Træk fra den grønlandske skoles udvikling - set i forhold til de ændrede samfundsforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træk fra den grønlandske skoles udvikling - set i forhold til de ændrede samfundsforhold"

Transkript

1 Træk fra den grønlandske skoles udvikling - set i forhold til de ændrede samfundsforhold Af CHR. BERTHELSEN Arbog for Dansk Skolehistorie ønsker at markere året for Grønlands hjemmestyreordning, ved al se nærmere på den grønlandske skoles udvikling fra Det har været naturligt først at bede skoledirektøren på Grønland fra Chr. Berthelsen om at vurdere det grønlandske uddannelsessystems udvikling på baggrund af de ændrede samfundsforhold i perioden. Aret 1950 var en vigtig milepæl i Grønlands historie. Det var året, hvor startsignalet til de kommende års samfundsændringer blev givet i form af en række love - blandt disse en ny skolelov. Det var den første egentlige skolelov, idet skolen før 1950 sorterede under kirken. Med året 1979 begynder en ny æra i Grønlands historie. Hjemmestyreordningen under rigsfællesskabet med Danmark blev indført d. I. maj En række beføjelser bliver efterhånden overført fra Danmark til Grønland - til grønlandske politiske instanser. Skolen er et af de områder, som vil blive overført til hjemmestyret, og det sker allerede i Et forslag til Landstingsforordning om folkeskolen i Grønland var til første behandling i tingets første samling i maj En skoles ordning kan aldrig behandles isoleret fra sammenhængen med det omgivende samfund. Således har skolens udvikling i Grønland ganske naturligt været præget af de ændringer, samfundet har været udsat for. Den gamle skoleordning Den grønlandske skoles ordning før 1950 var den enkleste, der kunne tænkes. Der var en 7-årig børneskole og oven på den et 6-årigt seminarium. Andre former for skolegang eller uddannelse fandtes ikke. Det 6-årige seminarium blev fra 1925 delt i 3 skoleformer, nemlig en 2-årig efterskole, en 2-årig såkaldt»højskole«og endelig det egentlige 2-årige seminarium. Alle de 3 skoleformer var baseret på kostskoleophold. På efterskolen optoges et meget begrænset antal udvalgte elever med boglige anlæg. Efter 2 år ryk kede de dygtigste op på»højskolen«, som havde 2 linier, nemlig seminarielinien og den såkaldte ))reallinie«. Elever fra reallinien fik senere ansættelse 23

2 inden for staten f.eks. som handels- og kontormedhjælpere og i telegrafvæsenet. Det egentlige 2-årige seminarium afsluttedes med kateket- og lærereksamen. Den foran skitserede meget enkle skoleordning passede til datidens grønlandske samfundsstruktur. Grønland havde kolonistatus med et erhverv, som i første række var baseret på sælfangst. Samfundet var hermetisk lukket for fremmede udefra, og monopolhandelen satte grænser for væksten af pengeøkonomien. Den viden og sagkundskab, der var brug for inden for ganske specielle områder besad de udsendte danskere. Oplæring af grønlændere i håndværksfagene og i butiks- og kontorfaget skete kun i beskedent omfang og kun med henblik på status som medhjælpere. De få grønlændere, der skulle bruges til ganske særlige opgaver, blev uddannet i Danmark. Men der var et område, der beherskedes næsten 100 % af grønlændere. Det var kirke- og skolevæsenet. De grønlandske præster fik deres uddannelse oven på seminariet i Godthåb under et 2-årigt ophold i Danmark, hvor de fik privat undervisning hos en præst. Præsterne i Grønland var samtidig ledere af de enkelte skoledistrikter. Som medhjælpere havde de kateketerne, som tog sig af både det kirkelige arbejde og undervisningen i skolen. Periodevis blev der uddannet kateketer på et 2-årigt kursus oven på børneskolen bl.a. med henblik på dækning af mindre steder. Af danske lærere fandtes der kun enkelte - nemlig på seminariet og på de nyoprettede efterskoler. Det grønlandske sprog var undervisningssprog. Grønlandsk havde lige siden kolonisationens begyndelse været et middel til at formidle den påvirkning udefra, der måtte ske som følge af europæernes tilstedeværelse. Sproget udvikledes - også som skriftsprog - uden at blive konkurreret ud af noget andet sprog, hvilket vel var ret usædvanligt i datidens kolonier. Kirkens folk gjorde ganske betydelig indsats på læseindlæringens område, for at den kristne menighed skulle kunne læse bibelen og salmebogen, som indtil midten af det 19. århundrede udgjorde det eneste læsestof. Missionær og seminarieforstander Janssen, som havde berejst den sydlige del af Grønland (fra Holsteinsborg og sydefter) for at danne sig indtryk af undervisningsforholdene, kunne således i 1855 berette, at så godt som den hele indfødte befolkning i Syd grønland kunne læse og en stor del af samme tillige skrive. - Det var jo et imponerende resultat - de vanskelige forhold taget med i betragtning. Kolonitidens skole skulle betjene det statiske fangersamfund, og den ud- 24

3 fyldte sin plads særdeles udmærket. Men fra begyndelsen af det 20. århundrede skete der gradvis ændring af en række forhold. Klimaet blev mildere. Der dukkede andre erhverv op udover sælfangsten - nemlig fiskeri og fåreavl. Den grønlandske digtning og forfatterskab fra denne periode beskæftigede sig med samfundsforholdene og med fremtidens Grønland. Fra 1925 blev dansk indført som fag i børneskolen, men i de første mange år for det meste kun på papiret på grund af mangelen på kvalificerede lærerkræfter. Effektiviseringen af danskundervisningen i de foran omtalte skoleformer oven på børneskolen gik derimod hurtigere, og der åbnede sig efterhånden en ny verden udenfor. Det gik op for et voksende antal grønlændere, at gode danskkundskaber var nødvendige for opnåelse af bedre almene kundskaber. Indførelsen af dansk som fag i børneskolen i 1925 var en imødekommelse af de grønlandske ønsker. Den klareste demonstration af et ønske om at lære dansk effektivt var etableringen af en ren dansksproget privatskole i Julianehåb i 1930 på initiativ af en gruppe grønlandske forældre, der ansatte en dansk lærerinde og lønnede hende og fik deres børn undervist på dansk. Ordningen eksisterede i nogle år, men indstilledes, da lærerinden blev ansat af staten ved den lokale børneskole. Ønskerne om yderligere intensivering af danskundervisningen formuleredes hyppigere og klarere i årene op imod Det mål som fra grønlandsk side blev udtrykt bl.a. i artikler og i foredrag, var at gøre dansk delvis til et skolesprog og til uddannelsessprog samt på længere sigt at gøre Grønland dansksproget og gøre dansk og grønlandsk ligestillede. Der kan læses enkeltstående udtalelser, som i klare vendinger gav udtryk for tidens opfattelse.»det grønlandske sprog har ingen fremtid«,»det grønlandske sprog bør ikke have nogen fremtid«,»det bør komme dertil, at dansk er det almindelige sprog i Grønland., sagde f.eks. en grønlandsk forfatter og politiker i et interview i en dansk avis i Det er klart, at de meget radikale og meget klart formulerede meninger om sprogspørgsmålet, som forfægtedes af fremtrædende grønlændere, måtte gøre indtryk, og at de måtte på forskellig måde præge den fremtidige lovgivning. Den anden verdenskrig, hvor Grønland fik direkte kontakt med verden udenfor i en særdeles kontant form, betød at ønskerne om en mere udadvendt udvikling fik virkelig vind i sejlene. Straks efter krigens afslutning sendte de to landsråd (det nordgrønlandske og sydgrønlandske) en delegation til Danmark for at få gennemført en række ændringer af de bestående forhold. Efter kulegravning af problemerne i en meget alsidig sammensat 25

4 kommission igangsattes en nyordning, der med årene ændrede mange forhold totalt. Dette afspejler sig naturligvis i de to skolelove, som skal omtales herunder. Skoleloven af 1950 Med den nye skolelov fik skolevæsenet sin egen centrale ledelse adskilt fra kirken. Medlemmerne i den nyoprettede skoledirektion blev landshøvdingen (formand), provsten og skoledirektøren (som forretningsførende). Ledelsen af skoledistrikterne og de enkelte skoler blev gradvis overtaget af skolens folk. Der oprettedes skoleudvalg i de enkelte skoledistrikter bestående af kommunalvalgte og med præsten og skoleinspektøren som fødte medlemmer (den sidste som formand). Ved hver skole valgtes en forældrerepræsentant. Der var fortsat 7-årig undervisningspligt. Den 2-årige efterskole for elever med boglige anlæg var bibeholdt, men nu som en slags forberedelsesskole med henblik på optagelse på den nyoprettede 4-årige realskole, hvis indhold svarede til den danske realskoles blot med den forskel, at grønlandsk var obligatorisk fag for de grønlandsksprogede elever. Undervisningssproget var dansk undtagen i religion og naturligvis i grønlandsk. Eksamen havde samme værdi som den danske realeksamen. Der var i skoleloven en bestemmelse, der tog sigte på at forberede de kommende elever i realskolen på et tidligt tidspunkt i børneskolen. Ifølge loven kunne børnene på de store skoler nemlig deles fra 3. klasse i grønlandsksprogede og dansksprogede klasser. De skoler - til at begynde med kun 3 - hvor denne ordning praktiseredes, kaldtes a/b-skoler. l a-linien var grønlandsk undervisningssprog med dansk som et vigtigt fag. r b-linien indførtes dansk som undervisningssprog gradvis undtagen i religion og i faget grønlandsk, som var et obligatorisk fag. Skoleloven af 1967 Denne lov, som endnu er gældende, medens disse linier skrives, er en videreførelse af den skoleordning, der skabtes i Den tilstræber tilpasning til det danske uddannelsessystem. Den i Danmark gældende lover brugt som udgangspunkt med tilpasninger til de særlige grønlandske forhold. Der er fortsat 7-årig undervisningspligt, men med et udstrakt tilbud om 26

5 frivillig forlængelse af undervisningen, idet der nu er skabt hjemmel for oprettelse af børnehaveklasser forud for undervisningspligtens indtræden og til videreførelse af skolegangen i frivillige 8., 9. og 10. klasser foruden realafdelingen, som nu er blevet 3-årig. Den 2-årige efterskole er nu forsvundet. Men til erstatning for den er der i skolesystemet indbygget en 2-årig forberedelse til realafdelingen. Den direkte tilpasning til den danske skoleordning ligger i disse forberedelsesklasser, hvis indhold svarer til pensummet i den danske folkeskoles 6. og 7. klasse. Overgangen til den 2-årige forberedelsesklasse er gjort smidig ved, at optagelse kan ske fra 5., 6. og 7. klasse og i sjældnere tilfælde fra 8. klasse - alt efter det niveau, hvor de enkelte elever befinder sig. Denne indbyggede forberedelsesordning gør det muligt for flertallet at tage realeksamen tidligere end før. Loven giver desuden mulighed for, at undervisningen i grønlandsk som fag (men naturligvis ikke som samtalesprog i fortællefagene) kan udskydes til 3. skoleår. Det er overladt til skoleudvalgene i de enkelte skoledistrikter hvert år at indsende en indstilling til skoledirektionen om, i hvilket omfang der skal undervises i grønlandsk i første og andet skoleår. Denne indstilling skal ske efter at have hørt forældrene til de pågældende børn og med hensyntagen til, om der ved skolen findes de fornødne lærerkræfter, der kan undervise i faget grønlandsk. - Grønlandsk er også obligatorisk fag i folkeskolens overbygning. Der er i loven skabt hjemmel for en særlig tilrettelagt undervisning af psykisk og fysisk handicappede samt andre, som på anden måde har behov for særlig undervisning. (Denne bestemmelse omfatter f.eks. børn, der er tilflyttet byerne fra mindre bygder). Ministeren for Grønland er bemyndiget til efter samråd med skoledirektionen at godkende afvigelser fra de enkelte bestemmelser i loven. Denne såkaldte»forsøgsparagraf«giver loven den smidighed, der er nødvendig i et skolevæsen, hvor elevklientellet har en så differentieret baggrund såvel kundskabsmæssigt, socialt som kulturelt, og hvor lærersituationen er så broget. De folkevalgte har med loven af 1967 fået større indflydelse på skolens styrelse såvel centralt som lokalt. Skoledirektionen blev suppleret med 2 af landsrådet udpegede medlemmer. Fem af skoleudvalgets syv medlemmer er nu folkevalgte, og udvalget vælger selv sin formand. Ved hver skole vælges nu 2 forældrerepræsentanter. Skoleloven af 1967 er som sagt foreløbig gældende, men i praksis er der sket en række ændringer. Udsættelsen af grønlandsk til 3. klasse praktise- 27

6 res så godt som ikke mere. Realskolen som en særlig skoleform eksisterer ikke længere. Forskelligeforhold omkring nyordningens indførelse i 1950 Nyordningens igangsættelse kom til at berøre aue områder i samfundet. Meget skuue igangsættes på en gang og der var tæt sammenhæng meuem de enkelte dele. Det var naturligt, at sundhedsvæsenet og socialvæsenet var de første områder, der blev taget fat på. Tuberkulosen blev nedkæmpet i løbet af en kort årrække. Børnedødeligheden faldt, og fødselstauet steg ganske betydeligt, hvilket gav sig udslag i hurtig stigning af skolebørnenes tal. Dette nødvendiggjorde en kraftig og hurtig udbygning af skolens fysiske rammer, men alene den tekniske kapacitet satte grænser for tempoet af udbygningen, fordi behovet inden for andre områder også var meget stort. De menneskelige ressourcer var heuer ikke ubegrænsede. Erhvervet skuue have sine udøvere. Det var vigtigt. Men også udvidelsen af aktivite terne inden for byggesektoren, administrationen, handelen og sundhedsvæ senet samt mange nye servicefunktioner havde hurtigt voksende behov for kvalificeret arbejdskraft. Den del af befolkningen, der var i den arbejdsdyg tige alder, slog simpelthen ikke til, og mange havde ikke de nødvendige kva lifikationer. Mange funktioner i samfundet måtte derfor varetages af danskere, der var udsendt til at udføre bestemte opgaver. Det gjaldt også skolevæsenet. Når talen er om pædagogiske aktiviteter, skal det understreges, at enhver form for pædagogisk virksomhed kræver tid. Det er ikke muligt - ej heuer ønskeligt - at lave om på mennesker inden for en kort periode. Det er der imod muligt at indføre den moderne teknik sammen med de mennesker, der er i stand til at betjene den. Ved hjælp af teknikken er det muligt at forandre tingene i løbet af ganske kort tid. Den materieue udvikling i Grønland skred langt hurtigere frem end mennesket kunne gøres klar til at tage imod det nye, der kom. Det var overordentlig svært at få tingene til at følges ad, for mange af de materieue goder, der var betingede af teknik, var jo i sig selv en nødvendig forudsætning for så meget andet. Det grønlandske folk bor den dag i dag spredt i byer og i bygder over en umådelig stor kyststrækning. Ved nyordningens begyndelse var der ca. 160 skolesteder imod i dag knap 100. I perioden efter 1950 skete der store befolkningsforskydninger fra bygd til by og fra by til by. I flere byer spræng- 28

