Tal om leddegigt. En sammenfatning af eksisterende viden om forekomst, behandling og økonomiske konsekvenser af leddegigt i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tal om leddegigt. En sammenfatning af eksisterende viden om forekomst, behandling og økonomiske konsekvenser af leddegigt i Danmark"

Transkript

1 Tal om leddegigt En sammenfatning af eksisterende viden om forekomst, behandling og økonomiske konsekvenser af leddegigt i Danmark Gigtforeningen, juli 2011 aaj

2 Resume: Notatet indeholder en sammenskrivning af foreliggende tal om forekomsten, behandlingen og de økonomiske konsekvenser af leddegigt. Notatet er baseret på tilgængelig viden om forholdene i Danmark, suppleret med enkelte udenlandske, hovedsageligt svenske og norske undersøgelser. Indhold I Generelt om leddegigt... 3 Hvad er leddegigt?... 3 Hvor mange har leddegigt i Danmark?... 3 Livskvalitet... 4 Comorbiditet... 5 Overdødelighed... 5 II Behandling... 5 Medicinsk behandling... 5 Andre behandlinger... 6 Ventetider på behandling... 6 III Økonomiske konsekvenser... 7 Direkte omkostninger... 7 Behandlingsomkostninger... 8 Medicinomkostninger... 8 Sociale omkostninger... 8 Patienternes omkostninger... 8 Indirekte omkostninger... 9 De samlede omkostninger for samfundet af leddegigt

3 I Generelt om leddegigt Hvad er leddegigt? Leddegigt er en kronisk sygdom, der kendetegnes ved, at et varierende antal af kroppens led bliver angrebet af betændelse. Det fører til ødelæggelse af ledbrusk, knogler og omgivende ledkapsler. Oftest er det hænder og fødder, som er angrebet. Men også større led som skuldre, knæ, albuer og hofter rammes 1. Leddegigtens væsentligste kendetegn er, at de led, der rammes af betændelse, bliver hævede og smertefulde med deraf følgende hæmmet funktionsevne. Sygdommen er kronisk og medfører i de fleste tilfælde, at der gradvist udvikles et stigende antal ledskader og deformiteter 2. Ledskaderne udvikler sig allerede tidligt i sygdomsforløbet. 3 Efter 3 måneders varighed af ledsmerter vil 10 % have ledskader Efter 3-6 måneders varighed af ledsmerter vil % have ledskader Efter 12 måneders varighed af ledsmerter vil 40 % have ledskader Hvor mange har leddegigt i Danmark? 0,5 1,0 % af den voksne befolkning har leddegigt. Flere kvinder end mænd rammes af leddegigt (2/3 er kvinder). Ca voksne personer i Danmark har diagnostiseret leddegigt, og Der er en årlig tilgang på nye tilfælde af leddegigt. 4 Der er gennemført et Ph.d. studie 5, der ved hjælp af registerdata, spørgeskemaundersøgelser og patientundersøgelser, opgør forekomsten patienter med leddegigt i det tidligere Sønderjyllands Amt. En opregning af undersøgelsesresultaterne til landsplan resulterer i følgende tal for forekomsten af leddegigt i Danmark: I alt personer rammes hvert år af leddegigt for første gang I alt voksne personer har - eller har haft - leddegigt Mindst voksne med leddegigt har til enhver tid et aktuelt behandlingsbehov. Det fremgår af tabel 1 nedenfor, at forekomsten af nye tilfælde af leddegigt stiger betydeligt frem til 60- års-alderen. Det ses ligeledes, at det især er i de yngre aldersgrupper, at der er en overrepræsentation af kvinder blandt de nye tilfælde, mens kønsforskellene mindskes blandt de over 60-årige. 1 Sundhedsstyrelsen. Leddegigt - medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling. Medicinsk Teknologivurdering 2002; 4 (2) 2 Se note 1 3 Se note 1 4 Se note 1 5 Jens Kristian Pedersen M.D. Rheumatoid arthritis in the Southern parts of Denmark studies of incidence, prevalens and joint damage related to symptom duration Ph.D. University of Southern Denmark. 3

4 Tabel 1. Forekomsten af nye tilfælde af leddegigt pr indbyggere, opgjort på køn og alder. Alder Kvinder Mænd Forhold år år år år år år Nye tilfælde pr indbyggere Kvinder/mænd Kilde: Baseret på Tore K. Kvien m.fl. Epidemiological Aspects of Rheumatoid Arthritis. The Sex Ratio. N.Y. Acad. Sci. 1069: (2006) 3,5 4,7 4,8 2,6 1,8 1,7 Livskvalitet Sygdommen er forbundet med smerter og nedsat bevægelighed i de syge led. Den generelle fysiske tilstand hæmmes, almentilstanden påvirkes, og der komme en træthedsreaktion. Trætheden kan have forskellige årsager. Selve sygdomsaktiviteten er den væsentligste grund, men også faktorer som smerter, søvnforstyrrelser, inaktivitet, nedsat funktion og for nydiagnostiserede patienters vedkommende belastningen af at blive konfronteret med en kronisk sygdom har betydning 6. Som det fremgår af tabel 2 nedenfor har leddegigtpatienter en væsentlig ringere livskvalitet end normalbefolkningens. Tabel 2. Helbredsvurderet livskvalitet i forskellige diagnosegrupper Virkelig godt eller godt selvvurderet helbred Frisk nok til at gøre hvad man har lyst til (for det meste) Aktivitetsbegrænsning sidste 14 dage Alle muskel og skeletsygdomme Leddegigt % af svarpersonerne 50,5 36,8 84,6 56,1 42,8 84,9 29,5 29,5 10,3 Antal svarpersoner Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed Ingen muskel- og skeletsygdomme 6 Se note 1 4

5 Komorbiditet Patienter med leddegigt har ofte andre sygdomme samtidig (komorbiditet). I en svensk undersøgelse fulgte man en gruppe nydiagnostiserede leddegigtpatienter i 20 år. Undersøgelsen viste, at 43 % af patienterne havde en anden sygdom på diagnosetidspunktet. Efter 20 år var dette tal steget til 82 %. 7 De hyppigst forekomne sygdomme hos patienter med leddegigt er: hjerte-kar sygdomme alvorlige infektioner og mavesår. Den øgede forekomst af mavesår skyldes, at mange patienter behandles med NSAID 8, der er kendt for at medføre risiko for mavesår. Overdødelighed Som følge af den øgede komorbiditet, eller som følge af komplikationer ved behandlingen, har patienter med leddegigt en højere dødelighed end normalbefolkningen. Leddegigtpatienters dødelighed er 1,28 2,98 gange højere end normalbefolkningens 9 Patienter med leddegigt kan forvente at leve 3 10 år kortere end normalbefolkningen. 10 II Behandling Medicinsk behandling Den væsentligste behandlingsform for patienter med leddegigt er en medicinsk behandling, der kan kontrollere ledbetændelsen. Den medicinske behandling består af to hovedgrupper af lægemidler: Konventionelle Disease Modifying Antireumatic Drugs (DMARD) og biologiske lægemidler. De konventionelle lægemidler er relativt billige, men effekten indtræder langsomt. De biologiske lægemidler har en hurtig virkning, men til gengæld er de væsentligt dyrere end de konventionelle. Traditionelt starter behandlingen med de konventionelle DMARDS, men ved manglende effekt skiftes til biologiske præparater. I 2010 havde de patienter, der påbegyndte biologisk behandling, haft leddegigt i gennemsnitligt 4 år, og I 2010 var patienter med leddegigt i behandling med biologisk medicin MC Kapetanovic m.fl. Prevalence and predictive factors of comorbidity in rehueumatoid arthritis patients monitored prospectively from disesase onset up to 20 years. Scand j Rheumatol 2010;39: Sherine E Gabriel and Kaleb Michaud. Epidemiological studies in incidence, prevalence, mortality and comorbidity of the rheumatic diseases. Arthritis Res Ther. 2009;11(3):229 9 Se note 8 10 Elena Myasoedova m.fl. Epidemiology pf Rheumatoid Arthritis: Rheuamatoid Arthritis and Mortality. Cur Rheumatol Rep (2010) 12:

6 Der er betydelig forskel i antallet af patienter, der er i behandling med biologisk medicin i de forskellige regioner. Flest var i behandling i Region Sjælland, hvor der var 83 behandlingsforløb pr indbyggere. Færrest var i behandling i Region Midt, hvor der var 46 behandlingsforløb pr indbyggere Tabel 3. Antal leddegigtpatienter i behandling med biologisk medicin pr indbyggere. Fordelt på bopælsregion. Region Region Sjælland Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Antal igangværende biologiske behandlingsforløb pr indbyggere Hele landet 69 Kilde: Årsrapport fra Danbio 2010 Den medicinske behandling skal løbende tilpasses for at sikre en lav sygdomsaktivet. Derfor er det vigtigt, at der løbende følges op på behandlingseffekten. Ofte behandles patienterne med en kombination af en eller flere præparter, f.eks. flere traditionelle DMARDS, eller konventionel DMARD i kombination med biologisk medicin. Leddegigtpatienter behandles også med NSAID. NSAID kan lindre symptomerne, men har ingen helbredende virkning på leddegigt, og har desuden alvorlige bivirkninger i form af mavesår. Andre behandlinger Leddegigtpatienter behandles også kirurgisk i form af f.eks. ledoperationer (f.eks. ledudskiftninger). Disse behandlinger har ingen helbredende virkning, men sigter alene mod at lindre ledsmerter samt at kompensere for de fysiske funktionsindskrænkninger, der følger af de fremadskridende ledforandringer. I 2009 blev der gennemført 83 primære hofteledsudskiftninger 12 (dvs. kun førstegangsoperationer og ikke udskiftninger kunstige led) og 161 primære knæledsudskiftninger 13 på patienter med leddegigt. Ventetider på behandling Behandlingen af patienter med nyopstået leddegigt skal iværksættes hurtigst muligt, idet undersøgelser har vist, at der meget tidligt i sygdomsforløbet er et terapeutisk vindue inden for hvilket, der er muligt at 11 Årsrapport Danbio 12 Dansk Hoftealloplastik Register. Årsrapport Dansk Knæalloplastikregister. Årsrapport

7 opnå helt ro i leddegigten. 14 Patienter med nydiagnostiseret leddegigt, der henvises af praktiserende læge til reumatolog, skal således ses inden for 2 uger. 15 Derfor er det vigtigt, at ventetiden for de patienter, der henvises til reumatolog, er så kort som mulig. Ventetiden hos privatpraktiserende reumatologer for nyhenviste med mistanke om leddegigt var i 2010 gennemsnit på 5 uger. 16 Ventetiderne for patienter med leddegigt, der henvises til sygehusbehandling, var i 2010 i gennemsnit 41 dage. Ventetiderne varierer fra 35 dage i Region Syddanmark til 45 dage i Region Midtjylland (se tabel 2). Tabel 4. Ventetider fra henvisning til første kontakt for patienter henvist til sygehusbehandling Leddegigt Antal patienter Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark ,5 49 Hele landet Kilde: Gigtpatienters ventetid på behandling i sygehusvæsenet. Gigtforeningen Oven i de ventetider, der fremgår af tabel 4, skal lægges den tid, der går fra patienten først mærker ledsmerterne til patienten kontakter egen læge, og den tid, der går, fra patienten ser sin praktiserende læge, og til lægen får mistanke om leddegigt og henviser patienten til en reumatologisk speciallæge. Sammenfattende må det konstateres at ventetiderne for mange nydiagnostiserede leddegigtpatienter, langt overskrider anbefalingerne. III Økonomiske konsekvenser De samfundsøkonomiske konsekvenser af leddegigt udgøres af: Direkte omkostninger: Behandling, hjælpemidler, sociale hjælpeforanstaltninger mm. Indirekte omkostninger: Mistet produktion fordi leddegigtpatienter har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning. Direkte omkostninger 14 Sundhedsstyrelsen. Leddegigt - medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling. Medicinsk Teknologivurdering 2002; 4 (2) 15 Dansk reumatologisk selskabs kliniske retningsliner for klassifikation, diagnostik, behandling og monitorering af reumatoid artritis 16 Spørgeskemaanalyse af ventetiderne på behandling hos praktiserende speciallæger. Gigtforeningen

8 Behandlingsomkostninger Den primære sundhedssektor: Der findes ikke opgørelser af hvor mange besøg eller ydelser hos behandlerne i primære sundhedssektor (praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter mm), der vedrører patienter med leddegigt. Sygehusvæsenet: I 2010 var indlagt i alt patienter med diagnosen leddegigt, og patientgruppen havde i alt havde ambulante besøg. 17 Medicinomkostninger Methotrexat er et af de hyppigst anvendte DMARD. De årlige udgifter til behandling med Methotrexat udgør 535 kr. pr. patient ved en dosis på 25 mg. pr. uge. Der er forskel i behandlingsomkostningerne ved forskellige biologiske lægemidler. Forskellene skyldes forskelle i medicinpriser. Derudover skyldes forskellene, at nogle præparater gives som fusioner på sygehuset, således at der til medicinudgiften skal lægges personaletid. Andre præparater gives som tabletbehandling, som patienten selv kan administrere. En beregning af udgifterne til behandling med 3 forskellige biologiske præparater på 3 forskellige sygehuse viser, at de årlige udgifter til behandling med biologisk medicin varierer fra kr. til kr. pr. patient. 18 Udgifterne på landsplan til biologisk medicin, udgjorde i 2009 i alt mio. kr. Til sammenligning udgjorde de samlede udgifter til Methotrexat (som bruges til en lang række andre patientkategorier end patienter med leddegigt) ca. 7 mio. kr. 19 Sociale omkostninger Der findes ikke opgørelser af udgifterne til sociale foranstaltninger dvs. hjælpemidler, praktisk bistand i hjemmet, transport mm til leddegigtpatienter i Danmark. En svensk undersøgelse af de samfundsmæssige omkostninger ved leddegigt viste, at udgifterne til sociale foranstaltninger udgjorde i 2004 i gennemsnit Skr. (9.500 Dkr.) om året pr. leddegigtpatent. 20 Patienternes omkostninger Patienten selv kan opleve et indtægtstab som følge af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Derudover kan patienten have udgifter til køb af ydelser, medicin mm., som ikke dækkes af det offentlige, f.eks. udgifter til alternative sundhedsydelser. En svensk undersøgelse viser, at leddegigtpatienterne har i gennemsnit meromkostninger på kr. om året Kilde: Landspatientregisteret 18 Claus Rasmussen m.fl. Omkostningerne til biologisk behandling af leddegigt. Ugeskrift for læger 171/19 4. Maj Kilde: Lægemiddelstyresen 20 LTH Jacobsson m.fl. Rheutmatoid Arthritis: what does it cost and what factors are driving the costs? Scand. J Rheumatol 2007;36:

9 En anden svensk undersøgelse har beregnet, at 29 % af leddegigtpatienterne anvender alternativ medicin 22. Indirekte omkostninger Patienter med leddegigt har flere sygedage end normalbefolkningen, og som følge af den gradvise invalidering vil en del patienter efter en periode være nødt til at forlade arbejdsmarkedet. Dette medfører et produktionstab for samfundet samt udgifter til overførselsindkomster i form af sygedagpenge, førtidspension og tilskud til flexjob for de offentlige kasser. Leddegigt medførte i 2002 alt sygedage Danmark 23, svarende til en sygedagpengeudgift på 90 mio. kr. En svensk undersøgelse viser, at patienter med leddegigt har fra 4 til 6 gange så mange sygedage som en kontrolgruppe uden leddegigt 24. En international undersøgelse baseret på data fra 32 lande viser, at sandsynligheden for at være på arbejdsmarkedet 2 år efter diagnosen er stillet er 80 %. Efter 5 år efter sandsynligheden faldet til 68 %. 25 En norsk undersøgelse viser, at kvinder med leddegigt har fire gange så høj risiko for at forlade arbejdsmarkedet som mænd med leddegigt LTH Jacobsson m.fl. Rheumatoid Arthritis: What does i cost an what factors are driving the costs. Scand j Rheumatol 2007;36 22 E. Klingenberg m.fl. The use of complementary and alternative medicine in putpatients with inflammatory rheumatic diseases in Sweeden. Scand J Rheumagtol 2009:38: Jan Sørensen. Aktiv-passiv analyse for muskel/skeletsygdomme. Syddansk universitet Tor Olufsson m.fl. Decrease in sick leave among patients with rheumatoid arthritis in the first 12 month after start of treatment with tumor necrosis factor antagonists. Ann Rheum Dis 2010;69: Sokke et. Al. Work disability reamains a major problem in rheumatoid arthritis in the 2000 s. Athritis Research and Therapy. 2010, M Wallenius m.fl. Comparison of Work disability and health-related quality of life between male and females with rheumatoid arthritis belov the age of 45. Scand J Rheumatol 2009;38:

10 De samlede omkostninger for samfundet af leddegigt Tabel 5 viser, at de samlede omkostninger ved leddegigt i 2002 pris-niveau udgjorde i alt 1,5 mia. kr. Desuden viser tabellen, at de direkte og indirekte omkostninger var nogenlunde lige store. Tabel 5. Samfundsmæssige omkostninger ved leddegigt (2002 niveau) Mio. kr. % Direkte omkostninger: Hospitalsvæsen Sygesikring Lægemidler % 24 % 5 % Direkte omkostninger i alt % Indirekte omkostninger (produktionstab): Sygefravær Førtidspension % 29 % Indirekte omkostninger i alt % Samfundsmæssige omkostninger i alt % Kilde: Jan Sørensen. Aktiv-passiv analyse for muskel/skeletsygdomme. Syddansk universitet.2005 De reelle omkostninger er dog formentlig større end de omkostninger der fremgår af tabel 5. Opgørelsen omfatter således ikke udgifter til sociale foranstaltninger, ligesom den ikke omfatter patientens egne udgifter. Hertil kommer at der siden 2002 er kommet langt flere patienter i behandling med biologisk medicin, hvorfor udgiften til lægemidler vil være større. Udgifterne alene til biologisk medicin udgjorde således 1,2 mia. kr. i 2010 (se side 8). Til gengæld kan behandlingen med biologisk medicin have medført, at udgifterne til anden hospitalsbehandling, sygefravær m.m. er blevet mindre. 10

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark. LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer

Læs mere

Hvidbog. National handlingsplan for leddegigt

Hvidbog. National handlingsplan for leddegigt Hvidbog National handlingsplan for leddegigt Indhold 1.0 Introduktion... 2 2.0 Executive Summary... 4 Anbefaling 1: Etablering af et samlet patientforløb fra diagnosetidspunktet... 6 Anbefaling 2: Indsats

Læs mere

Hvidbog. National handlingsplan for leddegigt

Hvidbog. National handlingsplan for leddegigt Hvidbog National handlingsplan for leddegigt 1 Indhold 1.0 Introduktion... 4 2.0 Executive Summary... 6 Anbefaling 2: Indsats i forhold til mere effektiv udredning... 9 Anbefaling 3: Forløbskoordinator

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter aaj Oktober 2008 Resume og konklusion: Formål: analysens formål er at belyse de faktiske ventetider til behandling i sygehusvæsenet for ti udvalgte

Læs mere

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 66 Offentligt REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG SKELETSYGDOMME - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? Resume: Notatet gennemgår

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Muskel- og skeletsygdomme en væsentlig årsag til det stigende sygefravær.

Muskel- og skeletsygdomme en væsentlig årsag til det stigende sygefravær. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 177 Offentligt Gigtforeningen April 2008 /JA, KK Muskel- og skeletsygdomme en væsentlig årsag til det stigende sygefravær. Hvad gør vi ved det?

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skemaet er inddelt i forhold til hvert afsnit med plads til bemærkninger til indholdet i hvert enkelt afsnit, dvs. de forskrevne tekster med

Læs mere

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til Gigtmedicin Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til lindre og behandle gigt. Der findes mange former for gigt. Her omtales medicin til slidgigt og leddegigt. SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

DANBIO. Udfordringer og barrierer når en forskningsdatabase implementeres som dagligt redskab

DANBIO. Udfordringer og barrierer når en forskningsdatabase implementeres som dagligt redskab DANBIO Udfordringer og barrierer når en forskningsdatabase implementeres som dagligt redskab Berit Schiø+z- Christensen Speciallæge i reumatologi, PhD Reumatoid artri,s Leddegigt Ca. 35.000 danskere 2/3

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 134 Offentligt. Høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 134 Offentligt. Høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 134 Offentligt Høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb Arbejdsmæssigt Joan har mange års erfaring fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 3. maj 2016 ÅRSOPGØRELSE 2015 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2016 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1. januar 2015

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Bilagsrapport 3. Samfundsøkonomisk analyse af rygområdet

Bilagsrapport 3. Samfundsøkonomisk analyse af rygområdet Bilagsrapport 3 Samfundsøkonomisk analyse af rygområdet Oktober 2005 Indholdsfortegnelse 1. Formål...1 2. Metode...2 2.1. Antagelser vedrørende medicin...3 2.2. Primær- og sekundærsektorpatienter...3 2.3.

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

KIRO PRAKTIK. i kommunen

KIRO PRAKTIK. i kommunen KIRO PRAKTIK i kommunen Tænk kiropraktik ind i kommunens nye sundhedsprofil Allerede i dag har en lang række kommuner og praktiserende kiropraktorer et velfungerende samarbejde. I forbindelse med kommunalreformen

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Da disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe.

Da disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 374 Offentligt C ' -C t D A N B I O ^i DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Juli 2010 Til alle med interesse for behandling af patienter med kronisk leddegigt. Hermed

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

DANBIO. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter. National Årsrapport 2014

DANBIO. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter. National Årsrapport 2014 DANBIO Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter National Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Dataoprensning og -udtræk er foretaget

Læs mere

KVARTALSOPGØRELSE. 3. kvartal 2015

KVARTALSOPGØRELSE. 3. kvartal 2015 Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr.: 14/15298 1. december 2015 KVARTALSOPGØRELSE 3. Monitorering af hjerteområdet Offentliggørelse 11. december 2015 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1.

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2013 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 2010 Start alle patienter

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Undersøgelsen er foretaget i vinteren 2009/10 som et uvidenskabeligt øjebliksbillede af, hvem diagnosegruppens medlemmer er. WG diagnosegruppen

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Vidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis

Vidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis Vidste du det om speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis DANSKE REGIONER 2009 1 Vidste du det om peciallægepraksis...? Danske er 2009 Layout: UHI, Danske er Tryk: Danske er

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 3-4. kvartal 2013. Monitorering af hjerteområdet. Offentliggørelse 14. marts 2014

Kvartalsopgørelse. 3-4. kvartal 2013. Monitorering af hjerteområdet. Offentliggørelse 14. marts 2014 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr.: 14/15300 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 3-4. kvartal Monitorering af hjerteområdet Offentliggørelse 14. marts 2014 Datagrundlag:

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

D A N B I O Å R S R A P P O R T 2 0 0 9 DANBIO - DANSK REUMATOLOGISK DATABASE

D A N B I O Å R S R A P P O R T 2 0 0 9 DANBIO - DANSK REUMATOLOGISK DATABASE D A N B I O DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Å R S R A P P O R T 2 0 0 9 LANDSDÆKKENDE KLINISK KVALITETSDATABASE FOR BEHANDLING AF REUMATOLOGISKE PATIENTER MED BIOLOGISKE OG KONVENTIONELLE LÆGEMIDLER DANBIO

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

- om behandling med Humira

- om behandling med Humira Patientinformation - om behandling med Humira - Adalimumab Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Information om behandling med Humira Hvordan anvendes Humira? Humira anvendes ved

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Dato: 7.03.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters oplevelser

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

KVARTALSOPGØRELSE. 1. kvartal 2015

KVARTALSOPGØRELSE. 1. kvartal 2015 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr.: 14/15298 2. juni 2015 KVARTALSOPGØRELSE 1. kvartal 2015 Monitorering af hjerteområdet Offentliggørelse 12. juni 2015 Datagrundlag:

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere