Oplevelser af mødet med social- og sundhedsvæsenet i Odense Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplevelser af mødet med social- og sundhedsvæsenet i Odense Kommune"

Transkript

1 Kåre Jansbøl Oplevelser af mødet med social- og sundhedsvæsenet i Odense Kommune Interviewundersøgelse blandt borgere med stress, angst og depression

2 Publikationen Oplevelser af mødet med social- og sundhedsvæsenet i Odense Kommune kan downloades fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt 3680 Oktober 2012 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Kåre Jansbøl Oplevelser af mødet med social- og sundhedsvæsenet i Odense Kommune Interviewundersøgelse blandt borgere med stress, angst og depression

4 Publikationen Oplevelser af mødet med social- og sundhedsvæsenet i Odense Kommune kan downloades fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt 3680 November 2012 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

5 Indhold Formål... 4 Baggrund... 4 Målgruppen... 5 Metode for KORAs undersøgelse... 6 Udvælgelse og rekruttering af informanter... 6 Det narrative interview... 6 Narrativ teori... 7 Præsentation af informanterne... 7 Resultater... 9 Borgernes/patienternes beskrivelser af de centrale aktører i deres forløb... 9 Kommunen... 9 Egen læge Psykolog Privatpraktiserende psykiater Distriktspsykiatri, psykiatrisk skadestue og arbejdsmedicinsk klinik Arbejdsgivere Partnere/ægtefæller Andre aktører Beskrivelser af forløb Forløb, som informanterne er tilfredse med Forløb, som der er mindre tilfredshed med kommunens overvældende krav Forløb, der er mindre tilfredshed med dårligt fungerende samarbejde mellem nogle af aktørerne Forløb, som informanten ikke er tilfreds med informanten som sin egen værste fjende.. 14 Fremadrettede forslag Bilag 1: Information om forskningsprojekt Bilag 2: Spørgeguide til individuelle interviews Litteratur Side 3

6 Formål Odense Kommune er i gang med at planlægge og gennemføre Projekt Integrated Care et partnerskabsprojekt mellem Odense Kommune, Region Syddanmark og almen praksis omkring den ældre medicinske patient og borgere med stress, angst og depression (herefter betegnes dette projekt: Integrated Care). For at sikre, at projektet i videst muligt omfang inddrager perspektiver fra borgere/patienter med stress, angst og depression, har KORA fået til opgave at undersøge denne målgruppe. Undersøgelsen formål er at undersøge: 1. målgruppens oplevelse af problemer i kontakten med kommune og sundhedsvæsen i relation til sygemelding og behandling, koordinering, information, kommunikation mv. 2. målgruppens oplevelse af særlige positive kontakter med kommune og sundhedsvæsen i relation til sygemelding og behandling, koordinering, information, kommunikation mv. 3. målgruppens input til den fremtidige organisering af den kommunale indsats for borgere med stress, angst og depression. Baggrund Med sundhedsloven fra 2007 blev det obligatorisk for kommuner og regioner at indgå sundhedsaftaler om at skabe sammenhængende patientforløb. Formålet med loven er at sikre borgerne optimal og mest kosteffektiv behandling. Et af de centrale områder gælder forebyggelse, som kommunerne i vid udstrækning har fået ansvar for. Formålet med projekt Integrated Care er i tråd med sundhedsloven at bidrage med praktisk og anvendelig viden om, hvordan effektiv og tværgående samarbejde og koordinering af sundhedsvæsenet kan udvikles lokalt, regionalt og nationalt. I projektet indgår Region Syddanmark, alment praktiserende læger i Odense og Odense Kommune et forpligtende samarbejde i form af fælles ledelse, deling af data og fælles økonomiske incitamenter (1). Tilsammen skal parterne udvikle en model for, hvordan nye løsninger med øget fokus på det borgernære sundhedsvæsen kan bidrage til at skabe sammenhængende patientforløb, så borgeren oplever at blive understøttet af ét samlet og proaktivt sundhedsvæsen. Formålet med projektet er samtidig, at borgerne i højere grad skal indgå og tage mere medansvar for egen sundhed (1). Den ønskede ændring illustreres med nedenstående figur 1. Figur 1. Fra samarbejde byggende på stafetmodel til samarbejde byggende på Integrated Care Kilde: Projektbeskrivelsen for Integrated Care (1). Side 4

7 Det fremgår videre af Odense Kommunes projektbeskrivelse, at størst mulig effekt forsøges skabt gennem afholdelse af tværsektorielle konferencer om de borgere, der på grundlag af en statistisk stratificering identificeres til at have den højeste risikoprofil (1). Det præciseres flere steder i projektbeskrivelsen, at formålet i sidste ende er at sikre borgerne optimal behandling samt styrkelse af borgernes handlemuligheder (hvilket betegnes empowerment ). Målgruppen Målgruppen for projekt Integrated Care er udvalgt, fordi den har stor volumen. Hvis indsatsen har effekt, kan det således give store samfundsmæssige og økonomiske gevinster, ligesom indsatsen også kan forøge borgernes/patienternes empowerment betydeligt. I det samlede projekt Integrated Care består målgruppen af 2 grupper: Borgere/patienter med stress, angst og depression Ældre medicinske borgere/patienter. I nærværende undersøgelse forholder vi os kun til den første målgruppe: borgere/patienter med stress, angst og depression. Med afsæt i en publikation fra Dansk Sundhedsinstitut i 2012 (2), hvor de forskellige undergrupper til denne målgruppe opgøres, estimerer man i projektbeskrivelsen målgruppens volumen som følger: Stress: Der er indikation for en stigning i andelen med lettere mentale helbredsproblemer i Danmark. 8,7 % af befolkningen angav i 2005, at de ofte føler sig stressede. Det svarer til at godt borgere i Odense Kommune ofte føler sig stressede. Det skal bemærkes, at stress ikke er en officiel diagnose. Angst: Ifølge Psykiatrifonden er der ca danskere, der lever med angst. Heri medregnet lettere, ikke behandlingskrævende tilstande. Omregnet vil der være ca i Odense Kommune. Depression: Det skønnes, at 10 % af befolkningen i Danmark har en depression, hvis man medregner lette tilfælde. Andelen ser ud til at være moderat stigende. Dette vil for Odense Kommune svare til, at ca borgere i den erhvervsaktive alder har en depression. Hovedparten vil kunne opretholde deres daglige gøremål ved den rette behandling hos praktiserende læge kombineret med den rette støtte på arbejdspladsen. Indlæggelser: Fra juni 2011 til maj 2012 har 348 personer været indlagt med enten angst, depression eller reaktioner på svær belastning og tilpasningsreaktioner på almenpsykiatrisk afdeling i Odense 1. De har i alt haft 425 indlæggelser og sengedage. Ambulante forløb: I perioden er der indenfor de samme diagnoser givet ambulante ydelser nye cpr-numre er startet i behandling, og har afsluttet behandling. Debuterende patienter: Der er på landsplan hvert år debuterende patienter med angst, heraf i den erhvervsaktive alder, og debuterende patienter med depression, heraf i den erhvervsaktive alder. Omregnes DSIs tal for debuterende patienter til forhold gældende for Odense Kommune, får man nedenstående: 1 Aktionsdiagnoser DF32, DF33, DF40, DF41, DF42, DF43. Side 5

