ÅRSRAPPORT Klinisk Farmakologisk Afdeling

Transkript

1 2013 ÅRSRAPPORT Klinisk Farmaklgisk Afdeling Vi bidrager til, at patienter g sundhedspersnale anvender lægemidler på en måde, der gavner patienter g samfund bedst muligt Regin Hvedstaden Bispebjerg Hspital

2 Frrd... 2 Faste aktiviteter... 3 MedicinInf... 3 Bivirkningsmanager... 4 Giftlinjen... 5 Zel fase-1-enheden... 5 Samarbejde med praksissektren... 5 Medicinering til børn... 6 Klinisk Farmaklgisk Labratrium... 6 Regin Hvedstadens Lægemiddelkmitésystem... 6 Undervisning... 7 Prjekter... 7 Område pædiatri... 7 Ratinel medicinanvendelse i speciallægepraksis... 8 Klinisk Farmaklgisk Stuegang... 8 I smatikken... 8 I psykiatrien... 9 Tillidspster, råd g udvalg... 9 Publikatinsversigt Artikler Pstere g abstracts Anden videnskabelig frmidling Persnale i Klinisk Farmaklgisk Afdeling [1]

3 Frrd I 2013 igangsatte g videreførte Klinisk Farmaklgisk Afdeling en del prjekter med midler fra Reginen - væsentligst er nk etablering af Bivirkningsmanagerfunktinen -et unik tilbud fr klinikeren. Bivirkningsmanagerfunktinens verrdnede frmål er at bidrage til mere sikker medicinering/lægemidler i reginen. Efter en lidt langsm start - trds betydelig PR -synes det sm m, klinikeren i sidste halvdel af året havde taget funktinen til sig med stigende antal bivirkningsindberetninger. Der er draget væsentlig viden af de indberetninger, der er nået Bivirkningsmanageren, hvilket til dels er viderefrmidlet tilbage til klinikerne. Vi håber vi på en endnu større indberetning i Desuden er afdelingen, på pfrdring fra psykiatriske afdelinger, påbegyndt ugentlige klinisk farmaklgiske stuegange, der har været en succes, således at vi i 2014 er pfrdret til at etablere dette sm fast ydelse var gså året, hvr vi fr alvr tg fat på børnemrådet med beskrivelse af lægemiddelfrbruget med frsøg på at sikre mere ensrettede g evidensbaserede standardsrtimenter. Flere andre prjekter sammen med SFR i pædiatri er påbegyndt g frtsætter i Vres Fase-1-enhed (Zel) gennemførte en del prjekter men har længe ønsket en mere fast bemanding mhp at servicere g kvalificere funktinen yderligere. Dette blev bevilliget ved årsskiftet! Både i Giftlinjen g MedicinInf steg henvendelserne med hhv. 12 g 48%, g en blindet undersøgelse mhp ekstern kvalitetskntrl af svarene i MedicinInf viste, at kvaliteten var på højde med øvrige nrdiske landes infrmatinscentraler (Sverige g Nrge). Frskningsaktivitet er helt essentielt i Klinisk Farmaklgisk Afdelingen, g med en publikatinsliste på 52 artikler i 2014 har vi gså her haft mere travlt. Vi havde i reservelæger igennem uddannelsesfrløb, hvilket kræver en hel speciel indsats med videndeling, intrduktin g plæring, hvilket afdelingen frtsat arbejder på at ptimere. Og så var 2013 året, hvr vi fik det første prfessrat i Klinisk tksiklgi, verlæge dr. med. Kim Dalhff, hvilket vil styrke undervisning g frskning på dette mråde sm ikke uddannelsesmæssigt falder naturligt ind under andre specialer. Den Reginale Lægemiddelkmités (RLK) arbejdet har fået større mfang med et stigende antal RADSvejledninger, der skal mnitreres g kvalitetssikres. Desuden stiftede frmandsskabet i RLK g består nu af Steen Werner Hansen g Hanne Rlighed Christensen. Afdelingens speciallæger deltager flittigt i frskellige funktiner fr Universitetet (fx prfessrater, lektrater, censrer), Sundhedsstyrelsen (fx Lægemiddelnævn, Bivirkningsrådet), Danske Reginer (fx RADS styregruppe, adskillige fagudvalg) g andre pgaver i Retslægerådet, Lægemiddelskadeankenævnet, Videnskabsetiske kmiteer mv. Alt i alt et travlt år med mange gde resultater. Tak til alle i afdelingen g samarbejdsparter i Specielt tak til Reginsapteket med hvem vi deler MedicinInf g Lægemiddelkmitéarbejdet. Med venlig hilsen Hanne Rlighed Christensen Ledende verlæge, adj. prf. Klinisk Farmaklgisk Afdeling [2]

4 Bispebjerg g Frederiksberg Hspitaler Faste aktiviteter MedicinInf MedicinInf er en lægemiddel-rådgivningsfunktin fr læger, sygeplejersker g andet klinisk persnale i Regin Hvedstaden. MedicinInf blev dannet i marts 2009 sm en amalgamatin mellem den tidligere Aptekets Infrmatin g lægmiddelrådgivningen på Klinisk Farmaklgisk Afdeling. I 2012 blev MedicinInf udvidet g mfatter nu gså spørgsmål g medicingennemgange fr alm. praktiserende læger g andre speciallæger - dg frtsat ikke hspitalslæger. Den daglige, lægelige leder har i 2013 uændret været verlæge Jens P. Kampmann. Overrdnet ledes MedicinInf af lederen af Regin Hvedstadens Aptek, Lars Nielsen, g ledende verlæge på Klinisk Farmaklgisk Afdeling, Hanne Rlighed Christensen. MedicinInf er dagligt bemandet med aptekspersnale g en læge. De mdtager ca. 250 henvendelser per måned, hvraf 80% er telefniske. Svartiden g -dybde aftales med spørgerne, g alle svar gennemgås følgende dag ved mrgenknference, før de arkiveres (i LIWEB-database fr lægelige spørgsmål). I 2013 fik MedicinInf i alt 2879 spørgsmål (en stigning på 6% i frhld til sidste år), hvraf de 537 primært var lægefaglige (en stigning på 48%). Årsagen til denne stigning skyldes frmentligt dels udvidelsen af spørgekredsen, dels en prmverende indsats fra afdelingens side i efteråret Her blev der afhldt fredrag på frskellige hspitalsafdelinger samt til staff-meetings. Hertil kmmer i alt 20 spørgsmål vedrørende medicingennemgange - lige netp en pfyldelse af det satte mål. En frtsættelse heraf afgøres prim Hyppigste spørgsmålskategrier Rekvirentens stilling TAL FRA LIWEB Bivirkninger 20 % Interaktiner 20 % Graviditet 13 % Terapivalg 21 % Amning 07 % Andet 19 % Læge 93 % Sygeplejerske 03 % Andre 04 % Det tilstræbes, at medicinspørgsmålene bliver besvaret inden afslutningen af følgende arbejdsdag - brtset fra større prblemer, der kræver længerevarende litteraturstudier. Der har ikke været tidskntrl i 2013, men en større stikprøvekntrl planlægges til prim Fr at sikre kvaliteten af besvarelsen fra MedicinInf blev der i efteråret 2012 afhldt møde i Trndheim g Bergen mellem læger tilknyttet MedicinInf g repræsentanter fr RELIS (Reginale sentre fr Legemiddelinfrmasjn i Nrge). Sm repræsentanter fr Danmark var Jens P. Kampmann g Hanne Rlighed Christensen til stede. Det blev besluttet ikke at slå infrmatinsdatabaserne sammen, men til gengæld at deltage i et nyt nrsk Ph.d.- prjekt, hvr både tidsfrbrug, svarenes kvalitet g spørgernes tilfredshed skal evalueres. Prjektet er [3]

5 påbegyndt prim 2013, g i efteråret 13 blev præliminære resultater frelagt den danske frskergruppe. Danmark synes at ligge midt i feltet, men nærmere analyse afventes prim Bivirkningsmanager Sm supplement til den natinale handlingsplan på bivirkningsmrådet intrduceredes på Klinisk Farmaklgisk Afdeling i 2011 en bivirkningsmanagerfunktin på Bispebjerg Hspital. Funktinen blev varetaget af læger på Klinisk Farmaklgisk Afdeling g tg sig i en 2-årig prjektperide af bivirkningsindberetninger fr hspitalslæger på fem medicinske afdelinger på Bispebjerg Hspital. Frmål var at øget antallet af indberetninger til Sundhedsstyrelsen g samtidig at støtte lægerne på de kliniske afdelinger, hvr der fte er manglende tid g fkus på mrådet. Funktinen viste sig så effektiv, at der i slutningen af 2012 blev bevilliget midler til en permanent udvidelse af rdningen til hele Regin Hvedstaden med start fra 1. januar Vi har i 2013 arbejdet på at udbrede viden m funktinen på reginens hspitaler. Arbejdet har i størstedelen af året været rettet md at infrmere m funktinen via vicedirektørkredse, hspitalers mrgenknferencer, staff-meetings, artikler til diverse fagblade, faglige grupper på hspitalet, internet samt de lkale lægemiddelkmitéer. Målet fr 2013 har været at pnå 5 daglige indberetninger gn. Bivirkningsmanageren. Indsatsen har endnu ikke ført til den ønskede stigning af indberetninger, hvilket både kan skyldes at infrmatinen ikke når basis -klinikeren, men gså manglende pmærksmhed på bivirkninger samt manglende rutiner mkring indberetning. Indsatsen vil derfr fremver rettes md højere grad af interpersnel kntakt (face t face) med henblik på øget effekt. Af venstående tabel ses antal indberettede bivirkninger (i alt 337) samt frdeling af indberetninger fra de frskellige hspitaler. Vi har set en tendens ver året til gradvis stigning af indberetninger, men målet på gennemsnitligt 5 m dagen er altså langt fra nået endnu. Frdelingen mellem hspitalerne i reginen er heller ikke ligelig. Sm det ses stammer stadig størstedelen af bivirkningsindberetninger fra Bispebjerg Hspital (171). Dette må tages sm udtryk [4]

6 fr, at kendskabet til rdningen her stadig er størst. Der frventes en gradvis bedre frdeling i løbet af 14. Giftlinjen Giftlinjen er en landsdækkende telefnrådgivning fr sundhedspersnale g privatpersner m frgiftninger. Rådgivningen er bemandet med specialuddannede sygeplejersker. Giftlinjen har i 2013 haft i alt henvendelser (1946/md., 64/dag), hvilket er en stigning på 12% i frhld til Cirka halvdelen af henvendelserne kmmer fra brgere. Hvad angår specifikke frgiftninger er den hyppigste inden fr lægemiddelmrådet frtsat paracetaml (i alt 490 henvendelser på de første 6 måneder) efterfulgt af antidepressiva (478 henvendelser) g antipsyktika (477 henvendelser). I maj 2013 har Giftlinjen gennemgået rganisatriske frandringer hvr afsnittets tværfaglige ledergruppe, bestående af en afdelingssygeplejerske g verlæger fra de tre samarbejdende afdelinger, er blevet erstattet med en afsnitsledelse bestående af en afsnitsansvarlig sygeplejerske g verlæge. Giftlinjen frbliver dg rganisatrisk et tværfagligt samarbejdende afsnit med deltagelse af Anæstesilgisk Afdeling Z, Arbejds-g Miljømedicinsk afdeling (AMED) g Klinisk Farmaklgisk Afdeling (FARM). I december 2013 har Giftlinjen fået en ny database, der muliggør en højere grad af systematik g kvalitetskntrl med besvarelserne end tidligere, blandt andet med autmatisk udtræk af persnplysninger ved pgivelse af telefnnummer g specifikke angivelser af lægemidler (med ATC-kder g frmulering) efter udtræk fra Sundhedsstyrelsens takstfil (hindrer stavefejl i giftbeskrivelsen). Det vil det fremver gså blive lettere at udtrække data til brug ved videnskabelige arbejder inden fr frgiftningsmrådet. Zel fase-1-enheden Zel er en frskningsenhed under Klinisk Farmaklgisk Afdeling, der tilbyder frskningsfaciliteter til afprøvning af lægemidler. I enheden udføres kmmercieller såvel sm nn-kmmercielle studier. I 2013 har det været følgende aktiviteter: Frtsat samarbejde med Rigshspitalet m behandling af børn g unge med 3 frskellige lyssmale aflejringssygdmme Et mab- (md IL-5Ra) studie på COPD-patienter Et mab- (md hutlr3) studie på astmapatienter Antiknceptinsstudie af vaginal hrmnring på raske persner I december 2013 fik enheden bevilget et fast årligt beløb til driften fremver. Det betyder, at der kan fastansættes en sygeplejerske. Samtidigt er det afsat midler til en verlæge på deltid. Dette er en markant styrkelse g knslidering af funktinen. I 2014 er planlagt påbegyndelse af et strt fase-i studie af nyt smertestillende præparater, afprøvning af en mdel til vurdering af uretraltryk med flere lægemidler samt afprøvning af nyt præparat til behandling af atpisk dermatitis. Samarbejde med praksissektren Klinisk Farmaklgisk Afdeling har et fast samarbejde med praksissektren med tilknytning af én speciallæge én gang m ugen til dette arbejde. I 2013 er der arbejdet med 2 prjekter mhp. [5]

7 ptimering af privatpraktiserende speciallægers g almen praktiserende lægers rdinatinsmønstre (se under prjekter). Yderligere er én speciallæge medlem af reginens udviklingsgruppe fr medicin der i 2013 har afsluttet arbejdet med dsisdispensering g påbegyndt arbejdet med indsatsmrådet medicingennemgang. Medicinering til børn Klinisk Farmaklgisk Afdeling har i løbet af 2013 ppririteret indsatsen indenfr pædiatrien g gjrt medicinering til børn til et fast aktivitetsmråde. De enkelte indsatser kan du læse m under afsnittet Prjekter. Klinisk Farmaklgisk Labratrium Klinisk farmaklgisk Labratrium hører under Klinisk Farmaklgisk Afdeling men er beliggende sm udefunktin på Rigshspitalet. Der pågår vervejelse m placeringen af labratriet i det kmmende nybyggeri på Bispebjerg Hspitals mråde, herunder hvrledes der pnås mest hensigtsmæssig placering af den samlede afdelings enheder - dette under hensyntagen til både afdelingens integritet, sammenhængen med øvrige afdelinger g behv fr infrastruktur. Analyseaktiviteten har været sm de fregående år. Der er i 2013 afsluttet et Ph.d.- prjekt indenfr epidemilgisk studie indenfr graviditet g antidepressiva. Herudver er der afsluttet ét kandidatspeciale fra Farmaceutisk Fakultet. Regin Hvedstadens Lægemiddelkmitésystem Regin Hvedstadens Lægemiddelkmitesystem består af én verrdnet Reginal Lægemiddelkmite (RLK) samt 9 Lkale Lægemiddelkmiteer (LLK), der pererer lkalt på hspitalerne. RLK arbejder med ratinel brug af lægemidler g Klinisk Farmaklgisk Afdeling er en central aktør i dette arbejde. I 2013 valgte verlæge g næstfrmand i RLK, Stig Ejdrup Andersen, at frlade Klinisk Farmaklgisk Afdeling til frdel fr en stilling i Regin Sjælland. Det har betydet, at ledende verlæge Hanne Rlighed har vertaget næstfrmandspsten i RLK så frmandskabet nu varetages af vicedirektør Steen Werner Hansen (frmand) g Hanne. Endvidere er verlæge Lene Ørskv Reuther er indtrådt i RLK, g dette sm leder af RLKs sekretariat, hvr gså afdelingens t farmaceuter gør virke. Ligeledes er Klinisk Farmaklgisk Afdeling repræsenteret ved en speciallæge i hver af de Lkale Lægemiddelkmiteer (LLK), ligesm kliniske farmaklger er frmænd fr de fagudvalg under RLK, der drøfter lægemiddelanbefalinger fr hspitals- g praksissektren. Klinisk Farmaklgisk Afdeling har beskæftiget sig af en række knkrete RLK pgaver i 2013, eksempelvis: Strmøde m frtlkning g implementering af medicinfaglige anbefalinger g vejledninger fra Rådet fr Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), Krdineringsrådet fr Ibrugtagning af Sygehusmedicin (KRIS) samt Sundhedsstyrelsen g Den Danske Kvalitetsmdel (DKKM) Udarbejdelse af vejledning m medicingennemgang Reginal implementering af diverse behandlingsvejledninger fra RADS Vejledning m antikagulerende medicin (t udvalg) Vejledning m dsisdispensering Høringssvar af faglig såvel sm plitisk karakter [6]

8 Derudver bidrager vi til almindelig drift så sm ugentlige sekretariatsmøder, frberedelse af RLK møder, fagudvalgsmøder m.m. Undervisning En væsentlig pgave fr afdelingen er frmidling g undervisning. Afdelingens læger deltager i både præ- g pstgraduat undervisning af læger samt i undervisningen af andre faggrupper i lægemiddelrelaterede emner g klinisk farmaklgiske prblemstillinger. Af knkrete undervisningsaktiviteter kan bl.a. nævnes undervisning: af medicinansvarlige sygeplejersker (smatik g psykiatri) af yngre læge på Crash-kursus (genpfriskningskursus) på diverse kurser på Institut fr Ratinel Farmakterapi (IRF) ved Lægedage fr praktiserende læger ved Stre Praksisdag I Regin Hvedstaden g I Regin Sjælland fr praktiserende læger ved diverse lægelaug fr praktiserende læger i Regin Hvedstaden i ratinel farmakterapi på hveduddannelseskurser af læger på medicinske afdelinger på reginens hspitaler på diverse Ph.d. kurser m bl.a. randmiserede kliniske undersøgelser i pædiatrisk farmaklgi i klinisk farmaklgi på kursus i Lægefreningen (inkl. kursusledelse) i klinisk farmaklgi fr lægevikarer i FADL af KBU-læger af medicinstuderende på Panum af farmaceuter ved frskellige lejligheder Prjekter Pædiatri I 2013 igangsatte Klinisk Farmaklgisk Afdeling, i samarbejde med flere pædiatriske afdelinger i reginen, frskellige prjekter. Heriblandt: Krtlægning af det verrdnede frbrug af lægemidler anvendt på alle de pædiatriske afdelinger i Danmark i 2012; med fkus på den Eurpæiske Børnefrrdnings betydning fr medicin anvendt OFF label. Optimering af lægemiddelbrug i pædiatrien. Herunder et prjekt m bivirkninger ved behandling med bilgiske lægemidler; med fkus på OFF label brug. Prjektet mfatter alle ny-diagnsticerede børn med juvenil artritis behandlet med 1 bilgisk lægemidler i periden på Børnereumatlgisk Enhed (Rigshspitalet). Frløbene skal psamle g systematisere viden m frbrug af lægemidler anvendt uden fr gdkendt indikatin (OFF label). Et kvalitetssikringsprjekt m antibitikafrbruget på Herlev Pædiatrisk Afdeling. Prjektet mfatter jurnalgennemgang på 330 børn indlagt i periden g viser, at vejledningerne generelt bliver brugt. Prjektet ønskes udbygget til at mfatte flere sammenlignelige pædiatriske underafdelinger i reginen mhp. kvalitetssikring af et ratinelt brug af antibitika inden fr sekundærsektren. Ligeledes ønskes i 2014 at sætte fkus på ratinelt antibitikafrbrug indenfr sektrvergangene. Fruden venstående prjekter deltg afdelingen i Sundhedsdage fr brgere i Øksnehallen i påsken 2013 med standen BØRN & MEDICIN: Mit barn skal have medicin - hvad g hvrdan? Til [7]

9 dette blev gså udarbejdet magneter, pster g brchure fruden en film m medicinering af børn i samarbejde med Hvidvre g Herlev pædiatriske afdelinger. Speciallægepraksis En medicinanalyse i 2011 i Regin Hvedstaden viste, at privatpraktiserende speciallæger har højere AUP/DDD er (mål lægemiddelfrbrug) end speciallæger i almen praksis. Derfr påbegyndtes i sep et prjekt m ratinel medicinanvendelse i speciallægepraksis. Prjektets frmål er at analysere frbrugsdata g identificere indsatsmråder til fremme fr ratinel medicinanvendelse. Den specialespecifikke indsats skal fkusere på psykiatri g gynæklgi/bstetrik samt en tværgående indsats. Yderligere blev planlagt øget indsats fr pfølgning (cntrlling) på speciallæger (enkeltydere) med afvigende rdinatinsadfærd. Der er i 2013 udsendt databreve til 63 psykiatripraksis med budskaber m ratinel lægemiddelanvendelse med besparelsesptentiale indenfr Pregabalin, Quetiapin, Escitalpram, Dulxetin). Der er i 2013 afhldt temamøde fr praktiserende psykiatere g gynæklger m graviditet, antipsyktika g stemningsstabiliserende midler. Aktuelt arbejdes på at udvikle statuspapirer med anbefalinger fr førstevalg inden fr det gynæklgiske speciale, idet data har vist, at specialets høje AUP/DDD er vervejende skyldes visse dyre fertilitetsbehandlinger, lkalt virkende hrmntilskud samt inkntinens-midler. Arbejdet planlægges udsendt i fråret/smmeren I 2013 påbegyndtes udsendelse af nyhedsbreve til alle speciallægepraksis med nyt på lægemiddelmrådet. Dette 2 gange årligt. Indsatsen i speciallægepraksis er indtil videre frlænget til ultim Det planlægges at genanalysere data i 2014 mhp mulige frbedringer indenfr den enkelte praksis. Klinisk Farmaklgisk Stuegang I smatikken Klinisk farmaklgisk stuegang var i første mgang primært rettet md Bispebjerg Hspital, men i 2013 blev indsatsen udvidet til at mfatte andre hspitalsafdelinger i hvedstaden. Prjekter i periden har afsløret, at % af aktive medicinrdinatiner kan sepneres i samråd med afdelingens læge. Tallene har affødt en række initiativer såsm Serenaseaudit på udvalgte afdelinger, gennemgang af antibitika-frbrug samt gennemgang af patienter i langtidsbehandling med PPI-præparater. I 2013 har aktiviteterne bl.a. bestået af udvidet gennemgang af serenasefrbrug på de mest frbrugende afdelinger i reginen, gennemgang af antibitikafrbruget på Herlev g Gentfte, medicingennemgang af psykiatriske patienter samt ensretning af præparat- g dsisvalg på pædiatrisk afdeling på Herlev Hspital. Endvidere er der et prjekt i støbeskeen mkring frbrug af PPI er på Køge- g Bispebjerg Hspital. Prjekterne skal støtte klinikerne i en pgradering af viden til ratinel medicinering. Klinisk Farmaklgisk Afdeling bliver ikke sjældent bedt m at rådgive Sundhedsstyrelsen, g trækker i den sammenhæng på de kmpetencer vi pnår gennem den tætte kntakt g samarbejdsflader med klinikken sm bl.a. de klinisk farmaklgiske stuegange giver. [8]

10 I psykiatrien Klinisk farmaklgisk stuegange i psykiatrien er kmmet i stand grundet efterspørgsel fra psykiatrien i Regin Hvedstaden. En klinisk farmaklg har et ugentligt besøg på en af reginens psykiatriske afdelinger. Pr. nvember 2013 har 10 centre fået besøg, g centrene får endnu et besøg i løbet af Stuegangene tager frm af dialgmøder med baggrund i cases, sm afdelingen har udvalgt. Fruden frberedelse til g afhldelse af stuegange, dkumenterer Klinisk Farmaklgisk Afdelign de prblemstillinger, sm går igen g de uhensigtsmæssigheder i kliniske rekmmandatiner, sm pdages i frbindelse med stuegange. Klinisk psykfarmaklgisk stuegange styrker læring g den tætte kntakt mellem klinikken g den klinisk farmaklgiske rådgivning. Den støtter psykiatrien i en pgradering af viden til den kmplekse psykfarmaklgiske medicinering. Tiltagene har været så str en succes, at det nu indføres sm en fast rdning. Tillidspster, råd g udvalg Hanne Rlighed Christensen Næstfrmand i den Reginale Lægemiddelkmité (RLK) Medlem af styregruppen i RADS (Ratinel Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) Medlem af redaktinsgruppen på månedsbladet fr Institut fr Ratinel Farmakterapi (IRF), Sundhedsstyrelsen Medlem af styregruppen fr Den Natinale Rekmmandatinsliste (v. IRF) Censr på det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet Medlem af Lægemiddelstyrelsens/Sundhedsstyrelsens udvalg fr medicineringsfejl Næstfrmand i SFR, klinisk farmaklgi Medlem af den lkale lægemiddelkmité (LLK) på Bispebjerg Hspital Medlem af Sundhedsstyrelsen lægemiddelnævn Jens P. Kampmann Medlem af de lkale lægemiddelkmiteer (LLK) på Herlev hspital g Rigshspitalet Jesper Snne Medlem af Lægemiddelskadeankenævnet Medicinsk sekretær i Sundhedsstyrelsen Pstgraduat klinisk lektr Ekstern klinisk lektr ved Københavns Universitet Farmaklgisk ekspert fr Retslægerådet Medlem af uddannelsesudvalget, Regin Øst Henrik Enghusen Pulsen Kim Dalhff Frmand fr Den Lkale Videnskabsetiske Kmité Medlem af den Natinale Videnskabsetiske kmité Medlem af frskningsudvalget på Bispebjerg Hspital Suppleant i Studienævnet fr lægeuddannelsen Prfessrbedømmelse, Odense Universitet Disputatsbedømmer, Malmø Universitet Farmaklgisk ekspert fr Retslægerådet Prfessr i klinisk farmaklgi med fkus på klinisk tksiklgi på Københavns Universitet Redaktør på medicin.dk (DLI) Farmaklgisk ekspert fr Retslægerådet Farmaklgisk ekspert fr Lægemiddelskadeankenævnet Medlem af Etisk Nævn fr Lægemiddelindustrien (ENLI) [9]

11 Medlem af Uddannelsesudvalget, Regin Øst Censr på FARMA Lene Ørskv Reuther Frmand fr sekretariatet i Den Reginale Lægemiddelkmité (RLK) Medlem af LLK på Hvidvre-/Amager- g Hillerød hspital Medlem af det reginale AK-underudvalg Ekstern klinisk lektr på Københavns Universitet i klinisk farmaklgi Censr ved sundhedsuddannelsen i Odense Gesche Jürgens Helle Hlst Frmand fr Giftlinjens Kvalitetsråd Delkursusleder: DSIM, Ratinel Farmakterapi Medlem af LLK i Bispebjerg g Frederiksberg Hspital Ekstern klinisk lektr på Københavns Universitet i klinisk farmaklgi Medlem af fagudvalget i RADS Astma hs Børn Medlem af styregruppen Sikker medicinering hs børn, Rigshspitalet Sekretær i Medicintilskudsnævntet, Sundhedsstyrelsen Mikkel Christensen Klinisk Lektr med undervisningfrpligtelse på 9. semester, Lægevidenskab Undervisningen i Klinisk Farmaklgi g frrdningslære på KU Repræsentant fr afdelingen under diabetes fagudvalg under Regin Hvedstadens lægemiddelkmité Espen Slem Kursusleder, Ratinel Medicinhåndtering fr sygeplejersker Bestyrelsesmedlem. Dansk Selskab fr Farmakepidemilgi Daglig leder, Reginens Bivirkningsmanagerfunktin Publikatinsversigt Artikler 1) Andersen SE & Knudsen JD. A managed multidisciplinary prgramme n multiresistant Klebsiella pneumniae in a Danish University Hspital. Quality and Safety in Health Care ) Andersen JT, Petersen M, Jimenez-Slem E, Bredbaek K, Andersen EW, Andersen NL, et al. Trimethprim use in early pregnancy and the risk f miscarriage: a register-based natinwide chrt study. Epidemil Infect 2013 Aug; 141(8): ) Andersen JT, Petersen M, Jimenez-Slem E, Bredbaek K, Andersen NL, Trp-Pedersen C, Keiding N, Pulsen HE. Clarithrmycin in early pregnancy and the risk f miscarriage and malfrmatin: a register based natinwide chrt study.pls One. 2013;8(1):e di: /jurnal.pne Epub 2013 Jan 21 4) Andersen JT, Petersen M, Jimenez-Slem E, Andersen NL, Trp-Pedersen C, Pulsen HE. Use f trimethprim prir t pregnancy and cngenital malfrmatins a natin-wide chrt study. Obstet Gynecl Int. 2013;2013: di: /2013/ Epub 2013 Feb 14 5) Bakke M, Bjørndal L, Dlleris SH, Nygaard BU, Marcussen M: Smertestillende g antiinflammatriske lægemidler i tandlægepraksis. Tandlægebladet, 2013, nr. 10 s a. 6) Barregard L, Mller P, Henriksen T, Mistry V, Kppen G, Rssner P, Jr., et al. Human and methdlgical surces f variability in the measurement f urinary 8-x-7,8-dihydr-2'-dexyguansine. Antixid Redx Signal 2013 Jun 20;18(18): ) Bedbaek K, Andersen JT, Jimenez-Slem E, Petersen M, HenriksenT, Weimann A, Parving HH, Rssing P, Pulsen HE. RNA xidatin and albuminuria in type 1 diabetes patients. Cardivascular Endcrinlgy (accepted fr publicatin) 8) Bredbaek K, Siersma V, Henriksen T, Weimann A, Petersen M, Andersen JT, et al. Assciatin between urinary markers f nucleic acid xidatin and mrtality in type 2 diabetes: a ppulatin-based chrt study. Diabetes Care 2013 Mar;36(3): [10]

12 9) Christensen HR: En valid medicinanamnese synes umulig under de nuværende frhld ved indlæggelse på akutmdtagelse. Leder i Ugeskr Læger 2013;175(13):869 10) Christensen M, Calanna S, Hlst JJ, Vilsbøll T, Knp FK. Glucse-dependent Insulintrpic Plypeptide- Bld Glucse Stabilizing Effects in Patients with Type 2 diabetes. The Jurnal f Clinical Endcrinlgy & Metablism Dec. [Epub ahead f print] 11) Dalbøge CS, Nielsen XC, Dalhff K, Alffenaar JW, Dun M, Buchard A, Uges DRA, Jensen AG, Jürgens GJ, Pressler T, Jhansen HK, Høiby N: Pharmackinetic variability f clarithrmycin and differences in CYP3A4 activity in patients with cystic fibrsis. Jurnal f cystic fibrsis. Accepted 20 th aug ) Futtrup TB. Graviditetskvalme g hyperemesis gravidarum - farmaklgisk behandling. Månedsbladet Ratinel Farmakterapi. Maj ) Futtrup TB g Larsen HL. Tandlægers rdinering af lægemidler- rettigheder g pligter. Tandlægebladet, 2013, nr. 9, s ) Gade C, Skinhøj P, Larsen HL. Vaccinatin af tandlæger. Tandlægebladet 2013;117(11): ) Haslund-Krgh S, Mathiasen R, Christensen HR, Hlst H: The impact f legislatin n drug substances used ff label in paediatric wards - a natinwide study, Eurpean Jurnal f Clinical Pharmaclgy (endnu ikke publiceret) 16) Herbild L, Andersen SE, Werge T, Rasmussen HB, Jürgens G. Des pharmacgenetic testing fr CYP450 2D6 and 2C19amng patients with diagnsis within the schizphrenic spectrum reduce treatment cst? Basic Clin Pharmcl Txicl ) Hrwitz H, Friis T, Mdvig S, Red H, Tsakiri A, Laursen B, Frederiksen JL. Differential diagnses t MS: experiences frm an ptic neuritis clinic. JNeurl Oct 25. [Epub ahead f print] PubMed PMID: ) Hrwitz H, Ahlgren B, Nærum. Effect f ccupatin n risk f develping MS: an insurance chrt study. EBMJ Open 2013;3:e di: /bmjpen ) Hrwitz H. Erhverv g sclerse - et studie af kritisk sygdm i en dansk pensinskasse. BestPractice december ) Jensen KJ, Weeke P, Pulsen HE, Jimenez-Slem E, Andersen JT, Trp-Pedersen C, Gislasn GH. Cardivascular Safety f Antidepressive Pharmactherapy in Pst-Mycardial Infarctin Patients. BMJ 2013 (accepted fr publicatin) 21) Jespersen M, Snne J et al. Sparsm effekt af langtidsbehandling med makrlider ved behandling af Krnisk Obstruktiv Lungesygdm. Ugeskr Læger 2013;175(10):648 22) Jimenez-Slem E, Andersen JT, Petersen M, Bredbaek K, Andersen NL, Trp-Pedersen C, Pulsen HE et al. Prevalence f antidepressant use during pregnancy in Denmark, a natin-wide chrt study. PLS One 2013;8(4):e ) Jimenez-Slem E, Andersen JT, Petersen M, Bredbaek K, Lander AR, Afzal S, et al. SSRI use during pregnancy and risk f stillbirth and nenatal mrtality. Am J Psychiatry 2013 Mar 1;170(3): ) Jhansen NB, Vistisen D, Færch K, Hansen ALS, Rasmussen SS, Wiinberg N, Lauritzen T, Sandbæk A, Jørgensen ME, Witte DR, ADDITION-Denmark steering cmmittee. Effect f regressin r prgressin in glucse tlerance status n artic stiffness: The ADDITION-PRO study. Diabetes 2013;62:suppl 1, A369 25) Jhansen NB. Thiazider g hypnatriæmi. Nyt m bivirkninger, lægemiddelstyrelsen årgang 4#6, 27.juni ) Jhansen NB, AyadiPanah M, Smmerschein ES, Christensen HR, Jürgens G. Svimmelhed sm bivirkning af farmaklgisk behandling. Ugeskrift fr læger. Nr. 45, s ) Jhansen NB, Larsen HL, Pedersen AML. Lægemidlers anvendelse til den medicinske g psykiatrisk patient med relevans fr tandlæger. Tandlægebladet 2013;117(11): ) Jrgensen A, Bredbaek K, Fink-Jensen A, Knrr U, Greisen SM, Henriksen T, et al. Increased systemic xidatively generated DNA and RNA damage in schizphrenia. Psychiatry Res 2013 Oct 30;209(3): ) Jrgensen A, Krgh J, Miskwiak K, Blwig TG, Kessing LV, Fink-Jensen A, Nrdentft M, Henriksen T, Weimann A, Pulsen HE, Jrgensen MB. Systemic xidatively generated DNA/RNA damage in clinical depressin: Assciatins t symptm severity and respnse t electrcnvulsive therapy. J Affect Disrd 2013 Jul;149(1-3) 30) Jrgensen A, Maigaard K, Wrtwein G, Hageman I, Henriksen T, Weimann A, et al. Chrnic restraint stress in rats causes sustained increase in urinary crticsterne excretin withut affecting cerebral r systemic xidatively generated DNA/RNA damage. Prg Neurpsychpharmacl Bil Psychiatry 2013 Jan 10;40: ) Kasper E.A. Sahlstrøm. Trimetrprims effect n flate metablism in man. Skal sammenskrives til publikatin. 32) Kallikski O, Jacbsen KR, Darusman HS, Henriksen T, Weimann A, Pulsen HE, et al. Mice d nt habituate t metablism cage husing--a three week study f male BALB/c mice. PLS One 2013;8(3):e ) Kragelund C, Gade C: Anvendelse af antivirale midler i tandlægepraksis. Tandlægebladet, 2013, nr. 9, s ) Kragelund C, Futtrup TB, Larsen HL. Anvendelse af antimyktika i tandlægepraksis. Tandlægebladet, 2013, nr. 9, s [11]

13 35) Klarskv P, Andersen JT, Jimenez-Slem E, Trp-Pedersen C, Pulsen HE. Shrt-acting sulfnamides near term and nenatal jaundice. Obstet Gynecl 2013 Jul;122(1): ) Lander AR, Blicher TM, Jimenez-Slem E, Jespersen M, Kampmann JP, Christensen HR. Intrducing an adverse drug event manager. Eur J Hsp Pharm 2013;20:78-81 di: /ejhpharm ) Lft S, Olsen A, Mller P, Pulsen HE, Tjnneland A. Assciatin between 8-x-7,8-dihydr-2'- dexyguansine Excretin and Risk f Pstmenpausal Breast Cancer: Nested Case-Cntrl Study. Cancer Epidemil Bimarkers Prev 2013 Jul;22(7): ) Mdvig S, Degn M, Hrwitz H, Cramer SP, Larssn HB, Wanscher B, Sellebjerg F, Frederiksen JL. Relatinship between Cerebrspinal Fluid Bimarkers fr PLS One Oct 8;8(10):e di: /jurnal.pne PubMed PMID: ; PubMed Central PMCID: PMC ) Mullner E, Brath H, Pleifer S, Schiermayr C, Baierl A, Wallner M, Fastian T, Millner Y, Paller K, Henriksen T, Pulsen HE et al. Vegetables and PUFA-rich plant il reduce DNA strand breaks in individuals with type 2 diabetes. Ml Nutr Fd Res 2013 Feb;57(2): ) Cntrl Study. Cancer Epidemil Bimarkers Prev Jul; 22 (7): ) Nørhlt SE, Christiansen MLS. Anvendelse af hæmstatiske lægemidler i tandlægepraksis. Tandlægebladet, 2013, nr. 10 s ) Petersen AB, Christensen M. Clinical ptential f lixisenatide nce daily treatment fr type 2 diabetes mellitus. Diabetes, Metablic syndrme and bsity: targets and therapy 43) Petersen AB, Andersen SE, Christensen M, Larsen HL. Adverse effects assciated with high-dse lanzapine therapy in patients admitted t inpatient psychiatric care. Clinical txiclgy 2013 Department f Clinical Pharmaclgy, Bispebjerg Hspital, Cpenhagen, Denmark 44) Pedersen AB, Knp F, Christensen M. Lixisenatide fr the treatment f type 2 diabetes. Drugs f Tday (Barc). 2013, 49(9): ) Philipsen A, Carstensen B, Sandbaek A, Almdal TP, Jhansen NB, Jørgensen ME, Witte DR: Reprducibility f ultrasngraphy fr assessing abdminal fat distributin in a ppulatin at high risk f diabetes. Nutritin & Diabetes 2013; 3, e82; di: /nutd ) Pulsen HE, Nadal LL, Bredbaek K, Nielsen PE, Weimann A. Detectin and interpretatin f 8-xdG and 8- xgua in urine, plasma and cerebrspinal fluid. Bichim Biphys Acta 2013 Jun 19 47) Pulsen KK, Andersen SE, Mren SI, Glntbrg D, Thirstrup S, Aagaard L. General practitiners and hspital physicians preference fr mrphine r xycdne as first-time chice fr a strng piid: a Natinal Registerbased study. Basic Clin Pharmacl Txicl Feb; 112(2): ) Pulsen KK, Glintbrg D, Mren SI, Thirstrup, S, Aagaard L, Andersen SE. Danish physicians preferences fr prescribing escitalpram ver citalpram and sertraline t treatment-naïve patients: a natinal, registerbased study.eur J Elin Pharmacl (2013) 69: ) Stage C, Jürgens G, Dalhff KP, Rasmussen HB. Metablmics kan ptentielt frbedre lægemiddelterapien. Ugeskift fr Læger (accepteret) 50) Vyberg N, Ayadipanah M. Indberetning af bivirkninger kræver pmærksmme sygeplejersker. Sygeplejersken 2013, (13): ) Wallner M, Antl N, Rittmannsberger B, Schreidl S, Najafi K, Müllner E, Mölzer C, Ferk F, Knasmüller S, Marculescu R, Dberer D, Pulsen HE, Vitek L, Bulmer AC, Wagner KH. Cancer Prev Res (Phila). Anti-gentxic ptential f bilirubin in viv: damage t DNA in hyperbilirubinemic human and animal mdels2013 Oct;6(10): ) Wallner M, et al. Vegetables and PUFA-rich plant il reduce DNA strand breaks in individuals with type 2 diabetes. Ml Nutr Fd Res 2013 Feb;57(2): Pstere g abstracts A. Jhansen NB, Ayadipanah M, Weber SM, Jürgens G. Dizziness in patients treated with tricyclic antidepressants: a systematic review and meta-analysis f randmised placeb-cntrlled trials B. Askaa B. Maternal characteristics f wmen expsed t hypnitic benzdiazepine receptr agnist during pregnancy C. Frst SN. Bakterielt prducerede peptider g frfindelsen til den dysfunktinelle stunning af mitkndrier hs sepsispatienter D. Haslund-Krg S, Bjerager M, Rlighed Christensen H, Hlst H. Variability in the paediatric standardassrtments - an pprtunity fr imprvement. Lassendagen på Bispebjerg Hspital E. Hrwitz H, Rlighed Christensen H, Vyberg N, Hlst H. Ordinatin af antibitika på børneafdelingen. Lassendagen på Bispebjerg Hspital F. Bre J, A. Platz M; Nielsen S, Christensen HR; Hlst H. Pitfalls and challenges: Adverse Drug reactins identified by medical charts review versus spntaneus reprting t the Danish Health Medicines Authrity in patients with Juvenile Idipathic Arthritis, ral presentatin, DSFE, KBH [12]

14 G. Bre J, Hrwitz H, Nielsen S, Alberdi-Slaugstrup M, Christensen HR, Hlst H. Off-label use and Adverse Events f Bilgic Agents in Paediatric Patientswith Juvenile Idipathic Arthritis, ral presentatin EACPT, Geneva H. Bre J, Hrwitz H, Nielsen S, Alberdi-Slaugstrup M, Christensen HR, Hlst H. Off-label use and adverse drug reactins f bilgic agents in paediatric patients with juvenile idipathic arthritis. Lassendagen på Bispebjerg Hspital I. Haslund-Krg S, Mathianssen R, Christensen HR, Hlst H. Drug use in the paediatric warts in Denmark - a natinwide study with fcus n legislatin. EACPT, Geneva Anden videnskabelig frmidling Jimenez-Slem E. Ph.D. thesis: Expsure t antidepressants during pregnancy - prevalences and utcmes Persnale i Klinisk Farmaklgisk Afdeling Ledelse Ledende verlæge Hanne Rlighed Christensen, adj. prf., ph.d., speciallæge i klinisk farmaklgi, intern medicin g lungemedicin Klinisk Farmaklgisk Afdeling, Bispebjerg Hspital Prfessr, verlæge dr.med. Kim Peder Dalhff, speciallæge i hepatlgi g klinisk farmaklgi Overlæge Jesper Snne, dr.med., speciallæge i klinisk farmaklgi, intern medicin g medicinsk gastrenterlgi Overlæge Lene Ørskv Reuther, speciallæge i klinisk farmaklgi Overlæge Jens Peter Kampmann, dr.med., speciallæge i klinisk farmaklgi, intern medicin g lungesygdm Overlæge Gesche Jürgens, ph.d., speciallæge i klinisk farmaklgi Læge, ph.d. stud. Claus Stage Afdelingslæge Ph.d. Helle Hlst (pr. 1. nv. 2013) Afdelingslæge Mikkel Christensen (pr. 1. dec. 2013) Afdelingslæge Ph.d. Espen Jimenez-Slem (pr 1. sep. 2013) Farmaceut Henrik Thmsen Farmaceut Mahnaz AyadiPanah Sekretariatet: Sekretær Dris Christiansen Akademisk medarbejder Naja Vyberg Antrplg Charltte Bredahl Jacbsen Uddannelseslæger [I] Intrduktins-læger: Henrik Hrwitz (prjektfrlængelse) Bjarke Askaa (prjektfrlængelse) Vidar-André Wøien (start kt. 2013) Signe Vinsand Naver (start nv. 2013) Lise Thamsbrg (start nv. 2013) Freja Sørup (start sep. 2013) Signe Hancck Dlleris (slut kt. 2013) Christina Gade (slut marts 2013) Tina Bergmann Futtrup (slut april 2013) Andreas Brønden Petersen (slut juli 2013) Julie Bre (slut sep. 2013) Sissel Sundell Haslund-Krg (slut nv. 2013) Nanna Brup Jhansen (slut kt. 2013) [13]

15 Klinisk Farmaklgisk Labratrium (udefunktin beliggende på Rigshspitalet) Overlæge Henrik Enghusen Pulsen, prfessr, dr.med., speciallæge i klinisk farmaklgi Ledende bianalytiker Lis Kjær Hansen Chefkemiker Allan Weimann Fuldmægtig Lilli-Ann Deleuran Labrant Anna Margrethe Nielsen Klinisk assistent, Ph.d. Jn Trærup Andersen Klinisk assistent Espen Victr Jimenez Slem (slut sep. 2013) Labrant Katja Røhsle Christensen Industrilabrant Tanja Maria Nielsen Analysekemiker Trine Henriksen Sklarstipendiat Arendse Lærke Trp-Pedersen Bianalytiker Stine Rubin Willum Hansen Andet Løntilskudsansat kandiat i lægemiddelvidenskab Sara Maltby Weber (slut kt. 2013) [14]

16 ÅRSRAPPORT KLINISK FARMAKOLOGISK AFDELING 2013 [15]