Træk fra den grønlandske skoles udvikling - set i forhold til de ændrede samfundsforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træk fra den grønlandske skoles udvikling - set i forhold til de ændrede samfundsforhold"

Transkript

1 Træk fra den grønlandske skoles udvikling - set i forhold til de ændrede samfundsforhold Af CHR. BERTHELSEN Arbog for Dansk Skolehistorie ønsker at markere året for Grønlands hjemmestyreordning, ved al se nærmere på den grønlandske skoles udvikling fra Det har været naturligt først at bede skoledirektøren på Grønland fra Chr. Berthelsen om at vurdere det grønlandske uddannelsessystems udvikling på baggrund af de ændrede samfundsforhold i perioden. Aret 1950 var en vigtig milepæl i Grønlands historie. Det var året, hvor startsignalet til de kommende års samfundsændringer blev givet i form af en række love - blandt disse en ny skolelov. Det var den første egentlige skolelov, idet skolen før 1950 sorterede under kirken. Med året 1979 begynder en ny æra i Grønlands historie. Hjemmestyreordningen under rigsfællesskabet med Danmark blev indført d. I. maj En række beføjelser bliver efterhånden overført fra Danmark til Grønland - til grønlandske politiske instanser. Skolen er et af de områder, som vil blive overført til hjemmestyret, og det sker allerede i Et forslag til Landstingsforordning om folkeskolen i Grønland var til første behandling i tingets første samling i maj En skoles ordning kan aldrig behandles isoleret fra sammenhængen med det omgivende samfund. Således har skolens udvikling i Grønland ganske naturligt været præget af de ændringer, samfundet har været udsat for. Den gamle skoleordning Den grønlandske skoles ordning før 1950 var den enkleste, der kunne tænkes. Der var en 7-årig børneskole og oven på den et 6-årigt seminarium. Andre former for skolegang eller uddannelse fandtes ikke. Det 6-årige seminarium blev fra 1925 delt i 3 skoleformer, nemlig en 2-årig efterskole, en 2-årig såkaldt»højskole«og endelig det egentlige 2-årige seminarium. Alle de 3 skoleformer var baseret på kostskoleophold. På efterskolen optoges et meget begrænset antal udvalgte elever med boglige anlæg. Efter 2 år ryk kede de dygtigste op på»højskolen«, som havde 2 linier, nemlig seminarielinien og den såkaldte ))reallinie«. Elever fra reallinien fik senere ansættelse 23

2 inden for staten f.eks. som handels- og kontormedhjælpere og i telegrafvæsenet. Det egentlige 2-årige seminarium afsluttedes med kateket- og lærereksamen. Den foran skitserede meget enkle skoleordning passede til datidens grønlandske samfundsstruktur. Grønland havde kolonistatus med et erhverv, som i første række var baseret på sælfangst. Samfundet var hermetisk lukket for fremmede udefra, og monopolhandelen satte grænser for væksten af pengeøkonomien. Den viden og sagkundskab, der var brug for inden for ganske specielle områder besad de udsendte danskere. Oplæring af grønlændere i håndværksfagene og i butiks- og kontorfaget skete kun i beskedent omfang og kun med henblik på status som medhjælpere. De få grønlændere, der skulle bruges til ganske særlige opgaver, blev uddannet i Danmark. Men der var et område, der beherskedes næsten 100 % af grønlændere. Det var kirke- og skolevæsenet. De grønlandske præster fik deres uddannelse oven på seminariet i Godthåb under et 2-årigt ophold i Danmark, hvor de fik privat undervisning hos en præst. Præsterne i Grønland var samtidig ledere af de enkelte skoledistrikter. Som medhjælpere havde de kateketerne, som tog sig af både det kirkelige arbejde og undervisningen i skolen. Periodevis blev der uddannet kateketer på et 2-årigt kursus oven på børneskolen bl.a. med henblik på dækning af mindre steder. Af danske lærere fandtes der kun enkelte - nemlig på seminariet og på de nyoprettede efterskoler. Det grønlandske sprog var undervisningssprog. Grønlandsk havde lige siden kolonisationens begyndelse været et middel til at formidle den påvirkning udefra, der måtte ske som følge af europæernes tilstedeværelse. Sproget udvikledes - også som skriftsprog - uden at blive konkurreret ud af noget andet sprog, hvilket vel var ret usædvanligt i datidens kolonier. Kirkens folk gjorde ganske betydelig indsats på læseindlæringens område, for at den kristne menighed skulle kunne læse bibelen og salmebogen, som indtil midten af det 19. århundrede udgjorde det eneste læsestof. Missionær og seminarieforstander Janssen, som havde berejst den sydlige del af Grønland (fra Holsteinsborg og sydefter) for at danne sig indtryk af undervisningsforholdene, kunne således i 1855 berette, at så godt som den hele indfødte befolkning i Syd grønland kunne læse og en stor del af samme tillige skrive. - Det var jo et imponerende resultat - de vanskelige forhold taget med i betragtning. Kolonitidens skole skulle betjene det statiske fangersamfund, og den ud- 24

3 fyldte sin plads særdeles udmærket. Men fra begyndelsen af det 20. århundrede skete der gradvis ændring af en række forhold. Klimaet blev mildere. Der dukkede andre erhverv op udover sælfangsten - nemlig fiskeri og fåreavl. Den grønlandske digtning og forfatterskab fra denne periode beskæftigede sig med samfundsforholdene og med fremtidens Grønland. Fra 1925 blev dansk indført som fag i børneskolen, men i de første mange år for det meste kun på papiret på grund af mangelen på kvalificerede lærerkræfter. Effektiviseringen af danskundervisningen i de foran omtalte skoleformer oven på børneskolen gik derimod hurtigere, og der åbnede sig efterhånden en ny verden udenfor. Det gik op for et voksende antal grønlændere, at gode danskkundskaber var nødvendige for opnåelse af bedre almene kundskaber. Indførelsen af dansk som fag i børneskolen i 1925 var en imødekommelse af de grønlandske ønsker. Den klareste demonstration af et ønske om at lære dansk effektivt var etableringen af en ren dansksproget privatskole i Julianehåb i 1930 på initiativ af en gruppe grønlandske forældre, der ansatte en dansk lærerinde og lønnede hende og fik deres børn undervist på dansk. Ordningen eksisterede i nogle år, men indstilledes, da lærerinden blev ansat af staten ved den lokale børneskole. Ønskerne om yderligere intensivering af danskundervisningen formuleredes hyppigere og klarere i årene op imod Det mål som fra grønlandsk side blev udtrykt bl.a. i artikler og i foredrag, var at gøre dansk delvis til et skolesprog og til uddannelsessprog samt på længere sigt at gøre Grønland dansksproget og gøre dansk og grønlandsk ligestillede. Der kan læses enkeltstående udtalelser, som i klare vendinger gav udtryk for tidens opfattelse.»det grønlandske sprog har ingen fremtid«,»det grønlandske sprog bør ikke have nogen fremtid«,»det bør komme dertil, at dansk er det almindelige sprog i Grønland., sagde f.eks. en grønlandsk forfatter og politiker i et interview i en dansk avis i Det er klart, at de meget radikale og meget klart formulerede meninger om sprogspørgsmålet, som forfægtedes af fremtrædende grønlændere, måtte gøre indtryk, og at de måtte på forskellig måde præge den fremtidige lovgivning. Den anden verdenskrig, hvor Grønland fik direkte kontakt med verden udenfor i en særdeles kontant form, betød at ønskerne om en mere udadvendt udvikling fik virkelig vind i sejlene. Straks efter krigens afslutning sendte de to landsråd (det nordgrønlandske og sydgrønlandske) en delegation til Danmark for at få gennemført en række ændringer af de bestående forhold. Efter kulegravning af problemerne i en meget alsidig sammensat 25

4 kommission igangsattes en nyordning, der med årene ændrede mange forhold totalt. Dette afspejler sig naturligvis i de to skolelove, som skal omtales herunder. Skoleloven af 1950 Med den nye skolelov fik skolevæsenet sin egen centrale ledelse adskilt fra kirken. Medlemmerne i den nyoprettede skoledirektion blev landshøvdingen (formand), provsten og skoledirektøren (som forretningsførende). Ledelsen af skoledistrikterne og de enkelte skoler blev gradvis overtaget af skolens folk. Der oprettedes skoleudvalg i de enkelte skoledistrikter bestående af kommunalvalgte og med præsten og skoleinspektøren som fødte medlemmer (den sidste som formand). Ved hver skole valgtes en forældrerepræsentant. Der var fortsat 7-årig undervisningspligt. Den 2-årige efterskole for elever med boglige anlæg var bibeholdt, men nu som en slags forberedelsesskole med henblik på optagelse på den nyoprettede 4-årige realskole, hvis indhold svarede til den danske realskoles blot med den forskel, at grønlandsk var obligatorisk fag for de grønlandsksprogede elever. Undervisningssproget var dansk undtagen i religion og naturligvis i grønlandsk. Eksamen havde samme værdi som den danske realeksamen. Der var i skoleloven en bestemmelse, der tog sigte på at forberede de kommende elever i realskolen på et tidligt tidspunkt i børneskolen. Ifølge loven kunne børnene på de store skoler nemlig deles fra 3. klasse i grønlandsksprogede og dansksprogede klasser. De skoler - til at begynde med kun 3 - hvor denne ordning praktiseredes, kaldtes a/b-skoler. l a-linien var grønlandsk undervisningssprog med dansk som et vigtigt fag. r b-linien indførtes dansk som undervisningssprog gradvis undtagen i religion og i faget grønlandsk, som var et obligatorisk fag. Skoleloven af 1967 Denne lov, som endnu er gældende, medens disse linier skrives, er en videreførelse af den skoleordning, der skabtes i Den tilstræber tilpasning til det danske uddannelsessystem. Den i Danmark gældende lover brugt som udgangspunkt med tilpasninger til de særlige grønlandske forhold. Der er fortsat 7-årig undervisningspligt, men med et udstrakt tilbud om 26

5 frivillig forlængelse af undervisningen, idet der nu er skabt hjemmel for oprettelse af børnehaveklasser forud for undervisningspligtens indtræden og til videreførelse af skolegangen i frivillige 8., 9. og 10. klasser foruden realafdelingen, som nu er blevet 3-årig. Den 2-årige efterskole er nu forsvundet. Men til erstatning for den er der i skolesystemet indbygget en 2-årig forberedelse til realafdelingen. Den direkte tilpasning til den danske skoleordning ligger i disse forberedelsesklasser, hvis indhold svarer til pensummet i den danske folkeskoles 6. og 7. klasse. Overgangen til den 2-årige forberedelsesklasse er gjort smidig ved, at optagelse kan ske fra 5., 6. og 7. klasse og i sjældnere tilfælde fra 8. klasse - alt efter det niveau, hvor de enkelte elever befinder sig. Denne indbyggede forberedelsesordning gør det muligt for flertallet at tage realeksamen tidligere end før. Loven giver desuden mulighed for, at undervisningen i grønlandsk som fag (men naturligvis ikke som samtalesprog i fortællefagene) kan udskydes til 3. skoleår. Det er overladt til skoleudvalgene i de enkelte skoledistrikter hvert år at indsende en indstilling til skoledirektionen om, i hvilket omfang der skal undervises i grønlandsk i første og andet skoleår. Denne indstilling skal ske efter at have hørt forældrene til de pågældende børn og med hensyntagen til, om der ved skolen findes de fornødne lærerkræfter, der kan undervise i faget grønlandsk. - Grønlandsk er også obligatorisk fag i folkeskolens overbygning. Der er i loven skabt hjemmel for en særlig tilrettelagt undervisning af psykisk og fysisk handicappede samt andre, som på anden måde har behov for særlig undervisning. (Denne bestemmelse omfatter f.eks. børn, der er tilflyttet byerne fra mindre bygder). Ministeren for Grønland er bemyndiget til efter samråd med skoledirektionen at godkende afvigelser fra de enkelte bestemmelser i loven. Denne såkaldte»forsøgsparagraf«giver loven den smidighed, der er nødvendig i et skolevæsen, hvor elevklientellet har en så differentieret baggrund såvel kundskabsmæssigt, socialt som kulturelt, og hvor lærersituationen er så broget. De folkevalgte har med loven af 1967 fået større indflydelse på skolens styrelse såvel centralt som lokalt. Skoledirektionen blev suppleret med 2 af landsrådet udpegede medlemmer. Fem af skoleudvalgets syv medlemmer er nu folkevalgte, og udvalget vælger selv sin formand. Ved hver skole vælges nu 2 forældrerepræsentanter. Skoleloven af 1967 er som sagt foreløbig gældende, men i praksis er der sket en række ændringer. Udsættelsen af grønlandsk til 3. klasse praktise- 27

6 res så godt som ikke mere. Realskolen som en særlig skoleform eksisterer ikke længere. Forskelligeforhold omkring nyordningens indførelse i 1950 Nyordningens igangsættelse kom til at berøre aue områder i samfundet. Meget skuue igangsættes på en gang og der var tæt sammenhæng meuem de enkelte dele. Det var naturligt, at sundhedsvæsenet og socialvæsenet var de første områder, der blev taget fat på. Tuberkulosen blev nedkæmpet i løbet af en kort årrække. Børnedødeligheden faldt, og fødselstauet steg ganske betydeligt, hvilket gav sig udslag i hurtig stigning af skolebørnenes tal. Dette nødvendiggjorde en kraftig og hurtig udbygning af skolens fysiske rammer, men alene den tekniske kapacitet satte grænser for tempoet af udbygningen, fordi behovet inden for andre områder også var meget stort. De menneskelige ressourcer var heuer ikke ubegrænsede. Erhvervet skuue have sine udøvere. Det var vigtigt. Men også udvidelsen af aktivite terne inden for byggesektoren, administrationen, handelen og sundhedsvæ senet samt mange nye servicefunktioner havde hurtigt voksende behov for kvalificeret arbejdskraft. Den del af befolkningen, der var i den arbejdsdyg tige alder, slog simpelthen ikke til, og mange havde ikke de nødvendige kva lifikationer. Mange funktioner i samfundet måtte derfor varetages af danskere, der var udsendt til at udføre bestemte opgaver. Det gjaldt også skolevæsenet. Når talen er om pædagogiske aktiviteter, skal det understreges, at enhver form for pædagogisk virksomhed kræver tid. Det er ikke muligt - ej heuer ønskeligt - at lave om på mennesker inden for en kort periode. Det er der imod muligt at indføre den moderne teknik sammen med de mennesker, der er i stand til at betjene den. Ved hjælp af teknikken er det muligt at forandre tingene i løbet af ganske kort tid. Den materieue udvikling i Grønland skred langt hurtigere frem end mennesket kunne gøres klar til at tage imod det nye, der kom. Det var overordentlig svært at få tingene til at følges ad, for mange af de materieue goder, der var betingede af teknik, var jo i sig selv en nødvendig forudsætning for så meget andet. Det grønlandske folk bor den dag i dag spredt i byer og i bygder over en umådelig stor kyststrækning. Ved nyordningens begyndelse var der ca. 160 skolesteder imod i dag knap 100. I perioden efter 1950 skete der store befolkningsforskydninger fra bygd til by og fra by til by. I flere byer spræng- 28

7 tes rammerne omkring skolen fuldstændigt. Undervisningen i de større tilflytningssteder led stærkt under de opståede vanskeligheder. I fangerområderne skete der ikke store ændringer. Her var skolens opgave dels at bibringe børnene bedre almene kundskaber og dels at bidrage til, at interessen for fangererhvervet holdes i live. Skolen havde i samarbejde med kommunen særlige arrangementer i faget»fangerundervisning«. Forskellen meuem by og bygd uddybedes med tiden. Sprogene dansk og grønlandsk Blandt de mange faktorer, som har haft indflydelse på det pædagogiske arbejde, er sprogenes placering i undervisningen. Baggrunden for det danske sprogs meget centrale placering i den nye skoleordning er auerede blevet omtalt, og dette kraftige danske indslag i skoleloven af 1950 havde sin naturlige sammenhæng med den udadvendte indstilling, som lå til grund for helhedssynet i samfundsudviklingen. Om dette forhold står anført i den betænkning, som den store grønlandskommission afgav i 1950, at det er»komntissionens opfattelse, at grønlændernes egne stadig tilbagevendende ønsker samt en moderne tids krav til det grønlandske samfund nu nødvendiggør en videregående udbygning af danskundervisningen.«sigtet med b-afdelingen i de såkaldte a/b-skoler, der blev indført med loven af 1950, var klar dobbeltsprogethed for denne gruppe elever. Det var naturligvis tanken, at a- og b-klasserne i princippet skulle være lige gode, hvad kundskabs tilegnelsen angik, og at elever fra a-klasserne også skulle have adgang til realskolen gennem den 2-årige efterskole. Det viste sig intidlertid, at kun få fra a-klasserne kunne komme i betragtning til optagelse i realskolen. I byer, hvor der ikke var oprettet a/b-skoler, udviklede der sig snart en tendens til at dele børnene efter forbilledet fra a/b-skolerne i forbindelse med oprettelse af parauelklasserækker. Der skete en vis favorisering af b-klasserne, uden at det egentlig var tilsigtet. Klassekvotienten i b-klasserne var lille, fordi man ville være sikker på, at klassen var homogen. Det var i forvejen en vanskelig opgave at skulle foretage en deling af børnene på et så tidligt tidspunkt i skolealderen. Dette blev endnu vanskeligere, efterhånden som børnetauet voksede, og der kom flere nye lærere, som ikke havde nært kendskab til de enkelte børn og deres baggrund. Ved deling af børnene var kendskabet til dansk ret tungtvejende, eftersom undervisningen 29

8 i flere af fagene skuue foregå på dansk. Der var derfor tendens til, at børn fra mere dansk-orienterede miljøer fik nemmere adgang til b-klasserne. A-klassernes vilkår var ulige vanskeligere. Der var i disse klasser ret stor intelligensspredning, og specialundervisningen var på det tidspunkt ikke udbygget. Med tiden uddybedes forskeuen i standpunktet i de to klasser, - ikke blot i faget dansk, men i det hele taget. Nu kunne der nævnes en række forhold, der var medvirkende til, at a-klasserne havde svært ved at hævde sig - f.eks. undervisningsmaterialer, lærersituationen m.m. Men det var også spørgsmål om holdning hos forældre, lærere og politikere. Mange forældre ønskede, at deres børn skuue lære dansk grundigt. Lærernes opfattelse var, at man i b-klasserne ikke blot lærte mere dansk, men at der også opnåedes gode resultater i grønlandskundervisningen. Skolelederne i Grønland anbefalede således på mødet i 1961, at a/b-ordningen ophævedes, og at aue børn blev givet mulighed for at få undervisning som den i b-klasserne. I fik to skoler lov til på forsøgsbasis at tilrettelægge begynderundervisningen i børneskolen sådan, at der undervistes på dansk i fagene dansk og regning fra l. klasse, medens den traditioneue grønlandskundervisning blev udskudt til 2. euer 3. klasse, men grønlandsk som samtalesprog i fortæuefagene samtidig styrkedes. På grund af megen interesse såvel hos lærere som hos forældre blev disse.forsøg" udvidet til flere steder udfra den udtrykkelige forudsætning, at samtlige forældre til de implicerede børn var indforstået hermed. Betegnelsen»forsøgsundervisning«blev hængende, selvom det på et meget tidligt tidspunkt blev klart, at undervisningen ikke kunne laves som et kontrolleret forsøg, da der på det tidspunkt ikke rådedes over medarbejdere, der kunne påtage sig opgaven. Men ordningen blev fulgt gennem årlige rapporter fra de pågældende skoler. Disse rapporter var yderst positive - ikke blot, hvad angik danskundervisningen, men også forløbet af grønlandskundervisningen var der stor tilfredshed med. Ordningen fik yderligere udbredelse på grund af mangelen på grønlandsksprogede lærere. - Det skal på dette sted også anføres, at det gik trægt med at få sat fart på udgivelsen af de nødvendige hjælpemidler i undervisningen. Først med udbygningen af konsulentordningen ved skoledirektørembedet kunne der sættes noget effektivt i gang - især i faget grønlandsk. Lærersituationen Den grønlandske læreruddannelses historie går tilbage til 1845, hvor seminariet i Godthåb blev grundlagt. I perioder var der også et seminarium i 30

9 j Jakobshavn, men dette blev opgivet 1905, da der ikke var elevklientel til to seminarier. - Fra seminariet i Godthåb dimitteredes kateketer hvert tredie år og efter 1930 hvert andet år. For at udfylde opståede huller oprettedes i perioder 2-årige kurser - de såkaldte kateketskoler. På de mindste steder virkede personer uden uddannelse som kateketer. Undervisningen på seminariet skulle udover almene færdigheder tilgodese kateketens dobbeltsidede virke i kirkens og skolens tjeneste, hvorfor pædagogiske og især teologiske fag indtog en vigtig plads i de to sidste undervisningsår. Denne kateket- og læreruddannelse gjorde udmærket fyldest i det gamle samfund. Mange kendte grønlandske skikkelser er udgået fra seminariet i Godthåb. Revision af læreruddannelsen blev en naturlig konsekvens af samfundets nyordning i De sidste kateketer efter den gamle ordning blev dimitteret i Fra 1956 blev læreruddannelsen gjort 3-årig med realeksamen som adgangsbetingelse. De pædagogiske fag udbyggedes. Den egentlige kateketuddannelse forsvandt med denne ordning, men teologiske fag indgik som liniefag og kunne vælges af dem, der ønskede at gå ind i kirkeligt arbejde ved siden af lærergemingen. Det sidste uddannelsesår foregik i Danmark. Tilgangen til læreruddannelsen var meget ringe blandt andet som følge af, at realskolen foreløbig var under opbygning og kun dimitterede få elever. Andre faktorer medvirkede også til den ringe tilgang - blandt disse uafklarede aflønningsforhold. En stor procentdel af lærere med den nye 3-årige uddannelse tog bagefter dansk lærereksamen - dels for at sikre sig den samme lønningsrnæssige og avancementsmæssige placering som danske lærere, og dels fordi de formentlig fandt den 3-årige uddannelse utilstrækkelig. I 1964 vedtoges den egentlige læreruddannelseslov for Grønland. Den nye læreruddannelse var i varighed og i pensum svarende til den dagældende danske læreruddannelse, men naturligvis med faget grønlandsk og med særlig grønlandsk islæt i orienteringsfagene. Det ene år i uddannelsen skulle foregå på et dansk seminarium dels af hensyn tillinielæsning og dels for at give de grønlandske studerende lejlighed til at sætte sig ind i danske samfundsforhold. Læreruddannelsen sker fortsat efter denne lov, men der er sket betydelige ændringer såvel i strukturen som i indholdet ved senere indføjelse af en bemyndigelsesparagraf. Blandt andet er Danmarksopholdet blevet strøget, da det efterhånden er blevet vanskeligt at indpasse det i den nuværende danske læreruddannelse, og da seminariet i Godthåb efterhån- 31

10 »Grønlands Seminariu.m«i Godthåb med tilbygninger. Den smu.kke togaviede seminarie bygning midt i billedet indgår i Godthåbs byvåben. Fotograf Jens Balslev ca Mini s/eriet for Grønland. den er blevet udbygget såvel lokalmæssigt som lærermæssigt. - Et lovforslag om en ny læreruddannelse er lige på trapperne. Det fremgår allerede af det foregående, at tilgangen af grønlandsksprogede lærere har været yderst ringe i de første mange år i nyordningen. Det er særlig grelt, når man sætter dette i relation til den voldsomme stigning af elevtallet, - 2 1, gang så stort som i 1950, hvor en fordobling fandt sted fra 1960 til Det har været nødvendigt at anvende et meget stort antal grønlandsksprogede timelærere uden læreruddannelse og dansksprogede lærere for overhovedet at få børnene undervist. Det er ikke ualmindeligt i debatter og lignende, at tilstedeværelsen af de mange danske lærere bliver fortolket derhen, at den danske stat kritikløst har sendt disse mange lærere til Grønland for at danisere landet. Sådan var det ikke, og situationen var ikke så enkel. Det skal først fastslås, at der fra grønlandsk side var et udtalt ønske om at få dansksprogede undervisere til Grønland - også til bygderne. Men den egentlige årsag til anvendelsen af danske lærere i det omfang, som det efterhånden blev, var den store skævhed i fordelingen af årgangene. En 32

11 I skønsmæssig beregning ved hjælp af statistiske oplysninger viser således, at de 7-17-årige (unge i undervisnings- og tildels i uddannelsesalderen) i perioden udgjorde knap det dobbelte af21-31-årige (den aldersklasse, hvor man bl.a. blev lærer). Dertil kom, at der var brug for unge med gode kvalifikationer på mange andre områder i samfundet. Til yderligere belysning af situationen kan det anføres, at de dansksprogede lærere udgjorde 75 % af samtlige lærere i Grønland på et tidspunkt, da situationen var grellest. - De ihærdige anstrengelser i 70-erne for at øge antallet af grønlandsksprogede undervisere - bl.a. etablering af 2-årig faglæreruddannelse i en 6-årig periode og ansættelse af mange grønlandsksprogede timelærere - har bevirket, at over halvdelen af timerne i dag læses af grønlandsksprogede undervisere. De store årgange fra 60-erne er i disse år i uddannelsesalderen. Blandt andet som følge heraf er tilgangen til seminariet for tiden meget stor, og man hører optimistiske forudsigelser om, at behovet for grønlandsksprogede lærere vil kunne være dækket om 9-10 år, hvis den store tilslutning fortsætter. - I øvrigt har fødselstallet været dalende i de senere år, således at der sker udjævning af forskellen mellem antallet af undervisningspligtige og unge under uddannelse. Det fremgår af statistiske oplysninger, at antallet af 7-årige født i Grønland var 858 pr. I. januar 1978, medens det tilsvarende tal for 20-årige var 884. Skolegang efter den undervisningspligtige alder 1950-lovens muligheder for videre skolegang - efterskolen og realskolen - var i første række for elever med boglige anlæg. Der var ingen hjemmel for oprettelse af almindelige 8. og 9. klasser. Der var meget stort pres på efterskolen, og rammerne omkring de 3 eksisterende kostskoler blev simpelthen sprængt, og derfor blev der på dispensationsbasis givet tilladelse til oprettelse af 8. klasser i byerne i det omfang skolens rammer og lærersituationen tillod det. Men langt fra alle, der ønskede videre skolegang, kunne skaftes mulighed herfor. Der blev så givet tilbud om videre skolegang i Danmark på danske efterskoler - begyndende med 80 elever i Tallet steg hurtigt og kom på et tidspunkt op på for derefter at falde efterhånden som rammerne om skolen udbyggedes i byerne og i de største bygder. Mange af de nye uddannelser, der blev igangsat, krævede aflæggelse af statskontrollerede prøver, og de første grønlandske elever deltog i disse prøveformer i Arbog for dansk Skolehistorie

12 Skoleloven af 1967 giver hjemmel til videre skolegang i 8., 9. og eventuelt IO. klasse, og selvom skoleloven ikke siger noget direkte om prøveformerne udover realeksamen, var det naturligt at videreføre den i 1966 påbegyndte prøveaflæggelsesform, eftersom mange rettighedsgivende uddannelser kom til at følge de danske normer. Den danske lærlingelov blev indført i Grønland i 1963 ved en kongelig anordning. De erhvervsfaglige uddannelser foregår i Grønland i det omfang rammerne og de nødvendige faciliteter gør dette muligt. - For fuldstændighedens skyld kan det her også anføres, at der blev oprettet HF i Grønland i 1971, men at man må tage til Danmark for at gå på gymnasium og for at kunne gennemgå akademiske og tilsvarende højere uddannelser samt specielle uddannelser på forskelligt niveau. Forskel/igeforhold omkring tilblivelsen af skoleoven af 1967 Den politiske udvikling i Grønland efter grundlovsændringen i 1953 havde det ganske klare sigte at tilstræbe en samfundsudvikling efter dansk forbillede på en lang række områder. Man opererede med begreber som normalisering«af forholdene og ligestilling«med øvrige borgere inden for rigetbl.a. inden for uddannelsesområdet. Forberedelserne til en ny skolelov, der indledtes allerede omkring 1960, skete ud fra disse politiske forudsætninger. Den politiske målsætning, som der var enighed om i Grønlands Landsråd, gik ud på, at fremtidens grønlandske ungdom skulle kunne vælge sig en uddannelse alt efter interesser, uden at sproglige hensyn skulle være hæmmende på dette valg. Kravene til danskindlæringen var store efter denne politiske målsætning. Og netop i årene op imod 1967 var der mange forhold, der havde forstærkende effekt i danskindlæringen. Det var f.eks. tilstedeværelsen af de mange dansksprogede lærere - i et omfang, som ikke var tilsigtet, - det var den foran omtalte videre skolegang i Danmark, - og det var et års skolegang i Danmark for en lille gruppe elever i års alderen som et led i forberedelserne til optagelse i realskolen. Endelig var der en række privat arrangerede Danmarksophold. En kreds af forældre i en af de større byer sendte således gennem flere år næsten en hel årgang på elever i IO-II-års alderen på et års skolegang i Danmark. Arrangementet, der skete i samarbejde med lærerne på stedet, finansieredes privat af forældrene - uden statsstøtte. Indlæringen af grønlandsk havde inden for den samme periode yderst 34

13 vanskelige kår. Den herskende lærersituation satte i sig selv grænser for omfanget af initiativer, der kunne føre til styrkelse af faget. De få grønlandske lærere kunne efterhånden ikke dække stort andet end de normale timer i faget grønlandsk, kristendomskundskab og anskuelsesundervisning i de små klasser, medens de danske lærere måtte tage sig af mange fag, som normalt ville have været varetaget af grønlandsksprogede lærere. Dette var langt fra ideelt, selvom der naturligvis blev gjort noget for at afhjælpe situationen f.eks. gennem konsulenttjeneste på lokalt og på centralt plan. Skoleloven af 1967 var formentlig overhovedet den første lov, som var genstand for en virkelig grundig og engageret debat såvel i Grønland som i Danmark. Et enigt landsråd anbefalede lovforslaget efter en grundig behandling i to samlinger. Kritikerne i debatten beskæftigede sig mest med bestemmelsen, der giver mulighed for udsættelse af faget grønlandsk til 3. klasse. Behandlingen i folketinget koncentrerede sig også om dette spørgsmål. Forud for lovens vedtagelse berejste folketingets skolelovsudvalg dele af Grønland og kunne på denne måde danne sig indtryk af opinionen og baggrunden for forslaget. Debatten i forbindelse med 1967-lovens tilblivelse og den kritiske vurdering af skolens aktuelle situation var gavnlig bl.a. fordi skolens akutte problemer og baggrunden for de kortsigtede ekstraordinære foranstaltninger der måtte iværksættes for overhovedet at kunne klare undervisningen, på den måde kunne belyses. Debatten var også gavnlig og interessant derved, at den yngre generation tog ivrigt del i den, og der blev fremført synspunkter i sprog- og kulturpolitikken, der gik imod tidens. Men i debatten blev der ikke fremdraget alternative løsningsmuligheder, der var realisable i den akutte, pressede situation, skolen befandt sig i. Inden for uddannelsesområdet er der sket meget siden nyordningens start, men også her er kravene steget jævnt med tiden. Det kraftige danske indslag i 6Q-ernes skole har naturligvis sat sit præg på den ungdom, som var midt i skole- og uddannelsesalderen, med hensyn til indlæring af sprogene. Det kan konstateres, at mange unge i dag har særdeles gode danskkundskaber, der kommer dem til gode i en uddannelsessituation. Der er heldigvis også eksempler på, at en rigtig kombination i indlæringen af de to sprog kan føre til gode resultater. Men det skal samtidig fastslås, at dette store danske indslag ikke er gået sporløst hen over det grønlandske sprog. Der er tilfælde, hvor overvægten er kommet til at ligge på det danske til dels på bekostning af grønlandsk, - og andre tilfælde, hvor hverken grønlandsk eller dansk er blevet tilstrækkeligt udviklede. Mange forhold har været med- 3' 35

14 virkende til disse mindre heldige resultater - ikke mindst lærersituationen, som udelukkede heldige og ideelle lærerkombinationer. Slutning Det er ikke hensigten i denne fremstilling af dele af den grønlandske skoles udvikling at komme ind på den aktuelle situation. Jeg skal derfor nøjes med til afslutning at nævne, at den politiske situation i Grønland har gennemgået en ændring i løbet af de sidste halve snes år. Den nye generation afpolitikere er kommet til, og i dag reageres imod 6D-ernes ligestillingspolitik. Man ønsker en udvikling der bygger på grønlandske forudsætninger - som det hedder. Forslaget til Landstingsforordning om folkeskolen i Grønland bygger således på denne politiske grundide. 36

Den grønlandske skoles udvikling

Den grønlandske skoles udvikling Den grønlandske skoles udvikling Af MIKAEL GAM Fhv, minister for Grønland Mikael Gam har siden 1925 arbejdet med opbygning og udvikling af skolevæsenet i Grønland, bl. a. som seminarielærer, efterskole.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Skolelove, administration og fangersamfund på Grønland i tiden 1950-1974

Skolelove, administration og fangersamfund på Grønland i tiden 1950-1974 Skolelove, administration og fangersamfund på Grønland i tiden 1950-1974 Af JENS TOMMERUP Cand.pæd. Jens Tommerup retter i denne artikel søgelyset mod specielt fangerområderne for at vurdere den grønlandske

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Hvad siger folkeskoleloven?

Hvad siger folkeskoleloven? Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn:

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) samt efterskoler og husholdningsskoler

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884

GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884 GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF GENMAB A/S' BE- STYRELSE OG DIREKTION I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 1. INDLEDNING Inden et børsnoteret selskab indgår

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008 Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008 29-10- 2008 Vedr. Tilskud til efterskoleophold. A har ved brev af 23. oktober 2006, på vegne af B og C rettet henvendelse til Statsamtet Århus.

Læs mere

Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til

Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til Af K. B. ANDERSEN Den 8. juni 1966 blev loven om Højere Forberedelseseksamen stadfæstet. Daværende undervisningsminister K. B. Andersen skriver om de overvejelser,

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR HADERSLEV KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE

STYRELSESVEDTÆGT FOR HADERSLEV KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE STYRELSESVEDTÆGT FOR HADERSLEV KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE 1 Indholdsfortegnelse Ungdomsskolens styrelsesvedtægt Kapitel I Kommunalbestyrelsen side 3 Kapitel II Ungdomsskolebestyrelsen side 3 Kapitel III Ungdomsskolebestyrelsens

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Det er knap to måned siden, jeg gav udvalget en udførlig redegørelse for de. principper, der gælder for miljøkravene til IØ Fondens engagementer.

Det er knap to måned siden, jeg gav udvalget en udførlig redegørelse for de. principper, der gælder for miljøkravene til IØ Fondens engagementer. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 98 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 73.D.204.i CC: Bilag: Fra: Emne: Erhvervsinstrumenter

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser INUA v/. Sygeplejelærer / Psykoterapeut MPF. Foreløbige erfaringer, Indhold, Metoder og resultater ved afholdte kurser vedrørende arbejdsledige rundt omkring

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010 Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Vedtægter for privat skovbørnehaven Mariehønen

Vedtægter for privat skovbørnehaven Mariehønen Vedtægter for privat skovbørnehaven Mariehønen 1 Forankring Privat skovbørnehavens navn er Mariehønen. Dens hjemsted er Lyngby- Taarbæk Kommune. Den selvejende privatinstitution Privat Skovbørnehaven Mariehønen,

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Resultatlønskontrakt. mellem Rektor Pia Nyring og Bestyrelsen for Øregård Gymnasium 2009/2010-1 -

Resultatlønskontrakt. mellem Rektor Pia Nyring og Bestyrelsen for Øregård Gymnasium 2009/2010-1 - Resultatlønskontrakt mellem Rektor Pia Nyring og Bestyrelsen for Øregård Gymnasium 2009/2010-1 - 1. Indledning Undervisningsministeriet har ved skrivelse af 1. oktober 2007 bemyndiget bestyrelserne for

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser.

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. www.sct-knud.dk Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. Sct. Knuds Skole arbejder for: at give barnet de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere