Tal om leddegigt. En sammenfatning af eksisterende viden om forekomst, behandling og økonomiske konsekvenser af leddegigt i Danmark

Transkript

1 Tal om leddegigt En sammenfatning af eksisterende viden om forekomst, behandling og økonomiske konsekvenser af leddegigt i Danmark Gigtforeningen, juli 2011 aaj

2 Resume: Notatet indeholder en sammenskrivning af foreliggende tal om forekomsten, behandlingen og de økonomiske konsekvenser af leddegigt. Notatet er baseret på tilgængelig viden om forholdene i Danmark, suppleret med enkelte udenlandske, hovedsageligt svenske og norske undersøgelser. Indhold I Generelt om leddegigt... 3 Hvad er leddegigt?... 3 Hvor mange har leddegigt i Danmark?... 3 Livskvalitet... 4 Comorbiditet... 5 Overdødelighed... 5 II Behandling... 5 Medicinsk behandling... 5 Andre behandlinger... 6 Ventetider på behandling... 6 III Økonomiske konsekvenser... 7 Direkte omkostninger... 7 Behandlingsomkostninger... 8 Medicinomkostninger... 8 Sociale omkostninger... 8 Patienternes omkostninger... 8 Indirekte omkostninger... 9 De samlede omkostninger for samfundet af leddegigt

3 I Generelt om leddegigt Hvad er leddegigt? Leddegigt er en kronisk sygdom, der kendetegnes ved, at et varierende antal af kroppens led bliver angrebet af betændelse. Det fører til ødelæggelse af ledbrusk, knogler og omgivende ledkapsler. Oftest er det hænder og fødder, som er angrebet. Men også større led som skuldre, knæ, albuer og hofter rammes 1. Leddegigtens væsentligste kendetegn er, at de led, der rammes af betændelse, bliver hævede og smertefulde med deraf følgende hæmmet funktionsevne. Sygdommen er kronisk og medfører i de fleste tilfælde, at der gradvist udvikles et stigende antal ledskader og deformiteter 2. Ledskaderne udvikler sig allerede tidligt i sygdomsforløbet. 3 Efter 3 måneders varighed af ledsmerter vil 10 % have ledskader Efter 3-6 måneders varighed af ledsmerter vil % have ledskader Efter 12 måneders varighed af ledsmerter vil 40 % have ledskader Hvor mange har leddegigt i Danmark? 0,5 1,0 % af den voksne befolkning har leddegigt. Flere kvinder end mænd rammes af leddegigt (2/3 er kvinder). Ca voksne personer i Danmark har diagnostiseret leddegigt, og Der er en årlig tilgang på nye tilfælde af leddegigt. 4 Der er gennemført et Ph.d. studie 5, der ved hjælp af registerdata, spørgeskemaundersøgelser og patientundersøgelser, opgør forekomsten patienter med leddegigt i det tidligere Sønderjyllands Amt. En opregning af undersøgelsesresultaterne til landsplan resulterer i følgende tal for forekomsten af leddegigt i Danmark: I alt personer rammes hvert år af leddegigt for første gang I alt voksne personer har - eller har haft - leddegigt Mindst voksne med leddegigt har til enhver tid et aktuelt behandlingsbehov. Det fremgår af tabel 1 nedenfor, at forekomsten af nye tilfælde af leddegigt stiger betydeligt frem til 60- års-alderen. Det ses ligeledes, at det især er i de yngre aldersgrupper, at der er en overrepræsentation af kvinder blandt de nye tilfælde, mens kønsforskellene mindskes blandt de over 60-årige. 1 Sundhedsstyrelsen. Leddegigt - medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling. Medicinsk Teknologivurdering 2002; 4 (2) 2 Se note 1 3 Se note 1 4 Se note 1 5 Jens Kristian Pedersen M.D. Rheumatoid arthritis in the Southern parts of Denmark studies of incidence, prevalens and joint damage related to symptom duration Ph.D. University of Southern Denmark. 3

4 Tabel 1. Forekomsten af nye tilfælde af leddegigt pr indbyggere, opgjort på køn og alder. Alder Kvinder Mænd Forhold år år år år år år Nye tilfælde pr indbyggere Kvinder/mænd Kilde: Baseret på Tore K. Kvien m.fl. Epidemiological Aspects of Rheumatoid Arthritis. The Sex Ratio. N.Y. Acad. Sci. 1069: (2006) 3,5 4,7 4,8 2,6 1,8 1,7 Livskvalitet Sygdommen er forbundet med smerter og nedsat bevægelighed i de syge led. Den generelle fysiske tilstand hæmmes, almentilstanden påvirkes, og der komme en træthedsreaktion. Trætheden kan have forskellige årsager. Selve sygdomsaktiviteten er den væsentligste grund, men også faktorer som smerter, søvnforstyrrelser, inaktivitet, nedsat funktion og for nydiagnostiserede patienters vedkommende belastningen af at blive konfronteret med en kronisk sygdom har betydning 6. Som det fremgår af tabel 2 nedenfor har leddegigtpatienter en væsentlig ringere livskvalitet end normalbefolkningens. Tabel 2. Helbredsvurderet livskvalitet i forskellige diagnosegrupper Virkelig godt eller godt selvvurderet helbred Frisk nok til at gøre hvad man har lyst til (for det meste) Aktivitetsbegrænsning sidste 14 dage Alle muskel og skeletsygdomme Leddegigt % af svarpersonerne 50,5 36,8 84,6 56,1 42,8 84,9 29,5 29,5 10,3 Antal svarpersoner Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed Ingen muskel- og skeletsygdomme 6 Se note 1 4

5 Komorbiditet Patienter med leddegigt har ofte andre sygdomme samtidig (komorbiditet). I en svensk undersøgelse fulgte man en gruppe nydiagnostiserede leddegigtpatienter i 20 år. Undersøgelsen viste, at 43 % af patienterne havde en anden sygdom på diagnosetidspunktet. Efter 20 år var dette tal steget til 82 %. 7 De hyppigst forekomne sygdomme hos patienter med leddegigt er: hjerte-kar sygdomme alvorlige infektioner og mavesår. Den øgede forekomst af mavesår skyldes, at mange patienter behandles med NSAID 8, der er kendt for at medføre risiko for mavesår. Overdødelighed Som følge af den øgede komorbiditet, eller som følge af komplikationer ved behandlingen, har patienter med leddegigt en højere dødelighed end normalbefolkningen. Leddegigtpatienters dødelighed er 1,28 2,98 gange højere end normalbefolkningens 9 Patienter med leddegigt kan forvente at leve 3 10 år kortere end normalbefolkningen. 10 II Behandling Medicinsk behandling Den væsentligste behandlingsform for patienter med leddegigt er en medicinsk behandling, der kan kontrollere ledbetændelsen. Den medicinske behandling består af to hovedgrupper af lægemidler: Konventionelle Disease Modifying Antireumatic Drugs (DMARD) og biologiske lægemidler. De konventionelle lægemidler er relativt billige, men effekten indtræder langsomt. De biologiske lægemidler har en hurtig virkning, men til gengæld er de væsentligt dyrere end de konventionelle. Traditionelt starter behandlingen med de konventionelle DMARDS, men ved manglende effekt skiftes til biologiske præparater. I 2010 havde de patienter, der påbegyndte biologisk behandling, haft leddegigt i gennemsnitligt 4 år, og I 2010 var patienter med leddegigt i behandling med biologisk medicin MC Kapetanovic m.fl. Prevalence and predictive factors of comorbidity in rehueumatoid arthritis patients monitored prospectively from disesase onset up to 20 years. Scand j Rheumatol 2010;39: Sherine E Gabriel and Kaleb Michaud. Epidemiological studies in incidence, prevalence, mortality and comorbidity of the rheumatic diseases. Arthritis Res Ther. 2009;11(3):229 9 Se note 8 10 Elena Myasoedova m.fl. Epidemiology pf Rheumatoid Arthritis: Rheuamatoid Arthritis and Mortality. Cur Rheumatol Rep (2010) 12:

6 Der er betydelig forskel i antallet af patienter, der er i behandling med biologisk medicin i de forskellige regioner. Flest var i behandling i Region Sjælland, hvor der var 83 behandlingsforløb pr indbyggere. Færrest var i behandling i Region Midt, hvor der var 46 behandlingsforløb pr indbyggere Tabel 3. Antal leddegigtpatienter i behandling med biologisk medicin pr indbyggere. Fordelt på bopælsregion. Region Region Sjælland Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Antal igangværende biologiske behandlingsforløb pr indbyggere Hele landet 69 Kilde: Årsrapport fra Danbio 2010 Den medicinske behandling skal løbende tilpasses for at sikre en lav sygdomsaktivet. Derfor er det vigtigt, at der løbende følges op på behandlingseffekten. Ofte behandles patienterne med en kombination af en eller flere præparter, f.eks. flere traditionelle DMARDS, eller konventionel DMARD i kombination med biologisk medicin. Leddegigtpatienter behandles også med NSAID. NSAID kan lindre symptomerne, men har ingen helbredende virkning på leddegigt, og har desuden alvorlige bivirkninger i form af mavesår. Andre behandlinger Leddegigtpatienter behandles også kirurgisk i form af f.eks. ledoperationer (f.eks. ledudskiftninger). Disse behandlinger har ingen helbredende virkning, men sigter alene mod at lindre ledsmerter samt at kompensere for de fysiske funktionsindskrænkninger, der følger af de fremadskridende ledforandringer. I 2009 blev der gennemført 83 primære hofteledsudskiftninger 12 (dvs. kun førstegangsoperationer og ikke udskiftninger kunstige led) og 161 primære knæledsudskiftninger 13 på patienter med leddegigt. Ventetider på behandling Behandlingen af patienter med nyopstået leddegigt skal iværksættes hurtigst muligt, idet undersøgelser har vist, at der meget tidligt i sygdomsforløbet er et terapeutisk vindue inden for hvilket, der er muligt at 11 Årsrapport Danbio 12 Dansk Hoftealloplastik Register. Årsrapport Dansk Knæalloplastikregister. Årsrapport

7 opnå helt ro i leddegigten. 14 Patienter med nydiagnostiseret leddegigt, der henvises af praktiserende læge til reumatolog, skal således ses inden for 2 uger. 15 Derfor er det vigtigt, at ventetiden for de patienter, der henvises til reumatolog, er så kort som mulig. Ventetiden hos privatpraktiserende reumatologer for nyhenviste med mistanke om leddegigt var i 2010 gennemsnit på 5 uger. 16 Ventetiderne for patienter med leddegigt, der henvises til sygehusbehandling, var i 2010 i gennemsnit 41 dage. Ventetiderne varierer fra 35 dage i Region Syddanmark til 45 dage i Region Midtjylland (se tabel 2). Tabel 4. Ventetider fra henvisning til første kontakt for patienter henvist til sygehusbehandling Leddegigt Antal patienter Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark ,5 49 Hele landet Kilde: Gigtpatienters ventetid på behandling i sygehusvæsenet. Gigtforeningen Oven i de ventetider, der fremgår af tabel 4, skal lægges den tid, der går fra patienten først mærker ledsmerterne til patienten kontakter egen læge, og den tid, der går, fra patienten ser sin praktiserende læge, og til lægen får mistanke om leddegigt og henviser patienten til en reumatologisk speciallæge. Sammenfattende må det konstateres at ventetiderne for mange nydiagnostiserede leddegigtpatienter, langt overskrider anbefalingerne. III Økonomiske konsekvenser De samfundsøkonomiske konsekvenser af leddegigt udgøres af: Direkte omkostninger: Behandling, hjælpemidler, sociale hjælpeforanstaltninger mm. Indirekte omkostninger: Mistet produktion fordi leddegigtpatienter har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning. Direkte omkostninger 14 Sundhedsstyrelsen. Leddegigt - medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling. Medicinsk Teknologivurdering 2002; 4 (2) 15 Dansk reumatologisk selskabs kliniske retningsliner for klassifikation, diagnostik, behandling og monitorering af reumatoid artritis 16 Spørgeskemaanalyse af ventetiderne på behandling hos praktiserende speciallæger. Gigtforeningen

8 Behandlingsomkostninger Den primære sundhedssektor: Der findes ikke opgørelser af hvor mange besøg eller ydelser hos behandlerne i primære sundhedssektor (praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter mm), der vedrører patienter med leddegigt. Sygehusvæsenet: I 2010 var indlagt i alt patienter med diagnosen leddegigt, og patientgruppen havde i alt havde ambulante besøg. 17 Medicinomkostninger Methotrexat er et af de hyppigst anvendte DMARD. De årlige udgifter til behandling med Methotrexat udgør 535 kr. pr. patient ved en dosis på 25 mg. pr. uge. Der er forskel i behandlingsomkostningerne ved forskellige biologiske lægemidler. Forskellene skyldes forskelle i medicinpriser. Derudover skyldes forskellene, at nogle præparater gives som fusioner på sygehuset, således at der til medicinudgiften skal lægges personaletid. Andre præparater gives som tabletbehandling, som patienten selv kan administrere. En beregning af udgifterne til behandling med 3 forskellige biologiske præparater på 3 forskellige sygehuse viser, at de årlige udgifter til behandling med biologisk medicin varierer fra kr. til kr. pr. patient. 18 Udgifterne på landsplan til biologisk medicin, udgjorde i 2009 i alt mio. kr. Til sammenligning udgjorde de samlede udgifter til Methotrexat (som bruges til en lang række andre patientkategorier end patienter med leddegigt) ca. 7 mio. kr. 19 Sociale omkostninger Der findes ikke opgørelser af udgifterne til sociale foranstaltninger dvs. hjælpemidler, praktisk bistand i hjemmet, transport mm til leddegigtpatienter i Danmark. En svensk undersøgelse af de samfundsmæssige omkostninger ved leddegigt viste, at udgifterne til sociale foranstaltninger udgjorde i 2004 i gennemsnit Skr. (9.500 Dkr.) om året pr. leddegigtpatent. 20 Patienternes omkostninger Patienten selv kan opleve et indtægtstab som følge af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Derudover kan patienten have udgifter til køb af ydelser, medicin mm., som ikke dækkes af det offentlige, f.eks. udgifter til alternative sundhedsydelser. En svensk undersøgelse viser, at leddegigtpatienterne har i gennemsnit meromkostninger på kr. om året Kilde: Landspatientregisteret 18 Claus Rasmussen m.fl. Omkostningerne til biologisk behandling af leddegigt. Ugeskrift for læger 171/19 4. Maj Kilde: Lægemiddelstyresen 20 LTH Jacobsson m.fl. Rheutmatoid Arthritis: what does it cost and what factors are driving the costs? Scand. J Rheumatol 2007;36:

9 En anden svensk undersøgelse har beregnet, at 29 % af leddegigtpatienterne anvender alternativ medicin 22. Indirekte omkostninger Patienter med leddegigt har flere sygedage end normalbefolkningen, og som følge af den gradvise invalidering vil en del patienter efter en periode være nødt til at forlade arbejdsmarkedet. Dette medfører et produktionstab for samfundet samt udgifter til overførselsindkomster i form af sygedagpenge, førtidspension og tilskud til flexjob for de offentlige kasser. Leddegigt medførte i 2002 alt sygedage Danmark 23, svarende til en sygedagpengeudgift på 90 mio. kr. En svensk undersøgelse viser, at patienter med leddegigt har fra 4 til 6 gange så mange sygedage som en kontrolgruppe uden leddegigt 24. En international undersøgelse baseret på data fra 32 lande viser, at sandsynligheden for at være på arbejdsmarkedet 2 år efter diagnosen er stillet er 80 %. Efter 5 år efter sandsynligheden faldet til 68 %. 25 En norsk undersøgelse viser, at kvinder med leddegigt har fire gange så høj risiko for at forlade arbejdsmarkedet som mænd med leddegigt LTH Jacobsson m.fl. Rheumatoid Arthritis: What does i cost an what factors are driving the costs. Scand j Rheumatol 2007;36 22 E. Klingenberg m.fl. The use of complementary and alternative medicine in putpatients with inflammatory rheumatic diseases in Sweeden. Scand J Rheumagtol 2009:38: Jan Sørensen. Aktiv-passiv analyse for muskel/skeletsygdomme. Syddansk universitet Tor Olufsson m.fl. Decrease in sick leave among patients with rheumatoid arthritis in the first 12 month after start of treatment with tumor necrosis factor antagonists. Ann Rheum Dis 2010;69: Sokke et. Al. Work disability reamains a major problem in rheumatoid arthritis in the 2000 s. Athritis Research and Therapy. 2010, M Wallenius m.fl. Comparison of Work disability and health-related quality of life between male and females with rheumatoid arthritis belov the age of 45. Scand J Rheumatol 2009;38:

10 De samlede omkostninger for samfundet af leddegigt Tabel 5 viser, at de samlede omkostninger ved leddegigt i 2002 pris-niveau udgjorde i alt 1,5 mia. kr. Desuden viser tabellen, at de direkte og indirekte omkostninger var nogenlunde lige store. Tabel 5. Samfundsmæssige omkostninger ved leddegigt (2002 niveau) Mio. kr. % Direkte omkostninger: Hospitalsvæsen Sygesikring Lægemidler % 24 % 5 % Direkte omkostninger i alt % Indirekte omkostninger (produktionstab): Sygefravær Førtidspension % 29 % Indirekte omkostninger i alt % Samfundsmæssige omkostninger i alt % Kilde: Jan Sørensen. Aktiv-passiv analyse for muskel/skeletsygdomme. Syddansk universitet.2005 De reelle omkostninger er dog formentlig større end de omkostninger der fremgår af tabel 5. Opgørelsen omfatter således ikke udgifter til sociale foranstaltninger, ligesom den ikke omfatter patientens egne udgifter. Hertil kommer at der siden 2002 er kommet langt flere patienter i behandling med biologisk medicin, hvorfor udgiften til lægemidler vil være større. Udgifterne alene til biologisk medicin udgjorde således 1,2 mia. kr. i 2010 (se side 8). Til gengæld kan behandlingen med biologisk medicin have medført, at udgifterne til anden hospitalsbehandling, sygefravær m.m. er blevet mindre. 10