Fra plan til udvikling. Svendborg Erhvervsskole

Transkript

1 Fra plan til udvikling Svendborg Erhvervsskole Ekstern evaluering Oktober

2 Indhold Forord 3 Sammenfatning og perspektivering 5 Kort om projektets struktur og indhold 7 Opnåede resultater og erfaringer 10 Ændret adfærd og en styrket IKV-aktivitet 15 Rammer og forudsætninger 17 Anbefalinger 25 2

3 Forord Denne rapport præsenterer resultaterne af den eksterne evaluering af projekt Fra plan til udvikling Evalueringen er gennemført i forbindelse med projektets afslutning. Rapporten udgør anden del af den samlede, eksterne evaluering af projektet. 1 Projekt Fra plan til udvikling har haft deltagelse af de fire VEU-centre i Region syd, med tilhørende partnerskoler. 2 Svendborg Erhvervsskole har varetaget den overordnede ledelse af projektet. Projektet er gennemført med støtte fra Undervisningsministeriet inden for rammerne af Den tværgående Udviklingspulje for AMU-området (TUP 2013). Det overordnede formål med projektet har været at styrke indsatsen omkring individuel kompetencevurdering (IKV); både inden for den enkelte lokale uddannelsesinstitution; mellem lokale uddannelsesinstitutioner, i regi af regionale VEU-centre - samt inden for de enkelte uddannelsesområder. 3 Projektet har overordnet været opbygget omkring følgende hovedaktiviteter: Udvikling af modeller, som forholder sig til behovet for en målrettet IKV-indsats vurderet ud fra såvel et samfundsmæssigt, et virksomhedsmæssigt og et individorienterede perspektiv. Udvikling af nye standarder og procedurer for en IKV-indsats, som sikrer en ensartet regional anvendelse af IKVkonceptet. Udvikling af nye faglige og pædagogiske metoder og redskaber, som forankres såvel på institutionsniveau som i samarbejdet mellem institutioner og i VEU-centrenes overordnede tilrettelæggelse og gennemførelse af IKVindsatsen. Det overordnede formål med den eksterne evaluering af projektet er dels at kortlægge de faktisk opnåede projektresultater, holdt op mod de oprindelige mål for projektet. Og dels at pege på anbefalinger i forhold til en videre implementering af de således opnåede resultater. Som et metodisk/teoretisk grundlag er der i evalueringen taget afsæt i principperne bag en virkningsevaluering 4. Evalueringen bygger primært på gennemførelsen af interviews med projektdeltagere fra de medvirkende uddannelsesinstitutioner, drøftelse med projektledelsen - samt på diverse former for skriftlige materialer, der er udarbejdet som del af projektet. 5 1 Den afsluttende evaluering supplerer således et statusnotat, udarbejdet september Et eksemplar af den oprindelige projektbeskrivelse kan rekvireres på TUP12.dk eller ved henvendelse til Svendborg Erhvervsskole; att. Projektleder Karin Assendrup. 3 jf. formålsbeskrivelse i den oprindelige projektansøgning, punkt Jf. eksempelvis Dahler Larsen, Peter: Tendenser i evaluering (2001). 5 En kopi af det oprindelige evalueringsdesign kan rekvireres ved henvendelse til Konsulentfirmaet Practicum, att. Jan F. Hansen. 3

4 Rapporten er opbygget med følgende fem hovedafsnit: Første afsnit skitserer kort de overordnede rammer for gennemførelsen af såvel selve projektet som den eksterne evaluering. Andet afsnit præsenterer de opnåede projektresultater med reference til de oprindelige delmål for projektet; først og fremmest som disse resultater er formuleret af de interviewede projektdeltagere. Tredje afsnit tematiserer det forhold, at det inden for projektperioden har været vanskeligt at opnå en markant effekt i form af gennemførte IKVer. Fjerde afsnit fremlægger rammer og betingelser for de opnåede projektresultater; også her som de primært er skitseret af projektdeltagerne. Femte afsnit præsenterer en række anbefalinger i forhold til en videre implementering af de opnåede projektresultater. Den afsluttende evaluering er gennemført i perioden fra september til oktober måned 2014 af Jan F. Hansen fra Konsulentfirmaet Practicum. Indledningsvis vil evaluator gerne takke de medarbejdere med relation til projektet, som velvilligt har stillet tid og viden til rådighed for udarbejdelse af denne rapport. 4

5 Sammenfatning og perspektivering Denne rapport præsenterer resultaterne af den eksterne evaluering af projekt Fra plan til udvikling Evalueringen er gennemført i forbindelse med projektets afslutning. Rapporten udgør anden del af den samlede, eksterne evaluering af projektet. Projekt Fra plan til udvikling har haft deltagelse af de fire VEU-centre i Region syd, med tilhørende partnerskoler. Svendborg Erhvervsskole har varetaget den overordnede ledelse af projektet. Det overordnede formål med projektet har været at styrke indsatsen omkring individuel kompetencevurdering (IKV); både inden for den enkelte lokale uddannelsesinstitution; mellem lokale uddannelsesinstitutioner, i regi af regionale VEU-centre samt inden for de enkelte uddannelsesområder. Den overordnede konklusion af den gennemførte evaluering er, at det i høj grad er lykkedes at realisere projektets formål om at styrke den regionale IKV-indsats gennem et udviklingsarbejde, som har haft fokus på udviklingen af: (a) holdninger og værdier i relation til gennemførelsen af en IKV-aktivitet samt (b) konkrete værktøjer og metoder herunder kvalitetsstandarder, som kan kvalificere en fremtidig IKV-indsats. Samlet set kan man således tale om, at projektet har kvalificeret den regionale IKV-indsats gennem udviklingstiltag, der berører IKV-udbydernes holdningsmæssige og strukturelle tilgang til IKV-området. I mindre grad er det derimod lykkedes med projektet at inddrage regionale virksomheder og øvrige samarbejdspartnere i en afprøvning af de udviklede værktøjer og metoder. På det mere konkrete plan vurderes projektet at have resulteret i følgende: Med projektet er der sket en afdækning af den hidtidige skolepraksis på IKV-området, med særlig fokus på ligheder og forskelle i de projektdeltagende skolers forståelse og praksis på området. Projektet har gennem en særlig deltagerinvolverende udviklingsmetode skabt et fælles billede blandt de projektdeltagende skoler omkring den fremtidige, regionale indsats på IKV-området 6. Projektet har generelt bidraget til at realisere netværk og relationer på tværs af de projektdeltagende skoler; og her specifikt på vejledningsområdet. Projektet er konkret resulteret i udviklingen af seks forskellige værktøjer og metoder, som såvel separat som samlet vurderes at kunne bidrage til at kvalificere og optimere en fremtidig IKV-indsats. Projektledelsen har fungeret som et vigtigt element i forhold til at binde projektet sammen; dels gennem en tydelig projektadministration og planlægning samt dels via en løbende facilitering af en tværgående erfaringsudveksling og videndeling blandt projektdeltagerne. 6 Jf. også hvor denne metode er beskrevet i en supplerende publikation. 5

6 I forlængelse af disse resultater af projektforløbet kan der formuleres en række anbefalinger, som kunne være af relevans i forhold til den videre nyttiggørelse og implementering af de opnåede projektresultater: Konkret foreslås følgende i forhold til projektledelsen: For det første, at man fra skoleside har opmærksomhed på det strategiske perspektiv i relation til de udarbejdede værktøjer og metoder; eksempelvis med afsæt i det notat, som er udarbejdet i forbindelse med den såkaldte Taks Force. For det andet, at projektledelsen i forlængelse af, at der er åbnet op for, at de udviklede redskaber og koncepter kan tilrettes og tilpasses i forhold til den enkelte IKV-udbyderes individuelle behov, også vurderer, hvordan det er muligt at fastholde en fælles regional standard og kvalitet på området. For det tredje, at erfaringer fra den såkaldte taskforce i projektets sidste fase kort sammenskrives af projektledelsen og udsendes til alle partnerskolerne under regionens fire VEU-centre. Den overordnede erfaring fra de seminarer, som denne taskforce har gennemført, peger således entydigt på den værdi, der ligger i som skole at implementere en fast procedure på IKV-området. Konkret foreslås følgende i forhold til skolesiden: For det første, at det netværk af især undervisere og vejledere, der er etableret via projektets udviklingsarbejde, fastholdes. For det andet, at konsulenter fra de regionale udbydere af IKV også indtænker IKV-indsatsen som et relevant tilbud i forbindelse med det virksomhedsopsøgende arbejde. Og følgende foreslås i forhold til de regionale VEU-centre: For det første, at man i VEU-center regi tager initiativ til at afholde en eventuelt årlig konference med fokus på, hvordan en IKV-aktivitet kunne yderligere styrkes, såvel kvalitativt som kvantitativt. For det andet, at man i VEU-center regi løbende italesætter det strategisk perspektiv i forbindelse med en IKVindsats over for skolesiden. For det tredje, at de regionale VEU-centre fremadrettet påtager sig en rolle, der handler om at dagsordensætte en fast procedure på IKV-området, for de lokale partnerskoler. 6

7 Kort om projektets struktur og indhold I det efterfølgende afsnit skitseres kort rammerne for den gennemførte evaluering; herunder en præsentation af det overordnede mål og indhold af selve projektet. Projektets mål, målgruppe og primære aktiviteter Det overordnede formål med projektet har været følgende 7 : For det første at skabe et mere synligt og anvendeligt IKV-tilbud, som tager udgangspunkt i individuelle job- og uddannelsesønsker, og som samtidig knytter an til udviklingsmuligheder på virksomhedsniveau og på det regionale arbejdsmarked For det andet at skabe en bedre sammenhæng mellem IKV-indsatsen på tværs af institutioner og uddannelsesområder. Den overordnede intention med projektet er således at styrke IKV-indsatsen både inden for den enkelte institution, mellem institutioner, i VEU-centrene og inden for de enkelte uddannelsesområder. Med reference til dette overordnede formål har der været følgende delmål for projektet 8 : For det første at udvikle og implementere ensartede standarder/procedurer for den regionale IKV-indsats, og derved også skabe sammenhæng i en IKV-praksis på tværs af regionens uddannelsesinstitutioner. For det andet at udvikle og afprøve nye faglige og pædagogiske metoder og redskaber i forhold til tilrettelæggelse og gennemførelse af IKV-indsatsen. For det tredje at udvikle og afprøve nye modeller, der kan styrke det tværinstitutionelle samarbejde om IKVindsatsen herunder sikring af et bredt fokus på hele paletten af uddannelsestilbud For det fjerde at styrke faglærergruppens faglige og pædagogiske kompetencer i forhold til at gennemføre en sådan ensartet IKV-indsats. For det femte at opsamle og formidle de opnåede projektresultater. De primære målgrupper for projektet har været følgende 9 : For det første en gruppe af faglærere fra projektpartnere, som allerede er involveret i gennemførelsen af IKV, og som derved også har praksiserfaringer, der kan kobles til projektets udviklingsarbejde og kvalificeringsforløb. For det andet en gruppe af ledere, konsulenter, vejledere og administrative medarbejdere fra de VEU-centre og de tilhørende skoler, som står bag projektet, og som fremadrettet vil være ansvarlig for en strategisk funderet videreudvikling og kvalitetssikring af den regionale IKV-indsats. For det tredje en gruppe af medarbejdere fra samarbejdende virksomheder, hvor målet er at gennemføre en IKV, som på én gang sammentænker et individuelt perspektiv med virksomhedens mål om strategisk kompetenceudvikling, og hvor den fælles og ensartede tilgang til IKV-indsatsen fra skolesiden bliver en vigtig rammebetingelse. 7 Jf. Ansøgning til Undervisningsministeriet; p Do, p Do, p. 5. 7

8 Oprindeligt var der planlagt følgende, primære aktiviteter i projektet 10 : Gennemførelsen af seminardag, hvor målet var at formulere projektets forandringsteori med specificering af projektets målbare succeskriterier. Etablering af projektorganisation med styregruppe, projektledelse, arbejdsgrupper samt referencegruppe. Afholdelse af opstartsseminar med deltagelse af repræsentanter fra alle de deltagende parter i projektet. Gennemførelse af behovsafdækning i form af en mindre kvalitativ analyse. Behovsafdækningen er sket via afholdelsen af en række arbejdsseminarer med deltagelse af uddannelsesinstitutioner og de regionale VEUcentre. Afholdelse af statusseminar med deltagelse af repræsentanter fra alle de deltagende parter i projektet. På seminaret er orienteret om resultatet af den gennemførte behovsafdækning. Nedsættelse af arbejdsgruppe med repræsentanter fra de deltagende uddannelsesinstitutioner, virksomheder og faglige organisationer med fokus på at udvikle dels et synligt og anvendeligt IKV-tilbud, dels nye faglige og pædagogiske metoder og redskaber i forhold til tilrettelæggelse og gennemførelse af IKV samt dels en eller flere modeller, hvor målet har været at styrke det tværinstitutionelle samarbejde om IKV-indsatsen. Kvalificering af såvel standarder som procedurer og faglige/pædagogiske metoder for dermed samtidig at opkvalificere faglærere, vejledere og konsulenter og administrative medarbejdere og sikre etableringen og forankringen af én indgang for alle, der ønsker at gennemføre en IKV. Løbende opsamling og formidling af projektets resultater og sikring af projektets forventede effekter med reference til den formulerede forandringsteori for projektet; og det på såvel kort, mellemlang og lang sigt. Evaluering og spredning af de opnåede resultater og erfaringer: Evalueringens mål og metode Det overordnede formål med den eksterne evaluering af projektet er tredobbelt: For det første skal evalueringen bidrage til at kortlægge, i hvilket omfang projektets gennemførelse faktisk er resulteret i den forventede effekt, holdt op mod projektmålene i den oprindelige projektansøgning. For det andet har evalueringen under selve projektperioden skullet understøtte en løbende udvikling af projektet gennem påpegning af eventuelle behov for justering af ellers planlagte projektaktiviteter. Og for det tredje skal evalueringen bidrage med konkrete og operationelle anbefalinger i forhold til en videre, driftsmæssig implementering af de opnåede projektresultater og erfaringer; også ud over den egentlige projektperiode. Som skitseret er der ved evalueringen valgt en integration af tre evalueringsniveauer. Det drejer sig dels om et målopfyldelsesniveau, der relaterer sig til det første evalueringsmål. Dels et responsiv evalueringsniveau, der har fokus på læringsaspektet, og som er indeholdt i det andet mål for evalueringen. Samt endelig en teoribaseret evaluering, der skal skabe grundlaget for - og understøtte implementeringen af anbefalingerne i relation til evalueringens tredje formål. I målopfyldelsesevalueringen holdes indsatsens resultater op mod projektets mål. I den forbindelse vurderes projektet ud fra om de oprindeligt formulerede projektmål er indfriet 11. I den responsive evaluering er det projektdeltagernes erfaringer, der danner grundlag for opstilling af kriterier og forudsætninger for projektet. Denne del af evalueringen indebærer således en kvalitativ analyse af forudsætninger for de opnåede projektresultater. 10 Do. p Jf. eksempelvis Krogstrup, H. & Dahler-Larsen, Peter: Nye veje i evaluering (2003). 8

9 I den teoribaserede evaluering opstilles de antagelser, der ligger til grund for, hvad det er, der virker i indsatsen; herunder de handlinger der skaber forandring 12. Gennemførelsen af den eksterne afrapportering er overordnet baseret på følgende datakilder: For det første en drøftelse af projektets overordnede temaer og målsætninger med den centrale projektleder (Svendborg Erhvervsskole). For det andet interview med repræsentanter fra projektets arbejdsgruppe. For det tredje gennemførelse af individuelle interviews med ledelsesrepræsentanter fra de øvrige projektdeltagende VEU-centre. For det fjerde interview med projektets gennemgående konsulent Kirstine Ipsen. For det femte interview med projektets styregruppe. For det sjette gennemlæsning af forskellige former for skriftlige materialer udarbejdet i tilknytning til projektet. Ved gennemførelsen af den afsluttende evaluering er der taget afsæt i en principperne bag en virkningsevaluering. I forbindelse med valg af denne evalueringsmetode er udarbejdet en såkaldt forandringsteori, hvor den grundlæggende sammenhængsforståelse i projektet er skitseret med fokus på projektmål, projektinterventioner og projektresultater 13. Afrapporteringens tematiske fokus baserer sig primært på teorien omkring organisatorisk transfer Jf. Eksempelvis: Funell, Sue C., & Rogers, Patricia J. Purposeful program theory Effective use of theories as of change and logic models. Jossey-Bass, Jf. eksempelvis: Dahler-Larsen & Krogstrup: Tendenser i evaliering (2003) 14 Jf. Wahlgren & Aarkrog: Transfer (2012). 9

10 Opnåede resultater og erfaringer I det efterfølgende afsnit præsenteres de væsentligste resultater og erfaringer fra projektet, således som de først og fremmest er formuleret af projektdeltagerne samt af projektledelsen. I lighed med det tidligere udarbejdede statusnotat kobles der i dette resultatafsnit eksplicit til projektets delmål, som er følgende: For det første at udvikle og implementere ensartede standarder/procedurer for den regionale IKV-indsats, og derved også skabe sammenhæng i en IKV-praksis på tværs af regionens uddannelsesinstitutioner. For det andet at udvikle og afprøve nye faglige og pædagogiske metoder og redskaber i forhold til tilrettelæggelse og gennemførelse af IKV-indsatsen. For det tredje at udvikle og afprøve nye modeller, der kan styrke det tværinstitutionelle samarbejde om IKVindsatsen herunder sikring af et bredt fokus på hele paletten af uddannelsestilbud For det fjerde at styrke faglærergruppens faglige og pædagogiske kompetencer i forhold til at gennemføre en sådan ensartet IKV-indsats. For det femte at opsamle og formidle de opnåede projektresultater. De enkelte delmål behandles enkeltvis og i den anførte rækkefølge i det efterfølgende afsnit. Ensartede standarder/procedurer for den regionale IKV-indsats Som et meget væsentlig resultat af projektet er der udarbejdet en række værktøjer og metoder, som understøtter målsætningen om mere ensartede standarder og procedurer for den regionale IKV-indsats (jf. beskrivelsen i det efterfølgende delafsnit). Ud over effekten af disse konkrete værktøjer er det ligeledes de interviewedes vurdering, at også det gennemførte udviklingsforløb i sig selv har bidraget til at styrke et fælles, regionalt afsæt for IKV-indsatsen. Konkret fremhæver de interviewede her følgende: Alle de interviewede peger på, at udviklingsprocessen - opbygget omkring fælles arbejdsseminarer - har været markant medvirkende til, at der i udviklergruppen er skabt et fælles vidensniveau i forhold til IKV-området. Det handler konkret om større og fælles viden om, hvordan IKV praktiseres i hverdagen: hvilke forskellige typer af resultater opnås med tilsvarende forskellige metodikker på området. Og videre en fælles viden om, hvordan man grundlæggende skal afgrænse IKV i forhold til andre former for afklaringsmetoder; som f.eks. afgrænsningen i forhold til en realkompetenceafklaring (RKV). Ved at deltage i disse arbejdsseminarer er man ikke alene blevet informeret om, hvordan en regional IKV-indsats kunne og burde se ud. Man har deltaget i en samskabelse af begrebet, hvor ens egen praksis har kunnet indgå som en integreret del af en ny fælles forståelse og praksis. Gennemgående peger de interviewede på, at denne metode sandsynliggør en langsigtet effekt i forhold til også efter projektets afslutning at kunne fastholde dette fælles perspektiv. Og også om nødvendigt videreudvikle det. Som et vigtigt grundlag for den afstemning og samskabelse, der er sket på selve arbejdsseminarerne peger flere af de interviewede på værdien af den kortlægning og dokumentation af de enkelte skolers praksis på IKVområdet, der er gennemført som en integreret del af udviklingsarbejdet. Denne dokumentation af praksis, som 10

11 bl.a. er gennemført med afsæt i et kortlægningsredskab, som også er udviklet i projektregi, har gjort det muligt at af-individualisere egen praksis (som det formuleres af én af de interviewede!). Og det forstået på den måde, at først med en klare indsigt og forståelse omkring sin egen praksis er det muligt at indgå i en tværgående drøftelse og herfra tage skridtet i retning af etableringen af en ny fælles praksis. Enkelte af de interviewede peger på, at der med de udviklede værktøjer og metoder umiddelbart er arbejdet på et formelt, strukturelt plan. Samtidig peges der her også på, at der i projektet mest indirekte ligeledes har været fokus på et ikke-formelt værdimæssigt eller kulturelt plan. Tre forhold fremhæves her på forskellig måde af de interviewede: o For det første er det generelt drøftet, hvad målet med en IKV-indsats egentlig er, og hvilket domæne indsatsen kan henføres til. Der har her været fokus på, at den enkelte IKV-deltager, vedkommendes arbejdsplads og endelig den samfundsmæssige kontekst kan have forskellige mål og interesser i forbindelse med en IKV. Og hvor også uddannelsesinstitutionerne supplerende kan have en egeninteresse i IKV-indsatsen. o For det andet er det drøftet, hvad der så at sige er den rette måde at gennemføre en IKV på. Hvor en central problematik her har været forholdet mellem på den ene side den regionale (centrale) standardisering af IKV-indsatsen og så på den anden side den enkelte skoles behov for at kunne udbyde en IKV under hensyntagen til egen rammer og muligheder. o For det tredje er det vurderet, hvilken resultatvurdering, som kan anlægges med legitimitet i forhold til en gennemført IKV-aktivitet. En sådan resultatvurdering vil klart falde forskelligt ud, alt efter om det er den enkelte IKV-deltagers personlige kvalificering og udvikling, der er i centrum eller det er det faktiske, kvantitative omfang af gennemførte IKVer, der fokuseres på. Fra de interviewedes side peges der dels på, at disse tre områder hænger organisk sammen; tilgangen til mål, metode og evaluering er uløselig forbundet. Og dels peges der på, at disse værdimæssige (uformelle) punkter i og omkring en IKV-indsats tilsvarende er forbundet med de tiltag, der gennemføres på et formelt, strukturelt niveau; her i form af udviklede værktøjer og metoder. Med denne tilgang vurderes de udviklede værktøjer og metoder altså ikke at være neutrale instrumenter, men indeholder bevidst eller ubevidst - intentioner, aspirationer og formål. Nye faglige og pædagogiske metoder og redskaber på IKV-området Som et meget væsentlig resultat af projektet er der udarbejdet en række værktøjer og metoder, som understøtter målsætningen om mere ensartede standarder og procedurer for den regionale IKV-indsats. Disse værktøjer og metoder vurderes gennemgående meget positivt af de interviewede skolerepræsentanter. Konkret fremhæver de interviewede her følgende: I forbindelse med projektet er der udviklet i alt seks værktøjer og metoder; nemlig: o Flowdiagram, hvor der skitseres det optimale opgaveflow i forbindelse med gennemførelsen af et IKV-forløb; fra den potentielle IKV-deltager træder ind af døren til der afslutningsvis er gennemført en IKV. o Kontaktoversigt med fokus på den skoleinterne opgavefordeling i forbindelse med gennemførelsen af et IKV-forløb. Og her primært en opmærksomhed på opgavefordelingen mellem kursusadministration, vejleder og undervisere inden for relevante brancheområder. 11

12 o Uddannelses- og jobprofiloversigt, som først og fremmest skal understøtte skolesidens anvendelse af IKV som løftestand for en mere langsigtet kompetenceudvikling; og det såvel på det individuelle (medarbejder)plan som på arbejdspladsniveau. o Kvalitetsstandard for IKV-processen med en påpegning af det vigtige i, at IKV-deltageren inddrages aktivt i forbindelse med selve afklaringen. Og det ikke mindst med fokus på den udfordring, der ligger i, at IKV-deltageren selv skal bidrage med information og dokumentation omkring tidligere efteruddannelse og relevante arbejdspladserfaringer. o Kompetencevurderingsskema, som primært har værdi i forhold til at skabe sammenhæng mellem på den ene side det uddannelsesmål som der afklares i forhold til ved en IKV og så på den anden side den konkret anvendte afklaringsmetode. o Bevis- og uddannelsesplan, hvor der fokuseres på vigtigheden af, at den gennemførte IKV konsekvent følges op af en præcis plan for den egentlige uddannelsesgennemførelse. Den helt gennemgående vurdering af disse udviklede værktøjer og metoder er, at de både separat og tilsammen udgør et godt grundlag for en fortsat videreudvikling af den regionale IKV-praksis. Og det på to måder: Dels i den forstand, at den enkelte skole kan anvende disse værktøjer og metoder som en kvalitetsstandard og dermed også som et pejlemærke for den forsatte udvikling og optimering på området. Og dels på den måde, at idet de enkelte skoler anvender disse værktøjer og metoder som en sådan kvalitetsstandard, så vil de også successivt nærme sig hinanden på IKV-området, og dermed bevæge sig mod en fælles regional praksis. Alle de skoler, som de interviewede repræsenterer har i større eller mindre omfang taget de udviklede værktøjer og metoder i brug. Og ingen af de interviewede vurderer, at dele af disse værktøjer og metoder er irrelevante i forhold til deres egen praksis på IKV-området. Nye modeller for det tværinstitutionelle samarbejde på IKV-området Et vigtigt indsatsområde i projektet har været også at skabe en model for det tværinstitutionelle samarbejde på IKVområdet, som vurderes at kunne fungere og videreudvikles også efter projektets afslutning. Konkret fremhæver de interviewede her følgende: Gennemgående peger de interviewede på, at en meget positiv effekt af projektet har været, at der er etableret en række netværk på tværs af de deltagende skoler og medarbejdere. Det er først og fremmest sket via deltagelsen i de gennemførte arbejdsseminarer. Vurderingen er, at den praktiske værdi af disse netværk ikke kan overvurderes. Eksempelvis handler det om, at man som ressourceperson på IKV-området på én skole, nu har et klart billede af, hvem man skal kontakte på en anden skole i forhold til at få gennemført (fuldført) en bestemt IKV. Netværket vurderes med andre ord at give en mere smidig drift på IKV-området og også at indebære et kvalitetsløft i den service, som kan tilbydes den enkelte IKV-deltager. I forlængelse af denne positive vurdering af de etablere, tværgående netværk på IKV-ormrådet understreger de interviewede dog også, at de kun i mindre grad oplever, at der er sket en institutionalisering af disse netværk. Dette var også en stærkt markeret pointe i forbindelse med udarbejdelsen af evalueringens statusnot ca. midtvejs i projektet. Det er med andre ord de interviewedes oplevelse, at der ikke direkte er iværksat synlige aktiviteter, som kunne understøtte en sådan institutionalisering. 12

13 Som et konkret eksempel peges der her på, at der ikke er formuleret en plan for, hvordan arbejdsgruppen og dermed det tværgående netværk kunne fortsætte sine drøftelser og sit udviklingsarbejde også efter projektets afslutning. Som en muligt tiltag i forhold til at fastholde det tværgående, regionale samarbejde på IKV-området peger enkelte af de interviewede på den aktive rolle, som de regionale VEU-centre her kunne spille. Flere fremhæver således, at de med projektet er blevet mere bevidste om den koordinerende og udviklende funktion, som VEUcentrene udgør. Eksempelvis ved at indkalde til fællesmøder eller ved til stadighed at udfordre partnerskolerne på, i hvilket omfang de i praksis gør brug af de værktøjer og metoder, som er udviklet med projektet. Netop dette er en del af den anbefaling, der blev udarbejdet af projektledelsen i form af et notat - i forlængelse af den såkaldte Task Forces indsats. Notatet blev anerkendt i den ledergruppe, der havde deltaget i Task Force. Styrkede kvalifikationer i faglærergruppen Som et delmål i projektet har det også været intentionen at styrke især undervisergruppen fra de projektdeltagende skoler i forhold til kompetent at kunne gennemføre en IKV. De interviewede er her generelt enige om, at dette mål kun er opnået i et vist omfang. Primært fordi der i praksis kun er gennemført relativt få IKV-forløb med direkte reference til projektets udviklingsarbejde. Konkret fremhæver de interviewede her følgende: Den kvalificering der er sket af en faglærergruppe i projektet i forhold til at gennemføre IKV handler primært om en opkvalificering i forhold til at anvende de værktøjer og metoder, som er udviklet med projektet. Denne opkvalificering er sket i forhold til to grupper af undervisere: o For det første i forhold til de undervisere (og øvrige medarbejderrepræsentanter), som har været direkte involveret i projektets udviklingsarbejde via den nedsatte arbejdsgruppe. Der har her typisk været tale om undervisere, som i forvejen har haft en vis erfaring på IKV-området. Den kvalificering, der er sket her, er således gennemført som en integreret del af, hvad der kunne betegnes som en iterativ udviklingsproces, med fokus på (a) udvikling, (b) afprøvning og (c) videreudvikling. o For det andet en gruppe af undervisere, som er inddraget i en afprøvning af de færdigudviklede værktøjer og metoder via den såkaldte Task Force. Denne Task Force blev nedsat i forbindelse med projektets afslutning, og dens primære opgave har været at introducere de udviklede værktøjer og metoder også for skolerepræsentanter, som ikke har været direkte involveret i projektets udviklingsarbejde. De ledere, konsulenter, administrative medarbejdere og undervisere som ad denne vej er blevet introduceret til projektets resultater, har haft forskellige baggrunde i forhold til IKV. Der har således deltaget undervisere med en solid praksis på IKV-området og undervisere uden nogen nævneværdig erfaring på området. Det var projektlederen og den eksterne konsulent, der var arrangører af Task Force indsatsen; med styregruppen billigelse. Gennemgående peger de interviewede, at en vigtig kvalitet ved den opkvalificering, der således har fundet sted i projektet, har ligget i undervisernes mulighed for at påvirke og tilrette de udviklede værktøjer og metoder. Det gælder naturligvis i særlig grad for deltagerne i de gennemførte arbejdsseminarer. Men det gør sig også gældende for deltagerne i de seminarer, som den såkaldte Task Force har stået for. I forbindelse med disse seminarer blev deltagerne således opfordret til at tilpasse de introducerede værktøjer og metoder til rammer og muligheder på egen skole. 13

14 I denne mulighed for individuel tilretning vurderes der også at ligge en indirekte mulighed for en opkvalificering af de involverede. Med den aktive tilegnelse sikres således det bedste ejerskab til værktøjer og metoder, lyder vurderingen her. Flere af de interviewede fremhæver, at en målrettet opkvalificering af undervisergruppe i forhold til en IKVaktivitet vil fordre, at den enkelte skole dels formulerer en udviklingsstrategi for IKV-området og dels også prioriterer ledelsesmæssige ressourcer i forhold til udviklingen og driften af området. Tilnærmelsesvis alle de interviewede peger i den forbindelse på, at de ikke oplever, at man fra skoleside satser strategisk og målrettet på IKV-området. På den baggrund bliver spørgsmålet om den enkelte medarbejders opkvalificering i forhold til området også primært et spørgsmål om denne medarbejders individuelle egangement og motivation. 14

15 Ændret adfærd og en styrket IKV-aktivitet Gennem hele projektperioden har der fra projektledelsens og styregruppens side været en stærk fokus på vigtigheden af, at de udviklede værktøjer og metoder også blev afprøvet og anvendt i praksis. Da der inden for den oprindelige projektperiode kun var gennemført meget få IKV-forløb, som direkte kunne relateres til projektets udviklingsarbejde besluttede projektleder og medarbejdende konsulent derfor at anbefale projektets styregruppe at forlænge projektperioden med ca. tre måneder og med denne forlængelse sætte yderligere fokus på implementering og afprøvning. Som en væsentlig del af denne satsning blev der nedsat en såkaldt Task Force, har gennemført en række seminarer, hvor inviterede skoler er blevet introduceret til de værktøjer og metoder, som er udviklet med projektet. Det forventede resultat af Task Forcens arbejde er dog udeblevet, i den forstand at der ikke inden for den udvidede projektperiode har kunne registreres en stigende aktivitet på IKV-området hos den samlede gruppe af projektinvolverede skoler. En model for forandring I forhold til at komme nærmere en forklaring på denne manglende aktivitet er der i evalueringen taget afsæt i følgende forandringsmodel: Formelle strategier, systemer og strukturer Forandringsinitiativ Adfærd Resultater Værdier, normer og grundlæggende antagelser Med udgangspunkt i denne model kan man tale om, at en forandring ikke er fuldt gennemført, før en større andel af en organisations medlemmer har forandret deres adfærd, således at organisationen på det fokuserede område optræder på en anden måde med et registrerbart resultat til følge. 15

16 Resultatet af en forandringsproces kan udeblive En væsentlig pointe med ovenstående model er, at en forandringsproces har mange facetter, og at en ændring i forbindelse med et eller flere af modellens elementer ikke nødvendigvis giver sig udslag i forandret adfærd og/eller resultater. I det aktuelle projekt er det således gennemgående de interviewedes oplevelse, at der dels er sket ændringer i forhold til systemer og strukturer (med de udviklede værktøjer og metoder), samt tilsvarende ændringer i relation til værdier, normer og grundlæggende antagelser (med de drøftelser og den samskabelse, der er sket blandt deltagerne på de gennemførte arbejdsseminarer). Alligevel kan det registreres, at de gennemførte forandringer ikke har ført til en mærkbar stigende IKV-aktivitet på de deltagende skoler. Blandt de interviewede er der flere forskellige bud på, hvad forklaringen kan være på denne tilsyneladende svage praksiseffekt af projektet. Konkret fremhæver de interviewede her følgende: Effekten udebliver grundet manglende efterspørgelse. Den klart mest gentagede forklaring på den svage praksiseffekt af projekt handler om, at efterspørgelsen efter IKV er meget beskeden. Og faktisk har været faldende gennem de senere år. Denne svage efterspørgelse kædes sammen med krisen, som også har betydet en dalende interesse for efteruddannelse hos samarbejdende virksomheder, og dermed også afledt en tilsvarende svagere interesse for at gennemføre en IKV. Effekten udebliver på den korte bane. Flere af de interviewede peger på, at det endnu er for tidligt at vurdere projektets praksiseffekt. En stor andel af de involverede skoler er først introduceret til de udviklede redskaber inden for de sidste tre måneder af projektet. Og erfaringer er, at denne type af forandringsprocesser som inddrager såvel strukturelle som kulturelle elementer tager tid. Derfor er forventningen også, at projektet vil vise sig at have en tydelig effekt på mellemlangt sigt. Effekten udebliver kun tilsyneladende. Enkelte af de interviewede peger på, at det er for endimensionelt alene at måle effekten af projektet på antallet af gennemførte IKVer. De fremhæver, at de ser projektets vigtigste mål som værende at kvalificere de IKV-forløb, der allerede gennemføres. Fokus lægges dermed på at styrke kvaliteten af vejledningen af den enkelte IKV-deltager og ikke nødvendigvis kontinuerligt at forøge antallet af regionalt gennemførte forløb. Effekten udebliver fordi forandringsindsatsen har været utilstrækkelig. Flere af de interviewede fremhæver, at der i projektet især har manglet et kraftige ledelsesmæssigt engagement. De forandringer, der er gennemført med projektet, har det således primært været de deltagende underviseres og vejlederes opgave at bære tilbage til basisorganisationen; uden reel mulighed for at foretage de nødvendige ændringer her, som kunne understøtte en IKV-aktivitet. Effekten udebliver fordi udviklingsaktiviteter og drift er løst koblet. Enkelt af de interviewede understreger, at uddannelsessektoren i en vis udstrækning er præget af underviseres og vejlederes autonomi. Med denne i hvert fald oplevede autonomi bliver der ikke en sikker sammenhæng mellem de forandringer, der foretages i regi af et udviklingsprojekt og så den efterfølgende drift. Udvikling og hverdag er på denne måde løst koblet og der er ingen direkte kausalitet mellem de to kontekster. Effekten udebliver fordi incitamentsstrukturer i driften ikke understøtter en implementering. Særlig fra ledelsesside peges der på, at skolerne ikke har et tydeligt økonomisk incitament til at gennemføre IKV i større omfang. De interne ressourcer på skolen bliver derfor naturligt allokeret til andre mere hensigtsmæssige 16

17 aktiviteter. Eksempelvis gennemføres der ikke en markedsføring af IKV i det omfang, som vil være nødvendigt for at stimulere en fremtidig efterspørgelse. Dermed er IKV-indsatsen fanget i en negativ udviklingsspiral. Effekten udebliver fordi ændringer i de formelle strukturer ikke i tilstrækkelig grad er understøttet af værdimæssige og kulturelle forandringer. Enkelte af de interviewede peger på, at der i projektet naturligt har været et produktkrav, som også har betydet, at vigtigheden af mere holdningsmæssige aspekter har haft mindre fokus. Det gælder eksempelvis den grundlæggende ændring fra at betragte IKV som en afgrænset aktivitet med sit eget mål og gennemførelseslogik til et redskab, som understøtter og kvalificerer den egentlige uddannelsesgennemførelse. Uanset forklaringsmodel er de interviewede gennemgående enige om, at også forandringsprocesser, der ikke umiddelbart leder til mærkbare effekter i forhold til en brugergruppe, kan være både hensigtsmæssige og rationelle. Ikke mindst for organisationer, der agerer i en politisk bestemt kontekst. Forandringer af synlige elementer som f.eks. skolernes set-up omkring en IKV-aktivitet kan således fungere som et signal til samarbejdspartnere og bevillingsgivere om, at man målrettet søger at tilpasse sig ændrede krav og forventninger. Dette kan igen føre til større legitimitet og dermed også til at man fremstår som en seriøs samarbejdspartner, eksempelvis i forhold til virksomhedssiden. Og afledt heraf til en fremtidig større aktivitet; også på IKV-området! 17

18 Rammer og forudsætninger I det efterfølgende afsnit skitseres de rammer og forudsætninger, som i særlig grad synes at have betinget de opnåede projektresultater. Også dette afsnit bygger primært på vurderinger formuleret af de interviewede projektdeltagere. Overordnet kan disse rammer og forudsætninger samles inden for tre temaer: For det første det faglige grundlag, som projektets udviklingsarbejde er baseret på. For det andet den anvendte udviklingsmetode. For det tredje den anvendte tilgang i forbindelse med implementering og den organisatorisk forankring af de opnåede projektresultater. Disse tre temaer behandles separat i det efterfølgende. Dette må i nogen grad betragtes som en analytisk konstruktion, som er særlig velegnet ved denne afrapportering af projektet. I forbindelse med selve gennemførelsen af projektet har det ikke på samme måde være muligt at separere temaer fra hinanden. Tværtimod må de tre elementer antages gensidigt at have understøttet og forstærket hinanden. Projektets faglige grundlag Gennemgående peger de interviewede på, at projektudviklingen er sket på et solidt fagligt grundlag. Der lægges her vægt på, at der i denne projektudvikling er medtaget praksiserfaringer, der relaterer sig såvel til et individuelt niveau som til et institutions- og et sektorniveau. Overodnet vurderes projektet og det gennemførte udviklingsarbejdet således at være baseret på et validt grundlag. Konkret fremhæver de interviewede her følgende: De skolerepræsentanter, som har deltaget i projektet, har løbende kunnet bringe deres egne erfaringer omkring IKV i spil i forbindelse med projektets udviklingsarbejde. Dette er først og fremmest sket i forbindelse med de arbejdsseminarer, som er gennemført i projektets første halvdel. Som del af disse arbejdsseminarer er der således skabt mulighed for en tematisering af de enkelte deltageres individuelle erfaringer med IKV. Målet har her været i en løbende proces at samskabe et fælles billede af, hvad det vil sige at gennemføre en IKV i AMU-regi; netop med afsæt i en individuel praksis. Dels med henblik på at basere udviklingsarbejdet på et grundlag, der er oplevet som autentisk af alle projektdeltagerne. Og dels med henblik på samtidig så at sige at overskride denne individuelle praksis. Fra projektledelsens side har afsættet været, at projektets mål om at skabe en tilnærmelsesvis fælles regional standard på IKV-området alene kunne ske ved at tage afsæt i en individuel praksis og i en fælles drøftelse finde det gennemgående og det fælles i denne praksis. Enkelt af de interviewede understreger, at det på den ene side har fungeret godt, at man i selve projektregi har arbejdet mod en fælles forståelse og en fælles standard på IKV-området. Men at det samtidig også har været vanskeligt i dagligdagen at udskifte en gammelkendt, individuel praksis med denne fælles tilgang. Den praktiske implementering har været vanskeligt. I den forbindelse peges der på flere afgørende faktorer. Men som den helt centrale faktor fremhæves igen og igen den manglende mulighed for i dagligdagen at anvende den nyudviklede, 18

19 fælles praksis. Ganske enkelt fordi aktiviteten på IKV-området har været så forholdsvis beskeden inden for projektperioden. På samme måde som i relation til det individuelle niveau er det de interviewede projektdeltageres gennemgående vurdering, at projektet også har baseret sig på erfaringer, der knytter sig til det institutionelle skoleplan i forbindelse med gennemførelsen af en IKV-aktivitet. Også i forhold til dette praksisniveau vurderes projektet og det gennemførte udviklingsarbejde således overordnet set at have været baseret på et validt grundlag. Der peges her på, at især to anvendte metoder har gjort det muligt at indhente og anvende erfaringer fra dette institutionelle niveau: o For det første har det været tilstræbt, at de projektdeltagende skoler har været bredt repræsenteret i forbindelse med alle de gennemførte projektaktiviteter. Og det vil i praksis sige, at målet har været, at den enkelte skole har været repræsenteret af leder, vejledere, undervisere og administrative medarbejdere. Intentionen med denne brede repræsentation har været at få så mange skoleinterne perspektiver på den daglige praksis. Og via denne mangfoldighed i optikker også overskride den individuelle praksis og sammen generere et institutionelt perspektiv på denne IKV-praksis. o For det andet er der specifikt udviklet et kortlægningsredskab i projektet, som fremadrettet skal kunne anvendes i forhold til netop at afdække, hvad man kunne betegne som den institutionelle praksis omkring en IKV-aktivitet. Dette kortlægningsredskab er afprøvet af de projektdeltagende skoler, inden for projektperioden. Målet med denne afprøvning har primært været at videreudvikle redskabet. Altså et metodisk sigte. Men en supplerende effekt af denne afprøvning har været, at udviklingsarbejdet i projektet har fået tilført en række data, der konkret kortlægger den enkelte skoles praksis på IKV-området. Enkelte af de interviewede peger på, at det for deres og deres skoles vedkommende kun i mindre omfang er lykkedes at opsamle erfaringerne med en sådan institutionel praksis. Dels fordi der gennemgående i hele udviklingsarbejdet har manglet repræsentation af udvalgte medarbejdergrupper; og her primært ledelsesrepræsentanter. Og dels fordi afprøvningen af det udviklede kortlægningsredskab ikke er sket på et tilstrækkeligt systematisk grundlag. Samtidig erkendes det dog også fra den samme gruppe af interviewede, at de erfaringer, der faktisk er indsamlet med relation til det institutionelle skoleplan, har vist sig at være meget entydige og klare i deres resultater. På den baggrund er det også denne gruppes konklusion, at projektet reelt har bygget på ret sikre data, refererende til skolernes institutionelle niveau. Også i forhold til den regionale subsidiært nationale praksis er det den gennemgående vurdering blandt de interviewede, at projektarbejdet bygger på en solid og relevant erfaringsgrundlag. Metoden har her primært bestået i, at projektledelsen og den eksterne konsulent løbende har opsamlet relevant materiale på IKV-området og efterfølgende formidlet dette materiale på udviklingsdagene i projektet. Ikke mindst har der her været tale om materiale, som både formelt og ved praksiseksempler har defineret og afgrænset en IKV-aktivitet. Det gælder eksempelvis diverse materialer fra Undervisningsministeriet. Disse materialer fra et regionalt/nationalt plan har primært været anvendt som afsæt for fælles drøftelser på de gennemførte seminardage. Man kan her tale om, at materialet har udgjort en ramme, som den individuelle og den skolespecifikke praksis på IKV-området er holdt op imod. Hvor målet har været at viderebearbejde og udvikle projektdeltagernes individuelle og institutionelt forankrede erfaring med IKV, så har målet med at inddrage de tilsvarende regionale og nationale erfaringer således været at skabe en overordnet tematisk ramme for projektets udviklingsarbejde. 19

20 Enkelte af de interviewede peger på, at der med fordel kunne have været gennemført en egentlig kortlægning af praksis på IKV-området, på nationalt og ikke mindst regionalt plan. Altså en kortlægning af de forskellige metoder og tilgange, som er dominerende inden for området. Og det inden iværksættelsen af projektets udviklingsarbejde. Der peges her på, at projektarbejdet på den måde allerede i afsættet kunne have haft et solidt grundlag at arbejde videre ud fra. Videre er det her vurderingen, at en sådan kortlægning - gennemført enten af en intern arbejdsgruppe eller af en ekstern konsulent - på ingen måde ville have torpederet den meget inddragende metode, som ellers gennemgående er anvendt i projektet. Men alene bidraget til fra dag 1 at kvalificere den tværgående drøftelse ved ikke mindst meget hurtigt at have afgrænset centrale begreber i og omkring en IKV-aktivitet. Fra den samme gruppe af interviewede understreges det dog også, at dette forslag til en ændret kortlægningsmetode specifikt i forhold til det regionale/nationale niveau ikke ville have ændret noget substantielt i projekt; men alene bidraget til at kvalificere selve udviklingsarbejdet. Samlet set er det de interviewedes vurdering, at en vigtig faktor i forhold til de faktisk opnåede projektresultater har været, at det gennemførte udviklingsarbejde har været baseret på genkendelige erfaringer fra praksis. Videre peges der her på, at det har været af central betydning, at denne erfaringsopsamling har inddraget de tre niveauer for en IKV-aktivitet, som også er i fokus med projektet; nemlig: (a) et individuelt niveau; (b) et institutionelt skoleniveau samt (c) et regionalt niveau. På denne måde har erfaringsopsamlingen i projektet også afspejlet de fremadrettede udviklingsmål i projektet. Endelig fremhæves det i den forbindelse, at den tredelte erfaringsopsamling også i sig selv har fungeret som en triangulering, hvor der er sket en løbende kvalificering af de input, som er kommet fra et af de tre praksisniveauer. Den anvendte udviklingsmetode Igen og igen fremhæver de interviewede, at et af projektets store forcer har været den anvendte udviklingsmetode. Således karakteriseres denne udviklingsmetode positivt ved begreber som medinddragende og afprøvende. Vurderingen er, at denne metode på forskellig måde har være rammesættende for de resultater, der er opnået med projektet. Konkret fremhæver de interviewede her følgende: Gennemgående er de interviewede positive over for den anvendte udviklingsmetode i projektet, hvor det primære udviklingsarbejde er gennemført på fællesseminarer. Og hvor det efterfølgende har været op til den enkelte deltager og deltagende skole at afprøve udviklede metoder i forhold til egen praksis. Den pointerede fordel ved denne metode ligger ikke mindst i, at deltagerne skaber et fælles billede af, hvad det er for udfordringer, som projektarbejdet tager afsæt i samt et tilsvarende fælles billede af mulige løsninger på samme udfordringer. Flere af de interviewede peger her på, at udviklingsarbejdet med dette afsæt får karakter af en social læreproces, hvor der successivt opbygges fælles mål og metoder. Enkelte af de interviewede karakteriserer yderligere denne læreproces ved at tale om opbygningen af et praksisfællesskab, med fokus på fælles engagement, virksomhed og repertoire. Gennemgående peger de interviewede på, at projektarbejdets iterative element har fungeret bedst i forbindelse med projektets udviklingsarbejde. Konkret fremhæves her muligheder for på egen skole at afprøve de kortlægnings- og analyseredskaber, som er udviklet med projektet. Der er i den forbindelse en klar oplevelse af, at erfaringerne fra denne praksisafprøvning er opsamlet af projektet og også har haft betydning for den endelige udarbejdelse af konkrete redskaber. 20

21 Omvendt er det oplevelsen, at den samme iterative tilgang ikke har haft den samme betydning og effekt i forbindelse med den praktiske afprøvning af nyudviklede værktøjer og metoder. Og det af den simple grund, at det ikke er lykkedes i projektet at rekruttere en større gruppe af virksomheder til denne afprøvning. Erfaringer med denne praksisafprøvning er dermed blevet for få og for små til at de har kunnet spille en rolle i forbindelse med en videreudvikling af det nye IKV-koncept. Som en konsekvens af, at udviklingsprojektet også har repræsenteret en læreproces er der flere af de interviewede, der peger på, at de er blevet bedre til at være en del af komplicerede udviklingsforløb. Som pointeret i det tidligere udarbejdede statusnotat er der projektdeltagere, som gennem projektforløbet selvoplevet har haft vanskeligt ved at fastholde projektets mål og produktkrav. Det at være i et vanskeligt overskueligt procesforløb har taget fokus. Et flertal af de interviewede fastholder dette synspunkt. Men erkender også, at idet projektet faktisk er kommet i mål med de planlagte mål, så har de også fået overskud til at reflektere over selve udviklingsprocessen. Og dermed også overskud til at forholde sig til det eksemplariske og det genanvendelige i den udfoldede metode. Flere af de interviewede peger på, at den udviklingsmetode, der er anvendt i projektet, kræver, at nogle klare forudsætninger er til stede: o For det første er det vigtigt, at der i udviklergrupper er deltagere til stede, som har erfaring med at deltage i sådanne komplekse udviklingsforløb. Og vigtigt, at de anvender denne erfaring til at skabe tryghed omkring udviklingsprocessen overfor mindre erfarne projektdeltagere (vi skal nok nå i mål med projektet, selv om det ser kaotisk ud lige nu!). Og videre også anvender denne kompetence i forhold til at drive udviklingsprocessen i et tæt samarbejde med projektledelsen og eventuel ekstern konsulent. o For det andet er det af central betydning, at udviklingsgruppen er præget af diversitet og forskellige perspektiver på det tema, der er i fokus. Og det først og fremmest i forhold til at sikre projektets forankring på et institutionelt niveau. Projektdeltagerne skal repræsentere forskellige erfaringer og forskellige optiker på udviklingsarbejdet. I modsat fald stivner projektarbejdet. Der kommer ikke den tilstrækkelige dynamik ind i de tværgående drøftelser. Og hvad måske værre er, så risikerer udviklingsarbejdet mest at blive af værdi for enkeltindividers individuelle praksis. o For det tredje er det af stor betydning, at der er tale om tilnærmelsesvis den samme udviklingsgruppe gennem hele projektperioden. Hvis der løbende sker markante udskiftninger i gruppen opstår der naturligt et behov for, at man skal starte forfra på hvert af de indlagte arbejdsseminarer. Nye projektdeltagere kræver en fornyet samskabelsesproces. Derved bliver der bundet meget energi i selve processen og det bliver vanskeligt at realisere opstillede projektmål, som ligger ud over netop det processuelle. o For det fjerde er det helt centralt, at projektet har en ledelsesmæssig attention og ejerskab hos de projektdeltagende institutioner. Dette ledelsesengagement skal således først og fremmest sikre, at der åbnes op for, at projektdeltagerne i praksis kan afprøve de redskaber og metoder, som de har været med til at udvikle i projektregi. Uden denne reelle mulighed for en afprøvning i praksis er den iterative udviklingsmetode specielt sårbar. Mulighederne i metode vil gradvis lukkes ned hen over projektperioden i takt med at udviklede redskaber/koncepter hober sig op uden at være afprøvet i praksis. o For det femte er det vigtigt, at projektledelsen til stadighed revitaliserer projektets afsæt, aktiviteter og mål. Det handler her op kontinuerligt at synliggøre projektets sammenhængsforståelse, således 21