Randers Affaldsterminal

Transkript

1 Randers Affaldsterminal Status vedrłrende driften Information til Miljł- og teknikudvalg Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal Miljł og teknik

2 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...3 Resume...3 Randers Affaldsterminals aktuelle situation...4 Oversigt...4 Gebyrer og takster...4 Deponering m ngderne stabiliseret og igen faldende...5 Deponering - miljłgodkendelser og overgangsplan...5 Deponering - modtagelse af mineralsk affald = asbestholdige eternitplader...5 Br ndbart affald - herunder forbr ndingsanl g...5 Behandlingsanl g - indsamlingsordninger...5 Kompostering - haveaffald til biobr ndsel...6 Kompostering - haveaffald til kompost...6 Gasindvinding...6 Genbrugspladser...6 GenBrugen...7 Aktuelle m l for Randers Affaldsterminal...7 Resultater...8 Opfłlgning p m ls tninger...8 Deponering...8 Forbr nding...8 Risiko for brand i mellemoplag af br ndbart affald...9 H ndelser, der har medfłrt kontakt til tilsynsmyndighed, godkendelsesmyndighed, samt arbejdstilsynet...9 Megen dialog i Miljłtilsyn p Affaldsterminalen Arbejdstilsynets besłg i Tilladelse til modtagelse og deponering af lettere forurenet jord Drifts- og sikkerhedsinstrukser...10 konomi, herunder aftale og lłnsumsstyring...11 Oversigtstabel over budget-indt gter og -udgifter i 2011, samt resultat Oversigtstabel over indt gter og udgifter, budget 2012 i r...12 Takster...12 Personaleforhold (uddannelse, sygedage, APV)...13 Sygdom og frav r...13 Arbejdsprłvning og fleksjob...13 Informations- og oplysningsaktiviteter...13 Rundvisning af skoleklasser og skoletjeneste...13 Informationsstander p genbrugspladserne rs jubil um p Randers genbrugsplads den 14. maj rs jubil um p. Tłrslev genbrugsplads den 15. september Planer og kommende udfordringer...14 Generelt...14 Overgangsplanen og de reviderede miljłgodkendelser...14 H ndtering af deklarationer og rapportering til den nationale affaldsdatabase Bedre sortering og etablering af sorteringsanl g...15

3 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 2 Bioaffald den grłnne fraktion i dagrenovationen Farlig affald Solceller og optimering af energiforbruget błrn igennem skoletjenesten Digitalisering og elektroniske lłsninger % effektiviseringskrav fremover...16 Bilag 1: M ngder til deponi og forbr nding...17 Bilag 2: M ngder p genbrugspladser i Bilag 3: Resultat af affaldsanalysen af sm t br ndbart-containeren p genbrugspladsen i Randers...18

4 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 3 Resume I henhold til aftalen mellem Randers Byr d og aftaleenheden Randers Affaldsterminal skal der hvert r udarbejdes en virksomhedsplan, der bl.a. indeholder en vurdering af Randers Affaldsterminals aktuelle situation, m l og resultater, łkonomi og personaleforhold, samt planer og łnsker for fremtiden. Randers Affaldsterminals aktuelle situation oktober 2012 kan betegnes som god, idet de fleste m l for 2011 i aftalen er opfyldt, dog ikke med hensyn til deponi-m ngderne. M let for deponi-m ngderne i 2011 var fastsat til tons, men der blev faktisk deponeret tons fra Randers. Herudover modtog Randers Affaldsterminal tons mineralsk affald fortrinsvis asbestholdige eternitplader fra andre kommuner. Dette bidrog til et stłrre overskud p omr det.. Der har ikke v ret konstateret brand i mellemoplag af br ndbart affald i 2011, hvilket fłrst og fremmest skyldes, at der ingen problemer er med afs tning af affald. Der er samtidig opstillet kontrol og m leprogrammer, der tages i brug, s fremt der igen opbygges et lager af affald til forbr nding. Der er hele tiden fokus p sygefrav ret. Sygefrav ret var hłjt i 2007, is r p grund af langtidssygdom, men der har siden v ret fald i sygefrav ret - ogs i I oktober 2009 meddelte Miljłcenter rhus, at man var i gang med godkendelsesproceduren for overgangsplanen for deponiet p Randers Affaldsterminal. I 2011 og 2012 har der derfor v ret stłrre anl gsaktiviteter med nye deponiafsnit til blandet affald og til mineralsk affald. Desuden har der v ret travlhed med implementeringen af en revurderet miljłgodkendelse med en r kke vilk r og krav, som bliver afsluttet i den kommende tid. Den nye hal til papiraffald blev taget i brug 1. september 2011 Det er nemt for skraldebilerne at foretage afl sning og papiret afs ttes efterfłlgende til diverse papirfabrikker. Skoletjenesten synes allerede efter kort tid at v re en succes, da der er booket rundvisninger til langt hen i for ret 2013, og det samme g lder GenBrugen, der i samarbejde med frivillige humanit re organisationer genererer et godt overskud, der g r til humanit - re form l i Randers Kommune. Borgerne har ogs f et łjnene op for GenBrugen, og der bliver afleveret flere og flere genanvendelige effekter, hvilket betyder, at de nuv rende lokaler har sv rt ved at rumme m ngderne. Som noget af det seneste er b de et stort solcelleanl g og et sorteringsanl g til frasortering af jern og metal, samt plast p vej. Begge dele vil v re sat i drift inden udgangen af Indledning I henhold til aftalen mellem Randers Byr d og aftaleenheden Randers Affaldsterminal skal der hvert r udarbejdes en virksomhedsplan, der bl.a. indeholder en vurdering af Randers Affaldsterminals aktuelle situation, m l og resultater, łkonomi og personaleforhold, samt planer og łnsker for fremtiden.

5 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 4 Aftalen blev fornyet i november 2010 og er g ldende for 2011 og Virksomhedsplanen beskriver derfor forholdene i forhold til: 1) Resultater og m lopfłlgning i 2011, 2) nuv rende udvikling for omr det i 2012, 3) planer for omr det fremover. Randers Affaldsterminals aktuelle situation Oversigt Denne virksomhedsplan beskriver driften i 2011 af Randers Affaldsterminal og genbrugspladser med de aktiviteter, dette omfatter. Da virksomhedsplanen fłrst er f rdiggjort i oktober 2012, r kker beskrivelsen af forholdene langt ind i 2012: Aktiviteterne omfatter bl.a. fłlgende: deponering (nedgravning) af affald, der ikke kan genbruges eller br ndes mellemoplag og omlast af br ndbart erhvervsaffald og storskrald, inden det sendes til forbr ning drift af omlastestation for dagrenovation og andet uhygiejnisk affald p vej til forbr nding drift af behandlingsanl g for genanvendelige materialer, herunder sortering af bl.a. jern og metaller samt glasemballage drift af komposteringsanl g, hvor haveaffald omdannes til biobr ndsel eller kompost drift af gasindvindingsanl g, som indvinder gas fra deponierne drift af 4 genbrugspladser i Asferg, Lang, Randers og ster Tłrslev P Randers Affaldsterminal er der ansat 26 personer fast og 2-4 personer i forskellige sociale former for lłsere ans ttelse. M lgruppen er alle borgere og virksomheder i Randers Kommune. Samarbejdsparter er fłrst og fremmet Miljł & Tekniks Affaldskontor. Herudover er der en lang r kke behandlere af affald og genbrugelige materialer, hvor de forskellige fraktioner afs ttes til forbr nding eller til genanvendelse under en eller anden form. Randers Affaldsterminal har de senere r gennemg et en opgradering og en modernisering, der głr virksomheden klar til fremtiden, hvor affald i hłjere grad bliver ressourcer. Gebyrer og takster Alle aktiviteter er brugerfinansierede via gebyrer og takster og skal hvile i sig selv, idet der l gges v gt p, at gebyrer og takster er omkostnings gte. Der fłres s rskilt regnskab for deponiomr det, og łkonomien regnes s rskilt ud for flere omr der, fx genbrugspladser, gasanl g, omlastestation, mellemdeponi osv.

6 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 5 Deponering m ngderne stabiliseret og igen faldende Fra i 2010 at have n et et maksimum er deponi-m ngderne igen faldende. Det skyldes uden tvivl, at der blev iv rksat en egentlig sortering af deponiaffaldet p Affaldsterminalen i slutningen af En stor del af deponiaffaldet er rene deponil s, fx eternit-affald, medens andre dele is r fra h ndv rker- og entreprenłrvirksomhed kan v re mere blandet og indeholde fx br ndbare fraktioner. Dette sorteres nu fra. Der henvises til bilag 1 med opgłrelser over m ngder til deponi og til forbr nding. Deponering - miljłgodkendelser og overgangsplan I slutningen af 2009 blev overgangsplanen for deponiet endelig godkendt, og i den forbindelse skete der en revurdering af alle miljłgodkendelser for Randers Affaldsterminal. Overgangsplanen betłd som bekendt, at der skulle anl gges nye deponiafsnit, medens det igangv rende skal lukkes ned og slutafd kkes. B de anl gsarbejder og implementering af overgangsplanen er i store tr k implementeret. Et vigtigt element, der endnu ikke er implementeret er deklarationsdelen, der kr ver, at der for hvert enkelt l s til deponi p forh nd skal v re udfyldt en deklaration, der beskriver affaldet og affaldets karakter. Denne deklaration skal affaldsproducenten indsende 7 dage fłr łnsket om levering af affaldet. Denne del forventes implementeret ved udgangen af Deponering - modtagelse af mineralsk affald = asbestholdige eternitplader I 2011 modtog Affaldsterminalen ca tons mineralsk affald fra andre kommuner og affaldsselskaber. I 2012 er denne aktivitet fortsat. Den ekstra deponim ngde er ikke indeholdt i bilag 1. Br ndbart affald - herunder forbr ndingsanl g Det forbr ndingsegnede affald afs ttes fłrst og fremmest til RenoVest I/S i rs, I/S F l- les Forbr nding i Hobro og rhus, med hvilke der er aftaler frem til og med 2015, samt Hammel. Der er i perioden kun blevet afsat en meget lille m ngde br ndbart affald til andre forbr ndingsanl g i Danmark. Der har i perioden ikke v ret vanskeligheder med at afs tte affaldet, fłrst og fremmest p grund af generelt faldende m ngder affald til forbr nding. Forvaltningen overvejer nu, hvorledes affaldsforbr nding skal h ndteres fremover. Flyveaffald har tidligere v ret et problem fra mellemlageret af br ndbart affald, men er nu mindsket betragteligt, efter der er kommet net over arealet. Samtidig fłres der hyppige tilsyn med de omkringliggende arealer. Behandlingsanl g - indsamlingsordninger De stłrste interesseomr der er de forskellige kommunale indsamlingsordninger, hvorfra affaldet h ndteres enten til deponi, forbr nding eller forskellige former for genanvendelse. Det drejer sig fłrst og fremmest om dagrenovation, der bliver indvejet og derefter omlastet til stłrre containere p omlastestationen. Samme sted er der etableret en mindre bygning til ombytning af miljłkasser. Her placerer skraldem ndene de fyldte miljłkasser, som de samler ind p deres rute og tager nye rene kasser med ud. Glas og flasker bliver afl sset til sortering p genbrugsstationen, hvor materialet bliver sorteret i hele genanvendelige flasker, i klare og i farvede glassk r og en blandet fraktion. Papiraffaldet bliver afl sset i den ny hal til modtagelse af papiraffald, hvor det bliver omlastet og sendt til genbrug p en papirfabrik.

7 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 6 De stłrste m ngder storskrald g r direkte til forbr nding, eller rettere bliver det l sset af i mellemdeponi for br ndbart affald, medens jern og metaller bliver sorteret i forskellige fraktioner, hvorved der opn s bedre priser ved afs tningen af det. Elektronikskrot, som ogs bliver indsamlet via storskraldsordningen, bliver sorteret og tilg r WEEE-ordningen/DPA (Dansk produkt ansvarsordning), som er en tilbagetagningsordning for den slags affald. Endelig kommer der ogs pap ind med storskraldsordningen. Kompostering - haveaffald til biobr ndsel En stor del af have/park-affaldet bliver omdannet til biobr ndsel. Der er blandt andet indg et en 5- rig aftale med I/S F lles Forbr nding om biobr ndsel fra genbrugspladserne i Asferg og ster Tłrslev. I 2011 og 2012 er der ligeledes blevet produceret biobr ndsel p komposteringspladsen i Randers. konomisk er det attraktivt, idet der spares en hel del maskintimer og h ndtering af denne fraktion. Kompostering - haveaffald til kompost Selvom en stor del af haveaffaldet bliver til biobr ndsel, bliver der fortsat produceret en fin kompostfraktion, der fłrst og fremmest afhentes af borgerne p genbrugspladserne og benyttes i haverne. Der bliver ogs produceret en grovere fraktion en r kompost, som is r landm nd er interesserede i. Gasindvinding I deponier udvikles gas, is r i deponier, hvor der blev deponeret dagrenovation eller lignende. Det blev der i den gamle Suderholmen Losseplads og p Affaldsterminalen frem til Det er et miljłkrav, at denne gasproduktion h ndteres. Der er derfor etableret gasindvindingsanl g de 2 steder, hvor gassen bliver pumpet op og sendt til afbr nding med energiudnyttelse p kraftvarmev rket p havnen. M ngderne er relativt sm, men ville, hvis de ikke indvundet kunne sive ud i luften og v - re til skade for miljłet. Det betragtes derfor som en naturlig og nłdvendig del af driften af deponierne. Anl ggene er efterh nden af ldre dato og har derfor i 2011 og 2012 v ret igennem en teknisk opgradering og der produceres igen gas p et konstant niveau. I for ret 2011 blev recirkulationsanl gget for perkolat igangsat, og en stor del af perkolatet er siden blevet recirkuleret, alts pumpet op i deponiet igen. Perkolatet er det forurenede vand, der siver ud af deponierne og bliver opsamlet og m lt, fłr det ledes til rensningsanl gget p Kristrup Engvej. Ved at recirkulere formindskes disse m ngder og omkostningerne forbundet hermed. Samtidig resulterer det i en lidt stłrre gasproduktion. Der vil fortsat v re behov for at lede perkolat til renseanl gget. Genbrugspladser Borgerne młder Randers Affaldsterminal fłrst og fremmest p en af de 4 genbrugspladser, hvor de kan komme af med deres sorterede affald. Nu kommer ogs mange erhvervskunder p genbrugspladserne, da der pr. 1. januar 2010 blev givet fri adgang for alle erhverv med kłretłjer under kg, og at der selvfłlgelig blev sorteret efter reglerne p pladserne. Virksomhederne tog godt imod denne ordning, som ogs gjaldt i I

8 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side blev ordningen ndret, s der nu er adgang for dem, der kłber sig adgang, pt. med et m rkat i ruden. I 2011 og 2012 er der sket mindre udvidelser og forbedringer p genbrugspladserne, herunder udvidelse af pladsen i Randers, hvor det nu er betydeligt nemmere for borgerne at l sse haveaffald af traileren, da det nu kan v ltes ud over en kant. Det betyder samtidig, at de store l ssemaskiner ikke kommer i konflikt med personbilerne, n r der skal ryddes op i haveaffaldet. Efter en affaldsanalyse i 2011 har der v ret stor opm rksomhed p is r sortering af affaldet til deponi p genbrugspladserne. Dette medfłrte blandt andet en flytning af nogle containere, s de st r mere logisk i forhold til hinanden, samt nye og bedre skiltning. Der henvises til bilag 3, hvor resultaterne af affaldsanalysen er oplistet. GenBrugen. Den 14. maj 2011 bnede GenBrugen en hal til modtagelse af genanvendelige effekter p genbrugspladsen i Randers. Her kan borgerne aflevere gode og genanvendelige ting og sager, som de humanit re organisationer s vil kunne hente og anvende til videresalg, hvor udbyttet ubesk ret g r til humanit re form l i Randers Kommune. Der er derudover salg fra GenBrugen hver den 1. lłrdag i m neden med en typisk indt gt p kr. pr. gang. Det skłnnes, at GenBrugen genererer op imod Øn million kr. om ret til humanit re form l i Randers Kommune tilvejebragt igennem frivilligt arbejde. Aktuelle m l for Randers Affaldsterminal Ifłlge Randers Byr ds aftale med Affaldsterminalen for 2011 og 2012 er der opstillet nedenst ende konkrete m l: at minimere affaldsm ngden til deponi og udsortere fraktioner til forbr nding og genbrug at minimere affaldsm ngden til forbr nding og udsortere fraktioner til genbrug at udsortere genbrugelige materialer til s rene fraktioner, s de kan afs ttes p en mere łkonomisk fordelagtig m de slutdeponim ngden fra Randers Kommune m som en del af kvalitetsm lene ikke overstige tons i 2011 og tons i Herudover modtages deponiaffald fra andre kommuner i mindre omgang at minimere risikoen for brand i mellemoplag af br ndbart affald desuden at nedbringe sygefrav ret vrige m l p genbrugspladserne: P genbrugspladserne skal der v re en klar og logisk sorteringsvejledning, s det głres nemt for brugerne at benytte pladserne. bningstiderne skal v re godt d kkende for behovet. Brugerne skal kunne hente fornłden vejledning til enhver tid.

9 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 8 Resultater I bilag 1 og 2 findes en oversigt over affaldsm ngderne fordelt p de forskellige aktiviteter. Opfłlgning p m ls tninger Fłlgende beskrives hvordan Randers Affaldsterminal har opfyldt m ls forskellige aktiviteter. tningerne ved de Deponering Alt i alt endte de deponerede m ngder i 2011 p tons, hvilket var noget over m let p tons. Indsatsen i 2012, hvor m let er tons, har kun delvis b ret frugt. M let n s heller ikke her, selvom der bliver sk ret ca tons af m ngden, og vi n r ned p ca tons Tilfłrt deponi Tons Frafłrt autod k mm. -14 Tons Frafłrt trykimpr gneret tr Tons Frafłrt jern og metaller til Tons genbrug Frafłrt pap til genbrug -2-3 Tons Frafłrt rent tr til genbrug Tons Frafłrt til br ndbart Tons Slutdeponi tons Asbest- og eternitaffald udgjorde tons og alts ca. 31 % af den samlede deponim ngde. Pt findes ingen anden lłsning for denne affaldsfraktion. Der er ingen tvivl om, at der skal ske en forłget indsats for at n m lene fremover. M lene er fastsat til ogs fremover at falde med 300 tons om ret. Forbr nding Til forbr nding bliver der indvejet store m ngder dagrenovation indsamlet af renovationsbilerne. Dette affald bliver omlastet p omlastestationen og bliver kłrt direkte til forbr nding hver dag, fordi det er uhygiejnisk. Der blev i 2011 indvejet tons og dette tal forventes i 2012 at v re ca. 5 % lavere! Andet affald fra erhverv og fra storskrald mv. bliver ogs indvejet til forbr nding, men bliver i fłrste omgang lagt i mellemdeponi p Affaldsterminalen, indtil der er plads p et forbr ndingsanl g. Ogs her er der en m ls tning om at minimere affaldsm ngden og udsortere fraktioner til genbrug, og her sker der derfor ogs en sortering. M let anses for lige netop n et for 2011, idet der er status quo. For 2012 forventes m ngderne at falde med ca. 10 %. Nedenfor i skemaet er vist resultatet for 2007, 2008 og 2009, 2010, samt for 2011:

10 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side Tilfłrt mellemdeponi for br ndbart Tons Frafłrt autogummi d k mm Tons Frafłrt jern og metaller til genbrug Tons Frafłrt rent tr til genbrug Tons Tilfłrt forbr ndingsanl g tons Det gode resultat for 2008 og fremover skyldes fłrst og fremmest, at det er lykkedes at systematisere udsorteringen af rent tr til genbrug. Store m ngder kommer fra genbrugspladserne, hvor borgerne i vidt omfang foretager denne sortering. P affaldsterminalen tjekkes l ssene fra genbrugspladserne for trykimpr gneret tr. Tr -fraktionen g r til firmaet Novopan i Pindstrup, hvor det indg r i produktionen af nye sp nplader. Ogs p dette omr de er der et fortsat potentiale for bedre sortering af fraktionen, hvilket en analyse af affaldet i containerne med sm t br ndbart p genbrugspladsen i Randers viste. Analysen viste temmelig bem rkelsesv rdigt, at faktisk kun halvdelen af indholdet faktisk hłrte hjemme i containeren. Resten hłrte til andre fraktioner, blandt andet hłrte ca. 15 % til papir og pap-fraktionerne (i 2011) og ca. 9 % i 2012, hvor der faktisk ville v re en indt gt. Se i łvrigt bilag 3. Risiko for brand i mellemoplag af br ndbart affald Til og med slutningen af 2007 var der store mellemlagre af br ndbart affald, hvor risikoen for selvant ndelse i oplagene var til stede. Siden har der p intet tidspunkt v ret stłrre mellemoplag, hvor risikoen for selvant nding er til stede. Der har derfor ikke v ret brand i mellemdepoter eller andre steder i Der vil fortsat v re behov for mellemoplag af brandbart affald fremover, da der p grund af rutinem ssige stop p forbr ndingsanl g kan v re behov for oplagring. Der er derfor opbygget et beredskab og en procedure for kontrol af temperatur og varmeudvikling i de forskellige mellemoplag, s ledes at der vil kunne gribes ind, inden eventuelle selvant ndelser udvikler sig til stłrre ildlłs. Skulle det alligevel ske fłlges beredskabsplanen, som er udarbejdet i samarbejde med beredskabskontoret ved Randers Kommune. H ndelser, der har medfłrt kontakt til tilsynsmyndighed, godkendelsesmyndighed, samt arbejdstilsynet. Megen dialog i 2011 P grund af anl ggelsen af de nye deponiafsnit har der v ret megen kontakt til tilsynsmyndigheden i 2011, som i dette tilf lde er Miljłcenter rhus. Miljłtilsyn p Affaldsterminalen 2011 Miljłcenter rhus har i forbindelse med anl gsarbejdet p de nye deponiafsnit v ret p besłg flere gange i alt 6 gange. Besłgene handlede om fremdriften p anl gsarbejdet, men ogs implementeringen af de nye regler i forbindelse med overgangsplanen for deponiet. Der er i henhold til miljłgodkendelsen indsendt rsrapport. Denne aktivitet er fortsat i 2012.

11 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 10 Der er i 2011 ikke blevet fłrt tilsyn med de 3 genbrugspladser i Lang, Asferg og. Tłrslev af tilsynsmyndigheden, som her er Randers Kommune, Miljłafdelingen. Der er i henhold til miljłgodkendelserne indsendt rsrapporter. Arbejdstilsynets besłg i 2011 Arbejdstilsynet har ikke v ret p besłg i I for ret 2012 har Arbejdstilsynet v ret inddraget i forbindelse udvidelsen af genbrugspladsen i Randers til vurdering af de sikkerhedsm ssige forhold. Senere den 1. juni har Arbejdstilsynet v ret p besłg og fundet, at virksomhedens arbejdsmiljł er i orden og p den baggrund tildelt Randers Affaldsterminal en grłn smiley, der er g ldende i 5 r. Tilladelse til modtagelse og deponering af lettere forurenet jord. Godkendelsesmyndigheden, som i dette tilf lde er Randers Kommune, har givet miljłgodkendelse til modtagelses af lettere forurenet jord p Randers Affaldsterminal. Dette anvendes som terr nregulering oven p et deponiafsnit, som nu lukkes ned. Drifts- og sikkerhedsinstrukser. Der er udarbejdet drifts- og sikkerhedsinstrukser for alle relevante omr der p Randers Affaldsterminal.

12 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 11 konomi, herunder aftale og lłnsumsstyring Budget og regnskab for 2011 er beskrevet herunder: Oversigtstabel over budget-indt gter og -udgifter i 2011, samt resultat kr. / 2011-priser Overfłrselsberettigede Ik ke-overfłrselsberett igede Alt i alt Ud gifter Indt gter Netto Udgift er Indt gter Netto Netto Res ultat Lłnsum samtlłnrefusioner heraf overfłrt til genbrugspladser " " til kompostplads " " til genb ru gsstation " " til omlastestation 304 " " til mellemdeponi 760 Den kontrolleredelosseplads Genb ru gspladser Lossepladsgasanl g Komposteringsplads Genb ru gsstation, inkl. hal til papir Omlastestation for dagrenovation Mellemde po ni for br ndbart affald Lang Mark fyldplads I alt Henl ggelse til eft erbe handling og perkolat I alt Den stłrste afvigelse kan konstateres p genbrugspladserne, hvor stigningerne i m ngderne % - har medfłrt stigende omkostninger. Der var samtidig en mindreindt gt fra erhvervs benyttelse af genbrugspladserne. Der var desuden behov for en kraftig opgradering af gasanl gget det er et miljłkrav, at dette fungerer. Sammen med manglende indt gter gav dette omr de derfor et stort underskud. Papirhallen blev p grund af vinteren forsinket et halvt r, og de forventede indt gter til genbrugsstationen udeblev derfor.

13 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 12 Oversigtstabel over indt gter og udgifter, budget 2012 i r kr. / 2011-priser Overf łrselsberettigede Ikke-overfłrselsberettigede Alt i alt Udgifter Indt gter Netto Udgifter Indt gter Netto Ne tto Lłnsum samtlłnrefusioner heraf overfłrt til genbrug spladser " " til kompostpla ds " " til genb ru gsstation " " til omlastestation 312 " " til mellemdepon i 468 " " til depo ni 312 Den kontrolleredelosseplads Genb ru gspladser Lossepladsgasanl g Komposteringsplads Genb ru gsstation, inkl. hal til papir Omlastestation for dagrenovation Mellemde po ni for br ndba rt af fald Lang Mark fyldplads I alt Henl ggelse til efterbehandling og perkolat I alt *ved budgetrevision er udgifterne ved deponi forhłjet med kr. til etablering af et solcelleanl g. Takster Skemaet indeholder ligeledes de i budgettet forventede takster for 2013, hvor takstniveauet fastholdes eller neds ttes. Der er et fald p prisen for br ndbart affald til forbr nding, og taksten for haveaffald til kompostering er nedsat p grund af fremstilling af biobr ndsel p pladsen. Afleveringspladsen for mindre erhverv Affaldsterminalen budget Almindeligt affald (sorteret), pris pr. tons 600,00 600,00 600,00 udg r udg r 626,00 536,00 Den kontrollerede losseplads, affald til deponi pr. tons, inkl., statsafgift p 375 kr. pr. ton, dog 475 kr. pr. tons i ,00 800,00 800,00 900,00 900,00 900,00 900,00 Affald til mineralsk deponi, inkl. statsafgift p 475 kr. pr. tons ,00 Blandet affald til sorteringsplads ,00 Br ndbart erhvervsaffald og storskrald til forbr nding, pr. tons inkl. statsafgift. 667,00 667,00 677,00 677,00 690,00 679,00 585,00 Sorteringsgebyr for usorteret erhvervsaffald og Storskrald 400,00 400,00 400,00 400,00 400,00 400,00 400,00 Jordfyld pr. ton, inkl. statsafgift p 375 kr. pr. ton, dog 475 kr. pr. tons i ,00 408,00 408,00 508,00 508,00 508,00 508,00 Haveaffald til kompostering. 200,00 200,00 200,00 200,00 200,00 170,00 170,00

14 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 13 Personaleforhold (uddannelse, sygedage, APV) Sygdom og frav r Sygefrav ret i 2011 og 2012 er generelt faldende. N r tallene renses for langtidssygdom o. lign. ligger sygefrav ret i stłrrelsesorden p 6 dage om ret pr. person i snit. Der er fortsat stor fokus p sygefrav ret samtidig med, at arbejdspladsen vil s fremt det overhovedet er muligt głre hvad den kan for at fastholde sine kvalificerede medarbejdere p arbejdspladsen. Medarbejdere kan blive ramt af sygdom eller sygefrav r, uanset de er betinget eller ikke betinget af forhold p arbejdspladsen. Arbejdsprłvning og fleksjob P arbejdspladsen er det sociale ansvar prioriteret hłjt, og det kommer bl.a. til udtryk ved en stor benhed for at modtage folk i arbejdsprłvning og i fleksjob i en periode. Inden for det sidste rs tid har der v ret ansat ca. 6 personer i disse ordninger fortrinsvis i kortere tid. Flere af dem har siden fundet arbejde under mere normale betingelser. Informations- og oplysningsaktiviteter Rundvisning af skoleklasser og skoletjeneste Ved henvendelser er der i 2011 arrangeret rundvisninger for skoleklasser og andre interesserede. Det har dog ikke v ret s rligt omfattende ca. 12 gange - i 2011 svarende til ca. 150 personer. I 2012 blev indsatsen łget og indtil oktober har der v ret besłg af ca. 500 personer. Det h nger sammen med, at skolestuen p Affaldsterminalen er blevet indrettet og der er oprettet en egentlig skoletjeneste, hvor der er tilknyttet en l rer Øn dag om ugen. L reren begyndte i september 2012 og er frikłbt den ene dag fra en af skolerne i kommunen. Ud over skolebłrn kommer mange andre grupper, idet der ogs fx har v ret besłg af en husmoderforening og en pensionistklub. Formidlingsarbejdet sker i samarbejde med Randers Naturcenter. Informationsstander p genbrugspladserne P genbrugspladserne er der opstillet en informationsstander, hvor der bliver opsat plakater med forskellig relevant information, fx om kompostbeholder mv., og der er brochureholdere til forskelligt informationsmateriale. Informationsmaterialet har i den forlłbne periode blandt andet handlet om kompostbeholdere, om miljłkassen, men ogs de j vnlige nyhedsbreve bliver placeret her. Nyhedsbrevene kommer ca. 4 gange om ret og omhandler forskellige emner om affald og sortering, samt god fornuft, og altid et afsnit et emne fra genbrugspladserne. 10 rs jubil um p Randers genbrugsplads den 14. maj Ogs i 2011 var der anledning til at fejre et jubil um. 1. januar 2001 bnede genbrugspladsen i Randers, men p grund af vejret valgte man at lłrdag den 14. maj var mere velegnet til en dag, hvor medarbejderne p genbrugspladsen i Randers og Affaldskontorets medarbejdere uddelte forskelligt informationsmateriale til de besłgende, og det var ogs startskuddet p kampagnen Ikke alt hvad der kan br ndes, skal br ndes. En affalds-

15 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 14 analyse havde nemlig vist, at der kom alt for meget andet affald og genanvendelige materialer i containeren til sm t br ndbart, at der her ville v re penge at spare ved bedre sortering. Kompostering og kompostorme, 3-kammer renovationsbil, den syngende container og et nyt sted til aflevering af genanvendelige storskraldseffekter var andre emner p dagen, hvor der som tidligere blev serveret płlser samt musiceret ved Słndermarkens Bl serorkester. 10 rs jubil um p. Tłrslev genbrugsplads den 15. september Lłrdag den 15. september 2012 benyttede medarbejderne p genbrugspladsen i. Tłrslev og Affaldskontorets medarbejdere lejligheden til at uddele forskelligt informationsmateriale ud til de besłgende p genbrugspladsen. Denne lłrdag var det netop 10 r siden, at genbrugspladsen blev bnet, og det var samtidig 10 r siden, at pladsmand Benny ogs startede. Da dagen var omme kunne det konstateres, at ca. 250 biler havde besłgt pladsen, men meget karakteristisk var der som regel flere mennesker i bilerne, da det var en lokal begivenhed p egnen, og man m tte p besłg p genbrugspladsen for at se, hvad der skete. En płlsevogn var stillet op, og medens płlsen blev nydt, var der en god anledning til en snak med folk om affald og genbrug, og is r det v rdifulde i at sortere korrekt pap i papcontaineren og ikke til sm t br ndbart. Planer og kommende udfordringer Generelt Aftaleenheden arbejder fortsat p at forfłlge de m l, der er beskrevet i den ny aftale med Byr det for 2013 og 2014, hvor det blandt andet er beskrevet, at m let for deponim ngderne er tons i Med det forventede resultat for 2012 vil dette blive en udfordring, og der er ingen tvivl om, at dette omr de fortsat skal i fokus i den kommende periode. Imidlertid er opfattelsen, at man er godt p vej med brugen af sorteringsplads, hvor der sker en mere m lrettet sortering af deponiaffaldet. Sammen med ibrugtagning af deklarationssystemet i slutningen af 2012 vil de fastsatte m l for deponiaffald blive n et. Overgangsplanen og de reviderede miljłgodkendelser Som fłlge af overgangsplanen er der nu anlagt nye deponiafsnit og der er kommet reviderede miljłgodkendelser. De fleste vilk r og betingelser er nu implementeret og resten bliver afsluttet ved udgangen af H ndtering af deklarationer og rapportering til den nationale affaldsdatabase. Ifłlge deponeringsbekendtgłrelsen skal der p alle deponil s udf rdiges en deklaration, der nłje beskriver affaldstype og indhold. Denne deklaration skal indsendes til Affaldsterminalen 7 dage fłr affaldet łnskes leveret, hvor den skal godkendes, evt. afvises, hvis det ikke er affaldstyper, der m modtages p deponiet. Udfordringen er at f udviklet en lłsning, der smidiggłr ovenn vnte handling, da det ellers vil blive en administrativ uh ndterbar arbejdsbyrde b de for Affaldsterminalen, men ogs i hłj grad for kunderne til deponiet.

16 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 15 Lłsningen er fundet og det bliver en web-baseret lłsning, hvor kunden kan fłlge ordren, og udskrive godkendelsen til brug ved leveringen. Systemet skal samtidig kunne indberette de faktiske m ngder og affaldstyper mv. til den nationale affaldsdatabase elektronisk. Lłsningen forventes implementeret inden udgangen af Bedre sortering og etablering af sorteringsanl g. Der er ingen tvivl om, at regeringens ressourcestrategi, som forventeligt kommer inden udgangen af 2012 vil stille krav om bedre sortering af affaldet. Som fłlge heraf tr der der en ny indsamlingsordning i kraft den 1. januar 2013, hvor jern og metal, samt plast indsamles sammen med glasemballagen. Til at h ndteres dette udbygges det eksisterende sorteringsanl g p Affaldsterminalen, hvor disse nye fraktioner vil kunne frasorteres i store tr k automatisk. Anl gget er under projektering og produktion og forventes idriftsat inden nyt r Diverse undersłgelser har vist, at der fortsat er et potentiale i sorteringen p genbrugspladserne is r i containeren til sm t br ndbart. Midlerne her vil v re mere information, bedre skiltning og mere vejledning i situationen, samt optimering af flowet p genbrugspladsen, hvor de forskellige containere opstilles logisk i forhold til hinanden og borgerne brug af dem. Sorteringspladsen ved deponiet benyttes i dag is r til deponiaffald, der tr nger til sortering. Fremover vil s kaldt forbr ndingsegnet affald ogs f plads her, da der ogs her vil kunne hentes materialer til genbrug i stedet for forbr nding. Bioaffald den grłnne fraktion i dagrenovationen. Et andet element i ressourcestrategien vil givet v re udnyttelsen af den grłnne fraktion i dagrenovationen. Affaldsterminalen har en udfordring i at finde ud af, hvorledes dette evt. skal modtages og omlastes, eller h ndteres og behandles inden afs tning til fx et biogasanl g. Farlig affald. Et tredje element i ressourcestrategien vil v re fortsat fokus p det farlige affald. Det skal overvejes, om der er et behov for en udbygning af modtagefaciliteterne p genbrugspladsen i Randers, s denne type affald kan h ndteres p en forsvarlig arbejdsmiljłm ssig m de foruden en korrekt miljłm ssig m de. Solceller og optimering af energiforbruget. Et solcelleanl g vil blive etableret p papirhallen inden udgangen af I fors ttelse af dette projekt er det planen, at energiforbruget p hele Affaldsterminalen vil blive kortlagt i detaljer og forsłgt optimeret med forskellige energibesparende tiltag. Ydermere er det planen, at n ste virksomhedsplan f r karakter af et grłnt regnskab med stłrre fokus p energi og ressourcer błrn igennem skoletjenesten. Det fłrste halve r med skoletjenesten ser ud til at blive en succes. Det er planen at bygge videre p denne og have som m l, at der hvert r kommer 1500 błrn igennem skoletjenesten, og p den m de v re med til at głre fremtidens borgere i Randers Kommune til ressourcebevidste forbrugere og brugere af affaldssystemerne.

17 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 16 Digitalisering og elektroniske lłsninger. Der er ingen tvivl om, at digitalisering og elektroniske lłsninger i mange tilf lde er en gevinst og benyttes derfor til flere form l i affaldsh ndteringen og driften af Affaldsterminalen. Der vil v re fokus p yderligere omr der, hvor det vil skabe v rdi for Affaldsterminalen og medarbejderne og for brugerne. 2 % effektiviseringskrav fremover Budgetforliget for 2011 resulterede i et rligt krav om effektivisering. Affaldsomr det som helhed skal effektivisere 2 % hvert r i perioden Det kan ske ved mindre udgifter og/eller stłrre indt gter, og resultatet vises i forhold til borgerne som en neds ttelse af renovationsgebyret med 2 % i realv rdi. Randers Affaldsterminal, som er en del af affaldsomr det, er derfor ogs omfattet af kravet. Generelt anses mulighederne for at opfylde kravet som store. Faktisk er der igennem rene sket en stłrre effektivisering end de 2 %, hvilket ses af taksterne, der ikke er steget i flere r, som det fremg r af tabellen side 12. Samtidig er der sat en r kke omkostningskr vende aktiviteter i gang. Effektivisering p affaldsterminalen opn s fłrst og fremmest ved bedre og renere sortering af affaldet, der modtages til deponi, forbr nding og p genbrugspladserne, s en stłrre andel g r til genbrug. Er genbrugsfraktionerne renere, kan der opn s en bedre pris ved afs tningen. P nogle funktioner kan der mandskabsm ssigt effektiviseres. Modsat er det en foruds tning for opn else af det łnskede resultat, at der p genbrugspladserne er den fornłdne bemanding, og med stłrre m ngder og flere besłgende kan der her v re behov for łget bemanding. Siden 2010 har genbrugspladsen i Randers fx v ret bemandet med en ekstra person i bningstiden. Den ny hal til modtagelse af papir forventes at bidrage positivt til łkonomien fremover. Det samme g lder det kommende sorteringsanl g. Den łvrige drift med maskiner forventes effektiviseret, s der ikke forventes at blive behov for ekstra maskiner eller mandskab her. Imidlertid er m ngden af affald, som borgere og virksomheder kommer med p genbrugspladserne ikke styrbart. Kommer der fx betragteligt stłrre m ngder end forudset, kan det blive en udfordring af n det łnskede m l.

18 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 17 Bilag 1: M ngder til deponi og forbr nding Deponi, samt forbr nding Prognose Deponering Dagrenovati on Storskrald Erhverv Forbr ndin gsm ngder Total - deponi + forbr nding "B2012" B2013 r M ngderne i diagrammet er uden tilfłrte m ngder asbestholdigt fra andre kommuner. Man skal desuden v re opm rksom p, at m ngderne i łvrigt er udtryk for de m ngder, der er tilfłrt Randers Affaldsterminal, og ikke de totale m ngder for Randers Kommune. Der bliver fx leveret mindre m ngder dagrenovation direkte til I/S F lles Forbr nding. Bilag 2: M ngder p genbrugspladser i Oversigt over alt affald p genbrugspladserne i 2011 angivet i tons: M ngde i 2011 % i 2011 M ngde i 2010 % i 2010 M ngde i 2009 % i 2009 M ngde i 2008 I alt deponi % % % % I alt br ndbart % % % % I alt genbrug % % % % Samlet I alt I alt farligt affald 246 0,6 % 216 0,5 % 202 0,5 % 184 0,5 % Alt i alt % i 2008

19 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2011 Side 18 ndbart- Bilag 3: Resultat af affaldsanalysen af sm t br containeren p genbrugspladsen i Randers Lłst opsamlet Klare s kke Sorte s kke I alt Andel i % Genanvendeligt papir 12,6 7,1 4,9 9,3 Genanvendeligt pap 11,4 0,7 1,5 6,0 Glasemballage 0,4 0,0 1,0 0,4 Metal (emballage og andet metal) 0,9 1,3 3,8 1,6 Plastemballage og urtepotter 5,7 0,2 0,3 2,9 Plastfolie 5,8 2,9 0,3 3,8 Rent tr (inl. Maling, słm og beslag) 8,7 1,1 0,1 4,6 Trykimpr gneret tr 0,1 0,0 0,1 0,1 Haveaffald 1,5 5,2 11,0 4,5 Farligt affald og batterier 0,3 0,6 0,7 0,5 WEEE-elektriske og elektroniske produkter 1,3 1,8 1,7 1,6 Poser/s kke med dagrenovation 0,4 11,8 17,3 7,3 Ikke br ndbart affald 5,3 13,2 9,9 8,8 Andet (sm t br ndbart) affald 44,3 53,9 46,7 47,9 PVC 1,1 0,1 0,7 0,7 Kabler / isolering / d k 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100, Lłst opsamlet Klare s kke Sorte s kke I alt Andel i % Genanvendeligt papir 6,0 6,8 4,7 6,1 Genanvendeligt pap 6,3 1,5 1,3 3,3 Glasemballage 0,0 0,2 0,0 0,1 Metal (emballage og andet metal) 2,2 0,8 1,8 1,5 Plastemballage og urtepotter 5,8 1,1 0,6 2,8 Plastfolie 2,7 0,7 0,3 1,4 Rent tr (inkl. maling, słm og beslag) 4,4 0,3 0,3 1,9 Trykimpr gneret tr 0,5 0,0 0,0 0,2 Haveaffald 0,4 6,4 4,4 3,8 Dyremłg 0,0 3,5 0,0 1,5 Farligt affald og batterier 1,7 0,5 0,6 1,0 WEEE-elektriske og elektroniske produkter 2,8 1,0 0,9 1,7 Poser/s kke med dagrenovation 1,2 17,6 11,6 10,3 Ikke br ndbart affald 2,4 2,6 3,7 2,7 Andet (sm t br ndbart) affald 59,3 56,9 56,9 57,8 PVC 1,1 0,0 1,8 0,7 Kabler / isolering / d k 3,2 0,0 11,0 3,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0