8 Antal og andel af borgere med debuterende angst eller depression (diagnostiserede) i den erhvervsaktive alder (19-64 år) berørt af sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension i året, efter diagnosen er stillet. Antal borgere med debuterende diagnose (landsplan) Antal borgere med debuterende diagnose (Odense Kommune)*) Andel borgere berørt af sygedagpenge i året efter diagnosen Andel borgere berørt af kontakthjælp i året efter diagnosen Andel borgere berør af førtidspension i året efter diagnosen. Angsttilstand % 14% 7% Depression % 21% 6% I alt % 18% 7% *) Antagelse: Odense Kommune førlger langsgennemsnittet. Odense Kommune udgør 3,5% ( borgere ud af (2010-tal) af den danske befolkning mellem år. Antal Odense borgere berør af sygedagpenge i året efter diagnosen. Antal Odense borgere berør af kontanthjælp i året efter diagnosen. Kilde: Scenarier for bedre psykiatrisk behandling, DSI. Antal Odense borgere berør af førtidspension i året efter diagnosen. Antal Odense borgere i alt berørt af en overførselsindkomst i året efter diagnosen. Angsttilstand Depression I alt En manuel optælling har vist, at ca. halvdelen af de borgere, som kommunen er i kontakt med vedr. sygedagpenge, er sygemeldte pga. stress, angst eller depression. Der er ca. 100 nye henvendelser om ugen. Dvs. 50 nye borgere i målgruppen om ugen. Metode for KORAs undersøgelse Udvælgelse og rekruttering af informanter I undersøgelsen indgik borgere, som har haft kontakt til jobcenteret i Odense Kommune, og som er eller indtil for nyligt har været sygemeldt med stress, angst eller depression. Der blev udvalgt 10 informanter. 7 borgere blev interviewet individuelt, og 3 borgere blev interviewet i et fokusgruppeinterview. Borgerinterviewene blev suppleret med et fokusgruppeinterview med 4 fagprofessionelle fra kommune og sundhedsvæsen. 2 var socialrådgivere og 2 socialmedicinske læger. Formålet med dette interview var at styrke indsigten i borgernes forløb. Fagpersonerne diskuterede borgernes/patienternes fortællinger og vurderede, hvem og hvordan de involverede aktører eventuelt kunne have forbedret forløbet. Det narrative interview Målgruppens oplevelser blev bragt frem gennem narrative interviews. I det narrative interview får interviewpersonen/informanten mulighed for selv at vælge, hvordan de fortæller deres historie. Informanterne sætter deres oplevelser af sundhed, sygdom, arbejde, arbejdsløshed mm. ind i de forståelsesrammer, som de selv oplever som mest relevante. I nærværende interviews var informanterne fx med til at bestemme, hvad de forstod ved et centralt begreb som dit forløb. Det narrative interview giver (hvis det er veludført) særlig god adgang til informanternes egne begreber og egne forståelser af de forhold, der tales om (3,4). I praksis foregik interviewene således: Intervieweren forklarede informanterne, hvad interviewet skulle bruges til, samt at fokus lå på informantens egne oplevelser af sammenhænge mellem de forskellige aktører i deres forløb. Det blev understeget, at informanterne ikke kunne sige noget forkert, og at intervieweren undervejs ville stille opklarende spørgsmål især om gode og problematiske oplevelser af sammenhængene i informantens forløb. Endelig forklarede intervieweren, at interviewene blev optaget, og at informanterne efterfølgende ville blive anonymiserede. Inden interviewet startede, underskrev informanterne en samtykkeerklæring (se bilag 1). Derefter startede interviewet med, at intervieweren opfordrede informanten eller informanterne til at fortælle om deres forløb. Under interviewet stillede intervieweren spørgsmål om informanternes historier, samt sørgede for at informanterne svarede på spørgsmålene i interviewguiden (se bilag 2). Side 6

9 Narrativ teori Narrative interviews tilhører en teori, som giver et særligt greb om datamaterialet (3-5). Teorien kan kort beskrives som en række antagelser om mennesker: For at forstå sig selv og sine omgivelser, sætter mennesker typisk handlinger og udtalelser ind i fortællinger eller narrativer. Handlinger og udtalelser placeres dermed som elementer i større fortællinger/narrativer, som ofte men ikke altid har forløb og pointe. Individer udvikler og anvender narrativer i samspil med de fællesskaber, som er betydningsfulde for dem. Narrativ teori og metode kan anvendes terapeutisk. Ved at ændre individers narrativer, kan man få individer til at ændre adfærd og holdninger. Sygeplejersker, psykologer og sagsbehandlere kan fx benytte narrativ metode, når de får deres klient til at ændre opfattelse af klientens fastlåste situation, således at klienten efterfølgende kan handle mere hensigtsmæssigt (6). Narrativ teori og metode kan anvendes analytisk. Formålet her er ikke at hjælpe informanterne, men derimod at forstå informanternes oplevelser gennem analyse af deres udtalelser og handlinger. I dette notat anvendes narrativ teori analytisk til at give indblik i informanternes forståelse af sammenhænge i deres forløb og sygdomsforløb. Præsentation af informanterne I nedenstående tabel 1 fremstilles nogle centrale forhold vedrørende informanterne. Forholdene uddybes i teksten. Tabel 1. Informanternes fortælling om deres forløb og deres tilknytning til arbejdsmarkedet Køn Alder Første myndighedskontakt angående forløb Nuværende status Mand 44 Egen læge: Sygemeldt på ubestemt tid. Beskrivelse af egen sygdom Ingen arbejdsevne, personlighedsændring. Endelig diagnose afventes. Kvinde 39 Egen læge: Delvis raskmelding. Angst, depression, måske psykotiske episoder. Mand 55 Egen læge: Delvis raskmelding. Depression, angst, psykotiske episoder. Mand 53 Egen læge, psykolog: juni Kvinde 49 Egen læge: sept. 2011, psykolog. Kvinde 43 Egen læge: januar Sundhedsaktører i forløb Psykiater. Arbejdsmedicinsk klinik, egen læge, psykolog. Sundhedsforsikring. Psykiater, egen læge psykolog, sundhedsforsikring. Psykiater, DP, psykiatrisk skadestue, egen læge, psykolog. Delvis raskmelding. Stress. Egen læge, psykolog, sundhedsforsikring. Delvis raskmelding. Måske stress. Egen læge, psykolog. Delvis raskmelding. Måske stress. Egen læge. Kvinde 22 Egen læge: Under uddannelse. Depression, psykotiske episoder. Kvinde 50 Egen læge, psykolog: marts Mand 52 Hospital til obs. For blodprop: februar Kvinde 46 Egen læge, psykolog: oktober Delvis raskmelding og sikker på at vende tilbage til job. Delvis raskmelding og sikker på at vende tilbage til job. I arbejde efter delvis raskmelding. Stress. Depression, personlighedsændring. Endelig diagnose afventes. Depression. Egen læge, psykolog, psykiater, psykiatrisk skadestue, Diamanten. Egen læge, psykolog. Egen læge, psykolog, psykiater, Arbejdsmedicinsk klinik, sundhedsforsikring. Egen læge, psykolog. Note 1: Oplysninger bygger på informanternes egne udtalelser. Side 7

10 Den anden kolonne viser, at alle informanterne tilhører den arbejdsdygtige del af befolkningen. Flertallet er omkring 50 år gamle, og kun en er under 25. Tredje kolonne viser, at flertallet af informanterne starter deres forløb hos egen læge. 4 starter umiddelbart derefter i behandling ved psykolog. En af dem informant 10 betalte selv for sin behandling. De andre fik deres behandling fuldt betalt gennem sundhedsforsikringer. De øvrige, som har modtaget psykologbehandling, har modtaget den som del af behandling ved distriktspsykiatrien eller Arbejdsmedicinsk Klinik. Man bør lægge mærke til, at dit forløb ifølge informanterne starter på meget forskellige tidspunkter. Der er således ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem det, man kunne kalde et formelt starttidspunkt, som aktørerne omkring informanterne muligvis kan fastlægge entydigt, og den start på mit forløb som informanterne omtaler. Fjerde kolonne viser informanternes nuværende status. Alle har været sygemeldte og delvist sygemeldte. 3 er vendt tilbage til arbejde, en er under uddannelse og en kommer efter eget udsagn sandsynligvis ikke i arbejde mere. Femte kolonne viser det, informanterne omtaler som deres diagnoser. Der er tale om depression, angst, stress, psykose, og personlighedsændring. Igen skal det understreges, at oplysningerne stammer fra informanterne. 2 angiver, at de har fået diagnoser, og at deres diagnose endnu ikke er afgjort, hvilket måske kan være selvmodsigende. Sjette kolonne angiver de aktører, informanterne næver at have været i kontakt med i forbindelse med deres forløb. Det er væsentligt at omtale informanternes subjektive årsagsforklaringer af deres psykiske lidelser (fremgår ikke af tabel 1 2 ). Alle informanterne angav flere årsager, som tilsammen udløste lidelsen. Nogle angav en personlig skrøbelighed som delvis årsagsforklaring. Denne skrøbelighed kunne være relateret til informantens opvækst. En anden forklaring, som alle angav, var forskellige former for arbejdsbelastning. De belastende arbejdsforhold varede fra 3 måneders arbejdsbelastning over belastningsperioder på omkring 3/4 år til 3 informanters flere år lange periode med belastende arbejde. Andre af de omtalte belastende situationer var relativt kortvarige og afgrænsede hændelser fx en somatisk sygdom eller en specifik hændelse på arbejdet. 3 angiver endvidere somatiske årsager til opdagelsen eller udløsningen af deres psykiske lidelse. Man bør her lægge mærke til, at begrebet dit forløb som alle informanter blev bedt om at beskrive i egne ord ifølge informanterne har meget forskellige årsager og dermed også meget forskellige forløb. Tabellens rækker indeholder de 10 informanter. En måde at skabe overblik over informanterne kan være gennem opdeling i grupper. Materialet lægger i min analytiske forståelse op til tentativ skelnen mellem 3 grupper: Den ene gruppe består af tabellens øverste 6 informanter, som ikke er i arbejde og ifølge egen fortælling ikke umiddelbart har udsigt til at vende tilbage til et bestemt arbejde eller få ansættelse i et bestemt arbejde. Gruppen er heterogen i forhold til diagnoser. Flere har stress, hvilket er en diagnose, der anvendes af alment praktiserende læger, men ikke optræder i den almindeligst anvendte diagnostiske manual for psykiatrien, WHO ICD-10 (7). En informant har ifølge ham selv diagnosen personlighedsændring. Den næste gruppe består af et menneske, der er i uddannelse. Den tredje gruppe består af de 3 mennesker placeret nederst i tabellen. De er ifølge egen fortælling sikre på at kunne vende tilbage til den arbejdsplads, som de var på før deres forløb. Det er værd at lægge mærke til, at en af de 3 i arbejde har en relativt alvorlig psykisk lidelse. På trods heraf har informanten fastholdt sit arbejde. Gruppen er således heterogen i forhold til 2 Ved ikke at fremstille borgernes forklaringer af årsagerne til deres lidelser i figur 1 sikres det, at data ikke er personhenførbare. Side 8

11 lidelsernes sværhedsgrad, idet den indeholder såvel mennesker med lettere som noget sværere psykiske problemstillinger. Resultater Borgernes/patienternes beskrivelser af de centrale aktører i deres forløb Når informanterne taler om deres forløb, spiller kommunen, forskellige aktører i sundhedsvæsenet, arbejdsgiverne, samt informantens partner/ægtefælle de vigtigste roller. Kommunen Kommunen indbefatter i informanternes fortællinger Jobcenter, RevaHuset og kommunale sagsbehandlere. I fortællingerne fremstår kommunen som en kontrolinstans i forhold til informanternes rettigheder og pligter i forhold til arbejdsmarked og informanternes ydelser. Derimod ser man i interviewene ingen kommentarer angående kommunens rolle som aktør i forhold til forebyggelse. Dette er vigtigt i denne sammenhæng, idet projekt Integrated Care netop tildeler kommunen en sådan aktiv rolle i forhold til borgerens forløb. Ingen af informanterne ser ud til at opfatte kommunen som en central aktør i deres sygdomsforløb. Ser man bort fra én udtalelse som jeg kommer tilbage til omtalte borgerne/patienterne i disse 10 interviews ikke kommunen som en aktør med betydning for deres sundhed. Konkret kan man bemærke følgende: Informanterne giver ikke udtryk for, at kommunen har haft forebyggende opgaver i forhold til deres forløb Informanterne giver ikke udtryk for, at deres eget forløb kunne have været bedre, hvis kommunen havde varetaget forebyggelse Informanterne giver ikke udtryk for, at kommunen fremadrettet bør have forbyggende opgaver i forhold til deres eller andres forløb. Derimod giver flere informanter udtryk for, at den sundhedsfaglige del af deres pleje ikke er kommunens anliggende. Flere informanter udtrykker mistillid til kommunen i forhold til indblanding i deres sundhedsforhold. Dette kommer jeg tilbage til i de næste afsnit. Flere informanter giver udtryk for, at kommunens sagsbehandlere bør kende mere til psykisk sygdom, end de gør. Informanterne hævder, at sagsbehandlerne ikke ville presse psykisk belastede personer som dem selv så hårdt til at komme i jobtræning, udfylde formularer eller møde op til møder, hvis sagsbehandlerne havde mere indsigt i, hvad disse lidelser indebærer. Undtagelsen, hvor en informant omtaler kommunen som en potentiel aktør i forhold til sundhed, stammer fra en udtalelse. Efter at have sagt, at stressede patienter/borgere som informanten selv har for få muligheder for gratis adgang til psykologer, siger informanten: Jeg kan ikke forstå, at der ikke er psykolog tilknyttet jobcenter. Den eneste omtale af kommunerne som en aktør i forhold til informanternes sundhed angår således ønsket om at få bedre og gratis adgang til psykolog. I forhold til projekt Integrated Care forekommer det vigtigt, at borgerne/patienterne ikke omtaler kommunen som en aktør i forhold til deres sygdom, idet Integrated Care bygger på en antagelse om, at kommunen har en sådan rolle. Der ser således ud til at være uoverensstemmelse mellem på den ene side borgernes/patienternes forventninger til kommunen og på den anden side forventningerne fra aktørerne i Integrated Care. Side 9

12 Egen læge Egen læge er central i alle fortællinger og har flere forskellige roller i forhold til patienten og dennes forløb. I informanternes fortællinger giver egen læge rollerne som diagnostiker, behandler samt ansvarlig for patientens samlede sygdomsforløb. Alle informanter er ifølge deres egne udsagn blevet diagnosticeret ved egen læge. Diagnoserne angiver både, hvordan patienternes lidelse skal behandles, og hvilke rettigheder og pligter informanterne har i forhold til ydelser og arbejde. Flere af informanterne oplever, at egen læge ikke har været dygtig nok til at diagnosticere dem. Det klareste eksempel angår en diagnose, som egen læge vurderede til at være depression og behandlede med antidepressiv medicin. Lægen rådgav informanten til at fortsætte med at arbejde. Men efterfølgende udredning ved psykiater og arbejdsmedicinsk klinik viste, at informantens diagnose snarere var nedslidning, hvilket arbejdet forværrede. Informanten fortæller dog også, at den endelige diagnose ikke er fastlagt, ligesom han siger, at nedslidning ikke er en diagnose, der gælder for hans type arbejde. Informantens historie fremstår således ikke entydig. Behandling ved egen læge har ifølge informanterne udelukkende været medicinsk. Ingen af informanterne fortæller således om formaliserede samtaler eller samtaleforløb ved egen læge (hvilket ca. halvdelen af danske læger kan tilbyde og modtager honorar for (8)). Men alle fortæller, at egen læge har rådgivet og vejledt i forhold til håndtering af sygdom samt håndtering af forløb og kontakt med andre institutioner. Nogle informanter er tilfredse med egen læges ansvar for det samlede forløb. En fortæller fx, at egen læge har hjulpet med anmeldelse af arbejdsskade og kontakt til arbejdsgiver, jobcenter og kommunen. Andre informanter er kritiske overfor egen læges håndtering af deres forløb. En mener fx, at egen læge blot har udleveret medicin uden at følge op hverken med samtaleterapi, vurderinger af medicinens effekt eller henvisning til andre behandlere. Flere informanter bemærker også, at lægen har en kontrolfunktion. En siger således, at man jo skal have lægeerklæringer hele tiden, for at kunne oppebære ret til offentlige ydelser. Psykolog De fleste af informanterne har gået til behandlingsforløb ved psykolog, enten en gang eller i flere omgange. Alle, som har gået til psykolog, er positive overfor psykologens behandling, og ingen af dem har kritiske bemærkninger eller historier om psykolog. Dette er bemærkelsesværdigt, da de fleste andre aktører i informanternes forløb får kritiske ord med på vejen. Flere angiver psykologen som den vigtigste i deres forløb. Flere mener, at de og andre med deres lidelser burde have adgang til mere hjælp ved psykolog. Intervieweren spurgte de informanter, som ytrede ønske om mere psykologhjælp, om de havde overvejet selv at betale for psykolog. En svarede, at hun slet ikke havde råd. De øvrige mente, at de kunne prioritere behandlingen ved psykolog, hvis de havde villet, men det mente de ikke, at de havde behov for. Samtidig udtrykte nogle, at denne udgift ikke burde være deres. Der er således kun en informant, som selv har betalt for psykolog. Den eneste, som ikke har været ved psykolog i forbindelse med sit forløb, udtalte, at hun ikke på nuværende tidspunkt havde lyst eller overskud til det arbejde med sig selv, hvilket hun mente, behandling ved en psykolog ville medføre. Privatpraktiserende psykiater Halvdelen af informanterne har været ved privatpraktiserende psykiater. 2 oplevede ventetiden som et alvorligt problem. En af dem var samtidig meget skeptisk overfor den medicin, som hendes første psykiater gav hende. Hun skiftede derfor til en anden og efter hendes udsagn bedre psykiater. Denne informant var en af flere, som ikke fik deres forventninger om samtaleterapi opfyldt hos psykiateren. Side 10

13 Distriktspsykiatri, psykiatrisk skadestue og arbejdsmedicinsk klinik Flere informanter har været i behandling i distriktspsykiatrien og/eller psykiatrisk skadestue. Alle oplever, at psykiaterne fra sygehusene har kontakt til kommunen. En fortæller fx, at hendes psykiater kontaktede kommunen for at ændre en aktiveringsplan for hende. 2 har endvidere været i behandling på arbejdsmedicinsk klinik. Arbejdsgivere De fleste fortællinger viser, at arbejdsgiverene har deltaget aktivt og positivt i forløbene. Ingen beskriver arbejdsgiverne direkte negativt i forhold til eget forløb. De manglende negative beskrivelser af arbejdsgiveren skal ses på baggrund af det faktum, at der optræder eksempler på konflikter med chef eller bestemte kollegaer, samt at informanternes psykiske lidelser alle er nært knyttet til deres arbejdsplads. Partnere/ægtefæller I fortællingerne spiller informanternes partnere en fremtrædende rolle. 2 mænd udtaler, at deres partner var den, som mest af alle sørgede for at sikre et velfungerende forløb. 2 kvinder roser deres mænd for deres støtte. Partnere hjælper således med støtte og opbakning under forløbet, ligesom flere har hjulpet med at udfylde papirer og rådgivet i forhold til, hvad der skal siges og gøres i forhold til de forskellige aktører i forløbet. Flere informanter giver udtryk for, at deres forløb har været en udfordring og belastning for deres forhold. En informant har mistet sin kæreste under forløbet. Andre aktører 2 informanter nævner fagforeninger som aktive i deres forløb. De informanter, for hvem arbejdsgiveren har tegnet sundhedsforsikringer, forbinder sundhedsforsikringen stærkt med arbejdsgiveren. Ingen nævner at have haft kontakt til patientforeninger. Beskrivelser af forløb I det følgende vil jeg beskrive og analysere informanternes fortællinger om deres forløb. I det første afsnit beskrives forløb, som informanterne ifølge deres beskrivelser er tilfredse med. I de derefter følgende 3 afsnit beskrives forskellige aspekter af forløb, som informanterne beskriver som mindre tilfredsstillende. Forløb, som informanterne er tilfredse med 3 informanter fortæller om forløb, der i det store hele har været velfungerende. I disse forløb har informanten lavet aftaler med arbejdsgiver, kommune og behandlere. Aftalerne er i det store hele blevet gennemført, således at informanterne har kunnet vende tilbage til en situation, der svarer til situationen før forløbet. Den ene af dem havde i en længere periode været bekymret for, om hun var deprimeret. En belastende periode på arbejdet udløste ekstrem træthed, og hun kontaktede egen læge. Lægen testede hende til at have en depression. Lægen udskrev medicin og foreslog en psykolog, som hun opsøgte og selv betalte. Informanten fik samtidig en aftale i stand med arbejdsgiver om sygemelding og gradvis tilbagevenden til arbejdet. Hun gennemførte det planlagte forløb og er nu i arbejde. En anden informants historie følger samme forløb: En belastende arbejdsperiode medførte stress, som der søgtes læge for. Med arbejdsgiver og kommune aftaltes en sygemelding med gradvis tilbagevenden til arbejdet. Sundhedsforsikringen betalte for psykolog. Den sidste af disse 3 informanters forløb er mere kompliceret. Informanten havde gennem flere år et nedslidende arbejde. Han blev sygemeldt og aftalte med kommune og arbejdsgiver en gradvis tilbagevenden til arbejdet. Hans sundhedsforsikring betalte for psykolog. Informanten gik også hos psykiater. Efter tilbagevenden til arbejdet tog det nogen tid, før han fik arbejdsopgaver, der ikke var nedslidende på samme måde. Informanten oplevede derfor nok en sygemelding, hvor der igen Side 11

14 blev aftalt gradvis tilbagevenden med arbejdsgiver og kommune. Samtidig modtog han behandling ved psykiater og arbejdsmedicinsk klinik. Informanten vendte derefter tilbage til samme arbejdsplads, men med nye opgaver. Overordnet set kan man sige, at alle 3 fortællinger starter med, at informanten er i arbejde. Derefter bliver de syge, modtager behandling og aftaler tilbagevenden til arbejde med arbejdsgiver og kommune. Alle 3 fortællinger slutter med, at informanten vender tilbage til arbejdet. Forløb, som der er mindre tilfredshed med kommunens overvældende krav De øvrige 7 informanter fortæller om forløb, som de er mindre tilfredse med. Informanterne fremstiller i disse beskrivelser nogle eller flere af de involverede aktører som mindre dygtige til at støtte positivt op om deres forløb. I dette afsnit fokuserer jeg på kommunen og på det problem, som de fleste omtalte, nemlig den efter deres mening for store mængde af formularer og møder som de skulle deltage i. Flere informanter gav klart udtryk for, at kommunen ikke hjalp dem, men tværtimod var en del af deres problem. En var så frustreret over den måde, hun blev behandlet i jobcenter og kommunen, at hun syntes, at hun burde have en advokat, der varetog hendes interesser. Flere udtrykte frustrationen over at blive behandlet gennem fordømmelse af det faktum, at de i deres psykiske tilstand skulle udfylde skemaer, møde op på kontorer og besvare spørgsmål. Denne modstand illustrerer nedenstående interviewuddrag: Denne informant var forarget over de mængder af papir, som han skulle udfylde og sende til kommunen i forbindelse med sit sygdomsforløb. Han mente, at hans stressede tilstand gjorde, at han ikke kunne udføre den slags. Intervieweren spurgte, hvordan han havde løst problemet. Informanten svarede, at hans kone og fagforening havde hjulpet. Derefter gentog han, at det var urimeligt, at han skulle svare på alt det, når jeg havde det sådan : Interviewer (S): Kunne du have spurgt dem på jobcenteret om at hjælpe dig med at udfylde skemaerne? Informant (I): Nej! Det er jo dem, der sender dem! S: Men netop derfor ved de også, hvad der skal stå. I: Men der vil du nok føle, at det vil blive udfyldt, som det passer dem bedst, og det er ikke nødvendigvis, som det passer patienten bedst. Informanten stoler således ikke på jobcenteret. Informanten var også kritisk overfor, at han skulle deltage i møder mellem kommune og arbejdsgiver, samt at han skulle angive oplysninger vedrørende arbejdsgiverens forhold i forbindelse med hans ansættelse. I: Det var jo helt meningsløst! S: Du skulle vel være med til møderne, for at du kunne vide, hvad i 3, arbejdsgiveren, dig og jobcenteret, aftalte? I: Jeg har jo ingen anelse om, hvad arbejdsgiveren får udbetalt eller skal gøre. Jeg ved kun, hvad vi har aftalt, at jeg skal. S: Blev der lagt en plan for dig, hvor alle de forskellige parter var med? I: Det eneste var en opstartsplan. Det er jo jobcenteret, der har lavet den og sagt: Man starter sådan, bum! Og så bliver det bygget op efter et skema. Og det er det! S: Blev planen fulgt? I: Ikke helt. Jeg justerede den ned en enkelt gang. Jeg kunne ikke være med til at gå så hurtigt frem, fordi så måtte jeg sygemelde mig bagefter. Side 12

15 Informanten beskriver, at når jobcenteret lægger en plan, så foregår det efter et skema hen over hovedet på ham. Det faktum, at han justerede planen, forandrer ikke hans syn på planen som stiv. Når han inddrages i forhold vedrørende ham, arbejdsgiveren og jobcenteret, afviser han dette som relevant for ham og hans forløb. Det fremgår også af andre interviews at flere informanter er yderst kritiske overfor den rolle, som kommunen har i forhold til dem og deres forløb. Kommunen omtales således ofte mere som en over-bureaukratisk kontrolinstans end som en samarbejdspartner i forhold til borgerens forløb. Forløb, der er mindre tilfredshed med dårligt fungerende samarbejde mellem nogle af aktørerne Flere informanter beskrev situationer, hvor aktørerne i deres forløb modsagde eller modarbejdede hinanden. Flere angav, at deres læge, psykiater og/eller psykolog havde anbefalet dem at slappe af, hvorimod jobcenteret krævede, at de arbejdede, mødte op til kurser eller lignende. I informanternes fremstilling var disse anbefalinger og krav ikke forenelige. Nogle hævdede, at en sundhedsfaglig person havde anbefalet dem ikke at arbejde eller søge arbejde. En informant fortalte fx, at distriktspsykiatrien havde kontaktet jobcenteret for at bede dem ikke sætte informanten i aktivering, hvilket jobcenteret efterkom. En anden informant angav, at hendes egen læge havde anbefalet hende ikke at deltage i et kursus udbudt af jobcenteret, idet deltagelsen angiveligt ville forværre hendes psykiske tilstand. En tredje fortalte, at hendes læge havde frarådet hende at søge arbejde, før hendes symptomer var bedrede. Der var også informanter, som brugte informationer fra kommunen i forhold til deres behandling. En fortalte fx, at han havde måttet undslå sig for at deltage i samtaleterapi i distriktspsykiatrien, idet han i så tilfælde ikke kunne tage arbejde, hvis han skulle få et arbejde tilbudt. I hans fortælling blev det således umuligt at deltage i behandlingen, fordi det ville være i modstrid med formålet med hans forløb, nemlig at få arbejde. Det er her værd at bemærke, at sociallæger og sagsbehandlere ved fokusgruppeinterviewet med fagpersonerne fortalte, at der blandt sagsbehandlere, alment praktiserende læger og psykiatere er bred enighed om behandlingen for stress, angst og depression. Fagfolkene understregede, at der er evidens for, at det for langt de fleste deprimerede, angste eller stressede gælder om at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet, både af hensyn til deres evner for at forsørge sig selv og af hensyn til bedring af deres symptomer. Dette passede ifølge fagfolkene også på de fleste af informanternes forløb. På dette punkt var der således uoverensstemmelse mellem fagfolkenes udsagn om behandlingen af stress, angst og depression og informanternes mest udbredte opfattelse af den bedste kur for deres lidelser. Samtidig var der heller ikke overensstemmelse mellem fagfolkenes udsagn om, hvad behandlere generelt fortæller patienter angående stress, angst og depression nemlig at patienterne bør fastholde deres tilknytning til arbejdet mest muligt og flere informanters udsagn om, hvad deres behandlere havde fortalt dem, nemlig at de skulle slappe af. Ifølge informanterne havde nogle af deres behandlere endog rådgivet om at udskyde kontakt til arbejdsmarkedet. Fagpersonerne vurderede også konkrete forløb anderledes end borgeren/patienten selv. Et eksempel herpå kan være en informant, hvor fagpersonerne vurderede, at denne informants egen læge og psykiatere burde have anvendt mere samtaleterapi. Fagpersonerne mente også, at informanten ikke blev inddraget nok i sit eget forløb, og at informanten selv ikke var så aktiv, som han med fordel havde kunnet være. Opsummerende kan man sige, at oplevet fra borgere/patienters perspektiv ser det ikke altid ud til, at de centrale aktører er enige om, hvad der skal gøres i deres forløb. Oplevelsen kan skyldes virkeligt eksisterende uenigheder mellem konkrete behandlere eller institutioner. Men den kan også skyldes borgeres/patienters tolkninger, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med fagpersoners tolkninger. Som ovenfor antydet har borgere/informanter og fagfolk således ikke nødvendigvis altid samme oplevelse af eller samme mål med borgerens/patientens forløb. Side 13

16 Forløb, som informanten ikke er tilfreds med informanten som sin egen værste fjende Nogle informanter beskrev situationer, hvor de i visse situationer havde forvaltet deres forløb dårligt. Nogle af disse informanter var selv både klar over dette og ulykkelige over, at de ikke havde taget godt vare på sig selv. Andre så ikke ud til at være klar over dette problem. Jeg illustrerer problemstillingen med 2 eksempler. Det første er fra en informant, som fortalte, at han havde opsøgt og fået hjælp hos læge og psykiater. Hjælpen virkede imidlertid ikke ret godt, så han måtte sygemelde sig for en længere periode. Informanten var i denne periode deprimeret, havde selvmordstanker og kunne ikke sove. Den manglende søvn forværrede hans tilstand, som igen gjorde, at han ikke kunne sove. Han fik derfor både antidepressiv medicin og sovemedicin. Sovemedicinen tog han imidlertid ikke før langt senere. Da han endelig tog sovemedicinen, sov han næsten konstant i flere dage og havde det efterfølgende væsentligt bedre. Det er her interessant, at informanten ikke - heller ikke da han fortalte mig sin historie lagde mærke til, at hans handlinger havde modvirket den hjælp, han fik. Han så derfor ikke den sovemedicin, han havde fået, som en del af løsningen. Derimod oplevede han, at behandlerne ikke kunne hjælpe ham. Det andet eksempel er fra en informant, som beskrev for mig, hvordan hendes situation gradvist var blevet mere og mere håbløs. Der var flere behandlere involveret i hendes forløb, og hun oplevede, at de modsagde hinanden, hvorfor hun ikke vidste, hvem hun skulle følge. Jeg spurgte, om hendes læge på det tidspunkt, hun omtalte, havde hjulpet hende. I: Ja, det er rigtigt. Jeg ved, at det havde hjulpet, hvis jeg havde accepteret, at systemet omkring mig havde hjulpet mig eller havde givet mig nogle spark i forhold til at sige: Du er gået ned, slap dog af! S: Hvem er det, du tænker på? I: Lægen og sagsbehandleren, jobkonsulenter (græder). De 2 cases antyder, at nogle borgere/patienter med psykiske lidelser har vanskeligt ved at håndtere deres forløb, og at vanskelighederne bl.a. kan give sig udtryk i, at de ikke modtager den hjælp, som aktørerne omkring dem yder i forhold til at komme videre i deres forløb. Fremadrettede forslag Afslutningsvis vil jeg fremdrage og fremanalysere nogle pointer, som efter min vurdering er særligt relevante i forbindelse med det kommende projekt Integrated Care. Her er det naturligvis vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelsen blot bygger på interviews med 10 borgere/patienter. Der er derfor tale om forslag, ikke egentlige anbefalinger. Informanterne ser ikke ud til at opfatte kommunen og jobcenteret som en aktør i forhold til deres sygdomsforløb på anden måde end som en kontrollerende instans i forhold til ydelser. Succes med projekt Integrated Care i forudsætter sandsynligvis, at man kan overbevise borgere/informanter om, at kommunen også kan spille en positiv rolle for dem i forhold til deres sygdomsforløb, forebyggelse og genoptræning. Dette er sandsynligvis især vigtigt i forhold til at nå målsætningen om, at borgerne skal opleve empowerment gennem projektet. Måske understreges vigtigheden af at overbevise borgerne om, at kommunen kan være en central medspiller i såvel arbejdsmarkedsforløb som sygdomsforløb, af et faktum i datamaterialet. Det forholder sig således sådan, at de 3 borgere/patienter, som omtaler kommunen positivt, også er kommet i arbejde. Derimod er de 6 borgere/patienter, som altovervejende omtaler kommunen negativt, ikke i arbejde. Der ser således ud til at være sammenhæng mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og positiv oplevelse af forløb. Side 14

17 Det er tydeligt, at egen læge fylder meget i informanternes fortællinger, både positivt og negativt. I forhold til succesfuld inddragelse af borgerne/patienterne i projekt Integrated Care bør man nok i særlig grad overveje, hvordan kontakten mellem borger/patient og egen læge kan optimeres. Forbedret samarbejde mellem kommune/jobcenter og egen læge er sandsynligvis ekstremt vigtig. Ovenfor er det blevet vist, at borgere/informanter med stress, angst eller depression ikke altid tolker deres behandleres forslag og hjælp på samme måde som fagfolk. Det er også blevet vist, at nogle informanter ikke modtager den tilbudte hjælp, sandsynligvis fordi de i deres vanskelige situation ikke evner at gøre dette. Hvis dette ikke blot gælder for nogle af informanterne i denne undersøgelse, men også er repræsentativt for betydelige dele af målgruppen, vil det være vigtigt at overveje i forbindelse med projekt Integrated Care. Man bør nok tænke over, hvem og hvordan aktørerne i Integrated Care opsporer de mennesker, som på bestemte tidspunkter af deres forløb har nedsatte evner til at modtage hjælp. Man bør også overveje, hvordan man tilbyder disse mennesker hjælp, således at de modtager hjælpen. Psykologerne ser ud til at være meget værdsatte af informanterne. Informanterne efterspørger således billigere adgang til psykolog. Set fra patienternes perspektiv fremstår psykologer som en værdsat behandler. Dette faktum kan sandsynligvis udnyttes til at forbedre alliance og samarbejde mellem borger/patient og kommunen. Hvis man eksempelvis fulgte en af informanternes forslag om at tilknytte psykologer til jobcenteret, ville borgere/patienter sandsynligvis i højere grad opfatte kommunen som en medspiller i forhold til borgernes/patienternes samlede forløb herunder også deres sygdom. Side 15

18 Bilag 1: Information om forskningsprojekt Mit navn er Kåre Jansbøl. Jeg er ansat som projektleder i Kommuners og Regioners Analyse- og Forskningsinstitut. Jeg er i gang med en interviewundersøgelse blandt borgere med stress, angst og depression i Odense. Jeg har bedt dig om lov til at lave et interview med dig. Formålet med projektet er at skabe viden om borgeres oplevelser af sammenhængene i deres forløb. Projektet skal bruges af Odense Kommune til at forbedre sammenhænge i forløb for borgere med stress, angst og depression. Du skal vide at: Det er frivilligt, om du vil deltage Du kan når som helst og uden begrundelse fortryde, selvom du har sagt ja. Som deltager er du anonym. Jeg må ikke gengive det, jeg har set eller hørt i en form, hvor du kan genkendes. Alle oplysninger bliver behandlet strengt fortroligt og opbevaret et sikkert sted. Ud over undertegnede arbejder også Jessica Larsen med projektet. Hun vil også få adgang til data. Jessica Larsen behandler også data strengt fortroligt og sikrer din anonymitet. Projektet er finansieret af Odense Kommune Studiet munder ud i en rapport. Kontakt mig, hvis du ønsker den tilsendt. Hvis du gerne vil se den fulde projektbeskrivelse, er du også velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Kåre Jansbøl Projektleder Tlf: , Side 16

19 Samtykkeerklæring/fuldmagt Jeg bekræfter hermed at have modtaget information om projektet Interviewundersøgelse blandt borgere med stress, angst og depression: Oplevelser af mødet med social- og sundhedsvæsen i Odense Kommune, skriftligt såvel som mundtligt. Jeg siger ja til at deltage i den beskrevne undersøgelse. Jeg er informeret om, at det er frivilligt at deltage, og at jeg når son helst kan trække mit tilsagn tilbage. Jeg er informeret om, at alle oplysninger bliver behandlet fortroligt. Denne fuldmagt gælder kun oplysninger, som har direkte relation til undersøgelsen, og jeg kan til enhver tid trække den tilbage. Udfyldes af informanten Underskrift Navn: Dato 6/ Udfyldes af medarbejder fra Instituttet Underskrift Navn Dato 6/ Side 17

20 Bilag 2: Spørgeguide til individuelle interviews Byde velkommen. Præsentation af KJA: Antropolog og forsker ved DSI (Dansk sundhedsinstitut), som laver forskning og rådgivning indenfor sundhedsvæsenet Samtykkebrev med kort info om projektet og interviewet udleveres til underskrift. Om projektet Dit input til at forbedre indsatsen i kommune og sundhedsvæsen for borgere der er sygemeldt med stress, angst eller depression. Uddyb evt. fx med ønsket om at skabe sammenhæng. Derfor vil vi gerne have borgernes (og pårørende hvis til stede) personlige fortælling om deres sygdomsforløb, og hvad der var godt og skidt i deres møde med de forskellige fagpersoner mv., der har været involveret. På baggrund af dit og andre interviews skal jeg samle de vigtigste pointer og give dem videre til kommunen i en rapport, så de bedre kan tilrettelægge arbejdet, sådan at borgerne får en god og sammenhængende service. Din deltagelse Du er blevet tilbudt at deltage, fordi du har et længere forløb bag dig med mange forskellige kontakter til kommunen og sundhedsvæsenet og dermed har vigtige erfaringer at videregive. Vi vil gerne høre om både positive og negative oplevelser. Interviewet har ikke noget med din sag at gøre, og det har ingen betydning for dit forløb, om du siger ja eller nej til at være med i interviewet. Info vedr. tavshedspligt Materialet bliver anonymiseret, så dit navn og dine data ikke kommer til at fremgå af den endelige rapport. Om interviewet Varighed 1-2 timer Først din historie om din sygdom fra start til nu Opfølgende spørgsmål bagefter Ingen rigtige eller forkerte svar Båndoptagelse og transskribering Retten til at afbryde interviewet Spørgsmål inden vi starter? Side 18

21 Interviewet Personlige oplysninger Fortæl lidt om dig selv Alder, uddannelse, arbejde, boligforhold, pårørende der har deltaget i forløbet. Dit forløb Fortæl om dit forløb fra du blev klar over, at der skulle gøres noget ifm. med dine symptomer på stress/angst/depression. Hvad gjorde du? Hvad skete der? Osv. I denne del af interviewet fortæller borgeren sin historie med et minimum af afbrydelser. Det, vi ønsker at opnå med det narrative interview, er patientens historie, som han/hun husker den og ønsker at fortælle den med de huller og uregelmæssigheder, der måtte være. Ved for store omveje vil man dog lede borgeren til de dele af historien, der har relevans for interviewet. Inden de opfølgende spørgsmål stiller jeg evt. nogle opklarende spørgsmål til dele af borgerens historie, som ikke blev så grundigt beskrevet. Opfølgende spørgsmål Nedenstående spørgsmål vil blive tilpasset borgerens fortælling om eget forløb fx ift. hvilke aktører, der har været involveret. Nogle spørgsmål vil dermed være besvaret i borgerens fortælling og springes dermed over. Andre spørgsmål kan blive byttet rundt og få en anden ordlyd, så de passer bedre ind i samtalen. Spørgsmål i parentes og vedr. kommunens samarbejde med arbejdspladsen stilles kun til de borgere i undersøgelsen, for hvem dette er relevant. 1. Sammenhæng overordnet (dette spørgsmål kan evt. lægges til sidst i interviewet) Man taler meget om, at der skal være sammenhæng i borgernes sygdomsforløb. Hvad er sammenhæng for dig, når du tænker på dit eget forløb, som du har beskrevet det her? Hvad giver sammenhæng eller manglende sammenhæng efter din mening? Hvorfor? Hvilke konsekvenser har det i et forløb som dit? Hvornår er det vigtigt/mindre vigtigt, at der er denne sammenhæng? Hvem skal have ansvaret for at skabe sammenhæng? 2. Tilbud og behandling Har du fået den hjælp og de tilbud fra kommunen, læge/sygehus og din arbejdsplads, du har haft behov for? Har du fået dem på det rigtige tidspunkt? (jf. ventetider) Hvilke andre tilbud ville du gerne have haft? Hvilke konsekvenser mener du, at disse andre tilbud ville have haft for dit forløb? Synes du, at dine behov og ønsker til forløbet er blevet tilgodeset? Er der blevet stillet krav til dig, som du havde svært ved at opfylde? Har du været tryg ved, at din arbejdsplads blev inddraget i dit forløb? Hvad har det konkret betydet for dig? Suppler evt. med gode og dårlige eksempler til spørgsmålene. Kom gerne med bud på, hvordan tilbuddene til mennesker i din situation kunne gøres bedre. Side 19

22 3. Aktører (aktører specificeres i forhold til fortælling om forløb) Overordnet, hvor mange aktører (specificer jf. fortælling) har du været i kontakt med under dit forløb? Er du tilfreds med det? Har du haft indtryk af, at de forskellige aktører (i kommune, sundhedsvæsen og evt. på din arbejdsplads) har haft de rette kompetencer? Hvem har været den vigtigste aktør i dit forløb? Hvorfor? (beskriv fx særligt ansvarsområde, personlig betydning mv.) Hvem har overblik over dit samlede forløb i kommune og sundhedsvæsen? Har det fungeret efter hensigten efter din mening? Er der nogen steder, hvor du har mødt skiftende aktører (sagsbehandlere, læger mv.)? Hvad har det betydet for dig? Vurderer du, at det har haft konsekvenser for dit forløb? På hvilken måde? Er der andre end folk i kommunen, sundhedsvæsenet (og på din arbejdsplads), som har hjulpet dig i dit forløb? (fx fagforening, alternativ behandler etc.) Hvordan? Suppler evt. med gode og dårlige eksempler til spørgsmålene. Kom gerne med bud på, hvordan de involverede aktører kunne have hjulpet dig bedre. 4. Koordinering & samarbejde Hvordan er dit indtryk af samarbejdet mellem de forskellige aktører i dit forløb? (specificeres jf. fortælling) Havde de de oplysninger om dig som de skulle bruge? (spørge specifikt til kommune, sundhedspersoner, evt. arbejdsplads) Var det din opfattelse, at den enkelte aktør havde indsigt i, hvad der skete hos de øvrige aktører? (specificeres jf. fortælling) Blev der lagt en plan for dig, som omfattede alle aktører? Blev den fulgt? Suppler evt. med gode og dårlige eksempler Kom gerne med bud på, hvad der kunne gøre koordinering og samarbejde bedre. 5. Information Har du fået tilstrækkelig med information i dit forløb? (Om din sygdom, sygemelding, arbejde, behandling, sagsbehandling i kommunen mv.) Hvordan har du gjort brug af denne information? Er der nogen aktører, der har været særlig gode til at give dig relevant information? Har du hele tiden vidst, hvad der skulle ske fremover? Er det vigtigt, at man ved det? Hvad gør du, når du ikke ved, hvad det næste skridt er, eller når du er usikker på noget? Har du søgt eller fået information andre steder? Hvor? Suppler evt. med gode og dårlige eksempler Kom gerne med bud på, hvad der kunne gøres bedre ift. information. Side 20

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb. 29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 09.03.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle

Læs mere

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Medarbejdernes kommentarer ved RMU til budget 2014 i Region Midtjylland Med udkastet

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne- og

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted

Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller ilde.dk Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted Roskilde, den 15. marts 2012 Ang.: EVALUERING AF PROJEKTET

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

WILLIS STIFINDER SKOLEFORENINGERNE

WILLIS STIFINDER SKOLEFORENINGERNE WILLIS STIFINDER SKOLEFORENINGERNE Willis Stifinder Nedenstående plancher omhandler den udgave af Willis Stifinder, som er en integreret del af firmapensionsaftalen i Topdanmark og dækker alle former for

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere