for reel substans. Det får en til at tænke på den gamle historie fra Folketinget om en ordfører, der skulle kommentere et lovforslag. Han forberedte sig så godt han kunne og skrev endda et manuskript til brug for sit indlæg. Men da han gennemlæste manuskriptet, blev han klar over, at indlægget var lidt tyndt. Da ordføreren ikke mente, han kunne gøre argumentationen stærkere, skrev han i stedet i marginen: hæv stemmen Tilsyneladende troede forbundene, at de havde banen for sig selv, og at de bastante udmeldinger om lønstigninger kunne stå uimodsagt. I stedet for at male krigeriske billeder af finansarbejdsgiverne burde forbundene forsøge at sætte sig ind i modpartens situation og her tage højde for ændringerne i det landskab, som forhandlingerne på finansområdet befinder sig i. Ellers risikerer de at skyde bolden i eget mål. FA s direktør Steen A. Rasmussen

3 december 2007 FA M AG A S I N 3 Mere plads til forskellighed Forventningerne til individuelle løsninger stiger på arbejdsmarkedet. Det præger FA s krav ved OK08 Kravene til forskellighed på arbejdsmarkedet er sat under et voldsomt pres i disse år. Især vil de unge gerne være med i fællesskabet, men ønsker ikke, at det skal indebære snerrende bånd. De vil gerne have, at lønnen afspejler deres individuelle performance, og at lønsystemerne er fleksible. Hvis man som virksomhed ikke kan honorere disse krav, risikerer man at tabe kampen om hovederne og dermed miste værdifuld konkurrencekraft. På finansområdet har erfaringerne med virksomhedsoverenskomster, eller VOK er som de kaldes i daglig tale, vist sig at være virksomhedernes mulighed for at leve op til de stadig stigende krav om individualitet. VOK erne giver mulighed for at matche forskellige virksomheder med forskellige medarbejdere. virksomhedsoverenskomster i finanssektoren I alt medarbejdere i FA s medlemsvirksomheder er i dag omfattet af en virksomhedsoverenskomst. Det svarer til omkring halvdelen af de ansatte i finanssektoren. Halvdelen er omfattet af en VOK Begrebet virksomhedsoverenskomst så dagens lys i finanssektoren ved overenskomstforhandlingerne i FA og Finansforbundet indførte her den såkaldte ny forhandlingsstruktur, der altså gjorde det muligt at lave lokale aftaler om lokale forhold i de enkelte virksomheder på finansområdet. En status over de virksomhedsoverenskomster, der eksisterer i dag viser, at omkring halvdelen af de ansatte i finanssektoren i dag er dækket af en virksomhedsoverenskomst. De er alle ansat på penge- og realkreditområdet eller i en koncern. Mere plads til lokale forhandlinger Det er dog blandt FA s krav under de igangværende overenskomstforhandlinger, at der også åbnes op for, at forsikringsselskaber får bedre muligheder for virksomhedsoverenskomster. Samtidig er det nødvendigt at operere med tilstrækkelige lokale puljer, så der bliver mere plads til at tænke lokalt. FA har derfor stillet krav om, at hele lønrammen lægges ud til lokal forhandling i VOK-virksomhederne. Senior-årene forrykker sig Det er en kendsgerning, at der mangler hænder på arbejdsmarkedet. Samtidig fylder de ældre årgange mere end de yngre - og vi bliver også ældre end tidligere. For at fastholde de ældre flere år på arbejdsmarkedet hæves forskelsbehandlingslovens nuværende aldersgrænse for tilbagetrækning 1. januar 2008 fra de nuværende 65 år til 70 år. Man kan sige, at grænsen for, hvornår man er senior i jobbet dermed også forrykkes. Seniorordning bør revideres Finanssektorens seniorordning giver i dag mulighed for, at ældre medarbejdere kan gå ned i tid allerede fra det 58. år med fuld pension. Denne aldersgrænse blev sat, da forskelsbehandlingsloven stadig opererede med en aldersgrænse på 65 år. I lyset af de nye aldersregler er det naturligt, at finanssektorens overenskomstparter nu reviderer seniorordningen, så den spiller sammen med de nye aldersregler.

4 4 FA MAGASIN december 2007 Farvel til sparekasselønsystemet Sparekasselønsystemet og standardlønsystemet har levet side om side i en del år. Men kun ca finansansatte er i dag omfattet af sparekasselønsystemet. For de virksomheder, der stadig har ansatte på sparekasseløn, er det admini-strativt særdeles besværligt at håndtere. På finansområdet opereres der i dag med to forskellige lønsystemer. FA arbejder fortsat for at få afskaffet sparekasselønsystemet I mere end 10 år har FA derfor arbejdet for at få afskaffet sparekasselønsystem. Ikke mindst da den ny overenskomststruktur blev indført i 2001, stod det endnu mere klart, at det er uhensigtsmæssigt at have to parallelle lønsystemer kørende. Sparekasselønsystemet blev allerede lukket for tilgang i 2001, så alle nyansatte bliver indplaceret i standardlønsystemet. Hensigten var, at der herefter skulle arbejdes med en model for overførsel fra sparekasseløn til standardløn. Spørgsmål sendt videre til OK08 Emnet var oppe ved forhandlingerne i 2005, men parterne kunne ikke opnå enighed om en model for overførsel. Resultatet blev derfor, at et udvalgsarbejde skulle behandle problematikken i overenskomstperioden. Her blev der dog ikke opnået enighed, og spørgsmålet blev derfor videreført til OK08. Mere individualitet og fleksibilitet til arbejdstiden Både arbejdsgivere og medarbejdere ønsker mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Arbejdsgiverne har brug for fleksibiliteten set ud fra driftsmæssige behov. Kunderne stiller i dag andre krav til, hvornår på dagen, de gerne vil tale med deres penge- og realkreditinstitut eller forsikringsselskab, end de gjorde tidligere. Medarbejderne har til gengæld brug for at kunne indrette deres arbejde fleksibelt, alt efter hvor i livet de befinder sig og hvilke konkrete behov, de har på netop det tidspunkt. De ønsker måske at arbejde mindre i perioder af deres liv og mere i andre. Og måske ønsker de at kunne spare op til længere perioder med frihed til at leve drømme ud fx i form af større rejser med familien. Første skridt taget under OK05 Under overenskomstforhandlingerne i 2005 tog FA og Finansforbundet første skridt hen imod en fleksibel arbejdstidsmodel. Her indgik parterne en aftale om fleksibel arbejdstid, som gjorde det muligt at indgå lokale aftaler om arbejdstid, som matcher virksomhedens og medarbejderens behov. Siden da har ordningen kørt som et forsøg, som FA nu gerne ser udvidet og gjort permanent under OK08. Standardløn I standardlønsystemet opereres der med lønrammer og trin. Hovedreglen er her, at overenskomsten fastlægger, hvilken ramme den enkelte medarbejder som minimum skal være indplaceret på, mens trinet bestemmes ud fra vedkommendes anciennitet. Der er enten 8 eller 12 trin i en lønramme finansansatte er i dag omfattet af standardlønsystemet. Sparekasseløn I Sparekasselønsystemet opereres der med lønklasser og trin. Lønklasserne fungerer principielt på samme måde som standardoverenskomstens rammer, men der er langt færre lønklasser. Hver lønklasse rummer et sted mellem 7 og 14 trin. Den trinmæssige indplacering bestemmes ud fra medarbejderens anciennitet. Omkring 3000 finansansatte er i dag omfattet af sparekasselønsystemet.

5 december 2007 FA M AG A S I N 5 Køreplaner for OK08 Finansområdet OK08 indtil nu Siden oktober har Finansforbundet og FA forberedt OK08 i tre arbejdsgrupper med adskillige underudvalg. Der har været holdt i alt 19 møder om tilsammen 150 overenskomstkrav. På møderne er det lykkes parterne at blive enige om en række af kravene, mens andre er blevet ryddet af bordet eller ført videre til de afsluttende forhandlinger i starten af det nye år. 20. december 2007: Møderne i arbejdsgrupperne afsluttes 14. januar 2008: 1. partsforhandlinger januar 2008: 2. partsforhandlinger (2 dage) februar 2008: Afslutte forhandlinger eller udveksle krav 15. februar 2008: Forhandlinger videreføres evt. i Forligsinstitutionen Primo marts 2008: Redaktionel færdiggørelse af overenskomsttekst inkl. opsætning 1. april 2008: Tidligste iværksættelse af evt. konflikt DFL og FA har holdt det første forhandlingsmøde. På mødet gennemgik parterne FA s 45 krav og DFL s 64 krav. Forhandlingerne fortsætter 17. januar. Der er aftalt tre arbejdsgrupper på forsikringsområdet, som alle foregår sideløbende med forhandlingerne i januar. Forsikringsområdet 11. december 2007: 1. møde i forhandlingsudvalget, hvor hovedkravene præsenteres, og hvor forhandlingsstoffet opdeles, evt. til arbejdsgruppe 17. januar 2008: 2. møde i forhandlingsudvalget 30. januar 2008: 3. møde i forhandlingsudvalget 21. februar 2008: 4. møde i forhandlingsudvalget 22. februar 2008: Evt. videreførelse af forhandlingerne i Forligsinstitutionen Primo marts 2008: Redaktionel færdiggørelse af overenskomsttekst 15. marts 2008: Afslutning af lokale forhandlinger om fornyelse af ny løn 1. april 2008: Tidligste iværksættelse af evt. konflikt nye særoverenskomster er forhandlet på plads Mere om OK 08? Læs mere om overenskomstforhandlingerne på

6 6 FA MAGASIN december 2007 OK08: Den økonomiske ramme Lønstigninger er den naturlige følge i et samfund med inflation, da overenskomstmæssige lønstigninger skal sikre, at købekraften ikke udhules af prisstigninger. Bestemmende for såvel løn- som prisudviklingen er samfundets aktivitetsniveau. Er man i en højkonjunktur, som her i 2007, er der godt gang i køb og salg, import og eksport, hvilket er med til at drive priserne op, særligt hvis der er mangel efter fx varer og arbejdskraft. Er man derimod i en lavkonjunktur vil pris- og lønudvikling typisk være mere moderat. Resultatet af overenskomstforhandlingerne i finanssektoren vil naturligt nok påvirkes af lønstigningerne på det øvrige arbejdsmarked og det fremtidige prisniveau. Den nuværende højkonjunktur ses af høje BNP-vækstrater, mens prognoserne for fremtiden er meget mindre positive. Vismændene, AE-rådet og LO forventer alle et væsentligt fald i væksten fra 2007 til Den nuværende højkonjunktur har varet længe uden at have haft en væsentlig negativ effekt på løn- og prisstigninger. De seneste inflations- og lønudviklingstal spejler dog den knaphed på varer og arbejdskraft, som indenfor det seneste år er opstået flere steder. De seneste prognoser forudser en moderat prisudvikling på mellem 2 og 2,6%, men fx vismændene forudser en væsentlig stigning i lønningerne, hvormed reallønsstigningerne bliver betydelige. Fra at have en årlig reallønsstigning på 1% i 2006 forudses denne at blive 2,4% i indeværende og kommende år. Lav ledighed påvirker lønudvikling Ledigheden var i 2006 på et historisk lavt niveau på personer, og resultatet for 2007 forventes at blive ledige. Vismændene har opfordret til strukturpolitiske tiltag, der øger arbejdsstyren, sænker den strukturelle ledighed eller øger arbejdstiden og ad den vej reducerer presset på arbejdsmarkedet. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne fremsætter FA krav om større fleksibilitet i den aftalte arbejdstid, herunder at medarbejdere på forsikrings- og it-området, der som udgangspunkt arbejder 36 timer pr. uge, får en arbejdstid der svarer til det øvrige arbejdsmarked. Den kraftige vækst, med den deraf følgende høje efterspørgsel efter medarbejdere, har en afsmittende effekt på lønudviklingen. På baggrund af det fortsat stramme arbejdsmarked og forårets overenskomstaftaler, er Finansministeriet, vismændene og LO enige om, at stigningerne i lønnen bliver højere i 2007 og 2008, end de har været de foregående år. Forventet stigning i lønomkostninger/timeløn i % Finansministeriet 3,6 4,6 4,7 - - De økonomiske vismænd 3,1 4,3 4,8 5,0 4,5 AErådet 3,1 4,0 4,0 4,0 - LO 3,2 4,0 4,0 4,0 - Kilde: Finansministeriet: Økonomisk Redegørelse August 2007, De økonomiske vismænd: Dansk Økonomi efterår 2007, AErådets Nationalbankdirektør Nils Bernstein på Finansrådets årsmøde: Det må være på sin plads ved denne lejlighed at gøre opmærksom på de signaler, forhandlingerne på dette område [red. finans] kan sende til resten af arbejdsmarkedet. De seneste ledighedstal fra Danmarks Statisti k viser, at der i oktober 2007 var personer ledige, svarende til en ledighedsprocent på 3% (sæson-korrigeret). På finansområdet rapporteres ligeledes om rekordlav ledighed. prognose oktober 2007, LO: Øje på beskæftigelsen juni 2007

7 december 2007 FA M AG A S I N 7 Nationalbanken peger i deres prognose for Dansk Økonomi på, at produktivitetsudviklingen i det seneste år med stor beskæftigelsesvækst har været svag, og fremfører, at hvis produktivitetsvæksten ikke genoprettes, risikerer stigningen i lønomkostningerne at føre til tab af konkurrenceevne. Sammenfald i lønudviklingen Lønudviklingen i den finansielle sektor følger i det store og hele lønudviklingen i den private sektor. Dog med lavere lønstigninger omkring årsskiftet 2005, hvorefter finanssektoren har oplevet højere lønstigninger, end det øvrige private arbejdsmarked. De seneste to kvartaler har der været sammenfald mellem lønstigningstakten i finanssektoren og på det øvrige private arbejdsmarked. Såvel staten som det kommunale område har oplevet lavere lønstigninger end finanssektoren, men udsvingene særligt på det kommunale område er væsentlig større, og den kommunale sektor oplevede i sidste halvdel af 2006 højere lønstigninger end den finansielle sektor. Lønudviklingen iflg Danmarks Statistik % 5 Finanssektoren Privat sektor Statslig sektor Kommunal sektor 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 05/1 05/2 05/3 05/4 06/1 06/2 06/3 06/4 07/1 07/2 07/3 Kilde: Danmarks Statistik Lønudviklingen i finanssektoren sprængte rammerne Finanssektoren har oplevet en væsentlig stigning i lønningerne siden midten af FA opgør lønudviklingen på henholdsvis penge- og realkreditområdet og forsikringsområdet ved at måle den årlig ændring i timelønnen for medarbejdere, der har været ansat i samme virksomhed i begge perioder. Ud fra lønudvikling for identiske medarbejdere kan man vurdere, om medarbejderne modtager den lønstigning, som de har krav på efter overenskomstaftalen. På penge- og realkreditområdet blev OK-rammen 9,6% ved overenskomstforhandlingerne i 2005, hvormed den gennemsnitlige aftalte stigning var 3,2% om året. Til sammenligning har den gennemsnitlige lønstigning på området været 3,9% i perioden fra 1. kvartal 2005 til 3. kvartal Det betyder, at lønglidningen over overenskomstperioden har været 0,7%. Lønudviklingen for 2007 har trukket den gennemsnitlige lønudvikling op, da lønstigningen i 2007 har været på hele 4,65% for identiske medarbejdere, hvormed lønglidningen for tiden er næsten 1,5%. Den gennemsnitlige lønstigning på forsikringsområdet har været 4,25% i perioden fra 1. kvartal 2005 til 3. kvartal. På forsikringsområdet aftalte man ved forhandlingerne i 2005 og 2007 en overenskomstramme på 3,15% årligt over perioden, hvormed der har været en lønglidning på ca.1%

8 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING STORE KONGENSGADE 81 C POSTBOKS KØBENHAVN K TELEFON FAX fa@fanet.dk