Et liv som ældre i Kolding Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet

Transkript

1 Ældreanalyse December 2012 Et liv som ældre i Kolding Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet

2 Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Chefkonsulent, Mia Saskia Olesen, Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg Media/Grafisk designer Henriette Dissing Marselisborg Media 1. udgave December Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg er en privat viden- og konsulentvirksomhed, der siden 2002 har arbejdet på at udvikle rammerne for indsatsen i den offentlige sektor. Marselisborg er specialiseret i at udføre forandrings- og udviklingsopgaver for staten, kommunerne og hos private virksomheder. Marselisborg er det førende praksisvidencenter indenfor beskæftigelsesområdet, og udvikler beskæftigelsesindsatsen på et strategisk, operationelt og driftsmæssigt niveau i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen, beskæftigelsesregionerne, jobcentrene og deres samarbejdspartnere. Sideløbende løser vi udviklingsopgaver på børne-ungeområdet, det sociale område, sundhedsområdet og ældreområdet. Derved sikrer vi, at vores a nbefalinger og modeller kan implementeres i en tværgående og tværfaglig kontekst. Marselisborgs løsninger bygger på erfaring og viden, der er udviklet og afprøvet i tæt samarbejde med vores kunder. Samtidig udvikler vi nye metoder i Marselisborgs egne udviklingslaboratorier, hvor vi omsætter viden til implementerbare produkter. Besøg os på

3 Indhold Indledning og baggrund 5 1 Sammenfatning og konklusioner Hvem er de ældre og kommende ældre nydanskere? Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet Anbefalinger til fremtidens ældrepleje 14 2 Nydanske ældre i Kolding kommune 17 Hvad kendetegner nuværende og kommende nydanske ældre i Kolding Kommune. Hvor mange er potentielle brugere af ældreplejen i dag og om 10 og 20 år 2.1 Antal nydanske ældre i Kolding kommune i dag og 20 år frem Karakteristik af nydanske ældre i Kolding kommune Helbred Vægt Rygning Det sociale liv 26 3 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet 33 Baseret på interviewundersøgelse og opdelt efter ældreområdets hovedområder 3.1 Tanker om at blive gammel i Danmark og få brug for hjælp Visitation af hjælp Hjemmepleje Hjemmesygepleje Madservice Boliger til ældre Ældreboliger Plejeboliger 47 4 Anbefalinger til fremtidens ældrepleje i Kolding kommune 53 Hvordan anvendes denne viden, så Kolding Kommune fremover kan imødekomme nydanske ældres ønsker og behov. 5 Vidensgrundlag Kortlægning af ældre og kommende ældre nydanskere Interviewundersøgelse Udvælgelse af interviewpersoner Målgruppe Interviewtilgang Bilag: Interviewguide 63 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 3

4 Begrebsafklaring Ældre og kommende ældre I rapporten anvendes begrebet ældre om borgere på 65 år og derover. Begrebet kommende ældre anvendes om borgere på år. 3 Nydanskere Begrebet nydanskere defineres i rapporten som borgere fra ikke-vestlige lande, hvor religion, kultur eller sundhedsrelaterede forhold kan afstedkomme et særligt behov indenfor ældreplejen. Begrebet omfatter både indvandrere og efterkommere. Danskere Begrebet danskere defineres i rapporten som personer med dansk eller vestlig baggrund. Ikke-vestlige lande Afgrænsningen af ikke-vestlige lande er hentet fra Danmarks Statistiks definition af begrebet. 4 Citater i rapporten gengives i anonymiseret form. Hvis interviewpersonens baggrund eller køn vurderes at være relevant i konteksten, er oplysninger herom nævnt i brødteksten. 3) Enkelte steder inddrages personer fra alderen 40 år og opefter, da det ikke har været muligt at skelne gruppen mellem 40 og 45 år. Der er noteret, hvor det er tilfældet. De forskellige alderskategorier indenfor hhv. de nuværende og kommende nydanske ældre skyldes forskellige aldersopdelinger i undersøgelsens datakilder (Danmarks Statistik, Den Nationale Sund-hedsprofil og projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg ). 4) Vestlige lande omfatter Norden, EU-lande, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande er alle øvrige lande (Danmarks Statistik). 4 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

5 Indledning og baggrund Antallet af ældre herunder ældre med nydansk baggrund vil stige kraftigt i de kommende år i Kolding Kommune såvel som i resten af landet. Det viser en lang række befolkningsprognoser og undersøgelser. 1 Denne stigning stiller nye krav til den kommunale service på ældreområdet, og derfor er det vigtigt, at kommunerne ser på fremtidens udfordringer allerede nu. 1) Socialstyrelsen (2011): Ældre etniske borgere i Danmark i dag og i fremtiden. En ny målgruppe for ældreplejen Nydanske ældre har ikke tidligere i samme grad som danske ældre modtaget plejeydelser fra det offentlige. De har ofte mindre kendskab til mulighederne for offentlige ydelser og større tradition for at få hjælp fra slægtninge. Men i takt med at de har boet i Danmark i mange år, begynder de nydanske familiemønstre i højere grad at ligne de danske, og de ældre oplever dermed et større behov for pleje- og omsorgsydelser. 2 2) Eigil Boll Hansen og Galatios Siganos (2009): Ældre danskeres og indvandreres brug af pleje- og omsorgsydelser, AKF Working Paper. Viden er nødvendig for at kunne imødekomme behov Efterspørgslen efter ydelser fra kommunen er under kraftig forandring. Viden om de ældre og kommende ældre nydanskeres ønsker og behov er en forudsætning for at kunne imødekomme målgruppens behov indenfor ældreplejens hovedområder. Formålet med denne rapport er at give svar på følgende spørgsmål: Hvor markant forventes stigningen i antallet af nydanske ældre i Kolding Kommune at blive de næste år? Hvad kendetegner de ældre og kommende nydanske ældre, der endnu kun i begrænset omfang er brugere af ældreområdets ydelser? Hvilke ønsker og behov har de nydanske ældre indenfor ældreområdets hovedområder: Hjemmepleje, hjemmesygepleje, madservice, plejeboliger og ældreboliger? Hvordan kan Kolding Kommune fremadrettet imødekomme de nydanske ældres ønsker og behov? Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 5

6 1

7 Sammenfatning og konklusioner 1 I 2012 er der 226 nydanske ældre i Kolding Kommune, og antallet forventes at firedobles indenfor de næste 20 år. De nydanske ældre og i særdeleshed de kommende nydanske ældre - har et dårligere fysisk og psykisk helbred end danske ældre. Det kan betyde, at de vil være mere og tidligere plejekrævende end de danske ældre og kommende ældre. Samtidig har de nydanske ældre en større risiko for at opleve ensomhed i alderdommen. Behov er ikke afhængige af nationalitet De nydanske ældres religion, kultur og sundhedsmæssige forhold afstedkommer et særligt behov indenfor ældreplejens fem hovedområder, men behovene er ikke afhængige af de ældres nationalitet. Fælles behov for omsorg og socialt samvær Det, der betyder mest for de nydanske ældre i alderdommen er, at de får omsorg og ikke blot pleje og at de fortsat kan have socialt samvær med andre, når de ønsker det, så de ikke bliver ensomme og isolerede. Hvis kommunal hjælp: Helst i hjemmet Hvis børnene ikke kan tage sig af dem, er de ældre generelt indstillede på at modtage hjælp fra kommunen. De fleste foretrækker hjælp i hjemmet, og de ønsker, at børnene hjælper til med plejen, så meget de kan, og at de hjælper med at tolke, når plejepersonalet er der. Hvis de skal modtage kommunal hjælp, har de fleste nydanske ældre nogle få konkrete behov, som de gerne ser opfyldt. Færre særlige behov i næste generation De kommende nydanske ældre har nemmere ved at se sig selv som brugere af de kommunale tilbud. Dette hænger bl.a. sammen med, at de har færre sproglige barrierer. Dog har de stadig et ønske om kulturelle og religiøse hensyn om end ikke i så udbredt grad som deres forældre. To vigtige indsatsområder i forhold til nuværende ældre nydanskere: Vigtigt at skabe tryghed via øget kendskab til tilbud Det er vigtigt, at Kolding Kommune bidrager til at skabe større tryghed omkring tilbuddene indenfor ældreplejen, som nogle nydanske ældre kan blive nødt til at tage imod, selvom de ikke ønsker det. Dette kan ske via øget information om tilbuddene særligt målrettet de nydanske ældre og ved at sætte fokus på god praksis i inddragelse af pårørende i plejen af de ældre. Fokus på forebyggelse af ensomhed Mange nydanske ældre har en frygt for ensomhed i alderdommen. Nogle ældre er på den ene side bange for at blive ensomme i eget hjem og på den anden side bange for at blive sprogligt isoleret på et plejecenter. Oplevet ensomhed har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet og generelle helbredsopfattelse, og det er vigtigt, at kommunen iværksætter tiltag, der kan forebygge ensomhed; særligt i forhold til den gruppe af ældre der ikke taler dansk, og ældre der flytter væk fra deres øvrige netværk for at være tæt på deres børn. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 7

8 Afsnit 1 Sammenfatning og konklusioner Et vigtigt indsatsområde i forhold til kommende ældre nydanskere: Pårørende i et forventningspres fra samfundet og forældre De kommende nydanske ældre (45-64 år) har et langt dårligere helbred end kommende danske ældre, og det kan betyde, at de vil være mere og tidligere plejekrævende end de kommende danske ældre. At varetage plejen af deres forældre kan være en fysisk belastning for de kommende nydanske ældre, der selv har dårligt helbred. Samtidig kan det for nogle være meget svært, hvis de oplever at svigte deres forældre, fordi de ikke kan imødekomme deres ønsker og forventninger om, at de bidrager til plejen. Disse forhold er kun perifært berørt i denne undersøgelse og bør afdækkes nærmere. I nedenstående afsnit sammenfattes undersøgelsens konklusioner mere uddybende. Afsnittet er opdelt i tre underafsnit, der indholdsmæssigt svarer til rapportens kapitel 2, 3 og 4: Hvem er de ældre og kommende ældre nydanskere? Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet Anbefalinger til fremtidens ældrepleje 1.1 Hvem er de ældre og kommende ældre nydanskere? Udtræk fra Danmarks Statistik, Den Nationale Sundhedsprofil samt Marselisborgs landsdækkende undersøgelse om det sociale liv blandt ældre i Danmark viser, at følgende kendetegner de ældre og kommende nydanske ældre, der endnu kun i begrænset omfang er brugere af ældreområdets ydelser: Nydanske ældre I dag og om 20 år Stigning i antal og andel af befolkning Primært fra Bosnien, Afghanistan og Somalia Markant dårligere sundhedstilstand Øget risiko for ensomhed Stigning i antal og andel af befolkning Antalsmæssigt sker der en firedobling af antallet af nydanske ældre i løbet af de næste 20 år. Andelen af nydanske ældre i den samlede ældrebefolkning bliver tredoblet i samme periode. Antal nydanske ældre firedobles: I 2012 er der 226 nydanske ældre i Kolding Kommune, hvis behov kommunens ældrepleje skal imødekomme. En fremskrivningsprognose udregnet for nydanskere viser, at antallet vil stige til 464 i 2022 og 978 i Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

9 Sammenfatning og konklusioner Afsnit 1 Andelen af nydanske ældre tredobles: Det stigende antal nydanske ældre skal ses i lyset af, at der i den samme periode også sker en stigning i antallet af danske ældre. Andelen af nydanske ældre i Kolding går fra at udgøre 1,5 pct. af den samlede befolkning over 65 år i 2012 til at udgøre 4,4 pct. i Primært fra Bosnien, Afghanistan og Somalia Primære oprindelseslande: De kommende nydanske ældre vil primært være indvandrere og efterkommere fra Bosnien-Hercegovina, Afghanistan og Somalia. Lande som Libanon, Irak og Syrien er dog også godt repræsenteret. Ser man på antallet af nydanskere fra ovenstående oprindelseslande, fremgår det, at antallet af bosniere og afghanere er stigende og når sit toppunkt blandt de årige, hvorefter gruppen bliver mindre i de ældre alderskategorier. Undersøgelsen viser samtidig, at gruppen af somaliere fortsætter med at vokse, hvilket indikerer, at antallet af somaliere endnu ikke har nået sit maksimum. Markant dårligere sundhedstilstand Dårligere fysisk og psykisk helbred: Sundhedstilstanden blandt de nuværende nydanske ældre er markant dårligere end blandt de nuværende danske ældre. Fortsættes dette mønster blandt de kommende generationer vil dette give en række yderligere udfordringer i forhold til behov og forventninger til ældreplejen. Analysen viser, at: Ældre nydanskere har et dårligere fysisk helbred end danskere både når de selv vurderer det, og når det vurderes som en del af en samlet analyse. Nydanskere har et dårligere psykisk helbred. Færre nydanske end danske ældre vurderer, at deres vægt er for høj, trods det at overvægt er mere udbredt blandt nydanskere. De nydanske ældre synes således at mangle viden om normalvægt og/eller erkendelse af eventuelle vægtproblemer. Dette kan hænge sammen med en kulturel forestilling om, at overvægt signalerer rigdom, men det kan også hænge sammen med, at de nydanske ældre generelt er dårligere socialt stillede end danske ældre, og at overvægt typisk er mere udbredt blandt socialt udsatte. Øget risiko for ensomhed Ensomhed er markant mere udbredt blandt nydanske ældre end blandt danske ældre De ældre har generelt hyppig kontakt til deres familie. Mens nogle ser familien dagligt eller næsten dagligt, har andre primært kontakt pr. telefon, da de har få nære familiemedlemmer i Kolding. De kommende ældre har mindre kontakt til deres familie end de nuværende ældre. Nydanske ældre deltager i mindre omfang end danske ældre i aktiviteter i lokalområdet og oplever ikke at være orienteret om lokale aktiviteter. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 9

10 Afsnit 1 Sammenfatning og konklusioner 1.2 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet En interviewundersøgelse blandt 13 nydanske ældre og kommende ældre i Kolding Kommune giver et billede af de ældres ønsker og behov indenfor ældreområdets fem hovedområder. Dette afsnit sammenfatter interviewundersøgelsens overordnede konklusioner: Konklusioner fra interviewundersøgelse Manglende erfaringsbaseret viden om tilbud giver utryghed Omsorg og omhyggelighed er det vigtigste Ønsker og behov afhænger ikke af nationalitet Kommende nydanske ældre ønsker færre konkrete hensyn Foretrækker hjælp i eget hjem med børnene som aktive bidragsydere Frygt for social isolation Ønske om fællesskab og sprogfælleskab men ikke etniske plejehjem Brug for tolkebistand ved samtaler med nuværende og kommende ældre Sidst i afsnittet sammenfattes de ældres konkrete ønsker og behov indenfor ældreplejens fem hovedområder. Manglende erfaringsbaseret viden om tilbud giver utryghed Begrænset viden om enkelte tilbud Manglende erfaringsbaseret viden gør flere ældre utrygge ved fremtiden, og undersøgelsen viser, at ældre, der har erfaringsbaseret viden om tilbuddene, har nemmere ved at se sig selv som brugere af de kommunale tilbud. Samtlige interviewpersoner har hørt om hjemmepleje, hjemmesygepleje, madservice og plejeboliger. Mens deres viden om de første tre tilbud er erfaringsbaseret, da de selv eller deres nærmeste har modtaget ydelsen, er viden om plejeboliger primært andenhåndsviden. Tre ud af fire har aldrig set eller besøgt et plejecenter. Få af de ældre har hørt om ældreboliger. Omsorg og omhyggelighed er det vigtigste Almenmenneskelige kvaliteter er de vigtigste Når de ældre beskriver deres ønsker til hjælp fremhæver de primært kvaliteter som omsorg, omhyggelighed og det at være serviceminded. Nogle nuværende ældre nydanskere giver udtryk for at foretrække kvindeligt personale, fordi de forbinder disse kvaliteter med det kvindelige køn. Det samme gør sig ikke gældende for de kommende ældre. Ønsker og behov afhænger ikke af nationalitet Gruppen af ældre nydanskere er heterogen De nydanske ældres kulturelle og religiøse baggrund har betydning for deres ønsker og behov indenfor ældreområdet, men der er stor diversitet i de ønsker og behov, de giver udtryk for - også 10 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

11 Sammenfatning og konklusioner Afsnit 1 blandt ældre med samme kulturelle og religiøse baggrund. Behovene afhænger med andre ord ikke af interviewpersonernes nationalitet. Kommende nydanske ældre ønsker færre konkrete hensyn Den kommende generation af nydanske ældre ønsker færre hensyn, men deres kulturelle og religiøse baggrund har fortsat betydning for deres ønsker. Ofte har plejepersonalets køn ikke betydning for de kommende ældre, men de ønsker fortsat, at maden for eksempel overholder de krav, deres religion foreskriver. Foretrækker hjælp i eget hjem med børnene som aktive bidragsydere Kommunal hjælp og hjælp fra børnene Mange nydanske ældre foretrækker at modtage hjælp i hjemmet fremfor at komme på plejehjem. For nogle skyldes det, at de taler meget lidt dansk, og derfor er bange for sproglig isolation på et plejecenter. Men lige så ofte skyldes det en forestilling om, at familien er bedre til at tage sig af dem og udvise omsorg. Flertallet vil gerne have, at deres børn eller svigerbørn hjælper dem som supplement til det kommunale tilbud, og at de kan hjælpe med at tolke, når der er brug for det. Denne forventning til børn og svigerbørn synes at være årsagen til, at de ældre ikke har specifikke ønsker til, at personalet i ældreplejen kan tale deres sprog. Frygt for social isolation Bange for ensomhed i alderdommen Nydanske ældre føler sig generelt trygge ved, at de nok skal få den nødvendige pleje i alderdommen, men mange er bange for social isolation. Flere frygter den dag, hvor de måske ikke længere kan komme hjemmefra, når de ønsker det. Dette er særligt udbredt blandt ældre, der har få børn i Kolding, ældre der i dag får dækket deres sociale behov via uformelle samtaler på gåture og ældre, der kommer i etniske foreninger. Ønske om fællesskab og sprogfællesskab men ikke etniske plejehjem De ældre ønsker socialt samvær med andre i alderdommen, de ønsker kontakt til deres familie, og de vil gerne have nogen at tale med. De vil også gerne deltage i samvær, hvor en fælles aktivitet er i fokus, f.eks. dam, skak eller håndarbejde. Det sociale liv er med andre ord vigtigt i alderdommen. Ingen af de ældre efterspørger etniske plejehjem, men flere ser meget gerne at personalet kan nogle få ord på deres sprog. Brug for tolkebistand ved samtaler med nuværende og kommende ældre Brug for tolk også fremover De yngre interviewpersoner taler generelt meget bedre dansk end de ældre. Kommunen bør dog være opmærksom på, at manglende sproglige nuancer kan skabe misforståelser og utryghed. Derfor vil der fortsat være brug for en tolk ved visitationssamtaler, og når der skal tales om regler og afgørelser, hvor det er vigtigt at forstå deltaljerne. Tolkens kendskab til området er afgørende, da de nødvendige deltaljer ellers forsvinder i oversættelsen. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 11

12 Afsnit 1 Sammenfatning og konklusioner Ønsker og behov De følgende oversigter sammenfatter de ældres konkrete ønsker og behov indenfor ældre plejens fem hovedområder. Hjemmepleje: Nydanske ældres ønsker og behov Ønsker omsorg ikke kun pleje Ønsker at børnene bidrager til plejen som supplement til den kommunale ydelse Ønsker at børnene er til stede til at oversætte Den ansattes køn har betydning ved personlig pleje (8 ud af 13) men i mindre grad ved praktisk hjælp (2 ud af 13) Den ansattes etnicitet har ingen betydning Omhyggelighed er vigtigt (rengøring) Godt hvis de ansatte kan få ord på den ældres sprog Eventuelt et familiemedlem ansat som privat hjælper Hjemmesygepleje: Nydanske ældres ønsker og behov Omsorg Faglig ekspertise For enkelte har kønnet betydning 12 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

13 Sammenfatning og konklusioner Afsnit 1 Madservice: Nydanske ældres ønsker og behov At maden er frisklavet (tilberedt samme dag) At der ikke er svinekød i maden At kødet er halalslagtet At maden ikke indeholder produkter baseret på svinekød, herunder gelatine eller tilsætningsstoffer som f.eks. fedtbaserede emulgatorer (somaliere) At maden er for diabetikere At maden er som den mad, de har været vant til at spise gennem livet At der er brød til maden At maden er krydret At maden ikke er for dyr At portionerne ikke er for små Ældreboliger: Nydanske ældres ønsker og behov Vil helst tilpasse nuværende bolig ellers en ældrebolig med beliggenhed tæt ved nuværende bolig Prisen er vigtig; det må ikke være for dyrt at bo der Der skal være grønne områder at kigge på og gå tur i Mulighed for at dyrke grøntsager Der skal være liv udenfor vinduet Der skal være let adgang til indkøbsmuligheder (gerne etniske) Der skal være mulighed for at deltage i aktiviteter/socialt samvær Der skal være mulighed for tale med andre/sprogfællesskaber Der skal være plads til overnattende gæster og til at flytte til anden soveplads, hvis man ikke kan sove (ældre med psykiske mén fra krig i hjemlandet) Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 13

14 Afsnit 1 Sammenfatning og konklusioner Plejeboliger: Nydanske ældres ønsker og behov Fjernsynskanaler på eget sprog Mad de kan/må spise (f.eks. diabetikermad, halalslagtet kød, intet svinekød) Mulighed for at kunne bede (på eget værelse eller andetsteds) Adgang til grønne områder eller en have Mulighed for at dyrke grøntsager Mulighed for at have besøg/gæster også spontane og længerevarende besøg Mulighed for hyppig kontakt til familien Der skal være mulighed for tale med andre/sprogfællesskaber Socialt samvær, f.eks. skak, dam, håndarbejde 14 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

15 Sammenfatning og konklusioner Afsnit 1 Anbefalinger til fremtidens ældrepleje 1.3 Undersøgelsen fremstiller en række konkrete anbefalinger til, hvordan Kolding Kommune på baggrund af viden fra undersøgelsen fremadrettet kan blive bedre til at imødekomme nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet. Anbefalinger Skab øget tryghed om ældreplejens tilbud via information Fokus på forebyggelse af ensomhed f.eks. via besøgsvenner Beskriv god praksis i samarbejdet med nydanske pårørende Tag vare på de pårørende, der passer nydanske ældre via information og aflastning Fokus på at højne smagsoplevelsen, så de ældre nyder maden Information om muligheden for at spise på byens ældrecentre Boliger til ældre i bynære områder Plads til forskellige sociale behov på plejecentrene Tænk i aktiviteter og gøremål, hvor sproget ikke er vigtigt Brug for mere viden om ældre med psykiske helbredsproblemer Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 15

16 2

17 Nydanske ældre i Kolding kommune 2 Dette afsnit har til formål at klarlægge, hvem de største grupper af nydanskere i Kolding Kommune er samt beskrive kvantificerbare forhold som alderssammensætning, sundhedstilstand osv., der tilsammen kan tegne et billede af, hvad der kendetegner nuværende og kommende ældre nydanskere. I undersøgelsen skelnes der mellem to aldersgrupper: De nuværende nydanske ældre i Kolding Kommune (65+) De kommende nydanske ældre i Kolding Kommune (45-64 år) 5 Samlet vurdering Analysen viser, at antallet og andelen af nydanskere vil stige de næste år. På baggrund af en fremskrivning baseret på landsdækkende tal vurderes det, at de nuværende 226 nydanske ældre frem til 2022 vil stige til 464 og slutteligt 978 i Der sker således en firedobling i antallet af nydanske ældre. Tages der højde for, at antallet af ældre med dansk og vestlig oprindelse også stiger, forventes det, at andelen af nydanske ældre, der i dag udgør 1,5 pct. af ældregruppen i 2032 vil udgøre 4,4 pct. Antal nydanske ældre i Kolding kommune i dag og 20 år frem 5) Enkelte steder analyseres personer fra alderen 40 år og opefter, da det ikke har været muligt at skelne gruppen mellem 40 og 45 år. Der er noteret, hvor det er tilfældet. De forskellige alders kategorier indenfor hhv. de nuværende og kommende nydanske ældre skyldes forskellige aldersopdelinger i undersøgelsens datakilder (Danmarks Statistik, Den Nationale Sund-hedsprofil og projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg ) nuværende nydanske ældre i Kolding Kommune Den kommende ældregruppe (borgere i alderen år) i Kolding kommune består i alt af borgere, hvoraf borgere er nydanskere og de resterende borgere har dansk eller vestlig oprindelse. Samlet set er der nuværende og kommende nydanske ældre i Kolding kommune, hvoraf 226 personer er nydanske ældre, der i dag er 65 år eller derover. Antal nuværende og kommende ældre i Kolding kommune fordelt på alder Tabel 1 Samlet antal i Kolding Danskere Nydanskere Nydanskere i pct. af alle år pct år pct år pct år pct år pct år pct. I alt pct. Kilde: Danmarks Statistik Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 17

18 Afsnit 2 Nydanske ældre i kolding kommune Tallene fra tabel 1 illustreres grafisk i figur 1 i hhv. antal og procent. Figur 1 Antallet af nydanske ældre i Kolding kommune fordelt på aldersgrupper år år år år år år 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 6) Udregningen er foretaget på baggrund af en landsdækkende befolkningsfremskrivning efter alder, køn, herkomst og oprindelsesland fra Danmarks statistik. For yderligere information omkring udregningsmetoden se afsnit 6.1. N=38.656, jf. tabel 1 Kilde: Danmarks Statistik Markant stigning i antallet af nydanske ældre fremover Figuren viser, at de kommende nydanske ældre udgør en større andel af det samlede antal borgere end de nuværende nydanske ældre. Eksempelvis udgør nydanskere i alderen år 6 pct. af det samlede antal borgere, mens nydanskere i kategorien år udgør 3 pct. En fremskrivning af antallet af nydanske ældre i Kolding kommune for de næste år viser, at antallet af nydanske ældre firedobles i løbet af de næste 20 år. 6 Tabel 2 præsenterer tallene for henholdsvis 2012, 2022 og 2032 fordelt på de respektive alderskategorier. Tabel 2 Fremskrivning af antallet af danske og nydanske ældre i Kolding Kommune Ældre i alt Nydanske ældre Ældre i alt Nydanske ældre Ældre i alt Nydanske ældre år år år år I alt Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af Danmarks Statistik Antallet vil stige til det firedobbelte i løbet af de næste 20 år Stigningen i antallet af nydanske ældre i Kolding kommune vil fordobles fra 2012 til 2022, hvilket ligeledes er gældende for perioden fra 2022 til Det betyder, at antallet af nydanske ældre i Kolding kommune vil stige til det firedobbelte i løbet af de næste 20 år fra 226 i 2012 til 978 i Udviklingen i antallet af nydanske ældre skal dog betragtes i sammenhæng med den samlede udvikling i antallet af ældre i Kolding Kommune. 18 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

19 Nydanske ældre i Kolding kommune Afsnit 2 Figur 2 viser, at antallet af ældre er stigende for både nydanske og danske ældre. Udvikling i antallet af ældre i Kolding Kommune fordelt på oprindelse Figur ,4 pct ,5 pct ,5 pct Personer med dansk og vestlig oprindelse Nydanskere N= Kilde: Tabel 2 Nydanske ældre forventes at udgøre 4,4 pct. af borgerne i 2032 Det er værd at bemærke, at nydanskere fremover udgør en større andel af det samlede antal ældre i Kolding kommune. I 2012 udgør nydanske ældre således 1,5 pct. af det samlede antal borgere, mens nydanske ældre i 2032 forventes at udgøre 4,4 pct. Procentmæssigt sker der således tilnærmelsesvist en tredobling af andelen af nydanske ældre i Kolding. Figur 3 viser fordelingen indenfor hver af aldersgrupperne i fremskrivningen for 2022 og Aldersmæssig udvikling i antallet af nydanske ældre i Kolding Kommune Figur år år år år N for 2012=226, N for 2022=464, N for 2032=978, jf. tabel 2 Kilde: Danmarks Statistik Stigning i antallet af nydanske ældre i både 2022 og 2032 Særligt bemærkelsesværdig er kurven for 2032, hvor der sker en markant stigning i antallet af nydanskere i de yngre kategorier. Overordnet er stigningen således mest markant for alderskategorien år, hvor antallet stiger fra 326 i 2022 til 669 i 2032, hvilket svarer til en stigning på 205 pct. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 19

20 Afsnit 2 Nydanske ældre i kolding kommune 2.2 Karakteristik af nydanske ældre i Kolding kommune I det følgende gives en karakteristik af de nydanske ældre og kommende ældre i Kolding kommune ud fra oprindelseslande, køn, civilstand, helbred og det sociale liv. Figur 4 Karakteristik af nydanske ældre og kommende nydanske ældre NUVÆRENDE ÆLDRE 65+ år KOMMENDE ÆLDRE år Største grupper Karakteristika 1. Bosnien-Hercegovina (80) 2. Afghanistan (26) 3. Somalia (18) 4. Irak (5) 5. Syrien (4) Nydanske ældre udgør 1,5 pct. af ældregruppen 47 pct. har et dårligt fysisk helbred 15 pct. har et dårligt psykisk helbred 58 pct. er overvægtige 4 pct. ser sig selv som overvægtige 14 pct. ryger dagligt 11 pct. ser sjældent eller aldrig familie 1. Bosnien-Hercegovina (311) 2. Afghanistan (109) 3. Somalia (57)* 4. Libanon (49) 5. Irak (21) Nydanskere udgør 4,4 pct. af de kommende ældre** *2032. Stiger til 112 i 2037 **fremskrivning 37 pct. har et dårligt fysisk helbred 28 pct. har et dårligt psykisk helbred 60 pct. er overvægtige 16 pct. ser sig selv som overvægtige 25 pct. ryger dagligt 16 pct. ser sjældent eller aldrig familie Figur 5 viser de hyppigst forekommende oprindelseslande blandt nuværende og kommende nydanske ældre i Kolding Kommune. Flest nydanskere fra Bosnien-Hercegovina De største grupper af nydanske ældre og kommende ældre i Kolding kommune kommer fra Bosnien-Hercegovina, Afghanistan og Somalia. Figur 5 Antal nuværende og kommende nydanske ældre i Kolding kommune fordelt på oprindelsesland 7) Tallene er kun udtryk for indvandrere, da ingen efterkommere i disse aldersgrupper stammer fra landene vist i figuren. Bosnien- Hercegovina Afghanistan Somalia Libanon 2 49 Irak 5 21 Syrien Nuværende nydanske ældre Kommende nydanske ældre N=696 Kilde: Danmarks Statistik 7 20 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

21 Nydanske ældre i Kolding kommune Afsnit 2 Antallet af bosniske og afghanske ældre falder om hhv. 10 og 15 år Ser man nærmere på antallet af nydanskere i de enkelte alderskategorier, er det bemærkelsesværdigt, at antallet af bosniere og afghanere når sit højeste i aldersgrupperne hhv år og år. Det betyder, at antallet af nydanskere fra Bosnien-Hercegovina om ca. 10 år vil begynde at falde. I 2022 forventes der at være 105 ældre med bosnisk baggrund, mens der i 2037 forventes at være 69. Tallene for afghanere indikerer en lignende tendens. Mens der i 2012 er 5 afghanske ældre blandt de årige, vil der om 15 år være 38, hvorefter antallet igen falder. Antallet af somaliske ældre vil fortsat stige Set over de samme alderskategorier skiller ældre fra Somalia sig ud, idet denne gruppe som den eneste fortsætter med at stige i antal. Gruppen af kommende ældre på år fra Somalia udgør (jf. figur 5) 57 ældre. Men ser man også på gruppen af nuværende årige omfatter denne 55 personer. De somaliske ældre er således en voksende gruppe, som fremover vil fylde mere og mere blandt de kommende generationer af nydanske ældre. Figur 6 viser fordelingen af mænd og kvinder blandt hhv. nydanske og danske ældre. Andel nuværende og kommende ældre i Kolding kommune fordelt på køn Figur 6 100% 80% 54% 49% 55% 49% 60% 40% 20% 46% 51% 45% 51% 0% Nuværende ældre Kommende ældre Nuværende ældre Kommende ældre Nydanskere med ikke-vestlig baggrund Mænd Kvinder Danskere N= Kilde: Danmarks Statistik 8 Samme kønsfordeling blandt nuværende og kommende ældre Der er tilnærmelsesvis lige mange mænd og kvinder i samtlige kategorier. Der kan spores en svag tendens gående mod, at der er flere mænd blandt de kommende ældre. Dette skyldes dog, at mænd oftere dør tidligere, og derfor er der procentvist flere mænd i kategorien år. Dette bekræftes af en analyse af fremskrivningen af mænd og kvinder på landsplan (ikke gengivet her), hvoraf det fremgår, at andelen af mænd og kvinder over 65 er ens for hhv. nydanskere og danskere. Der er således ikke markante forskelle at spore i forhold til etnisk oprindelse. 8) Det bør bemærkes, at gruppen af kommende ældre her dækker over en gruppe af personer, der i dag er år. Figur 7 illustrerer civilstanden for de kommende og nuværende ældre fordelt på etnicitet. Civilstand er i figuren opdelt i alene og ikke-alene. 9 9) Alene dækker over ugifte, enker/enkemænd, fraskilte og personer, der har ophævet deres partnerskab. Ikke alene er udtryk for gifte, separerede samt personer i registreret partnerskab. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 21

22 Afsnit 2 Nydanske ældre i kolding kommune Figur 7 Andel nuværende og kommende ældre i Kolding kommune, som hhv. er alene og ikke alene 100% 80% 60% 56% 73% 58% 65% 40% 20% 44% 27% 42% 35% 0% Nuværende ældre Kommende ældre Nuværende ældre Kommende ældre Nydanskere med ikke-vestlig baggrund Danskere Alene Ikke alene N= Kilde: Danmarks Statistik Nydanskere er oftere i parforhold Generelt sker der et fald i antallet af personer i parforhold med alderen, hvilket hovedsaglig skyldes, at flere mister ægtefællen med alderen. Det ses dog, at mens der kun er en mindre forskel i civilstatus blandt den nuværende generation af ældre, er parforhold mere udbredt blandt kommende nydanske ældre (73 pct.) end kommende danske ældre (65 pct.). I det følgende ses der nærmere på den fysiske og psykiske helbredstilstand hos de nydanske ældre samt forekomsten af overvægt og rygning. Herudover beskrives det sociale liv blandt nydanske ældre Helbred I Sundhedsprofilen 2010 for Region Syddanmark er alle respondenter blevet anmodet om at vurdere eget helbred. Af dem, som vurderer eget helbred som fremragende, vældigt godt eller godt, er der markante forskelle på tværs af danskere og nydanskere, jf. figur 8. Figur 8 Andel nuværende og kommende ældre i Region Syddanmark med fremragende, vældigt godt eller godt selvvurderet helbred 100% 80% 74% 81% 60% 40% 48% 48% 20% 0% Nuværende ældre Nydanskere med ikke-vestlig baggrund Danskere Kommende ældre N= (har et fremragende, vældigt godt eller godt selvvurderet helbred) Kilde: Sundhedsprofilen Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

23 Nydanske ældre i Kolding kommune Afsnit 2 Nydanskere vurderer generelt deres helbred dårligere Mens 74 pct. af de ældre med dansk baggrund vurderer, at de har et godt helbred, er det samme kun tilfældet for 48 pct. af de nydanske ældre. Disse tal peger på, at nydanske ældre generelt vurderer eget helbred dårligere end danske ældre. Dette gælder både for de nuværende og de kommende ældre Blandt den kommende generation af ældre kan en lignende tendens identificeres, idet markant flere danskere end nydanskere vurderer eget helbred som fremragende, vældigt godt eller godt. Det er dog bemærkelsesværdigt, at andelen af danskere er steget med 7 procentpoint (fra 74 til 81 pct.) fra de nuværende til de kommende danske ældre, mens de nydanske ældre forbliver på samme niveau. Dette tyder på, at de kommende nydanske ældre vil have mindst lige så mange helbredsproblemer som de nuværende nydanske ældre. Mens figur 8 måler helbred subjektivt gennem de ældres egen vurdering, afdækker den følgende figur helbredet ud fra en objektiv indikator. Figuren er endvidere opdelt ud fra fysisk eller psykisk helbred. Andel nuværende og kommende ældre i Region Syddanmark med hhv. dårligt fysisk eller psykisk helbred Figur 9 100% 80% 60% 40% 20% 0% 47% 24% Dårligt fysisk helbred 15% Nuværende ældre 8% Dårligt psykisk helbred Nydanskere med ikke-vestlig baggrund 37% 14% Dårligt fysisk helbred 28% Kommende ældre Danskere 9% Dårligt psykisk helbred N=3773 (har dårligt fysisk helbred), N=1851 (har dårligt psykisk helbred) 10 Kilde: Egne beregninger på baggrund af Sundhedsprofilen 2010 Det psykiske helbred er kun lidt dårligere blandt nydanskere, men stiger i fremtiden I henhold til de ældres psykiske helbred forekommer der ingen store forskelle på baggrund af etnicitet, idet 15 pct. af nydanskerne og 8 pct. af danskerne har et dårligt psykisk helbred. Andelen af nydanskere med dårligt psykisk helbred er dog markant større blandt de kommende ældre (28 pct.) Andelen af nydanske ældre med psykiske helbredsproblemer vil i løbet af de næste 20 år stige med 19 procentpoint, mens andelen af danske ældre med dårligt psykisk helbred blot vil stige med 1 procentpoint. Dette tyder på, at psykiske helbredsproblemer fremover vil være en væsentlig udfordring for den nydanske ældregeneration. Dette stiller nye krav til ældreplejens tilbud. De bosniske interviewpersoner i alderen år fortæller, at de har psykiske helbredsproblemer som følge af tortur og krigsoplevelser. Dette kommer blandt andet til udtryk som hukommelsesproblemer, der har gjort, at to ud af tre taler meget lidt dansk trods det, at de har været i landet i mange år og har gået på sprogskole. Flere fortæller, at de døjer med hovedpine eller søvnproblemer 10) Scoren pr. person er udregnet på baggrund af 12 spørgsmål, der gør det muligt at beregne en samlet score for to generelle helbredskomponenter henholdsvis en fysisk helbredskomponent og en mental helbredskomponent. Der scores i intervallet 0 til og med 100 med 100 som udtryk for den bedst tænkelige helbredsstatus. Gruppen, der har dårligt fysisk helbred, er afgrænset til de 10 pct. med den laveste score på den fysiske helbredskomponent. Dette svarer til en score på 35,37 eller derunder. Gruppen, der har dårligt psykisk helbred, er afgrænset til de 10 pct. med den laveste score på den mentale helbreds komponent. Dette svarer til en score på 35,76 eller derunder. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 23

24 Afsnit 2 Nydanske ældre i kolding kommune og derfor ofte flytter soveplads i løbet af natten for at forsøge at finde hvile. Det ene par, der blev interviewet, har svært ved at være sammen med deres børnebørn for længe ad gangen, da de har brug for ro. Det fysiske helbred er dårligere blandt nydanskere Markant flere nydanske ældre end danske ældre har i dag et dårligt fysisk helbred. Samme tendens gør sig gældende for de kommende ældre, hvor andelen falder med 10 procentpoint for både nydanske og danske ældre. Herved kan det udledes, at udviklingen i de nydanske ældres fysiske helbred de næste 20 år vil følge de danske ældre, således at begge gruppers fysiske helbred i lige høj grad forbedres. Det er dog fortsat vigtigt at bemærke, at de nydanske ældre nu og i fremtiden generelt har et dårligere fysisk helbred end de danske ældre. Det kan betyde, at de vil være mere og tidligere plejekrævende end de danske ældre og kommende ældre. Den gennemførte interviewundersøgelse understøtter denne tendens, da 12 ud af 13 nydanske interviewpersoner fortæller, at de har fysiske helbredsproblemer. De hyppigst nævnte problemer er diabetes og hjerteproblemer, slidte knæ og ondt i ryggen ) Sundhedsstyrelsen (2010): Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen en antologi Vægt Blandt personer med anden etnisk baggrund end dansk ses en forhøjet forekomst af diabetes og en overvægt af sygehuskontakter vedrørende diabetes, hjerte-kar-sygdomme og KOL 11. I det følgende ses der nærmere på vægten som indikator for en usund livsstil, herunder fysisk inaktivitet og usunde madvaner, hvilket kan udløse livsstilssygdomme såsom type 2-diabetes. Figur 10 illustrerer det faktiske antal overvægtige ældre. Figur 10 Andel overvægtige og svært overvægtige fordelt på kommende og nuværende ældre i Region Syddanmark 100% 80% 60% 59% 55% 60% 56% 12) Andelen af kommende ældre med ikke-vestlig baggrund dækker kun over personer, som er år grundet et for lavt antal respondenter i 75 år-gruppen. Svært overvægtige er klassificeret som personer med en BMI 30. Overvægtige er klassificeret som personer med BMI % 20% 0% 20% 14% Svært overvægtige Nuværende ældre Overvægtige 19% 17% Svært overvægtige Kommende ældre Overvægtige Nydanskere med ikke-vestlig baggrund Danskere N= (er overvægtige) Kilde: Egne beregninger på baggrund af Sundhedsprofilen Flere svært overvægtige nydanskere Blandt de nydanske ældre og kommende nydanske ældre er der flere svært overvægtige end i gruppen af danske ældre og kommende ældre. Selvom overvægt således er mere udbredt blandt nydanskere, vurderer nogenlunde det samme antal nydanskere som danskere, at deres vægt er for høj. 24 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

25 Nydanske ældre i Kolding kommune Afsnit 2 Andel nuværende og kommende ældre i Region Syddanmark, der vurderer egen vægt som alt for høj Figur % 80% 60% 40% 20% 0% 4% Nuværende ældre 9% 16% 16% Kommende ældre Nydanskere med ikke-vestlig baggrund Danskere N=3341 (vurderer egen vægt som alt for høj) Kilde: Egne beregninger på baggrund af Sundhedsprofilen 2010 Kun 4 pct. af de nydanske ældre vurderer i dag egen vægt som alt for høj Blandt de nuværende ældre vurderer færre nydanskere end danskere egen vægt som alt for høj med en forskel på fem procentpoint. Andelen af ældre, der vurderer egen vægt som alt for høj, vil i fremtiden stige og nå samme niveau (16 pct.). For den kommende generation af ældre, vil der således ikke være forskelle i selvvurderet overvægt på tværs af etnicitet. De nydanske ældre synes således at mangle viden om normalvægt og/eller erkendelse af eventuelle vægtproblemer. Dette kan hænge sammen med en kulturel forestilling om, at overvægt signalerer rigdom, men det kan også hænge sammen med, at de nydanske ældre generelt er dårligere socialt stillede end danske ældre, og at der er generel ulighed i sundhed. Rygning I det følgende skitseres kort de danske og nydanske ældres rygevaner. Andel daglige rygere fordelt på kommende og nuværende ældre i Region Syddanmark Figur % 80% 60% 40% 20% 14% 18% 25% 27% 0% Nuværende ældre Kommende ældre Nydanskere med ikke-vestlig baggrund Danskere N=5786 (er daglige rygere) Kilde: Egne beregninger på baggrund af Sundhedsprofilen 2010 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 25

26 Afsnit 2 Nydanske ældre i kolding kommune Færre nydanske ældre ryger Blandt de nuværende ældre ryger flere danskere end nydanskere dagligt med en forskel på fire procentpoint. 18 pct. af de danske ældre ryger hver dag, mens det samme kun gør sig gældende for 14 pct. af de nydanske ældre. Andelen af daglige rygere er højere uanset etnicitet for de kommende ældre, og forskellen mellem de to etnicitetsgrupper vil i løbet af de næste 20 år mindskes med to procentpoint Det sociale liv Større risiko for ensomhed. Følelsen af ensomhed er mere udbredt blandt nydanske ældre end blandt danske ældre. 13 Figur 13 viser, hvor mange ældre, der ofte eller en gang imellem, oplever at føle sig ensomme. Ensomheden kan enten skyldes, at de føler sig alene, selvom de gerne vil være sammen med andre (uønsket alene), eller at de føler sig alene på trods af, at de er sammen med andre. Sidstnævnte dimension af ensomhed kommer hyppigst til udtryk blandt ældre, der har dårlig hørelse, ikke forstår det sprog der bliver talt, eller ældre der er tilflyttere til et område. Figur 13 Andel nuværende ældre på landsplan, som ofte eller af og til føler sig uønsket alene eller alene sammen med andre 13) Den Nationale Sundhedsprofil 2010 samt Marselisborg (2012): Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner. Undersøgelen trækker på data fra 25 kommuner og i alt besvarelser og blev gennemført i projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et fri villigt valg. Der gøres opmærksom på, at andelen af personer med nydansk baggrund er lidt underrepræsenteret i undersøgelsen, hvorfor konklusionerne er behæftet med lidt usikkerhed. 100% 80% 60% 40% 20% 0% 44% 30% Nydanske ældre med ikke-vestlig baggrund Føler sig uønsket alene 19% Danske ældre 13% Føler sig alene sammen med andre N=2033 Kilde: Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg, Marselisborg 2012 Ensomhed berører dobbelt så mange med nydansk baggrund 44 pct. af de nydanske ældre oplever at føle sig uønsket alene, mens det kun er gældende for 19 pct. af de danske ældre. Det samme mønster kan spores i henhold til hvor mange, der ofte eller en gang imellem føler sig alene sammen med andre. 30 pct. af de nydanske ældre føler sig alene sammen med andre, mens det kun er tilfældet for 13 pct. af de ældre med dansk baggrund. I interviewundersøgelen fortæller flertallet af de interviewede, at de godt kan udfylde deres tid i dag, men at de er bange for at blive socialt eller sprogligt isolerede i alderdommen, hvis helbredet svigter, og de ikke kan komme omkring længere. 26 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

27 Nydanske ældre i Kolding kommune Afsnit 2 Marselisborgs undersøgelse Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg fra 2012 viser, at en af de mest afgørende faktorer, der kan bidrage til at mindske ensomhed, er, om den ældre har nogen at tale med i tilfælde af problemer eller behov for støtte. Den følgende figur 14 belyser, i hvor stort et omfang de ældre har nogen at tale med. Hvor ofte ældre på landsplan oplever, at de har nogen at tale med, når de har problemer eller brug for støtte Figur % 80% 60% 65% 60% 40% 20% 0% Har ofte nogen at tale med Danske ældre 24% 23% Har for det meste nogen at tale med 8% 14% Har nogle gange nogen at tale med 3% 2% Har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med Nydanske ældre med ikke-vestlig baggrund N=6314 Kilde: Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg, Marselisborg 2012 Ældre nydanskere mangler lidt oftere nogen at tale med Der er en svag tendens til, at nydanske ældre sjældnere har nogen at tale med om problemer, eller hvis de har brug for støtte. 65 pct. af de danske ældre angiver, at de har nogen at tale med, mens det samme er gældende for 60 pct. af de nydanske ældre. Andelen, der næsten aldrig eller aldrig har nogen at tale med, er dog tilnærmelsesvis ens for både nydanskere og danskere. I det følgende belyses de ældres sociale liv ud fra kontakten til andre mennesker. Figur 15 viser, at nydanske ældres kontakt til venner er en anelse hyppigere end de danske ældres kontakt. Hvor ofte ældre på landsplan har kontakt til venner og bekendte Figur % 80% 60% 40% 20% % 22% 33% Dagligt eller næsten dagligt 44% 40% 1 eller 2 gange om ugen 26% 19% 1 eller 2 gange om måneden 7% 7% Sjældnere end 1 gang om måneden 1% 2% Aldrig Danske ældre Nydanske ældre med ikke-vestlig baggrund N=6296 Kilde: Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg, Marselisborg 2012 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 27

28 Afsnit 2 Nydanske ældre i kolding kommune Små forskelle i kontakthyppighed Hhv. 22 pct. og 33 pct. af de danske og nydanske ældre har dagligt eller næsten dagligt kontakt med vennerne. Denne forskel udlignes dog i nogen grad af, at flere danskere har kontakt med venner og bekendte en eller to gange om ugen. I den følgende figur kan det ses, hvor ofte de danske og nydanske ældre har kontakt til deres familie. Figur 16 Hvor ofte ældre på landsplan har kontakt til deres familie 100% 80% 60% 49% 40% 20% % 27% 37% Dagligt eller næsten dagligt 33% 1 eller 2 gange om ugen 17% 26% 1 eller 2 gange om måneden 5% 5% Sjældnere end 1 gang om måneden 2% % Aldrig Danske ældre Nydanske ældre med ikke-vestlig baggrund N=6335 Kilde: Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg, Marselisborg 2012 Små forskelle i kontakthyppighed med familien Her ser vi en tendens til at nydanske ældre i højere grad end danske ældre har daglig kontakt med familien (27 pct. og 37 pct.), men tendensen er svag og udlignes af, at der er flere med dansk baggrund, der har kontakt med familien en eller to gange om ugen (49 pct. og 33 pct.). Interviewundersøgelsen blandt nydanske ældre i Kolding kommune viser, at flertallet af de interviewede har en tæt kontakt til deres familie. Dette hænger sammen med, at flertallet af de interviewede bor i boligområder med en høj koncentration af nydanske beboere, og dermed har de nemmere adgang til netværk. Flere har familiemedlemmer boende indenfor gåafstand af deres egen bolig. Nogle interviewpersoner har kun et enkelt barn i Kolding, mens de øvrige børn bor i en anden by eller i udlandet. I disse tilfælde er kontakten primært telefonisk. Vi har nogle danske venner. Han er 90, og hun er sidst i 70 erne. Deres børn kommer 1-2 gange om året. Det er typisk dansk. De kan ikke forstå, at vores datter tit ringer 5 gange om dagen. På regionalt plan er tendensen, at de yngre generationer har mindre kontakt til deres familie end de nuværende nydanske ældre. 28 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

29 Nydanske ældre i Kolding kommune Afsnit 2 Andel nydanske ældre og kommende nydanske ældre i Region Syddanmark, der sjældent eller aldrig træffer familie Tabel 3 Alder % Antal år år år år Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2010 N= 396 Mulige årsager til oplevet ensomhed At ensomhed er mere udbredt blandt ældre med nydansk baggrund kan som før nævnt skyldes en række baggrundsforhold, herunder bl.a. det at blive ældre i en fremmed kultur og et dårligt helbred. Samtidig har det betydning, om de ældre har adgang til netværk, der hvor de bor. En af de interviewede fortæller, at han ofte føler sig ensom. I modsætning til flere af de andre interviewede bor han et sted, hvor han ikke kender sine naboer, og derfor er han mere alene, end han har lyst til at være. Han føler ikke, at han kan tillade sig at banke på og få en snak, hvilket han ellers ville gøre i sit hjemland. To andre fortæller derimod, at de har et godt forhold til deres naboer, selvom der er sproglige barrierer. Da vi flyttede hertil i sin tid, var der danskere i hele opgangen. De sagde Velkommen. Vi er her, hvis I har brug for noget. Så bare sig det til os. I opgangen er der 8 lejligheder. Jeg kommer i alle 8 lejligheder. Der er folk fra Somalien, Syrien, Bosnien osv. Det gode forhold til naboerne betyder meget i hverdagen. En anden årsag til, at flere nydanske ældre oplever ensomhed kan være, at færre deltager i aktiviteter og tilbud i deres nærområde ) Marselisborgs undersøgelse om ensomhed blandt ældre viser, at deltagelse i aktiviteter i sig selv ikke mindsker risikoen for ensomhed, det gør derimod den nærværende samtale, jfr. det at have nogen at tale med om problemer, som analyseret ovenfor. Deltagelse i aktiviteter er dog en måde at opnå nære kontakter. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 29

30 Afsnit 2 Nydanske ældre i kolding kommune Figur 17 Andel nuværende ældre på landsplan fordelt på deltagelse i aktiviteter Jeg deltager i enkeltstående arrangementer af interesse, eksempelvis foredrag, udflugter, Jeg dyrker motion (idræt, gymnastik/motion i en idrætsforening, motionscenter eller lign.) Jeg er medlem af en eller flere (pensionist)foreninger Jeg kommer på et aktivitetscenter/ dagcenter/lokalcenter Jeg går på aftensskole eller daghøjskole (AOF, FOF osv.) Jeg har en besøgsven eller en anden frivillig, der kommer i hjemmet Nej, jeg er ikke bruger af aktivitetstilbud Jeg benytter andre aktivitetstilbud 7% 8% 2% 7% 1% 10% 14% 12% 8% 17% 26% 26% 37% 37% 41% 48% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Nydanske ældre med ikke-vestlig baggrund Danske ældre N=6293 Kilde: Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg, Marselisborg 2012 Færre nydanske ældre bruger aktivitetstilbud 48 pct. af de nydanske ældre siger, at de ikke er brugere af aktivitetstilbud, mens dette er tilfældet for 26 pct. af dem med dansk baggrund. De nydanske ældre, der deltager, har et lidt andet deltagelsesmønster end danskerne. Den aktivitet, som de nydanske ældre oftest deltager i, er motion, men det er samlet væsentligt mindre end danskerne. Derefter kommer enkeltstående arrangementer af interesse og pensionistforeninger, men det er fortsat væsentligt mindre end de danske ældre. Det er dog bemærkelsesværdigt, at kun meget få nydanske ældre har en besøgsven. Deltagelse i aktiviteter blandt interviewpersonerne Interviewundersøgelsen viser i denne forbindelse, at fire af de interviewede tager ud i en lokal etnisk forening en eller flere gange om ugen. For flere af disse har foreningen en stor betydning for deres sociale liv. De tager typisk derud for at spise sammen, spille billard eller dart, lave håndarbejde, snakke eller drikke te. Andre opsøger i højere grad mere uformelle netværk og falder typisk i snak med nydanske eller danske bekendte i nærområdet, når de går sig en tur. En interviewperson fortæller, at han kender flere nydanske ældre, der isolerer sig: Nogle er bange for at møde det danske samfund. Derfor er de isolerede, og de kan ikke lide at gå ned på plejehjemmet. Så bliver de hjemme. Den følgende figur 18 illustrerer, hvordan de danske og nydanske ældre orienterer sig om aktiviteter. Interviewpersoner, der ikke selv kan komme så meget omkring fortæller, at fjernsynet opfylder et stort socialt behov for dem. 30 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

31 Nydanske ældre i Kolding kommune Afsnit 2 Andel nuværende ældre på landsplan fordelt på måde at orientere sig om aktiviteter Figur 18 Via lokalaviser Via familie, venner, bekendte (naboer eller andre) Via TV Via opslag (biblioteker, medborgerhus, Borgerservice, aktivitetscenter eller andre) Via radio Via hjemmesider Sociale medier på Internettet (facebook og lignende) Via hjemmehjælp/læge andet sundhedsfagligt personale Jeg oplever ikke at være orienteret om aktiviteter i lokalområdet Nydanske ældre med ikke-vestlig baggrund 38% 19% 37% 29% 26% 12% 20% 36% 18% 7% 12% 7% 10% 2% 2% 26% 6% 82% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Danske ældre N=6044 Kilde: Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg, Marselisborg 2012 Nydanske ældre bruger færre informationskilder Det er bemærkelsesværdigt, at flere nydanskere angiver ikke at være orienteret om aktiviteter i lokalområdet, og at de i mindre grad bruger lokalaviser og familie samt venner. Derimod anvender de oftere radio. Det samlede billede er dog, at de i mindre grad oplever at være orienteret om aktiviteter i lokalområdet. Andel nuværende ældre på landsplan fordelt på grad af efterspørgsel efter flere aktiviteter Figur % 80% 60% 66% 58% 40% 20% 7% 21% 27% 21% % Ja, jeg vil gerne deltage i flere aktiviteter i min hverdag Nej, jeg er fint tilfreds med aktiviteterne i min hverdag Nej ikke pt. men jeg kan godt forestille mig at deltage i fremtiden Danske ældre Nydanske ældre med ikke-vestlig baggrund N=6116 Kilde: Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg, Marselisborg 2012 Større efterspørgsel efter aktiviteter blandt nydanske ældre Den manglende viden omkring aktiviteter bliver dog sat lidt i perspektiv af, at der blandt de nydanske ældre er en større efterspørgsel efter deltagelse i flere aktiviteter. Således ønsker 21 pct. af de nydanske ældre at deltage i flere aktiviteter, mens dette alene er tilfældet for 7 pct. af de danske ældre. Omvendt er de danske ældre mere tilfredse med aktiviteterne i deres hverdag (66 pct. mod 58 pct.). Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 31

32 3

33 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet 3 Jeg er mig og ikke alle andre. Vi er forskellige her, og har forskellig mentalitet og opførsel. Hvad jeg kan lide, kan andre ikke lide. Religion og kulturel baggrund har betydning Sådan sagde en af interviewpersonerne undervejs i interviewet. Med den bemærkning sætter han fingeren på undersøgelsens overordnede konklusion: Selvom de nydanske ældres kulturelle og religiøse baggrund har betydning for deres ønsker og behov indenfor ældreområdet, så er der meget stor diversitet i de ønsker og behov, der bliver givet udtryk for. Også blandt ældre med samme kulturelle og religiøse baggrund. Fælles behov for omsorg og socialt samvær Overordnet set er der to fælles behov, der betyder meget for de nydanske ældre i alderdommen: At de får omsorg og ikke blot pleje og at de fortsat kan have socialt samvær med andre, så de ikke bliver ensomme eller isolerede. Skepsis overfor plejeboliger og personlig pleje Samtlige interviewpersoner er positivt indstillet overfor hjemmesygepleje, hjemmepleje (når der er tale om praktisk hjælp) og ældreboliger. Når det kommer til madservice og i særdeleshed plejeboliger og hjemmepleje (personlig pleje) er holdningerne delte. Mens nogle nydanske ældre er positivt indstillet overfor disse tilbud, er der andre, der ikke ser sig selv som potentielle brugere. Ældre, der har erfaringsbaseret viden om tilbuddene, har generelt nemmere ved at se sig selv som brugere af tilbuddene i fremtiden. På baggrund af en interviewundersøgelse blandt nydanske ældre og kommende ældre, beskriver dette afsnit nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdets fem hovedområder. Undersøgelsen giver stemme til nogle af de nydanskere, der i stigende grad fremover forventes at få brug for at benytte sig at de kommunale tilbud til ældre. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 33

34 Afsnit 3 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet 3.1 Tanker om at blive gammel i Danmark og få brug for hjælp Tryghed ved det sociale system generelt På det generelle plan er alle interviewpersonerne glade for det danske system og sundhedsvæsen, og flere udtrykker taknemmelighed for den behandling og hjælp bekendte eller familiemedlemmer har fået. De nydanske ældre føler sig generelt trygge ved tanken om, at de vil få den nødvendige behandling og pleje, når de bliver ældre. Vi er ikke bange. For vi ved godt, at Danmark er et af de lande i Europa, der har de bedste sociale love. Så vi er ikke bange, lige meget hvad der sker. Jeg er meget glad for det danske system. Når man får brug for hjælp, så får man al den hjælp, man har brug for. Når det gælder dem selv personligt, er der dog enkelte, der ikke ønsker at benytte sig af kommunens tilbud. Nogle ønsker, at familien passer dem Enkelte interviewpersoner har en stor familie i Kolding og forventer, at de vil blive passet af et eller flere familiemedlemmer, hvis de en dag får brug for pleje. Denne holdning er mest udbredt blandt de ældste interviewpersoner med afghansk, arabisk og somalisk baggrund. Vi har en talemåde der hedder Hvis du hjælper din far, så hjælper Gud dig. Ønsket og forventningen om, at børn eller svigerbørn passer dem, når de bliver gamle, begrundes med, at det er der tradition for i deres kultur, og at de ældre får en bedre og mere omsorgsfuld pleje, end hvis de modtager pleje af nogen udenfor familien. Flere ældre har også en oplevelse af, at deres børn grundet det familiemæssige bånd, vil kunne give dem bedre omsorg, end det offentlige vil kunne. Endelig er der nogle ældre, der ønsker at familien plejer dem, fordi de er blufærdige i forhold til at vise deres krop frem for fremmede. Denne holdning er særligt udbredt blandt kvinderne. Nødvendig accept af hjælp En interviewperson i 40 erne siger, at mange ældre bliver nødt til at acceptere tilbuddet om kommunal hjælp før eller siden, hvis omfanget af nødvendig pleje bliver mere, end familien kan klare. 34 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

35 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet Afsnit 3 De fleste vil sige nej indtil det bliver absolut nødvendigt, så må man acceptere det. Familiemønstre under opbrud Flere interviewpersoner oplever det opbrud i kulturelle normer og traditioner, som gennem en årrække har været belyst i en række undersøgelser; nemlig at deres børn måske ikke kan tage sig af dem, når de bliver ældre, sådan som der ville være tradition for, hvis de stadig var i deres hjemland. 15 Nogle ved allerede nu, at deres nærmeste ikke har mulighed for at tage sig af dem, hvis de får brug for pleje i alderdommen. Disse ældre indstiller sig på, at de formentlig vil få brug for at modtage hjælp fra kommunen. Systemet er heroppe, at alle arbejder. De som bliver gamle, kan komme på nogle centre. Men børnene arbejder, så man kan ikke regne med at få hjælp ligesom i Bosnien. Det er lidt anderledes. I Bosnien passer familien på den ældre, om det så er 10 eller 15 år, så er det en forpligtelse. Men her er det lidt anderledes. 15) Folkesundhed København (2007): Forestillinger, ønsker og forventninger til ældreplejen blandt ældre med etnisk minoritetsbaggrund, Socialministeriet (2004): Ældre etniske borgere i Danmark i dag og i fremtiden. Kommunernes Landsforenings Tænketank (2006): Notat om erfaringer og anbefalinger angående ældre etniske borgere. Aarhus Kommune (2002): Plejeog omsorgsbehovet blandt ældre flygtninge og indvandrere. Nogle ved, at familien ikke kan varetage plejen En bosnisk kvinde fortæller, at hun og hendes mand ikke forventer, at deres datter skal passe dem, hvis de får brug for pleje en dag. De ønsker ikke at overbebyrde deres børn. Hvis jeg kommer i en situation, hvor at jeg bliver handicappet eller syg og ikke kan klare det alene, vil jeg ikke overbelaste min datter. Mens nogle synes blot at konstatere, at denne udvikling er undervejs, er der andre, der giver udtryk for bekymring eller frustration over det, herunder også en af de pårørende, der ikke altid kan leve op til deres forældres forventninger. Min far siger, at han ikke vil på plejehjem, men det bliver han nødt til. Jeg kan ikke passe ham, hvis han bliver dårligere, end han er nu. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 35

36 Afsnit 3 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet Ønske og forventning om at børnene supplerer hjælpen fra kommunen Alle interviewpersoner ønsker og nogle forventer at familien supplerer hjælpen fra kommunen i det omfang, de kan. Nogle gange ved at påtage sig noget af plejen eller supplerende hjælp; andre gange ved at være til stede og forklare og oversætte, når det kommunale personale kommer, og der er brug for det. Det er dog ikke kun den kulturelle tradition, der har betydning for, at de ældre ønsker, at deres børn skal bidrage til plejen. Både ældre og pårørende har en opfattelse af, at børn kan give deres forældre en anden og bedre omsorg, end kommunen kan. De [yngre familiemedlemmer] tænker: Det er mit ansvar, det er ikke andres ansvar. De synes det er bedst, når de gør det selv, og det ikke er andre, der gør det. Fordi det er deres mor, så gør de det bedre i stedet for en anden. Den pleje, jeg kan give til min mor, er der ingen andre, der kan give hende. Erfaringsbaseret viden om tilbud giver tryghed Ældre, der har oplevet, at en nærtstående har fået hjælp til personlig pleje, eller som har set en ældrebolig eller en plejebolig, har generelt nemmere ved at se sig selv som brugere af de kommunale tilbud end de ældre, der har begrænset kendskab til tilbuddene. Ældre der mangler viden om tilbuddene er generelt mere utrygge omkring det at blive gammel i Danmark. Det kommer til udtryk ved at de undviger spørgsmål om, hvad der er vigtigt for dem og i stedet siger, at de håber, at de aldrig får brug for tilbuddene eller at kun Gud ved, hvor længe de lever. Ønsker samme muligheder som danskere Flere interviewpersoner tøver med at svare på, hvilke ønsker og behov de har indenfor ældreområdet. De har det svært med den præmis, at undersøgelsen interesserer sig særligt for nydanske ældre. De ønsker ikke at blive betragtet som noget særligt. Flere siger, at de ønsker samme rettigheder og muligheder som danskerne; hverken mere eller mindre. Jeg vil gerne behandles ligesom de andre ældre i Danmark. Jeg kan ikke have et privat ønske. Kommunen arbejder efter loven, og jeg forventer ikke, at de skal hjælpe mig udover lovgivningen. Jeg forventer, at kommunen skal gøre det for mig, som de gør for andre. Men jeg forventer ikke, at de skal gøre noget specielt for mig. 36 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

37 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet Afsnit 3 Frygt for at dø alene Flere interviewpersoner er bange for at dø alene. De har hørt, at det ikke er ualmindeligt at dø i sit eget hjem i Danmark, og at det først bliver opdaget flere dage senere. To interviewpersoner har oplevet, at det er sket for en ældre i deres opgang, mens flere andre oprørt fortæller, at de har hørt sådanne historier fra andre i deres netværk. Tanker om, hvor livet slutter Enkelte interviewpersoner har et ønske om at dø i deres hjemland. Den somaliske interviewperson fortæller, at dette ønske er udbredt blandt somaliske ældre, der sætter lighedstegn mellem en alderdom i Danmark og en alderdom på plejehjem. Jeg har hørt mange sige: Jeg vil gerne dø i mit land. Jeg vil ikke på plejehjem. Jeg har aldrig hørt nogen, som nævner ældrebolig. Plejehjem er det billede man får i hovedet, når man tænker på en alderdom i Danmark. Ifølge en af de arabiske interviewpersoner optræder ønsket om at dø i hjemlandet også blandt en del arabiske ældre. Dette skyldes primært en frustration over, at man som muslim ikke kan blive begravet i Kolding. For mange er det ikke realistisk at vende tilbage til deres oprindelsesland, fordi børnene har fået deres egne børn, hjem og arbejdsliv i Danmark. De [børnene] taler dansk og har dansk mentalitet og tænker dansk. Hvis jeg tog hende med til [hjemland] kunne hun ikke bo der. Så hvad skal jeg gøre? Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 37

38 Afsnit 3 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet 3.2 Visitation af hjælp Mødet med visitationen Flere interviewpersoner har haft det svært med dialogen med kommunen omkring visitation af hjælp, mens lidt over halvdelen enten ikke har fået hjælp eller ikke har andre kommentarer til mødet med systemet/visitationen end at deres læge kontaktede kommunen og så kom hjælpen. Forvirring omkring afgørelser Udfordringerne i forhold til visitation af hjælp handler primært om, at det kan være vanskeligt for nydanske ældre at forstå regler og afgørelser om tildeling af hjælp. En ældre mand fortæller, at han synes, det var svært at være i en situation, hvor han havde brug for hjælp og skulle tale med en fremmed om noget så personligt, og så samtidig vide at hun tænkte på, hvad det kostede at bevillige ham hjælp. Han følte, at han skulle overtale visitatoren til at bevillige ham den hjælp, lægen havde sagt til ham, han burde få. Det var svært for ham at forstå, at han fik afslag. Forvirring om regler Flere interviewpersoner forstår ikke reglerne omkring, hvad der skal til for at bevillige hjælp ifølge og henviser til, at det i Sverige er nemmere at få hjælpen fra familien anerkendt. De yngre interviewpersoner taler generelt bedre dansk end de ældre, men den ene, der har haft brug for at tale med visitationen flere gange oplever alligevel, at hun har brug for en tolk, når der skal tales om regler og afgørelser, hvor det er vigtigt at forstå deltaljerne. Selv med en tolk er det svært for hende at forstå kommunens regler og afgørelser, og hun er frustreret over, at der ikke er afsat tid nok til samtalerne, da det tager længere tid at kommunikere igennem en tolk. 3.3 Hjemmepleje Holdning til at modtage hjælp Samtlige interviewede er positivt stemt overfor at modtage praktisk hjælp i hjemmet, mens holdningerne til personlig pleje er mere delte. Interviewpersonerne nævner en række ønsker, de gerne vil have bliver imødekommet, hvis de fremover skal modtage hjemmepleje Hjemmepleje: Nydanske ældres ønsker og behov Ønsker omsorg ikke kun pleje Ønsker at børnene bidrager til plejen som supplement til den kommunale ydelse Ønsker at børnene er til stede til at oversætte Den ansattes køn har betydning ved personlig pleje (8 ud af 13) men i mindre grad ved praktisk hjælp (2 ud af 13) Den ansattes etnicitet har ingen betydning Omhyggelighed er vigtigt (rengøring) Godt hvis de ansatte kan få ord på den ældres sprog Eventuelt et familiemedlem ansat som privat hjælper 38 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

39 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet Afsnit 3 Omsorg er vigtigst Det er vigtigt for de nydanske ældre, at der bliver draget omsorg for dem, og at de ikke bare modtager den nødvendige pleje. Det er også vigtigt for de pårørende at opleve, at der bliver draget omsorg for deres nærmeste. En kvinde, hvis søn modtager hjælp til personlig pleje, fortæller, at det er vigtigt for hende, at de, der hjælper hendes søn, ser ham og er opmærksomme på hans særlige behov. Ellers føler hun sig ikke tryg ved at overlade plejen til andre, og det kan være særligt svært, når der kommer forskellige hjælpere. Det er vigtigt, at de kigger ordentligt på min søn. Lægger mærke til ham. Jeg er faktisk meget bekymret. For det er kun mig, der forstår hans kommunikation. Når han drikker, han gør sådan [viser bevægelse]. Hvis han sulten, han gør sådan [viser bevægelse]. Det er mig, der forstår mange ting. Nogle ældre og pårørende har svært ved at føle sig trygge ved, at kommunen kan levere omsorg, og nogle ytrer derfor ønske om, at et familiemedlem ansættes til at varetage plejen. Plejerens køn har ofte betydning ved personlig pleje Hjemmeplejens køn er vigtig for syv interviewpersoner, men deres begrundelser herfor er vidt forskellige. En arabisk mand fortæller, at den generelle religiøst funderede holdning blandt arabere er, at en kvinde skal hjælpe en kvinde, og en mand skal hjælpe en mand. Personligt betyder kønnet dog ikke noget for ham. En mand sagde til mig: Sig til damen [intervieweren], at det er vigtigt, at hvis en mand har brug for hjælp, skal de sende en mand til at hjælpe, eller hvis det er en kvinde, så send en kvinde. Det er jeg imod, fordi hvis jeg er syg, beder jeg om hjælp, fordi jeg har behov for hjælp til mit problem. Jeg er ligeglad med, om det er en mand eller ej. Ønsker og behov afhænger ikke af nationalitet Blandt de afghanske interviewpersoner er holdningerne delte. En foretrækker en mandlig hjælper til sig selv, og en anden foretrækker en kvinde, da hans hustru så kan hjælpe til uden at skulle iføre sig slør. En tredje har prøvet at få hjælp fra hjemmeplejen og var tilfreds med den hjælp, han fik. For ham har den ansattes køn ingen betydning. Kvinder opfattes som mere omsorgsfulde Flere mandlige interviewpersoner, der giver udtryk for, at plejerens køn ikke har betydning, siger i forlængelse heraf, at de nu alligevel vil foretrække, at det er en kvinde, der kommer. Det skyldes en opfattelse af, at kvinder er mere omsorgsfulde. En af de interviewede fortæller, at det er atypisk for bosniere at stille krav, og de tre bosniske interviewpersoner føler sig da også alle sikre på, at den kommunale pleje, de får tilbudt, hvis de har brug for det, vil være fin nok. De bosniske interviewpersoner fandt det således også underligt, at Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 39

40 Afsnit 3 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet de blev spurgt, om det har betydning for dem, om den ansatte i hjemmeplejen er en mand eller en kvinde. Alle sagde, at kønnet ikke havde nogen betydning for dem. Kønnet betyder mindre ved praktisk hjælp De ældre nydanskere vil generelt gerne modtage praktisk hjælp, hvis de skulle få svært ved at klare sig selv, eller hvis konen ikke længere kan gøre rent. Generelt betyder det ikke noget for interviewpersonerne, om det er en mand eller kvinde der kommer og gør rent hos dem, bare det bliver gjort omhyggeligt. Flere mænd siger dog, at de alligevel vil foretrække en kvinde, da de mener, at kvinder er mere søde og rare og bedre til at gøre rent. Hvis en mand gør rent, og du har bemærkninger til det, han gør, så vil han ikke høre efter. Men hvis det er en dame, så tager hun det stille og roligt. Enkelte vil også foretrække at en kvinde gør rent, da deres koner så ikke behøver at iføre sig slør eller blive i et andet lokale, mens hjælpen er der. Kønnet betyder mindre for de kommende generationer En interviewperson i 40 erne fortæller, at de nydanske ældre, der har bestemte ønsker til plejepersonalets køn, giver udtryk for en gammeldags holdning, der hører hans forældregeneration til. Det har ikke betydning for ham selv, om hjemmeplejen er en mand eller en kvinde. Mænd og kvinder er det samme. For de har begge to den samme uddannelse. Men min fars generation tænker stadigvæk, at kvinder arbejder med rengøring og mænd er mekanikere. Og hvis du fortæller, at en kvinde er mekaniker, siger han Hvad? Hun er ikke dygtig. For han har aldrig oplevet, at en kvinde er mekaniker i [hjemland]. Men for os; vi har oplevet det hele. Så det er normalt for os. Og vi accepterer det. Men for dem er det MEGET svært. Nogle nydanskere er åbne overfor velfærdsteknologi som f.eks. robotstøvsugere, mens flere dog spørger, om de ikke er frygtelig dyre. Enkelte kommenterer, at de måske nok kan bruges i danske hjem men ikke i nydanske, hvor der typisk er flere tæpper og mere nips. Ældre nydanskere, der ikke har modtaget hjemmehjælp, har svært ved at formulere andre ønsker end plejerens køn. Generelt forventer de ikke, at plejeren kan tale deres sprog, eller at der er tolk til stede. De vil gerne have, at børnene er til stede til at oversætte og forklare, når den kommunale hjemmepleje er i hjemmet. Flere føler sig meget afhængige af børnenes hjælp. Den ene interviewperson, der har modtaget hjælp til personlig pleje, fortæller, at hun har oplevet at føle sig utryg, fordi børnene ikke kunne være til stede hver gang hjælpen kom, og fordi der kom forskellige hjælpere fra gang til gang, som hun ikke kunne tale med. Hverken hun eller andre udtrykker dog ønske eller forventning om, at det er den samme plejer, der skal komme hver gang. 40 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

41 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet Afsnit 3 En af interviewpersonerne er ked af, at kommunens ansatte ikke har tid til at få en kop kaffe eller te. Hvis du kommer hjem til mig, vil jeg være gæstfri. Byde på kaffe eller te eller vand. Det er min kultur. Det er ikke acceptabelt i kommunens tilfælde. Der er det ren business. Som soldater! Hjemmesygepleje 3.4 Flere kender tilbud Enkelte interviewpersoner har haft kontakt med hjemmesygeplejen; for eksempel for at få plejet sår, der er opstået som følge af diabetes, eller for medicingivning. Flere andre har oplevet, at deres ægtefælle eller en anden i familien har fået hjælp til sårbehandling eller medicingivning. De nudanske ældre giver kun i begrænset omfang udtryk for konkrete behov og ønsker til hjemmesygeplejen. Hjemmesygepleje: Nydanske ældres ønsker og behov Omsorg Faglig ekspertise For enkelte har kønnet betydning Samtlige interviewpersoner er positivt stemt overfor hjemmesygeplejen og oplever, at de har fået en professionel behandling. De ældre har følt sig trygge ved behandlingen; også når de ikke har kunnet tale med sygeplejersken, når der ikke har været en tolk eller et familiemedlem til at oversætte. Dette synes at skyldes, at sygeplejersken har koncentreret sig om et afgrænset problem, og at interviewpersonerne har kunnet se, at behandlingen gav fremskridt. Jeg havde en gang et sår ved tæerne, og så kom der en fra sygehuset. Nu er sårene væk. Hun arbejdede rigtig godt. Hun arbejdede med samvittighed. En somalisk interviewperson fortæller, at folk hun kender med glæde modtager hjælp fra hjemmesygeplejen, fordi de ikke selv har den faglige ekspertise til f.eks. at passe sår. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 41

42 Afsnit 3 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet Om det er en kvinde eller mand, der kommer, har ingen betydning, men flere af de ældste mænd foretrækker en kvinde. En mand på 85 forklarer: Når man er syg, så er en tredjedel af behandlingen omsorg. Det er ikke kun medicin, der er vigtigt, det er også psykisk. Derfor er det vigtigt, at det er en kvindelig sygeplejerske, for mændene har ikke det her. 3.5 Madservice Kendskab til tilbuddet Langt de fleste af de interviewede har hørt om madservice, og flere har set mad blive leveret til ældre personer i deres egen opgang eller i nærområdet. Tre af interviewpersonerne har fået mad fra madservice i en periode men har afmeldt det igen. Tre har prøvet ordningen En afghansk mand var godt tilfreds med ordningen, og sagde at kommunen sørgede for, at han ikke fik mad med svinekød. Han afmeldte ordningen igen, da hans kone kom til landet og kunne lave mad til ham, men han kunne godt forestille sig at benytte sig af ordningen igen, hvis han får brug for det. Fik ikke spist den mad, der blev leveret En arabisk mand afmeldte ordningen efter et år, fordi han oplevede at få svinekød af og til ved en fejl, og fordi han fik mistanke om, at maden ikke var frisk. Det var for dyrt for ham at få mad leveret, når han endte med af og til at smide det ud. Sønnen til en afghansk kvinde fortæller, at han kom forbi for at kontrollere, hvor meget hans mor spiste, da hun fik mad leveret. Hun spiste meget lidt, og derfor sørgede han for at afmelde ordningen igen. Nu er det hans kone, der laver mad til hans mor, og moderen selv hjælper til i det omfang, hun kan. Blandt de nydanske ældre, der aldrig har fået mad fra madservice, er holdningerne til tilbuddet delte. Generelt synes de ældre, at det er rigtig fint, at tilbuddet findes til ældre, der har brug for det. Enkelte afviser personligt at benytte sig af ordningen, men flertallet er positive og kan godt forestille sig at benytte ordningen i fremtiden, såfremt de kan få nogle konkrete ønsker opfyldt. 42 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

43 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet Afsnit 3 Madservice: Nydanske ældres ønsker og behov At maden er frisklavet (tilberedt samme dag) At der ikke er svinekød i maden At kødet er halalslagtet At maden ikke indeholder produkter baseret på svinekød, herunder gelatine eller tilsætningsstoffer som f.eks. fedtbaserede emulgatorer (somaliere) At maden er for diabetikere At maden er som den mad, de har været vant til at spise gennem livet At der er brød til maden At maden er krydret At maden ikke er for dyr At portionerne ikke er for små Nogle vil kun have frisklavet mad Flere af de ældre interviewpersoner fortæller, at det er vigtigt for dem, at mad er frisklavet. De kan ikke forestille sig at spise mad, der bliver leveret en gang om ugen og flere siger, at de ikke vil spise mad, der har været frossent. Den ene interviewperson er meget kategorisk, idet han siger, Der er aldrig en araber, der vil spise frossen mad. Det skal være frisk, mens den somaliske interviewperson også siger, at det er almindeligt blandt somaliere, at man ikke spiser mad, der ikke er frisklavet. I mange familier smider man madrester ud; man gemmer dem ikke til dagen efter. Den samme kvinde fortæller, at de fleste ældre somaliere foruden halalslagtet kød, også finder det vigtigt, at maden, de spiser, ikke indeholder produkter baseret på svinekød herunder gelatine eller tilsætningsstoffer som f.eks. fedtbaserede emulgatorer. Mange somaliere har svært ved at føle sig trygge ved, at mad de ikke selv har lavet, lever op til de ønsker og krav, de har, og de kigger meget på varedeklarationer, når de køber ind. Intet svinekød Flere ældre nævner som eneste ønske, at der ikke må være svinekød i maden, at kødet skal være halalslagtet eller at maden skal tage højde for deres diabetes. Nogle nævner, at prisen på ordningen ikke må være for høj, da de ellers ikke har råd til at modtage mad fra madservice. En nævner, at han godt kan lide krydret mad, en anden at han gerne vil have brød til maden, hvilket han tit oplever, at man ikke får i Danmark, og en tredje nævner, at portionerne ikke må være for små. Ordningen er en nødløsning Selvom de i udgangspunktet er positivt stemt overfor madservice lægger flere dog ikke skjul på, at de vil foretrække, at familien laver mad til dem, og at madservice er en nødløsning. Hvis jeg virkelig bliver nødt til det, så er jeg nødt til at tage imod tilbuddet og acceptere det. Hvis jeg virkelig bliver nødt til det. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 43

44 Afsnit 3 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet Udfordring at skabe glæde ved mad En pårørende fortæller, at nogle ældre godt kan spise en del forskelligt mad, men i længden nyder de den ikke på samme måde som den mad, de har været vant til gennem livet. Dette er en barriere for at blive i ordningen på længere sigt. Omvendt siger han, at det er umuligt for kommunen at imødekomme alles ønsker, da den mad, hans far eksempelvis sætter pris på, tilberedes væsentligt anderledes blot 30 km væk i en mindre by i hjemlandet, hvorfor en ældre derfra vil have andre præferencer. En nydansk ældre mand, der er alene, tager jævnligt hen på et aktivitetscenter i nærheden og spiser på caféen der. Han kan godt lide, at han kan se maden, inden han køber den, og at der er noget at vælge imellem. Den mulighed er de andre interviewpersoner tilsyneladende ikke bekendt med. 3.6 Boliger til ældre I interviewene blev de nydanske ældre og kommende ældre spurgt, om de kendte de kommunale tilbud om plejeboliger og ældreboliger. De blev også spurgt, hvad der er vigtigt for dem, hvis de i fremtiden får brug for at benytte sig af et af disse tilbud om boliger til ældre. I de følgende afsnit beskrives interviewpersonernes viden og forestillinger om ældreboliger og plejeboliger og herefter de ønsker og behov, de giver udtryk for har betydning for dem, hvis de fremover skulle få svært ved at klare sig i eget hjem Ældreboliger Begrænset kendskab til tilbud En af interviewpersonerne i undersøgelsen bor i en ældrebolig, mens enkelte kender en, der har en ældrebolig. Mere end halvdelen af de interviewede har aldrig hørt om ældreboliger men synes umiddelbart godt om, at man her i modsætning til plejebolig har sin egen bolig. Samtidig er der flere, der roser de handicapvenlige forhold en ældrebolig kan tilbyde. Flere interviewpersoner har vanskeligheder med at klare trapperne, hvor de bor. En mand fortæller, at hans kone i en periode sad i kørestol, mens hun ventede på en operation. I den periode var hverdagen meget besværlig for dem, da de bor på 2. sal i en opgang uden elevator. Svært at sætte ord på ønsker og behov De interviewpersoner, der ikke kender tilbuddet om ældreboliger, har generelt svært ved at sætte ord på, hvad der vil være vigtigt for dem, hvis de skulle bo i en ældrebolig. Med afsæt i en snak om, hvad de er glade for ved deres nuværende bolig, er der dog flere, der kan sætte ord på, hvad der har betydning for dem, hvor de bor. Det er meget forskellige ting, der bliver nævnt. 44 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

45 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet Afsnit 3 Ældreboliger: Nydanske ældres ønsker og behov Vil helst tilpasse nuværende bolig ellers en ældrebolig med beliggenhed tæt ved nuværende bolig Prisen er vigtig; det må ikke være for dyrt at bo der Der skal være grønne områder at kigge på og gå tur i Mulighed for at dyrke grøntsager Der skal være liv udenfor vinduet Der skal være let adgang til indkøbsmuligheder (gerne etniske) Der skal være mulighed for at deltage i aktiviteter/socialt samvær Der skal være mulighed for tale med andre /sprogfællesskaber Der skal være plads til overnattende gæster og til at flytte til anden soveplads, hvis man ikke kan sove (ældre med psykiske mén fra krig i hjemlandet) Beliggenheden er vigtig; vil blive i nærområdet Interviewpersonerne vil helst blive i deres nuværende lejlighed, hvis det er muligt. Skulle de få brug for at flytte i en ældrebolig, synes alle, på nær to, at det er vigtigt, at boligen ligger i samme nærområde, som de bor i, fordi det er her, de har deres netværk. Vi kender alle her, og vi vil ikke flytte herfra. I opgangen er der 8 lejligheder. Jeg kommer i alle 8 lejligheder. Den ene mand, for hvem beliggenhed i lokalområdet ikke har betydning, har som den eneste boet meget kort tid i Kolding. Den anden har kun en søn i Kolding, og sønnen pendler langt for at tage en uddannelse og bliver kun i Kolding af hensyn til sin far. Faderen overvejer derfor at flytte til den by, hvor hans øvrige børn bor. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 45

46 Afsnit 3 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet Sårbart at forlade sit netværk Svært at forlade sit lokalområde og flytte i ældrebolig En kvinde fra Afghanistan har oplevet, hvad det vil sige at flytte væk fra sit netværk. Hun bor i en ældrebolig, hvorfra hun kan se over på Skovparkens boligblokke, hvor hun tidligere boede med sin søn og svigerdatter. I takt med at hendes fysiske helbred blev dårligere, kunne hun ikke klare trapperne til lejligheden, og modstræbende besluttede hun sammen med sin søn, at hun var nødt til at flytte. Det var en svær beslutning, og i dag har de fortrudt. De har nu skrevet hende på venteliste til at få en stuelejlighed i Skovparken. Selvom hun kun er flyttet få hundrede meter, har det betydet overraskende meget for kvindens hverdag at flytte i ældrebolig. Hun føler sig meget isoleret i de nye omgivelser. Når hun kigger ud af vinduet, kigger hun ind i et plankeværk. I den gamle lejlighed i Skovparken var der udsigt til liv uden for vinduet. Det gav adspredelse i hverdagen, hvor hun nu kun har fjernsynet. I Skovparken fik hun også spontane besøg af folk, der boede der. Selvom der ikke er langt over i den nye ældrebolig, er der så langt, at de besøg er begrænset til den nærmeste familie, der til gengæld kommer hver dag. Sønnen eller svigerdatteren ringer til hende hver time, da de er bange for, at hun falder og ikke kan komme op ved egen hjælp. I ældreboligerne er der en række sociale arrangementer, men kvinden synes ikke, hun kan deltage, da hun ikke taler dansk. Arrangementerne er centreret omkring kaffedrikning og snak ved bordene. Hun savner at foretage sig noget sammen med andre; f.eks. håndarbejde, da man her kan være sammen om en aktivitet, og de sproglige barrierer betyder ikke nær så meget. Men hun ved ikke, om der findes et sådant tilbud for ældre, der som hun selv ikke kan komme omkring ved egen hjælp. Foruden de fysiske barrierer har hun problemer med hukommelsen og er blevet bange for at bevæge sig ud på egen hånd, da hun tidligere har oplevet at glemme, hvor hun var på vej hen. Plads til gæster En mand fra Afghanistan fortæller, at han og hans kone har mange venner og meget familie i udlandet, og de får derfor jævnligt besøg i 1-2 uger. Det er vigtigt for ham og hans kone at de kan være gæstfri, og at der er plads til besøgende, hvor de bor. De er meget glade for deres nuværende lejlighed. Have og dyrkning af grøntsager En anden mand fra Afghanistan fortæller, at det vigtigste for ham er, at der er grønne områder, han kan kigge på og gå tur i. Han vil også meget gerne have en have. En arabisk mand giver også udtryk for, at hans have er meget vigtig for ham og også for mange andre med arabisk baggrund. Han nyder at dyrke krydderurter og forskellige grøntsager. Flere af de interviewpersoner, der ikke har have, hvor de bor, har eller har haft en kolonihave, hvor de nyder at komme og dyrke grøntsager. 46 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

47 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet Afsnit 3 Mulighed for at skifte miljø En bosnisk mand fortæller, at han og konen lige nu bor i en 3 værelses lejlighed. De er begge mærket af krigen i deres hjemland og har brug for alle lejlighedens værelser de nætter, hvor de ikke kan finde ro. Nogle nætter kan hun ikke sove. Andre nætter kan jeg ikke sove. Så nogle gange skifter jeg værelse for at finde et sted at sove. Vi kunne ikke klare det i et værelse. Etnisk grønthandler En interviewperson nævner, at der er etniske grønthandlere tæt på, hvor han bor, og han er glad for at komme der. Pris Flere spørger, hvad det koster at bo i en ældrebolig og giver udtryk for, at de ikke er interesseret i at flytte, hvis det koster mere end deres nuværende husleje. Vil bo med familien En interviewperson spørger, om familien kan flytte med hen i en ældrebolig; ellers vil han ikke bo der. Plejeboliger Bredt kendskab til at tilbuddet findes Alle interviewpersoner har hørt om plejehjem, men kun de bosniske interviewpersoner kender plejehjem fra deres hjemland. To af de interviewede afviser helt muligheden for at komme på plejehjem og vil derfor ikke tale om tilbuddet i interviewet. Hos de øvrige interviewpersoner er der en erkendelse og gryende accept af, at det kan blive nødvendigt for dem at tage imod tilbuddet en dag, hvis de ikke længere kan klare sig i eget hjem og familien ikke kan tage vare på dem. Nogle er afklarede med, at det er sådan det er, mens andre er meget utrygge ved tanken og understreger, at de betragter plejehjem som absolut sidste mulighed. Enkelte omtaler plejehjem som venteværelser til døden. Nogle interviewpersoner, der ikke selv er bange for at komme på plejehjem, fortæller, at de oplever frygten for plejehjem hos andre ældre med deres kulturelle baggrund. Manden taber status, hvis han kommer på plejehjem En mand fortæller, at ordet plejehjem på arabisk betyder hus for handicappede. Det i sig selv er nok til, at mange arabiske mænd ikke vil på plejehjem. I deres familier er manden overhovedet, og den status tages fra ham, hvis han bliver sendt hen til et hus for handicappede. Interviewpersonens personlige holdning er dog anderledes. Han modtager allerede i dag hjælp fra kommunen og ved, at han formentlig får brug for at modtage yderligere hjælp fremover. Han er ikke bange for at komme på plejehjem og begrunder det med, at han taler tilstrækkeligt dansk og engelsk til, at han vil kunne klare sig. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 47

48 Afsnit 3 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet Nydanskere, der kan gøre sig forståelige på dansk, frygter ikke plejehjem To bosniske interviewpersoner har det på samme måde. Selvom det kan resultere i nogle komiske situationer, oplever de typisk, at de godt kan gøre sig forståelige, når de taler med danskere, og derfor er de ikke bange for at komme på plejehjem. Den ene har gennem årene haft en del danske venner, og den anden har i sit tidligere arbejdsliv rejst i udlandet, hvor han har været vant til at kommunikere på brudstykker af forskellige sprog og fagter. Ældre, der ikke taler dansk, er bange for sproglig isolation Enkelte interviewpersoner fortæller, at de er meget bange for at blive sprogligt isolerede, hvis de bliver sendt på et plejehjem. Samtidig er der pårørende, der fortæller, at deres forældre får langt sværere ved at tale dansk, efterhånden som de bliver ældre, fordi de ikke taler dansk i det daglige. Jeg kan ikke klare mig på et plejehjem. Jeg kan ikke forstå dansk, og jeg kan ikke tale dansk. Fysisk aktivitet er godt, men psykisk aktivitet er lige så godt. Er man deprimeret har man brug for at tale med andre og fortælle om sine problemer og få hjælp og støtte. Jeg vil være et sted, hvor jeg kan være i kontakt med andre. For hvis jeg skal sidde hjemme alene og kigge op i loftet, vil jeg blive psykisk syg. Jeg har brug for at snakke med andre. Nydanske ældre, der ikke er bange for sproglig isolation, giver alligevel udtryk for, at det også for dem vil være hensigtsmæssigt, hvis der er personale, der taler deres sprog. Ikke nødvendigvis flydende lidt har også ret. Flere fortæller, at de kender andre ældre, der ikke vil kunne klare sig på samme måde, som de selv vil kunne, og som er meget bange for at komme på plejehjem. Mange ældre kan ikke tale dansk, og så vil de ikke på plejehjem. De oplever det som et fængsel, fordi de ikke kan tale med nogen. Vi kan godt klare os, vi kan tage en ordbog og finde ord. Men mange andre kan ikke, og de har brug for en tolk. 48 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

49 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet Afsnit 3 Frygt for social isolation i hjemmet Flere nydanske ældre frygter at blive ensomme i alderdommen, fordi børnene skal arbejde og passe deres egen familie, og derfor ikke kan være hos dem hele tiden. For nogle er tanken om at bo på et plejehjem derfor et bedre alternativ end at være isoleret i sin egen bolig. Disse ældre er utrygge ved tanken om at sidde alene. De er bange for at blive ensomme eller for at dø alene. Samtidig har de ikke lyst til at være en byrde for familien. Hvis familien passer dig, så skal de jo komme og gå, fordi de skal på arbejde. Og så er du alene. Men er du der [på plejecenter], så har du altid nogen at snakke med. Vores børn skal tænke på deres børn og ikke på os. Her kan man altid få hjælp med det samme, hvis man har brug for det. Det er en god idé at benytte det, hvis man ikke har nogen, der kan hjælpe, og man har brug for det. Erfaringsbaseret kendskab til tilbud giver tryghed Ældre, der har besøgt et plejehjem, har generelt nemmere ved at se sig selv som potentielle brugere af tilbuddet. Den eneste undtagelse er en afghansk mand, der taler meget lidt dansk. En bosnisk mand fortæller, at hans kone var på plejehjem i kortere perioder inden hun døde, fordi hun var meget syg. Han var meget tilfreds med den behandling, hun fik. Han fremhæver i den forbindelse, at der var pænt og rent, og at der var en bosnisk kvinde ansat på plejehjemmet, som af og til kom hen og talte med hans kone. To bosniske kvinder, der deltog i interviewene med deres mænd har begge været i aktivering på hhv. et plejehjem og et dagcenter, så de kender også tilbuddene. En bosnisk mand har set et plejehjem, fordi han var nysgerrig efter at se hvad der venter ham. Han bad sin datter, der arbejder indenfor ældreområdet, om at vise ham rundt på et plejecenter. Det så meget godt ud. De havde god mad. Hvis man ikke kan klare det selv, så får man mad ind på værelset. Hvis man er meget syg, så har man sit eget badeværelse. Er man ikke så syg, er man to på samme værelse. Og de er sammen i selskaber. De har også fælles køkken, og der bliver lavet mad. Kan man hjælpe, så hjælper man. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 49

50 Afsnit 3 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet De nydanske ældre beskrev en række konkrete ønsker til tilbuddet om plejeboliger. Plejeboliger: Nydanske ældres ønsker og behov Fjernsynskanaler på eget sprog Mad de kan/må spise (f.eks. diabetikermad, halalslagtet kød, intet svinekød) Mulighed for at kunne bede (på eget værelse eller andetsteds) Adgang til grønne områder eller en have Mulighed for at dyrke grøntsager Mulighed for at have besøg/gæster også spontane og længerevarende besøg Mulighed for hyppig kontakt til familien Der skal være mulighed for tale med andre/sprogfællesskaber Socialt samvær, f.eks. skak, dam, håndarbejde Fjernsynskanaler på eget sprog Hvis de skulle blive nødt til at bo på et plejehjem fortæller flere ældre, at de gerne vil have m ulighed for at se fjernsyn på deres eget sprog, og at det er vigtigt for dem, at de får mad, de kan/må spise. Mulighed for at bede Flere fortæller, at det er vigtigt for dem, at de har mulighed for at bede på deres værelse eller et andet sted. Nogle er bekymrede for, at det ikke er tilladt på et plejehjem. Have Flere ældre vil gerne have udsigt til grønne områder og en have, man kan gå tur i. Mulighed for besøg Det er vigtigt for de ældre, at de kan bevare en tæt kontakt til deres familie og venner. Det betyder bl.a. at de gerne vil have, at der er mulighed for at have besøg på et plejehjem også spontane og længerevarende besøg. En af de pårørende fortæller, at det efter hans opfattelse er det sværeste ved at nydanske og danske ældre skal være på samme plejehjem; at der ikke er taget højde for nydanskerne behov for at have mange mennesker omkring sig. Det kan virke forstyrrende for danske ældre, hvis der er højlydt snakken i længere tid. I vores kultur besøger vi altid de gamle, så de har masser af gæster. Men danske ældre har ikke så mange gæster. Så der bliver problemer, hvis danskere og indvandrere bor samme sted. De larmer alt for meget, og der er masser af børn. 50 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

51 Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet Afsnit 3 Socialt samvær Flere nydanske ældre vil gerne have mulighed for at deltage i socialt samvær som f.eks. at spille skak, dam eller lave håndarbejde. Ønsker sprogfællesskaber men ikke etniske plejehjem De nydanske ældre, der ikke vil på plejehjem, giver ikke udtryk for, at de ønsker særlige plejehjem for nydanske ældre. De er imod hele ideen om plejehjem. Flere af de øvrige interviewpersoner betragter det som diskrimination at lave etniske plejehjem. De vil dog gerne have, at der er en person ansat, der kan deres sprog eller blot nogle få ord. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 51

52 4

53 Anbefalinger til fremtidens ældrepleje i Kolding kommune 4 I afsnittet beskrives, hvordan viden fra rapporten kan anvendes, så Kolding kommune fremadrettet kan imødekomme nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældre området. Afsnittet fremstiller en række konkrete anbefalinger: Anbefalinger Skab øget tryghed om ældreplejens tilbud via information Fokus på forebyggelse af ensomhed f.eks. via besøgsvenner Beskriv god praksis i samarbejdet med nydanske pårørende Tag vare på de pårørende, der passer nydanske ældre - via information og aflastning Fokus på at højne smagsoplevelsen, så de ældre nyder maden Information om muligheden for at spise på byens ældrecentre Boliger til ældre i bynære områder Plads til forskellige sociale behov på plejecentrene Tænk i aktiviteter og gøremål, hvor sproget ikke er vigtigt Brug for mere viden om ældre med psykiske helbredsproblemer Skab øget tryghed om ældreplejens tilbud Målrettet information Undersøgelsen peger på, at kendskab til det enkelte tilbud giver tryghed. Mange nydanske ældre, der indenfor de næste år forventes at blive brugere af ældreplejen, mangler viden om de kommunale tilbud. Flere har ikke hørt om ældreboliger, og mange er nervøse for at komme på plejehjem, selvom de aldrig har set et plejecenter. Nøgleordene for dem er omsorg, omhyggelighed og service. Det anbefales, at kommunen målretter informationsmateriale om ældreplejens tilbud til etniske ældre, hvori det også fremgår, at der kan tages individuelle hensyn indenfor rammerne af ældreplejens tilbud. Det kan være små film, der viser hverdagen i en ældrebolig eller giver en virtuel rundvisning på et plejecenter, så oplevelsen er så tæt på erfaringsbaseret som muligt. Det anbefales at bruge nydanske ansatte som ambassadører for ældreplejens tilbud. Det kan også være en god idé at tilbyde rundture på de lokale plejehjem evt. i samarbejde med de etniske foreninger i Kolding kommune. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 53

54 Afsnit 4 Anbefalinger til fremtidens ældrepleje i Kolding kommune Fokus på forebyggelse af ensomhed f.eks. via besøgsvenner Besøgsvenner Flere nydanske ældre er bange for social isolation. På interviewtidspunktet var flertallet mobile, men flere frygtede, at problemer med ryg eller knæ ville forværres, så de ikke længere selv kunne komme ud og f.eks. deltage i arrangementer i en etnisk forening. Det anbefales, at kommunen styrker indsatsen for at finde besøgsvenner til nydanske ældre og udbreder kendskabet til ordningen. De etniske foreninger er allerede gode til at besøge medlemmer, der bliver indlagt på sygehuse, men ifølge interviewpersonerne er der ikke formaliserede besøgsordninger til ældre, der grundet helbredsproblemer ikke længere kan komme i foreningerne. Tilbud for flere generationer Det kan også overvejes at udbyde aktiviteter, hvor ældre kan komme sammen med deres svigerdatter/niece osv., så de ikke skal derhen alene. Et tilbud, der er åbent for flere generationer har samtidig den fordel, at det kan skabe netværk for de pårørende, der passer deres ældre. Beskriv god praksis i samarbejdet med nydanske pårørende De pårørende vil være aktive medspillere Undersøgelsen viser, at de nydanske ældre og kommende ældres pårørende har et ønske og en forventning om at hjælpe deres familiemedlemmer, når de får brug for pleje i hjemmet. Det anbefales, at Kolding kommune afdækker/beskriver god praksis i samarbejdet med de pårørende. Dels for at kunne bringe de nydanske pårørendes ressourcer bedst muligt i spil til gavn for de nydanske ældre, der således oplever større tryghed. Men også fordi det store engagement vidner om vigtigheden af, at de pårørende føler sig inddraget og anerkendt for deres indsats. Det anbefales at beskrive forskellige samarbejdsmodeller, da det enkelte plejeforløb altid skal tilrettelægges individuelt under hensyntagen til de pårørendes ressourcer og tid. Tag vare på de pårørende, der passer nydanske ældre via information og aflastning Afdækning af rollen for pårørende som private hjælpere Nogle ældre i undersøgelsen ønsker, at deres pårørende bliver anerkendt som plejere af deres familiemedlemmer, således at de bliver ansat som private hjælpere. ( 94-95). Enkelte pårørende har samme ønske. Undersøgelsen viser ikke, hvilken betydning en sådan ordning har for den pårørende og hans/hendes familie? Flere pårørende i undersøgelsen har selv helbredsproblemer. Hvor bevidste er de om arbejdsstillinger osv. så de undgår, at de bliver fysisk nedslidte af at varetage pleje- og omsorgsopgaverne? Og er de informerede om, hvor de henvender sig og at det er okay at henvende sig hvis de ikke længere kan magte opgaven? Disse forhold er kun perifært berørt i denne undersøgelse og bør afdækkes nærmere. Hvis de pårørende ansættes som private hjælpere er det vigtigt, at der er fleksible muligheder for aflastning. 54 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

55 Anbefalinger til fremtidens ældrepleje i Kolding kommune Afsnit 4 Fokus på at højne smagsoplevelsen så de ældre nyder maden Inddragelse af præferencer fra de ældre i madserviceordning Mange ældre kan beskrive, hvilken mad de ikke vil have (f.eks. svinekød), men de har svært ved at sætte ord på, hvilken mad de foretrækker. Flere er positive overfor madservice-ordningen generelt, men to ud af de tre ældre, der har prøvet ordningen, brød sig ikke om maden. Hvis de nydanske ældre skal have glæde af tilbuddet på længere sigt, er det vigtigt at sætte fokus på, hvad der skal til for, at de nyder maden, og altså ikke kun på at opfylde de konkrete krav og ønsker om, at der f.eks. ikke må være svinekød i maden. Det gælder også på plejecentrene. Det anbefales, at Kolding kommune inddrager de pårørende for at få uddybet den enkelte ældres præferencer. Det kan være små justeringer, der skal til; f.eks. at der skal være brød til maden. Måske kan det aftales med pårørende, at den ældre har en bestemt type sauce eller dressing i hjemmet, hvis det kan medvirke til at højne smagsoplevelsen eller gøre smagen på en ret mere velkendt. Måske kunne en mobil etnisk grønthandler komme forbi ældreboliger og plejecentre? Interviewpersonerne fortæller, at der findes et sådant tilbud i Kolding allerede, og ældre, der er gangbesværede, nyder stor glæde af, at de kan handle selv ved denne bil. Information om muligheden for at spise på byens ældrecentre Invitation af ældre Kun en interviewperson kender til muligheden for at spise i caféen på et aktivitetscenter. Da de nydanske ældre generelt foretrækker frisklavet mad, bør kommunen overveje, hvordan flere nydanske ældre kan få viden om muligheden. Der kunne evt. laves en aftale om, at en nydansk forening inviteres til at komme ud og spise frokost i en café, da det typisk vil være en stor barriere for de nydanske ældre at møde op enkeltvist. Nogle kommuner har gode erfaringer med at placere et hørecenter eller en sygeplejeklinik på et aktivitetscenter, så ældre, der normalt ikke ville komme på et aktivitetscenter, kommer ind i huset og oplever, hvad der foregår, selvom de er der i et andet ærinde. Boliger til ældre i bynære områder Forblive i nærområdet I forhold til boliger til ældre er det vigtigt, at disse er integreret med øvrig bebyggelse, da de ældre ønsker at blive i deres nærområde, såfremt de får brug for at flytte. I det omfang man kan gøre deres eksisterende lejlighed/opgang handicapvenlig foretrækker alle de ældre denne løsning frem for at flytte. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 55

56 Afsnit 4 Anbefalinger til fremtidens ældrepleje i Kolding kommune Plads til forskellige sociale behov på plejecentrene Tætte familierelationer og besøg Mange men ikke alle nydanske ældre har en tættere familierelation, end de fleste danskere er vant til, og det er vigtigt, at plejecentrene støtter op om, at de ældre kan bevare den tætte kontakt til familien. Dette er særligt vigtigt, hvis den ældre kun i begrænset omfang kan kommunikere med de andre beboere. Det er bl.a. vigtigt, at plejecentrene kan rumme, at de nydanske ældre får besøg. Der kan f.eks. være tale om en besøgsafdeling, hvor de øvrige beboere ikke forstyrres af mange gæster. Måske kunne gæsterne få lov at tage mad med. Et indsatsområde kunne også være at hjælpe beboerne til at vedligeholde forbindelsen til deres børn; eksempelvis ved at introducere muligheden for at se deres barn samtidig med at de taler via Skype. Dette kan eventuelt foregå i samarbejde med frivillige. Tænk i aktiviteter og gøremål, hvor sproget ikke er vigtigt Aktiviteter fremfor snak På centrene og i plejeboligerne kan man inkludere nydanske ældre i fællesskabet ved at tilrettelægge aktiviteter, hvor samværet er centreret omkring håndarbejde, spil eller andet, og ikke blot om snak og kaffedrikning. Dette vil også være en fordel for de danske ældre, der har nemmere ved at blive en del af en social sammenhæng, hvis de gør noget sammen med andre fremfor blot at skulle sætte sig ned og snakke. Mange nydanskere beskriver også, at det at dyrke grøntsager giver dem livskvalitet og ro i sjælen. Det kan foregå i minidrivhuse, altankasser eller krukker, hvis udearealet ikke er stort. Brug for mere viden om ældre med psykiske helbredsproblemer Psykiske mén giver andre behov Kortlægningen viser, at der blandt både nuværende og kommende nydanske ældre vil være en overrepræsentation af psykiske helbredsproblemer. Nogle interviewpersoner har psykiske mén fra krig i hjemlandet. Det kan bl.a. komme til udtryk som søvnbesvær, voldsom hovedpine og besvær med at være sammen med andre for længe ad gangen. Disse ældre giver udtryk for særlige behov som f.eks. flere værelser, da de ellers ikke kan finde ro om natten. Samtidig har de brug for at kunne trække sig tilbage fra det sociale samvær og være alene. Det anbefales, at Kolding kommune afdækker disse ældres behov ud fra et større datagrundlag, da denne gruppe af ældre kan få det særligt svært, når de bliver afhængige af andres hjælp. 56 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

57

58 5

59 Vidensgrundlag 5 I nedenstående redegøres for undersøgelsens videngrundlag. Først beskrives datagrundlaget for den kvantitative kortlægning af nydanske ældre. Herefter beskrives interviewundersøgelsens målgruppe, og hvordan interviewundersøgelsen er blevet gennemført. Kortlægning af ældre og kommende ældre nydanskere 5.1 Den kvantitative kortlægning af målgruppen baserer sig på følgende tre datakilder: Datakilder: Danmarks Statistik Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg, Marselisborg 2012 Fremskrivningen af antallet af nydanske ældre i Kolding Kommune er foretaget på baggrund af en landsdækkende befolkningsfremskrivning efter alder, køn, herkomst og oprindelsesland fra Danmarks Statistik. Princippet bag fremskrivningsfaktoren Fremskrivningsfaktoren er udregnet efter følgende princip: Først bestemmes forholdet på landsplan (hvor en decideret fremskrivning er tilgængelig) mellem antallet af ældre i 2012 i intervallet år og antallet af ældre i kategorien år i 2022, hvilket er den samme befolkningsgruppe, men der er i 10 års-perioden taget højde for bl.a. dødsfald m.m. Tilsvarende forholdstalsberegninger mellem kohorterne udregnes herefter på landsplan for samtlige alderskategorier både i forhold til 2022 og Disse fremskrivningsfaktorer er herefter ganget med antallet af ældre i Kolding i de respektive alderskategorier for at kunne estimere det samlede antal af ældre i kommunen. For at beregne antallet af nydanskere i kommunen har vi dernæst benyttet procentsatserne for, hvor stor en del af nydanskere netop den relevante kohorte udgør af borgerne i Kolding. Disse procentsatser er således ganget med det netop estimerede antal af ældre i hver kategori. Bagvedliggende antagelser Ved at anvende denne fremgangsmåde antager vi: At udviklingen i antallet af ældre i Kolding kommune følger den landsdækkende tendens med, at der bliver flere ældre. At andelen af nydanske personer i Kolding kommune indenfor hver kohorte fastholdes, således at der ikke sker en nettotilvækst eller nettofald i antallet af nydanske personer i Kolding kommune. Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 59

60 5 Vidensgrundlag Danmarks Statistiks statistikbank er blevet anvendt for at afdække køn, alder, oprindelsesland og civilstand i Kolding kommune fordelt på danskere og nydanskere. Nydanske ældres karakteristika i Kolding kommune Via den Nationale Sundhedsprofil 2010 er der herudover dannet et billede af, hvordan målgruppens helbredstilstand ser ud i forhold til fysisk og psykisk helbred, overvægt samt rygning. I denne beskrivelse indgår faktuelle såvel som selvvurderede tal for helbred og overvægt. På denne måde opnås en mere valid skildring af målgruppen, idet helbredstilstanden således både indbefatter objektive og subjektive mål. Det bemærkes, at det med denne kilde ikke er muligt at skaffe data på kommuneniveau, hvorfor de helbredsrelaterede figurer er på regionsniveau (Region Syddanmark). Data anses imidlertid som en særdeles god indikator på de nydanske ældres karakteristika i Kolding kommune, hvorfor dette ikke er problematisk. Kortlægning af målgruppens sociale situation Undersøgelsen Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg foretaget af Marselisborg i 2012 er endvidere inddraget i kortlægningen til det formål at skabe et overblik over de nydanske ældres sociale situation med fokus på ensomhed, aktiviteter, hyppighed af kontakt til hhv. familie og venner, samt i hvor høj grad de har nogen at tale med. Nuværende og kommende ældre Kortlægningen er generelt opdelt i nuværende og kommende ældre i Kolding kommune for dels at skabe et indtryk af den nuværende ældregruppes karakteristika og dels at illustrere omfanget og kendetegnene ved gruppen af nydanske borgere, som om hhv. 10 og 20 år vil indgå i gruppen af ældre og således sandsynligvis få behov for ældrepleje (i år 2022 og 2032). Det er dog ikke muligt at vise de kommende ældres sociale karakteristika, idet Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg kun omfatter respondenter på 65 år og opefter. Nydanskere og danskere Kortlægningen er yderligere opdelt i nydanskere og danskere. Gruppen af danskere er inddraget til det formål at skabe et sammenligningsgrundlag for gruppen af nydanskere, således at det er muligt at foretage en substantiel og meningsfuld fortolkning af dataet. Begrebet nydanskere består som tidligere nævnt i rapporten af personer fra ikke-vestlige lande. 5.2 Interviewundersøgelse Dato for undersøgelsen: Den kvalitative interviewundersøgelse blev gennemført i september Der blev gennemført i alt 13 individuelle interviews af 1-2,5 timers varighed. 10 interviewpersoner blev interviewet i eget hjem, en hos sin far, en i beboerrådgivernes lokaler i Skovparken og en i Værestedet i Skovparken. Når undersøgelsen blev baseret på enkeltinterviews skyldtes det, at tidligere undersøgelser viser, at det for mange nydanske ældre er tabubelagt at tale om at blive ældre og plejekrævende. Særligt kan det være svært, hvis familien ikke magter at tage sig af den ældre, selvom denne ønsker, at et eventuelt plejebehov varetages af den nære familie og ikke af den kommunale hjemmepleje. 60 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

61 Vidensgrundlag 5 Udvælgelse af interviewpersoner Projektets arbejdsgruppe besluttede, at undersøgelsen skulle omfatte ældre og kommende ældre fra fire af de største grupper af nydanskere i Kolding: Den arabiske gruppe, den afghanske gruppe, den bosniske gruppe og den somaliske gruppe. Interviewpersonerne blev udpeget med hjælp fra medlemmer fra kommunens Integrationsråd. En undtagelse var de somaliske interviewpersoner, der blev interviewet i Skovparken uden forudgående aftale, da de ældre, der var inviteret til at deltage, havde sagt nej. Målgruppe På interviewtidspunktet var fire interviewpersoner i alderen år; dvs. de repræsenterer gruppen af kommende ældre. Ni interviewpersoner var år gamle. Etnisk baggrund I forhold til etnicitet fordelte de 13 interviewpersoner sig som følger: 3 mænd med arabisk baggrund 3 mænd og 2 kvinder med afghansk baggrund 3 mænd med bosnisk baggrund 1 kvinde og 1 mand med somalisk baggrund Den somaliske gruppe er en smule underrepræsenteret, da flere ældre ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. Køn Som det fremgår af ovenstående var flertallet (10) af interviewpersonerne mænd og 3 var kvinder. I to af interviewene med bosniske mænd var deres koner imidlertid til stede, og de bidrog med deres holdninger i interviewene. Selvom kvindernes stemmer bliver hørt, er undersøgelsen dog ikke repræsentativ i forhold til kønsperspektivet. Civilstatus Seks af de interviewede var gift og boede sammen med deres ægtefælle. En var gift, men boede ikke sammen med sin ægtefælle. To havde mistet deres ægtefæller, der var gået bort, mens de boede her i Danmark. To interviewpersoner var fraskilte. En var ugift. Børn En interviewperson har ingen børn, to har et barn mens flertallet har 2-6 børn. En enkelt interviewperson har 14 børn. De fleste af interviewpersonernes børn har arbejde eller er i gang med en uddannelse. Mange bor i andre byer end deres familie, og flere interviewpersoner har børn i udlandet. Fire af interviewpersonerne har kun et barn bosiddende i Kolding. De 13 interviewpersoner har i gennemsnit været i Danmark i 18 år. Antal år i Danmark De bosniske interviewpersoner har i gennemsnit været i Danmark i 18 år De afghanske interviewpersoner har i gennemsnit været i Danmark i 14 år De arabiske interviewpersoner har i gennemsnit været i Danmark i 24 år De somaliske interviewpersoner har i gennemsnit være i Danmark i 18 år Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 61

62 5 Vidensgrundlag Rapporten giver stemmer til potentielle brugere af ældreplejen Interviewene giver stemmer til ældre og kommende ældre potentielle brugere af de kommunale tilbud i Kolding kommune. Undersøgelsen kan ikke betragtes som værende repræsentativ for samtlige nydanske ældre og kommende ældre i kommunen, men det er væsentligt at påpege, at rapporten giver stemme til flere ældre og kommende ældre nydanskere, end antallet af interviews afspejler. Som ovenfor beskrevet deltog to ægtefæller aktivt i interviewene med deres mænd fra den bosniske gruppe. I to andre interviews var interviewpersonens sønner til stede, og begge gange bidrog sønnerne med deres holdninger under eller efter interviewet. Selvom målgruppen for undersøgelsen ikke var pårørende, er de pårørendes perspektiv altså blevet berørt. For en interviewperson var det vigtigt, at interviewet ikke kun var udtryk for hans personlige holdning. Derfor havde han forud for interviewet talt med syv andre ældre med arabisk baggrund, om det at blive ældre i Danmark. I interviewet gengav han, hvad de havde fortalt; også når de andres holdninger var anderledes end hans egne. Disse og andre lignende kommentarer fra andre interviewpersoner er medtaget i rapporten, hvor det vurderes relevant at tydeliggøre, at ældre med samme baggrund kan have en anden oplevelse end den, interviewpersonerne giver udtryk for. Kendskab til ældreområdet Hovedparten af de interviewede har på forskellige tidspunkter været i berøring med ældreplejen. To personer fik på interviewtidspunktet hjælp til personlig pleje, mens andre har en ægtefælle eller forældre, der har modtaget personlig hjælp. Flere modtog praktisk hjælp, flere havde tidligere modtaget hjemmesygepleje, enkelte havde benyttet sig af madservice og en boede i en ældrebolig Interviewtilgang Interviewene blev gennemført som personlige interview med afsæt i en semistruktureret interviewguide. Svært at sætte ord på fremtidige behov og ønsker For flere interviewpersoner var det meget svært at forestille sig, hvilke ønsker og behov de får i fremtiden. De ældre, der fik praktisk hjælp, havde besøgt et plejehjem eller kendte nogen, der fik madservice, havde naturligt nok nemmere ved at sætte ord på, hvad der er vigtigt for dem, hvis de i fremtiden skal modtage disse ydelser. Det var svært for ældre, der ikke havde erfaringsbaseret viden. For eksempel var det svært for ældre, der aldrig havde hørt om en ældrebolig at sætte ord på, hvad der var vigtigt for dem, hvis de skulle bo i en ældrebolig. Intervieweren valgte i disse situationer at afvige fra interviewguiden og spørge ind til, hvad interviewpersonen var glad for ved sin nuværende bolig og nærområde. Det var nemmere for interviewpersonerne at forholde sig til. Brug af billeder som supplement til interviewguide Som en hjælp for de ældre, der ikke kender Kolding kommunes tilbud til ældre, blev der under interviewene anvendt billeder som et dialogredskab, så der var noget visuelt at tale ud fra. Dette fungerede rigtig godt, og for mange blev det nemmere at tale ud fra noget konkret. Professionel tolkebistand To interviews blev gennemført på engelsk, da interviewpersonerne beherskede sproget som deres eget. Tre interviews blev gennemført på dansk, da interviewpersonenerne talte godt nok dansk til, at det kunne lade sig gøre (interviewpersoner var i 40 erne). De resterende 8 interviews blev gennemført med professionel tolk. I alle tilfælde blev der anvendt en tolk, der ikke var fra Kolding for at minimere sandsynligheden for, at tolken på forhånd havde kendskab til interviewpersonen. Tolkene fik interviewguiden tilsendt forud for interviewene. 62 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

63 Bilag Vidensgrundlag Afsnit 5 Bilag: Interviewguide 5.3 Baggrundsinformation Alder og bopæl Hvor gammel er du, og hvor mange år har du boet i Danmark? Hvor mange år har du boet i Kolding? Hvem bor du sammen med? Har du haft arbejde, mens du har boet i Danmark? Børn Hvor mange børn har du og hvor gamle er de? Bor dine børn også i Kolding? Hverdagsliv Hvordan ser en typisk dag ud for dig? (Hvad får du tiden til at gå med? Hvem ser du?) Forestillinger om alderdom Hvad er vigtigt for, at du får et godt liv som gammel i Danmark? Er der noget, du frygter ved at blive gammel i Danmark? De næste spørgsmål, jeg stiller dig, handler om, hvilke ønsker du har til din alderdom. Og hvilke ønsker du har til den hjælp, som kommunen kan tilbyde dig. Hjemmepleje Generelt om hjemmepleje Hvis du har svært ved at klare hverdagen selv, kan du søge om at få hjemmehjælp. Det kan være midlertidigt (efter sygdom) eller en fast ordning (ved handicap eller helbredsproblemer.) Tanker om at have brug for hjælp Har du tænkt over, at du måske kan få brug for hjælp til at klare hverdagen, når du bliver ældre? Hvilke tanker har du gjort dig? Kender du nogen, der får hjælp af kommunen til at klare hverdagen? Hjemmepleje Hvis du forestiller dig, at du var X år (alder + 10 år) og ikke kunne klare dig selv længere, og du havde brug for hjælp til personlig pleje (komme op, komme i bad, spise osv.), hvad er så vigtigt for dig? Hvem ville du foretrække leverede hjælpen: Kommunen, familien eller en du selv finder? (private hjælpere 94-95) Hvad er vigtigt for dig hos de personer, der hjælper dig? (køn, en der taler dit sprog, en du kender, at det er den samme person, der hjælper etc.) Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 63

64 Afsnit 5 Vidensgrundlag Bilag Praktisk hjælp Hvis du skulle få brug for hjælp til praktiske ting, f.eks. rengøring, hvad er så vigtigt for dig? Velfærdsteknologi Hvordan ville du have det med, at der i hjælpen blev brugt ny teknologi? Robotstøvsuger? (praktisk hjælp) Spiserobot + Vasketoilet + bademaskine (personlig pleje)? Kun for borgere, der modtager hjælp eller har modtaget hjælp Jeg har fået at vide, at du får hjælp af kommunen. Hvilken type hjælp får du? Hvornår begyndte du at få hjælp? Hvordan fandt I ud af, hvilken hjælp du skulle have? Hvordan oplevede du det at søge om hjælp? Hvordan oplever du den hjælp, du får? Hvad er vigtigt for dig? (tidspunkt, fast hjælper, sprog, andet?) Er der noget, der er vigtigt for dig hos det personale, der hjælper dig? Hvis du helt selv kunne bestemme, hvordan skulle den hjælp, du modtager så være? Er der noget, du gerne ville have var anderledes? Hjemmesygepleje Generelt Hvis du en dag bliver udskrevet fra sygehuset eller har brug for hjælp til f.eks. behandling af sår, kan du få hjemmesygepleje. (henvisning fra lægen eller sygehuset) Erfaringer? Har du nogensinde modtaget hjælp fra en hjemmesygeplejerske? Kun for borgere, der modtager hjælp Hvis ja: Hvilken type hjælp får du? Hvornår begyndte du at få hjælp? Hvordan fandt I ud af, hvilken hjælp du skulle have? Hvordan oplever du den hjælp, du får? Hvad er vigtigt for dig? (tidspunkt, fast hjælper, sprog, andet?) Er der noget, du gerne ville have var anderledes? Hvis nej: Hvis der skulle komme en sygeplejerske i dit hjem og hjælpe dig, hvad ville så være vigtigt for dig? 64 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

65 Bilag Vidensgrundlag Afsnit 5 Madservice Generelt Hvis det bliver svært for dig at klare madlavningen selv, eller hvis du har lyst til at spise sammen med andre, så er der flere muligheder i Kolding kommune. Man kan komme hen på et plejecenter eller aktivitetscenter og købe varm eller kold mad Man kan søge om at få mad leveret fra en madservice man skal selv varme og anrette maden Når man får mad leveret fra madservice, får man en brochure, som man kan sidde med derhjemme og bestille den mad, man ønsker. Man bestiller for en uge ad gangen og får maden leveret til en uge ad gangen. Der betales for maden; beløbet trækkes over pensionen. Man skal være hjemme når maden bringes ud. Har du hørt om madservice? Har du prøvet ordningen eller kender du nogen, der får mad leveret? Hvis du skulle have mad leveret, som du selv kunne varme, hvad ville være vigtigt for dig? (smag, tidspunkt, råvarer, ingredienser, farver, mængder tilberedning, pris, religiøse hensyn osv.) Ældreboliger og plejeboliger Når man får et dårligt helbred som gammel, kan det være svært at blive i sin egen bolig. Så har man mulighed for at komme til at bo i en ældrebolig eller en plejebolig. Har du hørt om ældreboliger og plejeboliger? Kender du nogen, der bor i ældrebolig eller plejebolig? Ældreboliger Hvis du får behov for en særlig indretning af boligen for at kunne få den nødvendige pleje og hjælp. kan du komme til at bo i en ældrebolig Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune_Ældreanalyse 65

66 Afsnit 5 Vidensgrundlag Bilag Plejeboliger Hvis du ikke kan klare dig i din bolig eller en ældrebolig kan du søge om en plejebolig. Den er placeret på et plejecenter eller plejehjem, hvor der er personale hele døgnet. Det vil typisk være hvis: Du har brug for hjælp døgnet rundt Du ikke kan tilkalde hjælp ved behov Det ikke er muligt at have den nødvendige hjælp i dit eget hjem Hvis du skulle få brug for at bo i en ældrebolig eller en plejebolig, hvad ville være vigtigt for dig? Blive i nuværende område af byen? Naboskab og kontakt til bekendte? Sprogfællesskab? Fællesområder? Bestemte aktiviteter? Mad? At kunne deltage i madlavning? Sprog? Personale? Religiøse hensyn? Osv. Har du noget, du gerne vil tilføje her til sidst? Mange tak fordi du ville deltage i undersøgelsen. 66 Ældreanalyse_Nydanske ældres ønsker og behov indenfor ældreområdet i Kolding Kommune

67

68 Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A 8000 Aarhus C Ældreanalyse