Skadestuernes virksomhed 2000

Transkript

1 Skadestuernes virksomhed 2000 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, direkte Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, direkte Skadestuestatistik 2000 Siden 1. januar 1995 har alle landets skadestuer indberettet oplysninger om deres virksomhed til Sundhedsstyrelsens Landspatient-register (LPR). Om hvert besøg indberetter den enkelte skadestuer bl.a. oplysninger om køn, alder, tid for ankomst til skadestue, skadelidtes bopælskommune, diagnose, evt. detaljerede omstændigheder vedr. ulykke samt oplysning om, hvor patienten efter behandling på skadestuen er afsluttet til, f.eks. til indlæggelse eller til egen læge. Tabel 1.1: Antal skadestuer pr. sygehusamt fordelt efter antal besøg på skadestuen i (Som = Somatisk skadestue, Psyk = Psykiatrisk skadestue.) Antal skadestuer mht. besøgsstørrelse (i 1.000) 10 besøg < besøg < 30 Total < 10 besøg 30+ besøg Sygehusamt Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. H:S Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt (Som.) I alt (Psyk.) Der er for 2000 indberettet oplysninger fra 58 somatiske og 15 psykiatriske skadestuer, jf. Tabel 1.1. Herudover har enkelte afdelinger indberettet et mindre antal skadestuepatienter. 41 skadestuer, heraf alle psykiatriske, har haft under besøg. 11 skadestuer har haft over besøg.

2 2 2,8 pct. flere skadestuebesøg Til LPR er der for 2000 indberettet skadestuebesøg, jf. Tabel 1.2, svarende til en stigning på 2,8 pct. i forhold til Der har været stigning ved både somatiske og psykiatriske skadestuer. Ved somatiske skadestuer er antallet af skadestuebesøg steget med eller 2,8 pct. til i alt i 2000, mens antallet af skadestuebesøg ved psykiatrisk skadestue er steget med eller 2,6 pct. til besøg i Stigningen i antal skadestuebesøg ved psykiatrisk skadestue er en fortsættelse af tendensen fra de tidligere år, jf. Tabel 1.4. Tabel 1.2: Antal besøg ved somatiske og psykiatriske skadestuer i 2000 fordelt efter kontaktårsag. Antal skadestuebesøg Kontaktårsag Somatisk Psykiatrisk Total Sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion Ulykke Voldshandling Selvmord / selvmordsforsøg Senfølge Andet Ukendt / uoplyst I alt Tabel 1.3: Antal skadestuebesøg fordelt efter kontaktårsag. Kontaktårsag Sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion Ulykke Voldshandling Selvmord / selvmordsforsøg Senfølge Andet Ukendt / uoplyst I alt

3 3 Tabel 1.4: Antal besøg ved somatiske og psykiatriske skadestuer Somatisk skadestue Psykiatrisk skadestue I alt pct. af skadestuebesøgene skyldes ulykker Ulykkerne udgør i pct. af samtlige skadestuebesøg, og sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion 26 pct. De resterende 17 pct. af skadestuebesøgene skyldes voldshandlinger, selvmord/selvmordsforsøg, senfølger efter ulykker eller andet/uoplyst, jf. Tabel 1.3. Den procentvise fordeling efter kontaktårsagskode er stort set uændret i forhold til de tidligere år. Med hensyn til detaljerede tal for henvises til tidligere numre af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Tal for 1999 er således publiceret i årgang 4, nr. 5, august I det følgende vil der primært blive fokuseret på ulykker, der er blevet behandlet på skadestuerne i 2000, og til sidst i opgørelsen er der tal for skadestuebesøg som følge voldshandling. Der findes desværre ikke en systematisk registrering af ulykker, der er behandlet hos alment praktiserende læger, hvorfor det samlede antal ulykker, der har krævet lægebehandling, ikke kan opgøres. Ligeledes kan alvorligt tilskadekomne evt. være blevet indlagt på sygehuse uden om skadestuen, hvorved disse tilfælde ej heller indgår i nærværende opgørelse Hjemme- og fritidsulykker udgør 4 ud af 5 ulykker De registrerede ulykker på skadestuerne i 2000 fordeler sig med hjemme- og fritidsulykker (78 pct.), arbejdsulykker (14 pct.) og færdselsulykker (8 pct.), jf. Tabel 1.5. Det skal bemærkes, at ulykker er registreret både som arbejds- og færdselsulykke. Der er fra 1999 til 2000 sket en stigning antallet skadestuebesøg som følge af færdselsulykke på 1 pct., mens antallet af skadestuebesøg som følge af hjemme- /fritidsulykke er øget med 2 pct., og som følge af arbejdsulykke steget med knapt 4 pct. En arbejdsulykke er karakteriseret ved, at ulykken er indtruffet i arbejdstiden i forbindelse med lønarbejde eller arbejde som selvstændig. En færdselsulykke er karakteriseret ved, at den er indtruffet på offentlig tilgængelig gade, vej, plads el. lign., hvor mindst en af de implicerede har været kørende. De ulykker, der ikke falder ind i en af ovennævnte grupper, henregnes til hjemmeog fritidsulykker.

4 4 Tabel 1.5: Antal ulykker blandt skadestuepatienter i 2000 fordelt efter 5-års aldersgrupper og ulykkestype. Aldersgruppe Arbejdsulykker Færdselsulykker Hjemme- og fritidsulykker 0-4 (164) (383) I alt I alt Skyldes formentlig fejlregistrering. Især unge er udsat for mange ulykker Af Figur fremgår antal ulykker pr indbyggere fordelt på køn og 5-års aldersgrupper for henholdsvis arbejdsulykker, færdselsulykker og hjemme- og fritidsulykker. For arbejdsulykker har især unge mænd (20-24 år) en høj ulykkesfrekvens. I alle aldersgrupper har mændene højere ulykkesfrekvenser end kvinderne, ligesom frekvensen for begge køn synes aftagende med alderen.

5 5 Figur 1.1: Incidens pr indbyggere for arbejds-ulykker blandt skadestuepatienter i 2000 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper. Arbejdsulykker i 2000 Incidens pr Mænd Kvinder Aldersgrupper En lignende udvikling ses for færdselsulykkernes vedkommende med et toppunkt for ulykkesfrekvensen for de årige. Frem til 55 års alderen har mænd en betydelig højere frekvens end kvinder i de tilsvarende aldersgrupper. Figur 1.2: Incidens pr indbyggere for færdselsulykker blandt skadestuepatienter i 2000 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper. Færdselsulykker i 2000 Incidens pr Mænd Kvinder Aldersgrupper Hyppigheden af hjemme- og fritidsulykker topper i års

6 6 alderen både for mænd og kvinder. Frem til 50 års alderen har mændene den højeste ulykkesfrekvens, herefter kvinderne. Fra ca. 70-års alderen stiger ulykkesfrekvensen for begge køn. Figur 1.3: Incidens pr indbyggere for hjemme- og fritidsulykker blandt skadestuepatienter i 2000 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper. Hjemme- og fritidsulykker i 2000 Incidens pr Mænd Kvinder Aldersgrupper Regionale forskelle i ulykkeshyppigheder I Tabel 1.6 er vist, hvordan ulykkerne er fordelt efter de ulykkesramtes bopælsamt. Det skal bemærkes, at ulykker er registreret som både arbejds- og færdselsulykke. Det samlede ulykkestal varierer fra 144 pr indbyggere i Vejle Amt til 52 i Ringkøbing Amt. Sidstnævnte amt har lukkede skadestuer, hvor ulykkesramte så vidt muligt først skal kontakte praktiserende læge før henvendelse til skadestuen. Hjemme- og fritidsulykkestallet varierer fra 110 i Vejle Amt til 39 i Ringkøbing Amt. Med hensyn til arbejdsulykker og færdselsulykker er der også betydelige geografiske forskelle.

7 7 Tabel 1.6: Antal skadestuepatienter i 2000 fordelt efter bopælsamt og ulykkestype. Arbejdsulykker Færdselsulykker Hjemme- og fritidsulykker Ulykker total Bopæl Antal R 1 Antal R 1 Antal R 1 Antal R 1 Københavns Komm Frederiksberg Komm Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Udlandet m.m I alt I alt R står for raten pr indbyggere. 2 Omfatter kun borgere med dansk bopæl. 2 ud af 5 ulykker i boligområde Af Tabel 1.7 fremgår at 40 pct. af ulykkerne er sket i boligområde, 15 pct. i transport-område, 12 pct. i idræts- og sportsområde, 11 pct. i skole- og offentligt administrations- og institutionsområde samt 9 pct. i produktions- og værkstedsområde. For 3 pct. af ulykkerne har ulykkesstedet ikke været oplyst. De resterende ulykker (11 pct.) har fundet sted i butiks- og handelsområde, i fri natur, hav- og sø-område samt i forlystelses- og parkområde. Af Tabel 1.7 fremgår også, at 58 pct. af samtlige ulykkesramte har været mænd og 42 pct. kvinder. Dette adskiller sig ikke fra tidligere år. Der har været en stor overvægt af mænd ved ulykkerne i produktions- og værkstedsområde samt i idræts- og sportsområde. I boligområde har der næsten været lige mange ulykker blandt mænd og kvinder. Halvdelen af alle ulykkerne i transportområde har været færdselsulykker, jf. Tabel 1.6 og Tabel 1.7.

8 8 Tabel 1.7: Ulykkessteder for ulykker blandt skadestuepatienter i 2000 fordelt efter køn. Køn Ulykkessted Mand Kvinde Total Transportområde Boligområde Produktions- og værkstedsområde Butiks-, handels- og serviceområde Skole-, offentligt administrationsog institutionsområde Idræts- og sportsområde Forlystelses- og parkområde Fri natur Hav, sø og vådområde Uoplyst I alt I alt pct. af de ulykkesramte på skadestue indlægges Efter undersøgelse på skadestuen er ulykkesramte indlagt, hvilket svarer til 8 pct. af antallet af skadestuebesøg som følge af ulykke jf. Tabel 1.8. Af arbejdsulykkesramte er 4 pct. indlagt, af færdselsuheldsramte er 15 pct. indlagt og af ramte af hjemme- og fritidsulykke er 8 pct. indlagt. Af de ulykkesramte skadestuepatienter er 12 pct. afsluttet til ambulatorium eller speciallæge og 73 pct. til egen praktiserende læge eller ingen lægelig opfølgning. Af tabellen fremgår også, at henholdsvis 8 pct. og 51 pct. af skaderamte som følge af henholdsvis voldshandlinger og selvmord/selvmordsforsøg er blevet indlagt. I 2000 døde 210 ulykkesramte på skadestuen. Ulykkesofre, der var døde ved ankomst til skadestuen, indgår ikke i statistikken.

9 9 Tabel 1.8: Afslutningsmåde efter endt skadestuebehandling i 2000 fordelt efter ulykkestype, vold og selvmord/selvmordsforsøg. Hjemmeog fritidsulykker Selvmord/ selvmordsforsøg Udskrevet / afsluttet til: Arbejdsulykker Færdsels ulykker Ulykker total Voldshandling Sygehus Ambulatorium eller speciallæge Almen praktiserende læge eller ingen opfølgning Død på skadestue Andet eller uoplyst I alt Læsion af håndled og hånd er hyppigst ved arbejdsulykker og ved hjemme- og fritidsulykker I Tabel 1.9 er vist, hvilke skader, der er sket med ulykkesofre, der har henvendt sig på skadestuen i Læsion af håndled og hånd er den hyppigste blandt arbejdsulykker og hjemme- og fritidsulykker med henholdsvis 40 pct. og 24 pct. af det samlede antal i de respektive grupper. Ved færdselsulykker udgør hovedlæsioner med 22 pct. den hyppigste skade efterfulgt af halslæsioner med 13 pct., læsion af knæ og underben samt læsion af håndled og hånd begge med knapt 10 pct. For arbejdsulykker er den næsthyppigste skade læsion af ankel og fod med 12 pct. efterfulgt af hovedlæsioner med 11 pct. Dernæst følger ulykker forårsaget af fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige legemsåbninger med 8 pct. Her drejer det sig hovedsagelig om fremmedlegeme på øjets ydre overflade. Af hjemme- og fritidsulykker er de næsthyppigste skade, læsion af ankel og fod med 18 pct. og hovedlæsion med 17 pct. Andre betydelige grupper er læsion af knæ og underben med 10 pct. og læsion af albue og underarm med 9 pct. Af skaderne ved vold er 54 pct. hovedlæsioner, men læsion af håndled og hånd er også ret hyppige (10 pct.). Ved selvmord/ selvmordsforsøg er der i over halvdelen af tilfældene tale om forgiftningsskader (indgår i gruppen øvrige).

10 10 Tabel 1.9: Skadestuebesøg i 2000 som følge af ulykker, vold eller selvmord/selvmordsforsøg fordelt efter diagnosegrupper. Hjemmeog fritidsulykker Selvmord/ selvmords forsøg Diagnosegrupper Arbejdsulykker Færdselsulykker Voldshandling Hovedlæsioner Halslæsioner Thoraxlæsioner Læsioner i abdomen, lænd og bækken Læsion af skulder og overarm Læsion af albue og underarm Læsion af håndled og hånd Læsion af hofter og lår Læsion af knæ og underben Læsion af ankel og fod Læsioner af flere legemsregioner Læsioner uden nærmere angivelse af sted på krop, ekstremiteter og anden legemsregion Fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige legemsåbninger Forbrænding og ætsning Øvrige I alt skadestuebesøg efter vold Der var skadestuebesøg som følge af voldshandling i 2000, jf. Tabel Dette er en stigning på skadestuebesøg eller 12 pct. i forhold til Tabel 1.10: I Tabel 1.10 er til sammenligning også opgjort tilsvarende tal for årene Skadestuebesøg i som følge af voldshandling Mænd Kvinder I alt

11 11 3 ud af 4 voldsramte er mænd Af Tabel 1.11 fremgår at 3 ud af 4 voldsramte der henvendte sig til en skadestue er mænd. I alle aldersgrupper er mændene i overtal med undtagelse af de ældste. Den store kønsforskel fremgår også af Figur 1.4, der viser antal skadestuebesøg, som følge af vold, pr indbyggere fordelt efter køn og 5 års aldersgrupper. Yderligere ses det af Tabel 1.11 at mænd mellem 15 og 35 år har over halvdelen af samtlige skadestuebesøg som følge af vold, idet denne gruppe har haft i alt skadestuebesøg eller 51 pct. af alle skadestuebesøg som følge af vold. Tabel 1.11: Skadestuebesøg i 2000 som følge af voldshandling fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper Køn Aldersgruppe Mænd Kvinder Total I alt

12 12 Figur 1.4: Incidens pr indbyggere for voldshandlinger blandt skadestuepatienter i 2000 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper Incidens pr Mænd Kvinder Aldersgrupper Hovedlæsion hyppigste skade Hovedlæsion er den typiske skade efter voldshandling, som behandles på skadestue, jf. Tabel I 2000 var der således skadestuebesøg efter vold med hovedlæsion, eller 54 pct. af det samlede antal skadestuebesøg efter vold. Den næsthyppigste skade er læsion af håndled og hånd med besøg eller knapt 10 pct. Til sammenligning med tallene for år 2000, er i Tabel 1.12 også vist tal for årene Som det fremgår af tabellen, er fordelingen efter diagnosegrupper stort set uændret gennem de 5 år.

13 13 Tabel 1.12: Skadestuebesøg som følge af vold fordelt efter diagnosegrupper Diagnosegrupper Hovedlæsioner Halslæsioner Thoraxlæsioner Læsioner i abdomen, lænd og bækken Læsion af skulder og overarm Læsion af albue og underarm Læsion af håndled og hånd Læsion af hofter og lår Læsion af knæ og underben Læsion af ankel og fod Læsioner af flere legemsregioner Læsioner uden nærmere angivelse af sted på krop, ekstremiteter og anden legemsregion Fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige legemsåbninger Forbrænding og ætsning Øvrige I alt ) Revideret tal 8 pct. indlægges 8 pct. af skadestuepatienterne behandlet efter voldshandling er blevet indlagt, mens 73 pct. er afsluttet til alment praktiserende læge, jf. Tabel Gruppen Andet/uoplyst ligger i 1998 væsentligt under niveauet for de øvrige år. Dette skyldes ændringer i kodepraksis på enkelte sygehuse. Tabel 1.13: Skadestuebesøg som følge af voldshandling fordelt efter afslutningsmåde efter endt skadestuebehandling Sygehus Ambulatorium eller speciallæge Almen praktiserende læge eller ingen opfølgning Død på skadestue Andet eller uoplyst I alt

14 14 Flest skadestuebesøg efter vold i boligområde Hver tredje af de voldstilfælde, der har ført til skadestuebesøg i 2000, er sket i boligområde, jf. Tabel 1.14, mens 26 pct. er foregået i transportområde. Yderligere 17 pct. af voldstilfældene er foregået i forlystelses- og parkområde. I de tre sted-områder sker dermed over 3 ud af 4 voldstilfælde, der resulterer i skadestuebesøg. Tabel 1.14: Skadestuebesøg som følge af voldshandling fordelt efter sted. Sted Transportområde Boligområde Produktions- og værkstedsområde Butiks-, handels- og serviceområde Skole-, offentligt administrations- og institutionsområde Idræts- og sportsområde Forlystelses- og parkområde Fri natur Hav, sø og vådområde Uoplyst I alt Flest skadestuebesøg efter vold i weekenderne Af Tabel 1.15 fremgår pr. ankomsttime til skadestue og ugedage, det gennemsnitlige antal skadestuebesøg som følge af voldshandling. Det ses af tabellen, at de fleste skadestuebesøg som følge vold forekommer i weekenderne, og særligt i nattetimerne fra midnat til klokken 6 med op til skadestuebesøg pr. time. Men også natten mellem torsdag og fredag samt fredag aften/nat forekommer en del skadestuebesøg som følge af vold. Modsat er der mandag-torsdag, i sene nattetimer/tidlige morgentimer i gennemsnit under ét skadestuebesøg efter vold pr. time. Forskellen mellem hverdagene og fredag, lørdag, søndag fremgår også af Figur 1.5, der viser det gennemsnitlige antal skadestuebesøg som følge af vold.

15 15 Tabel 1.15: Gennemsnitligt antal skadestuebesøg som følge af voldshandling i 2000 pr. ankomsttime og ugedag Ankomsttime Man. Tirs. Ons. Tors. Fre. Lør. Søn. Hele ugen 0 1,5 1,8 1,4 1,7 2,6 7,2 5,6 3,1 1 1,3 1,5 1,5 1,6 2,5 8,4 7,7 3,6 2 1,0 0,9 1,1 1,4 2,8 9,0 10,6 3,9 3 0,7 1,0 0,9 1,0 2,9 8,8 10,5 3,7 4 0,5 0,6 0,7 0,9 2,4 8,5 9,3 3,3 5 0,4 0,4 0,4 0,9 1,6 7,2 7,7 2,7 6 0,3 0,4 0,3 0,4 0,9 4,4 5,5 1,8 7 0,5 0,6 0,3 0,4 0,7 1,9 2,4 1,0 8 0,9 0,5 0,6 0,6 0,8 1,6 2,0 1,0 9 1,2 0,9 0,8 1,2 1,2 1,9 2,0 1,3 10 1,4 0,9 1,2 1,2 1,7 1,9 2,0 1,5 11 1,5 1,6 1,4 1,2 1,5 2,5 2,5 1,7 12 1,9 1,2 1,2 1,5 2,0 2,9 2,5 1,9 13 1,5 1,3 1,4 1,5 2,1 2,7 2,8 1,9 14 1,6 1,4 1,6 1,8 1,9 3,0 3,1 2,1 15 1,8 1,5 1,6 1,7 1,9 2,5 2,9 2,0 16 1,9 1,3 1,7 1,8 2,1 2,4 2,6 2,0 17 2,0 1,6 1,6 2,3 2,2 2,4 2,6 2,1 18 2,0 2,2 1,8 2,0 2,0 2,6 3,0 2,3 19 1,8 2,3 2,0 1,9 2,3 2,9 2,4 2,2 20 2,0 2,1 1,9 2,4 2,3 2,7 2,5 2,3 21 1,9 2,0 2,2 2,4 3,3 3,1 2,2 2,4 22 2,2 2,2 1,9 2,1 3,6 3,4 2,4 2,5 23 2,1 1,5 1,8 1,9 4,8 4,3 2,1 2,6 I alt 33,7 31,7 31,5 35,6 51,9 98,1 98,7 Figur 1.5: Gennemsnitlig antal skadestuebesøg som følge af vold pr. ankomsttidspunkt og dag Mandag-torsdag Fredag Lørdag Søndag Ankomsttime