Holbæk Kommune Evaluering af projekt "Ung på vej" Beslutningsoplæg

Transkript

1 Holbæk Kommune Evaluering af projekt "Ung på vej" Beslutningsoplæg Marts 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 Formål... 1 Baggrund... 1 Metode... 1 Rapportens indhold... 2 Afrapportering til Socialministeriet Projektet data... 3 Formål... 3 Målgruppe... 6 Tilbud...10 Aktiviteter...12 Betingelser...14 Mål...15 Organisering...24 Ressourceforbrug...26 Økonomi og konsekvenser...27 Afsluttende kommentarer fra respondenterne Vurdering...33 Resultater...33 Projektets gennemførelse...36 Konsekvenser Konklusion og anbefaling...41 Konklusion marts 2012

3 1. Indledning Projekt "Ung på vej" i Holbæk Kommune er evalueret. Resultatet af evalueringen er dokumenteret i nærværende rapport. Formål Rapporten er udarbejdet som oplæg til Holbæk Kommunes beslutning om, hvorvidt de aktiviteter, der er gennemført i projektet, skal videreføres helt eller delvist efter projektets afslutning ved udgangen af Baggrund Holbæk Kommune har med støtte fra det daværende Velfærdsministeriet (nu Socialministeriet) igangsat projekt "Ung på vej" primo Ifølge ansøgningen til Velfærdsministeriet skal styregruppen forholde sig til projektet og projektets resultater i december En så sen beslutning indebærer åbenlys risiko for, at medarbejdere og dermed projektets aktivitetsniveau ikke kan fastholdes i hele Holbæk Kommune har derfor ønsket at fremrykke evalueringen, således at der medio 2012 kan træffes beslutning om, i hvilken udstrækning aktiviteterne skal videreføres fra Uanset resultatet af slutevalueringen og den drøftelse, der følger heraf, fortsætter projektet som forudsat til udgangen af 2012, men den tidlige gennemførelse af slutevalueringen indebærer således mulighed for at gennemføre de relevante tilpasninger i løbet af efteråret. Metode Evalueringen er gennemført med udgangspunkt i den oprindelige projektansøgning. Evalueringsdata er indsamlet gennem: Interview og fokusgruppeinterview med: - Projektleder (1 deltager) - Projektets støtte- kontaktpersoner (2 interview i alt 4 deltagere) - Udvalgte unge i projektet (2 interview i alt 5 deltagere) - Projektejer (socialchefen) (1 deltager) - Projektets organisatoriske forankringspunkt (leder af socialcentret) (1 deltager) - Repræsentant for central økonomistab (1 deltager) - Udvalgte sagsbehandlere i socialcentret (4 deltagere) De unge er udvalgt på grundlag af logbogsoplysninger fra oktober 2011 efter følgende retningslinjer: Der sammensættes 2 grupper med 3 unge i hver gruppe. Der udpeges en "reserve" for hver gruppe, der inviteres, såfremt en af de udvalgte må melde forfald. 13. marts 2012 Side 1 af 42

4 Der udvælges lige mange mænd og kvinder (startende med nr. 2 og derefter et interval på 7). Først fordeles mænd i rækkefølge med en til hver gruppe, derefter kvinder og til slut reserver (begge køn). Spørgeskemaundersøgelse - Arbejdsmarkedscentrets ungeenhed - Mentorkorpset klassecentret - Ungdommens Uddannelsesvejledning - Politiet - Jobcentret - SSP - Center for misbrug og forsorg Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen er udpeget af projektleder. Projektets logbog I begrænset omfang rapport fra midtvejsevalueringen i 2010 og anden foreliggende dokumentation om projektet Data er indsamlet og bearbejdet af Incitare A/S, der på baggrund af de indsamlede data har vurderet proces og resultater og udarbejdet nærværende rapport. Rapporten er drøftet med projektleder og lederen af Socialcentret før færdiggørelsen. Projektleder, leder af Socialcentret og socialchefen kan tilslutte sig rapporten med det nuværende indhold, herunder rapportens konklusion og anbefaling. Rapportens indhold Ud over indledningen er rapporten disponeret i tre hovedafsnit. I dataafsnittet gengives så objektivt som muligt resultatet af dataindsamlingen. Det følgende afsnit vurdering er som udgangspunkt baseret på evaluators vurdering, men dog med tilstræbt tydelig reference til de indsamlede data. Det afsluttende afsnit indeholder evaluators konklusionen og anbefaling vedrørende den beslutning, der skal træffes på baggrund af rapporten. Afrapportering til Socialministeriet Rapporten er, som det fremgår, rettet mod Holbæk Kommunes interne beslutning. Samtidig er rapporten disponeret således, at den med fornøden opdatering af de relevante data vil kunne anvendes som afrapportering til Socialministeriet/Socialstyrelsen ved projektets afslutning. 13. marts 2012 Side 2 af 42

5 2. Projektet data I dataafsnittet anvendes "respondenter" som betegnelse for de personer, der har deltaget i interview eller fokusgruppeinterview. Formål Projektets formål er at give alle unge i Holbæk Kommune, der ved det 18. år ophører med en anbringelse, grundlag for en god voksentilværelse. Projektet skal imødekomme de udfordringer, som tidligere anbragte unge ofte møder, såsom manglende netværk, manglende sociale og formelle kompetencer, manglende beskæftigelse, boligproblemer og dagligdagens praktiske udfordringer. De konkrete resultater på ovennævnte område fremgår af afsnittet vedrørende mål. Formålet er at tilbyde de unge en bredspektret og individuelt tilpasset indsats, jf. målafsnittet, samt at sikre den bredspektrede indsats gennem et omfattende samarbejde mellem interne kommunale parter, eksterne professionelle parter samt den unges eget netværk. Hvorvidt projektet har levet op til sit formål, er der forskellige kommentarer til, der nedenfor er opdelt i: Projektets samarbejdspartnere Sagsbehandlerne Støtte- og kontaktpersonerne De unge De konkrete resultater vedrørende den bredspektrede indsats er yderligere beskrevet i afsnittet vedrørende tilbud. Samarbejdspartnere i og uden for kommunen Otte navngivne personer er som repræsentanter for samarbejdspartnerne inviteret til at deltage i evaluering af projektet. De er i den forbindelse bedt om at besvare et ganske enkelt spørgeskema. Tre af de pågældende har svaret. En af de tre mener som repræsentant for en uddannelsesinstitution at have medvirket i afklaring af en eller flere unge. De to andre har som henholdsvis repræsentant for jobcentret og for politiet været en del af den bredspektrede tilbudsvifte til de unge. Samarbejdspartnernes bidrag til evaluering fremgår samlet af dette afsnit, uanset at bidragene også kan berøre andet end projektets formål. Politiet: Dette spørgeskema er første gang, jeg bliver direkte involveret i projektet. Jeg er som leder af forebyggelsen i lokalpolitiet i Holbæk glad for at blive hørt omkring projektet og komme med indspark. 13. marts 2012 Side 3 af 42

6 Inden for det sidste år er der sket en meget positiv udvikling i samarbejdet mellem Holbæk Kommune og lokalpolitiet i Holbæk omkring forebyggelse. Der er nu bl.a. et ledelsesforum, hvor flere forskellige afdelinger i kommunen så som SSP, familiecenteret, politi mv. mødes for at forebygge på tværs af kommunale aldersinddelinger af medborgere. Det er i dette forum, at politiet vil kunne komme med råd og vejledning vedrørende de kriminalpræventive tiltag, for at de unge ikke skal ende i en kriminel løbebane. Efter lovændringer er det nu muligt at udveksle informationer i forebyggelsesøjemed. Selve opfølgningen på det sociale område er selvfølgelig en ren kommunal opgave, som politiet ikke skal blande sig i. Men jeg ser det som en klar fordel, at projektet fortsætter/videreudvikles ikke mindst for borgerne. Jobcentret: Jeg har været involveret så lidt i projektet, at jeg ikke kan svare tilstrækkeligt på spørgsmålene. Jobcenteret/ungeindsatsen i jobcenteret har ikke været involveret i projektet overordnet, og derfor kan jeg ikke svare fyldestgørende. Hvis projektet forlænges, vil det være et forslag at inddrage jobcenteret for de unge, som samtidig med at være i projektet, modtager overførselsindkomst således at især model i projektbeskrivelsen kan udvikles optimalt. Repræsentanten for uddannelsesområdet har tidligere deltaget i to møder i styregruppen. Han vurderer, at den måde, han har været inddraget på, er tilfredsstillende, og at samarbejdet med de andre aktører generelt er forløbet tilfredsstillende, men har ellers ikke kommentarer til projektet. Sagsbehandlere Projektet er absolut lykkedes med en bredspektret og individuelt tilpasset indsats. Nogle af de unge har været lette, og andre meget svære. De svære har typisk været unge, hvor der har været andre problemer. Vi har ramt en målgruppe, der normalt ikke ville have fået efterværn, og det har været godt. Men det er mere tvivlsomt, om effekten har været vedvarende (f.eks. at den unge er blevet i boligen). Tilbuddet har været godt i sin fleksibilitet. En enkelt sagsbehandler har i nogen udstrækning manglet statusrapporten, som ville være god som supplement til den meget tilfredsstillende daglige kontakt. En anden sagsbehandler giver udtryk for, at der opleves en tæt 1 Tilbud om efterværn til alle unge, der ophører med en anbringelse (projekttype 1) og udvikling af metoder til efterværn (projekttype 2). 13. marts 2012 Side 4 af 42

7 opfølgning på især de svageste og fremhæver samtidig også en rigtig god kontakt med støtte-kontaktpersonerne. Projektleder og støttekontaktpersoner Alle relevante unge er tilbudt deltagelse i projektet og højest en håndfuld har sagt fra. I en samtale med projektlederen vurderes, hvilke behov for hjælp den enkelte unge har. Og baseret på den individuelle vurdering tilbydes den unge den relevante hjælp. Projektlederen taler med samtlige unge og danner sig herved et billede af, hvilken støttekontaktperson der er den rigtige, og der har kun været enkelte skift af støttekontaktpersoner undervejs. Der tilbydes alle former for hjælp, men den unge strander ofte på nederste trin i pyramiden, fordi huslejen i Holbæk er så dyr. Økonomien er derfor begrænsende for, hvad vi kan og ikke kan. De økonomiske udfordringer lægger uforholdsmæssigt stort beslag på støttekontaktpersonernes energi. De unge er vokset op med at købe på afbetaling og er ofte præget af økonomisk uansvarlighed. Mange har urealistiske forventninger til, hvad de kan få via projektet, men heldigvis kan nogle desværre for få godt se sammenhængen. Støttekontaktpersonerne tager udgangspunkt i den enkelte unge, og det fungerer godt for mange. Men det kan være svært, fordi de unge ofte er trætte af pædagoger og ønsker at springe fra for selv at bestemme. De unge Kendetegnende for kommentarerne fra de unge er en meget stor tilfredshed med projektet og især deres respektive støttekontaktpersoner. I interview giver de unge eksempler på bredden i deres individuelle tilbud: Hjælp til at håndtere kronisk sygdom (sukkersyge), herunder at skaffe medicinbevilling Støttekontaktpersonen som kammerat Hjælp med at finde en lejlighed og med at flytte Hjulpet med valg af skole og hjulpet i gang på skolen Hjælp med at finde en praktikplads. Hjulpet ind på AMU grundforløbet Hjulpet i forhold til bank, psykolog og læge Hjulpet i kontakt med Lejerbo Hjælp til indgåelse af afdragsordning, blandt andet med DR (licens) Hjælp med at søge uddannelsesplads og SU Hjælp til at betale regninger og til at forstå ellers uforståelige breve Hjulpet i gang med at dyrke sport Hjulpet til at få styr på økonomien Hjælp til at kunne tale med folk 13. marts 2012 Side 5 af 42

8 Samarbejde med andre interessenter Som det fremgår, har 5 ud af 8 inviterede samarbejdspartnere undladt at give input til projektets evaluering, og de 3, der har givet input, betegner deres inddragelse som beskeden. Sagsbehandlerne og støttekontaktpersonerne finder i det store og hele, at de forventede samarbejdspartnere er inddraget, jf. tabel 1. Nogle af støttekontaktpersonerne sætter dog spørgsmålstegn ved, hvor mange af samarbejdspartnerne der reelt kender projektets tilbud om efterværn. Tabel 1. Samspil med interessenter Interessent Familieområdet/Socialcenter Ungdommens Uddannelsesvejledning Jobcentret Samarbejde Rigtig godt med Socialcentret. Der har været et samspil, men ikke optimalt. Projektet er endnu ikke accepteret måske pga. manglende kendskab. Ja, men ikke optimalt. Kender de nok til projektet? Vi har aldrig fået den lovede bagdør i jobcentret, og jobcentret gør det ikke ret godt. De anvender ofte en form, der ikke er værdiskabende. En af støttekontaktepersonerne ser anderledes på det og har personligt skabt gode relationer til Jobcentret. Alkoholambulatoriet SSP-konsulent Uddannelsesinstitution Erhvervsvirksomhed Politiet Det sundhedsfaglige personale Boligforeninger Andet I nogen udstrækning. Måske, men i givet fald ikke meget. Det kræver de unges samtykke. Støttekontaktpersonen inddrages ofte for sent når situationen er gået i hårdknude. Nej, ikke noget samarbejde. Det klarer jobcentret. Ja, og det er ved at blive systematiseret. I nogen udstrækning samarbejde med læger og sygehuse. I begrænset omfang. Der er i nogen udstrækning samarbejde med private opholdssteder og plejefamilier. Målgruppe Projektets målgruppe er alle unge i Holbæk Kommune, der i projektperioden planlægges at ophøre med en anbringelse, når de fylder 18 år. I målgruppen er udelukkende unge, der er omfattet af servicelovens efterværnsparagraf ( 76). Forventningen var baseret på dengang foreliggende statistikker et samlet optag på 100 unge i projektperioden fra 1. januar 2009 til 31. december marts 2012 Side 6 af 42

9 En opgørelse pr. 15. januar 2012 fremgår af tabel 2. Tabel 2. Faktisk optag i forhold til forventet optag Optag Forventet Faktisk I alt De 62 optagne unge fordeler sig med 35 kvinder og 27 mænd. De unge skulle efter planen inddrages i projektet fra deres fyldte 17. år, således at handleplan og afgørelse om efterværn og indtræden i projektet kunne foreligge forud for den unges 17½ års fødselsdag. Alderen ved de unges optag fremgår af tabel 3. Tabel 3. Alder ved optag Alder ved optag Kvinder Mænd I alt Udtræden af projektet 23 af de unge, der har deltaget i projektet, har forladt det igen. 8 af de unge er fraflyttet kommunen, 4 er overgået til anden foranstaltning, og 11 har fravalgt videre deltagelse i projektet. Nogle har forladt projektet så hurtigt, at det dårligt har kunnet sætte sig spor. 8 er således stoppet inden for det første ½ år. De øvrige har forladt projektet efter længere tid: Efter ½-1 år: 5 unge Efter 1-1½ år: 3 unge Efter 1½-2 år: 5 unge Efter mere end 2 år: 2 unge For nogle af de unge, der har forladt projektet, er der en målbar ændring fra deres indtræden til deres udtræden, i de fleste tilfælde til den positive side, jf. den summariske opgørelse i tabel marts 2012 Side 7 af 42

10 Tabel 4. Summarisk opgørelse af ændringer i forhold til de respektive mål for unge, der er ophørt i projektet Målområde Bosituationen Resultat ændringer fra start til slut 2 unge er gået fra anbringelse til at bo i egen lejlighed/værelse. 3 unge er flyttet fra forældre til at bo i egen lejlighed/værelse. 1 ung er flyttet fra "andet" til at bo i egen lejlighed/værelse. 1 ung er flyttet til kæreste og 1 ung tilbage fra kæreste. Uddannelsesniveau 1 ung har afsluttet gymnasiet. 1 ung har bevæget sig fra afsluttet folkeskole til påbegyndt kort videregående uddannelse. 1 ung har bevæget sig fra afsluttet folkeskole til påbegyndt erhvervsuddannelse. 3 unge er i gang med folkeskolens afgangseksamen fra ingen uddannelse. 2 unge er droppet ud af gymnasium/hf. Aktuel beskæftigelse Adskillige unge er eller har i perioden været i aktivering. 1 ung er gået fra uddannelse til erhverv. 1 ung er gået fra ingen til uddannelse. 1 ung er droppet ud af igangværende uddannelse. Aktuel uddannelse Psykisk tilstand 9 af de unge var i uddannelsesforløb ved deres udtræden af projektet. 5 af disse på gymnasium, HF eller HG og de sidste 4 på produktionsskole, EUC og voksenspecialuddannelse. 2 unge er gået fra stabil til ustabil med krav om pædagogisk indsats. 2 unge er gået fra ustabil med krav om pædagogisk indsats til stabil. 5 unge er gået fra ustabil med krav om pædagogisk indsats til krav om tværfaglig indsats. Selvmord Kriminalitet Misbrug Biologiske forældre 2 unge har forsøgt selvmord (ikke kvalificeret) i projektperioden, men ingen af dem i den sidste opfølgningsperiode. Ved optag havde 1 ung forsøgt kvalificeret selvmord og 2 unge ikke kvalificeret selvmord. Med sikker viden har kun 1 ung begået kriminalitet under hans deltagelse i projektet. Ved optag var der sikker viden om, at 4 unge havde begået kriminalitet. 4 unge har udviklet misbrug eller er gennemskuet som misbrugere i deres projektperiode. 3 af dem er fortsat registreret som misbrugere ved sidste opfølgning. 2 unge er gået fra et afklaret til et uafklaret forhold til de biologiske forældre. 13. marts 2012 Side 8 af 42

11 Målområde Andre voksne i netværket Nære venner Resultat ændringer fra start til slut 2 unge har opnået et godt forhold til andre voksne end forældrene i det personlige netværk. 4 unge har fået flere nære venner. 3 unge har fået færre venner. Basale færdigheder Privatøkonomi Administrative forhold 1 ung har udviklet sig fra at kunne håndtere til ikke at kunne. 3 unge har udviklet sig fra ikke at kunne styre privatøkonomien til at kunne. 4 unge har udviklet sig fra ikke at kunne styre egne administrative forhold til at kunne. 1 ung har udviklet fra at kunne til ikke at kunne. Personlig hygiejne Ansvarlig for egen sundhed 2 unge er gået fra vurderet til at kunne varetage deres personlige hygiejne til at være vurderet modsat. 3 unge er gået fra at vurderet til ikke at kunne varetage ansvaret for egen sundhed til at være vurderet til at kunne. 1 ung har udviklet sig den anden vej. De ændringer, der fremgår af tabel 4 er, hvor ikke andet fremgår, baseret på situationen ved seneste opfølgning i forhold til situationen ved optag. For nogle er der kun gennemført en enkelt opfølgning og for andre slet ingen grundet den korte deltagelse i projektet. I resten af rapporten vil fokus være på de 39 unge, der fortsat er i projektet. Om målgruppen i øvrigt Stort set alle unge, der er omfattet af servicelovens efterværnsparagraf, henvises til projektet. Sådan var det ikke i starten. Der var nogle problemer, der formentlig har betydet, at der er tabt nogle. Startvanskelighederne gjorde det svært for projektlederen og hans tre ansatte at være produktive, og de har formentlig følt sig ugleset. Det har været godt at sidde i samme hus som sagsbehandlerne, selv om det også giver udfordringer. Det øger kendskabet og betyder, at sagsbehandlerne gerne vil henvise til projektet. De få måske ca. 5 unge, der har takket nej til deltagelse i projektet, har ikke set behovet. Det tidligere anbringelsessted taler for godt om de unge, så de unge får en opfattelse af ikke at have behovet. De, der har valgt fra, er til tider en konsekvens af, at tidligere kontaktpersoner ikke har sluppet dem. Der er en slags konkurrencesituation mellem projektet og de hidtidige opholdssteder. 13. marts 2012 Side 9 af 42

12 Projektet har også fået nogle deltagere, man ikke skulle have haft, men det drejer sig nok om færre end 10. Disse har været mere ramt psykisk, end at de kan håndteres meningsfuldt i projektet, og de var ikke motiverede. Socialpsykiatrien kan bedre håndtere dem, og sagsbehandlerne fejlvurderede nogle gange behovet. Det er langt fra altid, at den unges inddragelse sker i perioden, hvor den unge er 17 til 17½ år. Ofte er den unge inddraget senere. Det skyldes, at det nogle steder har været vanskeligt at få de unge i tale. Start i en senere alder kan også skyldes, at den unge først har fået andet tilbud. Endelig kan det spille ind, at sagsbehandlerne ikke har kendt projektets mål og succeskriterier. Tilbud Tilbud i henhold til projektbeskrivelsen Projektets tilbud omfatter bl.a. en kontaktperson til alle unge. Kontaktpersonen skal have den unges handlingsplan som retningsvisende redskab, og vil herudover skulle agere i forhold til uforudsete situationer og generel støtte i de unges hverdag. Kontaktpersonerne er ansat på fuld tid og udlært i projektets formål, mål og metode. Indholdet i metoden omfatter en omfattende tværfaglig kompetenceafklaring som udgangspunkt for udvikling af en individuel tilpasset handleplan. Tilbuddet skal herudover være rettet mod på systematisk vis at forberede den unge til voksenlivet gennem deltagelse i et program udarbejdet ud fra metoden bag "Independent Living Programmes" (ILP). Tværfaglig kompetenceafklaring Hvis der ses bort fra perioden umiddelbart efter projektets begyndelse, er den generelle opfattelse hos respondenterne, at de tilbud, der ligger i projektet, er givet til alle unge, der er relevante i henhold til projektets målgruppe og afgrænsning. Enkelte respondenter peger på, at hvor et tilbud til en ung i målgruppen ikke måtte være givet, er det ikke nødvendigvis projektets skyld. Den første del af tilbuddet omfatter en tværfaglig kompetenceafklaring. Ifølge en enkelt respondent er en sådan gennemført for de unge og typisk også før 17½ års-mødet. Ingen andre respondenter deler denne opfattelse, og de har bl.a. følgende kommentarer til denne del af processen: "Udredningen finder ikke sted, og overgangen er ikke styret. Loven overholdes ikke". "De unge er ofte ikke ordentligt udredt, når de kommer til projektet. Opholdsstederne har været for uambitiøse i deres forventninger til de unge, og det smitter af". "Den tværfaglige kompetenceafklaring finder ikke sted, og der er heller ikke den planlagte lange proces med relationsopbygning til støttekontaktperson". 13. marts 2012 Side 10 af 42

13 "Pludselig står der en ung, og så må man få det bedste ud af det". "Der foregår ingen konstruktiv proces". "Der mangler systematik i det tværfaglige samarbejde". Der er blandt nogle respondenter forskellig opfattelse af såvel ansvarsfordeling som gennemførelse af processen. Nogle mener, at det er sagsbehandler, der laver oplæg til projektet, der herefter har ansvaret for den tværfaglige kompetenceafklaring, men ikke alle er sikre på, at det er sådan, det forholder sig. Enkelte peger på, at opsigelser og varsler mv. ikke bliver overholdt, og at hver gang der kommer en ny ung, er det "hovsa". Der er ved projektets begyndelse lavet en decideret procedurebeskrivelse, men den bliver ikke fulgt. Sagsbehandlerne følger op på de unge, og der er løbende kontakt med støttekontaktpersonerne en opfølgning, som en respondent peger på kunne være mere struktureret. Handleplan Enkelte respondenter mener, at der i en eller anden udstrækning er udarbejdet handleplan for nogle af de unge: "Selvfølgelig afhængig af, hvad man forstår ved handleplan", og andre respondenter bruger udtrykket "en interimistisk handleplan". De fleste respondenter giver udtryk for, at der ikke udarbejdes handleplaner. For det første er det ikke et krav, og for det andet er der mange respondenter, der ikke ser behov for det. "Handleplanen er ikke så afgørende for pædagogernes arbejde. De går ud og spørger, hvad har du brug for, og så får den unge hjælp til det". Og "kontaktpersonerne peger selv på de nødvendigheder, de spotter hos de unge". "Vi må nødvendigvis tage de unge, hvor de er". Nogle peger på, at nøglen ligger i at matche de unge med kontaktpersonerne, og det høster projektlederen ros for sammen med sagsbehandlerne at gøre. Andre kunne godt ønske sig handleplaner, men konstaterer, at der jo ikke kan foreligge en handleplan, når der ikke er gennemført en brugbar udredning. Udredning finder reelt først sted i projektet. Det giver ifølge enkelte respondenter dobbeltarbejde i projektet, der samtidig mener, at det er uheldigt, fordi den tid så går fra andre aktiviteter. ILP Der er ikke som sådan udviklet et særligt ILP-efterværnsprogram, men det indholdsmæssige ligger bag det, der er gjort i projektet. Respondenterne bakker generelt op om ILP som model, omend den også betegnes som så generel, at den vel i virkeligheden ligger til grund for alt socialt arbejde. "Den er god, selv om vi har brugt den på en tilpasset facon" "Den fungerer på nogle områder, men ikke på alle. Det afhænger af, hvad den unge kan og vil." 13. marts 2012 Side 11 af 42

14 Den er mere anvendt som implicit viden. ILP er ikke præsenteret som model eller metode for de unge, men der er arbejdet med den som grundlag for dialog med den unge og for observationer. En enkelt respondent fremhæver, at behovet for at anvende metoden stringent er mindre, når der er tale om så erfarne kontaktpersoner, som tilfældet er. En enkelt af sagsbehandlerne kender metoden teoretisk, men bortset fra det kender sagsbehandlerne ikke metoden. Og ingen af dem har været vidende om, at modellen er en integreret del af projektet. Da der ikke eksplicit er arbejdet med ILP som metode, kan det være svært at se sammenhængen mellem ILP og et generelt tilbud om efterværn, og flere respondenter peger da også på, at der ikke er en synlig sammenhæng. På trods heraf finder respondenterne, at projektet helt klart har tilført noget i forhold til den oprindelige efterværnsordning. Eksempelvis siger en kontaktpersonen: "Vi er mere professionelle i at lære den unge, hvordan man lever livet. Vi er ikke venner, og vi er ikke personligt involverede, men de unge ved, vi er der for dem". Flere respondenter peger på, at der er fleksibiliteten til forskel. Kontaktpersonerne kan køre op og ned i niveau efter behov. Det betyder, at de unge ikke på samme måde gøres afhængige af kontaktpersonerne, som tilfældet er i en ordning, hvor de får en bestemt mængde hjælp uafhængigt af det aktuelle behov. Aktiviteter Projektet er designet ud fra en tankegang en metode der betegnes som virkningsevaluering. Metoden bygger på, at projektets formål realiseres gennem en række mål. Målene er knyttet til gennemførelse af bestemte aktiviteter, og resultatet kan være påvirket af nogle særlige betingelser. I nærværende afsnit følger respondenternes vurdering af de respektive aktiviteter. Afsnittet er dermed på nogle punkter en opsummering af forudgående afsnit. Udvikling af metode til individuelle afklaringsforløb De fleste respondenter mener ikke, der er udviklet en metode til afklaringsforløb. En henviser til, at der ikke er behov, da der i forvejen gennemføres afklaringsforløb, som projektet har deltaget i. En respondent mener, der er udviklet en metode til afklaringsforløb i begyndelsen af projektet. Metoden bliver bare ikke brugt. Udvikling og formalisering af det tværfaglige samarbejde omkring den unge Der er blandt respondenterne nogenlunde enighed om, at der ikke i projektregi er udviklet et særligt tværfagligt samarbejde om de unge, og der er helt enighed om, at det samarbejde, der er, ikke kan betegnes som formaliseret. Der er en del kontakter, men ud over, at kontaktpersonerne i de fleste tilfælde ved, hvem de skal have fat i, kan samarbejdet hverken betegnes som struktureret eller formaliseret. 13. marts 2012 Side 12 af 42

15 En enkelt respondent påpeger, at der efterhånden er opbygget tæt kontakt til nogle relevante samarbejdspartnere, f.eks. faste 14 dages-møder med politiet, ligesom samarbejdet med Jobcentret har en fast karakter. Også samarbejdet med UU er under udvikling. Bl.a. som følge af nogle konkrete problemer med indskudslån til nogle unge er der igangsat et samarbejde med Borgerservice. Udvikling af en bredspektret indsatsvifte De fleste respondenter finder, at der er udviklet en bredspektret indsatsvifte, også tilstrækkelig bred til at dække behovet. Andre respondenter er mere forbeholdne. Lige nu er der nogle meget tunge unge, der tager meget energi. Det og så økonomien er en begrænsning i forhold til at kunne tilbyde hele viften. Som kontaktperson kan det være svært at fastholde overblikket, og sikre den brede indsats. Indsatsen bliver ikke i den tænkte kursusform, og den bliver derfor relativt begrænset. Presset kan også gå ud over den sociale indsats, der falder til bunds, når de administrative forhold ikke er på plads. En enkelt respondent peger på, at kontaktpersonerne nogle gange må sige nej til en sjov og billig aktivitet, fordi kontaktpersonen ikke har det personlige overskud til det. Udvikling af logbogskoncept Der er udviklet en logbog. Den er god og nyttig, men har drillet teknisk. Projektlederen kan direkte aflæse ud fra opfølgning, hvor der er behov for pædagogisk indsats. Sagsbehandlerne bruger ikke logbogen. Lovpligtige individuelle handlingsplaner Der er uenighed om, hvorvidt handleplanerne er lovpligtige. Der er til gengæld, med en enkelt undtagelse, enighed om, at der ikke udarbejdes handleplaner. Den sidste respondent mener, der i nogle tilfælde foreligger handleplaner, hvis man ikke definerer begrebet alt for stringent. Handleplan (ILP) metodeudviklingsprojektet Det tema har ikke fået nogen form for opmærksomhed i projektet. Det er ikke ensbetydende med, at metoden ikke anvendes, og en sagsbehandler fortæller, at vedkommende har kørt tre af sine unge helt igennem til stabile uddannelsesforløb i butik og håndværkerfag. 13. marts 2012 Side 13 af 42

16 Betingelser Antal unge, der ønsker at deltage Der har ikke helt været den tilgang til projektet, som der var forventet ved projektets start. Nogle svære unge er sorteret fra, mens andre unge har sorteret sig selv fra. En respondent peger på, at hvis tilgangen falder, må det være statistisk tilfældigt eller måske udtryk for årgangenes forskellige størrelse. Lige nu er der imidlertid venteliste ikke mange, men trods alt venteliste. Hvor mange der kan optages afhænger af tyngden og dermed belastningen af støttekontaktpersonen. Når de er under 18, får de alt betalt, men pludselig får de en samlet (mindre) sum, som de skal klare sig for. Det går galt, og det på et tidspunkt, hvor de måske er blevet trætte af pædagoger. De vil gerne vise, at de kan selv, men det kan de ikke. Kontaktpersonerne skal bruge den første tid på at takle, at de unge har fået fortalt et eventyr om alt, hvad de kan få fra kommunen. Når de indser, at det ikke er muligt, skal de hjælpes op dybere fra. Kontaktpersonkorpsets kompetencer og kvalifikationer En anden betingelse for projektets succes er, at det er muligt at sammensætte et kontaktpersonkorps med de rette kvalifikationer. Det er lykkedes meget godt. Som det udtrykkes: "De er her for borgerne, og de er engagerede". Der har været en nødvendig udskiftning undervejs, og respondenterne er enige om, at "de nuværende er rigtig gode". En af de interviewede unge har følgende kommentar om sin kontaktperson. "Jeg har haft 10 forskellige kontaktpersoner, men hun er suverænt den bedste. Hun viser, at det ikke bare er et arbejde". Samarbejdsvilje hos interessenter Respondenterne ser noget forskelligt på interessenternes samarbejdsvilje. Det mest positive udsagn lyder: "Alle har været klar og spillet aktivt med. Der er indgået fremmende aftale med alle, der er relevante". En af de unge fremhæver samarbejdet med en navngiven person i Kirkens Korshær som meget positivt. Også samarbejdet med UU betegnes som positivt. Nogle respondenter er lidt mere forbeholdne: "Efterhånden er der fra flere sider demonstreret en vis respekt for kontaktpersonernes arbejde". Generelt er samarbejdet fint, men jobcentret og ydelseskontoret er ikke gode at samarbejde med. Mange tror, det er lettere for kontaktpersonerne end for andre at komme igennem i det tunge kommunale system. Men sådan oplever kontaktpersonerne det ikke selv. Opholdsstederne er ikke en samarbejdspartner. Der er meget travlt i Familiecentret, eller også tænker de økonomisk. 13. marts 2012 Side 14 af 42

17 Forhold hos den unge, der ikke kan påvirkes via projektet, eks. sygdom, kæreste, børn eller uheld Der er for mange unge adskillige særlige forhold, der trækker ned, og som måske kan være svære at påvirke. De fleste respondenter ser imidlertid det som nogle vilkår, der er uundgåelige for sådanne projekter. Der er interesse for projektet, og alle gør en ekstra indsats, for at det skal lykkes Ingen af respondenterne har haft kommentarer til denne betingelse. Flere af de unge selv peger på, at der er stort behov hos mange unge, og at de derfor håber, at projektet fortsætter. Mål Den konkrete målopfølgning omfatter alle de unge, der aktuelt deltager i projektet, mens de 23 unge, der har forladt projektet, er håndteret for sig. I procentudregningen i tabellerne er der kun medregnet de unge, der er afklaret i forhold til de respektive spørgsmål. Uoplyst og ved ikke er som hovedregel angivet i faktiske værdier, men indgår altså ikke i procentfordelingen. Tabeller er alene baseret på data fra logbogen. Målene og i nogle tilfælde resultaterne er kommenteret i interview, og data herfra er gengivet sidst i hvert målafsnit. Basale livsfærdigheder Tabel 5. Basale livsfærdigheder for unge i projektet. Handle ind, lave mad og vaske tøj. Generelle færdigheder Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Den unge kan selv % % Den unge kan ikke selv 8 31 % 7 21 % Ved ikke 13 5 I alt Tabel 6. Basale livsfærdigheder for unge i projektet. Styring af privatøkonomi Privatøkonomi Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Den unge kan selv % % Den unge kan ikke selv % % Ved ikke 7 4 I alt marts 2012 Side 15 af 42

18 Tabel 7. Basale livsfærdigheder for unge i projektet. Styring af administrative forhold Administrative forhold Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Den unge kan selv 7 21 % % Den unge kan ikke selv % % Ved ikke 6 5 I alt Kommentarer fra interview De interviewede unge bekræfter den positive udvikling, der afspejles i tabellerne. Nogle giver udtryk for, at de er blevet mere voksne af deres deltagelse i projektet, og også på en måde, så de begynder at kunne se en ende på forløbet. Ingen af de interviewede føler sig imidlertid klar til at slippe her og nu. Typisk har de kontakt med kontaktpersonerne ugentligt, nogle gange 2 gange om ugen. De er især støttet i at få styr på økonomien, i de fleste tilfælde bl.a. gennem etablering af netbank, som flere af dem anvender selvstændigt, og som virkelig har hjulpet til et overblik. Flere er nået så langt, så de er i stand til både at styre egne betalinger og styre en opsparingsordning, så de står bedre rustet, når der opstår noget uforudset. Også støtte til den administrative del nævnes af nogle af de unge. De professionelle ser det som et overordnet mål, at den unge skal op på "det normale" i en bred definition, altså leve et liv uden misbrug og kriminalitet mv. I den forbindelse er det at få styr på de basale færdigheder et godt mål, selv om det nogle gange er op ad bakke. De unge i projektet når aldrig samme niveau som andre, men projektet har hjulpet mange af de unge et godt stykke på vej. Som det bl.a. udtrykkes: "Det er klart at en ung med IQ på 64 ikke kan nå alt. Succesen er at nå et stykke ad vejen". Flere giver udtryk for, at det er i forhold til dette mål, at den store indsats ligger. En særlig udfordring er i den forbindelse, at de unges egen opfattelse ofte er urealistisk høj. 13. marts 2012 Side 16 af 42

19 Den unge opnår stabile boligforhold Tabel 8. Stabile boligforhold Bosituationen Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Eget værelse /lejlighed % % Hos mor og/eller far % 3 8 % Hos anden familie 3 8 % 1 3 % Hos venner Hos kæreste 2 5 % 4 11 % På anbringelsessted 5 13 % 1 3 % Andet/uoplyst 1 2 I alt Tabel 9. Kan den unge sikre, at egen bolig er i acceptabel stand? Kriminalitet Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Ja % % Nej 5 22 % 5 15 % Ved ikke 16 6 I alt Kommentarer fra interview Støtte til håndtering af boligsituationen udgør en betydelig del af kontaktpersonernes indsats. Huslejen er meget høj i Holbæk-området, hvilket udgør en stor udfordring for kontaktpersonerne, når de skal hjælpe de unge. De fleste interviewede unge oplever at have fået mere eller mindre støtte i håndtering af boligsituationen, og kendetegnende for dem, der har fået støtte, er, at de er særdeles godt tilfredse. Status for de 5 interviewede er, at 1 bor på kollegium, 1 i ungdomsbolig og 3 i lejlighed. De 4 er tilfredse med situationen. Den femte har ikke råd til den aktuelle lejlighed og leder efter en anden. 13. marts 2012 Side 17 af 42

20 Den unge udvikler stabile relationer til familie og netværk Tabel 10. Stabile relationer. Afklaret forhold til biologisk forældre. Forældre Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Ja 17½ 55 % % Nej 14½ 45 % % Ved ikke 7 5 I alt Tabel 11. Stabile relationer. Godt forhold til andre voksne. Andre voksne Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Ja % % Nej 5 16 % 0 0 % Ved ikke 7 8 I alt Tabel 12. Stabile relationer. Antal nære venner Venner Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct % 4 12 % % 6 18 % % % % 9 26 % Flere end % 1 3 % Ved ikke 5 5 I alt marts 2012 Side 18 af 42

21 Tabel 13. Stabile relationer. Kæreste. Kæreste Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Ja % % Nej % % Ved ikke 1 2 I alt Af de 14, der ved optag havde en kæreste, er det i 10 tilfælde vurderet at have en positiv indflydelse på den unge. Kun i ét kæresteforhold vurderes det modsatte at være tilfældet. Af de 18, der ved den seneste opfølgning havde en kæreste, er det i 14 tilfælde vurderet at have en positiv indflydelse på den unge. Kun i ét kæresteforhold vurderes det modsatte at være tilfældet. Kommentarer fra interview Kontaktpersonerne giver selv udtryk for, at de aktiviteter, der knytter sig til dette mål, i nogen udstrækning nedprioriteres på bekostning af arbejdet med de basale færdigheder. "Vi hjælper, når det er muligt, men det er det desværre langt fra altid". Forbeholdene fra de professionelles side bekræftes på ingen måde af de unge, der synes, de har fået fantastisk god støtte på området. Nogle af dem ser i virkeligheden dette område som det, der har givet dem den største effekt: "Jeg er blevet mere modig. For et år siden turde jeg knap nok tage min telefon, når den ringende. Nu gør jeg selv ting, og ringer til de, jeg har brug for at tale med." "Jeg er blevet mere åben og udadvendt, og jeg nyder det helt ekstremt." "Mit netværk er ikke stort, men det har den rigtige størrelse for mig, og jeg trives godt i det." To af de interviewede er hjulpet i gang med at spille fodbold (igen) af deres kontaktperson og har bl.a. på den baggrund opbygget en vennekreds. Begge de unge giver udtryk for, at kontaktpersonen har gjort det nemmere. Den unge undgår misbrug, kriminalitet og selvmord Tabel 14. Har den unge forsøgt selvmord? Selvmord Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Ja, kvalificeret 0 0 % 0 0 % Ja, ikke kvalificeret 2 7 % 0 0 % Nej % 100 % 0 % Ved ikke 10 I alt marts 2012 Side 19 af 42

22 Tabel 15. Har den unge begået kriminalitet? Kriminalitet Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Ja 2 6 % 0 0 Nej % % Ved ikke 7 4 I alt Tabel 16. Har den unge et alkohol- eller stofmisbrug? Misbrug Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Ja 5 16 % 0 0 % Ja, i behandling 2 6 % 1 3 % Nej % % Ved ikke 8 5 I alt Kommentarer fra interview De professionelle ser lidt forskelligt på indsatsen rettet mod disse mål, måske fordi de unge har forskelligt behov. En respondent mener, der gøres en solid indsats og fremhæver i den forbindelse bl.a. et godt samarbejde med behandlerne på Sofiehuset. Andre mener, at indsatsen er mere begrænset. Mindst to af de interviewede har været kriminelle. Det har ændret sig, efter at de oplever at blive set og hørt. Det er projektets fortjeneste, og begge unge anerkender projektet som den afgørende faktor, der har bragt dem ud af kriminalitet. En muligvis to af de interviewede unge har været misbrugere, men misbruget var angiveligt stoppet inden projektet. Den unge undgår sociale problemer Tabel 17. Kan den unge varetage personlig hygiejne? Personlig hygiejne Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Ja % % Nej 3 8 % 3 8 % Ved ikke 3 1 I alt marts 2012 Side 20 af 42

23 Tabel 18. Kan den unge varetage ansvaret for egen sundhed? Egen sundhed Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Ja % % Nej 8 27 % 6 18 % Ved ikke 9 5 I alt Tabel 19. Er den unge psykisk syg? Psykisk syg Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Ja, diagnose 5 13 % 4 11 % Ja, diagnose med medicinering 1 3 % 1 3 % Ingen diagnose % % Ved ikke 0 1 I alt Tabel 20. Den unges psykiske tilstand Psykisk tilstand Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Stabil % % Ustabil pædagogisk indsats Ustabil krav om tværfaglig indsats % % 4 11 % 6 16 % Ved ikke 1 1 I alt Kommentarer fra interview De unge er generelt positive på dette område, om end de interviewede ikke alle opfatter behovet som helt så stort som på de andre områder. For en enkelt ung har dette mål og indsatsen bag været af helt afgørende og positiv betydning. Den pågældende har haft svært ved at håndtere sin sygdom, men kontaktpersonen har hjulpet ham til at leve med diabetes: "Jeg har fået den allerstørste hjælp og støtte. 13. marts 2012 Side 21 af 42

24 Når blodsukkeret er højt eller lavt, kan jeg have en adfærd, der giver en masse problemer. Det er jeg blevet meget bedre til at styre". Andre respondenter peger på at der i forbindelse med nogle af elementerne heri bør være en drøftelse om behandling og overbehandling. Der er forskellig opfattelse af projektet og dets målsætninger i forhold til den sociale dimension. Nogle tillægger det stor værdi, andre mindre, men alle enige om, at det er godt som et element i at skabe bredde i kommunens tilbud. Enkelte respondenter efterspørger generelt, men måske især i forbindelse med de sociale mål, en større metodebevidsthed i indsatsen. Den unge påbegynder eller gennemfører en uddannelse eller opnår stabil tilknytning til arbejdsmarkedet Tabel 21. Den unges uddannelsesniveau Uddannelse Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Ingen formel uddannelse % 5 13 % Folkeskolens afgangseksamen % % Afsluttet erhvervsuddannelse 0 0 % 0 0 % Igangværende erhvervsuddannelse 5 13 % % Afsluttet gymnasium /HF 0 0 % 0 0 % Igangværende gymnasium/hf 5 13 % 8 21 % Kort videregående uddannelse 1 3 % 0 0 % Igangværende folkeskoleuddannelse 0 0 % 3 8 % Uoplyst 0 0 % 1 I alt marts 2012 Side 22 af 42

25 Tabel 22. Den unges aktuelle beskæftigelse Beskæftigelse Ved optag I pct. Ved seneste opfølgning I pct. Ingen % 5 13 % Under uddannelse % % Har erhvervsarbejde 3 8 % 2 5 % Aktivering 4 10 % 6 16 % Uoplyst 0 1 I alt De 25, der aktuelt er under uddannelse, er i vidt forskellige forløb. 4-5 er under uddannelse til håndværker (mekaniker, maler, murer og tømrer), 8 er i gymnasiale uddannelser (HF, HG, HTX internationalt gymnasium mv.), 3 er i gang på SOSUskolen, og 3 er ved at afslutte folkeskolen i VUC-regi. Resten fordeler sig på andre uddannelser Kommentarer fra interview Udvikling og status for de 5 interviewede unge er: A lavede ikke noget, da han startede. Er nu i erhvervsgrunduddannelse og varetager herudover frivilligt arbejde. A dyrker sport. Målet for fremtiden ligger ikke fast, men det skal helt sikkert være noget med at arbejde med mennesker. B kæmpede fra starten med at holde fast i social- og sundhedshjælperuddannelsens grundforløb. Har fået hjælp til at komme videre i hovedforløbet, der afsluttes til oktober. Målet er at uddanne sig videre til social- og sundhedsassistent og måske sygeplejerske. Målet er arbejde med mennesker. B dyrker sport, men ikke konsekvent. C er i uddannelse. Han er fast besluttet på at blive maler, og er halvvejs i grundforløbet. C dyrker sport meget stabilt. D er i uddannelse. Han læser HF enkeltfag og ønsket er at komme til at arbejde med mennesker, allerhelst ved at han får sit eget opholdssted. D dyrker sport fast og på højt niveau. E er på kontanthjælp. Målet er at blive journalist. Set fra de professionelles side, er det svært at bringe de unge helt til tops i pyramiden: "Vi prøver hele tiden, men tiderne har ikke været med os. Mange voksne og velfungerende mennesker tager opvaskerjob o. lign., som ellers ville ligge lige for". 13. marts 2012 Side 23 af 42

26 Organisering Styregruppen er ifølge projektbeskrivelsen projektets besluttende organ, der arbejder med udgangspunkt i oplæg og indstillinger fra projektlederen. I projektet ansættes en projektleder og 3 kontaktpersoner. Projektlederen er ansvarlig for projektets drift og dokumentation. Til at bistå i projektets indledende faser tilknyttes eksterne konsulenter, der også inddrages til gennemførelse af midtvejs- og slutevaluering. Hertil kommer en lang række samarbejdspartnere, der inviteres til at tage aktiv del i projektet. Styregruppens sammensætning og funktion Det er usikkert, hvem der indgår i styregruppen. Fra starten var det lagt i faste rammer, og det var godt, for på det tidspunkt var projektet meget afhængigt af styregruppen. Så døde det lidt, og behovet har måske heller ikke efterfølgende været så stort. Deltagerne trak sig og prioriterede andet. Der var muligvis nogle, der trak sig ud, fordi gruppen ikke rigtigt styrede noget. Men det var godt, at deres respektive ansvarsområder blev gjort tilgængelige gennem deres deltagelse i starten. Resterne af styregruppen forventes inviteret til gennemgang af evalueringsrapporten. Enkelte respondenter ville gerne have haft en styregruppe i funktion og tror, det kunne have gavnet projektet. De fleste respondenter har ikke savnet styregruppen, der ifølge et notat udarbejdet af projektlederen er ændret til en faglig følgegruppe fra maj Projektlederens virke og betydning Projektlederens betydning for projektets resultater anerkendes fra alle sider. Han har fået frihed til at gennemføre projektet stort set uden indblanding fra Socialcentret og socialchefen, og, som det fremgår ovenfor, reelt uden en styregruppe. Det betyder, at projektlederens indsats for de flestes vedkommende først og fremmest vil blive vurderet i forhold til projektets resultater. I en længerevarende periode har projektlederen arbejdet 50 % i projektet og 50 % i Socialcentret. Der er forskellig opfattelse af, hvad det har betydet for projektlederens virke, men de fleste af de respondenter, der har kommenteret forholdet, peger på, at det har været en belastning stor eller lille for projektet. Der er forskellige udsagn om projektlederens varetagelse af selve rollen, både positive og mere kritiske. På den positive side fremhæves især hans evne til at sammenkæde den unge med den rigtige støttekontaktperson. Samtidig høster han stor anerkendelse for den viden og erfaring, han har opbygget under projektet, ligesom flere respondenter fremhæver ham for gode almene egenskaber, der også kommer til udtryk i hans ledelsesstil. 13. marts 2012 Side 24 af 42

27 De mere kritiske udsagn er især rettet mod strukturering og styring af projektet. Der sættes også spørgsmålstegn ved projektlederens evne til at skabe overblik og dele overblikket med andre. Der efterspørges en mere handlingsorienteret tilgang, og i den forbindelse ikke mindst flere og mere tydelige udmeldinger. Kontaktpersonkorpset De interviewede unge er ubetinget positive over for deres respektive kontaktpersoner. De følgende tilbagemeldinger er alle baseret på de professionelle respondenter. Kontaktpersonerne er efter nogens opfattelse gode til at bruge hinanden og hjælpe hinanden til at finde løsninger. Det er langt fra alle, der deler den opfattelse, og flere fokuserer på den forskellighed, der er mellem de 4, og som en af kontaktpersonerne siger: "Vi har forskellige kvaliteter, men vi har også forskellige unge". Den samme respondent udtaler også, at "Vi arbejder forskelligt, men opnår alle resultater. Vi kunne godt blive bedre til at samarbejde til at bruge hinandens ressourcer og stærke sider, og bedre til at informere hinanden". Flere af kontaktpersonerne ser det ikke som en mulighed at arbejde mere sammen på tværs, og en enkelt kontaktperson finder det helt unødvendigt at samarbejde på tværs i teamet. Også uden for kontaktpersonkredsen bemærkes forskellen, men ikke nødvendigvis som noget dårligt: "Der er nogen uenighed i gruppen, men aldrig så det går ud over de unge. De er ildsjæle, og det larmer!". "Kontaktpersonerne er meget dedikerede medarbejdere. Dedikationen gør dem måske lidt svære eksempelvis i forhold til ydelseskontoret. De går langt, men ikke for langt. Og de tænker meget i helheder". Et relativt generelt indtryk er, at kontaktpersonerne har gjort det godt, og at de nogenlunde har opnået, hvad der er muligt. Eksterne konsulenter Det er fint med eksterne konsulenter, som holder fast i udgangspunktet. Konsulenterne kunne have bidraget yderligere i form af kurser og seminarer mv. Nogle respondenter peger på, at konsulenterne burde have undervist kontaktpersonerne i brug af logbogen. Det er frustrerende, at tingene ikke fungerer. Der bruges mange penge på eksterne konsulenter. En respondent forventer, at konsulenterne kan bidrage med at få projektet til at se godt ud ved afrapporteringen. 13. marts 2012 Side 25 af 42

28 Respondenternes bidrag Er den måde, du er eller har været inddraget på tilfredsstillende? Langt de fleste respondenter finder, at de er inddraget på tilfredsstillende måde eller nogenlunde tilfredsstillende. Nogle af respondenterne har i perioder savnet information, men enkelte er også inde på, at de i den forbindelse selv kunne have været mere opsøgende. En respondent anvender udtrykket "Det hemmelige projekt". Har du på tilfredsstillende måde kunnet anvende dine relationer, din erfaring og din faglighed i forbindelse med den unges udvikling? Generelt svarer respondenterne bekræftende med en enkelt undtagelse, hvor en respondent har haft dårlige oplevelser, og af samme grund har valgt at trække sig i nogle sammenhænge. Er samarbejdet med den unge generelt forløbet tilfredsstillende? Med ganske få undtagelser betegnes samarbejdet med de unge som forløbet tilfredsstillende. Er samarbejdet med øvrige aktører generelt forløbet tilfredsstillende? De fleste respondenter svarer generelt bekræftende, men der er dog nogle, der peger på, at det kunne have været håndteret bedre. Konkret peges der i et tilfælde på, at samarbejdet med jobcentret har været problematisk, men også, at det er blevet bedre. Har din involvering ført til bedre resultater for den unge? Alle respondenter vurderer at have spillet en positiv rolle. Svaret uddybes i et interview af følgende udsagn: "Projektet har skabt nogle resultater, der sandsynligvis ikke kunne have været skabt gennem kommunens andre tilbud". Er den del af den unges udvikling, du har indblik i, generelt forløbet tilfredsstillende? Med enkelte undtagelser er det opfattelsen hos alle respondenter, at den unges udvikling generelt er forløbet tilfredsstillende. Ressourceforbrug Projektet har fra starten været planlagt gennemført med 4 fuldtidspersoner, hvoraf den ene er projektleder. Nogle ændringer undervejs har betydet, at projektleder anvender 50 % af sin tid på opgaver uden for projektet. Til gengæld er der så tilknyttet yderligere en kontaktperson, der anvender 50 % af sin tid i projektet. Der er ikke konkret planlægning af tidsforbruget og anvendelsen af tiden internt i projektet. Idéen er netop, at de respektive kontaktpersoner selv tilrettelægger deres indsats i samarbejde med de unge. Principielt kan arbejdet således finde sted over hele døgnet. 13. marts 2012 Side 26 af 42

29 Regnskab Projektet baserer sig på et tilskud fra Socialministeriet på i alt kr. Ministeriets afregning har fulgt det planlagte flow i perioden Der forventes også at være tilfældet i 2012, hvor tilskuddet i så fald vil være kr. På grund af en lidt tung start var der i projektet overskud i I 2010 var der temmelig præcist balance og i år 11 et merforbrug. Samlet set er der frem til udgangen af år 2011 tale om et mindreforbrug på kr. Alt tyder således på, at projektet vil kunne gennemføres inden for den planlagte økonomiske ramme. Tabel 23. Projektets forbrug i perioden Omkostninger Totalt forbrug Udlæg Supervision Kørsel Forsikringer biler Grundudd. Kognitiv Adfærdsterapi Bøger uddannelse Diverse kontor Diverse kontor Konsulent Incitare Konsulent Incitare foregående år Forplejning møder Stillingsopslag IT Løn Indtægter indenrigsministeriet , , , Total Kilde: Holbæk Kommune Økonomi og konsekvenser Det er vanskeligt at opgøre den økonomiske effekt af projektet entydigt. Projektperioden er så kort, at der under alle omstændigheder vil være tale om en umiddelbar effekt. Hertil kommer, at det løbende optag bevirker, at de færreste er igennem forløbet, og adskillige unge er fortsat i den indledende fase. Endelig og det er måske det vigtigste kan det være vanskeligt at sætte aktivitet og pris på de tilbud, de unge ville have fået, hvis ikke de havde modtaget de tilbud, der ligger i projekt "Ung på vej". 13. marts 2012 Side 27 af 42

30 Nedennævnte diagrammer er derfor næppe i sig selv et retvisende billede af den samlede økonomiske udvikling, men de viser på udvalgte områder udviklingen fra året før projekt "Ung på vej" blev igangsat og til udgangen af Det skal understreges, at der er andre tiltag i perioden, som kan have påvirket den økonomiske udvikling. Tabel 24. Udgifter til forebyggende foranstaltninger Kilde. Holbæk Kommune Tabel 25. Udgifter til plejefamilier og opholdssteder Kilde. Holbæk Kommune 13. marts 2012 Side 28 af 42