Randers Affaldsterminal Status vedrłrende driften 2009/10.

Transkript

1 Randers Affaldsterminal Status vedrłrende driften 2009/10. Information til Miljł- og teknikudvalg Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal Miljł og teknik

2 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...3 Resume...3 Randers Affaldsterminals aktuelle situation...4 Oversigt...4 Gebyrer og takster...4 Deponering - stigende m ngder affald igen...5 Deponering - miljłgodkendelser og overgangsplan...5 Deponering - modtagelse af mineralsk affald = asbestholdige eternitplader...5 Br ndbart affald - herunder forbr ndingsanl g...5 Br ndbart affald - flyveaffald...6 Behandlingsanl g - indsamlingsordninger...6 Behandlingsanl g - kłb af naboarealer...6 Behandlingsanl g - ny hal til modtagelse af papiraffald...6 Genbrug - gipsaffald...7 Kompostering - haveaffald til biobr ndsel...7 Kompostering - haveaffald til kompost...7 Gasindvinding...7 Genbrugspladser...7 Aktuelle m l for Randers Affaldsterminal...8 Resultater...8 Opfłlgning p m ls tninger...8 Deponering...9 Forbr nding...9 Risiko for brand i mellemoplag af br ndbart affald...10 H ndelser, der har medfłrt kontakt til kontrolmyndighed Miljłcenter rhus...10 Ingen henvendelser i 2009 men megen dialog i Miljłtilsyn p Affaldsterminalen Miljłtilsyn p Affaldsterminalen konomi, herunder aftale og lłnsumsstyring...10 Oversigtstabel over indt gter og udgifter i 2009, samt resultat Oversigtstabel over indt gter og udgifter, budget 2010 kommende r Takster...12 Personaleforhold (uddannelse, sygedage, APV)...13 Sygdom og frav r...13 Sundhedsprofil p Randers Affaldsterminal...13 Arbejdsprłvning og fleksjob...14 Informations- og oplysningsaktiviteter...14 Rundvisning af skoleklasser...14 Informationsstander p genbrugspladserne rs jubil um p Lang genbrugsplads den 12. juni...14 Planer og kommende udfordringer...15 Generelt...15 Overgangsplanen og de reviderede miljłgodkendelser...15 Vaskeplads...15 H ndtering af deklarationer og rapportering til den nationale affaldsdatabase....15

3 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 2 Genbrugsbutik eller storskrald til genbrug Skoletjeneste eller lignende...16 Omkostninger til perkolatbehandling er stigende % effektiviseringskrav fremover...16 Bilag 1: M ngder til deponi og forbr nding...17 Bilag 2: M ngder p genbrugspladser i

4 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 3 Indledning I henhold til aftalen mellem Randers Byr d og aftaleenheden Randers Affaldsterminal skal der hvert r udarbejdes en virksomhedsplan, der bl.a. indeholder en vurdering af Randers Affaldsterminals aktuelle situation, m l og resultater, łkonomi og personaleforhold, samt planer og łnsker for fremtiden. Virksomhedsplanen beskriver derfor forholdene i forhold til: 1) Resultater og m lopfłlgning i 2009, 2) nuv rende udvikling for omr det i 2010, 3) planer for omr det fremover. Denne virksomhedsplan er ben vnt Status vedrłrende driften 2009/10, idet dialogmłdet fłrst holdes den 4. november Resume I henhold til aftalen mellem Randers Byr d og aftaleenheden Randers Affaldsterminal skal der hvert r udarbejdes en virksomhedsplan, der bl.a. indeholder en vurdering af Randers Affaldsterminals aktuelle situation, m l og resultater, łkonomi og personaleforhold, samt planer og łnsker for fremtiden. Randers Affaldsterminals aktuelle situation november 2010 kan betegnes som god, idet alt tyder p, at de forventede m l for 2010 i aftalen ogs vil blive opfyldt, dog ikke for deponi. Allerede p nuv rende tidspunkt st r det klart, at m let for deponi-m ngderne i 2010 p tons langt fra n s. For 2009 blev m let n et. De faldende aktiviteter, is r i byggeriet, har formentlig haft en ikke uv sentlig indflydelse p m ngden af affald i 2009, men i 2010 er der igen stłrre aktivitet i samfundet. Der har ikke v ret konstateret brand i mellemoplag af br ndbart affald i hele 2009 og heller ikke i de fłrste 10 m neder i 2010, hvilket fłrst og fremmest skyldes, at der ingen problemer er med afs tning af affald. Der er samtidig opstillet kontrol og m leprogrammer, der tages i brug, s fremt der igen opbygges et lager af affald til forbr nding. Der er hele tiden fokus p sygefrav ret. Sygefrav ret var hłjt i 2007, is r p grund af langtidssygdom, men der har siden v ret fald i sygefrav ret - ogs i I oktober 2009 meddelte Miljłcenter rhus, at man var i gang med godkendelsesproceduren for overgangsplanen for deponiet p Randers Affaldsterminal. Lige fłr jul forel afgłrelsen, nemlig at det eksisterende deponiafsnit skulle lukkes ned, og hvis man łnskede at forts tte med deponi, skulle der anl gges nye deponiafsnit med plastikmembran med meget kort tidsfrist. Dette projekt har fyldt overordentlig meget i 2010, men nu er der ved at blive lagt sidste h nd p dette arbejde. Sammen med overgangsplanen kom der en revurderet miljłgodkendelse med en r kke vilk r og krav, som skal implementeres i den kommende tid.

5 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 4 Pr. 1. januar 2010 blev erhvervs adgang til genbrugspladserne givet frit, og da for ret fłrst kom, tog virksomhederne rigtig godt imod denne ordning. Det har klart givet stłrre m ngder p genbrugspladserne, men det er ogs Affaldsterminalens opfattelse, at der bliver opn et en bedre sortering af dette erhvervsaffald, end tidligere. I lłbet af vinteren og for ret faldt de sidste detaljer p plads vedrłrende kłb af nogle naboarealer af det tidligere Maxit, nu Weber A/S. Det bnede op for en endelig placering af en hal til modtagelse af papiraffald, som l nge har st et p łnskesedlen. Byggeriet er netop p begyndt. Fłrste skridt p vejen til et besłgscenter er taget, idet et ledigt lagerlokale p genbrugsstationen er ved at blive indrettet til form let. Genbrugsbutik eller lignende er fortsat under forberedelse. Randers Affaldsterminals aktuelle situation Oversigt Denne virksomhedsplan beskriver driften i af Randers Affaldsterminal og genbrugs-pladser med de aktiviteter, dette omfatter: Aktiviteterne omfatter bl.a. fłlgende: deponering mellemoplag og omlast af br ndbart erhvervsaffald og storskrald drift af omlastestation for dagrenovation og andet uhygiejnisk affald drift af behandlingsanl g for genanvendelige materialer, herunder sortering af bl.a. jern og metaller samt glasemballage drift af komposteringsanl g drift af gasindvindingsanl g drift af 4 genbrugspladser i Asferg, Lang, Randers og ster Tłrslev P Randers Affaldsterminal er der ansat i alt ca. 26 personer, og m lgruppen er alle borgere og virksomheder i Randers Kommune. Samarbejdsparter er fłrst og fremmet Miljł & Tekniks Affaldskontor. Herudover er der en lang r kke behandlere af affald og genbrugelige materialer, hvor de forskellige fraktioner afs ttes til forbr nding eller til genanvendelse under en eller anden form. Gebyrer og takster Alle aktiviteter er brugerfinansierede via gebyrer og takster og skal hvile i sig selv, idet der l gges v gt p, at gebyrer og takster er omkostnings gte. Der fłres s rskilt regnskab for deponiomr det, og łkonomien regnes s rskilt ud for flere omr der, fx genbrugsplad-

6 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 5 ser, gasanl g, omlastestation, mellemdeponi osv. I henhold til den ny affaldsbekendtgłrelse skal der for deponiomr det afl gges virksomhedsregnskab for Deponering - stigende m ngder affald igen I 2008 faldt m ngderne af affald generelt og 2009 holdt sig p samme niveau. Dette skyldtes i hłj grad den łkonomiske krise i samfundet. Denne tendens er vendt igen i 2010, hvor der kan konstateres stigende m ngder til deponi og til forbr nding som det ses i bilag 1. Deponering - miljłgodkendelser og overgangsplan I slutningen af 2009 blev overgangsplanen for deponiet endelig godkendt, og i den forbindelse skete der en revurdering af alle miljłgodkendelser for Randers Affaldsterminal. Overgangsplanen betłd som bekendt, at der skulle anl gges nye deponiafsnit, medens det igangv rende skal lukkes ned og slutafd kkes. Dette anl gsarbejde er ved at v re tilendebragt efter en meget stram tidsplan. Affaldsbekendtgłrelsen, deponeringsbekendtgłrelsen og miljłgodkendelserne sk rper kravene Randers Affaldsterminal p r kke omr der, og disse krav skal implementeres i den kommende tid. Fx skal der for hvert enkelt l s til deponi p forh nd v re udfyldt en deklaration, der beskriver affaldet og affaldets karakter, og denne deklaration skal affaldsproducenten indsende 7 dage for łnsket om levering af affaldet. Denne del er ikke lłst endnu. Deponering - modtagelse af mineralsk affald = asbestholdige eternitplader Da det nuv rende deponiafsnit skal lukkes ned og slutafd kkes lang tid fłr kapaciteten egentlig er udnyttet som fłlge af overgangsplanen, opstod der en ledig kapacitet til affald fra andre kommuner og affaldsselskaber. Randers Affaldsterminal valgte derfor at udnytte denne kapacitet til modtagelse af mineralsk affald = asbestholdigt eternitplader. I 2010 drejer det sig om ca tons, hvilket giver et godt łkonomisk tilskud til driften af deponiet. konomien i dette vil formentlig v re p over 2 mio. kr. i Baggrunden er, at kun ganske f deponier efter 2009 har indrettet deponi-afsnit til modtagelse af mineralsk affald. En del af det nye deponi p Randers Affaldsterminal er i łvrigt netop indrettet til denne type affald, hvilket vil v re attraktivt i fremtiden, og kan v re med til at betale for anl gget af det nye deponi. Den ekstra deponim ngde er ikke indeholdt i bilag 1. Br ndbart affald - herunder forbr ndingsanl g Det forbr ndingsegnede affald afs ttes fłrst og fremmest til RenoVest I/S i rs, I/S F l- les Forbr nding i Hobro, samt rhus, med hvilke der er aftaler frem til og med Der er i perioden blevet afsat br ndbart affald til en r kke andre forbr ndingsanl g i Danmark. Der har i perioden ikke v ret vanskeligheder ved at afs tte affaldet fłrst og fremmest p grund af generelt faldende m ngder affald til forbr nding. Der blev i 2009 indg et en principaftale med rhus Kommune om forbr nding af al br ndbart affald fra Randers fra 2015, n r de nuv rende aftaler udlłber. Det er beregnet til b de at v re den łkonomisk og miljłm ssig bedste lłsning. Det er en l ngere proces og alle forhold er endnu ikke afklaret.

7 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 6 Br ndbart affald - flyveaffald Ved st rk vind kan der forekomme flyvende affald is r ved afl sning og l sning af affald til forbr nding fra mellemdepotet p Affaldsterminalen. For at mindske dette blev der i 2009 etableret et s rligt hłjt hegn omkring det areal, hvor affaldet til forbr nding mellemlagres og omlastes. Dette hegn har klart nedsat m ngden af flyveaffald, men der er fortsat behov for at v re opm rksomhed p omr det. Behandlingsanl g - indsamlingsordninger De stłrste interesseomr der er de forskellige kommunale indsamlingsordninger, hvorfra affaldet h ndteres enten til deponi, forbr nding eller forskellige former for genanvendelse. Det drejer sig fłrst og fremmest om dagrenovation, der bliver indvejet og derefter omlastet til stłrre containere p omlastestationen. Samme sted er der etableret en mindre bygning til ombytning af miljłkasser. Her placerer skraldem ndene de fyldte miljłkasser, som de samler ind p deres rute og tager nye rene kasser med ud. Glas og flasker bliver afl sset til sortering p genbrugsstationen, hvor materialet bliver sorteret i hele genanvendelige flasker, i klare og i farvede glassk r og en blandet fraktion. Papiraffaldet bliver pt. afleveret hos HCS A/S p rneborgvej 21, men vil i 2011 blive afl sset i den ny hal til modtagelse af papiraffald. De stłrste m ngder storskrald g r direkte til forbr nding, eller rettere bliver det l sset af i mellemdeponi for br ndbart affald, medens jern og metaller bliver sorteret i forskellige fraktioner, hvorved der opn s bedre priser ved afs tningen af det. Elektronikskrot, som ogs bliver indsamlet via storskraldsordningen, bliver sorteret og tilg r WEEE-ordningen, som er tilbagetagningsordning for den slags affald - producentansvar. Endelig kommer der ogs pap ind med storskraldsordningen. Behandlingsanl g - kłb af naboarealer I lłbet af vinteren 2009/10 lykkedes det efter l ngere tids forhandling at indg aftale med Weber A/S det tidligere Maxit om kłb af et tilstłdende og velegnet sf-stenbelagt areal umiddelbart bag ved vejerboden. Her bygges hallen til modtagelsen af papiraffald. Samtidig blev et andet stłrre areal kłbt for et symbolsk belłb, nemlig grusgraven, som er udlagt til lossepladsens 5. deponiafsnit i lokalplanen. Sammen med sidstn vnte areal fulgte en lejer et nedknusningsfirma, som dog forventes at lukke inden for meget kort tid p grund af indehaverens alder, hvilket er meget passende, da det genererer en del ułnsket trafik over v gten mv., da der ikke er s rskilt adgang til arealet, men kun igennem Affaldsterminalens porte. Behandlingsanl g - ny hal til modtagelse af papiraffald. Efter kłbet af naboarealet kunne en ny hal projekteres. Der har v ret afholdt licitation p byggeriet og en lokal entreprenłr vandt licitationen. Arbejdet er netop p begyndt og forventes f rdigt til marts Hallen bliver p knap m2, og der bliver s hłjt til loftet, at selv de stłrste lastbiler kan l sses indendłrs af den store gummiged p Affaldsterminalen. Affaldsterminalen har store forventninger til den ny hal og de muligheder for afs tning og konkurrence p papiraffaldet, det giver. Pt. er man fuldst ndig l st af at skulle l sse papiraffaldet af i den nuv rende modtagers hal p rneborgvej 21. Med de aktuelle gunstige priser p papir vil borgerne i Randers forholdsvis hurtigt komme til at m rke det med lavere takst p genbrug til fłlge.

8 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 7 Genbrug - gipsaffald H ndtering af gipsaffald har v ret et emne i pressen her i Gipsaffald fra Randers Affaldsterminal og genbrugspladser blev frem til december 2009 leveret til Gips Recycling, hvorefter samarbejdet ophłrte. I en periode frem til den 13. august 2010 blev der eksporteret 485 tons gipsaffald til nyttiggłrelse i Tyskland helt i overensstemmelse med de tyske myndigheder og Miljłstyrelsen i Danmark. Fra den 13. august 2010 er der benyttet en ny behandler i Danmark, hvor selve gipsen g r til genbrug p en gipspladefabrik, medens affaldet, papir og tapet mv. bliver br ndt p et affaldsforbr ndingsanl g. Skiftene er sket med baggrund i miljł og pris. Kompostering - haveaffald til biobr ndsel En stor del af have/park-affaldet bliver omdannet til biobr ndsel. I begyndelsen blev biobr ndslet afsat til svenske anl g, men i 2010 er der fundet danske anl g. Der er blandt andet indg et en 5- rig aftale med I/S F lles Forbr nding om biobr ndsel fra genbrugspladserne i Asferg og ster Tłrslev. konomisk er det attraktivt, idet der spares en hel del maskintimer og h ndtering af denne fraktion. Kompostering - haveaffald til kompost Selvom en stor del af haveaffaldet bliver til biobr ndsel, bliver der fortsat produceret en fin kompostfraktion, der fłrst og fremmest afhentes af borgerne p genbrugspladserne og benyttes i haverne. Der bliver ogs produceret en grovere fraktion en r kompost, som is r landm nd er interesserede i. Der er for r tilbage blevet leveret en s rlig grovkompost, der kunne indeholde en del rester af is r plast. Dette sker ikke mere. Gasindvinding I deponier udvikles gas, is r i deponier, hvor der blev deponeret dagrenovation eller lignende. Det blev der i den gamle Suderholmen Losseplads og p Affaldsterminalen frem til Det er et miljłkrav, at dette h ndteres. Der er derfor etableret gasindvindingsanl g de 2 steder, hvor gassen bliver pumpet op og sendt til afbr nding med energiudnyttelse p kraftvarmev rket p havnen. M ngderne er relativt sm, men ville, hvis de ikke indvundet kunne sive ud i luften og v - re til skade for miljłet. Det betragtes derfor som en naturlig og nłdvendig del af driften af deponierne. konomisk er det t t p at balancere mellem udgifterne og indt gterne ved salg af gassen. Genbrugspladser Borgerne młder Randers Affaldsterminal fłrst og fremmest p en af de 4 genbrugspladser, hvor de kan komme af med deres sorterede affald. Nu kommer ogs mange erhvervskunder p genbrugspladserne, da der pr. 1. januar 2010 blev givet fri adgang for alle erhverv med kłretłjer under kg, og at der selvfłlgelig blev sorteret efter reglerne p pladserne. Virksomhederne har taget rigtig godt imod denne ordning og er rigtig glade for den. Det er opfattelsen, at der sker en bedre sortering af erhvervsaffaldet ved denne lłsning.

9 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 8 M ngderne p genbrugspladserne i 2010 vil v re stigende p grund af erhvervs adgang til pladserne, og ved en undersłgelse i juni m ned 2010 blev det eftervist, at erhvervsaffald m ngdem ssigt udgłr ca. 15 % af affaldet, som det i łvrigt blev estimeret i Denne undersłgelse vil danne grundlag for takstfasts ttelsen for erhverv fremover, men vil blive fulgt op af j vnlige undersłgelse af m ngdefordelingen. Der er krav om en undersłgelse minimum hver 4. r. For at kunne modtage de stłrre m ngder er pladsen i Randers udvidet med ca m2 asfaltbelagt areal i I oktober 2010 er arealerne til haveaffald p genbrugspladserne i Asferg og ster Tłrslev ligeledes blevet asfalteret. Aktuelle m l for Randers Affaldsterminal Ifłlge Randers Byr ds aftale med Affaldsterminalen for 2009 og 2010 er der opstillet nedenst ende m ls tninger: at minimere affaldsm ngden til deponi og udsortere fraktioner til forbr nding og genbrug at minimere affaldsm ngden til forbr nding og udsortere fraktioner til genbrug at udsortere genbrugelige materialer til s rene fraktioner, s de kan afs ttes p en mere łkonomisk fordelagtig m de deponim ngden til slutdeponering i 2009 m ikke overstige m ngden i 2008, som kan opgłres til tons. Og for 2010 blev m let sat til tons p dialogmłdet afholdt i At minimere risikoen for brand i mellemoplag af br ndbart affald desuden at nedbringe sygefrav ret vrige m l p genbrugspladserne: P genbrugspladserne skal der v re en klar og logisk sorteringsvejledning, s det głres nemt for brugerne at benytte pladserne. bningstiderne skal v re godt d kkende for behovet. Brugerne skal kunne hente fornłden vejledning til enhver tid. Resultater I bilag 1 og 2 findes en oversigt over affaldsm ngderne fordelt p de forskellige aktiviteter. Opfłlgning p m ls tninger Fłlgende beskrives hvordan Randers Affaldsterminal har opfyldt m ls forskellige aktiviteter. tningerne ved de

10 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 9 Deponering Alt i alt endte de deponerede m ngder i 2009 p tons, hvilket svarede til det forventede p tons. M let for 2010 var i virksomhedsplanen for 2008 s nket til tons, men alt tyder p, at dette m l langt fra n s, da m ngden pt. skłnnes at n de tons (skłn) Tilfłrt deponi Tons Frafłrt autogummi d k mm. -14 Tons Frafłrt trykimpr gneret tr Tons Frafłrt jern og metaller til genbrug Tons Frafłrt pap til genbrug -2-3 Tons Frafłrt rent tr til genbrug Tons Frafłrt til br ndbart Tons Slutdeponi tons Faldet p ca. 900 tons trykimpr gneret tr i deponi fra 2009 til 2010 er udtryk for, at der kommer langt mindre trykimpr gneret tr end tidligere. En af hoved rsagerne er, at der sker en langt bedre sortering og skelnen mellem rent tr og trykimpr gneret tr. En af de fraktioner, der er steget ganske meget, er asbestholdige eternitplader (+ 25%), og de ekstra m ngder kommer fra genbrugspladserne. Det forhold, at det er blevet gratis for erhverv p genbrugspladserne har generet mere affald, og der er muligvis ogs tale om en pulterkammereffekt (nu bliver der ryddet op!), hvor det nu med sikkerhed kommer det rigtige sted hen. Forbr nding Til forbr nding bliver der indvejet store m ngder dagrenovation indsamlet af renovationsbilerne. Dette affald bliver omlastet p omlastestationen og bliver kłrt direkte til forbr nding hver dag, fordi det er uhygiejnisk. Andet affald fra erhverv og fra storskrald mv. bliver ogs indvejet til forbr nding, men bliver i fłrste omgang lagt i mellemdeponi p Affaldsterminalen, indtil der er plads p et forbr ndingsanl g. Ogs her er der en m ls tning om at minimere affaldsm ngden og udsortere fraktioner til genbrug, og her sker der derfor ogs en sortering. M let er ikke n et for 2010, men anses dog alligevel for at v re h derligt, idet de forventede m ngder ligger p niveau med 2009-tallet ( tons) Nedenfor i skemaet er vist resultatet for 2007, 2008 og 2009, samt et skłn for 2010: (skłn) Tilfłrt mellemdeponi for br ndbart Tons Frafłrt autogummi d k mm Tons Frafłrt jern og metaller til genbrug Tons Frafłrt rent tr til genbrug Tons Tilfłrt forbr ndingsanl g tons

11 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 10 Det gode resultat for 2008 og fremover skyldes fłrst og fremmest, at det er lykkedes at systematisere udsorteringen af rent tr til genbrug. Store m ngder kommer fra genbrugspladserne, hvor borgerne i vidt omfang foretager denne sortering. P affaldsterminalen tjekkes l ssene fra genbrugspladserne for trykimpr gneret tr. Risiko for brand i mellemoplag af br ndbart affald Til og med slutningen af 2007 var der store mellemlagre af br ndbart affald, hvor risikoen for selvant ndelse i oplagene var til stede. Siden har der p intet tidspunkt v ret stłrre mellemoplag, hvor risikoen for selvant nding er til stede. Der har derfor ikke v ret brand i mellemdepoter eller andre steder i 2009 og Der vil fortsat v re behov for mellemoplag af brandbart affald fremover, da der p grund af rutinem ssige stop p forbr ndingsanl g kan v re behov for oplagring. Der er derfor opbygget et beredskab og en procedure for kontrol af temperatur og varmeudvikling i de forskellige mellemoplag, s ledes at der vil kunne gribes ind, inden eventuelle selvant ndelser udvikler sig til stłrre ildlłs. H ndelser, der har medfłrt kontakt til kontrolmyndighed Miljłcenter rhus Ingen henvendelser i 2009 men megen dialog i 2010 Der har i 2009 ikke v ret h ndelser, hvor der har v ret behov for kontakt til kontrolmyndigheden ud over almindelige orienteringssager. Miljłtilsyn p Affaldsterminalen 2009 Der har i efter ret 2009 v ret miljłtilsyn p Randers Affaldsterminal fra Miljłcenter rhus med henblik p afgłrelse i forbindelse med overgangsplanen og nye miljłgodkendelser i den anledning. Der er desuden blevet afholdt 3 młder om ovenn vnte emner. Der er i 2009 blevet fłrt tilsyn med de 3 genbrugspladser i Lang, Asferg og. Tłrslev af tilsynsmyndigheden, som her er Randers Kommune, Miljłafdelingen. Disse tilsyn gav ikke anledning til bem rkninger fra tilsynsmyndigheden. Miljłtilsyn p Affaldsterminalen 2010 Miljłcenter rhus har i forbindelse med anl gsarbejdet p de nye deponiafsnit v ret p besłg i alt 5 gange. 1 tilsyn inkl. formłde om projekteringen forud for opstart p anl gsarbejdet og 4 tilsyn udelukkende omhandlende fremdriften p anl gsarbejdet. Der forventes et par tilsyn mere i forbindelse med nedlukningen af det eksisterende deponiafsnit. konomi, herunder aftale og lłnsumsstyring Budgettet for 2009 er beskrevet i aftalen, og er gengivet herunder, hvor der samtidig er sket en sammenligning med regnskabet resultatet for Endvidere er budget for 2010 angivet.

12 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 11 Oversigtstabel over indt gter og udgifter i 2009, samt resultat kr. / 2009-priser Overfłrselsberettigede Ikke-overfłrselsberettigede Alt i alt Udgifter Indt gter Netto Udgifter Indt gter Netto Netto Resultat Lłnsum samt lłnrefusioner heraf overfłrt til genbrugspladser " " til plads mindre erhverv 150 " " til kompostplads " " til genbrugsstation " " til omlastestation 300 " " til mellemdeponi 450 Den kontrollerede losseplads Genbrugspladser Afleveringsplads mindre erhverv Lossepladsgasanl g Komposteringsplads Genbrugsstation Omlastestation for dagrenovation Mellemdeponi for br ndbart affald Lang Mark fyldplads I alt Henl ggelse til efterbehandling og perkolat I alt Den stłrste afvigelse er sket p genbrugspladser, hvor der var p regnet et overskud p og blev et underskud p kr. Dette skyldes i hovedsagen 3 forhold. Der var i budgettet afsat for sm belłb til is r transport og behandling af affald til deponi og til forbr nding. De forventede indt gter p salg af jern og metaller, samt papir og pap m.fl. var p grund af krisen stort set ikke eksisterende, hvilket faktisk betłd ca. 1,9 mio. kr.. Desuden blev der i 2009 brugt en del ressourcer p udvidelse af genbrugspladsen i Randers, s den blev klar til erhvervs adgang pr. 1. januar Den gennemgribende renovering og fornyelse af omlastestationen for dagrenovation belaster ligeledes regnskabet. P den positive side lykkedes det at afs tte br ndbart affald noget under den forventede pris i 2009.

13 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 12 Oversigtstabel over indt gter og udgifter, budget 2010 kommende r kr. / 2010-priser Overfłrselsberettigede Ikke-overfłrselsberettigede Alt i alt Udgifter Indt gter Netto Udgifter Indt gter Netto Netto Lłnsum samtlłnrefusioner hera f overfłrt til genbru gspladser " " til kom postplads 450 " " til genbrugsstation " " til omla st estation 301 " " til mellemdeponi 752 Den kontrollerede losseplads Genbrugspladser Lossepladsgasanl g Komposteringsplads Genbrugsstation Omlastestatio n for dagrenovatio n Mellemdeponi for br ndbart affald Lang Mark fyldplads I alt Henl ggelse til e fterbehandling og perkolat I alt Takster Skemaet indeholder ligeledes de i budgettet vedtagne takster for 2011, hvor takstniveauet generelt fastholdes. P grund af oml gning af statsafgifterne p affald til forbr nding forventes der łgede omkostninger p affald til forbr nding, hvorfor den er h vet med 3,4 % fra 677 til 690 kr./tons Afleveringspladsen for mindre erhverv Almindeligt affald (sorteret), pris pr. tons 600,00 600,00 600,00 udg r udg r Affaldsterminalen Den kontrollerede losseplads, affald til deponi pr. tons, inkl., statsafgift p 375 kr. pr. ton, dog 475 kr. pr. tons i ,00 800,00 800,00 900,00 900,00 Br ndbart erhvervsaffald og storskrald til forbr nding, pr. tons inkl. statsafgift. 667,00 667,00 677,00 677,00 690,00 Sorteringsgebyr for usorteret erhvervsaffald og Storskrald 400,00 400,00 400,00 400,00 400,00 Jordfyld pr. ton, inkl. statsafgift p 375 kr. pr. ton, dog 475 kr. pr. tons i ,00 408,00 408,00 508,00 508,00 Haveaffald til kompostering. 200,00 200,00 200,00 200,00 200,00

14 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 13 Personaleforhold (uddannelse, sygedage, APV) Sygdom og frav r Sygefrav ret i 2009 og 2010 er generelt faldende. Der er fortsat stor fokus p sygefrav ret samtidig med, at arbejdspladsen vil s fremt det overhovedet er muligt głre hvad den kan for at fastholde sine kvalificerede medarbejdere p arbejdspladsen. Medarbejdere kan blive ramt af sygdom eller sygefrav r, uanset de er betinget eller ikke betinget af forhold p arbejdspladsen. Sundhedsprofil p Randers Affaldsterminal I for ret 2009 har 25 medarbejdere stort set alle f et udfłrt en sundhedsprofil. I sundhedsprofilerne vurderes medarbejdernes nuv rende sundhedsm ssige tilstand gennem en individuel samtale og udfłrelse af en r kke fysiske tests. Den individuelle samtale tager udgangspunkt i spłrgsm l om motions-, kost-, rłg-, alkoholvaner og arvelige faktorer mens de fysiske tests er m ling af blodtryk, v gt, BMI, talje/hoftem l, fedtprocent, kondital og ryggens bev gelighed. Form let med projektet har v ret at łge medarbejderens deltagelse og indsigt i, hvorfor og hvordan hun/han tager ansvaret for sin egen sundhedstilstand og igangs tter en indsats p relevante omr der. Det er indtrykket, at en r af bedre sundhed. kke medarbejdere tog profilen til sig og foretog tiltag i retningen Figuren til venstre viser, at en stor del af medarbejderne har en lav sundhedsscore, alts en generel mindre god helbredstilstand. Fysisk aktivitet er den helt store faktor, hvor medarbejderen kan flytte sig v sentligt i positiv retning med mange gevinster i hverdagen og stłrre forebyggelse af livsstilssygdomme fremover. I efter ret 2010 blev der foretaget en opfłlgning p projektet for at fastholde indsatsen for bedre sundhed p arbejdspladsen. Opfłlgningen var en gentagelse af undersłgelsen fra Umiddelbart ser det ikke ud til efter figuren at dłmme, at der er sket nogen stłrre forbedring, men, som det bliver n vnt i afrapporteringen, s ser en del af gennemsnitstallene p nere ud end sidste r, s generelt har der v ret fremgang, men der er ogs nogen, som er i d rligere tilstand end sidste r.

15 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 14 En enkelt medarbejder er pt. tilknyttet Randers Kommunes Kom godt i gang projekt, og har god gavn af det. Der er dog ingen tvivl om, at der skal satses p flere forskellige tiltag for at sikre sundheden. Arbejdsprłvning og fleksjob P arbejdspladsen er det sociale ansvar prioriteret hłjt, og det kommer bl.a. til udtryk ved en stor benhed for at modtage folk i arbejdsprłvning og i fleksjob i en periode. Inden for det sidste rs tid har der v ret ansat ca. 6 personer i disse ordninger fortrinsvis i kortere tid. Flere af dem har siden fundet arbejde under mere normale betingelser. Informations- og oplysningsaktiviteter Rundvisning af skoleklasser Ved henvendelser arrangeres der rundvisninger for skoleklasser og andre interesserede. Det har dog ikke v ret s rligt omfattende ca. 12 gange - i den forlłbne periode. Informationsstander p genbrugspladserne P genbrugspladserne er der opstillet en informationsstander, hvor der bliver opsat plakater med forskellig relevant information, fx om kompostbeholder mv., og der er brochureholdere til forskelligt informationsmateriale. Informationsmaterialet har i den forlłbne periode blandt andet handlet om kompostbeholdere, om miljłkassen, men ogs de j vnlige nyhedsbreve bliver placeret her. Nyhedsbrevene kommer ca. 4 gange om ret og omhandler forskellige emner om affald og sortering, samt god fornuft, og altid et afsnit et emne fra genbrugspladserne. 20 rs jubil um p Lang genbrugsplads den 12. juni. Lłrdag den 12. juni 2010 benyttede medarbejderne p genbrugspladsen i Lang og Affaldskontorets medarbejdere lejligheden til at uddele forskelligt informationsmateriale ud til de besłgende p genbrugspladsen. Denne lłrdag var det netop 20 r siden, at genbrugspladsen blev bnet, og i dagens anledning var der fremstillet et s rnummer af nyhedsbre-

16 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 15 vet, som handlede om affald i Lang og genbrugspladsen, men ogs om skrald og renovation gennem tiden. Et s rligt afsnit handlede om kompostering, kompostorme og kompostbeholdere. Da det var for r og godt vejr, var dette et godt emne i snakken med de ca. 250 besłgende. En płlsevogn var stillet op, og medens płlsen blev nydt, var der en god anledning til en snak med folk om affald og genbrug. Planer og kommende udfordringer Generelt Det er aftaleenhedens m l fortsat at forfłlge de i den ny aftale for 2011 og 2012 beskrevne m l, hvor det blandt andet er beskrevet, at m let for deponim ngderne er tons i 2011 og tons i Med det forventede resultat for 2010 vil dette blive en udfordring, og der er ingen tvivl om, dette omr de skal i fokus i den kommende periode. Overgangsplanen og de reviderede miljłgodkendelser Som fłlge af overgangsplanen er der nu anlagt nye deponiafsnit og der er kommet reviderede miljłgodkendelser. En r kke vilk r og betingelser skal nu implementeres i det kommende r. Vaskeplads Et af vilk rene i overgangsplanen og de reviderede miljłgodkendelser er, at der bliver etableret en vaskeplads, hvor lastbiler, der har besłg deponiet, kan vaskes, inden de igen kommer ud p offentlige veje. Arealet er til stede, og der er fłrt vand frem til det łnskede sted. Type, anl g og drift af dette anl g er en opgave, der venter i det kommende r. H ndtering af deklarationer og rapportering til den nationale affaldsdatabase. Ifłlge deponeringsbekendtgłrelsen skal der p alle deponil s udf rdiges en deklaration, der nłje beskriver affaldstype og indhold. Denne deklaration skal indsendes til Affaldsterminalen 7 dage fłr łnsket leveret, hvor den skal godkendes, evt. afvises, hvis det ikke er affaldstyper, der m modtages p deponiet. Udfordringen er at f udviklet en lłsning, der smidiggłr ovenn vnte handling, da det ellers vil blive en administrativ uh ndterbar arbejdsbyrde b de for Affaldsterminalen, men ogs i hłj grad for kunderne til deponiet. Der t nkes i łjeblikket p en web-baseret lłsning, hvor kunden kan fłlge ordren, og udskrive godkendelsen til brug ved leveringen. Systemet skal samtidig kunne indberette de faktiske m ngder og affaldstyper mv. til den nationale affaldsdatabase elektronisk. Dette er et projekt, der skal lłses i n r fremtid. Genbrugsbutik eller storskrald til genbrug. En genbrugsbutik eller lignende er under forberedelse i forvaltningen. Arbejdet har ligget stille i en periode p grund af andre presserende opgaver, men vil blive taget op igen. Da interessen har v ret relativ begr nset fra de humanit re organisationers side til at g ind i et stłrre projekt, startes der formentlig op med at de genanvendelige effekter et be-

17 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 16 stemt sted p genbrugspladsen, hvorfra de humanit re organisationer s vil kunne hente det, som de kan bruge til videresalg. P lidt l ngere sigt er det fortsat m let at f etableret en egentlig genbrugsbutik. Skoletjeneste eller lignende. Der er ved at blive indrettet et lokale, som kan benyttes ved fx skoleklasser besłg p Affaldsterminalen i Randers. Det er planen, at dette tilbud skal udbygges til en egentlig skoletjeneste i samarbejde med skoleforvaltningen og naturvejledere. Der arbejdes i łjeblikket med planl gning og łkonomi p dette projekt, der forventes at kunne lłbe af stablen i for ret Omkostninger til perkolatbehandling er stigende Al vandet, der udsiver fra deponiet p Randers Affaldsterminal opsamles og ledes i kloakken til rensning p Randers Centralrenseanl g. Det drejer sig om ca m3 om ret. Med en stigning i vandafledningsbidraget fra 13,50 kr. pr. m3 i 2006 til 30,00 kr. pr. m3, som den er i 2010, er denne post i regnskabet blevet ganske betydelig. En lłsning, der vil mindske m ngden, der sendes til det offentlige kloaksystem, er en recirkulering af vandet i deponiet. Der arbejdes pt. med en konkret anl gslłsning p dette. 2 % effektiviseringskrav fremover Budgetforliget for 2011 resulterede i et rligt krav om effektivisering. Affaldsomr det som helhed skal effektivisere 2 % hvert r i perioden Det kan ske ved mindre udgifter og/eller stłrre indt gter, og resultatet vises i forhold til borgerne som en neds ttelse af renovationsgebyret med 2 % i realv rdi. Randers Affaldsterminal, som er en del af affaldsomr det, er derfor ogs omfattet af kravet. Generelt anses mulighederne for at opfylde kravet som store. Faktisk er der igennem rene sket en stłrre effektivisering end de 2 %, hvilket ses af taksterne, der ikke er steget i flere r, som det fremg r af tabellen side 12. Samtidig er der sat en r kke omkostningskr vende aktiviteter i gang. Effektivisering p affaldsterminalen opn s fłrst og fremmest ved bedre og renere sortering af affaldet, der modtages til deponi, forbr nding og p genbrugspladserne, s en stłrre andel g r til genbrug. Er genbrugsfraktionerne renere, kan der opn s en bedre pris ved afs tningen. P nogle funktioner kan der mandskabsm ssigt effektiviseres. Modsat er det en foruds tning for opn else af det łnskede resultat, at der p genbrugspladserne er den fornłdne bemanding, og med stłrre m ngder og flere besłgende kan der her v re behov for łget bemanding. I 2010 har pladsen i Randers fx v ret bemandet med en ekstra person i bningstiden. Den ny hal til modtagelse af papir forventes at bidrage positivt til łkonomien fremover. Den łvrige drift med maskiner forventes effektiviseret, s der ikke forventes at blive behov for ekstra maskiner eller mandskab her. Imidlertid er m ngden af affald, som borgere og virksomheder kommer med p genbrugspladserne ikke styrbart. Kommer der fx betragteligt stłrre m ngder end forudset, kan det blive en udfordring af n det łnskede m l.

18 Virksomhedsplan Randers Affaldsterminal 2009/10 Side 17 Bilag 1: M ngder til deponi og forbr nding M ngder til deponi, samt forbr nding Prognose Deponering Dagrenovation Tons Storskrald Erhverv Forbr ndingm ngder Total B2010 B2011 B2012 r M ngderne i diagrammet er i 2010 uden tilfłrte m ngder asbestholdigt fra andre kommuner. Man skal desuden v re opm rksom p, at m ngderne i łvrigt er udtryk for de m ngder, der er tilfłrt Randers Affaldsterminal, og ikke de totale m ngder for Randers Kommune. Der bliver fx leveret mindre m ngder dagrenovation direkte til I/S F lles Forbr nding. Bilag 2: M ngder p genbrugspladser i Oversigt over alt affald p genbrugspladserne i 2009 angivet i tons: M ngde i 2009 % i 2009 M ngde i 2008 % i 2008 M ngde i 2007 % i 2007 I alt deponi % % % I alt br ndbart % % % I alt genbrug % % % Samlet I alt I alt farligt affald 202 0,5% 184 0,5% 205 0,5% Alt i alt I de viste 3 r er genbrugsprocenten steget fra 71 til 76 %.