Årsrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

Transkript

1 Årsrapport 2015

2

3 Årsrapport 2015

4 Årsrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

5 Indhold 1 Påtegning 5 2 Beretning Præsentation af Danmarks Evalueringsinstitut Ledelsesberetning Kerneopgaver og ressourcer Målrapportering Forventninger til det kommende år 14 3 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet 20 4 Bilag 21 5 Tillæg med afvigelsesforklaringer 24 6 Supplerende bilag 25

6

7 1 Påtegning Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Danmarks Evalueringsinstitut, CVR-nr , er ansvarlig for: Danmarks Evalueringsinstitut (Driftsbevilling), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Det tilkendegives hermed: 1 at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2 at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3 at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den 2016 Linda Nielsen Bestyrelsesformand Mikkel Haarder Direktør København, den 2016 Jesper Fisker Departementschef Årsrapport

8 2 Beretning 2.1 Præsentation af Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er oprettet ved lov om Danmarks Evalueringsinstitut som en selvstændig statslig institution under Undervisningsministeriet og har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning, uddannelse og læring i Danmark. EVA rådgiver og samarbejder med berørte ministerier, kommuner, organisationer og institutioner i forbindelse med spørgsmål om evaluering og kvalitetssikring af uddannelse og dagtilbud. EVA ledes af en direktør under ansvar over for instituttets bestyrelse. Bestyrelsen består pr af en formand, der er udpeget af undervisningsministeren, og otte medlemmer, der er indstillet af forskellige relevante råd og ministerier. Derudover har EVA et repræsentantskab med 37 medlemmer. Her er skoleejere, bestyrelsesforeninger, arbejdsgivere, elev- og studentersammenslutninger, rektorforsamlinger, ledersammenslutninger og faglige lærerorganisationer repræsenteret. EVA s virksomhed dækker områderne dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse samt voksen- og efteruddannelse. EVA s mission er at evaluere for at udvikle og levere viden, handlemuligheder og redskaber til kvalitetsudvikling inden for dagtilbud, skole og uddannelser, således at børn, unge og voksne får de bedste muligheder for at lære og udvikle sig. EVA ønsker, at beslutningstagere, ledere og fagprofessionelle inden for dagtilbuds- og uddannelsessektoren bruger evaluering som en løftestang for kvalitetsudvikling. EVA s vision er på den baggrund at udarbejde evalueringer, der både bidrager til den uddannelsesfaglige dagsorden og samtidig viser veje til kvalitetsudvikling og som bliver benyttet. Derfor bestræber EVA sig på at levere viden, redskaber og metoder til hverdagsbrug, som kan støtte institutionerne i at arbejde med kvalitetsudvikling, refleksion over egen praksis og brug af evalueringsfaglig viden som grundlag for udvikling. EVA bestræber sig på løbende at udvikle vores metoder, på samme måde som instituttets aktiviteter altid er baseret på den fremmeste nationale og internationale viden om evaluering og kvalitetsudvikling. EVA s viden er altid solid og velunderbygget, fordi instituttet værner om sin faglige integritet og uafhængighed. EVA sikrer, at metodevalget sker på baggrund af en stærk og bred metodefaglighed, og forpligter sig til at bringe sin viden i spil ved at vise veje til udvikling, inddrage internationale perspektiver, stille spørgsmål, der flytter perspektiver, og udfordre vanetænkning. Dermed sikres det, at EVA bidrager med: viden til tiden viden, der virker viden, der holder Årsrapporten afspejler EVA s økonomiske aktiviteter i 2015 og et udvalg af aktiviteter, som belyser instituttets kerneformål. Derudover henvises til handlingsplan for Danmarks Evalueringsinstitut 2015, der afspejler den konkrete produktion af bevillingsfinansierede projekter. Årsrapport

9 Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens vejledning om årsrapport for statslige institutioner 2015 med specifikt angivne afsnits- og tabelnumre, således at det er muligt at søge på tværs af statens årsrapporter. Der forekommer derfor et spring i tabelnummereringen mellem kapitel 5 og 6. Hovedkonti Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonto: Danmarks Evalueringsinstitut (Driftsbevilling). 2.2 Ledelsesberetning Årets faglige resultater På EVA har vi også i 2015 haft fokus på at frembringe ny viden og anvendelig viden, som kan anvendes i praksis blev året, hvor netop resultaterne af denne målsætning blev tydeligt dokumenteret. Rambøll Management Consulting har for Forum for Koordination af Uddannelsesforskning gennemført en analyse af spredningen af dansk forsknings- og udviklingsviden. Det er sket på opdrag af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet. Analysen konkluderer, at skolelederne har meget stærke vidensrelationer til EVA, idet instituttet er den vidensproducent, som skolelederne hyppigst modtager eller søger viden fra, samt at omfanget er markant større end for alle aktører, der sammenlignes med i rapporten. Det understreges ligeledes i analysen, at skoleledere er vigtige og afgørende for den konkrete anvendelse af ny viden i praksis. Det har igennem flere år været en bevidst strategi for EVA at have ledere som en af de helt centrale målgrupper for formidling ikke blot på grundskoleområdet, men på alle de faglige områder, instituttet leverer viden til. EVA s bevidste fokus på, hvad der skal produceres af viden, og hvordan det skal formidles ud til en sektor for at kunne anvendes, er den røde tråd i alle projekter, og følgende eksempler kan nævnes: Dagtilbud I 2015 har EVA fortsat på dagtilbudsområdet haft stærkt fokus på, at frembringelsen af viden skal følges op af anvendelsesorienteret formidling af denne viden. Det kommer bl.a. til udtryk i arbejdet med kortlægningen af kvalitetsvurderet pædagogisk forskning, som formidles ikke alene i databasen NB-ECEC, men også i årsmagasinet Bakspejlet og i temaudgivelser af Bakspejlet. I 2015 handlede temaudgivelsen om overgangen fra dagtilbud til skole. Med rapporten Pædagogisk tilsyn har EVA i 2015 bidraget med evaluering af, hvordan kommunerne løfter opgaven med at sikre det pædagogiske tilsyn med daginstitutionerne. Evalueringen ser på, hvordan og i hvilken grad kommunerne opfylder deres tilsynsforpligtelse på området. I forlængelse af rapporten har EVA udgivet et efterspurgt redskab, der inspirerer kommunerne til at tjekke deres lokale tilsynsmodel og holde den op imod lovgrundlaget og konklusionerne i rapporten. I 2015 har EVA bidraget til udviklingsprojektet Småbørnspædagogisk værksted, hvor EVA har stået for konceptudvikling og facilitering af iagttagelse og analyse af det pædagogiske arbejde med de helt små børn i institutionerne. Projektet er gennemført for KL og BUPL. Grundskole Med rapporten Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse har EVA bidraget med ny relevant viden til den vigtige debat om overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og peget på elementer i folkeskolereformen, der kan bidrage til at kvalificere skolernes arbejde. Desuden har EVA med rapporten Ledelse tæt på undervisning og læring givet konkrete eksempler på, hvordan denne del af ledelsesopgaven kan se ud i praksis, når den fokuserer på de ting, man fra forskningen ved har positiv betydning for elevernes læring. Og med det andet nummer af grundskolemagasinet Undervisning for alle, som i år sætter fokus på arbejdet med motivation, formidler EVA i en kort form målrettet lærerne viden om, hvordan man kan forstå og arbejde med elevernes motivation. Den viden, der formidles, er både fra EVA s egne undersøgelser og anden relevant viden, herunder forskning. Årsrapport

10 Viden og resultater fra projekterne formidles løbende på digitale platforme, i varierende formidlingsformater samt på konferencer, gå-hjem-møder m.m. Ungdomsuddannelse I 2015 har EVA gennem flere undersøgelser bidraget med ny viden om søgningen til de gymnasiale uddannelser, og hvad det betyder for gymnasieelevernes baggrunde for og tilgange til at gå i gymnasiet. Undersøgelsen "Gymnasieelevernes baggrund og forskellighed" belyste, hvordan elevgruppen statistisk set har udviklet sig, samt hvordan elevernes forskellighed med hensyn til faglige forudsætninger og deltagelse i undervisningen kommer til udtryk i praksis. Tilsvarende viste undersøgelsen HF s profil og funktion, hvilke motiver kursisterne på toårig hf har for at vælge hf, og hvilke uddannelsesforløb kursisterne har inden og efter hf. Begge undersøgelser har medvirket til at kvalificere debatten om, hvorfor et stigende antal unge vælger en gymnasial uddannelse efter grundskolen, samt bidraget med viden om, hvordan lærerne i den daglige undervisning kan møde elevernes forskellige forudsætninger og tilgange. EVA har desuden i flere projekter bidraget til at kvalificere ungdomsuddannelsernes arbejde med at anvende it som et pædagogisk redskab i undervisningen. I undersøgelsen It på ungdomsuddannelserne har EVA kortlagt lærernes anvendelse af it i undervisning både på erhvervsuddannelserne og på de gymnasiale uddannelser. Undersøgelser peger på både potentialer og barrierer for anvendelsen af it, som kan bruges til at kvalificere skolernes videre arbejde med itstrategier. EVA har desuden som indtægtsdækket virksomhed lavet et inspirationsmateriale til den digitale erhvervsuddannelse, der i en kort og anvendelig form formidler gode erfaringer og viden om, hvordan man kan gå til arbejdet med it og digitale læremidler i undervisningen på erhvervsuddannelserne. Det videregående uddannelsesområde EVA har i 2015 haft et særligt fokus på de studerendes vej ind på de videregående uddannelser og på, hvordan uddannelserne arbejder med at understøtte læring hos en stadig større og mere sammensat studentergruppe. I løbet af året offentliggjorde EVA en række analyser af optagesystemet, der bl.a. har set på gymnasiekarakterers betydning for fastholdelse, faglig præstation og beskæftigelse. Analyserne fik omtale i mange medier og blev anvendt bredt i den uddannelsespolitiske debat. Bl.a. deltog EVA i to folketingshøringer for at præsentere analysernes resultater. EVA har desuden kortlagt de studieunderstøttende studenterservicer, som universiteterne tilbyder til den stadig større og mere sammensatte studentergruppe. I november afholdt EVA konferencen Fra årets underviser til strategisk indsats, der i samarbejde med Rektorkollegiets Udvalg om Uddannelsespolitik og Dansk Universitetspædagogisk Netværk zoomede ind på, hvordan universiteterne i højere grad kan anerkende og belønne gode underviserkompetencer. Voksen- og efteruddannelsesområdet EVA udgav i slutningen af 2015 en analyse af virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU, der følges op på med en stor konference i Desuden er der påbegyndt en følgeevaluering af den nye erhvervsuddannelse for voksne, der løber frem til I løbet af 2015 er der endvidere publiceret rapporter om danskuddannelserne for voksne udlændinge med særligt fokus på sprogskolernes arbejde og om uddannelsesvejledning for voksne med særligt fokus på tilrettelæggelse og institutionssamarbejde. Ydermere er der påbegyndt effektanalyser af hhv. lederuddannelse på diplomniveau og FVU, som først afsluttes i Endelig har der også været en række spændende IDV-opgaver for Undervisningsministeriet, herunder et sparringprojekt i tilknytning til udviklingsprojekter indenfor rammerne af den Tværgående Udviklingspulje (TUP) samt fire læringsseminarer om realkompetencevurdering (RKV) for erhvervsskolerne for at styrke skolernes forudsætninger for at lave RKV. Årets økonomiske resultater EVA sluttede 2015 med et underskud på 0,1 mio. kr., hvilket anses for meget tilfredsstillende. Underskuddet består af et merforbrug på bevillingsområdet på 0,7 mio. kr., svarende til 1,7 % af indtægterne. EVA havde i 2015 et par projekter på bevillingsområdet, der havde forholdsvis store omkostninger til udgivelse af publikationer til en meget stor interessentkreds. Dette er årsagen til merforbruget, som har været budgetteret siden medio Årsrapport

11 Økonomiske hoved- og nøgletal De økonomiske hovedtal og nøgletal for de seneste tre år fremgår af tabel 1. Tallene er angivet i de pågældende års priser. Tabellens brug af fortegn er i overensstemmelse med Statens Koncernsystem, der indsamler regnskabsdata fra alle statslige institutioner. Indtægter og passiver er med negativt fortegn, omkostninger og aktiver er med positivt fortegn. Overskud angives ved brug af negativt fortegn, og underskud ved brug af positivt fortegn. Der er foretaget afrundinger af tallene i tabellen. Tabel 1 EVA s økonomiske hoved- og nøgletal Resultatopgørelse Mio. kr. Ordinære driftsindtægter -56,3-57,9-59,7 - heraf indtægtsført bevilling -37,8-37,2-41,1 - heraf eksterne indtægter -17,8-19,7-17,8 - heraf gebyrer -0,6-1,0-0,8 Ordinære driftsomkostninger 60,9 60,7 60,6 - heraf løn 36,2 36,1 39,3 - heraf afskrivninger 1,0 0,7 0,2 - heraf øvrige omkostninger 23,8 24,0 21,1 Resultat af ordinær drift 4,7 2,9 0,9 Andre driftsindtægter -5,8-3,8-0,9 Andre driftsomkostninger 0,4 0,0 0,0 Resultat før finansielle poster -0,7-0,9 0,0 Finansielle poster 0,1 0,1 0,1 Ekstraordinære poster -0,4 0,6 0,0 Årets resultat -1,0-0,2 0,1 Balance Immaterielle anlægsaktiver 0,3 0,0 0,0 Materielle anlægsaktiver 1,5 1,1 0,9 Finansielle anlægsaktiver 0,9 0,9 0,9 Omsætningsaktiver ekskl. likvid beholdning 13,8 13,9 11,6 Likvide beholdninger 12,6 8,5 9,3 Egenkapital -7,1-7,3-7,2 Hensættelser -2,1-1,7-1,8 Langfristet gæld -1,4-1,2-0,9 Kortfristet gæld -18,5-14,2-12,7 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen (%) 64,3 39,8 32,0 Bevillingsandel (%) 67,2 64,3 68,8 Personaleoplysninger Antal årsværk 71,1 72,2 76,8 Årsværkspris (1.000 kr.) Forklaringer Den indtægtsførte bevilling blev forhøjet med 4,5 mio. kr. i 2015, som følge af at initiativretten på grundskoleområdet overgik fra formandskabet for Skolerådet til EVA. Andre driftsindtægter faldt til gengæld med samme beløb, idet en del af omkostningerne på grundskoleområdet tidligere blev dækket via statslige overførsler. De 0,9 mio. kr., der er bogført under andre driftsindtægter, er statslige overførsler overført fra 2014 til et forsinket projekt. Bevillingsandelen, som er den indtægtsførte bevillings andel af de ordinære driftsindtægter, steg derfor også fra 2014 til Årsrapport

12 EVA brugte i 2015 hele den reserverede bevilling fra 2013 og 2014 og har ikke reserveret bevilling til anvendelse i 2016, jf. kapitel 6, tabel 22. EVA kan i medfør af lov om Danmarks Evalueringsinstitut gennemføre evalueringer efter anmodning fra ministerier, overordnede uddannelsesråd, kommunalbestyrelser og uddannelsesinstitutioner mv. EVA udfører således opgaver som indtægtsdækket virksomhed inden for områder, der ligger naturligt i forlængelse af arbejdet på handlingsplansområdet, og som understøtter og styrker den retning, EVA bevæger sig i. De eksterne indtægter opført i tabellen stammer hovedsageligt herfra. Beløbet har været på samme niveau de sidste 3 år. EVA har ikke investeret i anlægsaktiver i 2015, og udnyttelsesgraden af lånerammen faldt derfor. Vi forventer at investere i IT-udstyr i Antal årsværk for 2013 svarer ikke til tallene i SKS-rapporterne. Medio 2013 blev 7,2 årsværk flyttet fra EVA til Danmarks Akkrediteringsinstitution. Disse årsværk (3,6 for det halve år) er ikke med i SKS-rapporterne, da deres lønsum og årsværk rent teknisk først blev sat i 0 for hele året på EVA i SLS og efterfølgende blev indrapporteret uden om SLS for det halve år, de var på EVA. I tabellen er der taget højde for disse to forhold. Årsværksprisen var i 2014 påvirket af tilbageførsel af hensat beløb til fratrædelsesgodtgørelse på 0,6 mio. kr. til EVA s daværende direktør. Hvis dette beløb ikke medregnes, var årsværksprisen i kr. og således på niveau med 2013 og Hovedkonti Fordelingen af EVA s samlede økonomiske aktiviteter fremgår af nedenstående tabel 2. EVA har udelukkende en driftsbevilling, forvalter ingen administrative ordninger og har ingen anlægsbevilling. Tabel 2 EVA's hovedkonti FL TB Bevilling i alt Drift (Mio. kr.) Bevilling Regnskab Overført overskud ultimo Driftsbevilling Administrerende ordninger mv. Anlægsbevilling Udgifter 52,3 6,3 58,6 60,7 0,0 Indtægter -18,7 0,0-18,7-19,5-6,3 Udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 TB består af overført bevilling fra Uddannelses- og forskningsministeriet på 6,7 mio. kr., indkøbsbesparelse på 0,1 mio. kr. og EVA s andel af dispositionsbegrænsningen på 0,3 mio. kr. Forskellen mellem bevilling og regnskab er dels en følge af mere aktivitet på det indtægtsdækkede område og dels en følge af forbrug af reserveret bevilling, som ikke var forudsat på tidspunktet for finanslovens udarbejdelse. Årsrapport

13 2.3 Kerneopgaver og ressourcer Tabel 3 viser sammenhængen mellem indtægter, omkostninger og overskud for EVA s opgaver. Tabel 3 Sammenfatning af økonomi for EVA s opgaver Opgave (mio. kr.) Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration -17,0-8,1 25,1 0,0 Evaluering, udvikling og vidensformidling -24,1-0,7 25,5 0,7 Indtægtsdækkede opgaver 0,0-10,7 10,1-0,6 I alt -41,1-19,5 60,7 0,1 Omkostningerne til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration omfatter lønomkostninger til ledelse og administrative medarbejdere. De administrative medarbejdere løser i høj grad opgaver, der direkte understøtter EVA s projekter, såsom rapportproduktion, mødeservice og administrative opgaver i forbindelse med projektgennemførelse, fx udsendelse af spørgeskemaer og pakning og udsendelse af rapporter mv. Desuden rummer kategorien Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration mere traditionelle omkostninger som fx husleje, konsulentydelser, it, afskrivninger (på it og bygninger) og kompetenceudvikling. EVA havde i 2015 omkostninger på 60,7 mio. kr., indtægter på 60,6 mio. kr. og dermed et underskud på 0,1 mio. kr. Som det fremgår af tabel 3, består underskuddet af et merforbrug på bevillingsområdet på 0,7 mio. kr., svarende til 1,8 % af indtægterne på bevillingsområdet, og et overskud på indtægtsdækket virksomhed på 0,6 mio. kr., svarende til 3,5 % af indtægterne på den indtægtsdækkede virksomhed. I EVA s regnskab bliver den indtægtsførte bevilling ikke fordelt mellem generel ledelse og administration og evaluering, udvikling og vidensformidling. I tabellen er bevillingen fordelt efter andelen af omkostninger til den pågældende aktivitet. EVA s øvrige indtægter består af gebyrer (0,8 mio. kr.), overført intern statslig overførsel fra til evalueringer på folkeskoleområdet til brug for et projekt, der ikke blev færdigt i 2015 (0,9 mio. kr.), samt indtægtsdækkede opgaver (17,9 mio. kr.). 2.4 Målrapportering EVA havde i resultatmål. 6 af målene blev opfyldt, 3 af målene blev kun delvis opfyldt. I alt en opfyldelsesgrad på 85 %, idet delvis opfyldte mål tæller 50 %. Årsrapport

14 Tabel 4 Årets resultatopfyldelse Mål: Succeskriterium Opnåede resultater Målopfyldelse Mål 1: Styrke EVAs kompetenceprofil (10 %) Mindst 10 medarbejdere udvælges til kompetenceudviklingsforløb. 90 pct. af de medarbejdere, der har gennemført forløbet, oplever, at det har styrket deres forudsætninger i forhold til ekspertrollen og medieoptræden 16 medarbejdere udvalgt. 95 % oplevede, at det styrkede deres kompetencer 100 % Mål 2: EVA bidrager med ekspertviden på konferencer (15 %) Antallet af oplæg i 2015 med bredt eller nationalt fokus er mindst 15, svarende til 50 % flere end i oplæg med bredt eller nationalt fokus afholdt 100 % Mål 3: Løbende ekstern formidling af delresultater (10 %) Planer for løbende formidling fremstår klart i alle EVA s projektbeskrivelser, og formidling af delresultaterne fordobles og realiseres i minimum 12 projekter Målet er realiseret i relation til 7 projekter 50 % Mål 4: Videreudvikling af EVAs formidlingsprodukter, så målgruppernes anvendelse understøttes i størst muligt omfang (10 %) Der er udarbejdet et notat, der rummer organisatoriske læringspunkter i forhold til EVA s produkter og formidling. Notatet er drøftet i alle EVAs enheder, og alle enheder har truffet beslutning om konkrete opfølgninger for kommende formidlingsprodukter Notat udarbejdet og beslutning taget i alle enheder 100 % Mål 5: Gennemførelse af eksperimentelle effektevalueringer (15 %) I minimum to projekter er der anvendt for EVA nye eksperimentelle effektevalueringsmetoder De nye eksperimentelle effektevalueringsmetoder er anvendt i to projekter 100 % Mål 6: Synliggørelse og videreudvikling af EVAs kvalitative metodekompetencer (10 %) Der foreligger en beskrivelse af EVAs kvalitative metodekompetencer, og de er synliggjort for omverdenen. Initiativer for videreudvikling af kompetencer er iværksat Beskrivelse er lavet og ligger på EVA s hjemmeside. Plan for videreudvikling af kompetencer iværksat. 100 % Mål 7: EVAs kurser mv. bidrager med et højt niveau af viden, som anvendes af deltagerne efterfølgende (10 %) 80 % af deltagerne i EVAs kurser/seminarer/workshops med praksisudviklende sigte vurderer, at de har anvendt viden fra aktiviteterne til at udvikle deres praksis Der blev afholdt 3 kurser. Henholdsvis 81 %, 94 % og 100 % af deltagerne vurderede, at de havde anvendt viden fra disse til udvikling af deres praksis. 100 % Mål 8: EVA formidler i højere grad end tidligere sin viden (15 %) EVA har fået optaget 20 artikler/debatindlæg i dags- og fagpresse, som formidler viden uden for en projektsammenhæng Der er udarbejdet 13 artikler, der opfylder målformuleringen. 50 % Mål 9: EVA formidler i højere grad end tidligere internationale resultater og perspektiver (5 %) EVA har formidlet internationale erfaringer i 10 artikler mv. i dags- og fagpressen Der er udarbejdet 7 artikler, der opfylder målformuleringen. 50 % Årsrapport

15 Delvist opfyldte resultatkrav i 2015 Resultatkrav. Planer for løbende formidling fremstår klart i alle EVA s projektbeskrivelser, og formidling af delresultaterne fordobles og realiseres i minimum 12 projekter. EVA ønskede at fordoble antallet af projekter, hvor det metodiske design tillod delrapportering undervejs i processen før endelig udgivelse. Målet er defineret således for at sikre et kontinuerligt fokus på at levere timet viden til omverdenen. Det lykkedes kun i begrænset omfang at øge antallet af formidlingssituationer med henblik på formidling af delresultater, hvis målet defineres som udelukkende skriftlige afrapporteringer undervejs i processen. Der har været foretaget konkrete vurderinger i hvert tilfælde med hensyn til metode og design, når det gælder kommunikation om delresultater et fokus, som fastholdes fremadrettet. Resultatkrav. EVA har fået optaget 20 artikler/debatindlæg i dags- og fagpresse, som formidler viden uden for en projektsammenhæng. I 2015 producerede EVA over 20 artikler og debatindlæg, men kun 13 af disse falder inden for målformuleringen. EVA producerer primært sin viden i projekter. Dette kan betyde, at formidling af EVA s viden på tværs af publikationer og på tværs af niveauer i uddannelsessystemet kan være en udfordring. Instituttet har derfor i 2015 forsøgt at hæve ambitionsniveauet for kommunikationsindsatsen ved at arbejde målrettet med faglig formidling i en opsamlende eller kondenseret form på baggrund af eksisterende viden. Resultatkrav. EVA har formidlet internationale erfaringer i 10 artikler mv. i dags- og fagpressen. Det er en klar strategisk prioritering, at EVA fremadrettet får en bedre position med hensyn til at formidle internationale erfaringer fra dagtilbud og uddannelse i en dansk kontekst. I 2015 formidlede instituttet således 7 artikler ud af de planlagte 10 i hhv. egne medier, herunder i magasinerne Undervisning for alle og Bakspejlet, og eksterne medier, herunder Altinget forskning, Børn og Unge og Gymnasieskolen. Generelle perspektiver på resultatkrav 2015 I årsrapport 2015 har vi valgt at sætte fokus på de resultater, vi har opnået med hensyn til udvikling af hhv. vores formidling og vores metode. Udvikling og afprøvning af nye kommunikationsformer og metodiske greb er essentielt for skabelsen af nyttig og brugbar viden for udviklingen af kvalitet i dagtilbud og uddannelsessektoren. De udvalgte resultatkrav er valgt, så de hver især repræsenterer de tre strategiske indsatsområder, som EVA arbejder med: Viden til tiden Resultatkrav 1. Styrke EVA s kompetenceprofil EVA har haft 16 medarbejdere på et internt kompetenceudviklingsforløb med fokus på at styrke og udvikle kommunikationskompetencerne og ekspertprofilen hos en gruppe af meget højt specialiserede medarbejdere, og det skal bidrage til, at EVA bliver mere offensiv og mere synlig og i større grad sætter dagsordenen på de uddannelsesområder, vi leverer viden til. Kurset havde bl.a. fokus på at undervise medarbejderne i strategisk analyse af EVA s interessenter og omverden, den nuværende mediesituation, medielogikken mv., og hvordan man forholder sig til det i rollevaretagelsen som ekspert. Derudover var der konkrete undervisningsforløb i budskabs- og pressetræning samt oplæring i redskaber til nyhedsvinkling og kommunikationsplanlægning. Forløbet blev godt evalueret, og vi følger op på de deltagende medarbejdere i det kommende år. Viden, der virker Resultatmål 4. Videreudvikling af EVA s formidlingsprodukter, så målgruppens anvendelse understøttes i størst muligt omfang. EVA har i 2015 haft fokus på at få samlet op på alle tidligere bruger- og tilfredshedsundersøgelser. Målet har været at understøtte arbejdet med formidlingsstrategier og kommunikation endnu mere målrettet til de mange, og de meget differentierede, målgrupper, instituttet har. Derudover er der på baggrund af opsamlingen igangsat en række initiativer til at styrke viden om målgruppernes vidensbehov, samt hvilke formater der egner sig bedst til de sammenhænge, de fungerer i, og hvor viden fra EVA kan bidrage til at understøtte og forandre praksis. Årsrapport

16 På EVA har vi i relation til årets tværgående fokus på brugerne udarbejdet et sæt dogmeregler, som skal være retningsgivende for arbejdet med anvendelsesorienteret viden på EVA, når vi møder dem i kapacitetsopbyggende sammenhænge: Vi kender vores målgruppe og har sammen overvejet grundigt, hvad de skal have ud af forløbet, og hvem der tager ansvar for processen fremadrettet Vi tager afsæt i den lokale kontekst fordi vi tror på, at der er gode betingelser for udvikling, når deltagerne oplever en kobling til deres egen praksis. Vi udfordrer selvfølgeligheder fordi vi tror på, at de blinde pletter skal frem i lyset Vi viser mulige veje gennem gode eksempler fordi vi tror på, at nye erkendelser kan opstå i samspillet mellem erfaringsbaseret viden og viden fra forskning, undersøgelser og evalueringer. Vi inspirerer og udfordrer institutionerne, men leverer ikke færdige modeller og løsninger fordi vi tror på, at udvikling først og fremmest skabes gennem lokalt arbejde, engagement og ejerskab. Viden, der holder Resultatmål 5. Gennemførelse af eksperimentelle effektevalueringer. EVA gør kontinuerligt en indsats for at holde sin position som den organisation i dansk kontekst, der ved mest om at bedrive evaluering og undersøgelser, når det specifikt handler om læring og uddannelse både kvantitativt og kvalitativt. Målet i resultatkontrakten for 2015 er et udtryk for ambitiøse satsninger på det metodiske område, som fremadrettet vil afspejle sig i EVA s produkter. Et eksempel på et projekt, hvor EVA har anvendt en for EVA ny metode, er projektet om 10. klasse. I projektet er metoden IV-estimation anvendt for at komme tæt på den problemstilling, der handler om valg og fravalg af 10. klasse og sammenhængen med valg af en ungdomsuddannelse efterfølgende. Ideen bag IV-estimation er at identificere en variabel, kaldet instrumentet, som har betydning for, om eleverne tager et kommunalt 10.-klassestilbud eller ej, men som ikke har betydning for elevernes videre forløb på ungdomsuddannelserne. På denne måde har man en mekanisme, som er med til at bestemme, om man får indsatsen, men mekanismen skaber samtidig ikke systematiske forskelle mellem kontrolgruppen og indsatsgruppen. En anden måde at forstå IV-estimation på er, at instrumentet identificerer den del af variationen i valget af, om eleven tager et kommunalt 10.-klassestilbud, som er tilfældigt bestemt, og ekskluderer den del af variationen, som er udsat for selektion. På grund af instrumentet vil elevens valg af at tage et kommunalt 10.-klassestilbud, i effektmålingen, ikke være påvirket af faglige kompetencer, motivation eller andre uobserverbare eller observerbare forhold, og det er muligt at isolere den kausale effekt af at tage et kommunalt 10.-klassestilbud. 2.5 Forventninger til det kommende år Økonomisk forventer EVA ingen større ændringer i 2016 i forhold til 2015, jf. tabel 5. Tabel 5 Forventninger til det kommende år Regnskab 2015 Grundbudget 2016 Bevilling og øvrige indtægter -60,6-60,6 Udgifter 60,7 60,6 Resultat 0,1 0,0 EVA er en del af regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser. Inden udgangen af 2017 er det derfor planlagt, at instituttet flytter til Holbæk. Det forventes, at flytningen finder sted i sidste halvdel af 2017, men det forventes, at instituttet allerede i 2016 skal anvende ressourcer til udflytningsrelaterede omkostninger, herunder især til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Særligt for EVA gælder, at det kan påregnes, at en relativt stor andel af medarbejderne forventes at flytte med til Holbæk. Det skyldes både det forhold, at Holbæk ligger inden for Årsrapport

17 pendlingsafstand til København, hvor de fleste medarbejdere i dag bor, og i høj grad også, at EVA har et stærkt fagligt miljø samt et miljø, hvor EVA s medarbejdere gennemgår en fremragende træning i evaluering, analyse og kvalitetsudvikling, der danner en solid platform for EVA s faglige ståsted, og som giver instituttet en fremtrædende position i uddannelsessektoren. Ikke desto mindre må en udflytningsproces forventes at øge behovet for yderligere ressourcer på rekrutterings- og fastholdelsesområdet. Derudover er planerne om udflytning en generel udfordring og potentiel risiko for EVA s finansielle situation. Som det fremgår af årsrapporten, er EVA s indtægter sammensat på en måde, som betyder, at indtægtsdækkede opgaver udgør en stigende andel af den samlede omsætning. De indtægtsdækkede opgaver er med til at opretholde kompetencer og faglig position og profil på EVA s faglige områder, hvilket størrelsen af grundbevillingen alene ikke kan opretholde. For at opretholde den størrelse, EVA har nu, den faglige bredde og det faglige niveau i leverancerne fra EVA er det afgørende, at der kan fastholdes nøglemedarbejdere og rekrutteres tilstrækkeligt med højt specialiserede medarbejdere med viden om kvantitative og kvalitative metoder i perioden op til og efter udflytningen til Holbæk. EVA har udarbejdet en implementeringsplan og et tilhørende økonomibilag, som angiver et overslag på omkostningerne ved flytning i hhv og Udgifterne er ikke en del af indeværende fremskrivning af udgifter i de kommende år, idet der på tidspunktet for udarbejdelsen af årsrapport 2015 ikke er fastsat en ny adresse for instituttet, hvilket betyder, at fx omkostninger til reetablering, istandsættelse mv. ikke er endeligt afklaret. Det forudsættes, at EVA kan tilgå opsparede midler til finansiering af udflytningen, medmindre instituttet får del i de centralt afsatte midler. I forbindelse med regeringens plan for udflytning af statslige institutioner flytter Statens Administration (SAM). EVA er kunde hos SAM og har hidtil haft en aftale om, at SAM administrerer en række opgaver på barsels- og refusionsområdet foruden den samlede lønadministration. Grundet udflytningen har SAM varslet en opsigelse af samtlige tillægsydelser. EVA skal således opprioritere lønomkostninger til administrative opgaver. Ligeledes er EVA opmærksom på et øget fokus på egenkontroller af opgaver udført af SAM i 2016 grundet en forventet ustabilitet i ydelser fra SAM. I EVA s handlingsplan for 2016 er det beskrevet, hvilke faglige resultater EVA forventer at levere inden for den angivne bevilling. Af faglige fokusområder for det kommende år kan bl.a. fremhæves det overordnede fokus, instituttet vil have på overgange mellem de forskellige niveauer i uddannelsessystemet og opfølgning på store uddannelsesreformer. EVA har en unik position til at kunne se på tværs af uddannelsessystemet, herunder belyse tilknyttede udfordringer og anvise mulige veje frem. I 2016 vil der således blive sat fokus på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse samt efterfølgende de unges valg af videregående uddannelse. For første gang sætter EVA også en evaluering i gang vedr. sammenhængen mellem videregående uddannelse og arbejdsmarkedet. En anden vigtig opgave for EVA i 2016 er at følge implementeringen af folkeskolereformen, herunder deltage i det nationale evaluerings- og følgeforskningsprogram vedr. folkeskolereformen frem mod Derudover vil EVA bl.a. også fortsætte arbejdet med at undersøge og evaluere betydningen af erhvervsskolereformen. De produkter, som EVA udgiver i 2016, forventes i høj grad at bære præg af de sidste års intense opgradering inden for kvantitativ metode. På samme måde som i 2015 vil effektstudier og registeranalyser få en afgørende betydning i metodevalget i de temaer og projekter, som EVA skitserer i sin handlingsplan for Årsrapport

18 3 Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis EVA s regnskabspraksis, som ligger til grund for denne årsrapport, er i overensstemmelse med kravene i Regnskabsbekendtgørelsen og med retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk- Administrative Vejledning. Det omkostningsbaserede regnskab er desuden aflagt i overensstemmelse med Økonomistyrelsens gældende vejledninger herom. Der henvises i øvrigt til kapitel 4 for omtale af mere specifikke forhold, der er nødvendige for at forstå regnskabet. Regnskabstallene er baseret på udtræk fra Statens Koncernsystem, der samler regnskabsdata fra alle statslige institutioner, og brugen af fortegn er i overensstemmelse med dette (dvs. at indtægter og overskud er markeret med minus). Resultatdisponering og egenkapitalforklaring er baseret på data fra Statens Budgetsystem, og oplysningerne i statsregnskabets bevillingsafregning og årsrapporten stemmer overens. Alle tal er angivet i det pågældende års niveau. 3.2 Resultatopgørelse Tabel 6 viser EVA s resultatopgørelse for 2014 og 2015 samt EVA s grundbudget for Brugen af fortegn er i overensstemmelse med Statens Koncernsystem (indtægter i minus, omkostninger i plus). Der er foretaget afrundinger i tabellen. Tabel 6 Resultatopgørelse Note Resultatopgørelse (angivet i mio. kr.) Regnskab 2014 Regnskab 2015 Budget 2016 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -36,6-39,9-39,3 Reserveret af indeværende års bevilling 1,0 0,0 0,0 Anvendt af tidligere års bevilling -1,6-1,2 0,0 Indtægtsført bevilling i alt -37,2-41,1-39,3 Salg af varer og tjenesteydelser -19,7-17,8-20,4 Tilskud til egen drift 0,0 0,0 0,0 Øvrige driftsindtægter 0,0 0,0 0,0 Gebyrer -1,0-0,8-0,9 Ordinære driftsindtægter i alt -57,9-59,7-60,6 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger Husleje 4,0 4,0 4,0 Andre forbrugsomkostninger 0,0 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger i alt 4,0 4,0 4,0 Personaleomkostninger Lønninger 33,8 36,2 36,5 Pension 5,3 5,6 5,6 Lønrefusion -2,7-2,6-2,7 Andre personaleomkostninger -0,4 0,1 0,1 Personaleomkostninger i alt 36,1 39,3 39,5 Af- og nedskrivninger 0,7 0,2 0,3 Andre ordinære driftsomkostninger 20,0 17,0 16,7 Ordinære driftsomkostninger i alt 60,7 60,6 60,5 fortsættes på næste side Årsrapport

19 fortsat fra forrige side Note Resultatopgørelse (angivet i mio. kr.) Regnskab 2014 Regnskab 2015 Budget 2016 Resultat af ordinær drift 2,9 0,9-0,1 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -3,8-0,9 0,0 Andre driftsomkostninger 0,0 0,0 0,0 Resultat før finansielle poster -0,9 0,0-0,1 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,0 0,0 0,0 Finansielle omkostninger 0,1 0,1 0,1 Resultat før ekstraordinære poster -0,8 0,1 0,1 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,6 0,0 0,0 Årets resultat -0,2 0,1 0,0 Fra 2015 overgik initiativretten på grundskoleområdet fra formandskabet for Skolerådet til EVA. Bevillingen blev i den forbindelse forhøjet med 4,5 mio. kr., og andre driftsindtægter er faldet tilsvarende, idet en del af omkostningerne på grundskoleområdet tidligere blev dækket af statslige overførsler. Den statslige overførsel i 2015 er overført fra 2014 til et projekt bestilt af formandskabet i 2014, der først blev færdigt i Budget 2016 er EVA s grundbudget for 2016 fra december 2015 og ikke tallene fra finansloven. Det forventes på nuværende tidspunkt, at niveauet for den indtægtsdækkede virksomhed og dermed salg af varer og tjenesteydelser holder sig på det høje niveau fra de senere år. Andre personaleomkostninger består af årets hensættelse til resultatløn og fratrædelsesgodtgørelse for åremålsansatte. Beløbet var negativt i 2014, da EVA s daværende direktør fratrådte sin stilling uden at få fratrædelsesgodtgørelse, og hensættelsen blev derfor tilbageført. Yderligere forklaringer til regnskabstallene ses under tabel 1 og i noterne i kapitel 4. Tabel 7 viser, at EVA samlet set kom ud af 2015 med et underskud på 0,1 mio. kr. Dette består af et merforbrug på bevillingsområdet på 0,7 mio. kr. og et overskud på den indtægtsdækkede virksomhed på 0,6 mio. kr. Se også note 4. Tabel 7 Resultatdisponering (angivet i mio. kr.) Disponeret til bortfald 0,0 Disponeret til udbytte til statskassen 0,0 Disponeret til overført overskud -0,1 3.3 Balancen Tabel 9 viser balancen mellem EVA s aktiver og forpligtelser ultimo 2014 og aktiver og forpligtelser ultimo Noterne fremgår af kapitel 4. Egenkapitalen er uddybet i afsnit 3.4. Brugen af fortegn er i overensstemmelse med Statens Koncernsystem (passiverne i minus). Årsrapport

20 Tabel 8 Balance Note Aktiver (angivet i mio. kr.) Note Passiver (angivet i mio.kr.) Anlægsaktiver Egenkapital Materielle anlægsaktiver i alt 1,1 0,9 Langfristet gæld i alt -1,2-0,9 1 Immaterielle anlægsaktiver Startkapital -0,9-0,9 Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,0 0,0 Opskrivninger 0,0 0,0 Erhvervede koncessioner, 0,0 0,0 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 patenter mv. Overført overskud -6,4-6,3 Immaterielle anlægsaktiver i alt 0,0 0,0 Egenkapital i alt -7,3-7,2 2 Materielle Anlægsaktiver 3 Hensættelser -1,7-1,8 Grunde, arealer og bygninger 1,1 0,9 Langfristede gældsposter Inventar og it-udstyr 0,0 0,0 Langfristet gæld (FF4) -1,2-0,9 Finansielle anlægsaktiver 0,9 0,9 Kortfristede gældsposter Anlægsaktiver i alt 2,0 1,8 Leverandører af varer og tjenesteydelser -3,3-3,1 Anden kortfristet gæld -1,7-2,3 Omsætningsaktiver Skyldige feriepenge -5,5-5,5 Tilgodehavender 13,9 11,6 Reserveret bevilling -1,2 0,0 Likvide beholdninger Uforrentet konto (FF5) Finansieringskonto (FF7) 6,7 1,7 2,0 7,3 Igangværende arbejder for egen regning Periodeafgrænsningsposter -2,5 0,0-1,7 0,0 Kortfristet gæld i alt -14,2-12,7 Omsætningsaktiver i alt 22,4 20,9 Gæld i alt -15,4-13,6 Aktiver i alt 24,4 22,6 Passiver i alt -24,4-22,6 Der er foretaget afrundinger i tabellen. For at sikre, at de statslige institutioner i forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede regnskaber og bevillinger ikke fik negativ egenkapital, fik alle tildelt et finansielt anlægsaktiv og en tilsvarende startkapital. For EVA s vedkommende drejede det sig om 0,9 mio. kr. Igangværende arbejder for egen regning består af forudbetalinger primært på det indtægtsdækkede område for arbejde, EVA udfører i Årsrapport

21 3.4 Egenkapitalforklaring Tabel 10 viser detaljerne i egenkapitalen. Tabel 9 Egenkapitalforklaring Egenkapital (angivet i mio. kr.) -7,1-7,3 Startkapital -0,9-0,9 Opskrivninger primo + ændringer i opskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 Opskrivninger 0,0 0,0 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 Overført overskud primo + primokorrektion + korrektion i forbindelse med kontoændring + overført fra årets resultat - bortfald af årets resultat, udbytte til staten -6,2 0,0 0,0-0,2 0,0-6,4 0,0 0,0 0,1 0,0 Overført overskud ultimo -6,4-6,3 Egenkapital ultimo ,3-7,2 Som det fremgår af tabel 9, har EVA ved udgangen af 2015 et opsparet overskud på 6,3 mio. kr. Heraf udgør den frie lønsum 2,7 mio. kr., jf. afsnit Likviditet og låneramme EVA overskred ikke på noget tidspunkt disponeringsreglerne for likviditets- og finansieringsordningen. Tabel 10 Udnyttelse af lånerammen Mio. kr Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver 0,9 Låneramme på FL 15 2,8 Udnyttelsesgrad (angivet i procent) 32,0 Ultimo 2015 var der en difference mellem værdien af de immaterielle og de materielle anlægsaktiver og FF4-kontoen på 0,9 mio. kr. Der flyttes midler mellem FF7- og FF4-kontoen efter udgangen af regnskabsperioden i hvert kvartal, så alle kvartalets bogførte anlægsaktiver tælles med, og der vil derfor altid være en difference mellem anlægsaktiverne og FF4-kontoen ved udgangen af et kvartal. Afstemningen mellem anlægsaktiverne og FF4-kontoen og den dertilhørende likviditetsoverførsel er foretaget i 1. kvartal Da FF5-kontoen først kan afstemmes, når årsregnskabet er afsluttet, svarer gælden på denne konto ikke nøjagtigt til summen af de hensatte forpligtelser, omsætningsaktiverne og den kortfristede gæld (0,2 mio. kr.). Afstemningen og likviditetsoverførslen er foretaget i 1. kvartal Årsrapport

22 3.6 Opfølgning på lønsumsloft EVA s lønforbrug, lønsumsloft og lønopsparing fremgår af tabel 11. Tabel 11 Opfølgning på lønsumsloft (angivet i mio. kr.) Hovedkonto , mio. kr. Lønsumsloft FL 19,8 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 26,4 Lønforbrug under lønsumsloft 27,6 Difference (merforbrug) 1,2 Akkumuleret opsparing ultimo ,9 Akkumuleret ultimo ,7 EVA kan på tillægsbevillingsforslaget få hævet lønsumsloftet med årets lønandel af arbejdet på gebyrområdet. I 2015 er lønsumsloftet hævet med 1,2 mio. kr. til dette arbejde, inkl. 0,6 mio. kr., som ved en fejl ikke blev sat på tillægsbevillingen i Lønsumsloftet blev på tillægsbevillingen desuden hævet med 5,6 mio. kr. fra Tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut til løsning af opgaver på det videregående uddannelsesområde og reduceret med 0,2 mio. kr. som følge af dispositionsbegrænsninger i Lønforbruget var i 2015 på 39,3 mio. kr. Heraf var 11,7 mio. kr. under indtægtsdækket virksomhed, hvilket giver et lønforbrug under lønsumsloftet på 27,6 mio. kr. Der var et merforbrug på 1,2 mio. kr. i forhold til lønbevillingen. Dette var delvis som følge af forbrug af reserveret bevilling fra 2014, hvor der var reserveret 0,9 mio. kr. til løn. EVA har ultimo 2015 en akkumuleret opsparet lønsum på 2,7 mio. kr. 3.7 Bevillingsregnskabet Bevillingsregnskabet fremgår af tabel 12. Det indeholder EVA s indtægter og udgifter på hovedkontoniveau som opgjort i virksomhedens bidrag til statsregnskabet. Tabel 12 Bevillingsregnskab (angivet i mio. kr.) Regnskab 2014 Budget 2015 (F + TB) Regnskab 2015 FL 2016 Grundbudget 2016 Nettoudgiftsbevilling -36,6-39,9-39,9-32,7-39,3 Nettoforbrug af reservation -0,6 0,0-1,2 0,0 0,0 Indtægter -24,4-18,7-19,5-19,6-21,3 Udgifter 61,4 58,6 60,7 52,3 60,6 Årets resultat 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 Bevillingsregnskabet består af tal fra Danmarks Evalueringsinstitut. Årsagen til stigningen i indtægter er større aktivitet og dermed indtægter på det indtægtsdækkede område. Årsagen til stigning i udgifter er dels den øgede aktivitet på det indtægtsdækkede område og dels forbrug af reserveret bevilling, som ikke var forudsat ved finanslovens udarbejdelse. Forskellen på FL2016 og grundbudgettet er bevilling fra Tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut, som EVA modtager på TB. Årsrapport

23 4 Bilag Note 1: Immaterielle anlægsaktiver (angivet i kr.) Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. I alt Kostpris Primokorrektioner og flytninger mellem bogføringskredse Tilgang Afgang Kostpris pr Akkumulerede afskrivninger Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år 3 år 3 år Udviklingsprojekter under udførelse Primosaldo pr. 1. januar Tilgang 0 Nedskrivninger 0 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter 0 Kostpris pr Årsrapport

24 Note 2: Materielle anlægsaktiver (angivet i kr.) Grunde, arealer og bygninger Inventar og it-udstyr I alt Kostpris Primokorrektioner og flytning mellem bogføringskredse Tilgang Afgang Kostpris pr Akkumulerede afskrivninger Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år 10 år 3 år EVA foretager hvert år en gennemgang af instituttets anlægsaktiver og får lavet en bogføringsmæssig regulering af anlæg, der ikke længere er i brug, således at kostpris og regnskabsmæssig værdi af alle anlægsaktiverne stemmer. Igangværende arbejder for egen regning Primosaldo pr. 1. januar Tilgang 0 Nedskrivninger 0 Overført til færdige materielle anlægsaktiver 0 Kostpris pr Note 3: Hensættelser EVA s hensættelser består af midler til retablering af lejemål i forbindelse med en evt. fraflytning (1,5 mio. kr.) og af midler til resultatløn og fratrædelsesgodtgørelse til EVA s direktør, der er åremålsansat (0,3 mio. kr.). Note 4: Indtægtsdækket virksomhed Tabel 15 Akkumuleret resultat (angivet i mio. kr.) Ultimo 2012 Ultimo 2013 Ultimo 2014 Ultimo 2015 Akkumuleret resultat 0,4 1,2 1,4 2,0 EVA har ultimo 2015 et akkumuleret overskud på 2,0 mio. kr. på det indtægtsdækkede område. Det er ikke hensigten, at EVA skal oparbejde overskud på den indtægtsdækkede virksomhed. Da en del af EVA s ansatte i princippet skal aflønnes af IDV-indtægterne, anses det derfor for nødvendigt at have et overskud stående, hvis aktiviteten bliver væsentlig mindre i et år end budgetteret. Årsrapport

25 Note 5: Gebyrfinansieret virksomhed Årets resultat Akkumuleret Resultat Akkumuleret resultat 0,3 0,1 0,0 0,0 0,1 EVA har tre områder, hvor der til dækning af arbejdet kræves gebyr af udbyderne: Vurdering af udbydere af arbejdsmiljøkurser med hjemmel i bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser (BEK nr. 840 af ) Vurdering af, om en privat uddannelse kan blive godkendt til, at de studerende kan modtage SU med hjemmel i bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (BEK nr af ) Vurdering af kurser og uddannelser for udlændinge med hjemmel i bekendtgørelse om vejledende udtalelser fra Danmarks Evalueringsinstitut til Udlændingeservice i forbindelse med sager om meddelelse af opholdstilladelse (BEK nr. 807 af ). For alle tre områder gælder, at gebyret skal fastsættes, så der over en fireårig periode tilstræbes balance mellem omkostningerne under det enkelte gebyrområde og de tilhørende gebyrer. Hovedparten af opgaverne ligger inden for vurdering af arbejdsmiljøkurser. Det akkumulerede resultat fra 2012 til 2015 var på 0,4 mio. kr. Der var imidlertid oparbejdet et akkumuleret underskud i 2009 og 2010 på 0,8 mio. kr., som blev udlignet i 2013 og det akkumulerede overskud er ultimo 2015 på 0,1 mio. kr. Gebyrerne er ikke reguleret op med pris- og lønindekset i 2016, og det akkumulerede overskud forventes brugt i På gebyrområdet Vurdering af arbejdsmiljøkurser opkræves hvert tredje år et gebyr, som forbruges de næste to år (i ,2 mio. kr.). Dette beløb er periodiseret i balancen og indtægtsføres, i takt med at det forbruges de kommende 2 år. Note 6: Omkostningsfordeling EVA arbejder med tre hovedformål. De to faglige formål er evalueringer, udvikling og vidensformidling samt indtægtsdækket virksomhed. Det administrative formål er hjælpefunktioner, generel ledelse og administration. Alle vores medarbejdere tidsregistrerer, og i regnskabssystemet registreres alle omkostninger efter, hvilket formål de hører under. Hjælpefunktioner, generel ledelse og administration fordeles på de øvrige hovedformål. Alle lønomkostninger fordeles på hovedformålene ud fra registreringerne i timeregnskabet. Alle øvrige omkostninger fordeles på hovedformålene ud fra registreringerne i regnskabssystemet. Herefter fordeles de administrative omkostninger relativt i forhold til lønomkostningerne til de faglige formål. Årsrapport