Tal om leddegigt. En sammenfatning af eksisterende viden om forekomst, behandling og økonomiske konsekvenser af leddegigt i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tal om leddegigt. En sammenfatning af eksisterende viden om forekomst, behandling og økonomiske konsekvenser af leddegigt i Danmark"

Transkript

1 Tal om leddegigt En sammenfatning af eksisterende viden om forekomst, behandling og økonomiske konsekvenser af leddegigt i Danmark Gigtforeningen, juli 2011 aaj

2 Resume: Notatet indeholder en sammenskrivning af foreliggende tal om forekomsten, behandlingen og de økonomiske konsekvenser af leddegigt. Notatet er baseret på tilgængelig viden om forholdene i Danmark, suppleret med enkelte udenlandske, hovedsageligt svenske og norske undersøgelser. Indhold I Generelt om leddegigt... 3 Hvad er leddegigt?... 3 Hvor mange har leddegigt i Danmark?... 3 Livskvalitet... 4 Comorbiditet... 5 Overdødelighed... 5 II Behandling... 5 Medicinsk behandling... 5 Andre behandlinger... 6 Ventetider på behandling... 6 III Økonomiske konsekvenser... 7 Direkte omkostninger... 7 Behandlingsomkostninger... 8 Medicinomkostninger... 8 Sociale omkostninger... 8 Patienternes omkostninger... 8 Indirekte omkostninger... 9 De samlede omkostninger for samfundet af leddegigt

3 I Generelt om leddegigt Hvad er leddegigt? Leddegigt er en kronisk sygdom, der kendetegnes ved, at et varierende antal af kroppens led bliver angrebet af betændelse. Det fører til ødelæggelse af ledbrusk, knogler og omgivende ledkapsler. Oftest er det hænder og fødder, som er angrebet. Men også større led som skuldre, knæ, albuer og hofter rammes 1. Leddegigtens væsentligste kendetegn er, at de led, der rammes af betændelse, bliver hævede og smertefulde med deraf følgende hæmmet funktionsevne. Sygdommen er kronisk og medfører i de fleste tilfælde, at der gradvist udvikles et stigende antal ledskader og deformiteter 2. Ledskaderne udvikler sig allerede tidligt i sygdomsforløbet. 3 Efter 3 måneders varighed af ledsmerter vil 10 % have ledskader Efter 3-6 måneders varighed af ledsmerter vil % have ledskader Efter 12 måneders varighed af ledsmerter vil 40 % have ledskader Hvor mange har leddegigt i Danmark? 0,5 1,0 % af den voksne befolkning har leddegigt. Flere kvinder end mænd rammes af leddegigt (2/3 er kvinder). Ca voksne personer i Danmark har diagnostiseret leddegigt, og Der er en årlig tilgang på nye tilfælde af leddegigt. 4 Der er gennemført et Ph.d. studie 5, der ved hjælp af registerdata, spørgeskemaundersøgelser og patientundersøgelser, opgør forekomsten patienter med leddegigt i det tidligere Sønderjyllands Amt. En opregning af undersøgelsesresultaterne til landsplan resulterer i følgende tal for forekomsten af leddegigt i Danmark: I alt personer rammes hvert år af leddegigt for første gang I alt voksne personer har - eller har haft - leddegigt Mindst voksne med leddegigt har til enhver tid et aktuelt behandlingsbehov. Det fremgår af tabel 1 nedenfor, at forekomsten af nye tilfælde af leddegigt stiger betydeligt frem til 60- års-alderen. Det ses ligeledes, at det især er i de yngre aldersgrupper, at der er en overrepræsentation af kvinder blandt de nye tilfælde, mens kønsforskellene mindskes blandt de over 60-årige. 1 Sundhedsstyrelsen. Leddegigt - medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling. Medicinsk Teknologivurdering 2002; 4 (2) 2 Se note 1 3 Se note 1 4 Se note 1 5 Jens Kristian Pedersen M.D. Rheumatoid arthritis in the Southern parts of Denmark studies of incidence, prevalens and joint damage related to symptom duration Ph.D. University of Southern Denmark. 3

4 Tabel 1. Forekomsten af nye tilfælde af leddegigt pr indbyggere, opgjort på køn og alder. Alder Kvinder Mænd Forhold år år år år år år Nye tilfælde pr indbyggere Kvinder/mænd Kilde: Baseret på Tore K. Kvien m.fl. Epidemiological Aspects of Rheumatoid Arthritis. The Sex Ratio. N.Y. Acad. Sci. 1069: (2006) 3,5 4,7 4,8 2,6 1,8 1,7 Livskvalitet Sygdommen er forbundet med smerter og nedsat bevægelighed i de syge led. Den generelle fysiske tilstand hæmmes, almentilstanden påvirkes, og der komme en træthedsreaktion. Trætheden kan have forskellige årsager. Selve sygdomsaktiviteten er den væsentligste grund, men også faktorer som smerter, søvnforstyrrelser, inaktivitet, nedsat funktion og for nydiagnostiserede patienters vedkommende belastningen af at blive konfronteret med en kronisk sygdom har betydning 6. Som det fremgår af tabel 2 nedenfor har leddegigtpatienter en væsentlig ringere livskvalitet end normalbefolkningens. Tabel 2. Helbredsvurderet livskvalitet i forskellige diagnosegrupper Virkelig godt eller godt selvvurderet helbred Frisk nok til at gøre hvad man har lyst til (for det meste) Aktivitetsbegrænsning sidste 14 dage Alle muskel og skeletsygdomme Leddegigt % af svarpersonerne 50,5 36,8 84,6 56,1 42,8 84,9 29,5 29,5 10,3 Antal svarpersoner Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed Ingen muskel- og skeletsygdomme 6 Se note 1 4

5 Komorbiditet Patienter med leddegigt har ofte andre sygdomme samtidig (komorbiditet). I en svensk undersøgelse fulgte man en gruppe nydiagnostiserede leddegigtpatienter i 20 år. Undersøgelsen viste, at 43 % af patienterne havde en anden sygdom på diagnosetidspunktet. Efter 20 år var dette tal steget til 82 %. 7 De hyppigst forekomne sygdomme hos patienter med leddegigt er: hjerte-kar sygdomme alvorlige infektioner og mavesår. Den øgede forekomst af mavesår skyldes, at mange patienter behandles med NSAID 8, der er kendt for at medføre risiko for mavesår. Overdødelighed Som følge af den øgede komorbiditet, eller som følge af komplikationer ved behandlingen, har patienter med leddegigt en højere dødelighed end normalbefolkningen. Leddegigtpatienters dødelighed er 1,28 2,98 gange højere end normalbefolkningens 9 Patienter med leddegigt kan forvente at leve 3 10 år kortere end normalbefolkningen. 10 II Behandling Medicinsk behandling Den væsentligste behandlingsform for patienter med leddegigt er en medicinsk behandling, der kan kontrollere ledbetændelsen. Den medicinske behandling består af to hovedgrupper af lægemidler: Konventionelle Disease Modifying Antireumatic Drugs (DMARD) og biologiske lægemidler. De konventionelle lægemidler er relativt billige, men effekten indtræder langsomt. De biologiske lægemidler har en hurtig virkning, men til gengæld er de væsentligt dyrere end de konventionelle. Traditionelt starter behandlingen med de konventionelle DMARDS, men ved manglende effekt skiftes til biologiske præparater. I 2010 havde de patienter, der påbegyndte biologisk behandling, haft leddegigt i gennemsnitligt 4 år, og I 2010 var patienter med leddegigt i behandling med biologisk medicin MC Kapetanovic m.fl. Prevalence and predictive factors of comorbidity in rehueumatoid arthritis patients monitored prospectively from disesase onset up to 20 years. Scand j Rheumatol 2010;39: Sherine E Gabriel and Kaleb Michaud. Epidemiological studies in incidence, prevalence, mortality and comorbidity of the rheumatic diseases. Arthritis Res Ther. 2009;11(3):229 9 Se note 8 10 Elena Myasoedova m.fl. Epidemiology pf Rheumatoid Arthritis: Rheuamatoid Arthritis and Mortality. Cur Rheumatol Rep (2010) 12:

6 Der er betydelig forskel i antallet af patienter, der er i behandling med biologisk medicin i de forskellige regioner. Flest var i behandling i Region Sjælland, hvor der var 83 behandlingsforløb pr indbyggere. Færrest var i behandling i Region Midt, hvor der var 46 behandlingsforløb pr indbyggere Tabel 3. Antal leddegigtpatienter i behandling med biologisk medicin pr indbyggere. Fordelt på bopælsregion. Region Region Sjælland Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Antal igangværende biologiske behandlingsforløb pr indbyggere Hele landet 69 Kilde: Årsrapport fra Danbio 2010 Den medicinske behandling skal løbende tilpasses for at sikre en lav sygdomsaktivet. Derfor er det vigtigt, at der løbende følges op på behandlingseffekten. Ofte behandles patienterne med en kombination af en eller flere præparter, f.eks. flere traditionelle DMARDS, eller konventionel DMARD i kombination med biologisk medicin. Leddegigtpatienter behandles også med NSAID. NSAID kan lindre symptomerne, men har ingen helbredende virkning på leddegigt, og har desuden alvorlige bivirkninger i form af mavesår. Andre behandlinger Leddegigtpatienter behandles også kirurgisk i form af f.eks. ledoperationer (f.eks. ledudskiftninger). Disse behandlinger har ingen helbredende virkning, men sigter alene mod at lindre ledsmerter samt at kompensere for de fysiske funktionsindskrænkninger, der følger af de fremadskridende ledforandringer. I 2009 blev der gennemført 83 primære hofteledsudskiftninger 12 (dvs. kun førstegangsoperationer og ikke udskiftninger kunstige led) og 161 primære knæledsudskiftninger 13 på patienter med leddegigt. Ventetider på behandling Behandlingen af patienter med nyopstået leddegigt skal iværksættes hurtigst muligt, idet undersøgelser har vist, at der meget tidligt i sygdomsforløbet er et terapeutisk vindue inden for hvilket, der er muligt at 11 Årsrapport Danbio 12 Dansk Hoftealloplastik Register. Årsrapport Dansk Knæalloplastikregister. Årsrapport

7 opnå helt ro i leddegigten. 14 Patienter med nydiagnostiseret leddegigt, der henvises af praktiserende læge til reumatolog, skal således ses inden for 2 uger. 15 Derfor er det vigtigt, at ventetiden for de patienter, der henvises til reumatolog, er så kort som mulig. Ventetiden hos privatpraktiserende reumatologer for nyhenviste med mistanke om leddegigt var i 2010 gennemsnit på 5 uger. 16 Ventetiderne for patienter med leddegigt, der henvises til sygehusbehandling, var i 2010 i gennemsnit 41 dage. Ventetiderne varierer fra 35 dage i Region Syddanmark til 45 dage i Region Midtjylland (se tabel 2). Tabel 4. Ventetider fra henvisning til første kontakt for patienter henvist til sygehusbehandling Leddegigt Antal patienter Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark ,5 49 Hele landet Kilde: Gigtpatienters ventetid på behandling i sygehusvæsenet. Gigtforeningen Oven i de ventetider, der fremgår af tabel 4, skal lægges den tid, der går fra patienten først mærker ledsmerterne til patienten kontakter egen læge, og den tid, der går, fra patienten ser sin praktiserende læge, og til lægen får mistanke om leddegigt og henviser patienten til en reumatologisk speciallæge. Sammenfattende må det konstateres at ventetiderne for mange nydiagnostiserede leddegigtpatienter, langt overskrider anbefalingerne. III Økonomiske konsekvenser De samfundsøkonomiske konsekvenser af leddegigt udgøres af: Direkte omkostninger: Behandling, hjælpemidler, sociale hjælpeforanstaltninger mm. Indirekte omkostninger: Mistet produktion fordi leddegigtpatienter har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning. Direkte omkostninger 14 Sundhedsstyrelsen. Leddegigt - medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling. Medicinsk Teknologivurdering 2002; 4 (2) 15 Dansk reumatologisk selskabs kliniske retningsliner for klassifikation, diagnostik, behandling og monitorering af reumatoid artritis 16 Spørgeskemaanalyse af ventetiderne på behandling hos praktiserende speciallæger. Gigtforeningen

8 Behandlingsomkostninger Den primære sundhedssektor: Der findes ikke opgørelser af hvor mange besøg eller ydelser hos behandlerne i primære sundhedssektor (praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter mm), der vedrører patienter med leddegigt. Sygehusvæsenet: I 2010 var indlagt i alt patienter med diagnosen leddegigt, og patientgruppen havde i alt havde ambulante besøg. 17 Medicinomkostninger Methotrexat er et af de hyppigst anvendte DMARD. De årlige udgifter til behandling med Methotrexat udgør 535 kr. pr. patient ved en dosis på 25 mg. pr. uge. Der er forskel i behandlingsomkostningerne ved forskellige biologiske lægemidler. Forskellene skyldes forskelle i medicinpriser. Derudover skyldes forskellene, at nogle præparater gives som fusioner på sygehuset, således at der til medicinudgiften skal lægges personaletid. Andre præparater gives som tabletbehandling, som patienten selv kan administrere. En beregning af udgifterne til behandling med 3 forskellige biologiske præparater på 3 forskellige sygehuse viser, at de årlige udgifter til behandling med biologisk medicin varierer fra kr. til kr. pr. patient. 18 Udgifterne på landsplan til biologisk medicin, udgjorde i 2009 i alt mio. kr. Til sammenligning udgjorde de samlede udgifter til Methotrexat (som bruges til en lang række andre patientkategorier end patienter med leddegigt) ca. 7 mio. kr. 19 Sociale omkostninger Der findes ikke opgørelser af udgifterne til sociale foranstaltninger dvs. hjælpemidler, praktisk bistand i hjemmet, transport mm til leddegigtpatienter i Danmark. En svensk undersøgelse af de samfundsmæssige omkostninger ved leddegigt viste, at udgifterne til sociale foranstaltninger udgjorde i 2004 i gennemsnit Skr. (9.500 Dkr.) om året pr. leddegigtpatent. 20 Patienternes omkostninger Patienten selv kan opleve et indtægtstab som følge af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Derudover kan patienten have udgifter til køb af ydelser, medicin mm., som ikke dækkes af det offentlige, f.eks. udgifter til alternative sundhedsydelser. En svensk undersøgelse viser, at leddegigtpatienterne har i gennemsnit meromkostninger på kr. om året Kilde: Landspatientregisteret 18 Claus Rasmussen m.fl. Omkostningerne til biologisk behandling af leddegigt. Ugeskrift for læger 171/19 4. Maj Kilde: Lægemiddelstyresen 20 LTH Jacobsson m.fl. Rheutmatoid Arthritis: what does it cost and what factors are driving the costs? Scand. J Rheumatol 2007;36:

9 En anden svensk undersøgelse har beregnet, at 29 % af leddegigtpatienterne anvender alternativ medicin 22. Indirekte omkostninger Patienter med leddegigt har flere sygedage end normalbefolkningen, og som følge af den gradvise invalidering vil en del patienter efter en periode være nødt til at forlade arbejdsmarkedet. Dette medfører et produktionstab for samfundet samt udgifter til overførselsindkomster i form af sygedagpenge, førtidspension og tilskud til flexjob for de offentlige kasser. Leddegigt medførte i 2002 alt sygedage Danmark 23, svarende til en sygedagpengeudgift på 90 mio. kr. En svensk undersøgelse viser, at patienter med leddegigt har fra 4 til 6 gange så mange sygedage som en kontrolgruppe uden leddegigt 24. En international undersøgelse baseret på data fra 32 lande viser, at sandsynligheden for at være på arbejdsmarkedet 2 år efter diagnosen er stillet er 80 %. Efter 5 år efter sandsynligheden faldet til 68 %. 25 En norsk undersøgelse viser, at kvinder med leddegigt har fire gange så høj risiko for at forlade arbejdsmarkedet som mænd med leddegigt LTH Jacobsson m.fl. Rheumatoid Arthritis: What does i cost an what factors are driving the costs. Scand j Rheumatol 2007;36 22 E. Klingenberg m.fl. The use of complementary and alternative medicine in putpatients with inflammatory rheumatic diseases in Sweeden. Scand J Rheumagtol 2009:38: Jan Sørensen. Aktiv-passiv analyse for muskel/skeletsygdomme. Syddansk universitet Tor Olufsson m.fl. Decrease in sick leave among patients with rheumatoid arthritis in the first 12 month after start of treatment with tumor necrosis factor antagonists. Ann Rheum Dis 2010;69: Sokke et. Al. Work disability reamains a major problem in rheumatoid arthritis in the 2000 s. Athritis Research and Therapy. 2010, M Wallenius m.fl. Comparison of Work disability and health-related quality of life between male and females with rheumatoid arthritis belov the age of 45. Scand J Rheumatol 2009;38:

10 De samlede omkostninger for samfundet af leddegigt Tabel 5 viser, at de samlede omkostninger ved leddegigt i 2002 pris-niveau udgjorde i alt 1,5 mia. kr. Desuden viser tabellen, at de direkte og indirekte omkostninger var nogenlunde lige store. Tabel 5. Samfundsmæssige omkostninger ved leddegigt (2002 niveau) Mio. kr. % Direkte omkostninger: Hospitalsvæsen Sygesikring Lægemidler % 24 % 5 % Direkte omkostninger i alt % Indirekte omkostninger (produktionstab): Sygefravær Førtidspension % 29 % Indirekte omkostninger i alt % Samfundsmæssige omkostninger i alt % Kilde: Jan Sørensen. Aktiv-passiv analyse for muskel/skeletsygdomme. Syddansk universitet.2005 De reelle omkostninger er dog formentlig større end de omkostninger der fremgår af tabel 5. Opgørelsen omfatter således ikke udgifter til sociale foranstaltninger, ligesom den ikke omfatter patientens egne udgifter. Hertil kommer at der siden 2002 er kommet langt flere patienter i behandling med biologisk medicin, hvorfor udgiften til lægemidler vil være større. Udgifterne alene til biologisk medicin udgjorde således 1,2 mia. kr. i 2010 (se side 8). Til gengæld kan behandlingen med biologisk medicin have medført, at udgifterne til anden hospitalsbehandling, sygefravær m.m. er blevet mindre. 10

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark. LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

DANBIO. Udfordringer og barrierer når en forskningsdatabase implementeres som dagligt redskab

DANBIO. Udfordringer og barrierer når en forskningsdatabase implementeres som dagligt redskab DANBIO Udfordringer og barrierer når en forskningsdatabase implementeres som dagligt redskab Berit Schiø+z- Christensen Speciallæge i reumatologi, PhD Reumatoid artri,s Leddegigt Ca. 35.000 danskere 2/3

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Undersøgelsen er foretaget i vinteren 2009/10 som et uvidenskabeligt øjebliksbillede af, hvem diagnosegruppens medlemmer er. WG diagnosegruppen

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Ulrik Tarp Ledende overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Interessekonflikt Investigator/konsulent/underviser:

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

D A N B I O Å R S R A P P O R T 2 0 1 0 DANBIO - DANSK REUMATOLOGISK DATABASE

D A N B I O Å R S R A P P O R T 2 0 1 0 DANBIO - DANSK REUMATOLOGISK DATABASE D A N B I O DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Å R S R A P P O R T 2 0 1 0 LANDSDÆKKENDE KLINISK KVALITETSDATABASE FOR BEHANDLING AF REUMATOLOGISKE PATIENTER MED BIOLOGISKE OG KONVENTIONELLE LÆGEMIDLER DANBIO

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Amy Sleimann 5.B Gimsing Skole Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Velkommen Med mor på arbejde Jeg skulle egentlig havde været med min mor på arbejde på B&O, men i stedet var jeg indlagt på Århus

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

DANBIO. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter. National Årsrapport 2013

DANBIO. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter. National Årsrapport 2013 DANBIO Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter National Årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Dataoprensning og -udtræk er foretaget

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

DANBIO. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter. National Årsrapport 2014

DANBIO. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter. National Årsrapport 2014 DANBIO Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter National Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Dataoprensning og -udtræk er foretaget

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288 Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288 1.375.000,00 2.750.000,00 03-11-2005 Nordjylland 3 80287

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Team Finans Venteliste oprydning pr. 8. januar 2015 SAM s sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80268 4.000.000,00 4.000.000,00 11-01-2005 Nordjylland 2 80266 1.375.000,00 5.375.000,00 11-01-2005

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse med betingelser for lægemidlet

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Scenarier for bedre psykiatrisk behandling

Scenarier for bedre psykiatrisk behandling Scenarier for bedre psykiatrisk behandling Behandling efter referenceprogrammerne hvad koster det for voksne med debuterende angsttilstande, depression og skizofreni? Jan Christensen Camilla Dürke Tybring

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

LEDDEGIGT. medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling. Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

LEDDEGIGT. medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling. Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering LEDDEGIGT medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling Medicinsk Teknologivurdering 2002; 4 (2) Leddegigt medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere