Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år"

Transkript

1 Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab tegner de nye tal et billede af en markant forbedring af dansk industris lønkonkurrenceevne efter krisen indtraf. Industriens lønkonkurrenceevne er i 21 således 5 pct. bedre end i år 2. Med de nye tal er billedet ændret i en sådan grad, at myten om problemer med lønkonkurrenceevnen i dansk industri aflives. Forbedringerne harmonerer med udviklingen i både industrieksporten og markedsandele, der heller ikke har vist tegn på dårlig konkurrenceevne. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.polit Mette Rasmussen 11. november 214 Analysens hovedkonklusioner Med det nye nationalregnskab er dansk Industris lønkonkurrenceevne i 21 forbedret med 5 pct. i forhold til 2, mens lønkonkurrenceevnen i det gamle nationalregnskab nogenlunde uændret i samme periode. Det gamle nationalregnskab undervurderede industriens lønkonkurrenceevneforbedringer efter krisen trådte ind. Siden 27 er industriens lønkonkurrenceevne i det nye nationalregnskab forbedret med ca. 15 pct. mod i det gamle nationalregnskab at være forbedret med ca. 1 pct. i samme periode. Lønkonkurrenceevnen opgøres ved den anbefalede relative lønkvote, der måler lønsummen i industrien sammenholdt med værditilvæksten. Forbedringen af lønkonkurrenceevnen i Danmark ses både en kraftigere opjustering af BVT og til dels en lidt større nedjustering af lønsummen sammenlignet med udlandet. Med de nye tal er den relative lønkvote ændret i en sådan grad, at myten om fortsatte lønkonkurrenceevneproblemer i dansk industri aflives. Forbedringerne harmonerer med udviklingen i både industrieksporten og markedsandele, der heller ikke har vist tegn på dårlig konkurrenceevne. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 151 København V

2 Nyt nationalregnskab afliver myte om lønkonkurrenceproblem i industrien Hovedrevisionen af nationalregnskabet har medført markante ændringer af både niveau og udvikling i industriens lønkvote, som er givet ved forholdet mellem aflønning af ansatte i industrien og industriens bruttoværditilvækst. Da der ikke er set tilsvarende ændringer af udviklingen i udlandets lønkvote, har det slået igennem på den relative lønkvote, der er det anbefalede mål for dansk industris lønkonkurrenceevne, jf. boks 1 nedenfor. Med hovedrevisionen er den relative lønkvote ændret i en sådan grad, at myten om lønkonkurrenceevneproblemer i dansk industri aflives. Som det fremgår af figur 1, har den relative lønkvote siden krisen satte ind udviklet sig markant anderledes i det nye nationalregnskab sammenholdt med udviklingen i det gamle nationalregnskab. Da den relative lønkvote netop afspejler den udenlandske lønkvote relativt til den danske, vil et fald i den relative lønkvote betyde en forværring af den danske lønkonkurrenceevne. Omvendt vil en stigning i den relative lønkvote betyde en lønkonkurrenceevneforbedring. Med det nye nationalregnskab har den relative lønkvote haft en mere markant stigende profil siden krisen, og lønkonkurrenceevneforbedringerne har således været markant større end hvad det gamle nationalregnskab viste. De nyeste tal viser, at lønkonkurrenceevnen i 21 er forbedret med godt 15 pct. siden 27 og godt 5 pct. i forhold til 2-niveauet. I det gamle nationalregnskab var lønkonkurrenceevnen i 21 kun forbedret med ca. 1 pct. siden 27, og den var i 21 nogenlunde uændret fra 2-niveauet. Samtidig viste de gamle tal, noget overraskende, en fortsat forværring frem mod 211 før det vendte. Figur 1. Lønkonkurrenceevnen målt ved den relative lønkvote i 2-21 Lønkonkurrencevne (relativ lønvkote), nyt NR Lønkonkurrencevne, gl NR Anm.: Den relative lønkvote er beregnet ved at dividere den udenlandske lønkvote med den danske (beregnet som beskrevet i appendiks 1). Den relative lønkvote er beregnet for såvel nyt som gammelt nationalregnskabsdata. Kilde: AE pba. Eurostat, OECD og Bureau of Economic Analysis (BEA). 2

3 Opgørelse af lønkvoten i det gamle nationalregnskab Som det første kan udviklingen i industriens lønkvote opgjort ud fra det gamle nationalregnskab belyses. Her er udviklingen i den relative lønkvote interessant, idet den afspejler udviklingen i den danske lønkvote relativt til den (sammenvejede) udenlandske og derfor bruges til at vurdere dansk lønkonkurrenceevne, jf. boks 1. En stigning i den relative lønkvote betyder, at forskellen mellem den danske og udenlandske lønkvote stiger, hvorfor den danske lønkonkurrenceevne forværres. I Figur 2A og 2B er vist henholdsvis AE s og Økonomi- og Indenrigsministeriets (ØIM) beregning af den danske og udenlandske lønkvote, begge opgjort ud fra det gamle nationalregnskab. Søjlerne viser forskellen mellem den udenlandske og indenlandske lønkvote, og de afspejler således udviklingen i den relative lønkvote. Figur 2A. AE s lønkvote i industrien Figur 2B. ØIM s lønkvote i industrien point Forskel, højre akse Udland gl Danmark gl Anm.: Udlandets lønkvote for industrien er sammenvejet på baggrund af vægtene fra det effektive kronekursindeks. Udover at indgå i det effektive kronekursindeks, er det påkrævet at de medregnede lande har data for hele perioden fra 2-21, hvilket betyder, at knap 8 pct. af det effektive kronekursindeks er dækket. Se appendiks 1. Anm.: Se Økonomisk Redegørelse Kilde: Økonomisk Redegørelse, August 214, s. 128, figur 5. Som det fremgår af figur 2A og 2B, følger AE og ØIM s lønkvote for industrien stort set samme relative udvikling fra 2 til 21. Niveaumæssigt ligger ØIM s lønkvote lidt over AE s i den betragtede periode. Det skyldes formentlig især en korrektion for antal selvstændige i ØIM s beregning af lønkvoten. Da korrektionen primært har medført en niveauforskydning af både den danske og udenlandske lønkvote, er konklusionen den samme: Den danske lønkvote ligger i hele perioden over den udenlandske, og da både den udenlandske og den danske lønkvote i 21 er på omtrent samme niveau som i 2, er den relative lønkvote også nogenlunde uændret fra 2 til 21. Dette indikerer, at den danske lønkonkurrenceevne i industrien i 21 er på nogenlunde samme niveau som i år 2. Ser man på udviklingen i lønkonkurrenceevnen før og efter krisen fremgår det, at lønkonkurrenceevnen forværres frem mod krisen. Billedet efter krisen er noget tvetydigt: I de første år efter krisen fortsætter tidligere års forværring af lønkonkurrenceevnen som følge af højere dansk lønkvote og en lavere udenlandsk lønkvote, og først efter 211 synes forskellen mellem den danske og udenlandske lønkvote at snævre ind, så lønkonkurrenceevnen forbedres kraftigt. Udover ØIM s korrektion for antal selvstændige, kan der være mindre forskelle mellem lønkvoterne, der skyldes forskelle i metode og data, jf. appendiks 1.

4 Boks 1. Relativ lønkvote som mål for lønkonkurrenceevne Der er efterhånden konsensus om, at de relative enhedslønomkostninger (det traditionelle mål) ikke giver et retvisende billede af udviklingen i vores lønkonkurrenceevne. Derimod går anbefalingen på at måle lønkonkurrenceevnen ved den relative lønkvote. Det fremgår af disse citater: I Finansredegørelse 214: Det traditionelle mål for lønkonkurrenceevne tager ikke højde for strukturelle eller underliggende forskydninger i den relative prisudvikling på tværs af lande. Danske virksomheder har gennem en lang årrække opnået en mere gunstig gennemsnitlig prisudvikling for deres produkter end udenlandske industrivirksomheder, hvilket også afspejles i en løbende forbedring af det danske bytteforhold for industrivarer (forholdet mellem eksport- og importpriser) Den relativt gunstige prisudvikling kan navnlig afspejle forskellige specialiseringsmønstre, herunder at en del danske virksomheder er specialiseret i produkter, hvor den globale produktivitetsudvikling er forholdsvis moderat, og hvor enhedslønomkostninger og priser derfor vokser mere end de fleste andre landes eksportprodukter, der fx kan have et større indhold af IT-produkter. Produktivitetskommissionen (21a) anbefaler på den baggrund, at man er varsom med at bruge enhedslønomkostningerne i internationale sammenligninger, hvis de ikke korrigeres for forskelle i prisudvikling. En supplerende indikator for lønkonkurrenceevnen kan beregnes ved den relative lønkvote i Danmark og udlandet Den relative lønkvote er et groft udtryk for, om dansk industris indtjeningsevne er presset af højere enhedslønomkostninger i forhold til udenlandsk industri, eller om højere enhedslønomkostninger snarere er et udtryk for specialisering i brancher med forholdsvist høj omkostnings- og prisvækst. Produktivitetskommissionen 1. delrapport : Der findes andre mål for lønkonkurrenceevnen end lønkvoten. Den måske hyppigst anvendte indikator er de såkaldte enhedslønomkostninger (unit labor costs). Enhedslønomkostningerne kan dog ikke skelne mellem en bytteforholdsforbedring, som den Danmark har haft de senere år, og et konkurrenceevnetab. Det skyldes, at en bytteforholdsforbedring giver øget indtjening til danske eksportvirksomheder. Det vil smitte af på lønningerne, også selvom medarbejderne ikke producerer flere fysiske enheder. Derved vil enhedslønomkostningerne stige. Produktivitetskommissionen anbefaler, at man er varsom med at benytte enhedslønomkostninger i internationale sammenligninger, hvis de ikke først korrigeres for bytteforholdsforbedringer. Økonomi og Indenrigsministeriet (Økonomisk Analyse december 21: Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret): Det er ikke nødvendigvis et problem, at danske enhedslønomkostninger er steget mere end udlandets [den klassiske opgørelse, red.], hvis danske virksomheder samtidig kan øge prisen for deres varer mere end udlandet fx som følge af branchespecialisering, en særlig høj kvalitet eller et efterspurgt design (som det kan være svært at tage korrekt højde for i beregningen af den reale bruttoværditilvækst). Ved at sammenligne udviklingen i lønkvoterne i Danmark og udlandet tages der højde for dette forhold. Udviklingen i lønkvoten afspejler forholdet mellem løn- og nominelle produktivitetsstigninger, dvs. værdiskabelsen, og lønkvoten beregnes som forholdet mellem lønsum og nominel bruttoværditilvækst. Lønkvoten behøver således ikke nødvendigvis at stige som følge af højere lønninger til medarbejderne, som ikke er fuldt modsvaret af højere real produktivitet, hvis virksomheden samtidig har mulighed for at øge prisen på sine produkter tilsvarende. Nyt nationalregnskab ændrer billedet af dansk lønkonkurrenceevne Med hovedrevisionen af nationalregnskabet er billedet af den danske lønkonkurrenceevne ændret markant, idet hovedrevisionen har medført en ændring af dels niveauet men især udviklingen i industriens lønkvote. Den danske og udenlandske lønkvote beregnet ud fra nyt og gammelt nationalregnskab er vist i figur A og B. 4

5 Figur A. Industriens lønkvote pba. gl. NR Figur B. Industriens lønkvote pba. nyt NR 8 point 15 7 point Forskel, højre akse Udland gl Danmark gl 55 Forskel, højre akse Udland nyt NR Danmark nyt NR Anm.: Udlandets lønkvote for industrien er sammenvejet på baggrund af vægtene fra det effektive kronekursindeks. Udover at indgå i det effektive kronekursindeks, er det påkrævet at de medregnede lande har data for hele perioden fra 2-21, hvilket betyder, at knap 8 pct. af det effektive kronekursindeks er dækket. Se appendiks 1. Anm.: Udlandets lønkvote for industrien er sammenvejet på baggrund af vægtene fra det effektive kronekursindeks. Udover at indgå i det effektive kronekursindeks, er det påkrævet at de medregnede lande har data for hele perioden fra 2-21, hvilket betyder, at knap 8 pct. af det effektive kronekursindeks er dækket. For de lande, som endnu ikke er overgået til nye Nationalregnskabs standarder, er anvendt data fra gamle nationalregnskabstabeller (samme data som i figur 1A). se appendiks 1. Som det fremgår af figur A og B, har hovedrevisionen betydet, at industriens lønkvote for Danmark og udlandet niveaumæssigt er nedjusteret. Dette skyldes for Danmark, ifølge Danmarks Statistik primært, en ændret behandling af udgifterne til forskning og udvikling (F&U). Det skyldes især egenproduktion af F&U, som øger produktionen, men også mindre forbrug i produktion mht. køb af F&A. Dette har bidraget til en opjustering af BVT i industrien, jf. figur 4A nedenfor. Figur 4A. Opjustering af BVT Figur 4B. Justering af lønsum Opjustering af dansk BVT Opjustering af udlandets BVT Justering af dansk lønsum Justering af udlandets lønsum Anm.: Udlandets BVT er en sammenvejning af industriens BVT i de samme lande, som indgik i beregningen af det sammenvejede udlands lønkvote, og med vægtene fra det effektive kronekursindeks genvægtet. Som ved beregningen af udlandets lønkvote dækkes derfor knap 8 pct. af det effektive kronekursindeks. Kilde: AE pba.. Eurostat, OECD og Bureau of Economic Analysis (BEA) Anm.: Udlandets lønsum er en sammenvejning af industriens lønsum i de samme lande, som indgik i beregningen af det sammenvejede udlands lønkvote, og med vægtene fra det effektive kronekursindeks genvægtet. Som ved beregningen af udlandets lønkvote dækkes derfor knap 8 pct. af det effektive kronekursindeks. Der er to forhold omkring opjusteringen af BVT i industrien, som er værd at bide mærke i. For det første er både den danske og udenlandske BVT i industrien blevet opjusteret, men opjusteringen af industriens BVT har været markant større for Danmark. Det forhold, at industriens BVT for Danmark er opjusteret mere end for udlandet over hele perioden, betyder, at forskellen mellem den danske og udenlandske lønkvote er indsnævret betragteligt. For det andet, er industriens BVT i Danmark (lønkvotens nævner) blevet opjusteret mere efter krisen satte ind, mens opjusteringen i det sammenvejede udlands BVT har været nogenlunde konstant. Dette fremgår af figur 4A. 5

6 Af figur 4B fremgår det, at nedjusteringen af lønsummen (lønkvotens tæller) i det sammenvejede udland og i Danmark har været mere beskedne. Danmarks lønsum er dog efter krisen nedjusteret mere end udlandets. Samlet er den kraftigt forbedrede lønkonkurrenceevne med de nye tal efter krisen trådte ind en følge af især en kraftigere opjustering af BVT i Danmark relativt til udlandet, men til dels også en kraftigere nedjustering af lønsummen i Danmark relativt til udlandet. Dette viser, at det gamle nationalregnskab undervurderede dansk industris forbedrede lønkonkurrenceevne efter krisen satte ind. Den kortvarige forværring af lønkonkurrenceevnen, som ifølge det gamle nationalregnskab skete efter krisen til 211, ses ikke med det nye nationalregnskab. Med det nye nationalregnskab tegner der sig således et billede af en hurtigere genopretning af dansk industris konkurrencedygtighed efter krisen indtraf. Samlet er det værd at bemærke, at det nye nationalregnskab viser en markant mere aftagende profil for den danske lønkvote siden krisen, således at den danske lønkvote for industrien i 21 når ned under 2 niveau mod i det gamle nationalregnskab at være på 2 niveau, jf. figur 5A. Da profilen for den udenlandske lønkvote siden krisen er nogenlunde uændret med det nye nationalregnskab, er konsekvensen, at den udenlandske lønkvote i industrien i 21 overstiger den danske, jf. figur B. Den relative lønkvote ligger i år 21 således over niveauet fra år 2, jf. figur 5B. Den danske lønkonkurrenceevne i industrien er samlet forbedret med ca. 5 pct. siden år 2 og alene omkring 15 pct. efter krisen trådte ind. Figur 5A. Udviklingen i den danske lønkvote Figur 5B. Udviklingen i den relative lønkvote Dansk lønkvote, nyt NR Dansk lønkvote, gl NR Lønkonkurrencevne (relativ lønvkote), nyt NR Lønkonkurrencevne, gl NR Anm.: Beregnet som beskrevet i appendiks 1. Kilde: AE pba. Eurostat. Anm.: se figur 1. Kilde: AE pba.. Eurostat, OECD og Bureau of Economic Analysis (BEA). Det nye billede med en stærkere dansk lønkonkurrenceevne harmonerer med udviklingen i både industrieksporten og markedsandele, der heller ikke har vist tegn på dårlig konkurrenceevne 1. Ovenstående er et vidnesbyrd om, at den danske lønkonkurrenceevne er forbedret siden 2 og afliver myten om en fortsat udfordret lønkonkurrenceevne for dansk industri. 1 Se fx AE-analyserne: Handlen med industrivarer på rekordkurs eller Dansk eksport har klaret sig relativt godt

7 Appendiks 1. Data og metode ved beregning af udlandets lønkvote Forskelle i datagrundlag og metode kan have medført mindre forskelle mellem ØIM og AE s beregning af udlandets lønkvote. Både AE og ØIM har sammenvejet udlandets lønkvote på baggrund af vægtene fra det effektive kronekursindeks. Se Nationalbankens notat Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks. Udover at de medtagne lande skal indgå i det effektive kronekursindeks, er det i AE s beregning også krævet, at de medtagne lande har data for hele perioden fra Denne restriktion betyder, at knap 8 pct. af det effektive kronekursindeks dækkes ved AE s beregning af udlandets lønkvote. Vægtene fra det effektive kronekursindeks genvejes naturligvis, så de anvendte vægte summerer til hundrede i beregningen af det sammenvejede udland. ØIM skriver, at - pct. i det effektive kronekursindeks dækkes i perioden 2-212, mens andelen i 21 kun er 7 pct., idet der mangler data for USA og Japan (Økonomisk redegørelse aug. 214, s. 128). Hvor AE s dækning af det effektive kronekursindeks således har været konstant fra 2-21, har dækningen altså varieret i ØIM s beregning. I figur 1A og 2A har hoveddatakilden været den gamle nationalregnskabsopgørelse fra Eurostat. For enkelte lande, er der hverken i Eurostat eller OECD opgivet data for 21, men idet disse lande vægter relativt lidt i det effektive kronekursindeks, har det ikke den store betydning, at de ikke indgår i det sammenvejede udland. Af disse lande er det kun USA, der har en relativ høj vægt i det effektive kronekursindeks, og for at få USA med i det sammenvejede udland, er OECD-data for USA suppleret med data fra Bureau of Economic Analysis. I beregningen af ØIM s lønkvote mangler data for USA som nævnt i 21. I figur 2B har hoveddatakilden været den nye nationalregnskabsopgørelse fra Eurostat. For de lande, som endnu ikke er overgået til de nye nationalregnskabsprincipper er der anvendt data fra den gamle nationalregnskabsopgørelse fra Eurostat. Problemet med manglende data for USA er behandlet som ovenfor beskrevet. ØIM skriver endvidere, at de for for enkelte lande uden for EU har anvendt tal for den samlede økonomi (frem for kun tal for industrien). AE s tilgang har været alene at inddrage tal fra industrien og således udelade lande, der ikke har dette data tilgængeligt. 7

Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995

Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Dansk industri har den stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995. Forbedringen af dansk industris lønkonkurrenceevne synes at være drevet af skift fra brancher med

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne

Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne Danmarks konkurrenceevne belyses ofte fra inputsiden ved at tage udgangspunkt i lønomkostninger korrigeret for produktivitet og bytteforhold. I denne

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Global Comp index_denmark_2

Global Comp index_denmark_2 1 Global Comp index_denmark_2 2 Global Comp index_denmark_1 3 Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang Lønudviklingen 1. kvartal 2017 26. juni 2017 Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang I 1. kvartal 2017 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point lavere end

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Brancheglidning har reduceret lønkvoten ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2016 5. december 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 3. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 13.

DANMARKS NATIONALBANK 13. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 13. MARTS 2017 NR. 4 Højere væksttal bekræftede opsvinget Danmarks Statistiks reviderede tal for BNP giver et mere fuldkomment billede af, at dansk økonomi har været inde

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Nybyggeriet fortsat i krise

Nybyggeriet fortsat i krise Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden

Læs mere

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang Lønudviklingen 4. kvartal 2016 6. marts 2017 Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang I 4. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er 0,1 pct.-point højere end

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Er der problemer med dansk konkurrencekraft?

Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Jan Rose Skaksen Centre for Economic and Business Research, CBS 8. September 2009 Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Det kommer an på, hvad man mener

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen Lønudviklingen 3. kvartal 2014 December 2014 Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen I 3. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,7 pct. Funktionærernes løn steg

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Få er midlertidigt ansat i Danmark Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen

Læs mere

Dansk velstand er i den internationale top

Dansk velstand er i den internationale top Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Revision af nationalregnskabet, november 2016

Revision af nationalregnskabet, november 2016 Jacob N. Rasmussen 25.01.2017 Revision af nationalregnskabet, november 2016 Nedrevisionen af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet Nationalregnskabsrevisionen har betydet at timeproduktiviteten

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2016 10. oktober 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 2. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er uændret

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 1. kvartal 2015 19. juni 2015 Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 1. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,8 pct. Funktionærernes løn

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Dansk eksport er bedre end sit rygte

Dansk eksport er bedre end sit rygte Dansk eksport er bedre end sit rygte Vi hører til stadighed, at dansk eksport er kommet dårligt gennem krisen. Denne påstand kan man dog ikke finde belæg for i statistikkerne. Tværtimod viser det sig,

Læs mere

Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet

Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2014 Oktober 2014 Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet I 2. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,6 pct. Funktionærernes løn steg med 1,9 pct.,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere