Transskription af interview med informant E 1. Transskription af interview med informant E. Telefoninterview. Interviewets varighed: 53.

Transkript

1 Transskription af interview med informant E 1 Transskription af interview med informant E Telefoninterview Interviewets varighed: min Informant E (E) Interviewer: Lotte Lova (LL) og Amalie Nytoft (AN). : Ufærdige eller afbrudte sætninger LL: Skal vi lige sådan tage de lidt mere formelle ting til at starte med i forhold til anonymitet og sådan nogle ting? E: Ja lad os gøre det. LL: Først og fremmest vil jeg oplyse dig om at vi er gået i gang med at optage interviewet på diktafon. Du vil forblive anonym og vi sletter, hvis du kommer til at nævne din kreds eller navne. Der skulle ikke være nogen der skulle kunne finde tilbage til dig. Vi har fået en del interviewpersoner så vi har faktisk fået dækket os ind, så vi taler med betjente og ledere fra seks forskellige kredse i Danmark. Så det er ikke sådan så man bare lige kan finde frem til jer. Og ellers vil jeg sige at interviewet tager max halvanden time. Jeg lavede et på 45 minutter i går, så det kan også sagtens gå hurtigere. Det vi gerne vil stille skarpt på, det er din oplevelse af den nuværende ledelsesform kontra de kerneopgaver i har. Og så spørger lidt ind til hvordan det påvirker det psykiske arbejdsmiljø og meningen i arbejde. Hvis nu du har mulighed for at putte nogle eksempler på i forhold til nogle af de spørgsmål vi stiller ville det være rigtig fint. På den måde kan vi få en bedre forståelse. E: Det lyder fint. Jeg skal prøve at se om jeg kan koble noget på.

2 Transskription af interview med informant E LL: Der er selvfølgelig hverken rigtige eller forkerte svar, så du svare selvfølgelig bare hvad der kommer til dig. E: Yes. LL: Er du sådan klar, eller har du brug for at få vand eller kaffe. E: Jeg er jo betjent så vi har altid kaffe i nærheden. Jeg har forsynet mig. LL: Vi kunne godt tænke os, sådan indledningsvis, at vide hvor lang tid du har arbejdet inden for Politiet? E: Jeg har været ansat i 3 ½ år. LL: Hvorfor valgte du at søge ind til Politiet? E: Det er jo den her udfordrende og spændende hverdag. Den kliché agtige ting med, at man kan komme ud og hjælpe nogle mennesker og have kontakt med en masse mennesker i alle mulige forskellige afskygninger. Det er klart det der var tiltalende overfor mig. LL: Hvis du skulle prøve at sætte et par ord på. Hvordan ser sådan en typisk arbejdsdag ud for dig? E: Det er jo det. Jeg kører jo i beredskabet så det er jo, hvad kan man sige, os der bliver kaldt ud når der kommer 112 opkald og sådan noget. Og generelt er vi rundt og patruljere. Så en typisk hverdag er jo meget meget forskelligt. Der er nogen dage hvor vi bare ligger og kører rundt og stopper nogle biler og ikke får så mange anmeldelser over radioen. Så er der andre dage hvor vi bliver kastet rundt fra det ene til det andet fordi der er færdselsuheld og slagsmål og sådan nogle hastende ting. Så det er meget meget varieret, hvordan dagen er. Det er svært at sige. En typisk hverdag, det er svært at sige, men der er altid et eller andet man kan tage fat på. Det er det jeg vil sige er det der står aller højest på listen over Politiets profession. LL: Kan du prøve at sætte et par ord på om det er de samme kerneopgaver som du udfører i dag, som du havde forestillet dig da du søgte ind til Politiet? E: Både ja og nej. Der er nogle ting, hvor vi ikke kan få lov til Der hopper vi lidt frem og så siger vi at nogle gange så er der ikke helt tid til at være der 100% for borgerne. Jeg føler ikke altid man har mulighed for at vise at man er service for borgerne, men at man bare mere er en

3 Transskription af interview med informant E der skal komme ud og skrive en bøde og så videre til anden opgave. Det er desværre også noget man nemt får tilbage fra borgerne. Man begynder at mærke at de får en eller anden opfattelse af at Politiet ikke er der for dem, men bare LL: Kan du prøve at knytte et eksempel på det du siger der? E: Folk har ikke en forventning om at vi overhoved gider dukker op. Så hvis vi bliver kaldt ud til en opgave der kommer over radioen, synes jeg ofte at man står i en situation, hvor borgerne nærmest er helt overraskede over nå jeg troede overhoved ikke i kom. Det synes jeg da er nedslående, for hvis der er noget jeg gerne vil så er det at komme med hjælp, når folk har brug for det. Det er ærgerlig at man ligesom har den her opfattelse blandt nogle borgere. Man kan sige Vi har jo ikke så meget en føling med de anmeldelser og opkald der kommer via vagtcenteret, så vi sidder jo bare klar på radioen og så bliver vi sendt ud når de har vurderet at det er noget vi skal sendes til. Men der er også fuld forståelse for, at der er mange ting som man prioritere og nedprioritere. Mange opgaver, mange småopgaver, som der er nogen der sidder på vagtcentralen og nedprioritere fordi der simpelthen ikke er nok personale til at køre til alle de her små ting. LL: Hvad kunne det eksempelvis være? E: Man skal tænke på at folk der ringer til Politiet. Lige præcis det de ringer med, er jo super vigtigt for dem. Det er deres virkelighed, men der er vi bare gået mere over i det her med at vi skal prioritere og prioritere og prioritere. Så vi får hurtigt ændret billedet af hvad der er vigtigt. Og det synes jeg nogen gange er ærgerligt, at vi ikke Jeg får nogen gange lidt et kedeligt indtryk af at Politiet ikke altid tager borgerne seriøst. Selvfølgelig tager vi dem seriøst, men der er nogle opgaver og anmeldelser, der ligger på grænsen til at blive frasorteret og giver et rigtig kedeligt indtryk, synes jeg. LL: Hvad er dine primære arbejdsopgaver så? E: Mine primære arbejdsopgaver er jo at være klare til at modtage opkald og blive sendt til hastende opgaver. Og ellers så er det fri patrulje, hvor vi kører rundt og selv opsøger nogle ting og generelt bare prøver at være synlige i gadebilledet.

4 Transskription af interview med informant E LL: Kan du prøve at sige noget om hvad du tænker at Politiets generelle kerneopgaver er? E: Jeg vil først og fremmest sige at Politiets kerneopgaver er jo at være der for borgerne. Vi er et serviceorgan for borgerne. Det synes jeg er alfa og omega. Det er dem vi skal ud og hjælpe. Særligt i beredskabet skal vi hjælpe til når det er akut, her og nu, og folk står og har brug for hjælp. Samtidig skal vi, på en eller anden måde, sørge for tryghed blandt borgerne og det gør vi jo kun ved at vi er der til at kunne reagere når folk har brug for hjælp. Vi er meget prægede Der er nogle gange hvor folk ringer om indbrud, hvor de så får lov at vente til dagen efter før der kan komme nogen og kigge på at de har haft indbrud. Mange gange får de af vide af de ikke skal røre ved tingene og de skal prøve at undgå at røre ved noget. Det kan man jo ikke. Hvis man kommer hjem fra arbejde og opdager at der har været indbrud, kan du jo ikke gå til dagen efter og ikke kunne lukke de vinduer og en dør der er blevet brudt op. Du kan ikke gå i det rod der. Det er så krænkende en ting at være udsat for. Det her med at der har været indbrud i dit hjem. Så de har bare brug for at se nogen her og nu altså. Det er der desværre ikke mandskab til. Et konkret eksempel på det her er lige netop folk der har været udsat for indbrud, hvor vi ikke har tid til at komme fordi det bliver ikke prioriteret, samt fordi det ikke er nogen super hastende opgave da der ikke er nogen gerningsmand og ikke er nogen faresituation. (10.15 min) LL: Så hvad betyder det for din mening i arbejdet, at du kan være nødt til at tilsidesætte sådan nogle sager? E: Hvis jeg skal finde noget positivt ved det er det jo at de kigger jo på, er der noget andet der er mere hastende som vi skal køre til. Og det er der jo som regel. Så man kan sige, at der får man som betjent også hurtigt et meget kynisk syn på Jeg er fuldstændig med på at det er forfærdeligt at stå i den situation, med for eksempel et indbrud, men det kan også være at man så skal stå og vælge mellem nogen der har haft indbrud, hvor der ikke er nogen fare nu og her, der er blevet rodet igennem Så er der en anden anmeldelse hvor der er husspektakler. En kone er ved at få bank af sin mand og der er børn på bopælen og sådan noget. Så det er helt klart at vi bliver nødt til at prioritere og tage hen til hende her og sørge

5 Transskription af interview med informant E for at hende her ikke kommer noget til. At børnene ikke kommer noget til. Men i den ideelle verden var der jo bare folk nok. I grove træk. Jeg ved godt at der er rigtig rigtig mange ting hele tiden, så vi ville ikke kunne mandsopdække borgerne, men det ville jo være rigtig rart at der både var bemanding nok til både at køre til husspektakler og indenfor et rimeligt tidsrum at kunne tage sig af folk som har haft indbrud. LL: Vi vil prøve at tale lidt om den styringsform der er indenfor Politiet. E: Ja. LL: Rent teoretisk hedder det kontrakt- og resultatstyring. Jeg ved ikke om det siger dig noget? Om det er noget du kan nikke genkendende til i hverdagen? E: Jo, det er ikke noget jeg er super inde i. Det er noget der ligger oppe på ledelsesplan i hvert fald i forhold til hvad vi bliver informeret om, men jeg er sikker på at vi trods alt stadig mærker til det i vores daglige arbejde. Uden at vi måske ved hvad det egentlig går ud på. Vi kan bare mærke at der sker noget. LL: Kan du komme med nogle eksempler på, hvordan du kan mærke det i hverdagen? E: Det er det her med at tingene bliver sat i regneark, fremfor at man har et realistisk billede af virkeligheden. Hvad er virkeligheden her for det personale som kører ud til folk og det virker som om man ser lidt bort fra det og bare skal have tingene til at gå op i regneark. Det er ekstremt frustrerende. Det er både på det er på rigtig mange planer. Det er både overfor personalet, men det er også materiel og med vagtplaner og timetal og sådan noget der. Der synes jeg at man mærker Man tager sig til hovedet og tænker hvad har de gang i? Har de slet ikke været ude og se hvad virkeligheden er? Det er meget frustrerende. I sidste ende er det os på gaden, os på gulvet, der skal stå på mål for de her ting. Og skal stå og forklare hvordan og hvorledes. Det synes jeg er frustrerende. LL: kan du prøve at komme med et eksempel på hvorfor det er frustrerende? E: Det er jo netop fordi det er os, der skal stå til måls. Lige nu er vi i en særlig periode fordi vi er i forhøjet beredskab på grund af hændelserne i København i februar. Det gør jo også at vi, personalemæssigt, der kører vi nogle ret hårde vagter. Altså vi kører 12- timers vagter. Jeg er i dag på vagt fra kl. 7 i morges til kl. 19 i aften. Og det kommer til at køre hen over hele weekenden. Det er noget der går rigtig rigtig stærkt og man er sjældent hjemme. Det tager

6 Transskription af interview med informant E også lidt af glæden fra en fordi man ikke føler, at man er så meget end det her nummer. Begrundelsen for det her er at arbejdstidsreglerne siger at man kun må have et vidst antal arbejdsweekender på et år. Der kører man så 12- timers vagter. Så kan man skære nogle patruljer fra og så kan nogen arbejde længere tid, så der er færre personale der skal møde ind på en weekendvagt. Det gør jo at man skal til at rende rigtig rigtig hurtigt. Det gør netop også at der skal sorteres og vi skal sorterer rigtig meget i de anmeldelser der kommer. Der er det så at når vi kommer ud så skal vi stå til måls for folk, der selvfølgelig ikke har det samme indblik i hvilke forhold vi arbejder under. Så kan borgere jo hurtigt blive meget skuffede. De kan meget hurtigt blive frustrerede og med god grund. Problemet er bare at os, der kører ud til det, vi skal stå nærmest og undskylde for, og argumentere for, hvorfor at vi ikke lige kom en time tidligere. Hvorfor vi ikke Og det er et problem når der er nogen der sidder lidt højere oppe og bare uddelegerer de her opgaver, uden sådan rigtigt at have føling med, hvad det er for nogle begrænsninger det har for os, både fagligt og personligt. Jeg ved ikke om det var et eksempel? (16.30 min) LL: Det var et rigtig fint eksempel. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til det eksempel du kommer med der. Hvilken betydning har den arbejdssituation, du er i nu, for dig i forhold til at få et meningsfyldt arbejdsliv? E: Jeg kan jo se at der bliver skåret, eller ikke skåret, men prioriteret rigtig groft i tingene. Og som sagt, det forstærker de problematikker vi har. Vi har ikke tid til så meget andet end at gå ud og optage en rapport, så bunkerne de stiger. De sager man får ind Når vi så er de færre der lige pludselig skal ud og køre på de her længere vagter, så bliver vi jo kastet fra den ene opgave til den anden. Og man får samlet en masse sager i lommebogen, men vi har faktisk ikke tid til at sagsbehandle dem. Det er det man har gjort Vi har ikke tid til at skrive de sager her, kun hvis man har et kort pusterum, men det vil man også bare gerne bruge som pusterum. Det skal ikke være sådan at, hvis man lige kan komme ind på stationen og være lidt så skal man sidde og skrive. Så vil man også lige have lov til lige at få fred og ro oven i hovedet for ellers bliver sådan en 12 timers dag, meget lang med alle de forskellige ting vi skal nå til. Det er vigtigt også at passe på sig selv på den måde. Det der er problemet, lige netop som vagterne kører her, har man fraskrevet alt hvad der tidligere hed sagsbehandlingsvagter, som man tidligere har kunnet sætte sig ud til. Der har man kunnet køre og bare samle en bog og så har

7 Transskription af interview med informant E man kunnet sætte sig ud til en vagt, hvor man bliver friholdt fra alle de her alarmopkald og så kan man bare sidde og skrive på sine sager. Det har man skåret væk til fordel for at de kan møde ind og arbejde i de her lange vagter. Så på den måde har det utrolig store omkostninger, også for borgerne, der skal vente på at deres sager bliver sagsbehandlet. Der kommer en meget længere ventetid på, at sagerne bliver ekspederet færdigt. AN: Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til det du beskrev før, hvor du snakkede om at i skulle ud og stå til måls for borgerne. Hvordan håndtere du den der situation, hvor du skal ud og være politimand for noget du måske ikke helt synes er okay? Hvordan håndterer du det? E: Selvfølgelig er det altid en afstemning af, hvem det er man møder. Hvad står de med. Jeg kan kun give borgerne ret når de kommer af med de her frustrationer. Og jeg kan kun sige ja, det er for dårligt at du har skulle vente så lang tid. Og ja det er ikke i orden. Det bliver desværre lidt hårdt at skulle stå og prøve at forklare hvordan tingene hænger sammen, for så ryger fokus fra den opgave vi egentlig er kommet ud til. Jeg har ikke tid til at skulle stå og forklare folk præcist hvordan og hvorledes. Det behøver borgerne jo nødvendigvis heller ikke at vide sådan direkte vel. Mange gange må jeg lige mærke efter i forhold til, hvordan jeg selv ville have det hvis det var mig der stod i situationen som borger. Jeg vil sige at nogen gange opfordre jeg faktisk folk til at klage over den behandling de har fået af Politiet. Det er ikke for at få dem til at klage over mig ude på stedet, for jeg prøver jo at hjælpe dem Altså nu er jeg her og jeg prøver at sige det kan godt være at du har ventet lang tid, men nu er jeg her og nu gør jeg hvad jeg skal. Men selv at klage over, at det er ikke rigtig at du har skulle vente og du har skulle Altså hele den her mølle du skal igennem. For jeg har en personlig opfattelse af at hvis folk begynder at klage over, at de føler sig dårligt behandlet og det er med rette, så er det eneste der virker, at folk skriver det så det bliver dokumenteret. For jeg kunne også sagtens bare stå og tage imod at de beklager sig til mig som patrulje, men det er jo ikke noget jeg dokumenterer. Det er ikke noget jeg skriver og så fremgår det jo ikke nogen steder. Så ser det ud på papiret, som om at det kører jo. Så man har brug for at folk, altså borgerne, de er nødt til at råbe op. Vi oplever jo rigtig mange klager. Og mange gange er det også Og det er ikke for at Men det er folk der klager bare for at klage. Det kræver også rigtig meget på ressourceplan. Men folk der har noget at have det i og de skal ikke være for fine til at ytre, at de føler sig dårligt behandlet. For på den måde kommer det tilbage til det Som jeg sagde til

8 Transskription af interview med informant E at starte med. Politiet er til for borgerne. Vi er et serviceorgan for borgerne. Og oplever du dårlig service så synes jeg også at man skal give det til kende. Det er ikke noget personligt er skal rettes mod de politifolk der derude, det kan bare være mod Politiet generelt. (22.19 min) AN: Føler du nogen gange at det godt kan komme til at ramme din person fordi du netop står i uniform, på en anden måde Føler du godt nogen gange at det kan blive rettet mod dig? E: Ja det kan jeg. Der er er rigtig rigtig mange ting som preller af på uniformen, men man skal også tænke på at når vi bliver kørt så hårdt som vi gør, så bliver det her overskud så også gradvist pillet ned og så kan du godt pludselig tage dig selv i, at den kritik som en borger kommer med og det jeg skal stå til måls for, at det bliver rettet mod mig som betjent. Som at jeg ikke gør min opgave og mit arbejde ordentligt. Så jo, hvis du ikke lige har det mentale overskud så kan du godt tage dig selv i at stå og føle at du står og bliver anklaget som person. Det er svært unødvendigt, synes jeg. For sådan skal det jo ikke være. Det kommer også særligt til udtryk når man, på et eller andet plan godt selv kan se, at den her kritik der kommer er berettiget. Fordi der er mange gange, hvor så lukker man det bare af Lad os sige at du/i kender nogen der generelt bare ikke kan lide Politiet og vil gøre det så besværligt for én som muligt. Så lukker man det af og så flyver det bare hen over hovedet på én. Det stopper man lyn hurtigt. Men de her, hvor der egentlig er en grund til at de føler sig dårligt behandlet, der kan man godt selv komme til at føle at det er rettet mod en selv, selvom man godt ved at det er mod Politiet generelt. Bare fordi folk står i en rigtig kedelig situation. Så det et udtryk for deres frustrationer. Men igen Når det mentale overskud begynder at mangle så kan det godt være svært nogen gange at man skal indse at man lige skal tage en puster og så sige det er bare Politiet generelt. LL: Hvis vi skal tage udgangspunkt i det du lige har sagt nu. Hvilken betydning har det så for dig, i forhold til at have et meningsfuldt arbejdsliv? E: Jeg synes jo, at lige så mange kedelige og frustrerende ting jeg bliver udsat for, ligeså meget gør vi jo altså en forskel. Vi reagere jo stadig på en masse ting. Vi kører stadig til en masse ting og får ordnet dem. Det giver mig trods alt en glæde over, at jeg kan stadig gøre noget. Vi kan

9 Transskription af interview med informant E løse vores opgaver. Så overordnet set er jeg jo stadig glad og tilfreds med at jeg kan være på arbejde og stå til rådighed og blive sendt til opgaver. Og ikke mindst at løse de her opgaver. Jeg prøver jo at løse alle opgaver så godt som muligt. Men når man sådan sidder og snakker med kollegaer, så kommer Politiets klassiske brokke kultur. Alle politifolk brokker sig internt. Man kan bare mærke at det bliver skruet op fordi at der hele tiden er de her bump på vejen. Det gør jo at man bliver lidt træt af, at man føler sig som et nummer. Hvis i kan forstå hvad jeg mener? LL: Ja. E: Man bliver ikke politibetjent med navn, man bliver politibetjent nummer det og det. Der bliver ikke rigtig set på, hvordan virkeligheden er for personalet. Så man bliver de her små tinsoldater der bare bliver rykket rundt. Det giver jo dårligt stemning bland folk. Man må så endelig ikke tage fejl af, at når folk så er på, så er de på og man kaster sig ud i de her opgaver. For det ligger i de fleste politifolk, særligt også de lidt yngre, at prøv og hør vi ved godt hvorfor vi tager uniformen på. Vi vil sgu ud og hjælpe folk. Vi vil have kontakt med folk. Det må man endelig ikke tro, at de har taget fuldstændig fra os, men det bliver gjort lidt svært når man mange gange fjerner fokus fra den vigtige opgave. Det er alle de her ting her. De fjerner lidt fokus og det synes jeg er synd. LL: Du var selv lidt inde på det fællesskab der er indenfor Politiet. Hvad betyder fællesskab for dig i hverdagen i forhold til at have en meningsfyldt arbejdsliv? E: Det er alfa og omega at man har det godt med dem man kører sammen med. Særligt ens partner som man sidder i bilen med. Det gør det jo også lidt lettere at holde ud, at man skal kører en 12- timers vagt. Hvis det er med en man ikke kan sammen med Den kan også være hård. Det er jo virkelig vigtigt at vi har det godt sammen. Man kan så sige at jeg tror En forklaring på den her brokkekultur kan være at, så står vi sammen om den her ting vi brokker os over. Det er ligesom at så har vi det at være sammen om. Jeg tror det er godt at vi har det, og særligt i de her tider. Det hjælper trods alt i de her tider. For selvom der er dårlig stemning, så er det jo en dårlig stemning som er rettet ud af fra os der ligesom er kernen. Så det er ikke fordi vi går og der er gnidninger mellem os i beredskabet og på vagtholdet for eksempel. Det er det ikke, men det er jo super vigtigt at man kan regne med den man kører med. Det er jo super vigtigt at man har hinanden. Og så kan vi vende tilbage til det her Lige så snart man begynder at køre så meget på folk at de mister overskud og at lunten bliver lidt kortere Det

10 Transskription af interview med informant E er jo ikke optimalt og man kan tydeligt mærke, hvis den man kører med har en dårlig dag. Der bliver sukket lidt dybere i patruljebilen lige for tiden, end der tidligere har været. Også fordi at man føler årh nu fik vi løst den opgaver, men tør dårligt ringe op og sige at man er færdig for så ved man bare at man bliver kastet ud i noget andet og man skal stå og bøvle. Der er ikke frirum til lige at koble af. Du har lige stået til et færdselsuheld et eller andet sted og har set noget rigtig grimt. Det er en del af opgaven og en del af vores arbejde. Det er vi alle sammen indforstået med, men så kan det bare være svært at skifte direkte over til en som står og er pisse flabet og små aggressiv, hvis du ikke lige får de her små pusterum. Så har du også mindre overskud til at håndtere det ik. Men det går lidt ud over professionalismen, for som jeg også sagde, at nogle gange kan det føles som noget direkte mod din person og ikke mod Politiet. (30.42 min) LL: Føler du at der er et udviklingspotentiale i dit arbejde indenfor Politiet? E: Det her udviklingspotentiale, hvad tænker du med det? LL: Er det et professionelt udviklingspotentiale. Er der udviklingsmuligheder indenfor Politiet, som du ser det? E: Ja. Nu ved jeg ikke om du tænker rent fagligt med hensyn til videreuddannelser osv.? LL: Jo. E: Det er der. Der er rigtig mange gode tilbud. De er desværre bare, på grund af den nuværende situation På grund af terrorangrebet i København Der er der lukket ned for alt der hedder sådan nogle ting der. Så selv sådan nogle temadage og sociale arrangementer, hvor man har faglige emner i fokus, de er blevet aflyst netop fordi der skal afgives så meget personale hele tiden. Det er jo rigtig synd for man forventer at, som tingene er nu, at Politiet træder til og er super skarpe og professionelle og bare kan tingene. Men man vil ikke give plads til at folk de kan komme på de her kurser og de her forskellige ting. Nu er jeg ikke hundeføre, men et særligt problem blandt hundeførerne, særligt i min kreds, det er at de har ikke til at træne deres hunde. Hvordan kan man forvente at hundene er super skarpe til at gå og snuse ting op, hvis de ikke får lov at træne det. Det bliver sådan at når de har en konkret opgave, så fungere det nærmest som træning. Der er det virkelig tydeligt. Der går man på kompromis med tingene. Der har vi virkelig en negativ effekt. Det er jo ikke noget jeg er inde

11 Transskription af interview med informant E over, men vi har meget tit kontakt med hundefolkene. De kører jo patrulje ligesom os andre og vi snakker jo med dem. Særligt i hundeafdelingen er der stor frustration. LL: Jeg tror vi vil stille skarpt på det lidt mere personlige. Er der en forskel på dig som privatperson og dig som person på arbejdet? Kan du prøve at komme lidt ind på det og måske komme med nogle eksempler? E: Der er helt klart en forskel. Det mener jeg også at der skal være. Når du tager uniform på er du udad til offentligheden Der er jo krav til Politiet om, at man har en anstændig opførsel og at man håndterer opgaver så professionelt som man kan. Det ligger også helt naturligt for mig. Når det er jeg tager uniformen på så føler jeg også at jeg bliver nødt til at opføre mig anderledes end når det bare er mig. Du må ikke lade dine personlige følelser koge over. Du skal holde fokus på opgaven. Når jeg hænger min uniform i skabet når jeg går hjem så er der selvfølgelig stadigvæk det her med, at man skal være ordentlig. Det sidder i mig. Det er også hvad jeg har fået af vide af min vennekreds, det er at jeg er blevet lidt kedeligere. Mange gange så bliver jeg lige pludselig politibetjenten og det kan de tydelig se. Det er klart at man tager nogle ting Så det kan være lidt svært at adskille det. I privaten, det her med at Alle de her ting man oplever og er ude for på arbejdet. Man skal kunne lade det sidde i uniformen når man hænger den fra sig, men der skal også være nogle ting man tager med sig. Personligt bliver du jo også ydmyg af det. Så det er da helt klart Omvendt tager jeg selvfølgelig også noget fra mit personlige og private jeg, tager jeg selvfølgelig også med over i uniformen. Den tilgang til borgerne. Det skal ikke være så stivt og firkantet med alting. Det kommer an på hvad situation du står i. Hvem er mit publikum? Jeg er da glad for at kunne møde folk i en smilende facon. At gå lidt let til tingene og bare spørger direkte ind til dem. Nu tager vi den her fra og så kan vi sgu altid skrue op eller skrue ned, men en glad tilgang til tingene det får jeg også langt mere ud af i længden. Det kan selvfølgelig også spare nogle kedelige situationer. Kommer du og er forstående og åben overfor folk, giver det dem ikke så meget skyts til at hidse sig op i eventuelle situationer, hvor det kunne være aktuelt. Så der tager jeg lidt af min Man tager lidt af de forskellige to roller med sig, men det er klart at der er politibetjenten og privatpersonen. Det er der ingen tvivl om.

12 Transskription af interview med informant E AN: Når du beskriver det her. Er der en forskel på hvordan du håndterer situationen i forhold til hvor lang tid du har til at omstille dig til, at nu skal du være på i en ny situation? E: Det har en indvirkning. Nogen gange kan man også blive en lille smule utålmodig. Vi ved at uret tikker og vi skal videre. Det er nærmest som om at de sidder og kalder os over radioen nå, hvornår er i færdige?. Så er det klart at det har en indvirkning. Når du så står der og er i gang med nogen. Jeg ved jo godt hvad jeg skal have af vide af den person jeg snakker med. Så jeg har jeg en drejebog for hvad jeg skal for at løse den her opgave i grove træk. Så kan man godt nogen gange blive lidt utålmodig når folk har behov for bare at tale. Det er selvfølgelig meget forskelligt alt efter den situation man står i. Hvad der har været op til. Men jo, det kommer til at have en indflydelse på tålmodigheden. LL: Oplever du nogen gange at du er nødt til at undertrykke nogle følelser for at håndtere dit arbejde indenfor Politiet? E: Det er et godt spørgsmål. Det gør man jo for at holde noget professionel distance. Det kan både være at man kan blive vred og irriteret over nogen der er pisse flabede og bare vil piske en stemning op. Så bliver du jo nødt til at forholde dig professionelt til det og bevare roen. Samtidig kan man også blive revet med af folk der er død frustrerede og kede af det. Det kan man også nemt hurtigt afspejles af. Og så igen Så kommer vi tilbage til omdrejningspunktet, det er det her med overskuet. Har du ikke det overskud så har du heller ikke ligeså meget Der er ikke plads oppe i hovedet til at man fokusere 100 % på det her. Opgaven bliver stadig løst, men der er mange måder at løse en opgave på. Og der er mange måder at håndtere nogen der står og er kede af det. Jeg kunne godt bare sige, jeg skal have løst min opgave og min opgave er det og det og det. Og så har jeg de informationer jeg skal have ud af og jeg skal have forklaret de og de ting for at de ikke står For eksempel ved indbrud. Der er nogen der reagere meget voldsomt. Det er så forfærdeligt at der har været nogen inde i deres hjem. Og det er det også. Det er formentlig den eneste gang at de har oplevet det. Sådan et indbrud, når man kommer fra ni i rap Der er sgu ikke noget i det og nej han kommer ikke tilbage. Så gider man ikke og stå og være åben overfor alle de her ting, tredje gang i træk. LL: Oplever du nogensinde at du må gå på kompromis med dine egne værdier og overbevisninger for at kunne udføre dit arbejde?

13 Transskription af interview med informant E E: Ja og så bliver man nødt til at cutte af, for vi har en opgave der skal løses og det kan du ikke stå og bruge hele dagen på. Jo længere du har været i Politiet, jo hurtigere vil du skære ind til benet. Vi gider ikke stå der og være super rummelige og være nærmest psykologer på stedet. Sådan tror jeg at der er mange, der med tiden bliver. Derfor kan folk jo også få en opfattelse af at Politiet bare er sure og irettesætter folk og så er det det. Folk har svært ved at se, at der er nogle ting der måske ligger bag det her. Men det er jo ligesom Det føler jeg er Politiets opgave. Det er jo vores problem. Det er jo ikke borgernes problem. Det er jo os der nogen gange skal sørge for lige at tage et par skridt tilbage og tage en puster og lige danne sig et overblik og sige okay. Det er måske ikke sådan tingene forholder sig. LL: Det du beskriver nu. Hvilken betydning har det for dit arbejde indenfor Politiet? E: Som sagt. Det gør det her ved tålmodigheden. Lad os tage udgangspunkt i at man har været på vagt i 8 timer. En almindeligt vagt er jo 8 timer. Jeg har det godt når jeg går fra en opgave og tænker, at jeg havde overskud og jeg fik en rigtig god dialog med borgeren og gør også bare at man er lidt lettere bagefter. Og hvis man så samtidig kan kombinere det med, at man får skåret ind til benet og ikke bruger en masse unødvendig tid Det kan man også hurtig komme til. Man kan så også nogen gange komme til at styre situationen lidt, men stadigvæk lige har plads til rummelighed. Men har du ikke den her rummelighed så tærer det også bare på dig. Du skal have de her små pauser ind i ny og næ. LL: Så hvilken betydning har det for mening i arbejdet? E: Det gør jo at du bliver træt. Man føler lidt at det ikke var det man meldte sig til. Så vender vi tilbage til starten her. Jeg meldte mig til Politiet for at kunne hjælpe og være der for borgerne. Og for at kunne prøve at have nogenlunde indflydelse på retfærdighed. Du er der jo så lige pludselig ikke for borgeren. Du er der for dem, som bestemmer at der skal være så lidt personale og at er skal være så lidt tid til rummeligheden. Det er dem du behager. Du behager jo ikke borgeren. Du pleaser dem, som sidder højere oppe. Du skal rende så stærkt og bare følge med, så får du bare Du bidrager selv til at regnearket går op. Det er noget af en cirkel. For de fleste af os er i hvert fald så loyale og vil så gerne gøre vores arbejde. Så derfor render vi også bare stærkt. Og så er der nogen der bare sidder og bliver ved med at skrue og skrue. Til sidst så er jeg sgu bange for at vi kan knække. Så begynder folk at blive syge og kede af det fordi de hele tiden går og føler at de ikke gider på arbejde. For så er det stress og jag igen. Det

14 Transskription af interview med informant E går ud over dig selv, men det går sandelig også ud over dem du skal ud og hjælpe. Du mister fuldstændig fokus. I stedet for at fokus er på, at man skal ud og gøre noget godt politiarbejde og måske ud og være der for folk Så bliver det i stedet bare, at du skal klare dig igennem din vagt og du skal gøre det uden at der er for mange der sidder højere op i ledelsen, der råber af dig Kom nu. Så går du den gale vej og det er den betydning det har. Det tager jo lidt af arbejdsglæden når du ikke føler at du kan udfylde den rolle du oprindelig søgte jobbet for at besætte. LL: Så hvis du fik mulighed for at komme med forbedringer i forhold til den styringsform der er. Hvad ville du så gerne lave om? E: Aller først vil jeg starte med at sige, at man skal kigge på Politireformen der blev lavet tilbage i 2007, og dens formål. Og så skal man til at evaluere på den. Vi lever jo i en tid, hvor man skal evaluere på ting hele tiden, men det er bare sjovt, at lige præcis den blev der aldrig evalueret på. Politireformen gjorde at man slog en masse mindre kredse sammen til 12 store kredse. Det ville give plads til flere betjente på gaden til at dække nogle andre områder. Så man ikke var låst til et mindre distrikt, men at man kunne åbne til et stort distrikt så man var flere folk til at dække det. Det synes jeg langt fra, er virkeligheden. Det er i hvert fald langt fra min virkelighed. Vi er færre patruljer til at dække et langt større område. Det er som om, at man prioriterer ressourcerne fra beredskabet til nogle andre ting. De andre ting som man prioritere til, er andre folk som sidder og evaluere på alle tingene. Dem som skal få alle tingene til at gå op. Hvordan kan vi spare? Hvordan kan vi få tingene til at gå op? Det er helt galt synes jeg. Man kunne tage og prøve helt alvorligt at evaluere på den her Politireform og alle de her løfter og alle de her gode ting som den skulle medføre. Har vi levet op til det? Så kan det måske være Det er jeg i hvert fald overbevist om, at hvis man gjorde det og man gjorde det ordentlig, så ville man måske også få et fingerpeg om hvad der kan gøres bedre. Det er både med samtlige ressourcer. Både økonomisk på materielt. Vi har aldrig haft dårligere udstyr i Politiet, som vi har lige netop nu. Det er også noget der er til stor frustration. De patruljebukser vi har de går i stykker for et godt ord. Man skal sætte sig på hug en enkelt gang eller to, så revner de simpelthen i skridtet. Det er stort set alle der har måtte få syet deres bukser. Man bestiller ikke nye. Nej man sender dem til en skrædder, som begynder at sy bukserne sammen i stedet for at vi køber noget der er i ordentlig kvalitet. Det er altså arbejdstøj vi har. Vi skal hoppe over et hegn, vi skal sætte os ned på hug en gang i mellem, vi

15 Transskription af interview med informant E skal alt muligt andet. Tag nu og kig på det langsigtede. Sparer vi noget i længden ved at købe ordentlig kvalitet og købe lidt mere for det her og nu, fremfor at man bliver ved med at købe billigt og så skal man udskifte hele tiden. Generelt bare Man får et nyt sæt skjorter og så er emblemet på brystet syet på, på hoved. Så kan man kassere den skjorte. Ej hold nu op. Det kan ikke være svært. Knapper der mangler, ej hvad er det for noget. Så det kunne man også kigge lidt på, for det LL: Jeg tror at vi har været rimelig godt igennem de spørgsmål vi havde. Er der nogen ting du godt kunne tænke dig at tilføje eller uddybe inden vi afslutter? E: Narj. Altså nu fik jeg lige åbnet op for en lille klagesang om dårlig udrustning, men det er noget der dagligt giver os gener, men det er måske ikke så relevant for hvad vi ellers har snakket om. Men alligevel er det Siden det kommer op i mig og jeg nævner det, er det jo noget der går mig på. LL: men det er rigtig relevant så det er rigtig fint. E: Ja, men jeg tror at jeg har det hele. Jeg håber at i kan bruge det. Og at jeg ikke har vrøvlet og talt uden for sporet. Og at der er noget der kan samles. LL: Altså vi havde nogle uddybende spørgsmål hist og her, men dem har du været inde på helt af dig selv. Så det har været nogle rigtig gode pointer du er kommet med, så det er vi meget glade for. AN: Det var dejligt at få et indblik. E: I er mere end velkomne, hvis der er andet der lige skal afklares. I kan ringe eller i kan skrive så skal jeg se om jeg kan gøre noget. Og hvis i, når i skal transskribere, tænker hvad fanden var det lige han mente der, så er i velkomne. LL: Det vi gør sådan praktisk nu det er, at det skal transskriberes. Og så sender vi det til dig via mail og så vil vi høre om du kan læse det igennem indenfor nogle arbejdsdage. Og så må du meget gerne melde tilbage på om der er noget du synes ikke skal stå der. Det er også mere for at du kan tjekke at vi ikke har skrevet noget som du mener du ikke har sagt. Så når det er transskriberet får du mulighed for at læse det igennem. E: Jeg sender min private mail til det nummer vi havde en korrespondance på før.

16 Transskription af interview med informant E LL: Tusinde tak. Så må du have en god vagt. E: Og tak og i lige måde. Og god fornøjelse med opgaven. LL & AN: Tak. E: Jeg tror at det bliver rigtig vigtigt. Det er jeg helt sikker på. LL: Det er vi glade for at du vil bidrage med E: Og i giver bare lyd fra jer hvis der er noget. LL: Tak. Hej. E: Hej.