Årsrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

Transkript

1 Årsrapport 2012

2 Årsrapport 2012

3 Årsrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Beretning Præsentation af Danmarks Evalueringsinstitut Årets faglige resultater Årets økonomiske resultater Opgaver og ressourcer Økonomi Reservationer Forventninger til de kommende år 12 2 Målrapportering Skematisk oversigt Uddybende analyser og vurderinger 15 3 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapital Likviditetsordningen Lønsumsloft Bevillingsregnskabet 23 4 Påtegning 25 5 Noter 26

5 1 Beretning 1.1 Præsentation af Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er oprettet ved lov om Danmarks Evalueringsinstitut som en selvstændig statslig institution under Ministeriet for Børn og Undervisning og har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning, uddannelse og læring i Danmark. EVA rådgiver og samarbejder med berørte ministerier, kommuner, organisationer og institutioner i spørgsmål om evaluering, kvalitetsudvikling af uddannelse og dagtilbud mv. EVA s virksomhed dækker områderne dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse samt voksen- og efteruddannelse. EVA sikrer og udvikler kvaliteten af dagtilbud, undervisning og uddannelse ved: At evaluere, akkreditere, dokumentere og vidensformidle og dermed skabe overblik, gennemsigtighed og viden om hvad der virker At udvikle evalueringsmetoder og opbygge evalueringskapacitet og dermed understøtte institutionernes løbende udvikling. EVA ønsker at være den førende og foretrukne, internationalt anerkendte aktør inden for kvalitetssikring og -udvikling. For at opfylde sit formål og sin vision har EVA valgt at følge en strategi med følgende ambitioner: EVA vil være dagsordenssættende EVA skal være et stærkt og synligt videnscenter, der kvalificerer den offentlige debat og sætter dagsordenen inden for evaluering og kvalitet i uddannelse og dagtilbud. EVA bidrager aktivt til at sikre samspil og dialog mellem forskning, policy og praksis. EVA vil være innovativ EVA udvikler nye metoder til evaluering og kvalitetssikring metoder der lever op til internationale standarder, og som understøtter institutioners og uddannelsers egne kvalitetsudviklingsprocesser. EVA inspirerer og rådgiver det danske uddannelsesmiljø med udgangspunkt i den nyeste nationale og internationale viden inden for evaluering og kvalitetssikring. EVA vil være nyttig for brugerne EVA udvikler anvendelsesorienterede evalueringer og analyser med blik for specifikke målgruppers behov. EVA gennemfører kapacitetsopbyggende aktiviteter, der omsætter viden til handling til gavn for pædagoger, lærere, ledere, myndigheder, organisationer og andre uddannelsespolitiske aktører. EVA vil være en attraktiv og effektiv arbejdsplads EVA er en attraktiv arbejdsplads, der har fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed. Årsrapport

6 Projekterne gennemføres dels som bevillingsfinansierede projekter inden for rammerne af EVA s handlingsplaner, dels som indtægtsdækket virksomhed for en bred vifte af rekvirenter. De bevillingsfinansierede projekter bliver til i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Ministeriet for Børn og Undervisning godkender de endelige handlingsplaner. Projekterne, der udføres som indtægtsdækket virksomhed, gennemfører EVA primært inden for sin kernevirksomhed, nemlig undervisning og uddannelse. Rekvirenterne omfatter en bred vifte af ministerier, kommuner, uddannelsesinstitutioner, organisationer mv. Hovedkonti Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonto: Danmarks Evalueringsinstitut (Driftsbevilling). 1.2 Årets faglige resultater På EVA har vi også i 2012 haft fokus på både at frembringe ny viden og anvendelig viden, som kan omsættes til konkret udvikling i praksis. Blandt årets resultater kan følgende fremhæves: Dagtilbudsområdet I 2012 har ledelse, pædagogiske læreplaner og forskning i dagtilbud været i særlig fokus. EVA har i rapporten Områdeledelse ny struktur på dagtilbudsområdet leveret viden om hvordan områdeledelse er med til at løfte kvaliteten af de fagligt svageste daginstitutioner. Den faglige sparring fokuserer bl.a. på arbejdet med de pædagogiske læreplaner. I 2012 bød EVA netop ind med ny viden om pædagogiske læreplaner i undersøgelsen Læreplaner i praksis daginstitutioners arbejde med pædagogiske læreplaner. Endelig skal det nævnes, at vidensbaseringen af dagtilbud har været et markant indsatsområde i EVA har givet input til Ministeriet for Børn og Undervisnings Task-Force om Fremtidens Dagtilbud, gennemført en forskningskortlægning til en skandinavisk forskningsdatabase som også blev formidlet i EVA s eget magasin Bakspejlet, samt gennemført en seminarrække for pædagoger og ledere om at omsætte forskningsresultater til hverdagspraksis. Grundskole Målene i Ny Nordisk Skole om, at alle børn og unge skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, og at betydningen af social arv skal mindskes, har flere af EVA s rapporter i 2012 allerede adresseret. Det gælder for Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner og Alle børns deltagelse i læringsfællesskaber. Et andet markant resultat på grundskoleområdet i 2012 var offentliggørelse af undersøgelsen 10. klasse på vej mod ungdomsuddannelse. Rapporten var i høj grad med til at kvalificere debatten i medier og blandt interessenter om, hvor vidt 10. klasse gør det, den skal og for de rigtige elever. Ungdomsuddannelsesområdet I 2012 har flere af EVA s rapporter sat gymnasiet på dagsordenen. Udgivelserne Betydningen af studenters sociale baggrund før og efter reformen, Ledelse af et gymnasium i forandring, Naturvidenskab før og efter reformen" og Teamorganisering er eksempler på, at EVA stillede skarpt på nogle meget vigtige og aktuelle udfordringer i den del af ungdomsuddannelsesverdenen. Aktuel er også fortsat målsætningen om at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I 2012 satte EVA fokus på en helt central udfordring i forhold til at nå dette mål, nemlig praktikpladssituationen på erhvervsuddannelserne (EUD). Mangel på praktikpladser har fået EVA til at se på skolepraktik som et alternativ. Med rapporten "Resultater af skolepraktik" bidrog EVA til at nuancere debatten om skolepraktik og slog fast, at skolepraktik er et velfungerende alternativ - særligt inden for nogle faggrupper. Årsrapport

7 Det videregående uddannelsesområde Akkreditering har fortsat været en primær arbejdsopgave på det videregående uddannelsesområde i EVA har sideløbende med akkrediteringerne været indgående involveret i udformningen af et nyt akkrediteringskoncept. Akkrediteringerne skal fremover foregå på institutionsniveau, og når det nye koncept implementeres, bliver der samtidig iværksat en sammenlægning af akkrediteringsaktiviteterne fra EVA og ACE Denmark under Akkrediteringsinstitutionen. Fra medio 2013 forventes EVA derfor ikke længere at være aktør på akkrediteringsområdet. Voksen- og efteruddannelsesområdet EVA har i 2012 beskæftiget sig indgående med uddannelsesmulighederne for de kortuddannede. Følgeevalueringen af de 13 regionale VEU-centre blev afsluttet med en endelig rapport i foråret. VEUcentre skal møde virksomhedernes behov for kompetenceudvikling bedre og mere effektivt. Evalueringen viste, at virksomhedernes kendskab til deres muligheder er blevet større, efter VEU-centrene er kommet til. Til gengæld har VEU-centrene sværere ved at løfte opgaver, der kræver høj grad af koordinering og samarbejde. Vi offentliggjorde også rapporterne AMU som springbræt til fortsat uddannelse og Evaluering af forberedende voksenundervisning (FVU). Den sidstnævnte rapport peger på, at mange kursister risikerer ikke at få det optimale udbytte af undervisningen, især fordi de ikke er målgruppen. Dette gælder særligt de mange tosprogede, som deltog i kurser i skriftlig dansk, hvor de i stedet havde brug for danskundervisning. Ministeriet for Børn og Undervisning har efter evalueringen meddelt, at de vil se på muligheden for at udvikle særlige FVU-tilbud til tosprogede. Rådgivning og metodeudvikling EVA har gennem de seneste år i stigende omfang haft fokus på kapacitetsopbyggende aktiviteter forstået som viden oversat til konkrete redskaber til institutionernes eget kvalitetsarbejde. EVA indgår således i stadig flere sparringsforløb med institutioner, der kontakter Instituttet og gennemfører desuden effektworkshops og evalueringskurser. I omverdenen er der stor efterspørgsel efter at måle effekten af indsatser, og her kan EVA byde ind med redskaber og konkrete anvisninger. For at imødekomme de mange henvendelser har EVA udgivet Effektevaluering hvordan kan man evaluere effekt?. Ud over at rådgive eksterne på metoder og tilgange til evaluering har EVA et internt fokus på metoder, der kombinerer register- og surveydata. Metoden blev konkret anvendt på projektet om 10. klasse - på vej mod en ungdomsuddannelse og Resultater af skolepraktik. Internationale erfaringer til en dansk kontekst EVA har i 2012 haft særlig fokus på at oversætte de bedste erfaringer fra skoleudvikling internationalt til en dansk kontekst. I februar var EVA sammen med UCC vært for et seminar med den canadiske uddannelsesforsker Ben Levin, hvor børne- og undervisningsministeren samt en række centrale aktører fra den danske skoleverden deltog. Mål og pointer fra de opsigtsvækkende skoleudviklingsprojekter i Ontario i Canada har efterfølgende sat sig spor i projektet Ny Nordisk Skole, som har fyldt meget på EVA både på dagtilbudsområdet, på grundskoleområdet og på ungdomsuddannelsesområdet. Som led i opstarten af Ny Nordisk Skole har EVA i 2012 afholdt seminarer for 13 pilotinstitutioner. Et andet internationalt bidrag, som knytter an til de målsætninger og intentioner, der ligger i Ny Nordisk Skole om, at alle børn og unge skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, og at betydningen af social arv skal mindskes, er det amerikanske undervisningsprogram AVID (Advanced Via Individual Determination). EVA har efter studiebesøg i USA medbragt konkret viden om en afprøvet metode til målrettet og enkelt at styrke indlæring og bryde den sociale arv. EVA har formidlet erfaringer om AVID i artikler og oplæg til interessenter. Årsrapport

8 1.3 Årets økonomiske resultater De økonomiske hovedtal og nøgletal for de seneste tre år fremgår af tabel 1. Tallene er i de pågældende års priser. Tabellens brug af fortegn er i overensstemmelse med Statens Koncernsystem, der indsamler regnskabsdata fra alle statslige institutioner. Indtægter og passiver er med negativt fortegn, omkostninger og aktiver er med positivt fortegn. Overskud angives ved brug af negativt fortegn og underskud ved brug af positivt fortegn. Der er foretaget afrundinger af tallene i tabellen. Tabel 1 EVA s økonomiske hoved- og nøgletal (angivet i mio. kr.) Hovedtal Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -56,9-57,8-54,4 - heraf indtægtsført bevilling -42,1-46,5-43,9 - heraf eksterne indtægter -14,1-9,8-9,9 - heraf gebyrer -0,7-1,5-0,7 Ordinære driftsomkostninger 64,6 62,3 62,2 - heraf løn 40,7 39,5 39,3 - heraf afskrivninger 1,0 0,9 1,1 - heraf øvrige omkostninger 22,9 21,8 21,8 Resultat af ordinær drift 7,7 4,5 7,8 Andre driftsindtægter -8,0-6,0-9,7 Andre driftsomkostninger 0,0 0,4 0,4 Resultat før finansielle poster -0,4-1,2-1,5 Finansielle poster 0,1 0,1 0,1 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 0,3 Årets resultat -0,3-1,0-1,1 Balance Immaterielle anlægsaktiver 1,1 1,2 0,9 Materielle anlægsaktiver 1,4 1,9 1,3 Finansielle anlægsaktiver 0,9 0,9 0,9 Omsætningsaktiver ex. likvide beholdn. 6,8 8,9 11,1 Likvide beholdninger 15,7 12,4 12,7 Egenkapital -5,6-6,5-6,1 Hensættelser -1,7-1,9-2,2 Langfristet gæld -2,0-2,8-2,5 Kortfristet gæld -16,6-14,1-16,1 Lånerammen 3,1 3,2 3,2 Træk på lånerammen 2,5 3,1 2,2 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen (%) 80,6 96,9 68,8 Negativ udsvingsrate 5,4 6,6 6,2 Overskudsgrad (%) 0,4 1,8 1,9 Bevillingsandel (%) 74,1 80,4 80,6 Personaleoplysninger Antal årsværk 81,4 82,6 81,4 Årsværkspris (1.000 kr.) Lønomkostningsandel (%) 71,5 68,4 72,2 Lønsumsloft 34,2 33,3 34,1 Lønforbrug 40,7 39,5 39,3 Forklaringer EVA kom ud af 2012 med et overskud på 1,1 mio. kr. De ordinære driftsindtægter faldt med 3,4 mio. kr. i forhold til 2011, primært som følge af mindre indtægtsført bevilling. Samtidig steg andre driftsindtægter med 3,7 mio. kr. i forhold til 2011, og det samlede indtægts- og omkostningsniveau var således på linje med Stigningen i andre indtægter var en følge af at EVA i 2012 udførte akkredite- Årsrapport

9 ringer af Kulturministeriets uddannelser for 2,7 mio. kr., som modtages som statslige overførsler, der betegnes som andre driftsindtægter. Den svingende indtægtsførte bevilling fra 2010 til 2012 er begrundet med, at der i 2010 blev overført en relativt stor del af bevillingen til brug i Den indtægtsførte bevilling består foruden af bevillingen på Danmarks Evalueringsinstitut af bevilling overført på tillægsbevillingen fra Tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut. Denne bevilling - som omfatter akkreditering og evalueringer på det videregående uddannelsesområde - blev ved regeringsdannelsen ultimo 2011 overført fra EVA til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. EVA fortsatte med at udføre opgaverne i 2012, hvorfor bevillingen blev tilbageført på TB EVA udfører opgaver som indtægtsdækket virksomhed inden for områder, der ligger naturligt i forlængelse af arbejdet på handlingsplansområdet, og vi vurderer at projekter, der gennemføres med indtægtsdækning, i høj grad understøtter og styrker den retning EVA bevæger sig i. De eksterne indtægter stammer hovedsageligt herfra. Aktiviteten lå i 2012 på niveau med 2011 og EVA har allerede så mange opgaver på området i 2013, at indtægten forventes at komme op på niveau med Antal årsværk for 2010 og 2011 svarer ikke til tallene i SKS rapporterne. Der blev i 2010 og 2011 ikke reduceret i årsværksforbruget for personale på barsel, formodentlig som følge af fejl i Statens Administrations måde at indrapportere på. I tabellen er der taget højde for dette, og som det ses var antal årsværk nogenlunde konstant i Årsværksprisen lå i 2012 nogenlunde på niveau med Årsagen til faldet i årsværkspris fra 2010 til 2011 var en stigning i antallet af ansatte i løntilskud og flexjob med delvis refusion fra staten. Nøgletallet negativ udsvingsrate angiver det overførte overskud i forhold til startkapitalen. Saldoen for et overført overskud under egenkapitalen må maks. være negativ tre år i træk, og en evt. negativ saldo må maks. være på størrelse med startkapitalen. Da nøgletallet er positivt i hele perioden, er reglerne ikke overtrådt. Overskudsgraden er udtryk for årets udnyttelse af det økonomiske råderum (bevilling og eksterne indtægter). EVA har generelt udnyttet dette fuldt ud de seneste to år, men et akkumuleret underskud på den indtægtsdækkede virksomhed og gebyrområdet, jf. note 4 og 5, har nødvendiggjort et overskud på disse områder og er årsagen til den stigende overskudsgrad i 2011 og Opgaver og ressourcer Økonomi Tabel 2 viser sammenhængen mellem indtægter, omkostninger og overskud for EVA s opgaver. Kategorien Evaluering, dokumentation og vidensformidling dækker aktiviteter som evalueringer, undersøgelser, akkrediteringer og kvalitetssikringsprojekter, mens Udvikling indeholder udvikling af redskaber, metoder og produkter, som understøtter kvalitetsudvikling på dagtilbuds- og skoleområdet. Årsrapport

10 Tabel 2 Økonomi for EVA s opgaver (angivet i mio. kr.) Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af overskud Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 20,2 6,5 26,7 0,0 Evaluering, dokumentation og vidensformidling 17,7 6,1 23,4 0,4 Udvikling 6,0 2,0 8,0 0,0 Indtægtsdækkede opgaver 0,0 5,7 5,0 0,7 I alt 43,9 20,3 63,1 1,1 EVA havde i 2012 omkostninger for 63,1 mio. kr., indtægter for 64,2 mio. kr. og dermed et overskud på 1,1 mio. kr. Som det fremgår af tabel 2, fordelte overskuddet sig med 0,4 mio. kr. inden for evaluering, dokumentation og vidensformidling og 0,7 mio. kr. på indtægtsdækket virksomhed. Overskuddet inden for evaluering, dokumentation og vidensformidling stammer primært fra gebyrer, jf. kapitel 5, note 5. Overskuddet er opgjort efter reserveringen af 1,1 mio. kr. af bevillingen til brug i 2012, jf. afsnit Økonomien for den indtægtsdækkede virksomhed er uddybet i kapitel 5, note 4. I EVA s regnskab bliver den indtægtsførte bevilling ikke fordelt på generel ledelse og administration, evaluering, dokumentation og vidensformidling samt udvikling. I tabellen er bevillingen fordelt efter andelen af omkostninger til den pågældende aktivitet. EVA s øvrige indtægter består af gebyrer på i alt 0,7 mio. kr., interne statslige overførsler fra til evalueringer på folkeskoleområdet (5,0 mio. kr.), fra til akkrediteringsopgaver (2,0 mio. kr.) samt fra Kulturministeriet for akkrediteringer af uddannelser på deres område (2,7 mio. kr.). Herudover havde EVA indtægter fra samfinansiering af projekter fra de øvrige nordiske lande, indtægter fra deltagerbetaling på konferencer og finansielle indtægter på i alt 0,6 mio. kr. og indtægtsdækkede opgaver for i alt 9,4 mio. kr. Tabel 3 viser omkostningerne til hver hovedopgave angivet i procent af totalomkostningerne. Tabel 3 Omkostningsfordeling pr. opgave de seneste tre år Evaluering, dokumentation og vidensformidling samt udvikling 47 % 48 % 50 % Indtægtsdækket virksomhed 11 % 7 % 8 % Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 42 % 45 % 42 % Omkostningerne til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration omfatter lønomkostninger til ledelse og administrative medarbejdere. De administrative medarbejdere løser i høj grad opgaver, der direkte understøtter EVA s projekter, såsom rapportproduktion, mødeservice, journalisering og administrative opgaver i forbindelse med projektgennemførelse, fx udsendelse af spørgeskemaer og pakning og udsendelse af rapporter mv. Lønomkostningerne dækker også medarbejdernes tidsforbrug til temamøder, EVA-møder og kompetenceudvikling med et evalueringsfagligt indhold. Desuden rummer kategorien Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration mere traditionelle omkostninger som fx husleje, konsulentydelser, it, afskrivninger (på it og bygninger) og kompetenceudvikling. Af tabel 4 fremgår det, hvordan EVA s omkostninger har fordelt sig i på de seks områder, der fremgår af EVA s årlige handlingsplan, områderne metodeudvikling og generel formidling og kommunikation samt gebyrområdet og den indtægtsdækkede virksomhed. Fællesomkostningerne er fordelt relativt på hvert område i forhold til områdets andel af direkte løn. Tallene er i det pågældende års priser. Årsrapport

11 Tabel 4 Omkostningsfordeling pr. område efter fordeling af fællesomkostninger (angivet i mio. kr.) Dagtilbudsområdet 9,9 8,6 6,9 Grundskoleområdet 10,7 8,7 8,4 Ungdomsuddannelsesområdet 5,6 5,4 6,8 Det videregående uddannelsesområde 16,0 16,2 19,1 Voksen- og efteruddannelsesområdet 2,9 6,7 4,1 Tværgående projekter 0,1 1,4 3,0 Metodeudvikling 2,2 3,1 2,2 Generel formidling og kommunikation 4,2 3,6 3,4 Gebyrområdet 0,8 1,0 0,5 Indtægtsdækket virksomhed 12,3 8,1 8,7 I alt 64,7 62,9 63,1 Fællesomkostningerne er fordelt relativt på hver opgave i forhold til opgavens andel af direkte løn og øvrige omkostninger. Den nærmere beskrivelse fremgår af kapitel 5, note 7. Der var et relativt stort fald i aktiviteten på dagtilbudsområdet i Årsagen til dette er primært, at de tværgående projekter hvor omkostningerne steg fra 2011 til for en stor del var relateret til dagtilbudsområdet. Samlet set var omkostningerne relateret til dagtilbudsområdet således nogenlunde på niveau med EVA akkrediterede i 2012 musikkonservatoriernes uddannelser under Kulturministeriets område, hvilket er årsagen til stigningen i omkostninger på det videregående uddannelsesområde. Tabel 5 viser de gennemsnitlige enhedsomkostninger til akkrediteringer i perioden angivet i 2012-prisniveau. Kulturministeriets uddannelser er ikke medtaget, da disse ikke er en del af den løbende akkreditering. Tabel 5 Gennemsnitlige enhedsomkostninger til akkrediteringer i perioden (angivet i kr.) Akkreditering af eksisterende uddannelser Akkreditering af nye uddannelser Enhedsomkostningerne er opgjort som et gennemsnit af omkostningerne inkl. overhead til løn og øvrig drift fremskrevet til 2012-niveau. EVA gennemførte de første akkrediteringer af nye uddannelser i 2008 og af eksisterende uddannelser i Enhedsomkostningerne til akkreditering af både nye og eksisterende uddannelser dækker omkostningerne det pågældende år ekskl. et generelt årsværk til administration mv. til hvert område, idet dette årsværk er uafhængigt af antallet af akkrediteringer det pågældende år. Akkrediteringerne har været gennemført over så lang en periode nu, at de enkelte processer i akkrediteringsforløbet er på plads. Enhedsomkostningerne må dog ses over en årrække: Omkostningerne ved akkreditering af nye uddannelser er afhængige af antallet af ansøgninger og om der behandles ansøgninger uden for de normale ansøgningsrunder. Ved få ansøgninger eller ansøgninger behandlet uden for de normale ansøgningsrunder kan der ikke høstes stordriftsfordele af ekspertpaneler mv., og enhedsomkostningerne bliver således højere. For de eksisterende uddannelsers vedkommende er akkrediteringsomkostningerne afhængige af kompleksiteten af de uddannelser, der akkrediteres, da det kan være nødvendigt at supplere ekspertpanelerne med en række fageksperter med ekspertise inden for de konkrete faglige områder. Årsrapport

12 Akkrediteringerne følger desuden FIVU s turnusplan, og antallet af sager der igangsættes og afsluttes de enkelte år kan derfor være meget forskelligt Reservationer EVA brugte i 2012 den reserverede bevilling fra 2011 og har i 2012 reserveret bevilling til anvendelse i 2012, hvilket tabel 6 viser en oversigt over. Alle reservationer hører under opgaven evaluering, dokumentation og vidensformidling. Tabel 6 Reservationer Reserveret år Reservation primo 2012 (angivet i kr.) Forbrug 2012 (angivet i kr.) Reservation ultimo 2012 (angivet i kr.) Forventet afslutning 1. Akkrediteringernes sammenhæng med institutionernes kvalitetsarbejde 2. Udviklingsbasering i praksis 3. Evaluering af forberedende voksenuddan- nelse 4. Evaluering af teamorganisering af de gymnasiale uddannelser Inklusion i praksis kvartal Et magasin for grundskolen kvartal Eksamens- og prøveformer på de gymnasiale uddannelser kvartal 2013 I alt De tre nye reservationer omhandler projekter fra EVA s handlingsplan for 2012, som er igangsat senere på året end oprindeligt planlagt. EVA s projekter strækker sig typisk over årsskiftet og i nogle tilfælde over flere år. Det kan være vanskeligt på forhånd at planlægge præcist, hvornår på året projekterne igangsættes. Reservationerne i 2012 er således udtryk for, at nogle projekter er igangsat senere end planlagt på grund af uforudsete forsinkelser i forbindelse med dataindsamling, institutionernes årscyklus og personalemæssige forhold som barsler, fratrædelser mv. 1.5 Forventninger til de kommende år I fald ny lov om akkreditering vedtages med virkning fra 1. juli 2013, vil opgaven med akkreditering af videregående uddannelser blive overflyttet fra EVA til ACE Denmark. Det betyder, at EVA ikke længere skal gennemføre akkrediteringer på det videregående område. Til gengæld skal EVA fremover gennemføre tværgående og tematiske evalueringer på hele det videregående uddannelsesområde, inklusive universiteterne. Den nye situation giver en mulighed for at EVA s aktiviteter på det videregående uddannelsesområde i lighed med EVA s aktiviteter på de øvrige uddannelsesområder bliver mere udviklingsorienterede. Det er således EVA s klare mål, at de tværgående evalueringer, skal bidrage med viden og redskaber, som understøtter de videregående uddannelsers bestræbelser på at styrke kvalitetsarbejdet og udvikle uddannelserne. Årsrapport

13 Af EVA s handlingsplan for 2013 fremgår de konkrete projekter som igangsættes på dagtilbudsområdet og de forskellige uddannelsesområder. Gennemgående for projekter og aktiviteter i årene fremover er det forventningen, at følgende temaer vil være i fokus på EVA; ledelse, kvalitetsarbejde, vidensbasering, overgange og sammenhænge i uddannelsessystemet, samt undervisning til alle, herunder evaluering af centrale udfordringer i det pædagogiske arbejde. Som tværgående institut har EVA en unik mulighed for at igangsætte projekter, der skaber ny viden om snitflader og overgange mellem og på tværs af uddannelsesområderne. Fremadrettet vil EVA fortsat fokusere på at udfylde det potentiale, der ligger i at kunne bidrage med viden på dette område. EVA vil derfor bestræbe sig på at bidrage med tværgående viden ved at igangsætte projekter, der indsamler og udveksler viden på tværs af uddannelsesområderne. En viden, der formidles i rapporter, notater eller artikler, men også i høj grad en viden, der formidles gennem seminarer, oplæg eller gåhjemmøder. Konkret kan det nævnes, at EVA i 2013 igangsætter en evaluering af kvalitetssikring på tværs af uddannelsesområder, der sætter fokus på lovgivningsmæssige rammer for kvalitetssikring fra dagtilbud, folkeskole over erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser til de videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelse. Målet er, at evalueringen kan danne grundlag for anbefalinger til fremtidigt reformarbejde. Et andet tværgående projekt, der igangsættes, er om vellykkede overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelser. Målsætningen om at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse er stadig ikke indfriet, og dette projekt vil derfor sætte fokus på, hvordan eleverne forberedes i grundskolen til overgangen til ungdomsuddannelsen, herunder hvorledes vejledning, brobygningsaktiviteter og afgangsprøver præger udskolingsforløbet. Ligeledes sætter EVA fokus på optagesystemet på de videregående uddannelser og evaluerer optagesystemets betydning for overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Årsrapport

14 2 Målrapportering 2.1 Skematisk oversigt Af de 12 resultatkrav i resultatkontrakten for 2012 opfyldte EVA 11, mens 1 var delvist opfyldt. Der var ikke reserveret bevilling til de delvist opfyldte mål fra tidligere år. EVA anser målopfyldelsen for meget tilfredsstillende. Forklaring: 1 = helt opfyldt, ½ = delvist opfyldt, 0 = ikke opfyldt 1. Evaluering, dokumentation og vidensformidling Mål 1.1 At EVA s aktiviteter på handlingsplan 2012 opleves som dagsordensættende og nyttige af centrale interessenter Resultatkrav Resultat At 90 % af EVA s rapporter bliver omtalt i fag- og dagspresse. 95 % af rapporterne blev omtalt 1 EVA gennemfører en undersøgelse af hvordan målgrupper for 3 udvalgte formidlingsprodukter Undersøgelsen er gennemførduktet har anvendt produktet med særligt henblik på at undersøge, om pro- har bidraget til at ændre praksis/adfærd. 1 Mål 1.2 EVA formidler relevant viden om uddannelse og evaluering Resultatkrav Resultat EVA gennemfører mindst 3 seminarer, gå-hjem-møder eller lignende, samt skriver mindst 5 artikler, der formidler uddannelses- og evalueringsfaglig viden på tværs af EVA s og andres evalueringer. 3 seminarer eller lign. er 1 gennemført, 5 artikler blev skrevet At EVA afholder 50 oplæg på konferencer, seminarer mv. 61 oplæg blev holdt 1 Mål 1.3 EVA bidrager med viden i forhold til MBU s strategi for 2012 Resultatkrav Resultat EVA formidler internationale erfaringer i 3 artikler. 4 artikler og 2 pjecer 1 har formidlet internationale erfaringer EVA bidrager i 3 projekter med tilvejebringelse af vidensgrundlag vedr. inklusion. 2 projekter tilvejebragte vidensgrundlag om inklusion ½ EVA bidrager i 3 projekter med viden om overgange i uddannelsessystemet. 3 projekter har bidraget 1 med viden om overgange fortsættes næste side Årsrapport

15 fortsat fra forrige side 2. Udvikling Mål 2.1 EVA bidrager til institutioners og interessenters kvalitetsudvikling og evalueringskapacitet Resultatkrav EVA gennemfører mindst 30 aktiviteter (konferencer, workshops, seminarer mv.), som bidrager til at udvikle institutionernes evalueringskapacitet. EVA gennemfører en undersøgelse blandt 75 deltagere i vores effektevalueringsseminarer. Målet er, at 80 % af deltagerne vurderer, at de har anvendt viden fra seminaret i deres egne evalueringer og undersøgelser. 3. Hjælpefunktioner, generel ledelse og administration Resultat 34 aktiviteter blev gennemført 84 % vurderede at de har anvendt viden fra seminaret efterfølgende 1 1 Mål 3.1 MBU s tværgående indsatsområde: Ressourceudnyttelse i uddannelsessektoren og i ministeriet skal forbedres Implementering af system der integrerer EVA s timeregistreringssystem (Mtid) med Systemet gennemført 1 EVA s projektbudgetteringssystem. og ibrugtaget Medarbejdernes sygefravær reduceres med en dag pr. medarbejder i 2012 i forhold Sygefraværet blev halveret 1 til 2011 (jf. deltagelse i projekt om bekæmpelse af sygefravær i regi af Moderniseringsstyrelsen)dage fra 10 til 5 syge- per medarbejder per år. Ledelsen på EVA vil forbedre kapaciteten (kompetencer og ressourcer) til at coache Aktivitet gennemført 1 organisationens projektledere. 2.2 Uddybende analyser og vurderinger Delvist opfyldte resultatkrav i 2013 Resultatkrav: At EVA bidrager i 3 projekter med tilvejebringelse af vidensgrundlag vedr. temaer i relation til inklusion. EVA har i 2012 igangsat et projekt om inklusion i praksis samt et projekt om, hvordan specialklasserækker medfører inklusion. Derudover skulle EVA have udgivet et magasin på grundskoleområdet, der på baggrund af en forskningskortlægning skulle formidle relevante og aktuelle problemstillinger på grundskoleområder, herunder inklusion. Projektet blev imidlertid midlertidig udskudt grundet et lignede tiltag i andet regi. EVA vil have et fortsat fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering i Instituttets handlingsplaner for 2013 og Generelle perspektiver på resultatkrav 2012 Metoder til evaluering - effekt Resultatkrav: EVA gennemfører en undersøgelse blandt 75 deltagere i vores effektevalueringsseminarer. Målet er, at 80 % af deltagerne vurderer, at de har anvendt viden fra seminaret i deres egne evalueringer og undersøgelser. EVA har i 2012 i stigende omfang haft fokus på kapacitetsopbyggende aktiviteter, fx i kraft af de efterspurgte effektworkshops og evalueringskurser. Derudover har effektstudier også i det forgangne år været et fokusområde for EVA. For at imødekomme den stigende efterspørgsel på effektevalueringer og for at klargøre, hvornår og hvordan man kan anvende effektevaluering, har EVA i 2012 udbudt kapacitetsopbyggende workshops om effektmåling til ansatte i organisationer, kommuner eller Staten, som arbejder med uddannelse eller inden for dagtilbudsområdet. Årsrapport

16 Som noget nyt har deltagerne efterfølgende kunnet modtage to timers individuel sparring fra EVA s metodekonsulenter på deres projekt. På hver workshop bliver man guidet gennem de beslutninger, man skal træffe, når man skal lave en effektevaluering. Som opfølgning vil EVA i 2013 udvikle en værktøjskasse til effektevaluering på Effekten af EVA Resultatkrav: EVA gennemfører en undersøgelse af, hvordan målgrupper for 3 udvalgte formidlingsprodukter har anvendt produktet med særligt henblik på at undersøge, om produktet har bidraget til at ændre praksis/adfærd. EVA har igennem flere år haft fokus på anvendelighed af Instituttets viden og resultater i praksis. I 2012 er følgende gennemført: Bred undersøgelse blandt gymnasierektorer i relation til EVA s produkter. Undersøgelsen konkluderede, at rektorer i høj grad kender EVA s udgivelser, men at rapporten om teamorganisering er mest anvendt i praksis. Her svarer omkring 70 % af rektorerne, at de har omsat viden til praksis, mens udgivelserne om sociale konsekvenser af reformen og det naturvidenskabelige fagområde ligger på hhv. 30 og 44 %, når de bliver adspurgt, om rapporten bliver anvendt til konkrete initiativer på skolen. Metode: spørgeskemaundersøgelse/kendskabsundersøgelse på 4 udgivelser fra EVA (totalundersøgelse med svarprocent på 52 %) samt 6 telefoninterviews fokuseret på en enkelt rapport. Undersøgelse blandt målgruppen for magasinet Bakspejlet, der hvert år udarbejdes på området for dagtilbud. Undersøgelsen konkluderede, at der er en udfordring med magasinets distribution. Derudover fandt undersøgelsen, at Bakspejlet rummer viden, som kan og bliver omsat i praksis. Metode: to fokusgrupper med hhv. ledere og pædagoger i daginstitutioner. Undersøgelse blandt modtagere af rapporten Udfordringer ved at udvikle og planlægge nye uddannelser og udbud blandt kvalitetsmedarbejdere fra professionshøjskoler. Undersøgelsen konkluderede, at kun få af interviewdeltagerne har anvendt rapporten til at gennemføre konkrete ændringer i praksis. Interviewpersonerne ser dog mulighed for fremadrettet at anvende rapporten som opslagsværk i arbejdet med at lave akkrediteringsansøgninger, til at sammenligne egen institutions arbejde med andres, som tjekliste og som introduktionsmateriale til at arbejde med akkreditering og kvalitetsudvikling. Metode: telefoninterview af henholdsvis embedsmænd i FIVU og medarbejdere fra professionshøjskoler og erhvervsakademier. Som opfølgning på undersøgelserne sætter EVA fremover endnu mere fokus på differentierede formidlingsformer til de forskellige målgrupper Instituttet henvender sig til. I 2013 er der derfor afsat ressourcer til at afdække brugernes brugssituationer med henblik på at kunne formidle i en form som egner sig til målgruppen og formålet med den viden der er produceret. Instituttet finder det fx tilfredsstillende, at kun en mindre del af målgruppen anvender resultater fra en rapport, hvis rapporten sigter på at levere generel baggrundsviden, som tilfældet er i nogle af de rapporter stx rektorerne er blevet spurgt om, mens direkte omsættelige råd og redskaber ønskes omsat i så høj en grad som muligt. Som eksempel på det sidste viser undersøgelserne, at der er et forbedringspotentiale i forhold til at nå ud til embedsmænd og kvalitetsmedarbejdere på institutionerne. Netop denne målgruppe er der derfor også fokus på i 2013, hvor der gennemføres mere dybdegående undersøgelse og dialog med området i forhold til formidling af viden fra EVA. Derudover kan det nævnes, at der er en opfølgning i gang mht. distributionen for magasinet Bakspejlet, således at den rette målgruppe fremover vil modtage magasinet i det omfang det er tilsigtet. Formidling af evalueringsfaglig viden Årsrapport

17 Resultatkrav: EVA gennemfører mindst 3 seminarer, gå-hjem-møder eller lignende, samt skriver mindst 5 artikler, der formidler uddannelses- og evalueringsfaglig viden på tværs af EVA s og andres evalueringer. Resultatkravet er en følge af MBU s målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. EVA har i 2012 sat fokus på aktiviteter, der skal fremme brobygning mellem grundskole og ungdomsuddannelser. Brobygning er en nøgle til bedre overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse, men også en udfordring for fx de lærere og vejledere, der skal gennemføre den. EVA s konsulenter har i løbet af året samlet lærere, ledere og vejledere fra folkeskoler, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, ungdomsskoler og uu-centre, der arbejder med elevernes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse på tre seminarer. Fokus på seminarene har været at dele viden om, hvordan samarbejde om overgangen kan styrkes. Resultatkravet er del af EVA s fokus på kontinuerligt at afprøve nye veje til at sprede og implementere viden og på tværs af uddannelsesområder om hvad der virker. De seminarer der nævnes i målopfyldelsen er blevet meget positivt modtaget og EVA forventer fortsat at afsætte ressourcer i 2013 til formidling på tværs af eksisterende viden og sørge for at det når de praktikere der kan drage nytte af den. Nedbringelse af sygefravær Resultatkrav: Medarbejdernes sygefravær reduceres med en dag per medarbejder i 2012 i forhold til EVA ansøgte i 2011 om deltagelse i Moderniseringsstyrelsens projekt om bekæmpelse af sygefravær. I alt 8 statslige institutioner blev udvalgt til at indgå i projektet. EVA har arbejdet målrettet med at nedbringe sygefraværet ved at sætte fokus på analyse af fravær, forbedret ledelsesinformation og systematisk opfølgning på fravær. Det konkrete resultat er at EVA har formået at halvere sygefraværet fra 2011 til På EVA s resultatkontrakt 2013 er der fortsat resultatkrav på yderligere nedbringelse af sygefraværet. Årsrapport

18 3 Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis EVA s regnskabspraksis, som ligger til grund for denne årsrapport, er i overensstemmelse med kravene i Regnskabsbekendtgørelsen og med retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Det omkostningsbaserede regnskab er desuden aflagt i overensstemmelse med Økonomistyrelsens gældende vejledninger herom. Vi henviser i øvrigt til kapitel 5 for omtale af mere specifikke forhold, der er nødvendige for at forstå regnskabet. Regnskabstallene er baseret på udtræk fra Statens Koncernsystem, der samler regnskabsdata fra alle statslige institutioner, og brugen af fortegn er i overensstemmelse med dette (dvs. at indtægter og overskud er markeret med minus). Resultatdisponering og egenkapitalforklaring er baseret på data fra Statens Budgetsystem, og oplysningerne i statsregnskabets bevillingsafregning og årsrapporten stemmer overens. Alle tal er i det pågældende års niveau. 3.2 Resultatopgørelse Tabel 7 viser EVA s resultatopgørelse for 2011 og 2012 samt EVA s interne budget for Brugen af fortegn er i overensstemmelse med Statens Koncernsystem (indtægter i minus, omkostninger i plus). Der er foretaget afrundinger i tabellen. Tabel 7 Resultatopgørelse Note Resultatopgørelse (angivet i mio. kr.) Regnskab 2011 Regnskab 2012 Budget 2013 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -44,0-44,0-38,6 Reserveret af indeværende års bevilling 1,0 1,1 0,0 Anvendt af tidligere års bevilling -3,4-1,0-1,1 Indtægtsført bevilling i alt -46,5-43,9-39,7 Salg af varer og tjenesteydelser -9,8-9,9-13,2 Tilskud til egen drift 0,0 0,0 0,0 Øvrige driftsindtægter 0,0 0,0 0,0 Gebyrer -1,5-0,7-0,7 Ordinære driftsindtægter i alt -57,8-54,4-53,6 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger Husleje 3,9 3,8 4,0 Andre forbrugsomkostninger 0,0 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger i alt 3,9 3,8 4,0 Personaleomkostninger Lønninger 36,3 37,1 34,3 Pension 5,6 5,6 5,2 7 Lønrefusion -2,5-3,5-3,1 Andre personaleomkostninger 0,1 0,0 0,1 Personaleomkostninger i alt 39,5 39,3 36,4 Af- og nedskrivninger 0,9 1,1 1,0 Andre ordinære driftsomkostninger 17,9 18,0 17,7 Ordinære driftsomkostninger i alt 62,3 62,2 59,1 fortsættes næste side Årsrapport

19 Årsrapport

20 fortsat fra forrige side Note Resultatopgørelse (angivet i mio. kr.) Regnskab 2011 Regnskab 2012 Budget 2013 Resultat af ordinær drift 4,5 7,8 5,5 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -6,0-9,7-6,6 Andre driftsomkostninger 0,4 0,4 0,4 Resultat før finansielle poster -1,2-1,5-0,7 Finansielle poster Finansielle indtægter -0,1-0,0 0,0 Finansielle omkostninger 0,2 0,2 0,2 Resultat før ekstraordinære poster -1,0-1,4-0,5 7 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0-0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,3 0,0 Årets resultat -1,0-1,1-0,5 Som det ses i resultatopgørelsen er faldet i personaleomkostninger fra 2011 til 2012 alene begrundet i en stigning i modtagne lønrefusioner. EVA har ansatte i løntilskud og i flexjob, som der modtages lønrefusion for. I 2012 og 2013 er der desuden mange barsler på EVA, hvilket er årsagen til stigningen i lønrefusion fra 2011 og frem. Andre driftsomkostninger er omkostninger til Statens Administration, som udfører bogholderifunktionen for EVA. Udgiften var før 2011 posteret under andre ordinære driftsomkostninger. Yderligere forklaringer til tallene ses under tabel 1. Budget 2013 er EVA s interne budget for 2013 og ikke tallene fra finansloven. Der budgetteres med et relativt stort fald i den indtægtsførte bevilling i 2013 som følge af at akkrediteringsopgaven fra medio 2013 ikke længere skal udføres af EVA. Da den indtægtsdækkede virksomhed forventes at stige tilsvarende, forbliver de ordinære driftsindtægter dog på samme niveau i 2013 som i De øvrige driftsindtægter falder til gengæld med ca. 3 mio. kr. som følge af at EVA ikke skal akkreditere uddannelser på Kulturministeriets område. Det samlede fald i aktivitetsniveau ses på personaleomkostningerne, som forventes at falde fra 39,3 mio. kr. i 2012 til 36,4 mio. kr. i Da akkrediteringsopgaven stadig skal udføres, vil en del af EVA s medarbejdere at flytte med bevillingen til ACE Denmark. Tabel 8 viser, at EVA samlet set kom ud af 2012 med et overskud på 1,1 mio. kr. Dette består af et overskud inden for indtægtsdækket virksomhed på 0,7 mio. kr., et overskud inden for gebyrområdet på 0,3 mio. kr. og et overskud på bevillingen på knap 0,1 mio. kr. Dette er nærmere beskrevet i note 4 og 5. Tabel 8 Resultatdisponering (angivet i mio. kr.) Disponeret til bortfald 0,0 Disponeret til reserveret egenkapital 0,0 Disponeret til udbytte til statskassen 0,0 Disponeret til overført overskud 1,1 3.3 Balancen Tabel 9 viser balancen mellem EVA s aktiver og forpligtelser ultimo 2011 og aktiver og forpligtelser ultimo Noterne fremgår af kapitel 5, note 1 og 2. Egenkapitalen er uddybet i afsnit 3.4. Brugen af fortegn er i overensstemmelse med Statens Koncernsystem (passiverne i minus). Årsrapport

21 Tabel 9 Balance Note Aktiver (angivet i mio. kr.) Anlægsaktiver 1 Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter mv. Immaterielle anlægsaktiver i alt 2 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger Note Passiver (angivet i mio.kr.) Egenkapital Startkapital -0,9-0,9 0,7 0,7 Opskrivninger 0,0 0,0 0,5 0,2 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 Overført overskud -5,6-5,3 1,2 0,9 Egenkapital i alt -6,5-6,1 3 Hensættelser -1,9-2,2 1,0 0,8 Langfristede gældsposter Inventar og it-udstyr 0,9 0,5 Langfristet gæld (FF4) -2,8-2,5 Materielle anlægsaktiver i alt 1,9 1,3 Langfristet gæld i alt -2,8-2,5 Finansielle anlægsaktiver 0,9 0,9 Kortfristede gældsposter Anlægsaktiver i alt 3,9 3,1 Leverandører af varer og tjenesteydelser -4,4-4,5 Anden kortfristet gæld -1,5-2,3 Omsætningsaktiver Skyldige feriepenge -5,8-6,3 Tilgodehavender 8,9 11,1 Reserveret bevilling -1,0-1,1 Likvide beholdninger Uforrentet konto (FF5) 8,3 7,1 Periodeafgrænsningsposter -1,4-1,9 Finansieringskonto (FF7) 4,2 5,6 Kortfristet gæld i alt -14,1-16,1 Omsætningsaktiver i 21,3 23,8 Gæld i alt -16,9-18,6 alt Aktiver i alt 25,2 26,9 Passiver i alt -25,2-26,9 Der er foretaget afrundinger i tabellen. For at sikre at de statslige institutioner i forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede regnskaber og bevillinger ikke fik negativ egenkapital, fik alle tildelt et finansielt anlægsaktiv og en tilsvarende startkapital. For EVA s vedkommende drejede det sig om 0,9 mio. kr. Beløbet vil ikke blive ændret. EVA s tilgodehavender steg med 2,2 mio. kr. fra 2011 til Årsagen er dels, at huslejen for første kvartal 2013 på 1,0 mio. kr. i modsætning til huslejen for første kvartal 2012 blev sendt til betaling ultimo 2012 med bogføring på en periodiseringskonto under tilgodehavender til følge. EVA sendte desuden en meget større del af årets salgsfakturaer ud i december 2012 end i Da betalingsfristen fra EVA s side er 1 måned, stod der derfor ca. 1,1 mio. mere på kontoen for tilgodehavender ultimo 2012 end ultimo Egenkapital Tabel 10 viser detaljerne i egenkapitalen. Årsrapport

22 Tabel 10 Egenkapitalforklaring Egenkapital primo 2011 (angivet i mio. kr.) 5,6 6,5 Startkapital 0,9 0,9 Opskrivninger primo + ændringer i opskrivninger 0,2-0,2 0,0 0,0 Opskrivninger 0,0 0,0 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 Overført overskud primo + primokorrektion + korrektion i forbindelse med kontoændring + overført fra årets resultat - bortfald af årets resultat, udbytte til staten 4,6-0,2 0,0 1,0 0,0 5,4 0,2-1,4 1,1 0,0 Overført overskud ultimo 5,4 5,3 Egenkapital ultimo ,5 6,1 Som det fremgår af tabellen, har EVA ved udgangen af 2012 et opsparet overskud på 5,3 mio. kr. Heraf udgør den frie lønsum 0,5 mio. kr., jf. afsnit 3.6. Reguleringen af det overførte overskud på -1,4 mio. kr. er en følge af at en del af EVA s bevilling og dermed opsparede overskud blev overflyttet fra EVA til Tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. EVA fik i forbindelse med overgangen til omkostningsbaseret regnskab registreret 0,2 mio. kr. for lidt på et anlæg. På det tidspunkt blev beløbet registreret på egenkapitalen under opskrivninger. Beløbet blev i 2011 efter anvisning fra Moderniseringsstyrelsen flyttet til det konkrete anlæg. I Statens Budgetsystem - som tabel 10 er i overensstemmelse med - blev beløbet fejlagtigt posteret som en del af det overførte overskud. Dette blev rettet i 2012, hvilket er årsagen til primoreguleringen i Likviditetsordningen EVA overskred ikke på noget tidspunkt disponeringsreglerne for likviditets- og finansieringsordningen. Tabel 11 Udnyttelse af lånerammen Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver (angivet i mio. kr.) 2,2 Låneramme på FL 12 (angivet i mio. kr.) 3,2 Udnyttelsesgrad (angivet i procent) 68,8 Ultimo 2012 var der en difference mellem værdien af de immaterielle og de materielle anlægsaktiver og FF4-kontoen på 0,3 mio. kr. Der flyttes midler mellem FF7- og FF4-kontoen efter udgangen af regnskabsperioden i hvert kvartal, så alle kvartalets bogførte anlægsaktiver tælles med, og der vil derfor altid være en difference mellem anlægsaktiverne og FF4-kontoen ved udgangen af et kvartal. Afstemningen mellem anlægsaktiverne og FF4-kontoen og den dertilhørende likviditetsoverførsel er foretaget i januar Da FF5-kontoen først kan afstemmes, når årsregnskabet er afsluttet, svarer gælden på denne konto ikke nøjagtig til summen af de hensatte forpligtelser, omsætningsaktiverne og den kortfristede gæld. Afstemningen og likviditetsoverførslen er foretaget i marts Lønsumsloft EVA s lønforbrug, lønsumsloft og lønopsparing fremgår af tabel 11. Årsrapport

23 Tabel 11 Opfølgning på lønsumsloft (angivet i mio. kr.) Lønsumsloft FL 21,4 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 34,1 Lønforbrug under lønsumsloft 33,8 Difference (mindreforbrug) 0,3 Akkumuleret opsparing ultimo ,2 Nettoforbrug af reserveret løn 0,0 Akkumuleret opsparing ultimo ,2 Lønandelen af det opsparede overskud, der er blevet overflyttet fra EVA til Tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut, blev sat til 0,5 mio. kr. EVA s opsparede lønoverskud på 1,4 mio. kr. ultimo 2011 er af den grund faldet til 0,9 mio. kr. EVA kan på tillægsbevillingsforslaget få hævet lønsumsloftet med årets lønandel af akkrediteringsopgaverne for Kulturministeriet og lønandelen af arbejdet på gebyrområdet. Lønsumsloftet blev af den årsag hævet med 1,9 mio. kr. på tillægsbevillingen i Lønsumsloftet blev desuden hævet med 10,8 mio. kr. på tillægsbevillingen som følge af at EVA i 2012 fik bevilling overført fra Tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut til udførelse af akkrediteringer og evalueringer på det videregående uddannelsesområde. Lønforbruget var i 2012 på 39,3 mio. kr. Heraf var 5,5 mio. kr. under indtægtsdækket virksomhed, hvilket giver et lønforbrug under lønsumsloftet på 33,8 mio. kr. Der var et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Reservationerne foretaget i 2012 er inklusive 0,7 mio. kr. til løn. EVA har ultimo 2012 en akkumuleret opsparet lønsum på 1,2 mio. kr., hvoraf den frie lønsum er på 0,5 mio. kr. 3.7 Bevillingsregnskabet Bevillingsregnskabet fremgår af tabel 12. Det indeholder EVA s indtægter og omkostninger på hovedkontoniveau som opgjort i virksomhedens bidrag til statsregnskabet. Tabel 12 Bevillingsregnskab (angivet i mio. kr.) Regnskab 2011 Budget 2012 (F + TB) Regnskab 2012 Difference (B - R) FL 2013 Nettoudgiftsbevilling 44,0 44,0 44,0 0,0 29,7 Nettoforbrug af reservation 2,5 0,0-0,2 0,2 0,0 Indtægter 17,4 18,2 20,3-2,1 17,5 Udgifter 62,9 62,2 63,1-0,9 47,2 Årets resultat 1,0 0,0 1,1-1,1 0,0 Der er foretaget afrundinger i tabellen. EVA havde i 2012 et nettoforbrug på -0,2 mio. kr. af reserverede midler, jf. afsnit Differencen mellem budget og regnskab på indtægtssiden på -2,1 mio. kr. består dels af et indtægtsfald på 2,7 mio. kr. på den indtægtsdækkede virksomhed grundet færre opgaver og dels en indtægtsstigning på 4,8 mio. kr. på bevillingsområdet. Denne består dels af 2,7 mio. kr. i statslige overførsler fra Kulturministeriet til akkrediteringer på deres område, dels af 0,1 mio. kr. statslige overførsler fra Formandsskabet for Skolerådet til projekter på grundskoleområdet og dels af 2,0 mio. kr. fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser til akkrediteringer. Differencen mellem budget og regnskab på omkostningssiden på -0,9 mio. kr. er dels en følge af aktivitetsfaldet på den indtægtsdækkede virksomhed med 3,4 mio. kr. færre omkostninger end budget- Årsrapport