---WWF-- N R. l, ~1 A R T S l 9 9 l

Transkript

1 ----- N R., ~1 A R T S 9 9

2 Nyttig baggrundsviden om mijø! " Vor fæes fremtid" Denne serie med foreøbig 6 forskeige titer er udgivet med støtte fra fonde og firmaer. Derfor den ave pris. Anmederne skrev b.a.: "Spændende æsning", "Der sættes virkeig gang i tankevirksomheden", "Væsentige emner", "Fint, brugbart værktøj i orienteringsundervisningen". Serien består af en grundbog på 80 sider, "Naturen i krise" med tihørende 5 temabøger. Ti skoebrug findes endvidere et arbejdshæfte pr. tema. Tommy Dybbro Naturen i krise 80 sider, rigt i. Best.nr. 8501, 58,- ~ Carsten Scheuer ~ Ørkenen breder sig 48 sider, rigt i. Best.nr. 8201, 38,- Arbejdshæfte, 32 s. Best.nr. 8251, 28,- Søren Breiting Regnskoven ødeægges 48 sider, rigt i. Best.nr. 8301, 38, Arbejdshæfte, 32 s. Best.nr. 8351, 28,- Tommy Dybbro Truede dyr i verden 48 sider, rigt i. Best.nr. 8401, 38, Arbejdshæfte, 32 s. Best.nr. 8451, 28, Carsten Scheuer Forurening uden grænser 48 sider, rigt i. Best.nr. 8601, 48, Arbejdshæfte, 32 s. Best.nr. 8651, 38,- Kjed Hansen Bæredygtig udviking 48 sider, rigt i. Best.nr. 8101, 48, Arbejdshæfte, 32 s. Best.nr. 8151, 38,- To rigt iustrerede bøger, veegnet ti sevstudier for børn meem 10 og 15 år. Anmederne skrev b.a.: "Et titaende ie hæfte", "Kart og overskueigt", "Emnet er efterspurgt bandt eeverne. NYHED En nyhed ti den, der interesserer sig for verdensreigionernes bidrag ti bevaresen af vort truede mijø. TimJensen Een jord - fere verdener 64 sider, rigt. i. farver Best.nr , SPECIEL T TIL DE MINDSTE BØRN Bogen om de truede dyr er skrevet for speciet for de 9-12 årige. Den indehoder et væd af eksemper og forsag ti opgaver. Aan Fachs De truede dyr 48 sider, rigt. i. farver Best.nr , Tommy Dybbro Tommy Dybbro Truede dyr Trækfuge i Norden og fugetræk 32 sider, rigt i. farver 32 sider, rigt i. farver Best.nr. 8011, 44,- Best.nr. 8801, 44, [:::J JA, send nedenstående bøger omgående Verdensnaturfondens Forag Ryesgade 3 F, 2200 København N Tf eer Indsendes i konvout t1 Verdensnaturfondens Forag. Ring eer indsend kuponen! Ryesgade 3 F, 2200 Ko benhavn N ' Best.nr. Tite Anta Sknv venhast medemsnr oa navn med BLOKBOGSTAVER

3 LE_V_E_N_D_E_N_A_T_U~R-~ 3 Det mener Verdensnaturfonden: Pads ti-naturen Forsiden Tigeren tar som få dyr formået at vække menneskets famasi og respekt. Aigeve tar vi mennesker bragt tigeren næsten ti randen af udryddese. I de knap 20 år, der er gået, siden tigeren bev fredet, er bestandene vokset, og dyret er i dag IJden for fare zonen. Historien om rigeren er historien om succes - både set ud fra en bevaresesmæssig og en evoutionsmæssig S)nsvinke. Læs side 4-7. Indhod: Tigeren.... Naturen i Ledand Antarktis' fremtid præsident på besøg.. IO Naturens spisekammer aturmærket Naturnoter 19 Brevkassen Noter om Papir, papir, papir' Ny gencrasckre1ær Verdensnaturfonden fo ku se ~;.e r i disse år meget på bevarese af den bioogiske diversitet- naturens mangfod ighed af dyre- og pantearter. V i fremhæver,'1worfor det er nødvendigt at bevare så mange forskeige dyr og panter som muigt. Hviken n ytte, vi mennesker kan have af disse mange arter - ti medicin, ti fødevarer og ti at oprethode vores industriee niveall Ae d isse veunderbyggede a rgumenter med økonomiske beregninger, som viser at det oven i købet kan betae sig at bevare naturen, burde i virkeigheden være overfødige. Naturen med dens dyr og panter har ige så megen ret ti at være her på Jorden, som vi mennesker har. Vi er en de af naturen - vi har bot udviket os ti at være den mest dominerende art, der nogensinde har været på J orden. Ingen anden art i Jordens h istorie har i den grad formået at æ ndre på kodens tistand som vi. Det har indgivet os en føese af, at det er vores behov, der kommer i første række. V i har brug for naturen, så vi kan overeve. Det burde snarere have indgivet os en føe se af, at vi har ansvaret for, at der også tages hensyn ti de behov, som resten af vores medskabninger har. Derfor burde argumenter for, hviken nytte vi kan have af at bevare naturens mangfodighed - den bioogiske diversitet være overfødige. Vi har ganske enket pigt ti at bevare ivet på koden. Som den >>Stærkeste << art, der jo oven i købet har titaget sig magten, har vi en morask forpigtese t i at sørge for vores medskabninger. N år aigeve kører skytset med argumenter frem, er det for at understrege, at ikke aene har vi en pigt ti at bevare J orden intakt ti vores efterkommere - og det gæder ikke kun efterkommere af vores egen art - men det er også ganske amindeig sund fornuft at gøre det. Så uanset om man er modtageig for sund fornuft eer er bevidst om sine etiske forpigteser, er der kun een vej frem: Bevar naturen med dens mangfodighed af arter. P.S. Fornuft-argumenterne er gennemgået på side Levende Natur T idsskrift for internationa naturbevarese Udgivet af Verdensnaturfonden Ryesgade 3 F 2200 København N Tf Giro: O Ansvarshavende redaktør Anne-Marie Mikkesen (DJ) Redaktion Generasekretær Lene Witte Lic.scienr. Tommy Dybbro Cand.phi. Karin Sandvad Grafisk produktion Johnsen og Johnsen ;vs Lay-out og tiretteæggese Per Zornig Levende Natur er trykt på ikke-korbeget mijøvenigt papir SSN præsident på besøg Verdensnannfondens internationae præsident, Hans Kongeige Høj/ted Prins Ptiip, besøgte -Danmark i februar i forbindese med anceringen af en ny kampagne, nemig Bioogisk Diversitet - Narurens Spisekammer. Læs reportagen side og om kampagnen side

4

5 L_EV_E_N_ D_ E_ N Af Anne-Marie Mikkesen A_T_U_R_ ~~ ---5 oresti dig en tidig forårsmorgen i d e~ øde og vidsomme østige Sibirien. Disen igger som en uftig dyne over enge og meem den spredte buskbevoksning, og det er endnu ikke het yst. Det gue græs fra sidste sommer er ved at bive grønt i bunden, og huske og træer er netop sprunget ud. En ie fok sikahjorte græsser ved kanten af en sø. De er ikke aene. Skjut i det høje græs igger verdens største kattedyr, en sibirisk tiger, og stirrer opmærksomt på de intetanende hjorte. Hver en muske i dens pragtfude krop er spændt ti det yderste. Benene er krummet op under den som fjed re og den ange hae er stiv. Tigeren har hodt øje med sit bytte i ang tid, og nu er fokken ved at komme så nær, at tigeren kan angribe. Som en eksposion i gut og sort angriber tigeren. I mægtige spring er den over hjortene. En sidste kraftudfodese bringer den op på siden af et af dyrene, og den anger et dræbende sag ud med en af sine forpoter - køerne er bottede som doke. Hjorten udstøder et angstskrig. Og kaster sig ti siden og er væk, inden tigeren får samet sig ti et ny angreb. Endnu et angreb, endnu en jagt er misykkedes, og tigeren vender tibage ti det høje græs for at vente på en ny chance. Tigre i reservatet Sådan ender ca. 90 pct. af ae tigerens forsøg på at skaffe sig bytte. Derfor har den behov for masser af pads. Jo færre byttedyr pr. kvadratkiometer, jo mere pads må tigeren have. I Sibirien har den brug for et revir på op mod 1000 kvadratkiometer, mens den i de mest optimae områder i en indisk nationapark måske kan nøjes 25 kvadratkiometer. En tigerbestand i et reservat fordeer sig typisk sådan, at hunnerne har deres områder ved siden hinanden, mens en hans revir dækker fere hunners områ- Tigeren kan ide at oj>iwde sig i vand - især i de varmeste timer på ~ dagen. Den er en udmærket svøm ~ 0 mer, der kan tibageægge ange di- & stancer i vand. Den sibiriske tiger er den største af de fem overevende underarter. En fud~'o<sen han kan veje op ti kio. Den mindste af tiger-raceme er ]ava-tigeren - den vejer kio. Den sibiriske tiger har en tyk pes, som hoder den vann i de kode områder, hvor den ever. der. Der vi air id være betydeigt fere huntigre end hantigre i et reservat. Tigrene er som nævnt ikke særig effektive jægere, og derfor har deres tistedeværese næsten ingen betydning for bestanden af byttedyr - dvs. vidokser, hjorte, antioper og vidsvin. T igrene tager fortrinsvis de svageste dyr - game, sårede, syge osv. Resutatet er, at tigerreservaterne i b.a. Indien i dag - godt 20 år efter de er oprettet - mydrer med vide dyr, der her har fundet fred for deres fæes fjende: Mennesket. Overeveses-strategi Tigre hoder sig på afstand af hinanden. Det er der sund fornuft i: T igerens jagtteknik er at snige sig ydøst ind på byttet og så med et overraskesesangreb nedægge det (og det ykkes jo da ind imeem). Den teknik passer sig for et dyr, der ever i tæt bevoksning. Tigeren opsporer sit bytte ved hjæp af øjne og ører. Den ser udmærket i mørke, og det meste af jagten foregår i mørke eer tusmørke. Den store kat er næsten usynig i det diffuse ys i tæ t bevoksning. Den sortstribede, orange-gue pes opøser dens konturer, så den smeter sammen med omgiveserne. I modsætning ti de feste kattedyr esker tigeren at ophode sig i vand. de varmeste middagstimer i de tropiske skove igger den gerne i et vandhu for at køe sig af. Den er heer ikke beg for at svømme ange distancer for at komme fra et sted ti et andet. Og mangen en honningsamer i mangroveområdet Sunderban i Ganges-detaet - berygtet for si ne mange»man-eaters<< - har måttet sande, at tigeren ikke viger tibage for at svømme ud ti en båd, springe op i den og hae en person med sig tibage i foden. Tigeren har udviket en overeveses-strategi, der gør den egnet ti overevese i tæt bevoksning - uanset om det er ved Ækvator eer højt mod nord. Set ud fra en evoutionsmæssig syns vinke er tigeren en succes. Hvis det atså ikke ige var for menne sket og dets indbanden. Tigerens privativ Tigre er soitære. De ever aene, men har et toerant forhod ti hinanden. De sætter urinmærker et stykke oppe på buske og træer ind mod naboernes områder og markerer på den måde, at de sta dig er i ive og gør krav på deres område. Sev når en tiger bji, er gamme og syg, biver den respekteret af sine naboer. Så ænge den bevæger sig rundt i sit område, ader de den i fred. Men det er en het anden sag, hvis der kommer en ny tiger ti området: Den biver straks angrebet. Ti gengæd vi en netop udvokset unge nok kunne kemme sig ind i reservatet - den er jo kendt og accepteret af sin mors naboer. Sev om tigre ikke opsøger hinanden, betyder det ikke, at de angriber hinanden, hvis de mødes. De trækker sig bot tibage. Hannerne besøger hunnerne, når disse er i brunst, men eers ikke. Dog kan en han finde på at opsøge en hun med unger og bide ungerne ihje. Det gør den ikke, fordi den er et ondt og grusomt dyr - eer fordi den er suten. Det er i virkeigheden en effektiv måde for hannen at sikre sig, at den er far ti hunnens afkom. Når hunnens unger er væk, kommer den i brunst igen, og så kan hannen bedække den og dermed sørge for, at newp hans gener føre videre.

6 ~ "irit --L_EV_E_N~D~E~N=-A_T_U_R 1 En veetaberer han med er srabir»harem«af hunner bider ikke ungerne ihje, med mindre han kan ugre, ar der har været en anden han på besøg. Menneske-ædere A e ved jo, ar tigre kan få smag for menneskekød og derefter nærmest i en feberagtig riisrand opsøge og dræbe mennesker for ar få tifredssriier denne rrang ri menneskekød. Der passer bare ikke. Tigeren har en sund respekt for mennesker. Der er kogt, for mennesker er dødsensfarige for tigeren. De er hovedårsagen ri, ar rigeren har været på randen af udryddese. Men i enkete tifæde mister rigeren denne respekt. Der sker ofre, hvis rigeren er gamme og svag og har forgrebet sig på ramdyr, som er ettere ar nedægge end en årvågen vid hjon. Tigeren har dermed rager første skridt på en farig vej: Den vænner sig ti ugren af mennesker, af id osv. Næste skridl er ikke så svært ar rage - er ubevæbnet menneske, der er kommer for rær på tigeren, er næsre rer på dens menukort. Og den finder hurrigr ud af, ar mennesker for mentig er der errcsrc byrre overhoveder. For en gamme og svag riger eer for en riger i er område med knaphed på byrredyr er mennesker er vekomment byrre. Der har vist sig, ar en nedagr menneskeædende riger i næsren ae tifæde har været gamme og svag e er haft brækkede rænder eer andre skader. Efter 100 dages drægriged føder ttmtigeren 2-4 unger, der vejer knap,5 kio. Ungerne er binde ved fødsen, men efter ca. IO dage åbner de øjnene. De får mæk de første 5-6 måneder, og de biver /tos moderen i et par år. Huntigeren ærer ungeme at jage, og de forader Iende først når de er i stand ti at kare sig sev. Tigre bive kønsmodne i tre-årsaderen. En /tun tiger får tmger med 3-4 års meemrum. Gennemsnitseveaderen for en tiger i naturen er ca. 15 år- så en um kan nå at få 3-4 kud. Tiger-masken Nemp i mangrovc-områder S underban i Ganges-Brahmapurra detaet i Bangadesh har rigrene vænner sig ri ar inkudere mennesker på spisekoner. Landsbybeboerne i områder indsamer honning og fisker i mangroven, og de b i ve r ofre angreher af rigre. Mange rusinde mennesker er bevet overfader og dræbr af rigre i Sunderban i tidens øb. perioden fra 1860 ri 1866 forsvandr mennesker gik der ud over mindst 60 mennesker - men i de seneste 3-4 år er der kun fo rsvunder iat 30. Det skydes en opfindese, som Vinrod Rishi, eder af 's tiger-projekt i området, har gjort. Han undersøgte, hvordan angrebene foregik ved ar spørge fok, der havde overever er angreb. Der visre sig, ar rigrene kun angreb, når personerne vendte ryggen ri - hviket jo passer fint med rigerens angrebsteknik overfor vide dyr. Så udstyrede han fiskere og honningsamere fra en enket andsby med masker, som er påmaer er ansigt med srore øjne. Masken bæres omvendt, nemig i nakken, så der bogsraveigt rar ser ud som om personen har»øj- Zooogiske haver rundt om i verj en gør er S[Qf[ arbejde for ar bevare tigeren. Der er aver av programmer for b.a. den ibiriske riger, som de zooogiske haver i Danmark er med i. Tigeren er en smr aurakrion for en zooogisk have - der kan man b.a. c af denne pakat, som Københavns zooogiske have har brugr: T igerens pore med de biorrede køer - undersneger budskaber om, ar zoogisk have er»der videste sred byen«. nc i nakken«. For rigeren ser det ud, som om personen ser direkte på den - og så dur jagtteknikken med at snige sig ind på hyrret jo ikke ængere. Ideen med masken har vist sig betydeigt mere effektiv end dukker med eektriske srød og andre opfindeser. dag bærer næsten aie samere og fiskere masker, når de vover sig ind i tigrenes områder. Tiger-power Tigeren er et stærkt dyr. Og denne styrke er ikke bevet mindre i bevidstheden hos de mennesker, der ever i nærheden af dyret. Kina var årer 1986 Tigerens år iføge den traditionee kinesiske astroogi. Tigeren er kun utrtig fjå meget korte disrancer. Hvis angrebet - som ter - misykkes i førsce omgang, tar rigeren ikke en ctance for at øbe dyrene op igen.

7 LE_V_E_N_D_E_N_A_T_U_R ~ 7 Drengebørn, født i Tigerens Å r, vi >>natur ig\ is«få ekstra styrke og succes i tiværesen, hvis de udstyres m~d noget fra en tiger. A t kan bruges: knoger, skind, køer, tænder og indtørrede organer - og visse organer er naturigvis mere attråværdige end andre. Det bev et katastrofcår for de sidste kine i ske tigre. dag er den kinesiske tige r stort set forsvundet i naturen, og kun de tigre, der bev indfanget og anbragt i zooogiske haver, overevede. Tigeren i naturen For os vesterændinge repræsenterer tigeren den utimative vide, uberørte natur, som bør bevares. For andsbybeboerne i Ind ien er rigeren den farigste og mest ubehageige nabo, som bør uj ryddes hurtigst muigt. Da sammen med de indiske myndigheder i 1973 satte redn ingsaktionen Projekt Tiger igang for at redde de sidste 1800 tigre i Indien, var okabefokningen i de områder, hvor tigerreservaterne bev anagt, bestemt ikke begejstrede. I dag - knap 20 år efter - ser der hee anderedes ud. Ved at frede store områder har man skabt natur- >>ommer << i et eers opdyrket andskab. Og det har medført, at vandet i åer og bække er rent og konstant og at de r er masser af fuge og andre vide dyr i og i nærheden af reservaterne- atsammen ti stor gæde og nytte for befokningen. Den eneste dråbe maurt i bægeret er naturigvis tigeren. Efter- Der var oprindeigt otte underarter af tigre. dag er der kun fem tibage. Det er den sibiriske tiger (omkring 450 dyr), den kinesiske tiger (omkring dyr), den indekinesiske tiger (omkring 1000 dyr) den bengaske tiger (omkring 3500 dyr), og Sumatratigeren (færre end 200 dyr). De tre uddøde underarter er den kaspiske tiger (sidst set i 1973), java-tigeren (uddød i J970'erne) og Bai-tigeren (den sidste skudt i 1937). Den orange-gue pes med de sorte striber er en fremragende camoufage for tigeren. Ndr den igger het sriie, er den næsren usynig. Tigeren er srærk - en bengask hanriger, der sev vejer omkring 150 kio, sæbte en gaurokse pd 500 kio 12 meter gennem buskads og højt græs for at fd sit by11e i skju. hånden har beboerne æ rt at respektere den, men det har kostet menneskeiv. A rgumenterne for at bevare t i geren som art på Jorden må være, at den er her, og at den har ige så stor ret ti at være her, som vi mennesker har. Da vi er de stærkeste, må det være vores moraske pigt at hjæ pe tigeren ti overevese. Det amme gæder naturigv is for en ang række andre store pattedyr, som formentig sagtens ku nne uddø, uden at Jorden vie gå under. Eet er i hvert fad sikkert : -Iver gang vi udrydder et dyr, biver Jorden fattigere. Har vi yst t i at gå over i historien som de generationer, der udryddede så pragtfude dyr som pandaen, næsehornet, eefanten og tigeren? Vi arver ikke Jorden fra vore forædre - vi åner den af vore børn. H wuigeren ærer ~mgerne at opføre sig som ordentige tigre! Der biver eget, jaget og udvekset kænegn. Og opfører ungeme sig ikke ifredss iende, får de et dask med en for/joie - men køerne er trukket ind.

8 ----8-~ LEVENDENATUR Masser af natur i Letand Af Tommy Dybbro Østeuropa er andet end forurenede byer og skovdød. Der findes natur i stor måestok. Og den ska beskyttes, inden det er for sent M idt i det fortvivende biede af Østeuropas trøstesøse mijøprobemer er det værd at fremhæve, at der trods at findes udstrakte areaer, som enhver naturesker må fryde sig over. Store skov- og vådområder, næsten upåvirket af mennnesket, findes mange steder i de østeuropæiske ande. Og sevom skovdøden hærger omkring de store byog industricentre, og foder og søer har idt forureningsdøden, er der andskaber, som ikke er spoeret. Og netop på grund af det privitive og gammedags andbrug fungerer disse områder som evesteder for en mangfodighed af vide dyr og panter. Letand, et af de tre batiske ande, kan nævnes som et typisk eksempe på den naturrigdom, der stadig eksisterer i Østeuropa. Med et area på kvadratkiometer svarer Letand ti havanden gange Danmarks størrese. Uberørt natur 40 pct. af andet er dækket af skov, hvoraf en meget stor de kan betegnes som naturskov, dvs. skov der forsti igt set udnyttes meget ekstensivt eer set ikke udnyttes. Der er også store område r med fugtige enge, hvoraf mange er i. naturtistand, andre er under kutur. Mange hundrede kiometer kyststrækning igger nærmest uberørt og uden væsen tige menneskeige aktiviteter og forstyrreser. Med disse store områder af uspoeret natur er det forståeigt, at Letand har et meget rigt dyreiv. B.a. findes der en ang række arter, som er meget sjædne eer het udryddet i Vesteuropa. Den sorte stork, der foretrækker afsidesiggende, fredfydte skove, og som derfor forængst er forsvundet som yngefug i Danmark, har såedes en bestand på ca..ooo par i Letand. Lie skrigeørn ynger i Letand har enorme naturrigdomme. Der findes f.eks. 300 uve, 500 osser, 5000 oddere og bævere! Et imponerende anta af JJattedyr, der ae har det tifæes, at de kræver store områder t1berørt natur for at kunne trives. skovene med ca. 500 par. Og af den største europæiske hønsefug, tjuren, er der skønsmæssigt fuge i andet. Pattedyr-faunaen omfatter også mange arter, der er sjædne og truede i vores de af Europa. Såedes har Letand en af Europas største bestande af oddere med ca dyr. Af bævere er der over , igesom andet har en bestand af os på 500 og af uv på over et sikkert tegn på, at der er masser af oprindeig natur i Letand. Ekstensivt andbrug Forkaringen igger ikke mindst i, at de feste ande iserikter er m e- get tyndt befoket. Vejnettet er ikke særigt tæt, og efter vestig måestok er andbruget de feste steder primitivt og gammedags. Små, private brug kombinerer her dyrkning af forskeige afgrøder med idt skoverift og kvægav. Navnig i avandsområder findes dog en de større koektivbrug, hvor der i stort omfang anvendes kunstgødning og sprøjtemider, hviket er stærkt mijøødeæggende. Samtidig er der i disse områder foregået omfattende rydninger af skoven. Forurening i større måestok forekommer i de større byer og industriområder. Og den vækker stor bekymring hos såve befokningen som de demokratisk vagte besutningstagere. Man frygter desuden, at forureningen af mijøet og ødeæggesen af naturen vi tage ti, såfremt den fo rventede og ønskede æ n dring fra sociaistisk panøkonomi ti ibera markedsøkonomi ikke edsages af en nøje styring af udvikingen, som tager hensyn ti naturen og mijøet. Presset mod naturen biver større. Der er udsigt ti et mere effektivt og moderne andbrug og et mere intensivt skovbrug. Begge dee vi stie krav om inddragese af hidti urørte naturonuåder.

9 ~L~E~V~EN~D~E~N~A~T~U~R- "ir~ --~9 Panægning Det er særdees opmuntrende, at regeringen i Letand er meget opmærksom på probemerne og føger udvikingen nøje og med stor interesse. Cer er udbredt enighed meem videnskabsfok og repræsentanter for de berørte ministerier samt de spirende natur-og mijøbevægeser om at samarbejde for at kunne udarbejde reevante paner for bevarese og sikring af de vigtigste naturområder. I øjebikket findes der i Letand fem egentige naturreservater, som er godt beskyttede. De dækker tisammen 400 kvacratkiomter. Der er en enket nationapark, og derti et større anta reservater med forske ig frecningsstatus. I at er ca. 6 pct. af Letands anearea naturbeskyttet i en eer anden form. Dette ønsker regeringen udvidet tiis pct. ineen år I995. Regeringen har anmodet den private natur- og mijøorganisation Gandra Fund om praktisk hjæp ti kortægning og udpegning af de områder, der ska have naturbeskyttet status. Gancra Fund har anmodet Verdensnaturfonden om både økonomisk og teknisk assistance t i denne opgave. Det har imødekommet, og samarbejdet er begyndt. Ska naturen i Letand reddes, ska der handes hurtigt. Og det biver der også. Vijen er ti stede, og den hjæp med erfaring og ekspertice, som 'W'WF kan yde, er sat ind. Meget afhænger derefter af udvikingen i Sovjetunionen. Der er ikke angt fra håb ti fortvivese. Et truet kontinent: Antarktis er det sidste kontinent ~""!1f: ~~i r~t,i:f.im1~~~ beboet af mennesker. Videnskai{sfok og ri er ingen faste bosætteser. Aigeve er Antarktis t""' "'r..-..,~ Læs her om hvordan kortsynet grådighed efter væter panerne om at gøre kontinentet ti hee vpr ~> ~ Af N ina Coarz C hristensen A ntarkris er en enestående verdensde. Den tihører hee verden. 16 ande har videnskabeige stationer på Antarhis, og syv ande hæveer at have nationae rettigheder ti dee af området. I 1959 enedes man om Antarktis-Traktaten, som har 22 fudgydige medem ande pus 14 såkadte observatørande (b.a. Danmark). T raktaren indehoder forbud mod miitær virksomhed inkusive kernevåben, agring af radioaktivt affad samt atomprøvesprængninger på Antarktis. Men nu kan man desværre spore en ændring i visse andes hodning ti Antarktis' fremtid. Noge ande ønsker at udnytte kontinentets ressourcer, f.eks. oie og mineraer, mens andre vi frede det unikke område som en naturpark. Det er baggrunden for et tre uger angt møde i november sidste år i Chie. Frankrig, Austraien, Begien og New ZeaanJ ønsker cl p~rmancnt forbud mod enhver form for minedrift samt oprette en af Antarktis som»verdens Naturpark«i evighedernes evighed. Denne hodning støttes af tre af de nordiske ande: Danmark, Sverige og Finand. Modsat mener Norge, Japan, USA, Storbritannien, Argentioa og Uruguay, at det ska vær~ muigt at udvinde råstoffer: på Antarktis. Landene dete sig i toaejre: fot og imod minedrift. Dcnne :poarisering af diskussionen tncdførre de værre, at der heer ik~c- b ~v taget nogen initiativer ri er; ø~et mijøbeskyttese. DiskussiQnei1 c,r Det mener "WF: -aerede indgåede aftaer om beskyttese af mijøet bør straks føres ud i ivet. - der ska nedsættes et permanent sekretariat for Antarktis- Traktaten, som overvåger, at mijørp.gerne overhodes. - der ska være strammere reger for videnskabeige baser, ekspeditioner og tu- (ismen. - der ska være bedre kontro med fiskeriet omkring Antarktis. - mijørisici ved mineraudvinding er for store. -vi bør have mere åbenhed omkring Antarktis-debatten samt fere observatører på stedet..'

10 O r t..~ LEVENDENATUR s internationae præsident Prins Phiip på besøg i Danmark: Ae kan gøre noget for at redde naturen.. Det understregede Prins Phiip fere gange under sit besøg i Danmark, hvor han nåede at ede anceringen af s nye kampagne»bioogisk Diversitet - Naturens Spisekammer((' drøfte u-andsbistand med udenrigsminister Uffe Eemann-Jensen og detage i et stort møde med s samarbejdspartnere og støtter i Tivois koncertsa s kampagne om den bioogiske diversitet og fødevaresikkerheden fik en fyvende starr under Hans Kongeige Højhed Prins Phiips besøg: Bide Danmarks præsident, Hans Kongeige Højhed Prins Henrik og Prins Phiip var ti stede ved pressemødet, og sikrede derved kampagnen og budskabet en god pacering i medierne. ~ Prins Phiip race ved mødet i Tivois koncertsa engageret om det enkete menneskes ansvar for nawren.... DR-journaist Pou Thomsen, der er medem af \XIWFs præsidium, har gæden ved naturen ti fæes med Prins Phiip. Det kom der en god snak ud af ved mødet i Tivoi. s nye generasekretær Lene Witte og \XIWFs danske præsident Prins Henrik understregede begge, hvor vigtigt det er at bevare Naturens Spisekam.mer.-.

11 L_E_V_E_N_D_E_N_A_T_U_R_~ ~ - Vi har ae muighed for at gøre en indsats for vores egen fremtid - uanset hvem vi er. Og det er oven i købet. i vores egen interesse at gøre det, sagde Prins Phiip på pressemødet. Han bev supperet af Prins Henrik, der understregede, at udvikingen må vendes nu - eers vi verden om kun 20 år stå over for en katastrofa situation uden muighed for at brødføde mange miioner mennesker. Aerede i dag er 800 miioner mennesker kronisk underernærede. Stort møde i Tivoi - Det er i virkeigheden paradoksat, at vi mennesker i vores stræben efter materiee goder ødeægger grundaget for vores egen eksistens. Men det er faktisk det,,.i er i fud gang med, sagde Prins Phiip ti de godt 300 samarbejdspartnere og -støtter, der detog i arrangementet i Tivois koncertsa tirsdag den 5. februar om eftermiddagen. formiddags ancerede Danmark en kampagne, der hander om netop dette, og det er mit håb, at ae s støtter og samarbejdsparm ere vi være med ti at udbrede kendskabet ti denne kampagne og ikke mindst dens-budskab. - For kun ved at bevare den bioogiske diversitet - naturens mangfodighed - kan vi sikre vore efterkommere en fremtid på Jorden. Der er sevføgeig noge mennesker, som tror, at menneskehed t;,i1 har en fremtid på fjerne paneter. Hvis nogen her skue have yst ti at satse på en fremtid på Mars - så værsgo, god fornøjese, jeg tror nu, der er skønnere her på vores egen Jord. Sidste gang, Prins Phiip besøgte Danmark, var i 1987, hvor han fik tid ti at besøge Vadehavet. Han mindedes dette besøg med gæde og tiføjede, at han trods kude og bæst var gad for at være tibage i Danmark igen. Grøn hjæp ti u-jandene s internationae præsident Prins Phiip og udenrigsminister U ffe Eemann-Jensen enige om, at u-andsbistanden ska tage større hensyn ti mijøet Fattige mennesker i u-andene er afhæ ngige af den natur, der omgiver dem. Naturen er deres kide ti mad, huse, energi, medicin og andre ivsfornødenheder. Hvis naturen ødeægges, går det også ud over menneskene, og derfor er det het afgørende, at u-andsbistanden tager hensyn ti mijøet. Det understregede Hans Kongeige Højhed Prins Phiip over for udenrig minister Uffe Eemann-Jensen under mødet, der fandt sted i Eigtveds Pakhus. Prins Ph iip fortate om s mange projekter i u andene - projekter, som netop ægger vægt på samspiet meem natur og mennesker, og han nævnte to konkrete eksemper på sådanne projekter. Det ene er Korup Nationapark i Cameroun i Vestafrika, hvor har et meget stort regnskovsprojekt. Og det andet er projektet i Air-Tt':nt':re i Niger i Sahara-ørkenen, hvor samarbejder med okabefokningen om at skabe en fremtid for både dyr og mennesker. Det er Danmark, der står for dette projekt, som støttes økonomisk af udenrigsministeriet. Prins Phiip udtrykte stor tifredshed med denne støtte - og han fortate om sit besøg i det enestående naturområde i Mødet meem Prins Phiip og udenrigsministeren kom i stand på et tidspunkt, hvor ministeriet viser stigende interesse for mijøspørgsmå. Mange poitikere og organisationer - ikke mindst Verdensnaturfonden - har presset på for at gøre den danske u-andsbistand grønnere, og nu er ministeriet begyndt ar ytte. Uffe Eemann-Jensen fortate med stothed, at mijøet nu har fået større vægt i ministeriet. øbet af kort tid opretter ministeriet en særig enhed, som ska koordinere Danmarks internationae indsats over for gobae mijøprobemer som f.eks. kimaændringer, havforurening, bioogisk diversitet og meget mere. Men sev om der er en positiv udviking i gang i udenrigsministeriet, er ae probemer bestemt ikke øst endnu. Både Prins Phiip og næstformanden for s bestyrese, professor Bent Muus, kom med noge kritiske bemærkninger. De fremhævede, at ministeriet må ansætte fere biooger, hvis mijøindsatsen ska have tistrækkeig fagig kvaitet. For øjebikket er der kun een bioog i ministeriet, og det er kart utistrækkeigt. Samtidig pointerede de, at udenrigsministeriet må være me- re åbent over for det forhod, at naturens værdi ikke atid kan beregnes i kroner og ører. Det er nødvendigt at bevare naturområder, også i tifæ de, hvor det ikke kan dokumenteres, at der kan betae sig økonomisk her og nu. De tropiske regnskove og vådområder indehoder mange arter af dyr og panter, som vi set ikke kender. Noge af dem vi måske i fremtiden få stor værdi som kider ti mad, medicin eer andre nødvendigheder. Udenrig mini teriet må være viig ti at give danske bistandspenge ti ar bevare disse ressourcer for fremtidens generationer. s internationae /Jræsidem Prins Phiip snakkede grøn bistand ri u-andene med udenrigsminister Uffe Eemann-Jensen under sit korce ophod i Danmark.

12

13 Af Tommy Dybbro I 1845 bev Irand ramt af en kata trofe. Ae andets kartoffepanter bukkede under for en sygdom. En miion mennesker sutede ihje. I 1970 bev hee majsbætet i USA ramt af en ukendt svampesygdom. 80 pct. af ae majspanter bev angrebet, og det kostede andmændene 60 miiarder kroner. 1970'erne bev risafgrøderne i Indonesien ramt af en virus, der betød tab i udbyttet på miioner af tons ris. I dag er kartoffepanterne i irand krydset med vide arter fra Andes-bjergene. Det har gjort dem modstandsdygtige overfor den sygdom, der hæ rgede for 145 år siden. Og også i tifædene med majs og ri er redningen kommet, ved at man indkrydsede arveige egenskaber mod sygdomme fra de vide sægtninge ti de dyrkede former. D isse eksemper viser imidertid, hvor sårbart andbruget er, når man baserer forsyningen af fødevarer på noge ganske få arter, der dyrkes som monokuturer over store, sammenhæ ngende areaer. Rammes disse monokuturer af sygdom eer misvækst, kan det få fatae føger. Vore dages kornsorter og an cire vigtige afgrøder viser, hvor angt man kan nå ved at fremave de egenskaber, man ønsker hos panten, nemig højt udbytte. Men ti gengæid er de samme afgrøder utroigt sårbare overfor sygdomme og skadedyr. Og det er på det område, de vide panter kan hjæpe, ved at man overfører deres arveige egenskaber, som beskytter mod sygdomme og skadedyr, ti de dyrkede former. Fere fødevarer Aigeve er dette angtfra nok. Probemet for andbruget er at føge med og evere fødevarer ti Joråens befokning, der vokser så hurtigt, at der om bare 40 år må Frugter i overdddigt udvag. Mange af dem endnu ukendte i vores de af verden, men de har et potientiae som handesvarer for de fauige ande. Sev med det store udbud af spiseige panter i verden, fdr vi 75 pct. af a vores føde fra kun syv forskeige panter: Hvede, ris, majs, kartoffe, byg, søde kartofer og kassava.

14 ~~ --L_EV_E_N_D~E~N~A_T_U_R -; produceres tre gange så meget mad som nu, hvis ae ti den tid ska kunne brødfødes. Og aerede i dag har andbru ger store probemer med at føge med. 800 miioner mennesker er kronisk underernærede, og antaer stiger år for år. Hvordan kan kravet ti en angt større produktion opfydes, uden at denne ba seres på øget anvendese af sprøjtemider, kunstgødning m.m. ti stor skade for den omgivende natur. Svarer er større brug og inddragese af den bioogiske diversi ter, naturens mangfodighed. dag everer 20 pantearter 90 pct. af verdens fødevareforsyning, nemig hovedsageig de samme panter, som vore forfædre for tu sinder af år siden begyndte at udnytte og foræde. Potentiaet er imidertid angt større. 7S.OOO pantearter er spiseige, men forbiver sron set uudnyttede i en verden af sutende mennesker. N a turbevarese Vejen frem er derfor kar: Landbrugets vision om øget udbytte kan opfydes af den bioogiske diversitet. Forudsætningen er bot, at den katastrofae reduktion af de natur ige voksesteder, hvor denne diversitet findes, biver stoppet i tide. Kun ved at sikre de vide arrer og deres voksesteder i naturen, kan fødevareforsyningen sikres. Nøgeordet er naturbevarese, og den ska have angt større vægt end i dag. Noge eksemper. Der eksiste rer mindst græs-arter i verden. Men kun syv af dem - byg, rug, hvede, havre, ris, majs og hirse - dyrkes i betragteige mængder på verdenspan. Og tre af dem - hvede, ris og majs - everer aene SO pct. af fødevareforsyningen i verden. Moderne andbrug afspejer stadig, hvad der skete i stenaderen, da vores forfædre tifæeigt udvagte net op disse græs-arter ti dyrkning. Det samme gæder for andre pantegrupper. Der finees f.e ks. ca forskeige arter af tro piske frugter. Kun en håndfud af dem - banan, mango, papaya og a q~t na s - produceres i større måestok ri forsy ning af det internationae marked. Nye fødevarer t Nye er imidertid på vej. Kiwi frugten er et godt eksempe på, ' hvad der kan ske, når en tropisk pante biver mere kendt. begyndesen af dette århundrede fandtes den kun som en ret ukendt vid pante i Kina bev den indført ti kommercie udnyttese i New Zeaand, og sev om den angtfra endnu produceres i samme mængder som banan og ananas, er den i de senere år bevet en mere og mere kendt frugt på markedet verden over. Der er ærtebomstrende pantearter, men kun noge ganske få, f.eks. jordnødder, ærter og soyabønner, anvendes ti inrensiv fødevareproduktion. Så også her er der meget ar henre. På New Guinea vokser såedes en vinig nende pante, kader vingebønne. Der har vist sig, ar den er så rig på proteiner, ar den vi kunne bive den ænge efterspurgte»tropernes soyabønne«. disse år introduceres den ti dyrkning i mere end SO ande i de fugrige troper, hvor den vi kunne forbedre ernæringen for miioner af mennesker. Kiwi-frugt og vingebønne er bot er par eksemper på vide panter, der fornyig er bevet inddrager ti produktion i større måesrok. Utaige andre panrearrer vi kunne dyrkes i samme Noge af de iat 4500 forskeige varianter af dyrket hvede. Ae nedsrammer fra en enesce vid art, som bev vagt af vores forfædre for fere tusind år siden.

15 Den vide form af bananpamen vokser i Sydøstasien. Herfra bev den indført ti Austraien og senere gettnem en ang række forædede former udbredt ti score dee af ve1 den... -, størresesorden. Og meget ofte udnyttes de af okae befokninger, tt:r har en meget stor viden om deres muige dyrkning og udnyttese. Inden for grøntsagsområdet er Sydøstasien det område, der er bevet bedst undersøgt. Mindst 300 arter af grøntsager bruges af okae, indfødte befokninger i Sydøstasien. Mange af disse arter vokser kun i naturskove. Den etiopiske højsette er et andet område, hvor forskeige arter af vide grøntsager udgør en ovende og meget vigtig proteinkide, der kan give ige så stort udbytte som f.eks. ucerne og soyabønner. Herfra kommer også den vide kå-art (Brassica oeracea), der har givet ophav ti a e de dyrkede kåformer - grønkå, bomkå, rosenkå, broccoi m.f. Der er utvivsomt et enormt potentiae af nye fødevarer gemt i disse vide arter, hvoraf de feste set ikke er undersøgt. Den største kide ti tropiske frugter er regnskoven. Sydøstasien dyrkes over 100 arter af regnskovsfrugter i større eer mindre.måestok, men mange fere udnyttes som vidtvoksende panter i regnskoven. Som eksemper kan nævnes durian med den dejige smag og den afskyeige ugt, og den yserøde rambutan, der er dækket af et ag mug. En anden yderst vesmagende frugt er mangostan. Og for dem der foretrækker citrus-frug- Pameavere over hee verden får hjætj af bier og andre insekter ti bestøvningen af deres afgrøder. Denne biaver udnytter biernes evne ti at same nekcar fra bomsterne og omdanne det ti honning.

16 1_6_ ~~ _ L_EV_EN_D_E_ N_A_T_U_R --1 Naturen hjæper Sådan kan den bioogiske diversitet bruges i fødevareforsyningen: - mrige vide pamer, hvoraf mange aerede anvendes okat, kan inddrages i produktionen af fødevarer på verdenspan. -gener fra vide panter kan anvendes ti at beskyne dyrkede varianter mod skadedyr og sygdomme. Kaya/JO-indianerne kan ære os meget om bæredygtigt andbrug. et bandet skovagerbrug d)rker de mange forskeige afgrøder uden at ødeægge natttren. På biedet ses ananas. - mange vide panter i troperne og panter fra tørre områder omdanner soens energi ti pantemateriae mere effektivt end de dyrkede, og bruger mindre vand ti processen. - fere af vores nuværende afgrøder har vide sægtninge, der vokser fint under satrige forhod. Indkrydsning af disse egenskaber i de forædede former vi gøre det muigt for disse at vokse på hidti ufrugtbare jorder. -gener fra vide sægtninge ti husdyr kan gøre f.eks. mmkvæg mere modstandsdygtige overfor mund-og-ko\syge. Gener fra dværgvidsvin i Indien kan forbedre tropernes ramsvin og betyde en højere kødydese. ter, kan nævnes pomeo, der ofte giver en større høst e nd de feste andre, kendte citrus-arter. Og så kan de trives under ret sathodige betingeser. Muighederne synes næsten ubegrænsede. Revoution Men vi er kun ved begyndesen. Der er håb om, at»den grønne revoution <<, der i de seneste årti er har øget høstudbyttet gennem mårettet avsarbejde, er på vej ti at b i ve overgået af en»genetisk revoution <<. Det har vist sig, at forskeige hybridformer af hirse kan vokse i områder, hvor man hidti Ia r anset det for at være for varmt og tørt ti hirseproduktion. Den vi sætte os i stand ti at høste nye afgrøder i ørkenområder og at dyrke tomater i områder, der er sathodige og derfor udyrkeige i dag. Og superkartofer på andre, hidti udyrkbare steder. Der genetiske materiae fra de vide arter findes i naturen Kortet viser de områder i verden, de såkakte Vaviov-centre, hvor de vike former ti vore dyrkede panter vokser. Her findes der uden tviv tusinder af andre pantearter, der kunne udnyttes.

17 mange ~~-ande indsamer kt'indcmc fm fra tide græsarrer. Her er en prge fra Mai t<!d ae rysce atneme fra kerneme. Haver omkring Danmark byder p& mange arcer af fisk og skadyr, der kan spises - og som oven i købe c er særdees w/smagende. Men de fese danskc.>re sva>rger c i f d arrer som sid, rødspæuer og corsk. Ier andes sid i Gieeje havn.

18 18 "ir~ --L_EV_E_N~D_E~N~A_T_U_R ; verden over. Disse panter har de egenskaber, der er brug for i det videre forædingsarbejde. Dette forudsætter imidertid, at tistrrekkeigt med genetisk materiae overever i naturen. Og at vi finder de panter, som vi ska udnytte. Eers kan forædingen ikke ade sig gøre. Vi må være angt mere opmærksomme på nye fødevarekider og samtidig værne om naturens mangfodighed. Fremtidens andbrug hæ nger derfor nøje sammen med en sikring af den bioogiske diversitet. Ska produktionen af fødevarer føge med verdens stigende befokning må de naturige økosystemer bevares. Landbruget er afhæ ngig af at de natur! ige økosystemer overever. Men der må handes. Tidsfaktoren er atafgørende. Probemerne var aerede presserende for år siden. Biv natunnærke-sæger Ved at købe årets naturmærke støtter du Verdensnaturfondens store kampagne for sikring af verdens fødevareforsyning gennem bevarese af naturens mangfod ighed. Kampagnens motto er: Bioogisk diversitet - Naturens spisekammer. Naturmærkearket består af 30 mærker, der tisammen viser et udvag af regnskovspanter, som i vid eer forædet form bidrager ti verdens fødevareforsyning. Derfor har vi kadt arket»regnskovens supermarked«. Det er kunstneren Vivian Rose, der har tegnet de smukke mærker.." Naturmærkearkene koster 25 kr. pr. stk. og er netop kommet i handeen. Arkene kan købes i 's Panda-butikker, H.C. A ndersens Bouevard 31, København og Sønder Bouevard 83, Odense samt på en de apoteker og i mange pengeinstitutter. Netop nu kan de også besties på ae andets posthuse. Du kan også benytte girokortet midt i badet. Hvis du har yst ti at yde en aktiv indsats, kan du bive natur-mærkesæger. Kip kuponen ud af brochuren, der er indhæftet midt i badet, så sender vi dig 15 ark i kommission. Der er tradition for odtrækningspræmier ti naturmærkesægere. anedning af ar årets naturmærke er det IO. i rækken, detager både købere og naturmærkesægere i en odtrækning. Samtidigt er præmierne, der ae er stiet gratis ti råd ighed for, gjort ekstra attraktive. Som naturmærkesæger detager du i odtrækningen om et rejsegavekort ti kr. med Topdanmark Rejsebureau/Hemer Rejser samt en Braun køkkenmaskine og JO smarte sony wakman. Truserne Truserne mod den bioogiske diversitet er mange. Her er noge af dem: - overat i verden forsvinder de naturområder, hvor de vide sægtninge ti vore dyrkede afgrøder forekommer. - de tropiske regnskove, der indehoder over havdeen af verdens dyre- og pantearter, forsvinder med aarmerende hast. - op mod arter af højere panter, hviket er en fjerdede af samtige eksisterende, skønnes at væ re udryddet inden år Utaige af disse arter vie kunne få stor værdi for menneskets fødegrundag. Videnskabsfok anvender ny bioteknoogi, hvor man o vejfører gener fra de vide arter af ris for at kunne gøre de dyrkede fonner modsrandsdygtige mod virtis og andre s)gdomme, der eers tmer med at ødeægge afgrødeme på meget store areaer.

19 LE_V_E_N~D~E~N~A_T_U_R ~~ Skidpadder sikret har i en årræ kke arbejdet på at beskytte havskidpaddernes yngepadser på iat 17 attraktive sandstrande i T yrkiet. Turismen er ekspanderet kraftigt og er dermed bevet en trusse mod skidpadderne. Nu har i en kampagne sammen med de tyrkiske myndigheder fået sikret den vigtige yngepads i Dayan, og på opfordring fra myndighederne har samtidig rådgivet o m beskyttese af samtige 17 yngepadser. Havskid padderne vi forhåbentig i fred for turister kunne grave deres æg ned i sandet og afvente nye kud af unger i årene fremover. Fasan genfundet For 25 år siden opdagede videnskabsfok en het ny fasan-art i Vietnams skove. S iden har ingen set den, og derfor troede man, at arten var uddød. Men for nyig hø rte n.oge biooger, at oka e jægere regmæssigt spiste netop denne fasan-art. Noge få individer er nu indfanget, og man vi forsøge at få dem ti at ynge i fangenskab. Ligesom mange and re dyrearter er fasanerne truede af udryddese i Vietnam. Det skydes b.a. den omfattende afskovning, der fandt sted under Vietnam-krigen. Disse områder består nu kun af græs og bambus. Andre truser er jagt, skovrydning og agerdyrkning. Der er nu sat projekter i gang for at redde de iat o tte fasan-arter i Vietnam fra isten over ve rdens truede fug ~.. Orkideer Coombia i Sydamerika findes ca o rkide-arter, hviket udgør 15 pct. af verdens totae anta. Efterhånden er mange orkideer bevet sjæ dne p.g.a. skovrydning samt overvædende stor samer-interesse. og andre naturfredningsorganisationer har nu etaberet et O rkide Formcrings Center i Cai, C oo mbia. Her masseproduceres orkideer, des ti at pante ud, des ti sag. Indtægterne ved saget går ti opkøb af naturige orkide-voksesteder. Aerede nu er der købt seks sådanne steder, og endnu fem forventes at bive fredet i fremtiden. Uve i Spanien Bestanden af uve i det nordige Spanien er steget siden 1970'erne ti d yr. Årsagerne ti stigningen menes at være en æ ndring af menneskers hodning ti u ve og forbedret be skyttese af uvenes evesteder. Ligeedes har en voksende bestand af rådyr og vidsvin gavnet uvenes muigheder for at overevese. Der medes ikke o m stigende anta angreb på husd yr, trods fere uve. Dog betaes der stadig miio ner af pesetas hve rt år i erstatning ti andmæ nd og fåreavere. Den europæiske uv har været i tibagegang i mange år, men nu ser det ud ri!, at den i hvert fad i Spanien har fået et fristed, hvor den kan overeve. Strid om badestrande Den særige havskid paddeart, karetteskid padden, har været årsag t i store stridigheder på den græske ø Zakynthos. O rganisationen, >>Sea Turte Protection«, der støttes af, har bogstaveig tat måtte kæmpe mod aggressive jordejere. Havskidpaddernes vigtigste yngepads i Middehavet findes netop på Zakyn thos. Ejerne af strandene har paner om at bygge hoteer og udnytte området ko mmerc iet. W WF har anmodet myndighederne om at håndhæve fredningspanerne fo r strandene samt erstatte jo rdejernes tab. Vådområde reddet Et af Europas vigtigste vådområder, Cota Donana N ationa Park, i Spanien, var indti fo r nyig truet af paner om at bygge et uksus feriested og en gofbane. Men W WF og spanske naturfredningsorganisationer overtate EF ti at gå mod Spaniens paner. Dette sammen med stor modstand fra okae beboere har fået regeringen ti at ændre sin besutning og dermed stoppe projektet. Dog er området stadig i fare. Især ancbrugets behov fo r vand ti markvanding er med ti at forstyrre hee den økoogiske baance i o mrådet. Nyopdaget abe-art 250 km fra Brasi iens stø rste by Sao Pauo opdagede biooger i juni 1990 en het ny art af de små øve-aber, hvoraf man kender tre arter i forvejen. Den nyopdagede art kades sorthovedet øve-abe. Man mener, at der kun findes iat ca. 200 individer. Aben fi ndes i regnskoven angs Brasiiens Atanterhavskyst. Disse stæ rk t truede regnskove er het speciee: VJ af skovens 130 pattedyrarter findes kun i dette område. har gjort et stort arbejde for at få fredet skoven. Og det er nu ykkedes.

20 Z_O ~ L_EV_E_N_D_E_N_A_T_U_R ~ BREVKASSEN Skriv ti Levende atur, mærket»brevkassen. Spørgsmå vi bive besvaret af et pane af Verdensnaturfondens videnskabsfok og eksperter. SpØrgsmå, der ikke er pads ti i badet, besvares personigt. Næsehorn i farezonen Jeg vi gerne høre, hvad Verdensnaturfonden gør for at redde de få individer af de fem næsehorns-arter, og hvor stor chance, der er for at de undgår tota udryddese. Venig hisen Lars Fedrhaus Jensen Lærkevej 13, G)ngøre 781 O ~osev Døden på dåse december-nummeret af Levende Natur stod der i Brevkassen, at tun fanget med andre metoder end drivnetfiskeri ikke kunne købes her i andet. Ca. 14 dage efter er jeg denne annonce (biedet). Er der nogen rigtighed i denne annonce? Venig hisen Annette M.j. Pedersen Medemsnr. 480 }eg gdr ud fra, at forfaueren ri/ annoncen mener, at de tun, der er i dåsen, ikke er fanget med snur>e-not. Denne metode anvendes nemig i forbindese med fangst af enkete tun-areer, der ofte ses i nærheden af definfokke. Hvis defineme er i vandet over run-srimen, fanges de i snurpe-noren, der r4kkes som en pose under bdde definer og wn. Definerne evinfes ræuere og rærrere sammen, og mange af dem drukner i der virvar af dyrekroppe, der ti sidst er i ne!et. Andre biver kvast i tajeme, Jdr netet haes ombord. Det er ikke hm en enket art tun, der ses i nærheden af definer. Defineme skener ikke meem omarter: Ser en fok definer en stime 11m, sd gdr jagten ind. Enhver fotj11 for net-fangst af tun kan og vi derfor ramme definer og andre smdhvaer. De feste tun ft)ses eer nedkøes og sendes ti Østen, hvor de pakkes pd dåse. Ofte modeager kanservesfabrikken run fra mange forskeige steder. Og endeig ska man være ekspert for at se, hviken art tun, dåsens indhod kommer fra. Derfor er opysningen i annoncen ikke km,.ekt. De feste u m, der i dag sæges ti under IO kr. dåsen, kommer dog fra fangst med drivnet (se artiken Drivende dødsfæder i Levende Natur, juni 1990) Disse net bruges i Stiehavet- men ogsd i Middehavet. Nectene særres hver nat. De hænger som gardiner i havet og fanger at: run og andre fisk, havfuge, definer og andre smdht,aer, større hvaer, sæer og havskidpadder. Men fiskerne er som rege kun interesseret i run, og derfor kasseres ae de andre dyr, ndr neuet haes ind. Der kan ikke gives nogen garanti for, at dåseum ikke kommer fra netfangst - snurpenot eer drivnet - og derfor er det bedste did: Lad være med at købe ddsewn. Venig hisen redaktør Anne-Marie Mikkesen Ae fem næsehorns-arter er truede, mest }ava-næsehornet, hvoraf der kun findes dyr i er reservat på Java og i et område i Vietnam. Aigeve er der næ/ji>i>e fare for, ar noge af de fem arrer uddør totat. \XIWF Verdensnatwfonden har i 25 dr arbejdet for at redde næsehornene. mange ande har vi wft hed ri! at overbevise myndighederne om, at det er nødvendigt at frede næsehomene. En effektiv fredning vi sige opreuese af besk)trede reservater med vagter bdde i og omkring reservaterne. Endvidere effektiv kontro med smugere og krybskytter. W\XIF har også overtat æger og apotekere i Østen ti at undade ar bruge næsehoms-horn i medicin. Yemen har W\XIF fået regeringen ri/ at forbyde næsehoms-hom ti dokes<æfrer. Men så ænge der findes mennesker, der vi købe hornene, vi krybskytteriet foresætte. Det er næsren umuigt at forhindre krybskytterne i at operere i de enom1e omrdeer, hvor dyrene findes. Derfor er den eneste muighed at svække interessen for hornene. Først når ingen ængere vi købe hornene, kan t)kwdeme få ov at være i fred. Venig 1isen bioog T om m y Dybbro Hvafangst Jeg har netop æst den nye bog om hvaer, som er skrevet af Wiy Johannsen. Det er en dejig bog, der fortæer en masse om de store havpattedyr og også noget om, hvordan de stadig biver sagtet af hvafangerne. Hvad gør for at få hvaerne fredet? Jeg synes, det er en skandae, at man stadig fanger hvaer. Med venig hisen T o re Dasgaard Havnevej Roskide sumingen af maj ska Den nter- nationae Hvafangstkommission (IWC) igen diskutere en masse spørgsmå om hvafangst. Det sker på et møde i Reykjavik. Der er for tiden et foreøbigt stop for kommercie fangst af store hvaer, dvs. fangst i større måestok med sag for øje. Japan, Norge og Isand ønsker imidertid at kunne fange hvaer igen. Og de har aerede truet med at bt)de ud af 1\VC, hvis de ikke fdr tidet de kvoter af vdgehvaer, som de mener, der er videnskabeigt beæg for, at de kan fange uden at skade bestanden. Verde nsnaturfonden vi utvivsomt gå imod en sådan genop- ragese af den kommerciee hvafangst. Derimod støtcer vi, og har atid gjort det, en begrænset oka hvafangst, som den f.eks. drives på Grønand. vi gøre at for at pdvirke den poitiske besutning omkring dette, så Danmark pi /WCmødet kan indrage padsen bandt de fredningsvenige ande. Situationen biver ikke mindre anspændt af, at fangst af smihvaer ogsd er pd dagsordenen. Det betyder, at der nok kommer større fokus på b.a. den færøske grindefangst. Venig hisen bioog Tommy D)bbro