Årsrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er til adt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

Transkript

1 Årsrapport 2014

2 Årsrapport 2014

3 Årsrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Påtegning 5 2 Beretning Præsentation af Danmarks Evalueringsinstitut EVA s omfang på finansloven Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Målrapportering Skematisk oversigt Uddybende analyser og vurderinger Reservationer Forventninger til de kommende år 17 3 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet 23 4 Noter 24

5 1 Påtegning Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven som Danmarks Evalueringsinstitut, CVR-nr , er ansvarlig for: Danmarks Evalueringsinstitut (Driftsbevilling), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Det tilkendegives hermed: 1 at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2 at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3 at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. Årsrapport

6 2 Beretning 2.1 Præsentation af Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er oprettet ved lov om Danmarks Evalueringsinstitut som en selvstændig statslig institution under Undervisningsministeriet og har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning, uddannelse og læring i Danmark. EVA rådgiver og samarbejder med berørte ministerier, kommuner, organisationer og institutioner i spørgsmål om evaluering og kvalitetssikring af uddannelse og dagtilbud. EVA ledes af en direktør under ansvar over for instituttets bestyrelse. Bestyrelsen består pr af en formand, der er udpeget af undervisningsministeren, og otte medlemmer, der er indstillet af forskellige relevante råd og ministerier. Derudover har EVA et repræsentantskab med 37 medlemmer. Her er skoleejere, bestyrelsesforeninger, arbejdsgivere, elev- og studentersammenslutninger, rektorforsamlinger, ledersammenslutninger og faglige lærerorganisationer repræsenteret. EVA s virksomhed dækker områderne dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse samt voksen- og efteruddannelse. EVA s mission er, at evaluere for at udvikle og levere viden, handlemuligheder og redskaber til kvalitetsudvikling inden for dagtilbud, skole og uddannelser, således at børn, unge og voksne får de bedste muligheder for at lære og udvikle sig. EVA ønsker, at beslutningstagere, ledere og fagprofessionelle inden for dagtilbuds- og uddannelsessektoren bruger evaluering som en løftestang for kvalitetsudvikling. EVA s vision er på den baggrund at udarbejde evalueringer, der både bidrager til den uddannelsesfaglige dagsorden og samtidig viser veje til kvalitetsudvikling som bliver benyttet. Derfor bestræber EVA sig på at levere viden, redskaber og metoder til hverdagsbrug, som kan støtte institutionerne i at arbejde med kvalitetsudvikling, refleksion over egen praksis og brug af evalueringsfaglig viden som grundlag for udvikling. EVA bestræber sig på løbende at udvikle vores metoder på samme måde, som instituttets aktiviteter altid er baseret på den fremmeste nationale og internationale viden om evaluering og kvalitetsudvikling. EVA s viden er altid solid og velunderbygget, fordi instituttet værner om sin faglige integritet og uafhængighed. EVA sikrer, at metodevalget sker på baggrund af en stærk og bred metodefaglighed, og forpligter sig til at bringe sin viden i spil ved at vise veje til udvikling, inddrage internationale perspektiver, stille spørgsmål, der flytter perspektiver og udfordre vanetænkning. Dermed sikres det, at EVA bidrager med: viden til tiden evaluering der virker innovative metoder Årsrapporten afspejler EVA s økonomiske aktiviteter i 2014 og et udvalg af aktiviteter, som belyser instituttets kerneformål. Derudover henvises til handlingsplan for Danmarks Evalueringsinstitut 2014, der afspejler den konkrete produktion af bevillingsfinansierede projekter. Hovedkonti Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonto: Danmarks Evalueringsinstitut (Driftsbevilling). Årsrapport

7 2.2 EVA s omfang på finansloven Fordelingen af EVA s samlede økonomiske aktiviteter fremgår af nedenstående tabel 1. EVA har udelukkende en driftsbevilling, forvalter ingen administrative ordninger og har ingen anlægsbevilling. Tabel 1 EVA's samlede økonomiske aktiviteter Drift (Mio. kr.) Bevilling Regnskab Driftsbevilling Administrerende ordninger mv. Anlægsbevilling Udgifter 56,1 61,4 Indtægter 19,5 24,4 Udgifter 0,0 0,0 Indtægter 0,0 0,0 Udgifter 0,0 0,0 Indtægter 0,0 0,0 Forklaringer til forskellen mellem bevilling og regnskab fremgår af kapitel 3.7 Bevillingsregnskabet. 2.3 Årets faglige resultater EVA har i det forgangne år gennemført mange opgaver, og har kombineret to af instituttets hovedopgaver, nemlig at frembringe ny viden og opbygge kapacitet i praksis. Formålet med EVA s udgivelser og aktiviteter er således i udgangspunktet altid todelt - dels at frembringe generaliserbar viden og læring, dels at understøtte kompetencen til at evaluere og til at bruge viden til strategisk og pædagogisk udvikling i dagtilbud og på uddannelsesinstitutioner. Midt i 2014 gennemførte EVA en kritisk gennemgang af den samlede projektportefølje med henblik på at sikre projekternes rettighed og relevans. Nedenfor nævnes eksempler ud fra de 16 handlingsplansprojekter, som er afsluttet i 2014 samt årets indtægtsdækkede opgaver. Dagtilbudsområdet I 2014 har EVA igen på dagtilbudsområdet haft særligt fokus på at frembringelsen af viden skal følges op af anvendelsesorienteret formidling af denne viden. Det kommer bl.a. til udtryk i arbejdet med kortlægningen af kvalitetsvurderet pædagogisk forskning, som formidles ikke alene i databasen NB-ECEC, men også i årsmagasinet Bakspejlet. Med rapporten Inklusion i dagtilbud har EVA i 2014 bidraget med bred kortlægning af inklusionsarbejdet i dagpleje og daginstitutioner. Undersøgelsen ser på, hvordan og i hvilket omfang kommuner og dagtilbud for børn konkret arbejder for at give alle børn mulighed for at deltage i fællesskaber og dermed undgå eksklusion. Viden fra projektet er blevet formidlet på en række gå-hjem-møder målrettet pædagogisk personale og personale i kommunale forvaltninger. I 2014 har EVA bidraget til forskningsprojektet Udviklingsprogrammet for Fremtidens Dagtilbud, hvor EVA har haft ansvar for at udarbejde temahæfter bl.a. læreplanstemaerne til brug i implementeringen af indsatsen i projektet. Grundskole Med rapporterne Motiverende undervisning og Et bevidst blik på alle elevers læring har EVA i 2014 spillet ind med meget væsentlige bidrag til arbejdet med at udvikle god undervisning i folkeskolen. Derudover har EVA i 2014 også bidraget med viden om brugen af sprogvurderinger i skolestarten igennem en kortlægning og analyse af, hvordan den obligatoriske sprogvurdering gennemføres og udmønter sig i den pædagogiske praksis i børnehaveklassen. Endelig udkom magasinet Undervisning for alle for første gang i Her formidler EVA anvendelig viden om, hvordan man i undervisningen kan møde alle elevers behov. Den viden, der formidles, er både EVA s egen og anden relevant viden, herunder forskning. Årsrapport

8 Viden og resultater fra de gennemførte projekter formidles løbende på konferencer og gå-hjemmøder. I 2014 har EVA også udarbejdet et inspirationskatalog for arbejdet med skolereformen for Undervisningsministeriet. Udgivelsen formidler viden, inspiration og konkrete værktøjer til en længere og mere varieret skoledag. Ungdomsuddannelse Med rapporten om pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne var EVA med til at kvalificere, hvordan erhvervsskolerne ledelsesmæssigt kan understøtte arbejdet med kerneopgaven; det vil sige undervisningen og elevernes læring. Pædagogisk ledelse er kommet i fokus på erhvervsuddannelsesområdet blandt andet som følge af EUD-reformen mål om at sikre bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Det har skabt et behov for, at man ledelsesmæssigt bliver bedre til at sikre kvaliteten og udviklingen af undervisningen og understøtte lærerne i deres arbejde. Rapporten bidrager her med konkrete analyser i forhold til, hvordan man aktuelt kan forstå pædagogisk ledelse og hvilke ledelsesopgaver, det omfatter. Tilsvarende kommer rapporten med eksempler på, hvordan man konkret kan arbejde med at bedrive pædagogisk ledelse, og hvor der er særlig grund til at sætte ind, hvis man ønsker at styrke den pædagogiske ledelse. Et andet fokus har været udviklingen af et inspirationsmateriale til at arbejde med undervisningsdifferentiering på erhvervsuddannelsesområdet. Erhvervsuddannelserne skal i dag imødekomme mange forskellige elevers behov, og det stiller krav om, at undervisningen tager hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære. For at inspirere skolerne i dette arbejde har EVA undersøgt fire konkrete skolers praksis omkring undervisningsdifferentiering. I tilknytning til de fire skolecases er der desuden udviklet en guide til, hvordan erhvervsskolerne kan styrke arbejdet med at differentiere undervisningen. I 2014 har EVA desuden gennemført en evaluering af faget Almen Studieforberedelse (AT) i gymnasiet for Undervisningsministeriet. Evalueringen undersøger, i hvilket omfang formålet og intentionerne med AT realiseres. Dels i forhold til at styrke elevernes studiekompetencer og dels i forhold til at opdater gymnasiets almendannende funktion. Det videregående uddannelsesområde EVA har i 2014 haft et særligt fokus på at bidrage til debatten om kvalitet i de videregående uddannelser. I foråret udgav EVA en rapport om, hvordan de videregående uddannelser anvender ECTS-systemet til at sikre en tilstrækkelig studieintensitet. Rapporten har bl.a. fungeret som videngrundlag for Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser, som har anvendt EVA s undersøgelse som kilde i udvalgets anden rapport, Høje Mål. Derudover har EVA gennemført to særskilte undersøgelser for udvalget, og EVA har løbende bidraget til den offentlige debat med indlæg i forskellige medier om bl.a. det gode match mellem ansøger og videregående uddannelse, og hvordan underviserkompetencer kan få mere vægt i forbindelse med ansættelse på universitetet. Voksen- og efteruddannelsesområdet På området for voksen- og efteruddannelse (VEU) har der i 2014 særligt været fokus på erhvervsrettet og almen VEU. På det erhvervsrettede VEU-område har der både i handlingsplans- og rekvirerede projekter været fokus på, hvordan man ved hjælp af realkompetencevurdering (RKV) og merit kan styrke især ufaglærtes vej til at blive faglærte. Dette har blandt andet resulteret i to rapporter offentliggjort i januar 2015 om hhv. merit og RKV på erhvervsuddannelserne samt rapporten Fra ufaglært til faglært. På det almene VEU-område har EVA udgivet rapporten Voksenpædagogiske miljøer på VUC. I forlængelse af rapporter og andet har VEU-enheden også i 2014 prioriteret det udadvendte formidlingsarbejde på forskellige måder, herunder gennem artikler, oplæg og en række gå-hjemmøder. Årsrapport

9 2.4 Årets økonomiske resultat De økonomiske hovedtal og nøgletal for de seneste tre år fremgår af tabel 2. Tallene er i de pågældende års priser. Tabellens brug af fortegn er i overensstemmelse med Statens Koncernsystem, der indsamler regnskabsdata fra alle statslige institutioner. Indtægter og passiver er med negativt fortegn, omkostninger og aktiver er med positivt fortegn. Overskud angives ved brug af negativt fortegn og underskud ved brug af positivt fortegn. Der er foretaget afrundinger af tallene i tabellen. Tabel 2 EVA s økonomiske hoved- og nøgletal (angivet i mio. kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -54,4-56,3-57,9 - heraf indtægtsført bevilling -43,9-37,8-37,2 - heraf eksterne indtægter -9,9-17,8-19,7 - heraf gebyrer -0,7-0,6-1,0 Ordinære driftsomkostninger 62,2 60,9 60,7 - heraf løn 39,3 36,2 36,1 - heraf afskrivninger 1,1 1,0 0,7 - heraf øvrige omkostninger 21,8 23,8 24,0 Resultat af ordinær drift 7,8 4,7 2,9 Andre driftsindtægter -9,7-5,8-3,8 Andre driftsomkostninger 0,4 0,4 0,0 Resultat før finansielle poster -1,5-0,7-0,9 Finansielle poster 0,1 0,1 0,1 Ekstraordinære poster 0,3-0,4 0,6 Årets resultat -1,1-1,0-0,2 Balance Immaterielle anlægsaktiver 0,9 0,3 0,0 Materielle anlægsaktiver 1,3 1,5 1,1 Finansielle anlægsaktiver 0,9 0,9 0,9 Omsætningsaktiver ekskl. likvid beholdning 11,1 13,8 13,9 Likvide beholdninger 12,7 12,6 8,5 Egenkapital -6,1-7,1-7,3 Hensættelser -2,2-2,1-1,7 Langfristet gæld -2,5-1,4-1,2 Kortfristet gæld -16,1-18,5-14,2 Lånerammen 3,2 2,8 2,8 Træk på lånerammen 2,2 1,8 1,1 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen (%) 68,8 64,3 39,8 Negativ udsvingsrate 6,2 7,3 7,5 Overskudsgrad (%) 1,9 1,7 0,4 Bevillingsandel (%) 80,6 67,2 64,3 Personaleoplysninger Antal årsværk 81,4 71,1 72,2 Årsværkspris (1.000 kr.) Lønomkostningsandel (%) Lønsumsloft 34,1 28,0 25,6 Lønforbrug 39,3 36,2 36,1 Årsrapport

10 Forklaringer EVA sluttede 2014 med et overskud på 0,2 mio. kr., hvilket anses for meget tilfredsstillende. Overskuddet er alene under Indtægtsdækket virksomhed, da EVA fik lov til at overføre 1,0 mio. kr. af instituttets bevilling (svarende til ca. 3 %) fra 2014 til 2015 som reservation. EVA har desuden været lidt forsigtige med periodisering af indtægter fra igangværende projekter på det indtægtsdækkede område. Den indtægtsførte bevilling var nogenlunde på samme niveau i 2014 som i 2013, selvom en del af EVA s opgaver og dermed bevilling overgik til Danmarks Akkrediteringsinstitution (4 mio. kr.). Årsagen er, at EVA som noget nyt i 2014 har gennemført evalueringer på tværs af det videregående uddannelsesområde og dermed fået forhøjet bevillingen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til dette (2,0 mio. kr.). EVA kan i medfør af loven gennemføre evalueringer efter anmodning fra ministerier, overordnede uddannelsesråd, kommunalbestyrelser og uddannelsesinstitutioner mv. EVA udfører således opgaver som indtægtsdækket virksomhed inden for områder, der ligger naturligt i forlængelse af arbejdet på handlingsplansområdet, og som understøtter og styrker den retning, EVA bevæger sig i. De eksterne indtægter opført i tabellen stammer hovedsageligt herfra. Som det fremgår af tabellen, havde EVA i 2014 endnu flere projekter inden for det indtægtsdækkede område end i 2013, hvor der var en meget stor stigning i forhold til Dette er forklaringen på, at Bevillingsandelen, som er den indtægtsførte bevillings andel af de ordinære driftsindtægter, er faldet fra 2012 til Andre driftsindtægter bestod i 2014 alene af statslige overførsler fra formandsskabet for Skolerådet, som EVA udførte projekter for på grundskoleområdet. Årsagen til at andre driftsindtægter var højere i 2012 og 2013 er, at vi i de år også fik statslige overførsler til akkrediteringsarbejdet (4,7 mio. kr. i 2012 og 2,0 mio. kr. i 2013). Fra 2014 er betalingerne til Statens Administration blevet registreret under øvrige omkostninger i stedet for Andre driftsomkostninger, da de ikke længere skal betragtes som interne statslige overførsler. Nøgletallet negativ udsvingsrate angiver det overførte overskud i forhold til startkapitalen. Saldoen for et overført overskud under egenkapitalen må maks. være negativ tre år i træk, og en evt. negativ saldo må maks. være på størrelse med startkapitalen. Da nøgletallet er positivt i hele perioden, er reglerne ikke overtrådt. Som nævnt ovenfor blev en del af EVA s opgaver og medarbejdere flyttet til Danmarks Akkrediteringsinstitution i Antal årsværk faldt derfor fra 2012 til Som følge af stigningen i indtægtsdækkede opgaver samt de nye opgaver med at gennemføre evalueringer på tværs af det videregående uddannelsesområde skete der ikke et yderligere fald fra 2013 til Årsværksprisen steg 5 % fra 2012 til EVA har haft fokus på i øget grad at rekruttere erfarne specialister med stigning i den gennemsnitlige løn til følge. Niveauet holdt sig nogenlunde i Lønomkostningsandelen angiver personaleudgifterne i forhold til de ordinære driftsindtægter. Andelen er nogenlunde på samme niveau i 2014 (62 %) som i 2013 (64 %). Overskudsgraden er forholdet mellem årets resultat og de ordinære driftsindtægter. Da EVA s overskud i 2014 er en del mindre end de foregående år, er overskudsgraden faldet. Årsrapport

11 På nuværende tidspunkt forventes nogenlunde samme aktivitetsniveau for EVA i 2015 som i Den indtægtsdækkede virksomheds andel af aktiviteterne øgedes i 2014, og niveauet forventes opretholdt i Da EVA s indtægtsdækkede aktiviteter har fået stadig større betydning såvel fagligt som økonomisk, opprioriteres opfølgningen på området i 2015, så ressourcer kan justeres i tide, hvis efterspørgslen efter EVA s ydelser falder. 2.5 Opgaver og ressourcer Tabel 3 viser sammenhængen mellem indtægter, omkostninger og overskud for EVA s opgaver. Tabel 3 Økonomi for EVA s opgaver (angivet i mio. kr.) Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af Overskud Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 14,7 5,4 20,1 0,0 Evaluering, udvikling og vidensformidling 22,5 8,2 30,7 0,0 Indtægtsdækkede opgaver 10,8 10,6 0,2 I alt 37,2 24,4 61,4 0,2 EVA havde i 2014 omkostninger for 61,4 mio. kr., indtægter 61,6 mio. kr. og dermed et overskud på 0,2 mio. kr. Som det fremgår af tabel 3, ligger overskuddet på indtægtsdækket virksomhed. Overskuddet er opgjort efter reservation af 1,0 mio. kr. af bevillingen for 2014 til brug i 2015, jf. afsnit 2.7. Økonomien for den indtægtsdækkede virksomhed er uddybet i kapitel 4, note 4. I EVA s regnskab bliver den indtægtsførte bevilling ikke fordelt mellem generel ledelse og administration og evaluering, udvikling og vidensformidling. I tabellen er bevillingen fordelt efter andelen af omkostninger til den pågældende aktivitet. EVA s øvrige indtægter består af gebyrer (1,0 mio. kr.) og interne statslige overførsler fra til evalueringer på folkeskoleområdet (3,8 mio. kr.). Herudover havde EVA indtægter fra samfinansiering af projekter fra de øvrige nordiske lande (1,2 mio. kr.), diverse indtægter (0,2 mio. kr.) samt indtægtsdækkede opgaver (18,2 mio. kr.). Tabel 4 viser omkostningerne til hver hovedopgave angivet i procent af totalomkostningerne. Tabel 4 Omkostningsfordeling pr. opgave de seneste tre år Evaluering, udvikling og vidensformidling 54 % 46 % 50 % Indtægtsdækket virksomhed 8 % 14 % 17 % Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 38 % 40 % 33 % Omkostningerne til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration omfatter lønomkostninger til ledelse og administrative medarbejdere. De administrative medarbejdere løser i høj grad opgaver, der direkte understøtter EVA s projekter, såsom rapportproduktion, mødeservice, journalisering og administrative opgaver i forbindelse med projektgennemførelse, fx udsendelse af spørgeskemaer og pakning og udsendelse af rapporter mv. Desuden rummer kategorien Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration mere traditionelle omkostninger som husleje, kontorhold, generelle konsulentydelser, it og afskrivninger. Årsrapport

12 Årsagen til faldet i Hjælpefunktioner mv. fra 2013 til 2014 er primært en følge af mindreforbrug på lønområdet, herunder en negativ lønomkostning på 0,6 mio.kr. i 2014 som følge af tilbageførsel af hensat fratrædelsesgodtgørelse til vores tidlige direktør. I 2013 var der ekstraordinært mange omkostninger på området grundet omstillingsprocessen i forbindelse med afgivelse af akkrediteringsområdet. Af tabel 5 fremgår det, hvordan instituttets omkostninger har fordelt sig i på de seks områder, der fremgår af EVA s årlige handlingsplan, områderne metodeudvikling og generel formidling og kommunikation samt gebyrområdet og den indtægtsdækkede virksomhed. Tallene er i det pågældende års priser. Tabel 5 Omkostningsfordeling pr. område efter fordeling af fællesomkostninger (angivet i mio. kr.) Dagtilbudsområdet 6,9 9,1 9,2 Grundskoleområdet 8,4 9,4 7,6 Ungdomsuddannelsesområdet 6,8 3,4 5,7 Det videregående uddannelsesområde 19,1 10,0 5,3 Voksen- og efteruddannelsesområdet 4,1 4,1 6,4 Tværgående projekter 3,0 3,0 2,1 Metodeudvikling 2,2 2,3 2,3 Generel formidling og kommunikation 3,4 3,9 3,7 Gebyrområdet 0,5 0,5 1,0 Indtægtsdækket virksomhed 8,7 15,8 18,0 I alt 63,1 61,4 61,4 Fællesomkostningerne er fordelt relativt på hver opgave i forhold til opgavens andel af direkte løn og øvrige omkostninger. Den nærmere beskrivelse fremgår af kapitel 4, note 6. Årsagen til det markante fald i omkostninger på det videregående uddannelsesområde er overflytningen af akkrediteringsområdet til Danmarks Akkrediteringsinstitution medio Målrapportering Skematisk oversigt EVA havde i resultatkrav under følgende overordnede resultatmål: EVA s evalueringer sætter den uddannelsesfaglige dagsorden og viser veje til kvalitetsudvikling som bliver benyttet. EVA leverer viden, redskaber og metoder til hverdagsbrug, som støtter institutionerne i at arbejde med kvalitetsudvikling, refleksion over egen praksis og brug af viden som grundlag for udvikling. EVA arbejder løbende med at udvikle metoder, og EVA s metoder er altid baseret på den fremmeste nationale og internationale viden om evaluering og kvalitetsudvikling. Interne mål for organisationen. Ud af de 12 resultatkrav er 10 opfyldt, 2 delvist opfyldte og 0 ikke opfyldt. Samlet set anses opfyldelsesgrad for meget tilfredsstillende. Forklaring: 1 = helt opfyldt, ½ = delvist opfyldt, 0 = ikke opfyldt Årsrapport

13 1. Viden til tiden Mål 1. EVA s evalueringer sætter den uddannelsesfaglige dagsorden og viser veje til kvalitetsudvikling som bliver benyttet. Resultatkrav Resultat 95 % af EVA s handlingsplansprojekter bliver ved offentliggørelse omtalt enten i trykte medier (fag- eller dagspresse) eller elektroniske medier (radio og tv). 87,5 % af EVA s rapporter er i omtalt i trykte eller elektroniske medier. ½ EVA-medarbejdere optræder / citres 20 gange i trykte medier (fageller dagspresse) eller elektroniske medier (radio og tv) uden direkte projektspecifik sammenhæng. EVA-medarbejdere blev citeret 21 gange. 1 EVA sætter særligt fokus på at skrive følgende bidrag i 2014: EVA formidler internationale erfaringer til en dansk kontekst i 5 artikler EVA får optaget 10 artikler, som formidler viden, resultater mv. fra instituttets virke i eksterne medier (debatindlæg, analyser, kronikker mv.). 7 artikler om internationale erfaringer formidlet og 23 artikler optaget i eksterne medier. 1 EVA gennemfører 3 brugerundersøgelser, der belyser effekten af EVA s arbejde, forstået som hvordan formidlingsprodukter er anvendt med fokus på, om produktet har bidraget til at ændre adfærd i praksis. EVA har gennemført 3 brugerundersøgelser 1 2. Evalueringer, der virker Mål 2 EVA leverer viden, redskaber og metoder til hverdagsbrug, som støtter institutionerne i at arbejde med kvalitetsudvikling, refleksion over egen praksis og brug af viden som grundlag for udvikling. Resultatkrav Resultat EVA afholder 70 oplæg på konferencer, seminarer mv. EVA har holdt 82 oplæg 1 EVA er vært for 10 seminarer, gå-hjem-møder eller lignende aktiviteter med interessenter, og formidler her viden om centrale uddannelsesfaglige og evalueringsfaglige emner. EVA har været vært for 10 seminarer mv. 1 EVA gennemfører en undersøgelse blandt deltagerne i instituttets evalueringsfaglige kurser. Målet er, at 80 % af deltagerne vurderer, at de har anvendt viden fra kurserne i deres egne evalueringer og undersøgelser. Undersøgelsen er gennemført og viser at 88 % vurderer, at de har anvendt viden fra kurserne Viden til tiden: Innovative metoder Mål 3 EVA arbejder løbende med at udvikle metoder, og EVA s metoder er altid baseret på den fremmeste nationale og internationale viden om evaluering og kvalitetsudvikling fortsættes på næste side Årsrapport

14 fortsat fra forrige side Resultatkrav Resultat EVA udarbejder i forventningen om en øget digitalisering af studieadministrative processer i uddannelsessektoren en strategi for evalueringsmæssig anvendelse af data på tværs af uddannelses- og administrationsområder. Tiltaget koordineres med STIL s arbejde med et centralt datavarehus for uddannelsessektoren og inddrager de mulige gevinster af dataopbygningen i dette projekt for EVA s metodeudvikling. Projektet forløber planmæssigt, men koordineringen med STIL fandt ikke sted i 2014 ½ EVA igangsætter minimum to projekter, der inddrager et børn- og ungeperspektiv. EVA samler op på instituttets erfaringer med at anvende digitale metoder som fx online fokusgrupper, onlinemøder og virtuel sparring. EVA igangsætter minimum to projekter, hvor observationsstudier af undervisning og / eller pædagogisk praksis anvendes. Projekterne Børneperspektiver i kvalitetsudvikling og Den gode undervisning på mellemtrinnet inddrager et børn- og ungeperspektiv Resultatkravet opfyldt gennem opsamling og formidling på udviklingsseminar under årskonferencen i Dansk Evalueringsselskab. Resultatkravet er opfyldt idet følgende projekter er igangsat eller afsluttet: Den gode undervisning på mellemtrinnet, Arbejdet med en heterogen elevgruppe i gymnasiet og Undervisningsdifferentiering på erhvervsuddannelserne Mål 3.1 Interne mål for organisationen EVA har fokus på at sikre et fortsat højt niveau i medarbejdernes kompetencer i forhold til evalueringsdesign og analyse. EVA har internt gennemført følgende kurser for udvalgte medarbejdere: Kobling af survey- og registerdata Analyse af kvalitative data Developmental evaluation Observationsstudier Effektevaluering Desuden har Området for Metodeudvikling gennemført egne aktiviteter ved deltagelse i nationale og internationale sammenhænge 1 Årsrapport

15 2.6.2 Uddybende analyser og vurderinger Delvist opfyldte resultatkrav i 2014 Resultatkrav: 95 % af EVA s handlingsplansprojekter bliver ved offentliggørelse omtalt enten i trykte medier (fag- eller dagspresse) eller elektroniske medier (radio og tv). Der har været enkelte udgivelser i løbet af 2014, hvor der ikke har været iværksat målrettet pressemateriale i samme grad som øvrige projekter. Derfor lander det samlede niveau af omtale under de 95 %, som var målet. Ifølge den endelige opgørelse ultimo 2014 er 87,5 %, svarende til 14 ud af 16, af EVA s handlingsplansprojekter ved offentliggørelse omtalt i enten trykte eller elektroniske medier. Resultatkrav: EVA udarbejder i forventningen om en øget digitalisering af studieadministrative processer i uddannelsessektoren en strategi for evalueringsmæssig anvendelse af data på tværs af uddannelses- og administrationsområder. Tiltaget koordineres med STIL s arbejde med et centralt datavarehus for uddannelsessektoren og inddrager de mulige gevinster ad dataopbygningen i dette projekt for EVA s metodeudvikling. Projektet forløber planmæssigt, men koordineringen med og drøftelsen af et udkast til strategi med Styrelsen for It og Læring/STIL har ikke fundet sted i Initiativet ligger for nuværende hos STIL, og EVA er klar til at løse sine opgaver, når der er basis for dette. Generelle perspektiver på resultatkrav 2014 I årsrapport 2014 har EVA valgt at sætte fokus på metodiske resultater af de undersøgelser, som EVA udarbejder. Udvikling og afprøvning af nye metodiske greb er essentiel for skabelsen af nyttig og brugbar viden for udviklingen af kvalitet i dagtilbud og uddannelsessektoren. Om inddragelse af børn- og ungeperspektiv Resultatkrav: EVA igangsætter minimum to projekter, der inddrager et børn- og ungeperspektiv. EVA har i 2014 sat særligt metodisk fokus på at inddrage et børn- og ungeperspektiv i udvalgte konkrete projekter på hhv. dagtilbuds- og grundskoleområdet. Projektet Undervisning på mellemtrinnet EVA har i 2014 i projektet om god undervisning på mellemtrinnet inddraget et elevperspektiv. Undervejs i de enkelte observationsforløb blev der gennemført interviews med elever i mindre grupper. Interviewene fokuserede på elevernes oplevelse af den konkrete undervisning, som var blevet observeret. Derudover blev eleverne spurgt om, hvornår de bliver motiverede/hvornår det er sjovt at gå i skole, og hvordan en god lærer/god undervisning er for dem. Elevinterviewene gav mulighed for at supplere observationerne med elevernes perspektiver. Denne metode var meget brugbar til at belyse spørgsmålet om, hvornår undervisningen opleves motiverende og hvorfor. Projektet Børneperspektiver i kvalitetsudvikling EVA har i 2014 gennemført et projekt på dagtilbudsområdet, hvis formål var at understøtte personalets systematiske inddragelse af 0-6 årige børns perspektiver på deres hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave. Sigtet med den systematiske inddragelse af et børneperspektiv var at udvikle kvaliteten af dagtilbuddet. Udbyttet af projektet er bl.a. at børn, der ikke normalt ytrer sig, har deltaget mere aktivt i institutionsfællesskabet, og at børn har fået medindflydelse på indretning af rum, organisering og pædagogiske aktiviteter. Derudover har den systematiske inddragelse af børns perspektiver betydet, at pædagogerne har fået en ny viden om og fortrolighed med det enkelte barn, hvilket dels gør det lettere at tilrettelægge pædagogikken, så den imødekommer de involverede børns trivsels-, lærings- og udviklingsbehov og dels understøtter kvaliteten i forældresamtaler og i overlevering til skole. Årsrapport

16 Det har vist sig, at børneperspektiver i praksis ofte forveksles med voksnes perspektiver på barnet. På baggrund af resultater og erfaringer i projektet udvikles der nu en app, som skal understøtte et systematisk pædagogisk arbejde med inddragelsen af børns perspektiver. Om observation af undervisning og pædagogisk praksis Resultatkrav: EVA igangsætter minimum to projekter, hvor observationsstudier af undervisning og/eller pædagogisk praksis anvendes. EVA har i 2014 inddraget observation af undervisning i tre projekter fordelt på grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet. Nedenfor skitseres erfaringer fra et projekt på ungdomsuddannelsesområdet og et grundskoleprojekt. Projektet Arbejdet med en heterogen elevgruppe i gymnasiet EVA har i 2014 brugt undervisningsobservationer som en blandt flere datakilder i projektet om en heterogen elevgruppe i gymnasiet. EVA har observeret engelsk- og matematikundervisningen hos i alt otte lærere fordelt på stx, hhx, htx og hf. Hver lærers undervisning er observeret to gange. Det overordnede formål med observationerne var at opnå en nuanceret og dybere viden om, hvordan heterogeniteten i elevgruppen konkret kommer til udtryk i undervisningen, og hvordan lærerne underviser klasser, hvor spredningen blandt eleverne er stor. Observationerne i denne undersøgelse fungerer som selvstændig datakilde, der ikke bare bidrager med viden om, hvad lærere og elever siger de gør, men også om hvad det er for en praksis, der faktisk udspiller sig i klassen. Derudover har observationerne dannet grundlag for de efterfølgende interview med lærere og elever og været med til at kvalificere dem. Observationerne har således givet indblik i tavs og ikke-italesat viden, som efterfølgende har givet anledning til uddybende spørgsmål i interviews. Observationerne er gennemført af to konsulenter. Konsulenterne har været til stede i klassen samtidig, men placeret sig forskellige steder og haft hver sit fokus på den praksis, der udspiller sig i klassen. Projektet Undervisning på mellemtrinnet EVA har i 2014 også arbejdet med brug af observationer i undersøgelsen af god, motiverende undervisning på folkeskolens mellemtrin. Undersøgelsen bygger primært på observationer af undervisning, men også på interview med lærere, ledere og elever. Undersøgelsen havde til formål at skabe nuanceret og dybdegående viden om lærernes praksis, og observationer var derfor en meget velegnet metode. Det gav mulighed for at komme meget tæt på arbejdet med feedback, elevinddragelse og læringsmål og desuden indblik i lærer-elevrelationer og læringsledelse, som den kommer til udtryk i praksis i undervisningen. Metoden har givet EVA muligheder for at give fyldige eksempler på, hvordan undervisningen ser ud, når den fungerer og giver gode læringsmuligheder for alle elever. Alle observationer er blevet optaget på video, hvilket har haft flere formål. Dels har det gjort det muligt efterfølgende at foretage en grundig analyse af konkrete situationer i undervisningen. Dels har det efter observationerne været muligt at anvende udvalgte videoklip som reference i forbindelse med interview med lærerne. Det har givet anledning til indblik i lærernes refleksioner over, hvad der ligger bag forskellige situationer i klasseværelset. Samlet set er det EVA s vurdering, at erfaringerne med brug af observation som metode har været særdeles værdifulde og at observationer som dataindsamlingsmetode bidrager med helt særlig data. EVA planlægger at anvende observationsstudier i undersøgelser og evalueringer fremadrettet, og særligt i den udstrækning hvor observationer giver adgang til viden om praksis som vanskeligt lader sig belyse gennem andre metoder. Årsrapport

17 2.7 Reservationer EVA brugte i 2014 det meste af den reserverede bevilling fra 2013 og har i 2014 reserveret bevilling til anvendelse i 2015, hvilket tabel 6 viser en oversigt over. Tabel 6 Reservationer Reserveret år Reservation primo 2014 (angivet i kr.) Forbrug 2014 (angivet i kr.) Reservation ultimo 2014 (angivet i kr.) Forventet Afslutning 1. Fra ufaglært til faglært Vellykket overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelser kvartal Eksamens- og prøveformer på de gymnasiale uddannelser 4. Læringsressourcer til de studerende kvartal Ledelse tæt på den pædagogiske praksis kvartal 2015 I alt De to nye reservationer omhandler projekter fra EVA s handlingsplan for 2014, som er igangsat senere på året end oprindeligt planlagt. Projektet Læringsressourcer til de studerende måtte udskydes, da universiteternes administrationer ikke kunne afse ressourcer til at deltage i et travlt efterår, hvor akkreditering, dimensionering og kvalitetsudvalget var ekstraordinært krævende for dem. Projektet Ledelse tæt på den pædagogiske praksis i dagtilbud og folkeskole måtte ligge stille i efteråret 2014, da EVA ikke kunne få adgang til ellers lovede data fra baselinemålingen i forbindelse med folkeskolereformen blandt lærere i folkeskolen. 2.8 Forventninger til de kommende år I lighed med tidligere år forventer EVA at sætte projekter i gang på både dagtilbudsområdet og alle uddannelsesområder fra grundskole over ungdomsuddannelse og videregående uddannelse til voksen- og efteruddannelse. Siden 2014 har EVA også haft projekter og aktiviteter, der omfatter Universiteterne. Generelt for EVA s aktiviteter henvises der hermed til handlingsplan for 2015, som er en beskrivelse af instituttets arbejdsprogram for det kommende år. Handleplanen er jf. lov om Danmarks Evalueringsinstitut behandlet af både EVA s repræsentantskab og bestyrelse og ligeledes godkendt af Undervisningsministeriet, herunder relevante ministerier. Som et institut, der dækker hele uddannelsessystemet, har EVA mulighed for at igangsætte evalueringer, analyser og undersøgelser, der skaber ny viden om snitflader og overgange mellem og på tværs af uddannelsesområderne. Som det fremgår af handlingsplanen for 2015, er det en vigtig prioritering for EVA, at instituttets handlingsplan for 2015 indeholder projekter, der går på tværs. EVA vil i 2015 fortsætte det strategiske arbejde med de tre indsatsområder: viden til tiden innovative metoder og evaluering, der virker. I forlængelse af indsatsområdet innovative metoder vil et gennemgående og centralt fokus for EVA i 2015 være anvendelsen af kvantitative metoder og effektstudier. I slutningen af 2014 har EVA derfor lanceret et nyt initiativ, Center for Kvantitative Studier. Centret vil bidrage med et Årsrapport

18 tværgående fokus på at samle og styrke EVA s kvantitative metodeberedskab, herunder arbejdet med effektstudier. En særlig opgave i de kommende år er at følge de store reformer, der skal implementeres på de områder, EVA beskæftiger sig med. EVA vil fra 2015 følge implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen, deltage i evalueringen af folkeskolereformen, prioritere opfølgningen på kvalitetsudvalget (videregående uddannelser) samt en evt. kommende gymnasiereform. EVA igangsætter ligeledes en flerårig følgeevaluering af reformen af pædagoguddannelsen, herunder de styrkede specialiseringer på uddannelsen. På EVA er vi yderst opmærksomme på, at den viden, vi frembringer, skal omsættes i praksis. I 2015 forventer vi, at dette bl.a. vil komme til udtryk ved fortsat klart fokus på inddragelse og samarbejde med de interessenter og brugere, som vores viden henvender sig til. Flere af EVA s projekter er derfor tilrettelagt så løbende dialog med interessenter bidrager til udvikling, mens projektet gennemføres. Derudover er der et fortsat fokus på formidlingsaktiviteter, der i endnu højere grad følger projekterne ud i praksis, bl.a. som en del af det strategiske fokus på evaluering, der virker. Endelig vil EVA i 2015 have et styrket fokus på, hvordan EVA bedst muligt lærer af erfaringer og viden fra udlandet. Samlet set dækkes EVA s arbejde med udvikling og kapacitetsopbygning gennem en række aktiviteter, herunder: Seminarer, kursusaktivitet og gå-hjem-møder Udvikling af metoder og undersøgelsesdesign Udvikling af formidling og kommunikation Som en del af det strategiske indsatsområde viden til tiden, vil EVA i 2015 styrke rollen som ekspert. EVA s viden skal bringes endnu mere i spil i forhold til både verserende dagsordner i offentligheden og udviklingen af praksis i dagtilbuds- og uddannelsessektoren. For at opnå målet igangsætter EVA en koncentreret indsats for at fremme, at såvel den enkelte medarbejder som organisationen i sin helhed har fokus på ekspertpositionering. Afslutningsvis skal det nævnes, at EVA, ud over projekter og aktiviteter beskrevet i instituttets handlingsplan, gennemfører en række rekvirerede evalueringer og konsulentopgaver. I 2014 har EVA fx udarbejdet en række opgaver på folkeskoleområdet for Undervisningsministeriet, herunder formidlet inspiration til hvordan folkeskolereformen implementeres. I 2015 forventer EVA at indgå i flere nye større opgaver, herunder at fortsætte det påbegyndte følgeforskningsprojekt om reformen af erhvervsuddannelserne for Undervisningsministeriet. Årsrapport

19 3 Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis EVA s regnskabspraksis, som ligger til grund for denne årsrapport, er i overensstemmelse med kravene i Regnskabsbekendtgørelsen og med retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Det omkostningsbaserede regnskab er desuden aflagt i overensstemmelse med Økonomistyrelsens gældende vejledninger herom. Der henvises i øvrigt til kapitel 4 for omtale af mere specifikke forhold, der er nødvendige for at forstå regnskabet. Regnskabstallene er baseret på udtræk fra Statens Koncernsystem, der samler regnskabsdata fra alle statslige institutioner, og brugen af fortegn er i overensstemmelse med dette (dvs. at indtægter og overskud er markeret med minus). Resultatdisponering og egenkapitalforklaring er baseret på data fra Statens Budgetsystem, og oplysningerne i statsregnskabets bevillingsafregning og årsrapporten stemmer overens. Alle tal er i det pågældende års niveau. 3.2 Resultatopgørelse Tabel 7 viser EVA s resultatopgørelse for 2013 og 2014 samt EVA s interne budget for Brugen af fortegn er i overensstemmelse med Statens Koncernsystem (indtægter i minus, omkostninger i plus). Der er foretaget afrundinger i tabellen. Tabel 7 Resultatopgørelse Note Resultatopgørelse (angivet i mio. kr.) Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -38,5-36,6-40,3 Reserveret af indeværende års bevilling 1,8 1,0 0,0 Anvendt af tidligere års bevilling -1,1-1,6-1,2 Indtægtsført bevilling i alt -37,8-37,2-41,5 Salg af varer og tjenesteydelser -17,8-19,7-19,3 Tilskud til egen drift 0,0 0,0 0,0 Øvrige driftsindtægter 0,0 0,0 0,0 Gebyrer -0,6-1,0-0,8 Ordinære driftsindtægter i alt -56,3-57,9-61,6 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger Husleje 3,9 4,0 4,0 Andre forbrugsomkostninger 0,0 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger i alt 3,9 4,0 4,0 Personaleomkostninger Lønninger 34,6 33,8 35,6 Pension 5,4 5,3 5,5 Lønrefusion -3,8-2,7-2,8 Andre personaleomkostninger 0,0-0,4 0,2 Personaleomkostninger i alt 36,2 36,1 38,5 Af- og nedskrivninger 1,0 0,7 0,7 Andre ordinære driftsomkostninger 19,8 20,0 19,1 Ordinære driftsomkostninger i alt 60,9 60,7 62,3 fortsættes næste side Årsrapport

20 fortsat fra forrige side Note Resultatopgørelse (angivet i mio. kr.) Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Resultat af ordinær drift 4,7 2,9 0,7 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -5,8-3,8-0,8 Andre driftsomkostninger 0,4 0,0 0,0 Resultat før finansielle poster -0,7-0,9-0,1 Finansielle poster Finansielle indtægter -0,0 0,0 0,0 Finansielle omkostninger 0,1 0,1 0,1 Resultat før ekstraordinære poster -0,6-0,8 0,0 7 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter -0,4 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,6 0,0 Årets resultat -1,0-0,2 0,0 Fra 2015 overgår initiativretten på grundskoleområdet fra formandsskabet for Skolerådet til EVA. Bevillingen er i den forbindelse forhøjet med 4,5 mio. kr. og andre driftsindtægter er faldet tilsvarende, idet vi tidligere fik dækket en del af omkostningerne på grundskoleområdet via statslige overførsler. Den statslige overførsel i 2015 er overført fra 2014 til et projekt bestilt af formandsskabet i 2014, der er forsinket. Budget 2015 er EVA s interne budget for 2015 fra januar 2015 og ikke tallene fra finansloven. Vi forventer på nuværende tidspunkt, at niveauet for den indtægtsdækkede virksomhed - og dermed salg af varer og tjenesteydelser - holder sig på det høje niveau fra Andre personaleomkostninger består af årets hensættelse til resultatløn og fratrædelsesgodtgørelse for åremålsansatte. Beløbet var negativt i 2014, da EVA s daværende direktør fratrådte sin stilling uden af få fratrædelsesgodtgørelse, hvorfor hensættelsen blev tilbageført. Yderligere forklaringer til regnskabstallene ses under tabel 1 og i noterne i kapitel 4. Tabel 8 viser, at EVA samlet set kom ud af 2014 med et overskud på 0,2 mio. kr. Overskuddet ligger under indtægtsdækket virksomhed. Se også note 4. Tabel 8 Resultatdisponering (angivet i mio. kr.) Disponeret til bortfald 0,0 Disponeret til reserveret egenkapital 0,0 Disponeret til udbytte til statskassen 0,0 Disponeret til overført overskud 0,2 3.3 Balancen Tabel 9 viser balancen mellem EVA s aktiver og forpligtelser ultimo 2013 og aktiver og forpligtelser ultimo Noterne fremgår af kapitel 4. Egenkapitalen er uddybet i afsnit 3.4. Brugen af fortegn er i overensstemmelse med Statens Koncernsystem (passiverne i minus). Årsrapport

21 Tabel 9 Balance Note Aktiver (angivet i mio. kr.) Note Passiver (angivet i mio.kr.) Anlægsaktiver Egenkapital Materielle anlægsaktiver i alt 1,5 1,1 Langfristet gæld i alt -1,4-1,2 1 Immaterielle anlægsaktiver Startkapital -0,9-0,9 Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,3 0,0 Opskrivninger 0,0 0,0 Erhvervede koncessioner, 0,0 0,0 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 patenter mv. Overført overskud -6,2 6,4 Immaterielle anlægsaktiver i alt 0,3 0,0 Egenkapital i alt -7,1-7,3 2 Materielle Anlægsaktiver 3 Hensættelser -2,1-1,7 Grunde, arealer og bygninger 1,3 1,1 Langfristede gældsposter Inventar og it-udstyr 0,2 0,0 Langfristet gæld (FF4) -1,4-1,2 Finansielle anlægsaktiver 0,9 0,9 Kortfristede gældsposter Anlægsaktiver i alt 2,7 2,0 Leverandører af varer og tjenesteydelser -7,7-3,3 Anden kortfristet gæld -1,7-1,7 Omsætningsaktiver Skyldige feriepenge -5,5-5,5 Tilgodehavender 13,8 13,9 Reserveret bevilling -1,8-1,2 Likvide beholdninger Uforrentet konto (FF5) Finansieringskonto (FF7) 7,1 5,5 6,7 1,7 Igangværende arbejder for egen regning Periodeafgrænsningsposter 0,0-1,8-2,5 0,0 Kortfristet gæld i alt -18,6-14,2 Omsætningsaktiver i alt 26,5 22,4 Gæld i alt -19,9-15,4 Aktiver i alt 29,1 24,4 Passiver i alt -29,1-24,4 Der er foretaget afrundinger i tabellen. For at sikre at de statslige institutioner i forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede regnskaber og bevillinger ikke fik negativ egenkapital, fik alle tildelt et finansielt anlægsaktiv og en tilsvarende startkapital. For EVA s vedkommende drejede det sig om 0,9 mio. kr. Ultimo 2013 havde en periodisering af en stor betaling til Danmarks Akkrediteringsinstitution og dermed et ekstraordinært højt niveau på leverandører af varer og tjenesteydelser. Faldet fra 2013 til 2014 på denne konto samt de likvide beholdninger er derfor primært udtryk for, at niveauet i 2013 var ekstraordinært højt. Årsrapport

22 3.4 Egenkapitalforklaring Tabel 10 viser detaljerne i egenkapitalen. Tabel 10 Egenkapitalforklaring Egenkapital (angivet i mio. kr.) 6,1 7,1 Startkapital 0,9 0,9 Opskrivninger primo + ændringer i opskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 Opskrivninger 0,0 0,0 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 Overført overskud primo + primokorrektion + korrektion i forbindelse med kontoændring + overført fra årets resultat - bortfald af årets resultat, udbytte til staten 5,3 0,0 0,0 1,0 0,0 6,2 0,0 0,0 0,2 0,0 Overført overskud ultimo 6,2 6,4 Egenkapital ultimo ,1 7,3 Som det fremgår af tabel 10, har EVA ved udgangen af 2014 et opsparet overskud på 6,4 mio. kr. Heraf udgør den frie lønsum 3,1 mio. kr., jf. afsnit Likviditet og låneramme EVA overskred ikke på noget tidspunkt disponeringsreglerne for likviditets- og finansieringsordningen. Tabel 11 Udnyttelse af lånerammen Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver (angivet i mio. kr.) 1,1 Låneramme på FL 14 (angivet i mio. kr.) 2,8 Udnyttelsesgrad (angivet i procent) 39,8 Ultimo 2014 var der en difference mellem værdien af de immaterielle og de materielle anlægsaktiver og FF4-kontoen på 0,1 mio. kr. Der flyttes midler mellem FF7- og FF4-kontoen efter udgangen af regnskabsperioden i hvert kvartal, så alle kvartalets bogførte anlægsaktiver tælles med, og der vil derfor altid være en difference mellem anlægsaktiverne og FF4-kontoen ved udgangen af et kvartal. Afstemningen mellem anlægsaktiverne og FF4-kontoen og den dertilhørende likviditetsoverførsel er foretaget i 1. kvartal Da FF5-kontoen først kan afstemmes, når årsregnskabet er afsluttet, svarer gælden på denne konto ikke nøjagtig til summen af de hensatte forpligtelser, omsætningsaktiverne og den kortfristede gæld. Afstemningen og likviditetsoverførslen er foretaget i 1. kvartal Opfølgning på lønsumsloft EVA s lønforbrug, lønsumsloft og lønopsparing fremgår af tabel 11. Årsrapport

23 Tabel 11 Opfølgning på lønsumsloft (angivet i mio. kr.) Lønsumsloft FL 20,0 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 25,6 Lønforbrug under lønsumsloft 25,0 Difference (mindreforbrug) -0,6 Akkumuleret opsparing ultimo ,3 Akkumuleret ultimo ,9 EVA kan på tillægsbevillingsforslaget få hævet lønsumsloftet med årets lønandel af arbejdet på gebyrområdet, og lønsumsloftet skulle af den årsag være hævet med 0,6 mio. kr. på tillægsbevillingen i Ved en fejl skete dette ikke, og EVA får i stedet hævet lønsumsloftet i 2015 med beløbet. Lønsumsloftet blev hævet med 5,6 mio. kr. på tillægsbevillingen fra Tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut til løsning af opgaver på det videregående uddannelsesområde. Lønforbruget var i 2014 på 36,1 mio. kr. Heraf var 11,1 mio. kr. under indtægtsdækket virksomhed, hvilket giver et lønforbrug under lønsumsloftet på 26,0 mio. kr. Der var et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Reservationerne til brug i 2014 er med 0,8 mio. kr. til løn. EVA har ultimo 2014 en akkumuleret opsparet lønsum på 3,9 mio. kr., hvoraf den frie lønsum er på 3,1 mio. kr. 3.7 Bevillingsregnskabet Bevillingsregnskabet fremgår af tabel 12. Det indeholder EVA s indtægter og omkostninger på hovedkontoniveau som opgjort i virksomhedens bidrag til statsregnskabet. Tabel 12 Bevillingsregnskab (angivet i mio. kr.) Regnskab 2013 Budget 2014 (F + TB) Regnskab 2014 FL 2015 Grundbudget 2015 Nettoudgiftsbevilling 38,5 36,6 36,6 40,3 41,4 Nettoforbrug af reservation -0,7 0,0 0,6 0,0 0,0 Indtægter 24,6 19,5 24,4 18,7 18,2 Udgifter 61,5 56,1 61,4 59,0 59,7 Årets resultat 1,0 0,0 0,2 0,0-0,1 Der er foretaget afrundinger i tabellen. EVA havde i 2014 et nettoforbrug på 0,6 mio. kr. af reserverede midler, jf. afsnit 2.7. Differencen mellem budget og regnskab på indtægtssiden på -4,9 mio. kr. og på udgiftssiden på -5,3 mio. kr. er begrundet i den større aktivitet og dermed højere indtægter og omkostninger på den indtægtsdækkede virksomhed end budgetteret. Bevillingsregnskabet består af tal fra Danmarks Evalueringsinstitut og Tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut. Årsrapport

24 4 Noter Note 1: Immaterielle anlægsaktiver (angivet i kr.) Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. I alt Kostpris Primo korrektioner og flytninger mellem bogføringskredse Tilgang Afgang Kostpris pr Akkumulerede afskrivninger Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år 3 år 3 år Udviklingsprojekter under udførelse Primo saldo pr. 1. januar Tilgang 0 Nedskrivninger 0 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter 0 Kostpris pr Årsrapport