Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Anden delrapport: Kvinder i idrættens ledelse En komparativ analyse af internationale tendenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Anden delrapport: Kvinder i idrættens ledelse En komparativ analyse af internationale tendenser"

Transkript

1 Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Anden delrapport: Kvinder i idrættens ledelse En komparativ analyse af internationale tendenser Gertrud Pfister, Ulla Habermann, Laila Ottesen

2 Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Anden delrapport: Kvinder i idrættens ledelse En komparativ analyse af internationale tendenser Gertrud Pfister, Ulla Habermann, Laila Ottesen Institut for Idræt Københavns Universitet

3 Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Anden delrapport: Kvinder i idrættens ledelse En komparativ analyse af internationale tendenser Gertrud Pfister, Ulla Habermann, Laila Ottesen Institut for Idræt, Københavns Universitet 2004 Design & layout: Allis Skovbjerg Jepsen Institut for Idræt Københavns Universitet Nørre Allé København N Telefon: Telefax: Hjemmeside: Projektet er støttet af : Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning og Kulturministeriets Mainstreaming Projekt.

4 Indhold Indledning...5 IOC og NOK s (Olympiske bevægelser)...6 Kvinders lederpositioner i forskellige lande... 8 De skandinaviske lande: Danmark, Norge og Sverige... 8 Danmark...9 Norge...12 Sverige...14 Tyskland...15 USA Australien Idrætsorganisationer som mandlige domæner et verdensomspændende fænomen Referencer

5 4

6 Indledning Kvinder og Idræt. Det er stadig i dagens Danmark et tema som måske overraskende vækker til diskussion. Idrætten blev opfundet af mænd og udviklet til mænd, kvinder spillede kun en marginal rolle i sportens verden. Dette kan illustreres ved at kaste et blik på indholdet i de moderne olympiske lege, som viser hvor vanskeligt det har været at integrere kvinderne. I 1886 var det slet ikke tilladt kvinder at deltage. I 1900 deltog de i én disciplin, i 1912 i to og i 1928 i fire. Udelukkelsen af kvinder fra talrige discipliner fx roning og cykling og skihop blev anset for at være naturligt og indlysende forståeligt. Kvindernes fravær på disse områder blev derfor stort set ikke kritiseret eller diskuteret ud fra den norm, at kamp, kraft og udholdenhed klart var mandens domæne. Den første holdsportsgren, hvor kvinder fik adgang til de olympiske lege, var volleyball det var i I 1976 fulgte håndbold og basketball, i 1980 hockey og først i 1996 fodbold. I 1984 blev udholdenhedsdisciplinerne cykling og maratonløb åbnet for kvinder på olympisk niveau (Pfister 2000). Endnu i 1980 var det kun ca. 25% af konkurrencerne åbne for kvinder; i 1996 var andelen vokset til 36%. Hvis man medregner de konkurrencer hvortil begge køn har adgang, så kunne kvinder i 1996 deltage i ca. 40% af konkurrencerne (Wilson 1996, 187). Til trods for at sport og i særdeleshed mediesporten også i dag er en mandsverden, gør kvinderne sig dog i stigende grad bemærket i de olympiske lege i sportsgrene som boksning, vægtløftning, bobslæde og skihop. Dette kan ses som en indikator på større ligestilling indenfor sporten. Imidlertid kan det ikke nægtes, at mandesportsgrene tilsyneladende kun fanger interessen hos en lille minoritet af kvinder, samt at opsvinget i kvindeidrætten overvejende finder sted i de vestlige industristater. Dertil kommer at idrætten organiseres uhyre forskelligt rundt om i verden, at kvindernes chance for at deltage, samt at måden hvorpå sportsgrene etiketteres som mandlige eller kvindelige, håndteres forskelligt fra land til land. Dog ser det ud til at der findes i hvert fald én fællesnævner: mændene tager sig af magt og indflydelse, medens kvinder i lederpositioner er en sjældenhed (Pfister & Hartmann-Tews 2003). I det følgende analyserer vi kvinders deltagelse i idrættens beslutningstagende organer såvel nationalt som internationalt. Hermed indsættes projekt Kvinder på Toppen i en større (international) sammenhæng. Denne analyse gør det muligt for os at identificere den indflydelse forskellige systemer og strukturer indenfor idrætten har på kønsfordelingen i ledelsen. Dermed bliver vi også i stand til på det strukturelle niveau at opdage de muligheder og barrierer, som kvinder møder på deres vej til lederposterne. Dog er det beklageligvis ikke muligt at gennemføre en systematisk sammenlignende studie, som inddrager idrættens udvikling og den samfundsmæssige baggrund herfor, på de foreliggende internationale data. Dette kunne kun lade sig gøre i et større koordineret, forskningsprojekt med deltagelse af forskere fra de involverede lande. 5

7 IOC (The International Olympic Committe) og NOK s (De nationale olympiske komiteer) Kvinder bør ikke besudle de olympiske lege med deres sved. Det var stifteren af de moderne olympiske lege, Baron de Coubertin, overbevist om til sin død. Kvinders vigtigste (og eneste) opgave i olympisk sammenhæng var at bekranse sejrherrerne. Baronen kom dog kun igennem med sine synspunkter ved de første olympiske lege i 1896 (og allerede dette år deltog to kvinder uofficielt i et maratonløb udenfor legene). Og trods baronen og hans tilhængeres modstand har kvinder deltaget i legene siden 1900 og med årene er som ovenfor nævnt deres deltagelse vokset kontinuerligt (Pfister 2000). Men denne vækst i konkurrencedeltagelse har ikke medført en tilsvarende deltagelse i de besluttende organer. I lang tid var IOC et rent mandeforbund, som nægtede kvinder adgang. Ikke før 1981 kom de første kvinder med i bestyrelsen det var Pirjo Haggmann, Finland og Flor Isava-Fonseca, Venezuela. I 1995 var 7 ud af de 107 medlemmer kvinder. Men samtidig har IOC siden midten af 1990erne aktivt engageret sig for at styrke den kvindelige deltagelse i idrættens beslutningsorganer opfordrede IOC sine medlemsorganisationer til at forhøje deres andel af kvinder i ledelsen til 10% i år 2000 og 20% inden år Og i dag er IOC s officielle politik forankret i det olympiske charter at fremme kvinders deltagelse. The IOC strongly encourages, by appropriate means, the promotion of women in sport at all levels and in all structures, particularly in the executive bodies of national and international sports organizations with a view to the strict application of the principle of equality of men and women (Rule 2, paragraph 5, Olympic Charter). 1 De gode viljer og det store engagement til trods har kønsrelationerne i de besluttende organer knapt ændret sig. I 2001 havde heller ikke IOC selv nået målet af 126 medlemmer var 11 kvinder (8.7%). Figur 1: Medlemmer af IOC (2000) Kvinder Mænd 1 Se IOC webpage accessed ; se også Pfister 2000, 33. 6

8 Heller ikke i de følgende år er situationen blevet væsentligt forandret. I 2003 var bestyrelsen sammensat af 12 kvinder og 114 mænd. Ingen af kvinderne i IOC var sorte afrikanere og ingen kom fra Sydøstasien eller Latinamerika. En kvinde Gunilla Lindberg, Sverige og 13 mænd udgjorde hovedbestyrelsen, præsidenten og de fire vicepræsidenter var mænd. IOC s talrige kommissioner og udvalg var kvinderne ligeledes i mindretal (etikkommissionen: 7 mænd og 1 kvinde; marketingskommissionen: 17 mænd og 1 kvinde; kommissionen for kultur og opdragelse : 23 mænd og 4 kvinder; komiteen for olympisk solidaritet: 15 mænd og ikke en eneste kvinde). Her må man dog tage i betragtning, at IOC jo ikke har så mange kvinder at vælge imellem, fordi kommissionerne som hovedregel befolkes af IOC- medlemmer. Dog inddrages også eksterne eksperter. Også i de Nationale Olympiske Komiteer (NOK) finder vi hovedsagelig mænd på magtens tinder. I år 2000 havde kun tre af 199 NOK komiteer en kvindelig præsident. Og i mindre end 25% af NOK s havde kvinder indtaget poster som visepræsident eller generalsekretær. Godt nok havde 42% af NOC valgt kvinder ind i deres hovedbestyrelse (Ferris 2000), og i 2002 havde lidt over halvdelen af de 200 NOC s nået IOC s mål for 10% kvinder i ledelsen (Ministerium für Städtebau 2003, 25). Imidlertid fortæller tallene ikke hele historien og magt om indflydelse. Gunilla Lindberg, som er den eneste kvinde i IOC s hovedbestyrelse, fastslog kritisk på konferencen Play the Game, at kvinder i det store og hele er udelukket fra de internationale møder. Som eksempel fremdrog hun, at der på IOC s årsmøde i Rio de Janiero kun var 8 delegerede kvinder blandt 400 mænd (Mikkelsen 2003). I de internationale idrætsforbund er situationen den samme. Mænd beklæder et overvældende flertal af lederpositionerne. Medens kvinderne, når de overhovedet er repræsenteret, kun spiller en marginal rolle eller fungerer som alibi-kvinder. 7

9 Kvinders lederpositioner i forskellige lande I det følgende overblik over kvinder på lederposter i forskellige lande må man tage i betragtning, at begrebet sport har forskellig betydning på forskellige sprog og i forskellige kulturer. I denne oversigt anvendes sport og idræt som generelle begreber, der omfatter legemsøvelser med indflydelse fra gymnastik og fitness, fra konkurrencesport og til motion. Den måde hvorpå sporten er struktureret, organiseret og finansieret adskiller sig grundlæggende fra land til land på samme måde som traditioner og ideologier, forventninger, mål og værdier, der er knyttet til sporten, fremtræder forskelligt. De forskellige sportsgrenes popularitet, befolkningens deltagelse i sportsudøvelse, og andelen af sportsaktive kvinder udviser ligeledes stor bredde. Derfor kan man sige, at det er ganske overraskende, at der trods alle disse forskelle viser sig det fællestræk, at kønshierarkiet i idrætsorganisationerne ser ud til at være et internationalt fænomen. I det følgende præsenteres nogle eksempler på hvorledes kønsfordelingen i sportens ledelsesstrukturer ser ud i de forskellige lande. For at kunne identificere hvilken betydning sportens strukturelle opbygning har for kønsrelationerne på lederposterne, har vi valgt eksempler, hvor landene har en nogenlunde sammenlignelig samfundsopbygning og hvor kønnene formelt er ligestillede, men hvor landene adskiller sig når det gælder opbygningen af sportsstrukturerne. Desuden baserer udvalget af lande sig på rent praktiske overvejelser dvs. at informationerne findes på et tilgængeligt sprog. De skandinaviske lande: Danmark, Norge og Sverige En analyse af kønsrelationerne i de nordiske idrætsorganisationer er i særdeleshed interessant, fordi Danmark, Norge og Sverige er velfærdsstater med en stor andel kvinder på arbejdsmarkedet og udbyggede offentlige børnepasningsordninger. Desuden er det lande, hvor der råder en bred konsensus om at der er opnået ligestilling mellem kønnene. I Norden ses idrætten traditionel som en folkebevægelse med dybe rødder i demokrati, velfærd og ligestilling. Hvis man sammenligner med andre europæiske lande får vi et tydeligt billede af hvor vigtig idrætten er for den frivillige organisering i Skandinavien. Et europæisk studie fra 1995 viser at broderparten (mellem 40-50%) af de frivillige i Danmark og Sverige er aktive indenfor idrætten medens tyngdepunktet eksempelvis i Storbritannien og Tyskland ligger på det sociale og sundhedsmæssige område (Gaskin & Davies Smith 1995). En forklaring på denne forskel skal man nok søge i udviklingen af de skandinaviske/socialdemokratiske velfærdsstatsmodeller, som har fået betydning for udformningen af den skandinaviske socialpolitik. I de Nordiske lande har det offentlige i høj grad ansvaret for opgaverne indenfor social- og sundhedsområdet, og de frivilligt aktive borgere koncentreres derfor i højere grad indenfor idræts- og kulturområdet. 8

10 Tabel 1: Fordeling af frivillige indenfor idræt samt social- og sundhedsområdet i nogle Europæiske lande (procent) Sverige Danmark Storbritannien Tyskland Idræt Social/sundhed Kilde: Euro-Vol-studien, Gaskin & Davies Smith, 1995 Forskellige undersøgelser viser at mellem 30-40% af befolkningen i de nordiske lande deltager i frivilligt arbejde. Andelen er afhængig af undersøgelsernes måde at spørge til deltagelsen på (Anker & Koch Nielsen 1995; Jeppsson Grassman & Svedberg 1999; Wollebæk, Selle & Lorentsen 2000; Goul Andersen 2002). Det samme er tilfældet i Tyskland hvor forskellige undersøgelser med forskellige udgangspunkter har vist meget stærkt afvigende resultater, når det gælder om at fastslå størrelsen af det frivillige engagement (Zierau 2000, 23 ff; Beher, Liebig & Rauschenbach 2000, 26f.) Sammenfattende kan det fastslås, at andelen af frivillige i Tyskland varierer mellem 17 procent til 38 procent af befolkningen. I England ligger andelen på op mod 48-50% (Gaskin & Davies Smith 1995). Adskillige undersøgelser konkluderer, at foreningslivet og det lokale frivillige arbejde tilsyneladende ingen nød lider i dagens Danmark. Både mænd og kvinder organiserer sig stadig i højere grad, og det er ikke svært at få folk til at hjælpe med i foreningerne. Alligevel klager foreningerne over, at der er problemer med at rekruttere frivillige ledere. Barrieren mellem frivilligt arbejde og frivilligt lederskab er tilsyneladende svær at overskride ikke mindst for kvinder. (Habermann 2000; Bonke 2002; Torpe & Kjeldgaard 2003; Goul Andersen 2002). Danmark De seneste befolkningsundersøgelser fra Socialforskningsinstituttet 2 om danskernes idrætsdeltagelse viser at 59% af den voksne befolkning (16 år og derover) regelmæssigt dyrker mindst én (og i gennemsnit 1,9) idrætsaktivitet. Mænd og kvinder er ligeligt repræsenteret i befolkningen er 59% af mændene og 58% af kvinderne idrætsudøvere. Kvinder er altså generelt set på banen i lige så stort antal som mænd, når det gælder idrætsdeltagelse. Ser vi imidlertid på organiseringsgraden for idrætsudøvere i befolkningen, er det kun ca. en tredjedel, som er organiseret i idrætsforeninger og sportsklubber resten dyrker uorganiseret idræt eller anvender fitness-centre m.v. (Larsen 2003). I befolkningen er der 32% af kvinderne og 36% af mændene, som er medlemmer af en idrætsforening, og af den tredjedel som dyrker organiseret idræt er godt 42% kvinder. Det 2 Fra Socialforskningsinstituttet (SFI) foreligger data indsamlet via spørgeskemaer fra hhv. 1964, 1975, 1987 og 1998, som er tilgængeligt i publikationer fra SFI samt i en række publikationer fra Idrætsforsk og IFO på Gerlev Idrætshøjskole. 9

11 ser ud til at den organiserede idræt generelt er en smule i fremgang. Fra 1998 til 2002 er andelen, der dyrker idræt i idrætsforeninger således steget fra 32% til 34% og denne (beskedne) stigning skyldes tilsyneladende alene en større tilgang af kvinder (Larsen 2003). Figur 2: Ledere i danske idrætsorganisationers bestyrelser DIF hovedbestyrelse DIF medlemmer Specialforbundsbestyrelser DFIF medlemmer DGI hovedbestyrelse DGI medlemmer DFIF hovedbestyrelse Mænd Kvinder N = DIF medlemmer = 1,6 mill; hovedbestyrelse = 10 Specialforbundsledere = 339 DGI medlemmer = 1,3 mill; hovedbestyrelse = 9 DFIF medlemmer ; hovedbestyrelse = 6 I Danmark findes der fire store organisationer, som varetager organiseringen af idrætten: Danmarks Idræts-Forbund (DIF) stiftet år 1896 i København som interesse-organisation for en række medlemsorganisationer (special-forbundene). Desuden repræsenterer DIF Danmark i den olympiske bevægelse. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) stiftet år som står for den folkelige idræt. Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) stiftet år 1946 som varetager idrætten med 3 Organisationen har sine rødder i De Danske skytteforeninger (1861) og De Danske Ungdoms(gymnastik)foreninger (1903), som op gennem 1900-tallet gjorde forskellige forsøg på at slå kræfterne for den folkelige idræt sammen. I 1992 blev der indgået en associationsaftale, hvor de to organisationer indgik med lige stor styrke. 10

12 udgangspunkt i arbejdspladsen, og Team Danmark (TD), stiftet ved lov vedtaget I Folketinget 1985, som har til formål at fremme dansk eliteidræts udvikling. DIF har registreret ca. 1.6 millioner, DGI 1.3 millioner og DFIF ca medlemmer. TD har ingen individuelle medlemmer. Det store antal medlemmer dækker over at samme person ofte er registreret flere steder. Medlemmerne fordeler sig på omkring lokale foreninger. 4 Idrættens organisationer får økonomisk støtte fra staten fordi de arbejder til nytte for almenvellet, og derfor kan idrætsforeningerne nøjes med at opkræve beskedne medlemskontingenter og dermed holde idrætsforeningernes tilbud åbne for alle. Af idrætsorganisationernes statistikker kan vi udlede, at kvinderne selvom de generelt set er ligeligt repræsenteret som idrætsudøvere alligevel i ringere grad end mænd tager del i den organiserede idræts beslutningsprocesser. Det billede, som viser sig, er, at kvinder forholdsvis sjældent optræder på lederposter i hvert fald når det gælder regionale og landsdækkende bestyrelser og udvalg. (Situationen er muligvis noget anderledes i de mange lokale foreninger). I år 2003 var andelen kvinder i DIF s hovedbestyrelse 10%, i DGI 22% og i DFIF 0%. I de 56 idrætsforbunds øverste ledelser/bestyrelser var andelen kvinder 13%. Enkelte forbund som håndbold og volleyball havde ikke valgt en eneste kvinde ind i deres forbundsbestyrelse. Kvinder har desuden en større chance for at blive valgt som formænd for bestyrelser og udvalg jo mere lokalt hun er placeret. I organisationernes hovedbestyrelser er der ingen kvindelige formænd. I specialforbundene er 14% af formændene kvinder, medens kvindelige formænd i de regionale udvalg udgør 35% (Habermann, Ottesen & Pfister 2003). Indenfor de såkaldte kvindeidrætter (hvor kvindedeltagelsen er over 50%) kunne man forvente en større andel kvindelige ledere; men forventningerne opfyldes ikke og ofte er kvinderne andelsmæssigt lige så godt repræsenteret i typiske mands-idrætter. Tager vi ridesporten som eksempel, viser det sig, at 84% af medlemmerne er kvinder medens der kun er 43% kvinder i ledelsen. I gymnastik er de tilsvarende tal 75% kvindelige deltagere og 50% kvinder i ledelsen. Endelig er der en klar tendens til at kvinder påtager sig traditionelle opgaver omkring børn og ældre (Habermann, Ottesen & Pfister 2003; Habermann & Ottesen 2004). Tabel 2: Kvinderepræsentationen på formandsposter, lederposter og blandt medlemmer i de tre danske idrætsorganisationer (procent) Kvinder som formænd Kvinder som frivillige ledere Kvinder som medlemmer DIF DGI DFIF Oplysningen stammer fra Kulturministeriets opgørelse 11

13 Norge Den norske befolkning er på 4.5 millioner og i 1999 havde de idrætsforeninger næsten 2 millioner medlemmer ( ) 5 hvilket må siges at udgøre en høj procentdel af befolkningen. Norge har i lighed med de øvrige nordiske lande et rigt foreningsliv; men det største medlemstal findes i idrætsforeningerne. Og til trods for de mange offentlige tilskud, som går til idrætten har foreningerne tradition for at være relativt uafhængige af staten. Idrætsforeninger og sportsklubber er organiseret i (og af) paraplyorganisationen Norwegian Olympic Committee and Confederation of Sports (NOCCS). Udover de mange foreninger består NOCCS af 19 distriktsorganisationer, som stort set følger den regionale opdeling af Norske amter, og dertil kommer 57 forskellige idrætsforbund. I en undersøgelse af levevilkår i Norge (SCB 1997) fandt man, at 54 procent af befolkningen mellem år (N=871) deltog i en eller anden form for fysisk aktivitet mindst en gang om ugen. I modsætning til tidligere undersøgelser viste der sig kun få forskelle mellem mænd og kvinder. En anden undersøgelse fra 1997 viste, at norske kvinder ser ud til at være mere sportsaktive end mændene. Blandt kvinderne i denne undersøgelse var 68 procent sportsligt aktive mindst hver anden uge mod kun 62 procent af mændene (Breivik & Vaagebø 1998). Og endnu en undersøgelse implicerede at hård fysisk træning 6 er mere almindeligt blandt mænd end blandet kvinder (Søgård et al. 2000, 4). Forskelle de to køn imellem bliver dog mere udtalte, når der er tale om organiseret sport. Medlemsstatistikkerne viser at NOCCS i 1999 havde kvindelige medlemmer (over 17 år) og dette skal sammenlignes med at antallet mandlige medlemmer var Det vil sige, at kvinder udgjorde 36 procent af voksne medlemmer i idrætsforeningerne (NOCCS Annual Report 1999, 34). Spørgsmålet er så om den relative høje andel af kvinder blandt foreningsmedlemmerne bliver afspejlet i en høj andel af kvinder på lederposter? Når man ser på valgte kvinder i de beslutningstagende organer, bør man være opmærksom på, at NOCCS har haft en form for kønskvotering siden Denne regulering blev skærpet i 1990 og medtaget i organisationens love. I dag ser politikken på området således ud: Ved valg/oppnevning av representanter til årsmøte/ting samt medlemmer til styre, råd og utvalg i NIIF og NIFs organisasjonsledd skal det velges kandidater/representatner fra begge kjønn. Sammensetningen skal være forholdsmessig i forhold til kjønnsfordleingen i medlemsmassen, dog slik at det skal være minst to representanter fra hvert kjønn. Det gelder ikke i råd og utvalg m.v. som består av 3 eller færre medlemmer. Idrettsstyret kan når der foreligger særlige forhold gjøre unntak fra denne bestemmelse ( 2 4, NOCCS vedtægt 1990). 5 NOCCS Annual report Hård fysisk træning blev defineret på et index med fire faktorer: form for aktivitet, intensitet, hyppighed og varighed. 12

14 Denne kvota regulering af den kvindelige repræsentation ser ud til at have haft en vis effekt, især når det gælder specialforbundene. Kvinderepræsentationen på forskellige niveauer til bestyrelsesposterne i årene fordeler sig således: < kvinder på specialforbundenes bestyrelsesposter er steget fra 15 til 30 procent < i hovedorganisationen var kvindeandelen på lederposter 1985: 36%, 1998: 38% og i %. Man kan derfor konkludere, at kvinder ikke er ligeligt repræsenteret i de ledende organer i sportens organisationer og andelen i specialforbundene er lav når man tager i betragtning at kvinder i 1998 udgjorde 39% af alle medlemmer. Betænkeligt er også tilbagegangen af kvindelige ledere i hovedforbundene i år Tabel 2. Kvinderepræsentationen i bestyrelser på forskellige niveauer i organiseret idræt fra (procent) Org. niveau Olympisk komité Idrætsforbund Lokale foreninger Ser man imidlertid nærmere på de mest magtfulde lederposter dvs. bestyrelses- og udvalgsformændene ændres det positive billede af kvindernes repræsentation noget. Det såkaldte glastag, som forhindrer kvinder i at komme til tops i hierarkierne, ser ud til også at operere i de norske idrætsorganisationer i Af 19 distriktsorganisationer havde kun to en kvindelig formand det samme billede som i 1993; og kun fire (7%) af 57 specialforbund havde kvindelige formænd. Dette er dog en stigning i forhold til 1993, hvor andelen kun var to (Årsrapport 2002, NOCCS). Da det er almindeligt at finde relativt få kvinder på de magtfulde og høje positioner i hierarkiske organisationer, må det forventes at der er flere kvindelige formænd på de nederste trin i organisationer dvs. idrætsforeningerne. Og den formodning går bestemt i opfyldelse. I år 2000 var 17,5% af bestyrelsesformændene i de lokale idrætsforeninger kvinder. Og kønskvoteringen til trods, så er andelen af kvindelige formænd kun steget to procent fra 15 til 17,5% i løbet af de seneste ti år. Hvis vi skal sammenholde årene siden 1991, så har kvinderne på flere måder fået større indflydelse og besat stadig flere ledelsesposter i idrætsorganisationerne til trods for at det stadigvæk er mændene, som sidder på de mest magtfulde positioner. Og nogle kvinder har også brudt igennem glasloftet. Som eksempler kan nævnes at en af de største norske idrætsorganisationer, Norsk Friidrettsforbund, nu har en kvindelig formand, samt at den mest magtfulde organisation af alle, Norges Fotballforbund, har ansat en kvindelig generalsekretær. Denne positive udvikling indenfor Norsk idræt, når det gælder kvindernes repræsentation, kan muligvis forklares med, at man har igangsat adskillige projekter med det formål at øge kvinders muligheder og indflydelse i idrætsorganisationerne. 13

15 Sverige I Sverige er omkring en tredjedel af befolkningen medlemmer i en idrætsforening 19 procent er aktive i en eller anden form for frivilligt arbejde indenfor idrætten og 7 procent af befolkningen (det svarer til godt personer) har en tillidspost indenfor idrætten. Groft sagt er mændene dog dobbelt så aktive som kvinderne, når vi ser på hvem der er indehaver af tillidsposterne i det frivillige arbejde (Vogel et al. 2003; Jeppsson Grassman & Svedberg 2001). Disse tal viser at idrætsbevægelsen er den organisationstype som har flest medlemmer, flest frivillige og flest tillidsposter måske lige bortset fra fagbevægelsen. Og det betyder også trods kønsforskellene at idrætten faktisk er Sveriges største kvindeforening. Hver fjerde svensk kvinde er medlem af en idrætsforening mod 38% af mændene. Selvom kvindernes idrætsaktiviteter indenfor de seneste år har været stigende og selvom nutidens kvinder dyrker idræt i lige så høj grad som mændene, er de altså ikke i samme grad som mændene medlemmer af idrætsforeningerne, og det betyder at kvinderne relativt sjældent er at finde på tillidsposter og derfor i ringe grad deltager i beslutningsprocesserne indenfor idrætsorganisationerne. I Sverige har Riksidrottsförbundet (RF) tilknyttet 67 specialforbund og 21 distriktsforbund. I de 67 specialforbund udgør kvinderne 44% af de aktive medlemmer, men kun hver fjerde beslutningstager er kvinde. Kvinderne udgør 24% af bestyrelsesmedlemmerne, 20% af udvalgsmedlemmerne og 34% af valgkommite-medlemmerne. Blandt bestyrelsernes formænd finder vi kun 15% kvinder (Habermann 2004). Dog kan man sige at situationen langsomt er blevet bedre i slutningen af 1980erne var kun 10% af bestyrelsesformands-posterne besat af kvinder (Olufsson 1989). I distriktsforbundene er kvinderne bedre med i bestyrelserne 43% af posterne (ifølge forbundenes hjemmesider i oktober 2003) tilfalder kvinderne. Tilsyneladende er der pludselig sket en kraftig forbedring af situationen i 2001 var kvindeandelen i bestyrelserne kun 33%. Derimod er kun 9% af formændene kvinder (RF statistik 2002; Habermann 2004). I idrættens højeste organ, Riksidrotssstyrelsen, er der 11 medlemmer 5 er kvinder (dette svarer til deres medlemsandel i idrætsforeningerne) og næstformanden er en kvinde. Også her er der sket en kraftig forbedring indenfor forholdsvis kort tid, i 1996 var kun to af hovedbestyrelsesmedlemmerne kvinder (Cederberg & Olufsson 1996). Tabel 3: Fordelingen af frivillige lederposter i svensk idræt Antal i alt Antal kvinder Procent kvinder Riksförbundet ,4 67 Specialförbund ,5 21 Distriktsförbund Total ,3 14

16 Alt i alt er det godt 26% af lederposterne som er besat med kvinder og differencen mellem mænd og kvinders andel af ledelsesposterne generelt er bemærkelsesværdig. Dertil kommer at kvinder på leder poster typisk er at finde lavere i hierarkiet og oftere på lokalt plan. Heller ikke indenfor de såkaldte kvindeidrætter står kvinderne stærkt ledelsesmæssigt. I de specialforbund hvor 50% eller mere af udøverne er kvinder er det kun 38% af lederposterne som indehaves af kvinder. Eksempelvis har gymnastik 83% kvindelige udøvere og 55% kvinder i bestyrelsen, ridning har 85% kvindelige medlemmer og 45% kvinder i bestyrelsen, svømning har 59% kvindelige udøvere og 43% kvinder i bestyrelsen. Og kun i et eneste tilfælde gymnastik er der over 50% kvinder i bestyrelserne. Tyskland Som i de Skandinaviske lande baseres sporten i Tyskland hovedsageligt på foreninger og frivilligt arbejde. Til paraplyorganisationen, DSB (Deutscher Sportbund) hører 16 regionale idrætsorganisationer og 55 specialforbund. De enkelte idrætsorganisationer er uafhængige, men støttes af regeringen (nationalt eller regionalt) som følge af subsidiaritetsprincippet. Dette princip, som er grundlæggende for tysk politik på mange områder, indebærer at stat, delstater eller kommuner i form af supplerende økonomiske tilskud støtter bestemte opgaver, fx elitesport eller ungdomssport. Dette sker dog kun hvis foreningerne ikke råder over tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Figur 3: Medlemmer af Tysklands idrætsorganisationer DSB DTB DFB Kvinder Mænd DSB = Tysklands idrætsorganisation (25 mill.) DTB = Tysklands gymnastikforbund (5 mill.) DFB = Tysklands fodboldforbund (6 mill.) DSB har omkring 25 millioner medlemmer, og omkring en tredjedel af den tyske befolkning er medlemmer af en idrætsforening heraf er 39% kvinder/piger. Der er 15

17 dog store forskelle mellem de forskellige sportsgrene. Medens kvindeandelen i det tyske gymnastikforbund er 70%, udgør andelen af mænd/drenge i det tyske fodboldforbund 90%. 2,7 millioner overvejende frivillige medarbejdere påtager sig er såkaldt Ehrenamt i den tyske organiserede idræt. Integrationen af kvinder i ledelsesstrukturerne i DSB og medlemsorganisationer følger et klart mønster: jo højere posten befinder sig i hierarkiet, jo mindre er andelen af kvinder. Kvindernes fordeling på lederposterne kan grafisk ses som en pyramide. Andelen af kvindelige trænere (Übungsleiter/Instructors) er 37% og svarer nogenlunde til medlemsandelen; medens pyramidetoppen stort set er en kvindefri zone. I DSB s hovedbestyrelse har der altid været en eller to kvindelige medlemmer, hvoraf den ene repræsenterer og vælges af kvinderne i DSB. I dag (år 2004) er to ud af 11 hovedbestyrelsesmedlemmer kvinder. Situationen ser værre ud i de 55 idrætsforbund, hvor kun 10% af de ledende poster besættes med kvinder. 22 af forbundene har ikke en eneste kvinde i deres hovedbestyrelse dette inkluderer fx basketball, fodbold og tennis. Figur 4: Ledere i Tysklands idrætsorganisationer Kvinder Mænd DSB SportFed RegFed DSB hovedbestyrelse har 11 medlemmer SportFed = 55 Idrætsforbund RegFed = 16 Idrætsorganisationer i delstater 16

18 I de 16 idrætsorganisationer på delstatsniveau er andelen af kvinder i styrelserne mellem 12 og 40% med et gennemsnit på 20% (Pfister & Meck 2003). End ikke i de kvindedominerede forbund, som fx det tyske gymnastikforbund, som har 70% kvindelige medlemmer har kvinderne flertal i bestyrelserne. I 1998 var 24% af 332 ledelsesposter besat med kvinder (Pfister 1999), medens andelen kvinder i ledelsen i de regionale gymnastikorganisationer var 35% (af 3000 poster). Visse områder er fuldstændig domineret af mænd fx ledere i de olympiske træningscentre, hvor der ikke findes en eneste kvinde. Kønshierarkiet i idrætsorganisationerne følges op af en horisontal segregation. Kvinder i bestyrelserne har andre opgaver end mænd, og er oftest ansvarlige for arbejdet med kvindeidræt eller for indsatserne for børn og unge. Mændene derimod agerer som formænd og er ansvarlige for økonomien. USA Sportsstrukturen og idrætsorganisationerne i USA adskiller sig grundlæggende fra de foreningsbaserede strukturer i Tyskland og Skandinavien, som bygger på frivillighed og statsstøtte. Derfor anvendes her lidt mere plads på at forklare, hvordan amerikansk idræt er organiseret. I USA finder vi ingen paraplyorganisationer for samtlige idrætsgrene, derimod findes flere parallelle strukturer. Idræt organiseres for det første tæt forbundet med opdragelses- og uddannelsessystemer på skoler, colleges og universiteter. For det andet har den professionelle sport sine egne organisationer og Ligaer, som i høj grad har offentlighedens interesse. Vidt udbredt er også YMCA, som har talrige kommercielle tilbud om sundhed og fitness. Og dertil kommer, at der i visse sportsgrene bl.a. fodbold (soccer), volleyball, basketball og svømning findes regionale og lokale foreninger, som organiserer mange forskellige tilbud, turneringer m.v. De vigtigste organisationer indenfor ikke-professionel idræt er AAU (Amateur Athletic Union), som er paraplyorganisation for 58 specialforbund, samt NCAA (National Collegiate Athlectic Association) en non-profit-organisation, som repræsenterer 1200 colleges og universiteter og gennemfører stævner og turneringer på forskellige niveauer indenfor forskellige sportsgrene. I AAU er magten i høj grad i hænderne på mændene. De fem ledere på højeste niveau er mænd, og kun i fem specialforbund vel at mærke såkaldte kvindeidrætter 7 findes der en kvindelig leder. På colleges og universiteter spillede kvindeidrætten indtil omkring 1970 en absolut marginal rolle. Dette forandrede sig først med Title IX i 1972 der er tale om et tillæg til loven om Civil Rights fra 1964, hvor det fastslås, at på ingen af de statsstøttede uddannelsesinstitutioner må der forfordeles på grund af køn, når det gælder tilbud og aktiviteter. Følgerne af denne forordning skal ikke omtales nærmere her. 7 I dette tilfælde drejer det sig om trampolin, fodbold, Feldhockey, dans og Cheereleading. Aausports.org/exec/aau/national_chairs.cfm?publicationID=12 17

19 Blot kan tilføjes at kvindernes voksende sportsdeltagelse på uddannelsesinstitutionerne i nogen grad er sket takket være klage- og ankesager i kølvandet på Title IX. I 2003 var ca. 35% af deltagerne i turneringerne på high schools og colleges kvinder. 8 Heller ikke i NCAA er der opnået ligestilling af mænd og kvinder til trods for mange forandringer op gennem 1990'erne. NCAA ledes af en godt lønnet (mandlig) præsident, eksekutivkomiteen består af frivillige 15 mænd og 5 kvinder, som dog får høje honorarer for deres indsats. 9 På næste ledelsesniveau, som består af NCAA direktører, udgør kvindeandelen dog 39% (Lapchick 2003, 21). Figur 5: Ledere i NCAA s medlemsorganisationer CEO AD FAR Mænd % Kvinder % CEO = Chief Executive Officer, N = 172 AD = Athletic Director, N = 179 FAR = Faculties Athletic Representative, N = 216 I NCAA s medlemsorganisationer dvs idrætsinstitutterne på colleges og universiteter er der kun 16% kvinder blandt de øverste ledere (Chief Executive Officers) og 8 Der foreligger et fremragende materiale om kønsfordelingen i US-Sport i form af de såkaldte Racial and gender report Cards. I 2003 offentligjorde Richard Lapchick 12. bind af disse rapporter på Institute of Diversity and Ethics in Sport, University of Central Florida, Orlando. 9 ( ). 18

20 kun 17% kvinder, som bestrider posten som afdelingsledere (Athlectic Director). Rapporten viser at ikke en eneste kvinde har en lederposition i en Athletic Department for mænd. Der er lidt flere kvinder blandt mellemlederne (Assisstant Athletic Directors) dog jo mere betydning og prestige afdelingen har, jo færre kvindelige ledere findes der. I første division var der 30%, i anden division 36% og i tredje division 46% kvindelige mellemledere. Der var ingen kvinder i mandsafdelinger. 10 Og medens kvinder har vundet lidt plads indenfor amatøridrætten er den mandlige dominans indenfor den professionelle sport urørt. Den offentlige interesse og de mange penge trækker mændene til og det gælder for Amerikansk fodbold (National Football League, NFL), Basketball (National Basketball Association, NBA) ishockey (National Hockey League) og Baseball (Major League Baseball, MLB. Dertil kommer en liga i Fodbold/soccer (Major League Soccer, MSL). Indenfor kvindeidrætten findes kun en liga i basketball (Women s National Basketball Association, WNBA). Den professionelle fodboldsliga for kvinder blev på grund af mangel på offentlig interesse og svigtende sponsorer opgivet i De hold som spiller i de forskellige ligaer ejes af en kreds af investorer sommetider blot en enkelt person. Disse hold-ejere er i høj grad mænd indenfor baseball og basketball er der ingen kvinde-investorer, og kvindeandelen blandt ejerne i fodbold- eller ishockeyhold er blot 9%. Også i ledelsen indenfor den professionelle sport udgør kvinder et mindretal. 100 ud af 102 hold i de fem mande-ligaer ledes af en mandlig præsident. Der findes ca. 224 vicepræsidentposter, og andelen af kvinder på dette niveau svinger fra 0% i soccer til 15% i Basketball (Lapchick 2003, 37). I de senere år har såvel de professionelle ligaer som NCAA haft forskellige initiativer i gang for at bedre integrationen af kvinder og mindretalsgrupper. Bl.a. blev det anbefalet, at der skulle tages hensyn til køn og etnisk baggrund ved ansættelser og besættelse af lederposter. NCAA har gennemført seminarer med det formål at gøre personalet opmærksomme på diskrimination, og der stilles studie-stipendier til rådighed for kvindelige trænere og marginaliserede grupper, for at give den bedre kvalifikationer (Lapchick 2003). Australien Australien er et Commonwealth bestående af otte stater, som hver især har vidtgående uafhængighed og en centralregering. Sportssystemet er en blanding af statslige institutioner og initiativer på den ene side og forskellige frivillige organisationer på den anden side. Begge former opererer såvel på nationalt som regionalt niveau. Australian Sports Commission er den vigtigste statslige institution, som arbejder på at fremme og videreudvikle sporten i Australien. Mange af kommissionens opgaver uddelegeres til to organisationer, The Australian Institute of Sport og Active Australia 10 Division 1 medlemmer skal finansiere mindst syv sportsgrene for både mænd og kvinder. Division 2 og 3 finansierer færre sportsgrene og organiserer færre turneringer. 19

21 (en organisation som har til mål at øge befolkningens deltagelse i sport). Også de otte staters/regioners regeringer har oprettet institutter/organisationer for sporten, de har alle et sportsakademi og har alle en egen sportspolitik. På kommunalt niveau findes ligeledes talrige initiativer, og kommunerne støtter blandt andet uafhængige sportstilbud i lokalsamfundene. Desuden spiller frivillige organisationer/ngo er en vigtig rolle for finansieringen og udviklingen af sporten i Australien. Det drejer sig om NOK, den paraolympiske komite, Sport Industry Australia og Council for Health, Physical Education and Recreation. Figur 6: Ledere i Australiens idrætsorganisationer Mænd Kvinder Ledere Formænd Ledere N = 77 Formænd N = 128 Ledere i eliteidræt N = 33 Ledere i handicapidræt sport N = 21 Ledere i eltieidræt Ledere i handicapidræt Lokalt er det foreningerne som er de vigtigste udbydere af sportstilbud og en relativ høj procentdel af den australske befolkning er medlemmer af en idrætsforening. Dog differentieres medlemsandelen betydeligt i forhold til køn. 33% af den mandlige befolkning og 25% af kvinderne er medlemmer af en idrætsforening. Eller set fra et andet perspektiv: Af foreningernes medlemmer udgør kvinderne 45%. Frivilligt arbejde er vigtigt i Australien: 4.3 millioner australiere over 18 år deltog i frivilligt 20

22 arbejde i år Idrætsorganisationerne havde langt den største del af de frivillige ca 1.1 million. Uddannelsesområdet, ungdomsorganisationer og velfærdsorganisationer havde tilsammen næsten 1 million frivillige. Men selvom der alt i alt var flere kvindelige frivillige var situationen omvendt indenfor idrætsorganisationerne, hvor 60% af de frivillige var mænd (www.abs.gov.au) Som i Danmark og i USA afspejler det store antal idrætsaktive kvinder sig imidlertid ikke i sammensætningen af idrættens ledelse. I de nationale idrætsorganisationer er 13% af bestyrelsesformændene kvinder og kvindeandelen blandt trænere er 24%. 9% af ledelsen i elitesporten og 25% i administrationen er kvinder (Australian Bureau of Statistics citeret i: Ministerium für Städtebau 2003, 59). I Commenwealth regeringens idrætskommission har kvinder derimod en mere tydelig rolle selvom der også her kan fastslås et tydeligt kønshierarki. Fire af de 14 bestyrelsesmedlemmer er kvinder (29%); blandt de 97 generalsekretærer befinder sig 30 kvinder (31%); og i det administrative personale er kvinderne i overtal (59%). Figur 7: Ledere i Australiens Idræts Komité Kvinder Mænd Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Ansat Ledere 1999 Niveau 1 N = 14 Niveau 2 N = 97 Niveau 3 N = 118 Ansat N =

23 Idrætsorganisationer som mandlige domæner et verdensomspændende fænomen Beslutninger og ledelser i idrætsorganisationer og -institutioner er endnu i dag domineret af mænd, og dette gælder bredt ikke blot i de omtalte lande, men synes at være et verdensomspændende fænomen (Pfister & Hartman-Tews 2003). 11 Endnu et par eksempler viser dette: I Frankrig er 95% af idrætsorganisationernes bestyrelsesformænd mænd (Dechavanne & Hartmann-Tews 2003). I Spanien har kun et eneste forbund valgt en kvindelig formand (Puig & Soler 2003). Generelt må det fastslås at kønshierakierne i idrættens organisationer afspejler relationerne mellem kønnene i de forskellige samfund og viser hvorledes magt, status og prestige fordeles ulige mellem mænd og kvinder. Som idrætten er også arbejdsmarked, politik og videnskab i den ganske verden kendetegnet ved en vertikal og horisontal kønssegregation (Wirth 2001). Selvom vi finder mange ligheder må man dog mane til forsigtighed i tolkningen af disse data. For det første må der tages hensyn til at komparationer landene imellem besværliggøres af forskellige kulturer og traditioner. Dernæst må man ikke glemme, at de foreliggende statistiske data kan være svære at sammenligne direkte. Desuden har begrebet sport/idræt en forskellig betydning på forskellige sprog, og idrættens ledere varetager meget forskellige opgaver og er udstyret med forskellige ressourcer i de forskellige lande. Dertil kommer i hvor høj grad man kan regne med at ledelsesposter, som benævnes ens har samme betydning i de forskellige lande. Vi må altså i internationale komparative studier, stille os tilfredse med ret grove trends. Trods lignende tendenser som ubalancen i magtfordelingen og trods de kønsopdelte hierarkier, er forskellene mellem de forskellige lande betydelig. Ledelsesniveauerne i Norge og Sverige udviser faktisk en relativt ligelig kønsfordeling, hvilket ikke blot er en afspejling af ligestillingen i samfundet, men også viser den positive effekt af kønskvoteringen. Et centralt spørgsmål er imidlertid, hvorledes diskursen føres om kvinder og magt i de forskellige lande og i de internationale idrætsorganisationer. Bliver kvindernes dårlige repræsentation overhovedet bemærket, tematiseret eller identificeret som et problem? Diskuteres problemstillingen? Forskes der i emnet? Udvikles der strategier til forandring af status quo? I nogle lande Norge, Canada, Australien og Tyskland er der blevet udviklet foranstaltninger og koncepter, som forhåbentlig kan medføre en styrkelse af kvindernes position og/eller som skal udvikle mainstreamning indenfor sporten. I andre lande som Danmark (men også Norge) blev ligestilling et tema i 1980'erne men er nu ikke længere på mode. Det ser ud til, at man ikke i nogen lande i særlig høj grad bekymrer sig om kønshierarkierne indenfor sporten, og det til trods for den meget beagtede Brighton Deklaration fra 1994, hvori det fremgik, at 11 Et overblik over kønsfordelingen på idrættens ledelsesposter i forskellige lande findes også i Hartman-Tews et al. The challenge of Change udgivet af Ministerium für Städtebau i Tyskland. 22

24 kvinder skulle sikres lige adgang til alle ledelsesniveauer indenfor idrætten 12. Dog arbejdes der med problemstillingen i såvel IOC som i andre organisationer og arbejdsgrupper: European and International Working Groups on Women and Sport, The International Association og Physical Education and Sport for Girls and Women and Women Sport International. I disse og andre organisationer har man nu i stedet for ligestillingsdebatten taget diskussionen om gender mainstreamning op som tema. At søge efter den bedste måde at gennemføre gender mainstreamning på er en opgave, som i fremtiden bør gives mere opmærksomhed, hvis man optimalt vil udnytte både mænds og kvinders ressourcer til fordel for idrætten. 12 Den første internationale konference om kvinder og idræt, hvor store dele af de idrætspolitiske beslutningstagere på såvel nationalt som internationalt niveau mødtes, fandt sted i Brighton i England, 5-8 maj Konferencen var organiseret af The British Sports Council og støttet af the International Olympic Committee. Konferencen koncentrerede sig i særlig grad om, hvordan forandringsprocessen i forhold til en forbedring af kvinders deltagelse og engagement indenfor idrætten kunne accelereres. (International Working Group on Women and Sport) (IAPESGW) (WomenSport International WSI) 23

25 Referencer Anker, J. & Koch-Nielsen, I. (1995): Det frivillige arbejde. København: Socialforskningsinstituttet. (SFI rapport 95:3). Beher, K., Liebig, R. & Rauschenbach, T. (2000): Strukturwandel des Ehrenamts. Gemeinwohlorientierung im Modernisierungsprozess. Weinheim: Juventa Verlag. Bonke, J. (2002): Tid og velfærd. København: Socialforskningsinstituttet. (SFI-rapport 02:26). Breivik, G. & Vaagebø, O. (1998): Utviklingen i fysisk aktivitet i den norske befolkning Oslo: Norges Idrettsforbund og Olympiske Komite. Cederberg, I. & Olufsson, E. (1996): En katt bland hermeliner forskningsöversikt om kvinnor och ledarskap. Farsta. Riksidrottsförbundet. Dechavanne, N. & Hartmann-Tews, I. (2003): Sports development and inclusion of women in France. I: Hartmann-Tews, I. & Pfister, G.: Sport and Women. Social issues in international perspective (s ). London: Routledge. Ferris, E. (2000): Promoting women sports leaders. Olympic Review, Feb.-Mar., Gaskin, K. & Davis Smith, J. (1995): A new civic Europe? A study of the extend and role of volunteering. London: Volunteer Centre, UK. Goul Andersen, J. (2002): Danskernes deltagelse i foreningsliv og græsrodsbevægelser, I: Mikkelsen, F. (red.): Bevægelser i demokrati. Foreninger og kollektive aktioner i Danmark [Magtudredningen] (s ). Århus: Aarhus Universitetsforlag. Habermann, U. (2000): Motiver til frivillighed frivillige i idrætsforeninger. København: Institut for Idræt, Københavns Universitet. Habermann, U. (2004): Kvinnor på toppen kvinnor idrott och ledarskap. Kartläggning. Sköndalsinstitutets forskningsavdelning. Ersta & Sköndal Högskola. Habermann, U. & Ottesen. L. (2004): Omsorgskapital i idrætten. Dansk Sociologi (Tema: idræt og køn) 15(2), Habermann, U., Ottesen, L. & Pfister, G. (2003): Kvinder på toppen om kvinder, idræt og lederskab. Delrapport I: Kortlægning. København: Institut for Idræt, Københavns Universitet. Jeppsson Grassman, E. & Svedberg, L. (1999): Medborgarskapets gestaltningar. Insatser i och utanför föreningslivet. I: Amnå, E. (red.). Civilslamhället (s ). Stockholm: Fritzes. (SOU 1999:84) Jeppsson Grassman, E. & Svedberg, L. (2001): Frivilliga insatser i svensk välfärd med utblickar mot de nordiska grannländerna. I: Skov Henriksen, L. & Ibsen, B. (red.): Frivillighedens udfordringer nordisk forskning om frivilligt arbejde og frivillige organisationer (s ). Odense: Odense Universitetsforlag. Lapchick, R. (2003): Racial and gender report cards. (http://www.sportinsociety.org/rgrc.html) 24

26 Larsen, K. (2003): Idrætsdeltagelse og idrætsforbrug i Danmark. Århus: Klim / IFO. Mikkelsen, B. (2003): IOC missing the gender target. I: Sejer Andersen, J. (ed.): Play the Game 2002 (s. 17). Ministerium für Städtebau, Wohnen, Kultur und Sport des Landes Nordrhein- Westfalen (2003): The Challenge of Change. Frauen in Führungspositionen des Sports. Ein internationaler Vergleich. Düsseldorf: Ministerium für Städtebau. Olufsson, E. (1989): Har kvinnorna en sportslig chans? Den svenska idrottsrörelsen och kvinnorna under 1900-talet. Umeå: Pedagogiska Institutionen, Umeå Universitet. Pfister, G. (1999): Mehrheit ohne Macht? Frauen in der Turn- und Sportbewegung. I: Krüger, M. (Hrsg.): Innovation aus Tradition (s ). Schorndorf: Hofmann. Pfister, G. (2000): Women and the Olympic Games. I: Drinkwater, B. (Hrsg.): Women in Sport (s. 3-19). Oxford: Blackwell. Pfister, G. & Hartman-Tews, I. (2003): Women and sport in comparative and international perspectives: Issues, aims and theoretical approaches. I: Hartmann-Tews, I. & Pfister, G.: Sport and Women. Social issues in international perspective (s. 1-14). London: Routledge. Pfister, G. & Meck, S. (2003): Geschlechterverteilung in Führungspositionen des deutschen Sports. Projektbericht (unpublished). Berlin. Puig, N. & Soler, S. (2003): Women and Sport in Spain. I: Hartmann-Tews, I. & Pfister, G.: Sport and Women. Social issues in international perspective (s ). London: Routledge. RF Statistik (2002): Kvinnor och män inom idrotten Riksidrottsförbundet, Farsta, Sverige. Søgård, A.J., Bø, K., Klungland, M. & Jacobsen, B.K. (2000): En oversikt over norske studier hvor mye beveger vi oss i fritiden? Tidsskrift for den Norske Lægeforening 28(120), Torpe, L. & Kjeldgaard, T.K. (2003): Foreningssamfundets sociale kapital. Danske foreninger i et europæisk perspektiv. Århus: Magtudredningen. Vogel, J. et al. (2003): Föreningslivet i Sverige. Välfärd, socialt kapital, demokratiskola. Stockholm: Statistiska Centralbyrån. Levnadsförhållanden. (Rapport 98). Wilson W. (1996): The IOC and the Status of Women in the Olympic Movement: Research Quarterly for Exercise and Sport 67(2), Wirth, L. (2001): Breaking through the Glass Ceiling. Women in Management. Geneva: International Labour Office / ILO. Wollebæk, D., Selle, P. & Lorentzen, H. (2000): Frivillig innsats. Social integrasjon, demokrati og økonomi. Bergen: Fagbokforlaget. Zierau, J. (2000): Genderperspektive Freiwilligenarbeit, ehrenamtliche Tätigkeit und bürgerschaftli- ches Engagement bei Männern und Frauen. I: Bundesministerium für Familie, Senioren, Frauen und Jugend (ed.). Freiwilliges Engagement in Deutschland Freiwilligensurvey. Vol. 3. (s ). Stuttgart, Berlin, Köln: Kohlhammer. 25

27

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Gertrud Pfister i samarbejde med Laila Ottesen og Ulla Habermann Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

Medlemstal analyse opgørelse pr

Medlemstal analyse opgørelse pr Hovedbestyrelsesmøde den 14. april 2016 Bilag 2.1 30.3.2016 Medlemstal analyse 2016 - opgørelse pr. 31.12.2015 DGI s medlemsopgørelse pr. 31.12.2015 lander på 1.524.083 medlemmer i 6.351 foreninger 1.

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen Karsten Elmose-Østerlund Adjunkt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut for Idræt og Biomekanik Bevægelse, Kultur og Samfund Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter

Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter Kulturministeriet Organiseringen af dansk idræt Team Danmark DIF/IOC DGI DFIF 62 Forbund 180 regionale afdelinger 16 regionale foreninger 80 by

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Analyse af medlemstal for fitness 2016

Analyse af medlemstal for fitness 2016 Analyse af medlemstal for fitness 2016 Udarbejdet af Jens Myrup Thomsen og Katja Karlsen på baggrund af medlemstal for fitness fra Centralt ForeningsRegister samt Danmarks Statistik. BEVÆG DIG FOR LIVET

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret

Læs mere

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er Frivillighedsundersøgelsen Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund oktober 2004 Foreningerne på Fyn Organisationsundersøgelsen I denne rapport kan du læse nogle af de første

Læs mere

NOTAT. Internationalt idrætspolitisk magtbarometer (Revideret den 20. november 2013)

NOTAT. Internationalt idrætspolitisk magtbarometer (Revideret den 20. november 2013) NOTAT Internationalt idrætspolitisk magtbarometer (Revideret den 20. november 2013) Forfattere: Poul Broberg pbr@dif.dk, Idrætspolitisk Chef Lasse Bak Lyck, lly@dif.dk, Projektkonsulent Baggrund Blandt

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde Udskrevet: 2016 Indhold Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde......................................... 3 Fakta om frivillige i det frivillige

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Første delrapport: Kortlægning

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Første delrapport: Kortlægning Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Første delrapport: Kortlægning For at sikre lige vilkår for alle får I den samme test... I skal klatre op i det træ Ulla Habermann, Laila Ottesen, Gertrud

Læs mere

For Hørsholm-Usserød Idrætsklub

For Hørsholm-Usserød Idrætsklub Vedtægter For Hørsholm-Usserød Idrætsklub Stiftet 1. januar 1962 1. Klubbens navn er Hørsholm-Usserød Idrætsklub med hjemsted i Hørsholm Kommune. Klubben anvender forkortelsen HUI og benytter som sit mærke

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Tredie delrapport: De første resultater

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Tredie delrapport: De første resultater Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Tredie delrapport: De første resultater Gertrud Pfister i samarbejde med Laila Ottesen og Ulla Habermann Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Tredje

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Markant flere kvinder i ledelse og bestyrelser

Markant flere kvinder i ledelse og bestyrelser Richard B. Larsen, Chefkonsulent rbl@di.dk, 3377 3324 Rikke Rhode Nissen, stud.scient.oecon. rirn@di.dk, 3377 4635 JANUAR 2017 Markant flere kvinder i ledelse og bestyrelser I løbet af de seneste 10 år

Læs mere

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud

Læs mere

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker

Læs mere

Hovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016

Hovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 Hovedlinjer i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 indholdsfortegnelse 1. Beslutningsproces og høring...3 2. Sammenhængen mellem lovgrundlaget og støttekonceptet...4 3. Tendenser i international eliteidræt...6

Læs mere

Aktive familier i Femern Bælt-regionen

Aktive familier i Femern Bælt-regionen Koncepter Aktive familier i Femern Bælt-regionen Inspiration til familierettede aktiviteter for sportsklubber og -foreninger Om projektet Vi præsenterer tre koncepter for grænseregionale aktiviteter for

Læs mere

Status på danske eliteidræt De første resultater fra SPLISS-undersøgelsen.

Status på danske eliteidræt De første resultater fra SPLISS-undersøgelsen. Status på danske eliteidræt De første resultater fra SPLISS-undersøgelsen. Idrættens største udfordringer II Lau Tofft-Jørgensen Analytiker Lau.tofft@idan.dk En international undersøgelse af eliteidrætten

Læs mere

Tættere på medlemmernes behov

Tættere på medlemmernes behov Tættere på medlemmernes behov Fokus på udvikling af bedre tilbud til foreningsmedlemmer med tennisforbundets medlemsanalyse som case. Vejen den 25. maj 2011. Den organiserede (voksen)idræt er under pres

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark Udskrevet: 2016 Indhold Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark.................................... 3 2 Guide Fakta og tal om frivillige

Læs mere

ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN

ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN Co-funded by the Erasmus+ Programme of the European Union ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN Estimat udarbejdet af: Karsten Elmose-Østerlund & Bjarne Ibsen,

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

Eksklusiv parasport og handicapidræt for alle Ejgil Jespersen

Eksklusiv parasport og handicapidræt for alle Ejgil Jespersen Eksklusiv parasport og handicapidræt for alle Ejgil Jespersen chiasmi@gmail.com IDAN konference, Vejen Idrætscenter, 23. maj 2016 Hvad handler det om? FN s handicapkonvention lægger op til, at personer

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 Nærværende notat indeholder baggrundsinformation om køn og foreningsliv. Dette følges op af korte ligestillingsvurderinger af de enkelte

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve?

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve? Foreningens navn: Spørgeskemaet er udfyldt af, navn: Adresse: Tlf. privat: Bedste træffetid: E-mail: Spm. 1 Med henblik på at belyse jeres forenings idrætslige aktiviteter og tilhørsforhold til de idrætslige

Læs mere

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt Mellem etik, moral og resultatkontrakter Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 31. maj 2012 Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk 1 Team Danmarks formål Team Danmark har til formål

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kick Off dagen Faaborg-Midtfyn Kommune & DGI Fyn Ringe, den Henrik H. Brandt Direktør, Idan Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

Kvinder på toppen. idræt og ledelse i DGI. Gertrud Pfister og Marianne Jensen

Kvinder på toppen. idræt og ledelse i DGI. Gertrud Pfister og Marianne Jensen Kvinder på toppen idræt og ledelse i DGI Gertrud Pfister og Marianne Jensen Kvinder på toppen idræt og ledelse i DGI Kvinder på toppen idræt og ledelse i DGI Gertrud Pfister og Marianne Jensen, Institut

Læs mere

Omsorgskapital i idrætten

Omsorgskapital i idrætten Ulla Habermann og Laila Ottesen Omsorgskapital i idrætten Kvinders og mænds deltagelse i det civile samfunds frivillige organisationer gestalter sig generelt forskelligt. På den baggrund ses der i denne

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Det gode projekt! Bjarne Ibsen

Det gode projekt! Bjarne Ibsen Det gode projekt! Bjarne Ibsen Hoved-VEJENE i dansk idrætspolitik Økonomisk støtte til foreningsidræt Folkeoplysningslov, Statsstøtte til idrætsorganisationer Kommunal finansiering af de fysiske rammer

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune Når børnene råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse Når børnene råber op! Når børnene råber op, får vi indsigt i hvilke barrierer og motivationsfaktorer

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse til en kommune Henvendelse vedrørende eliteidrætsloven

Statsforvaltningens udtalelse til en kommune Henvendelse vedrørende eliteidrætsloven Statsforvaltningens udtalelse til en kommune 2015-29042 Dato: 22-12-2016 Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv 10 6200 Aabenraa Henvendelse vedrørende eliteidrætsloven Brøndby Kommune har den 29. april

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION HØRING OM STRATEGISPOR 21.11 Ballerup 28.11 Vildbjerg 29.11 - Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION Baggrund for strategiaftale med DIF Historien om Alice i Eventyrland: Søde lille filur-kat, sagde hun

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Forening i forandring?

Forening i forandring? Evt trompettekst over overskriften Forening i forandring? DETTE ER EN KORT RUBRIK I Pixi-udgave TO LINJER af Forening i forandring? - en undersøgelse af idrætsforeninger i Danmark Dette er en underrubrik

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,

Læs mere

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra børnenes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for forskning

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

(1) Hvor effektivt et redskab er selv-regulering til at løse den kønsmæssige ubalance i virksomhedsbestyrelser i EU?

(1) Hvor effektivt et redskab er selv-regulering til at løse den kønsmæssige ubalance i virksomhedsbestyrelser i EU? Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 453 Offentligt European Commission DG Justice / D1 LX 46-1/101 'Consultation gender balance' B-1049 Brussels BELGIUM JUST-GENDERBALANCE-CONSULTATION@ec.europa.eu

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Udenlandske eksperter i Danmark

Udenlandske eksperter i Danmark Udenlandske eksperter i Danmark Teknisk Note nr. 19 Jan Rose Skaksen Introduktion Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i 2009 bogen Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst. I bogen var der et

Læs mere

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE Seminar Anlæg af græsboldbaner KU, Skov & Landskab 30. maj 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE FOLKEOPLYSNING STÅR IKKE LÆNGERE ALENE - er Faaborg-Midtfyns

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

De 22 parametre er fordelt på 4 overordnede emner: økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik.

De 22 parametre er fordelt på 4 overordnede emner: økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik. Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår Undersøgelse foretaget af Danmarks Idrætsforbund(DIF) DIF har foretaget en undersøgelse af idrætsforeningernes muligheder for at agere i 93 danske kommuner.

Læs mere

Foreningskonference DGI. Nordkraft Aalborg, 4. december Henrik H. Brandt Ondskabens Analyseinstitut

Foreningskonference DGI. Nordkraft Aalborg, 4. december Henrik H. Brandt Ondskabens Analyseinstitut Foreningskonference DGI Nordkraft Aalborg, 4. december 2010 Henrik H. Brandt 3266 1030 henrik.brandt@idan.dk Det store ræs om markedsandele på idrætsmarkedet Idrættens Analyseinstitut Idékonference for

Læs mere

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation

Læs mere

Idrætsklasser for talenter i 7. til 9. klasse - oversigt over optagelsesprocedure for skoleåret 2010/11 -

Idrætsklasser for talenter i 7. til 9. klasse - oversigt over optagelsesprocedure for skoleåret 2010/11 - Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 97 Offentligt Elitekommune Struktur/organisering Hvilke elever/behov er idrætsklasserne rettet mod? Aalborg Ballerup Esbjerg Pt. ingen folkeskoletilbud

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Forfatterne bag... 4 Rettelser... 4 Kontakt... 4 Datamaterialet... 5 Skadesdefinition... 6 IDRÆTSSKADER HOS VOKSNE...7 Skadesantal og -risiko

Læs mere

FL København. - nye strukturer? nye muligheder. Bridging the Gender gap i fremtidens fagbevægelse? - sammen om ligestilling

FL København. - nye strukturer? nye muligheder. Bridging the Gender gap i fremtidens fagbevægelse? - sammen om ligestilling 2015 FL 2015 - København - sammen om ligestilling - nye strukturer? nye muligheder for kvinder? Bridging the Gender gap i fremtidens fagbevægelse? Baggrund: Fagbevægelsen, og især de kvindedominerede forbund,

Læs mere

Håndbolden og den brændende platform - temperaturen på håndboldsporten

Håndbolden og den brændende platform - temperaturen på håndboldsporten DHF s Breddeseminar 2013 Oplæg v. Kasper Lund Kirkegaard Forskningsansvarlig analytiker ved Danmarks Idræts-Forbund 1 Program Hovedspørgsmålet skal håndboldsporten fortsat være en kulturbærer i dansk idræt?

Læs mere