7 tes rammerne omkring skolen fuldstændigt. Undervisningen i de større tilflytningssteder led stærkt under de opståede vanskeligheder. I fangerområderne skete der ikke store ændringer. Her var skolens opgave dels at bibringe børnene bedre almene kundskaber og dels at bidrage til, at interessen for fangererhvervet holdes i live. Skolen havde i samarbejde med kommunen særlige arrangementer i faget»fangerundervisning«. Forskellen meuem by og bygd uddybedes med tiden. Sprogene dansk og grønlandsk Blandt de mange faktorer, som har haft indflydelse på det pædagogiske arbejde, er sprogenes placering i undervisningen. Baggrunden for det danske sprogs meget centrale placering i den nye skoleordning er auerede blevet omtalt, og dette kraftige danske indslag i skoleloven af 1950 havde sin naturlige sammenhæng med den udadvendte indstilling, som lå til grund for helhedssynet i samfundsudviklingen. Om dette forhold står anført i den betænkning, som den store grønlandskommission afgav i 1950, at det er»komntissionens opfattelse, at grønlændernes egne stadig tilbagevendende ønsker samt en moderne tids krav til det grønlandske samfund nu nødvendiggør en videregående udbygning af danskundervisningen.«sigtet med b-afdelingen i de såkaldte a/b-skoler, der blev indført med loven af 1950, var klar dobbeltsprogethed for denne gruppe elever. Det var naturligvis tanken, at a- og b-klasserne i princippet skulle være lige gode, hvad kundskabs tilegnelsen angik, og at elever fra a-klasserne også skulle have adgang til realskolen gennem den 2-årige efterskole. Det viste sig intidlertid, at kun få fra a-klasserne kunne komme i betragtning til optagelse i realskolen. I byer, hvor der ikke var oprettet a/b-skoler, udviklede der sig snart en tendens til at dele børnene efter forbilledet fra a/b-skolerne i forbindelse med oprettelse af parauelklasserækker. Der skete en vis favorisering af b-klasserne, uden at det egentlig var tilsigtet. Klassekvotienten i b-klasserne var lille, fordi man ville være sikker på, at klassen var homogen. Det var i forvejen en vanskelig opgave at skulle foretage en deling af børnene på et så tidligt tidspunkt i skolealderen. Dette blev endnu vanskeligere, efterhånden som børnetauet voksede, og der kom flere nye lærere, som ikke havde nært kendskab til de enkelte børn og deres baggrund. Ved deling af børnene var kendskabet til dansk ret tungtvejende, eftersom undervisningen 29

8 i flere af fagene skuue foregå på dansk. Der var derfor tendens til, at børn fra mere dansk-orienterede miljøer fik nemmere adgang til b-klasserne. A-klassernes vilkår var ulige vanskeligere. Der var i disse klasser ret stor intelligensspredning, og specialundervisningen var på det tidspunkt ikke udbygget. Med tiden uddybedes forskeuen i standpunktet i de to klasser, - ikke blot i faget dansk, men i det hele taget. Nu kunne der nævnes en række forhold, der var medvirkende til, at a-klasserne havde svært ved at hævde sig - f.eks. undervisningsmaterialer, lærersituationen m.m. Men det var også spørgsmål om holdning hos forældre, lærere og politikere. Mange forældre ønskede, at deres børn skuue lære dansk grundigt. Lærernes opfattelse var, at man i b-klasserne ikke blot lærte mere dansk, men at der også opnåedes gode resultater i grønlandskundervisningen. Skolelederne i Grønland anbefalede således på mødet i 1961, at a/b-ordningen ophævedes, og at aue børn blev givet mulighed for at få undervisning som den i b-klasserne. I fik to skoler lov til på forsøgsbasis at tilrettelægge begynderundervisningen i børneskolen sådan, at der undervistes på dansk i fagene dansk og regning fra l. klasse, medens den traditioneue grønlandskundervisning blev udskudt til 2. euer 3. klasse, men grønlandsk som samtalesprog i fortæuefagene samtidig styrkedes. På grund af megen interesse såvel hos lærere som hos forældre blev disse.forsøg" udvidet til flere steder udfra den udtrykkelige forudsætning, at samtlige forældre til de implicerede børn var indforstået hermed. Betegnelsen»forsøgsundervisning«blev hængende, selvom det på et meget tidligt tidspunkt blev klart, at undervisningen ikke kunne laves som et kontrolleret forsøg, da der på det tidspunkt ikke rådedes over medarbejdere, der kunne påtage sig opgaven. Men ordningen blev fulgt gennem årlige rapporter fra de pågældende skoler. Disse rapporter var yderst positive - ikke blot, hvad angik danskundervisningen, men også forløbet af grønlandskundervisningen var der stor tilfredshed med. Ordningen fik yderligere udbredelse på grund af mangelen på grønlandsksprogede lærere. - Det skal på dette sted også anføres, at det gik trægt med at få sat fart på udgivelsen af de nødvendige hjælpemidler i undervisningen. Først med udbygningen af konsulentordningen ved skoledirektørembedet kunne der sættes noget effektivt i gang - især i faget grønlandsk. Lærersituationen Den grønlandske læreruddannelses historie går tilbage til 1845, hvor seminariet i Godthåb blev grundlagt. I perioder var der også et seminarium i 30

9 j Jakobshavn, men dette blev opgivet 1905, da der ikke var elevklientel til to seminarier. - Fra seminariet i Godthåb dimitteredes kateketer hvert tredie år og efter 1930 hvert andet år. For at udfylde opståede huller oprettedes i perioder 2-årige kurser - de såkaldte kateketskoler. På de mindste steder virkede personer uden uddannelse som kateketer. Undervisningen på seminariet skulle udover almene færdigheder tilgodese kateketens dobbeltsidede virke i kirkens og skolens tjeneste, hvorfor pædagogiske og især teologiske fag indtog en vigtig plads i de to sidste undervisningsår. Denne kateket- og læreruddannelse gjorde udmærket fyldest i det gamle samfund. Mange kendte grønlandske skikkelser er udgået fra seminariet i Godthåb. Revision af læreruddannelsen blev en naturlig konsekvens af samfundets nyordning i De sidste kateketer efter den gamle ordning blev dimitteret i Fra 1956 blev læreruddannelsen gjort 3-årig med realeksamen som adgangsbetingelse. De pædagogiske fag udbyggedes. Den egentlige kateketuddannelse forsvandt med denne ordning, men teologiske fag indgik som liniefag og kunne vælges af dem, der ønskede at gå ind i kirkeligt arbejde ved siden af lærergemingen. Det sidste uddannelsesår foregik i Danmark. Tilgangen til læreruddannelsen var meget ringe blandt andet som følge af, at realskolen foreløbig var under opbygning og kun dimitterede få elever. Andre faktorer medvirkede også til den ringe tilgang - blandt disse uafklarede aflønningsforhold. En stor procentdel af lærere med den nye 3-årige uddannelse tog bagefter dansk lærereksamen - dels for at sikre sig den samme lønningsrnæssige og avancementsmæssige placering som danske lærere, og dels fordi de formentlig fandt den 3-årige uddannelse utilstrækkelig. I 1964 vedtoges den egentlige læreruddannelseslov for Grønland. Den nye læreruddannelse var i varighed og i pensum svarende til den dagældende danske læreruddannelse, men naturligvis med faget grønlandsk og med særlig grønlandsk islæt i orienteringsfagene. Det ene år i uddannelsen skulle foregå på et dansk seminarium dels af hensyn tillinielæsning og dels for at give de grønlandske studerende lejlighed til at sætte sig ind i danske samfundsforhold. Læreruddannelsen sker fortsat efter denne lov, men der er sket betydelige ændringer såvel i strukturen som i indholdet ved senere indføjelse af en bemyndigelsesparagraf. Blandt andet er Danmarksopholdet blevet strøget, da det efterhånden er blevet vanskeligt at indpasse det i den nuværende danske læreruddannelse, og da seminariet i Godthåb efterhån- 31

10 »Grønlands Seminariu.m«i Godthåb med tilbygninger. Den smu.kke togaviede seminarie bygning midt i billedet indgår i Godthåbs byvåben. Fotograf Jens Balslev ca Mini s/eriet for Grønland. den er blevet udbygget såvel lokalmæssigt som lærermæssigt. - Et lovforslag om en ny læreruddannelse er lige på trapperne. Det fremgår allerede af det foregående, at tilgangen af grønlandsksprogede lærere har været yderst ringe i de første mange år i nyordningen. Det er særlig grelt, når man sætter dette i relation til den voldsomme stigning af elevtallet, - 2 1, gang så stort som i 1950, hvor en fordobling fandt sted fra 1960 til Det har været nødvendigt at anvende et meget stort antal grønlandsksprogede timelærere uden læreruddannelse og dansksprogede lærere for overhovedet at få børnene undervist. Det er ikke ualmindeligt i debatter og lignende, at tilstedeværelsen af de mange danske lærere bliver fortolket derhen, at den danske stat kritikløst har sendt disse mange lærere til Grønland for at danisere landet. Sådan var det ikke, og situationen var ikke så enkel. Det skal først fastslås, at der fra grønlandsk side var et udtalt ønske om at få dansksprogede undervisere til Grønland - også til bygderne. Men den egentlige årsag til anvendelsen af danske lærere i det omfang, som det efterhånden blev, var den store skævhed i fordelingen af årgangene. En 32

11 I skønsmæssig beregning ved hjælp af statistiske oplysninger viser således, at de 7-17-årige (unge i undervisnings- og tildels i uddannelsesalderen) i perioden udgjorde knap det dobbelte af21-31-årige (den aldersklasse, hvor man bl.a. blev lærer). Dertil kom, at der var brug for unge med gode kvalifikationer på mange andre områder i samfundet. Til yderligere belysning af situationen kan det anføres, at de dansksprogede lærere udgjorde 75 % af samtlige lærere i Grønland på et tidspunkt, da situationen var grellest. - De ihærdige anstrengelser i 70-erne for at øge antallet af grønlandsksprogede undervisere - bl.a. etablering af 2-årig faglæreruddannelse i en 6-årig periode og ansættelse af mange grønlandsksprogede timelærere - har bevirket, at over halvdelen af timerne i dag læses af grønlandsksprogede undervisere. De store årgange fra 60-erne er i disse år i uddannelsesalderen. Blandt andet som følge heraf er tilgangen til seminariet for tiden meget stor, og man hører optimistiske forudsigelser om, at behovet for grønlandsksprogede lærere vil kunne være dækket om 9-10 år, hvis den store tilslutning fortsætter. - I øvrigt har fødselstallet været dalende i de senere år, således at der sker udjævning af forskellen mellem antallet af undervisningspligtige og unge under uddannelse. Det fremgår af statistiske oplysninger, at antallet af 7-årige født i Grønland var 858 pr. I. januar 1978, medens det tilsvarende tal for 20-årige var 884. Skolegang efter den undervisningspligtige alder 1950-lovens muligheder for videre skolegang - efterskolen og realskolen - var i første række for elever med boglige anlæg. Der var ingen hjemmel for oprettelse af almindelige 8. og 9. klasser. Der var meget stort pres på efterskolen, og rammerne omkring de 3 eksisterende kostskoler blev simpelthen sprængt, og derfor blev der på dispensationsbasis givet tilladelse til oprettelse af 8. klasser i byerne i det omfang skolens rammer og lærersituationen tillod det. Men langt fra alle, der ønskede videre skolegang, kunne skaftes mulighed herfor. Der blev så givet tilbud om videre skolegang i Danmark på danske efterskoler - begyndende med 80 elever i Tallet steg hurtigt og kom på et tidspunkt op på for derefter at falde efterhånden som rammerne om skolen udbyggedes i byerne og i de største bygder. Mange af de nye uddannelser, der blev igangsat, krævede aflæggelse af statskontrollerede prøver, og de første grønlandske elever deltog i disse prøveformer i Arbog for dansk Skolehistorie

12 Skoleloven af 1967 giver hjemmel til videre skolegang i 8., 9. og eventuelt IO. klasse, og selvom skoleloven ikke siger noget direkte om prøveformerne udover realeksamen, var det naturligt at videreføre den i 1966 påbegyndte prøveaflæggelsesform, eftersom mange rettighedsgivende uddannelser kom til at følge de danske normer. Den danske lærlingelov blev indført i Grønland i 1963 ved en kongelig anordning. De erhvervsfaglige uddannelser foregår i Grønland i det omfang rammerne og de nødvendige faciliteter gør dette muligt. - For fuldstændighedens skyld kan det her også anføres, at der blev oprettet HF i Grønland i 1971, men at man må tage til Danmark for at gå på gymnasium og for at kunne gennemgå akademiske og tilsvarende højere uddannelser samt specielle uddannelser på forskelligt niveau. Forskel/igeforhold omkring tilblivelsen af skoleoven af 1967 Den politiske udvikling i Grønland efter grundlovsændringen i 1953 havde det ganske klare sigte at tilstræbe en samfundsudvikling efter dansk forbillede på en lang række områder. Man opererede med begreber som normalisering«af forholdene og ligestilling«med øvrige borgere inden for rigetbl.a. inden for uddannelsesområdet. Forberedelserne til en ny skolelov, der indledtes allerede omkring 1960, skete ud fra disse politiske forudsætninger. Den politiske målsætning, som der var enighed om i Grønlands Landsråd, gik ud på, at fremtidens grønlandske ungdom skulle kunne vælge sig en uddannelse alt efter interesser, uden at sproglige hensyn skulle være hæmmende på dette valg. Kravene til danskindlæringen var store efter denne politiske målsætning. Og netop i årene op imod 1967 var der mange forhold, der havde forstærkende effekt i danskindlæringen. Det var f.eks. tilstedeværelsen af de mange dansksprogede lærere - i et omfang, som ikke var tilsigtet, - det var den foran omtalte videre skolegang i Danmark, - og det var et års skolegang i Danmark for en lille gruppe elever i års alderen som et led i forberedelserne til optagelse i realskolen. Endelig var der en række privat arrangerede Danmarksophold. En kreds af forældre i en af de større byer sendte således gennem flere år næsten en hel årgang på elever i IO-II-års alderen på et års skolegang i Danmark. Arrangementet, der skete i samarbejde med lærerne på stedet, finansieredes privat af forældrene - uden statsstøtte. Indlæringen af grønlandsk havde inden for den samme periode yderst 34

13 vanskelige kår. Den herskende lærersituation satte i sig selv grænser for omfanget af initiativer, der kunne føre til styrkelse af faget. De få grønlandske lærere kunne efterhånden ikke dække stort andet end de normale timer i faget grønlandsk, kristendomskundskab og anskuelsesundervisning i de små klasser, medens de danske lærere måtte tage sig af mange fag, som normalt ville have været varetaget af grønlandsksprogede lærere. Dette var langt fra ideelt, selvom der naturligvis blev gjort noget for at afhjælpe situationen f.eks. gennem konsulenttjeneste på lokalt og på centralt plan. Skoleloven af 1967 var formentlig overhovedet den første lov, som var genstand for en virkelig grundig og engageret debat såvel i Grønland som i Danmark. Et enigt landsråd anbefalede lovforslaget efter en grundig behandling i to samlinger. Kritikerne i debatten beskæftigede sig mest med bestemmelsen, der giver mulighed for udsættelse af faget grønlandsk til 3. klasse. Behandlingen i folketinget koncentrerede sig også om dette spørgsmål. Forud for lovens vedtagelse berejste folketingets skolelovsudvalg dele af Grønland og kunne på denne måde danne sig indtryk af opinionen og baggrunden for forslaget. Debatten i forbindelse med 1967-lovens tilblivelse og den kritiske vurdering af skolens aktuelle situation var gavnlig bl.a. fordi skolens akutte problemer og baggrunden for de kortsigtede ekstraordinære foranstaltninger der måtte iværksættes for overhovedet at kunne klare undervisningen, på den måde kunne belyses. Debatten var også gavnlig og interessant derved, at den yngre generation tog ivrigt del i den, og der blev fremført synspunkter i sprog- og kulturpolitikken, der gik imod tidens. Men i debatten blev der ikke fremdraget alternative løsningsmuligheder, der var realisable i den akutte, pressede situation, skolen befandt sig i. Inden for uddannelsesområdet er der sket meget siden nyordningens start, men også her er kravene steget jævnt med tiden. Det kraftige danske indslag i 6Q-ernes skole har naturligvis sat sit præg på den ungdom, som var midt i skole- og uddannelsesalderen, med hensyn til indlæring af sprogene. Det kan konstateres, at mange unge i dag har særdeles gode danskkundskaber, der kommer dem til gode i en uddannelsessituation. Der er heldigvis også eksempler på, at en rigtig kombination i indlæringen af de to sprog kan føre til gode resultater. Men det skal samtidig fastslås, at dette store danske indslag ikke er gået sporløst hen over det grønlandske sprog. Der er tilfælde, hvor overvægten er kommet til at ligge på det danske til dels på bekostning af grønlandsk, - og andre tilfælde, hvor hverken grønlandsk eller dansk er blevet tilstrækkeligt udviklede. Mange forhold har været med- 3' 35

14 virkende til disse mindre heldige resultater - ikke mindst lærersituationen, som udelukkede heldige og ideelle lærerkombinationer. Slutning Det er ikke hensigten i denne fremstilling af dele af den grønlandske skoles udvikling at komme ind på den aktuelle situation. Jeg skal derfor nøjes med til afslutning at nævne, at den politiske situation i Grønland har gennemgået en ændring i løbet af de sidste halve snes år. Den nye generation afpolitikere er kommet til, og i dag reageres imod 6D-ernes ligestillingspolitik. Man ønsker en udvikling der bygger på grønlandske forudsætninger - som det hedder. Forslaget til Landstingsforordning om folkeskolen i Grønland bygger således på denne politiske grundide. 36

Den grønlandske skoles udvikling

Den grønlandske skoles udvikling Den grønlandske skoles udvikling Af MIKAEL GAM Fhv, minister for Grønland Mikael Gam har siden 1925 arbejdet med opbygning og udvikling af skolevæsenet i Grønland, bl. a. som seminarielærer, efterskole.

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 12, stk. 4 i landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

Qaasuitsup Kommunia. Gruppe nr. 1. Dato: 4. marts 2011. Gruppearbejde (nr.): 1. Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen. Referent: Tom Ostermann Søholm

Qaasuitsup Kommunia. Gruppe nr. 1. Dato: 4. marts 2011. Gruppearbejde (nr.): 1. Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen. Referent: Tom Ostermann Søholm Gruppe nr. 1 1 Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen Referent: Tom Ostermann Søholm Fremlægger: Leif Mathiassen Svar på spørgsmål 1: Se bilag Hvilke udviklingsmål og aftaler er opfyldt? Udviklingen er udstukket

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN For børn med epilepsi BØRNESKOLEN Børneskolen ved Epilepsihospitalet Børneskolen underviser og observerer børn fra børnehaveklasse til 9. klasse, mens de er indlagt på Epilepsihospitalet. Børnene, som

Læs mere

Samfundsfag. Maj-juni 2008

Samfundsfag. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. 23. april 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende 27. april 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at sikre, at udviklingshæmmede unge skal kunne tildeles

Læs mere

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start. ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Skolelove, administration og fangersamfund på Grønland i tiden 1950-1974

Skolelove, administration og fangersamfund på Grønland i tiden 1950-1974 Skolelove, administration og fangersamfund på Grønland i tiden 1950-1974 Af JENS TOMMERUP Cand.pæd. Jens Tommerup retter i denne artikel søgelyset mod specielt fangerområderne for at vurdere den grønlandske

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Skolebestyrelsen har valgt den løsning at sammenlægge Hotherskolens 3 klasser på kommende 4. årgang til 2 klasser.

Skolebestyrelsen har valgt den løsning at sammenlægge Hotherskolens 3 klasser på kommende 4. årgang til 2 klasser. A. Velkomst ved Karsen Jensen, med præsentation af aftnens forløb og skolebestyrelsesmedlem Tanja Wichmann Jørgensen (mor til pige i kommende 4. klasse, referent og ordstyrer), samt Jeanette Mortensen

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Arbejdet med uddannelseskvalitet

Arbejdet med uddannelseskvalitet GUX NUUK FAKTA: CA. 475 ELEVER VED SKOLESTART OPTAGELSE: CA. 170 OM ÅRET ÅRLIGT ANTAL STUDENTER: CA. 125 7 STUDIERETNINGER, HERUNDER GRØNLANDS ENESTE IDRÆTSLINJE Arbejdet med uddannelseskvalitet Vi arbejder

Læs mere

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret 2011-2012 Studieparathed. Indikatorer for dette resultatmål er gennemførselsprocenter og karakterer som indberettes til UVM. Da Odder Gymnasium

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens udtalelse:

Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens udtalelse: X STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND Ved skrivelse modtaget den 19. januar 2009 har X anmodet statsforvaltningen om at tage stilling til lovligheden af Aalborg Kommunes praksis i forbindelse med specialundervisning

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen. Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. maj 2005 via Magistraten PRIORITERET SAG Tlf.

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2014 Om IA Sprog Et vel implementeret Intro-dansk tilbud allerede først på året er et af IA Sprogs store mål i 2014. Lovgivningen om det nye danskuddannelsestilbud kom på plads sent i 2013

Læs mere

Landstingsforordning nr 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed.

Landstingsforordning nr 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed. Landstingsforordning nr 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed. I medfør af 1 og 2 i lov nr. 584 af 29. november 1978 om fritidsvirksomhed fastsættes: Kapitel 1. Kultur- og fritidsvirksomhed

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Ændring af folkeskoleloven

Ændring af folkeskoleloven Ændring af folkeskoleloven Begrundelse for lovændringen I begrundelsen for lovændringen anføres det i bemærkninger, at lovændringen primært har til formål at præciserer nogle ansvarsforhold vedrørende

Læs mere

Skolestyrelsesvedtægt

Skolestyrelsesvedtægt Skolestyrelsesvedtægt 2013-1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kommunalbestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsens beføjelser...side 05 Pædagogisk Råd...side 06 Elevråd...side 07 Samråd...side

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Læreruddannelsen i 200 år

Læreruddannelsen i 200 år Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 1 Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 Grønlands Forsoningskommission blev nedsat i 2014 under Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre). Kommissoriet

Læs mere

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt.

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 561 Offentligt Social- og integrationsministeriet DET TALTE ORD GÆLDER Samrådsspørgsmål AP Vil ministeren

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Tilsynserklæring 2015/2016

Tilsynserklæring 2015/2016 Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. klasse i 2008

Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. klasse i 2008 Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. klasse i 2008 Baggrund Det er en almen opfattelse blandt synskonsulenter for skolebørn, at blinde og svagsynede

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL EN NY PÆDAGOGUDDANNELSE

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL EN NY PÆDAGOGUDDANNELSE Side 1 af 5 Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen. Juridisk kontor for erhvervsrettede uddannelser Vester Voldgade 123, 1552 København V Att. Fuldmægtig Kirsten Lippert Den 4. februar2005 HØRINGSSVAR

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 2009. Kære alle mine medborgere i Grønland

Landsstyreformandens nytårstale 2009. Kære alle mine medborgere i Grønland Landsstyreformandens nytårstale 2009 Kære alle mine medborgere i Grønland Året, hvor den vigtigste historiske begivenhed i Grønland har fundet sted, er gået, og i dag kommer vi ind i det nye år, som giver

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen

Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen Rejser 26.09.2014 kl. 17:16 Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen AF Oliver Batchelor Københavnerfamilie tog både skolebørnene og skolebøgerne med på jordomrejsen. Med tre sønner i skolealderen

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Hvad siger folkeskoleloven?

Hvad siger folkeskoleloven? Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne

Læs mere

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Studieordning for Kateketuddannelsen

Studieordning for Kateketuddannelsen Studieordning for Kateketuddannelsen Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat Hans Egedesvej 9, Postboks 90 3900 Nuuk Tlf: 321134 Fax: 321061 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formål... 3 Studiets faglige

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Denne årsberetning kommer til at omhandle 2 skoleår, hvor vi, som skole har været i en rivende udvikling. Vi er også

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning

Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Læs mere

På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte med en lille smule.

På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte med en lille smule. Side 1 af 5 Skolelederens beretning for skoleåret 2011/2012 Skolens hverdag På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte

Læs mere

Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Kapitel 1. Undervisning m.v.

Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Kapitel 1. Undervisning m.v. Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Kapitel 1. Undervisning m.v. 1. Frie grundskoler giver undervisning inden for 1. 10. klassetrin, som står mål med,

Læs mere

I Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken foretages følgende ændringer:

I Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 2 af 29. november 2013 om ændring af Inatsisartutlov om Kirken (Ansættelser inden for kirken, gebyr for attester, præsters og kateketers fritagelse fra handlinger af teologiske grunde,

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884

GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884 GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF GENMAB A/S' BE- STYRELSE OG DIREKTION I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 1. INDLEDNING Inden et børsnoteret selskab indgår

Læs mere

For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden , opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper:

For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden , opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper: NALILIISARFIK Ulloq/dato : 30. September 2013 Allat/init. : Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr: Folkeskolens afgangsprøver 2013 1. Indledning Dette notat giver en status på resultaterne fra folkeskolens

Læs mere

Hjemmesidevejledning. Undervisningsministeriets krav til informationer på efterskoler og frie fagskolers hjemmesider. Efterskoler og frie fagskoler

Hjemmesidevejledning. Undervisningsministeriets krav til informationer på efterskoler og frie fagskolers hjemmesider. Efterskoler og frie fagskoler Hjemmesidevejledning Undervisningsministeriets krav til informationer på efterskoler og frie fagskolers hjemmesider Efterskoler og frie fagskoler 23-02-2017 Indhold Indledning... 2 1 Lov om efterskoler

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2001 om folkeskolen.

Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2001 om folkeskolen. EM 2001/35 Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2001 om folkeskolen. I medfør af 5 i Lov nr. 579 af 29. november 1978 om folkeskolen i Grønland fastsættes: Kapitel 1. Definition 1. Folkeskolen

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere