Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?"

Transkript

1 Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen Betydningen af ikke at få en uddannelse 27 Metode 32 Bilag 1. Hvem kommer i restgruppen Bilag 2. Hvem kom i restgruppen Bilag 3. Hvem kom i restgruppen Rapporten er udarbejdet af Niels Glavind Februar 2005 P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2005\restgruppen.doc

2 2 HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER Uddannelse er det vigtigste middel til at fremme ligheden i samfundet. Hvis unge fra de lavere sociale lag gennemfører en uddannelse på højt niveau, kan de ad den vej få adgang til samfundets solside. Mulighederne for at anvende uddannelse til at fremme ligheden afhænger naturligvis i høj grad af, om de forskellige samfundslag i praksis gør ligelig brug af uddannelsessystemet. Det er baggrunden for nærværende analyse, som ser på den såkaldte restgruppe, dvs. de unge, der ikke kommer med på uddannelsesvognen. Undersøgelsen er gennemført som en registeranalyse med udgangspunkt i en registersamkørsel i Danmarks Statistik, som sammenholder den unges uddannelsesmæssige situation med en række parametre for den unge selv og for familien: Køn, etnisk baggrund, eventuelle egne børn, forældrenes samlivsforhold, forældrenes uddannelse, boligforhold, geografi osv. For at forenkle den statistiske analyse er undersøgelsen indskrænket til 25-årige, og restgruppen defineres da som den gruppe, der hverken har afsluttet en erhvervsuddannelse eller er i gang med én. Denne gruppe kan opdeles i to undergrupper, nemlig dem, der har taget studentereksamen (eller en eksamen på tilsvarende niveau, f.eks. handelsskole) og dem, der ikke har taget en sådan eksamen. Analysen sætter især fokus på dem, der hverken har erhvervsuddannelse eller studentereksamen. Undersøgelserne er gennemført med helt ensartet metode for tre år: 1981, 1996 og Undersøgelsen viser, at sandsynligheden for, at man som 25-årig befinder sig i restgruppen, er afgørende bestemt af de baggrundsforhold, som er nævnt ovenfor. Størst betydning har det: - om den unge selv er blevet forælder tidligt, - hvilken uddannelsesmæssig baggrund forældrene har. Stor betydning har også: - om en af forældrene er på langvarig kontanthjælp, - om man har to forældre, der bor sammen eller ej, - om forældrene bor i etagebyggeri.

3 3 Hvis man kalder en negativ ballast for hvert af disse forhold for en risikofaktor, kan man for den enkelte unge beregne 0-5 risikofaktorer. Figur 1 viser, hvordan den unges uddannelsesmæssige status afhænger af antallet af risikofaktorer. Figur 1. Uddannelsesmæssig status og antal "risikofaktorer" % 20% 40% 60% 80% 100% Ingen 1 Risikofaktorer Ikke uddannelse- ikke student Ikke uddannelse- student Under uddannelse Uddannet Ser vi på udviklingen de sidste 20 år, er der generelt sket et uddannelsesmæssigt løft. Sandsynligheden for, at man som 25-årig hverken har en studentereksamen eller lignende eller en erhvervsuddannelse eller er i gang med at tage én, er fra 1981 til 2001 næsten halveret, idet den er faldet fra 39 til 21 pct., hvis vi ser på alle 25-årige. Analysen kigger nærmere på, hvem der især har nydt godt af denne udvikling. I denne analyse ses der som hovedregel bort fra unge fra de etniske minoriteter. Det sker for bedre at kunne holde de problemer, som er følgen af mangelfuld integration, adskilt fra de øvrige baggrundsforhold. Figur 2 viser, at det især er unge, der ikke har nogen risikofaktorer, der kan mærke udviklingen. For dem er risikoen for ikke at komme på uddannelsestoget reduceret med 59 pct. For unge med tre eller flere risikofaktorer er risikoen reduceret med 23 pct. Eller sagt på en anden måde: I 1981 var sandsynligheden for, at unge med tre eller flere risikofaktorer ikke fik uddannelse/studentereksamen, tre gange så stor som for unge uden risiko-

4 4 faktorer. I 2001 er sandsynligheden for, at unge med tre eller flere risikofaktorer ikke får uddannelse/studentereksamen, seks gange så stor som for unge uden risikofaktorer. Figur 2. Betydningen af antal "risikofaktorer" Ikke unge fra etniske minoriteter 60 58, , ,7 40 der hverken har uddannelse eller 30 studentereksamen 20 18,8 32,1 20,7 18,6 30, ,6 7,7 0 Ingen "risikofaktor" 1 "risikofaktor" 2 "risikofaktorer" 3-4 "risikofaktorer" Det skal understreges, at en registeranalyse ikke kan give nogen endelig forklaring på, hvad de bagvedliggende faktorer er, når nogle grupper har sværere ved at sikre sig en uddannelse end andre. Man kan f.eks. konstatere, at skilsmissebørn alt andet lige har dårligere uddannelseschancer end andre. Men man kan ikke slutte, at det er skilsmissen, der er årsagen, og at børnene ville have langt bedre chancer i uddannelsessystemet, hvis forældrene holdt sammen på et dårligt ægteskab. Når børn af forældre uden uddannelse har sværere ved at sikre sig en uddannelse end andre, kan en delforklaring være de manglende uddannelsestraditioner i familien. Men en anden delforklaring kan være, at den gruppe, som i Danmarks Statistiks registre fremstår som familier, hvor de voksne ikke har en uddannelse, reelt er en samlebetegnelse, som både rummer traditionelle ufaglærte arbejderfamilier og marginaliserede grupper. Det er nærliggende at antage, at de marginaliserede grupper fylder mere i 2001 end i Gruppen af familier uden erhvervsuddannelse i 2001 har måske en lidt anden sammensætning end gruppen uden erhvervsuddannelse i 1981.

5 5 Sådanne forbehold kan dog ikke bortforklare de meget klare hovedresultater af analysen. Selv om analysen ikke kan sige, hvorfor det ikke lykkedes at give de unge mere ligelige chancer i uddannelsessystemet, er der ingen tvivl om, at ulighederne er vokset.

6 6 AFGRÆNSNING I den offentlige debat har man mange gange haft fokus på restgruppen, dvs. personer, der ikke får nogen erhvervskompetencegivende uddannelse. Restgruppen kan afgrænses lidt forskelligt. I denne analyse har det været afgørende med et begreb, som dels lader sig behandle statistisk, dels muliggør en sammenligning af situationen i dag med situationen for nogle år siden. En sådan sammenligning af forskellige år sker bedst med en såkaldt tværsnitsanalyse, dvs. ved at man lægger et snit, der omfatter samme aldersgruppe i de pågældende år. I denne analyse er valgt personer, der er 25 år. Restgruppen defineres da som den gruppe, der hverken har afsluttet en uddannelse eller er i gang med én. I de videre analyser opdeles denne restgruppe i to undergrupper, efter om de har taget studentereksamen eller ej (eller en eksamen på tilsvarende niveau, f.eks. handelsskole). Fokus rettes især mod de unge, der hverken har en uddannelse eller skoleafslutning på studentereksamensniveau. Undersøgelsen er udarbejdet ved hjælp af en registersamkørsel for de personer, der fyldte 25 år i løbet af For denne gruppe er der indhentet data, der viser hvilken arbejds- og uddannelsesmæssig situation, de og deres forældre havde ved udgangen af Dette er suppleret med data for boligforhold, familieforhold m.v. pr. 1. januar Desuden er indhentet tilsvarende data om 25-årige og forældre fra 1996/97 og 1981/82. Herom senere. De fordele, en tværsnitsundersøgelse giver, betyder, at der er nogle nuancer, man ikke får med. Således kan man naturligvis godt få en uddannelse senere, selvom man ikke er kommet i gang som 25-årig. Men det gælder kun de færreste. En analyse på grundlag af data fra 1996 og 2001 viser således: - blandt de personer, der som 25-årige hverken har en studentereksamen, en uddannelse eller er i gang med én, er der 85 pct., som fortsat er i denne situation, når de fylder 30 år. 8 pct. er gået i gang med en uddannelse. 7 pct. har afsluttet én, - blandt de personer, der som 25-årige var under uddannelse, er der 82 pct., som har afsluttet uddannelsen, når de bliver 30 år. 10 pct. er fortsat under uddannelse, mens 8 pct. er droppet ud af uddannelsessystemet.

7 7 For den enkelte er en situation med manglende uddannelse således ikke uforanderlig. Der gennemføres da også senere i analysen en forløbsanalyse, hvor der ses på hvilken betydning, manglende uddannelse har for den enkelte. Hovedvægten i analysen ligger dog på tværsnitsundersøgelsen. Den må begrænses til data, som er opgjort på en ensartet måde de pågældende år. Den registersamkørsel, der er anvendt, bygger på de uddannelser, som registreres i Undervisningsministeriet, når de pågældende har fået sin eksamen, sit svendebrev eller lignende. Undervisningsministeriets registre omfatter langt de fleste uddannelser, der giver en erhvervskompetence. Men der er dog enkelte uddannelsesområder, der ikke er med. På finansområdet er der eksempelvis uddannelser, som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse fra Undervisningsministeriet. De er med i registret. Men der er også uddannelser i bankverdenen, som kører helt internt. De er ikke med. Sådanne nuancer har betydning, hvis man vil vurdere det præcise omfang af restgruppen. Men de er ikke afgørende, hvis opgaven er at vurdere nogle generelle sammenhænge navnlig hvilke faktorer, der har betydning for, om de unge får en uddannelse eller ej. Og det er netop formålet med denne undersøgelse. Der tages i det følgende udgangspunkt i de uddannelsesgrupper, Undervisningsministeriet opererer med, nemlig: - erhvervsfaglige uddannelser, - kortere, mellemlange og længerevarende videregående uddannelser. Disse uddannelser kaldes under ét erhvervsuddannelser.

8 8 HVEM KOM I RESTGRUPPEN 2001? DE ENKELTE BAGGRUNDS- FAKTORER En persons chancer for at få en erhvervsuddannelse hænger - alt andet lige sammen med en række forhold i opvækstmiljø m.v. Der kan dels være tale om karakteristika for personen selv, bl.a. etnisk herkomst, køn og eventuelle egne børn. Og der kan være tale om karakteristika for den familie, den unge kommer fra, bl.a. forældrenes uddannelse, sociale forhold, familieforhold og bopæl. Undersøgelsen har set på følgende forhold: den 25-åriges egne forhold: - den 25-åriges køn, - den 25-åriges etniske baggrund, - om den 25-årige har børn. Den 25-åriges familiemæssige baggrund: - forældrenes uddannelsesbaggrund, - om forældrene er på overførselsindkomst, - forældrenes boligforhold, - forældrenes bopælskommune, - om forældrene bor sammen. I det følgende gennemgås først den betydning, de enkelte faktorer har, hvis man ser på dem hver for sig. Dernæst gennemføres en samlet statistisk analyse, der tager højde for, at nogle af disse baggrundsfaktorer kan have en indbyrdes sammenhæng. Eksempelvis kan man tænke sig, at forældrenes uddannelsesbaggrund og boligforhold hænger sammen.

9 9 Figur årige fordelt på køn % 51% Mænd Kvinder Den 25-åriges køn Tabel 1 viser hvordan de personer, der var 25 år 1. januar 2002, fordelte sig i oktober 2001 med hensyn til erhvervsuddannelse, hvis vi ser på køn. Tabellen viser, at restgruppen (de havde hverken en uddannelse eller var ved at tage én) er lidt større for mænd end for kvinder nemlig hhv. 30,2 pct. Og 27,4 pct. Samtidig er der en større andel af kvinderne, der vælger en videregående uddannelse især mellemlange uddannelser som lærer eller pædagog. Ønsket om en videregående uddannelse er også grunden til, at flere piger er under uddannelse. Blandt drengene er der til gengæld en forholdsvis stor andel, der har afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse. Tabel årige fordelt på uddannelsesmæssig status og køn 2001 Køn Mænd Kvinder I alt Ikke uddannelse, ikke student 23 19,6 21,3 Ikke uddannelse, student 7,2 7,8 7,5 Under uddannelse 18,5 26,5 22,4 Fuldført erhvervsfaglig uddannelse 38,9 29,6 34,3 Kortere videregående uddannelse 3,9 2,9 3,4 Mellemlang videregående uddannelse 2,7 7,2 4,9 Bachelor 5 5,6 5,3 Længerevarende videregående uddannelse 1 0,8 0,9 Forsker I alt Antal 25-årige

10 10 Figur årige fordelt efter etnisk baggrund % 1% 5% 93% Ikke fra etnisk minoritet Indvandret før 1987 fra 3. verdens land Efterkommer med etnisk baggrund i 3. verden Indvandret efter 1987 fra 3. verdens land Etnisk baggrund Tabel 2 viser sammenhængen mellem uddannelsesmæssig status og etnisk baggrund. I Tabellen er de 25-årige inddelt i følgende grupper: - ikke etnisk baggrund i 3. verden, - efterkommer af forældre med etnisk baggrund i 3. verden, men født i Danmark, - indvandret fra et land i 3. verden før det fyldte 10. år, - indvandret fra et land i 3. verden efter det fyldte 10. år. Inddelingen er sket ud fra den antagelse, at det danske samfunds indsats for at sikre de unge en uddannelse uanset etnisk baggrund især bør kunne ses blandt unge, der er født i Danmark, eller som er kommet tidligt hertil. Derimod har det danske samfund ikke haft samme muligheder i forhold til unge, der er kommet til landet for få år siden. Tabellen viser, at den etniske baggrund spiller en meget stor rolle. Unge fra de etniske minoriteter, der er født i Danmark, eller som er kommet hertil tidligt, har lidt mindre risiko for at ende i restgruppen end unge, der er kommet til landet de senere år. Men selv om skolegangen overvejende er sket i Danmark, har unge fra etniske minoriteter ca. dobbelt så stor risiko for ikke at få en uddannelse som unge, der ikke tilhører minoriteterne.

11 11 Tabel 2. Uddannelsesmæssig status blandt 25-årige 2001, fordelt efter etnisk baggrund Ikke uddannelse- Ikke uddannelsestudendannelse Under ud- Uddannet I alt Antal ikke student 25-årige Ikke fra etnisk minoritet 19 7,2 23,2 50, Efterkommer med etnisk baggrund i 3. verden 43,9 9,7 17,2 29, Indvandret før 1987 fra 3. verden 46,6 6,6 16,9 29, Indvandret efter 1987 fra 3. verden 59,8 13,5 8,1 18, I alt 21,3 7,5 22,4 48, Betydningen af egne børn Figur årige fordelt efter eventuelle børn % 11% 81% Barn før det fyldte 22. år Barn efter det fyldte 22. år Ikke barn Tabel 3 viser, hvordan sammenhængen er mellem uddannelsesmæssig status og spørgsmålet, om personen selv har fået barn. De 25-årige er inddelt i tre grupper: - personer uden egne børn (81 pct. af de 25-årige), - personer med et barn i alderen 0-2 år (dvs. som er fået barn, efter at de selv er blevet 22 år 11 pct. af de 25 årige), - personer med et barn over 3 år (dvs. som har fået barn som 22 årig eller tidligere 8 pct. af de 25-årige). Det er klart, at denne baggrundsvariabel har en lidt egen karakter end de øvrige baggrundsforhold, idet den beror på den 25-åriges egne handlinger og ikke kun er et spørgsmål om social arv. På den anden side er det, som vi skal se, en faktor, som har stor betydning, og man kan også sige, at den

12 12 støtte, samfundet giver, er med til at bestemme i hvilket omfang, de unge forældres uddannelsesmuligheder begrænses. Hvis man vil diskutere hvilken indsats, samfundet kan gøre på det uddannelsesmæssige område, må denne faktor derfor nødvendigvis med. Tabel 3. Uddannelsesmæssig status blandt 25-årige 2001, fordelt efter, om personen har fået barn Ikke uddannelse- ikke student Ikke uddannelse- student Under uddannelse Uddannet I alt Antal 25- årige Barn før det fyldte 22. år 53,7 6 11,5 28, Barn efter det fyldte 22. år 29,2 7 11,9 51, Ikke barn 17,2 7,7 24,9 50, I alt 21,3 7,5 22,4 48, Tabellen viser, at navnlig de ca. 7 pct. af de unge, som får barn meget tidligt, ofte har svært ved at komme i gang med en uddannelse. Tabel 4. Andel 25-årige, der hverken har uddannelse eller studentereksamen, fordelt efter personens køn og evt. tidligt forældreskab Drenge Piger uden uddannelse/studentereksamen Antal 25- årige uden uddannelse/studentereksamen Antal 25- årige Barn før det fyldte 22. år 53, , Barn efter det fyldte 22. år 33, , Ikke barn 20, I alt , Man kunne tænke sig, at den traditionelle moderrolle ville betyde, at konsekvenserne af at få barn tidligt især var store for pigerne. Tabel 4 viser imidlertid, at både drenge og piger har en høj risiko for ikke at komme i gang med en uddannelse, hvis de får barn tidligt. Men problemet slår mest igennem blandt pigerne al den stund, at der er næsten tre gange så mange piger som drenge, som f.eks. bliver forældre før det fyldte 22. år.

13 13 Figur årige fordelt efter forældrenes erhvervsuddannelse, % 6% 20% 32% 33% En af forældrene er akademiker Ingen akademiker, en har erhvervsuddannelse Mangler far eller mor eller uddannelse uoplyst Ingen akademiker, begge har erhvervsuddannelse Ingen af forældrene har erhvervsuddannelse Forældrenes uddannelsesbaggrund Tabel 5 viser, at forældrenes erhvervsuddannelse har en afgørende betydning for, om de unge får en erhvervsuddannelse. Hvis den unge kommer fra et akademikerhjem, er risikoen for at tilhøre restgruppen 15 pct. Har ingen af forældrene en erhvervsuddannelse, er risikoen 41 pct. næsten tre gange så stor. Figur årige fordelt efter, om forældrene er på langvarig kontanthjælp eller førtidspension 13% 87% Ingen af forældrene lever overvej. Af kontanthjælp/pension Mindst en af forældrene lever overvejende af kontanthjælp/pension

14 14 Tabel 5. Uddannelsesmæssig status blandt 25-årige 2001, fordelt efter forældrenes erhvervsuddannelse Ikke uddannelse- Ikke uddannelse- Under ud- Uddannet I alt Antal ikke student student dannelse 25-årige En af forældrene er akademiker 5,5 9,1 46, Ingen akademiker, men begge har en erhvervsuddannelse 10,8 7,6 26,7 54, Ingen akademikere, en forælder har erhvervsuddannelse 19,5 7 20, Ingen af forældrene har erhvervsuddannelse 35,1 5,6 14,5 44, Mangler far eller mor eller uddannelse uoplyst 47,1 12,2 14,2 26, I alt 21,3 7,5 22,4 48, Forældre på kontanthjælp/førtidspension Tabel 6 viser sammenhængen mellem de 25-åriges uddannelse og om en af forældrene har mere end halvdelen af sin indkomst fra kontanthjælp eller førtidspension. Det ses, at børn af langvarige modtagere af kontanthjælp/førtidspension har dobbelt så stor risiko for at havne i restgruppen som andre unge. Tabel 6. Uddannelsesmæssig status blandt 25-årige 2001, fordelt efter, om mindst en af forældrene er på langvarig kontanthjælp/førtidspension Ikke uddannelse ikke student Ikke uddannelse student Under uddannelse Uddannet I alt Antal 25- årige Ingen af forældrene på langvarig kontanthjælp 18,8 7,8 23, Mindst en af forældrene på langvarig kontanthjælp 39,2 5,2 15,7 39, I alt 21,3 7,5 22,4 48,

15 15 Figur årige fordelt efter forældrenes boligforhold % 82% Ikke etage Etage Forældrenes boligforhold Tabel 7 viser, at der er en væsentligt højere andel af de unge, der kommer i restgruppen, hvis moderen bor i etagebyggeri, end hvis dette ikke er tilfældet. Tabel 7. Uddannelsesmæssig status blandt 25-årige 2001 fordelt efter om moderen bor i etagebyggeri eller ej Ikke uddannelse- ikke student Ikke uddannelsestudent Under uddannelse Uddannet I alt Antal 25- årige Ikke etage 19 7,6 22,7 50, Etage 31,9 7 21, Alle 21,3 7,5 22,4 48, Figur årige fordelt efter forældrenes bopælskommune % 5% 1% 19% 27% 9% 27% København Frederiksberg Øvrige HT Århus, Odense, Ålborg Andre provinsbyer Landkommuner Ingen mor/mor i udlandet

16 16 Forældrenes bopælskommune Tabel 8 viser betydningen af geografisk tilhørsforhold. Eftersom en stor del af de unge flytter i forbindelse med, at de tager en uddannelse, giver det ikke den store mening at undersøge betydning af de unges egen bopæl. I stedet ses på, hvor den unge stammer fra, og moderens bopælskommune er anvendt som et tilnærmet udtryk herfor. Tabel 8. Uddannelsesmæssig status blandt 25-årige fordelt efter, hvor moderen bor Ikke uddannelse- ikke student dannelse- Ikke udstudent Under uddannelse Uddannet I alt Antal 25-årige Moderens bopælskommune København 30,1 9 24,1 36, Frederiksberg 21,9 10,2 29, Øvrige HT 18,5 8,7 23,3 49, Århus, Odense, Ålborg 19,9 6,7 27,5 45, Andre provinsbyer 17,6 6,8 23,1 52, Landkommuner 17,4 5,9 21,4 55, Ingen mor/mor i udlandet 41,8 10,8 16,8 30, I alt 21,3 7,5 22,4 48, Note: Inddelingen i kommuner følger Danmarks Statistiks geokodeinddeling. Gruppen andre provinsbyer svarer til Danmarks Statistiks geokoder I disse kommuner bor mere end halvdelen af befolkningen i bymæssig bebyggelse. Som landkommuner regnes geokode 32-34, hvor mindre end halvdelen af befolkningen bor i bymæssig bebyggelse. Det ses, at andelen, der tilhører restgruppen, er klart højest blandt unge, der kommer fra Københavns kommune, eller som ikke har nogen mor (eller hvis mor ikke bor i Danmark). Unge, der kommer fra landet, klarer sig gennemgående bedst med hensyn til at få en uddannelse. Ser man bort fra København, hvor der er en ophobning af andre etniske, sociale og boligmæssige baggrundsindikatorer, kan man dog ikke sige, at der er nogen større forskel mellem de forskellige typer af kommuner. Figur årige fordelt efter forældrenes samlivsforhold % 24% 56% To forældre, der bor sammen To forældre, der bor hver for sig Ikke to forældre

17 17 Forældrenes samlivsforhold I tabel 9 er de unge delt op i tre grupper i forhold til forældrenes samlivsforhold: - den ene gruppe har to forældre, og forældrene bor sammen pr. 1. januar 2002 (55 pct.), - den anden gruppe har to forældre, men de bor hver for sig (24 pct.), - den sidste gruppe har ikke to forældre (eller den ene forælder bor i udlandet 20 pct.). Det ses, at risikoen for at komme til at tilhøre restgruppen rundt regnet bliver fordoblet, hvis man ikke kommer fra en traditionel kernefamilie med to forældre, der bor sammen. Tabel 9. Uddannelsesmæssig status blandt 25-årige 2001, fordelt efter forældrenes samlivsforhold Ikke uddannelse- ikke student se- student dannelse Ikke uddannel- Under ud- Uddannet I alt Antal 25-årige To forældre, der stadig bor sammen 13,8 6,8 23,5 55, To forældre, men de bor hver for sig 26 7,4 22,8 43, Ikke to forældre 36,4 9, , I alt 21,3 7,5 22,4 48, Hvem kommer i restgruppen? samlet analyse Der er klart, at de mange forskellige baggrundsfaktorer kan være indbyrdes forbundne. Derfor kan en analyse af de enkelte baggrundsfaktorer hver for sig ikke stå alene. Når man f.eks. konstaterer, at de unge har ringere chance for at få en erhvervsuddannelse, hvis deres forældre er på langvarig kontanthjælp, kan man spørge: Er det ikke den samme forældregruppe, som ofte mangler en uddannelse selv, og hænger de unges manglende uddannelse så ikke snarere sammen med forældrenes uddannelsesbaggrund? I bilag 1 findes en tabel, hvor man kan se hvilken risiko for at komme i restgruppen, der er forbundet med forskellige kombinationer af baggrundsforhold. De forskellige baggrundsfaktorers indbyrdes samspil kan man tage højde for, hvis man gennemfører en egentlig statistisk analyse i form af en multipel regressionsanalyse. En sådan analyse sker ved hjælp af et statistikpro-

18 18 gram, som vurderer den samlede virkning af en række baggrundsvariable, og som tager højde for, at de forskellige baggrundsvariable har en indbyrdes sammenhæng. Den analyse, der er gennemført, har vurderet hvilken virkning, følgende baggrundsvariable har for sandsynligheden for, om man som 25-årig hverken har uddannelse, er under uddannelse eller har studentereksamen: - om man har fået barn i en tidlig alder eller ej, - hvilken erhvervsuddannelse, man finder blandt forældrene, - om en af forældrene er på langvarig kontanthjælp, - om man har to forældre, der bor sammen eller ej, - om moderen bor i etagebyggeri, - om man har etnisk baggrund i et land i 3. verden, - om man er mand eller kvinde. Statistikprogrammet har udformet en statistisk model, som beregner hvilken sandsynlighed, en person har for hverken at få en erhvervsuddannelse eller en studentereksamen. Alle de syv baggrundsvariable, som er nævnt ovenfor, har en statistisk signifikant betydning for sandsynligheden for, at en person hverken får erhvervsuddannelse eller studentereksamen. Man kan med andre ord ikke undvære nogen af de syv variable, uden at det svækker modellens evne til at forklare variationen. De baggrundsvariable, som har den største selvstændige forklaringsværdi, er da dem, som er vanskeligst at undvære som med andre ord svækker modellen mest, hvis de tages ud. De to baggrundsvariable, som har den største forklaringsværdi, er klart: - om man har fået barn i en tidlig alder eller ej, - hvilken erhvervsuddannelse, man finder blandt forældrene. Disse to baggrundsvariable forklarer hver for sig omtrent lige meget. 1 Følgende fire baggrundsvariable spiller også en stor rolle: - om en af forældrene er på langvarig kontanthjælp, - om forældrene bor i etagebyggeri, - om man har to forældre, der bor sammen eller ej, - om man har etnisk baggrund i et land i 3. verden. 1 Forklaringsværdien måles ved værdien for det statistiske mål χ 2 hvis man lader et statistikprogram danne en samlet model for den statistiske sammenhæng og ser på, hvor meget modellens evne til at forklare den samlede variation forringes, hvis en af baggrundsvariablene må undværes.

19 19 Derimod spiller den 25-åriges køn isoleret set - kun en lille rolle. På den baggrund kan man opgøre hvor mange risikofaktorer, der er for den enkelte. Beregningen er sket således: 2 Hvis personen har barn, svarer det til 1 risikofaktor. Hvis ingen af forældrene har en uddannelse, svarer det til 1 risikofaktor. Hvis en af forældrene er på langvarig kontanthjælp, svarer det til 1 risikofaktor. Hvis man ikke har to forældre, der bor sammen, svarer det til 1 risikofaktor. Hvis en af forældrene bor i etagebyggeri, svarer det til 1 risikofaktor. Den enkelte person får på den måde tildelt 0-5 risikofaktorer. Tabel 10 viser herefter sammenhængen mellem antal risikofaktorer og sandsynligheden for, at den unge tilhører restgruppen. Tabel 10. Uddannelsesmæssig status blandt 25-årige 2001 fordelt efter antallet af risikofaktorer Ikke uddannelse- Ikke uddan- Under ud- Uddannet I alt Antal 25- Antal risikofaktorer ikke student nelse- student dannelse årige Ingen 7,7 7,1 27,9 57, ,8 8,4 22,2 48, ,8 8,1 18,4 42, ,7 5,5 15,2 37, , ,8 2,5 7,8 19, I alt 21,3 7,5 22,4 48, En mere præcis model kunne opstilles, hvis man vægtede risikofaktorerne, men begrebet er i denne opstillet for at anskueliggøre nogle sammenhænge. Derfor vælges en enkel model.

20 20 Det ses, at der er en helt éntydig sammenhæng mellem antallet af risikofaktorer og risikoen for ikke at få en uddannelse/studentereksamen. 3 3 I den offentlige debat kan man af og til få det indtryk, at familier med mange sociale indikatorer, f.eks. kontanthjælpsmodtagere, der bor i etagebyggeri, hovedsagelig er familier fra de etniske minoriteter, og at svage resultater i uddannelsessystemet for denne gruppe derfor blot er en afspejling af, at de etniske minoriteter klarer sig dårligt. Det er imidlertid ikke rigtigt. Hvis vi nemlig gennemfører den samme analyse for alle 25-årige, men tager de etniske minoriteter helt ud af analysen, får vi, at risikoen for hverken at få uddannelse eller studentereksamen stiger således: 0 risikofaktorer: 7,7 pct. 1 risikofaktor: 18,8 pct. 2 risikofaktorer: 27 pct. 3 risikofaktorer: 40 pct. 4 risikofaktorer: 52,5 pct. 5 risikofaktorer: 71,1 pct. Billedet er med andre ord helt det samme, selv om vi ikke tager de etniske minoriteter med i analysen.

21 21 UDVIKLINGEN Sidst i rapporten findes en gennemgang for 1981 og 1996 af sammenhængene mellem uddannelsesmæssig status og baggrundsforhold, som helt svarer til den gennemgang, som ovenfor er foretaget for Der henvises hertil, hvis man ønsker detaljer. Her skal nogle hovedtræk af udviklingen gennemgås. Den andel af de 25-årige, som hverken har en erhvervsuddannelse eller skoleafslutning på studentereksamensniveau, falder fra 38,8 pct. i 1981 til 21,3 pct. i 2001 (24 pct. i 1996). Som det fremgår af figur 10, er det navnlig kvinderne, der har nydt godt af det uddannelsesmæssige løft. af 25-årige Figur 11.Udvikling i restgruppen Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ikke uddannelse, ikke student Ikke uddannelse, student Ser man nærmere på forskellen mellem de to køn, viser det sig, at kvinder, der ikke havde fået barn som 25-årig, i 1981 havde samme chance for uddannelse som jævnaldrende mænd uden barn. Men andelen af kvinder, der fik barn tidligt, var væsentligt højere i 1981, og da tidligt forældreskab er en afgørende faktor for risikoen for at komme i restgruppen, slår de mange unge mødre igennem i de totale tal. Årsagen til denne sammenhæng kan gå to veje: - en del af forklaringen er givetvis, at en mere udbredt familieplanlægning har forbedret kvindernes uddannelsesmæssige chancer, - en anden del af forklaringen er, at mange kvinder i 1981 valgte at få

22 22 barn tidligt, når de nu alligevel ikke skulle have en uddannelse. En anden vigtig forklaringsfaktor alle årene er forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Tabel 11 viser, hvordan betydningen af denne baggrundsfaktor har ændret sig. Tabel 11. Sandsynligheden for at 25-årige hverken har uddannelse eller studentereksamen, fordelt efter forældrenes uddannelsesbaggrund, 1981 og 2001 uden uddannelse/ studentereksamen Relativt fald i pct. En af forældrene er akademiker 9,5 5,5 42 Ingen akademiker, men begge har en erhvervsuddannelse 22,4 10,8 52 Ingen akademikere, en forælder har erhvervsuddannelse 32,2 19,5 39 Ingen af forældrene har erhvervsuddannelse 45,7 35,1 23 Mangler far eller mor eller uddannelse uoplyst 51,1 47,1 8 I alt 38,8 21,3 45 Det ses, at risikoen for et akademikerbarn for at stå uden uddannelse som 25-årig er reduceret fra 9,5 pct. til 5,5 pct. fra 1981 til 2001 dvs. med 42 pct. For unge, der kun har én forælder (eller ingen), er risikoen kun faldet med 8 pct. Den ulige udvikling kan også udtrykkes således: I 1981 var sandsynligheden for ikke at have uddannelse eller studentereksamen 4,8 gange så stor for en 25-årige med to forældre uden erhvervsuddannelse, som den var for et 25-årigt akademikerbarn. I 2001 er sandsynligheden for ikke at have uddannelse eller studentereksamen 6,4 gange så stor for en 25-årige med to forældre uden erhvervsuddannelse, som den er for et 25-årigt akademikerbarn. Det generelle uddannelsesmæssige løft slår således klarest igennem i de familier, hvor der i forvejen er en erhvervsuddannelse. Det skal bemærkes, at en delforklaring herpå kan være, at de forældregrupper, vi ser på i tabellen, i nogen grad kan have skiftet karakter. I og med, at

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.;

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.; Ulighed i uddannelsessystemet. Nogle opdaterede tal Den hvidbog om ulighed, LO udgav i forbindelse med sin kongres efteråret 2007, har naturligt givet anledning til debat. Det gælder navnlig påvisningen

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Segmentering af daginstitutioner i forhold til andel af socialt udsatte børn - sampling til HPA-projektet

Segmentering af daginstitutioner i forhold til andel af socialt udsatte børn - sampling til HPA-projektet HPA-projektet - Arbejdspapir nr. 1 Bilagsmateriale Niels Glavind (2006) Segmentering af daginstitutioner i forhold til andel af socialt udsatte børn - sampling til HPA-projektet www.dpu.dk/hpa ISBN 978-87-7430-014-4

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Offentlige og private skoler

Offentlige og private skoler i:\niels-glavind\off.og private skole.doc December 2006 Offentlige og private skoler Af Niels Glavind Folkeskolen har i en årrække modtaget en faldende andel af eleverne i grundskolen. I 1978 modtog folkeskolen

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik.

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik. 8. juni 2009 af senioranalytiker Niels Glavind Direkte tlf.: 33 55 77 10 Voldspræget kriminalitet særlig blandt unge Voldspræget kriminalitet er meget ulige fordelt. Blandt de 19-24-årige er køn og spørgsmålet,

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere