Skoleledelse tæt på eller langt fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleledelse tæt på eller langt fra"

Transkript

1 EVA BJERRUM LISBETH LUNDE FREDERIKSEN ANNE BØGH FANGEL Skoleledelse tæt på eller langt fra EN ANALYSE AF SAMTLIGE SKOLELEDERE I SILKEBORG KOMMUNE

2 Er skolelederen tæt på eller langt fra lærere og børn? Er skolelederen tæt på eller langt fra sit ledelsesteam? Er skolelederen tæt på eller langt fra skoleforvaltningen? Er skolelederen tæt på eller langt fra den pædagogiske udvikling? Er strategisk ledelse tæt på eller langt fra den pædagogiske praksis?

3 KOLOFON Side 2 Aarhus, maj 2014 Alexandra Instituttet Åbogade Aarhus N Forfattere Layout Kontakt Eva Bjerrum, Alexandra Instituttet Lisbeth Lunde Frederiksen, VIA University College Anne Bøgh Fangel, Alexandra Instituttet Tine Raun ISBN:

4 EXECUTIVE SUMMARY Side 3 Executive summary Med indførelsen af skolereformen har Silkeborg Kommune haft et ønske om at få en aktuel status af skoleledernes udfordringer, opgaver og forventninger til fremtiden. Denne rapport er udarbejdet med henblik på at skabe grundlag for beslutninger vedrørende fremtidige initiativer på skolelederfronten i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommunes skolevæsen har i mange år været præget af at være et fælles skolevæsen med et lokalt præg. Undersøgelsen peger dog i retning af, at det lokale præg har udviklet sig til 29 meget forskellige skoler, bl.a. med forskellige syn på lederrollen nu og i fremtiden, strategisk ledelse, medarbejderog lederinddragelse, videndeling og holdninger til pædagogisk udvikling. Der er blandt skolelederne en stor polarisering i holdninger til, hvad man skal være tæt på og langt fra. Skoleledelse og strategi Undersøgelsens observationer og interviews af skoleledere i Silkeborg Kommune viser, at skoleledelse er et uforudsigeligt arbejde. Alle skoleledere beskriver det uforudsigelige som et arbejdsvilkår og ikke som noget der skal undgås for at nå det vigtige og det rigtige. Så hos skolelederne er der en erkendelse af, at det uforudsigelige er lige så vigtigt som det planlagte. En sådan sammenhæng har vi ikke oplevet i andre organisationer! Skoleledernes opfattelse af arbejdet er således i overensstemmelse med deres faktiske arbejdsaktiviteter. Den uforudsigelige hverdag nævnes af halvdelen af lederne som en årsag til, at de ikke har tid til strategisk ledelse, og at de ikke har balance mellem arbejds- og familieliv. Den anden halvdel har tid til strategisk ledelse og en god balance mellem arbejds- og familieliv. De skoleledere, der ikke har tid til strategisk ledelse, opfatter strategisk ledelse som langt fra praksis, hvorimod de skoleledere, der har tid til strategisk ledelse, opfatter strategisk ledelse som tæt på praksis. To tredjedele af skolelederne beskriver strategisk ledelse primært som en individuel ledelsesopgave, hvor strategisk ledelse mest kobles med jeg. Den sidste tredjedel ser strategisk ledelse som en fælles teamopgave, hvor strategisk ledelse mest kobles med vi. Strategisk ledelse beskrives af nogle som at skabe udvikling, langsigtet planlægning, at lægge spor ud, at skabe retning for skolens arbejde. Det er noget, der kræver tid gerne væk fra skolen i uforstyrrethed og utilgængelighed langt væk. Det harmonerer med Robert Chin og Kenneth D. Bennes (1969) kategorisering af overordnede og langsigtede planlægningsstrategier. Robert Chin og Kenneth D. Benne (1969) kategoriserer planlægningsstrategier i: Rationelt-empiriske strategier, hvor man går ud fra, at organisationer og mennesker agerer fornuftigt, baseret på viden. Magtstrategier, som beskriver strategier, der knytter en positiv eller negativ sanktion til ønsket handling. Normativt-reedukative strategier, som går ud fra, at mennesker handler på baggrund af værdier og normer, og at man kan få dem til at handle anderledes ved at bearbejde normerne og genopdrage aktørerne. Andre skoleledere beskriver strategisk ledelse som noget de altid er i færd med, mens de er tilgængelige tæt på. Det harmonerer med Ratners strategiopfattelse (2011). Hvis man reducerer strategisk arbejde til at

5 EXECUTIVE SUMMARY Side 4 bestå af topledelsens analyser, målformuleringer og implementeringsstrategier, får man ifølge Ratner ikke øje på de strategiske ressourcer, der kan ligge i måderne, hvorpå der ledelsesmæssigt ageres i dagligdagens samspil med medarbejderne (Ratner, 2011). Stacey (2007) er inde på noget tilsvarende. Han siger, det er helt nødvendigt at lede i praksis gennem samtaler, og Stacey beskriver en organisation som: Et komplekst system hvor man ikke bare på ledelsesmæssigt plan kan beslutte en vision, formidle visionen, værdier og mål for forandringerne til medarbejderne og så sker det af sig selv. Man kan nemlig ikke på nogen måde forudsige, hvordan visioner og målsætninger vil blive modtaget, behandlet og tolket i organisationen (Stacey, 2007). Skoleledernes opfattelse af, hvad strategisk ledelse er, er mangefacetteret, og når skolelederne taler om strategisk ledelse kan det således tolkes ind i begge disse retninger tæt på og langt fra. Men om strategisk ledelse opleves som noget man behersker og har tid til eller ej, har afgørende betydning for trivsel i skolelederjobbet, god eller dårlig samvittighed, og oplevelsen af enten at kunne udfylde rollen som skoleleder eller være ved at bukke under for arbejdsbelastning. Inddragelse af lederteam og medarbejdere Man kunne forestille sig at det så kunne være en hjælp med et lederteam. Men de skoleledere, der har et lederteam, har forskellige beskrivelser af, hvad de bruger ledelsesteamet til, og hvor stor en støtte det er for dem i det daglige arbejde. Knap halvdelen af skolelederne beskriver ledelsesteamet som det forum, hvor de henter inspiration, videndeler, træffer fælles beslutninger og har pædagogiske/didaktiske diskussioner. Skolelederne bruger selv ordet sparring i den sammenhæng, men strategisk ledelse kunne være lige så dækkende for nogle af aktiviteterne. Knap halvdelen af skolelederne har primært fokus på at bruge ledelsesteamet til at uddelegere opgaver til, og her anvendes ledelsesteamet mest til gensidig orientering/koordinering. Hvordan ledelsesteamet anvendes, afhænger både af skolelederens opfattelse af lederrollen, kompetencesammensætningen i det konkrete team og teamets arbejdskultur. Der er flere skoleledere, der påpeger, at der ikke er den rette sammensætning af kompetencer i deres ledelsesteam. Der er således en modsætningsfyldt oplevelse af brugbarheden af ledelsesteams, som i sidste ende også har indvirkning på den enkelte skoleleders muligheder og udfordringer i arbejdet. Interessant er det dog, at de fleste skoleledere fremhæver SFO-lederen som den centrale leder, de sparrer mest med. I forhold til skoleledernes fokus på medarbejderinddragelse tegnes der ligeledes et meget broget billede. Nogle skoleledere inddrager sjældent medarbejderne og kan ikke rigtigt se, hvad de kan bruge det til. Andre skoleledere fremhæver udelukkende den formelle inddragelse: Medudvalg, forretningsudvalg, dialogkoordinationsfora og pædagogiske rådsmøder. Og endelig er der nogle, der inddrager medarbejdere i kraft af deres rolle som teamkoordinatorer eller tovholdere på projekter. I virkeligheden har skoleledelsen mange ressourcer at trække på inden for skolens ramme, både i forhold til ledelsesteams og medarbejderinddragelse, men flere udnytter det ikke optimalt.

6 EXECUTIVE SUMMARY Side 5 Der er brug for at tænke langt mere i inddragelse og uddelegering af arbejdsopgaver. Dette kunne både aflaste lederne, give dem nye perspektiver samt motivere og engagere medledere og lærere. Når skolelederne reflekterer over lederrollen i fremtiden ses to yderpunkter. Enten mener skolelederne, at man står overfor et paradigmeskifte. Det gør lige under halvdelen. Eller også kan de ikke rigtig få øje på noget skifte - det gælder for lidt over halvdelen af skolelederne. Når de ikke kan se et skifte afspejler det, at lederne oplever, at netop de og deres skole er så meget på forkant med udviklingen og udviklingsorienteret, at skolereformen ikke kommer til at forandre ret meget for netop dem, hvilket i sidste ende, paradoksalt nok, kan betyde manglende fokus og vilje til ændringer. Nogle ledere taler primært om øget fokus på strategisk ledelse og de deraf følgende forandringer i ledelsesstrukturerne. Andre har fokus på betydningen af reformen af arbejdstidsaftalerne og endelig er der en del ledere, der lægger vægt på den pædagogiske udvikling og ikke mindst et øget behov for at være tæt på praksis. Det interessante i denne sammenhæng er, at der ikke er ét dominerende perspektiv blandt lederne. Tværtimod fordeler skolelederne sig ligeligt inden for de tre kategorier. Ligesom perspektiverne synes at være uafhængige af om lederne tænker det som et rolleskift eller ej. Udfordringer De tre største udfordringer, skolelederne oplever, drejer sig om processer, problemstillinger i forbindelse med medarbejderes trivsel og kompetenceudvikling, og udfordringer med børn i forbindelse med inklusion. Udfordringerne i forbindelse med processer opleves i mange fora og på mange forskellige planer. Det kan være i forbindelse med forberedelse af og implementering af reformarbejdet, men det er også generelt i forhold til fx pædagogiske råd, lærerteams, ledelsesteams og fx ledernetværk. Også ledere, der synes at magte procesarbejdet, oplever procesledelse som en stor udfordring: processer, der skaber og fastholder forandringer i praksis. Af årsager til at processer opleves som en udfordring, nævner skolelederne fx, at det kan være svært at skabe overblik, at man har for lidt tid til at forberede processerne, at man mangler proces- og analyseværktøjer, at man i organisationen har mange dygtige solister, der kun vil deres eget og manglende tillid mellem ledelse og medarbejdere. Lederne oplever også store udfordringer i forbindelse med medarbejdere, både hvad angår mistrivsel og kompetenceudvikling. Mistrivsel opleves som en stor udfordring, fordi det går på det personlige plan. Hvad angår lærernes kompetenceudvikling, så ligger udfordringen bl.a. i, hvordan man som leder får understøttet, sparret med og fulgt op på alle medarbejderne. Flere ledere føler sig ikke godt nok klædt på til den pædagogiske ledelse. De mangler enten tiden eller indsigt i den nyeste viden inden for det didaktiske felt og/eller redskaber og analyseværktøjer til at kunne observere undervisning med efterfølgende feedback og supervision på et kvalificeret niveau. Derudover har flere ledere udfordringer med at få etableret et ligeværdigt samarbejde lærere og pædagoger imellem og i den sammenhæng at få alle medarbejderes kompetencer i spil. Lederne nævner også inklusion som en af de store udfordringer. I denne kategori ligger der både

7 EXECUTIVE SUMMARY Side 6 udfordringer i viden om hensigtsmæssige undervisningsformer og metoder i forbindelse med inklusion og manglende dybdegående detaljeret kendskab til det enkelte barn. Skoleledernes tre største udfordringer er betydningsfulde, idet de alle er knyttet tæt til praksis og involverer medarbejderne. Der er således tale om udfordringer, det er vigtige at kunne tackle i hverdagen og ikke mindst i det kommende reformarbejde. I lyset af at næsten alle skolelederne på spørgsmålet Hvad er de vigtigste opgaver som leder? svarede personaleledelse, og halvdelen derudover svarede strategisk og pædagogisk ledelse, må man konkludere, at udfordringerne må fylde meget tidsmæssigt og psykisk. Udfordringerne bliver derudover yderligere eksponeret af, at halvdelen af lederne beskriver deres arbejde som individuelt/alenearbejde, og at halvdelen af lederne, der har et team, ikke bruger teamet til sparring, støtte og ideudvikling, men derimod til uddelegering af opgaver. Dvs. mange skoleledere står alene med store og vigtige udfordringer. De primære ønsker fra lederne om støtte fra forvaltningen er til personlig coaching, procesvejledning og i den sammenhæng hjælp til planlægning og gennemførelse af processer, etablering af refleksionsfora med eksterne og hjælp til skolernes ledelsesstruktur. Forskning viser: At de skoler, der er præget af en faglig kultur, hvor lærerne diskuterer undervisningsformer og metoder med hinanden, har en positiv betydning for såvel lærernes trivsel som elevernes faglige resultater (Robinson et al., 2009). At det har betydning for elevers læring, at skoleledelse fremmer kollegiale diskussioner om undervisning og skaber velfungerende kollegiale fællesskaber, der fokuserer på undervisning og dens betydning for elevernes læring (Robinson et al., 2009). At læreres faglige motivation spiller en rolle for skolens generelle læringskultur og dermed for elevernes faglige udvikling (Robinson et al., 2009). At inddragelse af medarbejdere i fx udarbejdelse af mål og visioner skaber ejerskab, accept og engagement, hvilket er en forudsætning for at skolens målsætninger kan opfyldes og har dermed betydning for skolens generelle læringskultur og fællesskabsfølelse (Marzano et al., 2005). At et tillidsfuldt forhold lærere og ledelse imellem er en vigtig betingelse for at en høj læringskultur kan etableres (Hattie, 2009; Marzano et al., 2005). At have fokus på ovenstående må siges at konstituere god skoleledelse, der har fokus på elevernes optimale læring, således som skolereformen fordrer. For at kunne understøtte og udvikle en kultur, der hviler på dette, forudsættes det i høj grad, at lederen bl.a. er i stand til at kunne lede processer, både på rådsniveau, teamniveau og individniveau for såvel lærere, pædagoger som ledere. Samtidig viser nærværende undersøgelse, at en af de tre største udfordringer, som den overvejende del af skolelederne oplever, netop drejer sig om at lede processer. Der er brug for at støtte lederne i deres procesarbejde på skolerne og fokusere på at kvalificere lederens kompetencer i procesledelse i den konkrete skolekontekst.

8 EXECUTIVE SUMMARY Side 7 Pædagogisk udvikling Langt den overvejende del af skolelederne har fokus på at skabe indflydelse på pædagogisk udvikling. De måder, hvorpå de udøver pædagogisk ledelse, er lige så mange som der er skoleledere i kommunen. Dette betyder dog ikke, at lederne ikke er engageret i pædagogisk udvikling og netop pga. mangfoldigheden i udøvelsen er der meget stof til viden og erfaringsudveksling lederne imellem. Der benyttes forskellige kombinationer og lægges forskellig vægt på kategorierne top-down, bottom-up og samspil i ledernes måde at skabe indflydelse på pædagogisk udvikling. I top-down kategorien ses ledere, der enten selv eller med et ledelsesteam tager teten i forhold til pædagogisk udvikling og er proaktiv. Her beskrives initiativer som skriftliggørelse af forventninger, mål og principper, overordnet styring af teams gennem krav om måder at arbejde på, faste skabeloner til dagsorden og temaer, som de respektive teams skal arbejde med, fastsættelse af pædagogiske temaer og pejlemærker, og udvælgelse af medarbejdere til udviklingsprojekter og udvalg. Selvom om forskningen viser, at det at sætte overordnede mål og visioner for skolens praksis i sidste ende skulle have betydning for elevernes faglige resultater (Kofod og Moos, 2005; Mehlby, 2010) er der bemærkelsesværdigt få ledere, der nævner, at de skaber indflydelse gennem overordnede målsætninger og visioner eller økonomiske prioriteringer, omend mange ledere taler om og er optaget af strategisk ledelse. I bottom-up kategorien ses strategier i et kontinuum fra lad de 1000 blomster blomstre som de lyster til at lederen er åben over for ideer fra medarbejdere og hjælper lærerne med at føre dem videre ud i praksis. Endvidere faciliteres udvikling ved formaliseret videndeling medarbejderne imellem. I samspilskategorien skaffes der indflydelse gennem løbende drøftelser/procesarbejde på råds- og udvalgsniveau, på teamniveau ved at deltage i skolens forskellige teammøder og på individniveau. En overvejende del af skolelederne er meget tilgængelige for spontane individuelle samtaler med lærerne om undervisning, elever og forældre. Hver kategori har sine udfordringer hvis man ser dem isolerede. I topdown kan en af udfordringerne være at få skabt ejerskab hos medarbejderne, i bottom-up at skolen udvikler sig i mange retninger, og samspilskategorien kræver god procesledelse. På trods af at skolelederne kender til vigtigheden af, at skolelederen viser interesse for den enkelte lærers undervisning, tegner der sig et billede af, at den overvejende del af skolelederne udøver pædagogisk ledelse langt fra den konkrete undervisningspraksis. Kun få ledere benytter teams på skolerne som fora til at udvikle undervisning, herunder indhold, metoder og praksis og i den sammenhæng observation af undervisning af praksis. De færreste ledere kommer jævnligt ud i praksis og sparrer med lærerne. Dette kan bl.a. skyldes den manglende tid, de mange opgaver, men også at mange ledere, efter eget udsagn, ikke føler sig godt rustet med hensyn til nyeste pædagogiske viden og analyseværktøjer og derfor ikke føler, at de er i stand til at kunne give konstruktiv feedback og supervision på et kvalificeret niveau. Derudover mener nogle ledere ikke, at dette er deres opgave. Uanset hvad, må det være en udfordring at identificere de mest presserende pædagogiske udfordringer, som der skal tages hånd om, hvis man ikke er tæt på praksis. Det kan med andre ord være svært for skolelederen at sætte retning eller i hvert fald den rigtige retning langt fra praksis. For at kunne praktisere ledelse, der bidrager til udviklingen af skolens undervisningspraksis, således som reformen fordrer, ved man fra forskningen, at det er nødvendigt at skolelederne besidder en nødvendig og opdateret viden om, hvad der virker, når elevernes faglighed skal rykkes (Supovitz et al., 2010).

9 EXECUTIVE SUMMARY Side 8 International forskning viser ligeledes, at skolelederes deltagelse i udvikling af undervisning, herunder skolelederes direkte involvering i udformning, udvikling og evaluering af undervisningsindhold og pædagogiske metoder, har stor betydning for elevernes faglige resultater (Hendriks & Sceerens, 2013; Kyriakides et al., 2010; Nordenbo et al., 2010; Hattie, 2009; Robinson et al., 2009). Der er brug for, at lederne løbende bliver opdateret med hensyn til den nyeste pædagogiske/ didaktiske viden og derudover også får redskaber og analyseværktøjer til kvalificeret at kunne understøtte fortsat professionel udvikling hos lærerne. Der er brug for, at lederne lærer at lede pædagogisk igennem skolernes team. Endelig er der brug for, at der strukturelt og/eller kulturelt skabes rum for at lederen kommer tættere på praksis. Videndeling I Silkeborg Kommune har man forsøgt at fremme kommunikation og øge samarbejdet mellem skolelederne med henblik på at opbygge gensidig støtte, videndeling og pædagogisk udvikling gennem tre fora: Ledermøder, netværk og ledelsesakademi. Netværkene fungerer ikke optimalt, om end den langt overvejende del af lederne ønsker kollegial sparring, etablering af refleksionsfora og netværk. Velfungerende netværk kunne ellers være med til at støtte den enkelte leder i at finde løsninger eller nye veje på fx personalemæssige udfordringer og pædagogisk udvikling. De fleste netværk bliver dog kun, efter ledernes udsagn, brugt til overfladisk videndeling og ikke til reel sparring, støtte, erfaringsudveksling og udvikling af konkret praksis. Af årsager til dette nævner lederne bl.a.: Netværkenes konstellation ud fra mangfoldighedens princip, deltagere fra forskellige ledelseslag og oplevelse af konkurrence, positionering og jantelov skolerne og lederne imellem. Undersøgelsen peger i retning af, at det lokale præg har udviklet sig til 29 meget forskellige skoler, der er i konkurrence med hinanden. Dette betyder, at nogle ledere oplever janteloven hersker, andre at flere skoleledere positionerer sig i de forskellige fælles fora enten for at profilere egen skole eller for at køre sig i stilling til en evt. ny overordnet lederpost. Denne positionering og oplevelse af konkurrence og/eller jantelov betyder bl.a., at den gensidige støtte, erfarings- og ideudveksling lederne imellem på et mere dybdegående plan træder i baggrunden. Nogle ledere oplever, at der er ledere, der er langt fra, og ledere, der er tæt på, forvaltningen med hensyn til dialog og forskellige dispositioner i forvaltningen. Der er brug for, at forvaltningen bestræber sig på at være langt mere eksplicit og transparent med, hvem af lederne der inddrages som rådgivere eller ressourcepersoner, hvornår og hvorfor.

10 EXECUTIVE SUMMARY Side 9 Oplevelse af jantelov eller positionering og manglende transparens med hensyn til hvordan ressourcepersoner inddrages i forvaltningens arbejde kan måske også forklare, at ingen skoleledere nævner hinanden som primære samarbejdspartnere. Forskellig international forskning peger på, at det er vigtigt at fremme kommunikation og øge samarbejdet mellem en kommunes skoleledere for at optimere elevers læring på de forskellige skoler (Leitwood, 2004, 2008; Canadian Language and Literacy Research Network, 2009). Det er derfor uheldigt, hvis der opstår så meget konkurrence skolerne imellem, at det går ud over mere dybdegående viden- og erfaringsudveksling, støtte og sparring. Interviewene er taget i en tidsperiode, hvor der har været megen turbulens for lederne med hensyn til lærernes arbejdstid, infrastrukturen i skolevæsenet og inden for de enkelte skoler. Udtalelser om konkurrence og jantelov må ses i dette perspektiv. Lærernes arbejdstid er nu på plads. Der er brug for inden for kort tid at få den fremtidige infrastruktur på såvel kommuneniveau på skoleområdet som på skoleniveau på plads og i den sammenhæng være yderst transparent med hensyn til beslutningsgrundlaget. På basis af dette kan der så tænkes nye mødefora og netværkskonstellationer inden for kommunen og/eller i samarbejde med en anden kommune. Forvaltningen har forsøgt at rammesætte de nuværende netværk. Der er fast mødetid, der er skabelon for dagsorden til netværksmøderne, og der er nu også indført en struktur, hvor man indleder med et oplæg fra forvaltningen til drøftelse i netværket. Tiltag der er foretaget for at gøre netværkene meningsfyldte og for at rammesætte møderne. Noget tyder dog på, at dette ikke er nok, eller dét der skal til for at lederne føler, de får udbytte af netværkene. Samlet set har skolelederne både viden, erfaringer og ideer til: Hvordan man udøver indflydelse på pædagogisk udvikling Hvordan man får tid til strategisk planlægning Hvordan man kan lede gennem teams både på leder- og lærerniveau Hvordan man kan opnå balance mellem arbejds- og familieliv Hvordan man kan inddrage og engagere medarbejdere i skoleudvikling Hvordan man leder processer Viden, erfaringer og ideer, hvor skolerne og skolelederne kunne lære af hinanden og udvikle praksis sammen. Dette burde kunne ske igennem netværk. Hvis kommunen vil kvalificere arbejdet i netværkene, er der brug for at få tilknyttet en udefra kommende proceskonsulent i et stykke tid. En konsulent, der i samarbejde med deltagerne både kan rammesætte netværksarbejdet, præcisere dets formål, deltagernes forventninger, etikken i netværket og for et stykke tid lede netværkets processer.

11 EXECUTIVE SUMMARY Side 10 Netop procesledelse ser jo ud til at være noget af det, som mange af lederne har svært ved, og en procesleder til at facilitere netværkenes videndeling, sparring og evt. også igangsætte aktionslæring for hver enkelt leder i netværksregi kunne være en måde eksemplarisk at lære fx procesledelse i forhold til de forskellige lærerteams (og også ledelsesteam) på de forskellige skoler. Når aktionslæring nævnes i denne sammenhæng, er det fordi aktionslæring samtidig med at den kan producere løsninger og effektive aktioner i forbindelse med bestemte udfordringer også lærer lederne at arbejde bedre sammen som team og blive mere kompetente ledere (Marquardt & Waddill, 2004). Når det gælder kommunens ledelsesakademier deles vandene igen. Ca. halvdelen af lederne oplever, at møder uden for megen fast rammesætning og struktur er bedst, da man så virkelig kan komme op i helikopterplan. Den anden halvdel af dem synes, at strammere rammesætning og struktur og oplevelsen af at have noget med hjem er at foretrække. Ideen med ledelsesakademierne har været at skabe et magtfrit rum, et rum hvor lederne kunne tillade sig at være visionære og prøve tanker af sammen: At bevæge sig i helikopterplan. Skolereformen står for døren, og flere skoleledere oplever at implementering af den kræver ledelse tæt på og jordnære udfordringer. Det kan således diskuteres, om det er det helt store visionære rum, skolelederne har brug for i tiden, eller om der er brug for konkret erfaringsudveksling, viden og færdigheder for at kunne gennemføre implementeringsarbejdet.

12 EXECUTIVE SUMMARY DE FEM LEDERTYPER De Side 11 fem ledertyper På baggrund af alle interviews i Silkeborg kommune har vi kunnet identificere fem forskellige ledertyper. Hver type er repræsentant for dominerende holdninger fra fire til fem interviews. Der var dog enkelte interviews, som indgår i mere end en type. Ledertyperne dækker forskellige opfattelser og prioriteringer af: Pædagogik, strategi, lederteam, proces, lærere, børn og pædagogisk råd. Hver ledertype er karakteriseret ud fra deres fokus, og hvad de ser som deres ledelsesopgaver.

13 EXECUTIVE SUMMARY DE FEM LEDERTYPER Side 12 Den ensomme leder Det er et fuldstændigt alenejob! FOKUS PÅ At være til rådighed for børn og lærere At kende dagligdagen til bunds At være samlende figur LEDELSESOPGAVER Praktiske Blæksprutte Drift Kommunikation Relationer og nærvær (børn og lærere) IKKE FOKUS PÅ Fordybelse

14 EXECUTIVE SUMMARY DE FEM LEDERTYPER Side 13 Den administrerende direktør Det har jeg ledere til! FOKUS PÅ At lede ledere At rammesætte LEDELSESOPGAVER Strategisk ledelse Træffe beslutninger Evt. udvide forretningen IKKE FOKUS PÅ Ikke tæt på personalet Ikke personaleledelse Ikke tæt på undervisning

15 EXECUTIVE SUMMARY DE FEM LEDERTYPER Side 14 Relations-/ ad hoc-lederen Jeg leder gennem samtaler! FOKUS PÅ Børnenes mand Tillid til lærerne Bottom-up LEDELSESOPGAVER Relationsledelse IKKE FOKUS PÅ Langsigtet planlægning At sætte retning

16 EXECUTIVE SUMMARY DE FEM LEDERTYPER Side 15 Den profilerende skoleleder Jeg skal have nogle folk til det kedelige! FOKUS PÅ At uddelegere til ledere At udvikle LEDELSESOPGAVER Hente projekter hjem Opbygge netværk Ekstern kommunikation Ude af huset Lave kommunikationsstrategi IKKE FOKUS PÅ Administrative bureaukratiske ting/drift Personaleledelse Pædagogisk sparring

17 EXECUTIVE SUMMARY DE FEM LEDERTYPER Side 16 Den helhedsorienterede skoleleder Hvordan udvikler vi skolen? FOKUS PÅ Forandringsledelse Prioritering Fælles udvikling af praksis Dygtige, kompetente og selvledende lærere LEDELSESOPGAVER Kompetenceafdækning Facilitering og procesledelse Sætte retning og udstikke rammer Fremme faglig læringskultur Overblik og styring Opfølgning Sparring og nærhed IKKE FOKUS PÅ Kontekstafhængigt

18 Side 17 Hvis man ser på skolereformen og dermed skolelederrollen i fremtiden er den helhedsorienterede leder et godt bud. Den helhedsorienterede skoleleder adskiller sig fra de øvrige ved over tid at have lige meget fokus på lederteam, lærere, pædagogik, strategi, proces, børn og pædagogisk råd. Hvad der fylder i én fase afhænger af konteksten. Skolelederen er både langt væk og tæt på, på én og samme tid, afhængigt af hvad der er behov for. Lederen er mål- og visionsstyret men har samtidig også fokus på understøttelse og udvikling af konkret pædagogisk praksis.

19 BAGGRUND Side 18 Baggrund Denne rapport om skoleledelse nu og i fremtiden er udarbejdet af New Ways of Working Lab, Alexandra Instituttet, og Center for didaktik, forskning og udvikling, VIA University College, for Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune tog initiativ til projektet i midten af 2013 med det formål at få gennemført en dybdegående analyse af, hvordan ledelsespraksis udfoldes i dag inden for skoleområdet i Silkeborg. Tanken var at bruge dette som udgangspunkt for at diskutere, hvordan skoleledelse skal forme sig i fremtiden og vurdere, hvilken type ledelsesudvikling der er behov for i den forandringsproces skolelederne står overfor. Silkeborg Kommune var overordnet interesseret i at få svar på følgende spørgsmål: Hvad konstituerer god skoleledelse? Hvilken type ledelse/ledelseskompetencer kaldes der særligt på i ledelsen af fagprofessionelle medarbejdere? Hvorledes understøtter skoleforvaltningen bedst muligt lederne i at bedrive god skoleledelse?

20 METODISK TILGANG Side 19 Metodisk tilgang Undersøgelsens elementer Observationer Interviews med alle skoleledere i kommunen Interviews med 10 lærere Interviews med skoleforvaltning Analyse og bearbejdning Workshop for alle skoleledere Rapport Selv om vi vidste, at undersøgelsen skulle kunne besvare spørgsmålene i formålet, valgte vi som arbejdsmetode at gå til felten så forudsætningsløs som muligt og derefter generere de analytiske temaer og kategorier på basis af data i felten (Charmaz, 2003). Vi tilrettelagde undersøgelsen som en bred etnografisk undersøgelse, hvor vi helt åbent observerede skoleledernes arbejdsprocesser og interviewede dem i åbne spørgsmål om deres ledelsesarbejde. Når vi valgte at se på hele arbejdsprocessen, var det fordi der kan være væsentlige udfordringer og barrierer gemt i forskellige dele af arbejdsprocesserne, som vi ikke bliver opmærksomme på, hvis fokus på forhånd bliver defineret for snævert. Undersøgelsen bestod af i alt 18 observationsdage fordelt på seks forskellige skoleledere. Interviews med alle skoleledere (29) i Silkeborg Kommune samt interviews med skolechefen, en ledelseskonsulent og ti lærere fra et udvalg af skoler i Silkeborg Kommune. Analysen blev afsluttet med en præsentation og workshop for alle skolelederne og forvaltningen. Brede beskrivende observationer Vores tilgang til de etnografiske feltstudier er passive observationer. Vi er til stede, hvor tingene foregår, men vi deltager ikke og vi interagerer ikke i stort omfang med omgivelserne, da vi ikke ønsker at blande rollerne sammen. Som Spradley formulerer det: The more you know about a situation as an ordinary participant the more difficult it is to study it as an ethnographer (Spradley, 1980, p. 61). Vi er interesserede i det, der ikke umiddelbart er åbenlyst, fordi vores erfaring viser os, at her kan kimen til ny erkendelse dukke op. Så vi havde ikke på forhånd lagt os fast på, hvilke aktiviteter det ville være interessant at fokusere på. Vi har været tre personer om at udføre observationerne. Vi har alle deltaget i en lang række forskellige aktiviteter med skolelederne, således at vi hver især har kunnet få forskellige oplevelser og indblik i arbejdsgange og problemstillinger og dernæst i fællesskab har kunnet finde frem til de centrale temaer efter observationerne var gennemført.

Danish University Colleges. Skoleledelse tæt på eller langt fra. Frederiksen, Lisbeth Angela Lunde. Publication date: Document Version Pre-print

Danish University Colleges. Skoleledelse tæt på eller langt fra. Frederiksen, Lisbeth Angela Lunde. Publication date: Document Version Pre-print Danish University Colleges Skoleledelse tæt på eller langt fra Frederiksen, Lisbeth Angela Lunde Publication date: 2014 Document Version Pre-print Link to publication Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Observationer af personer

Observationer af personer new ways of working Spørgeskema Workshop Observationer af personer Observationer i rum Interviews Observationer af møder Snapshots Inspirationsforedrag Episoder Arbejdsmønsteranalyse Metoder til at afdække

Læs mere

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017 Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer Citater fra ledelseskommissionens medlemmer 15. marts 2017 Allan Søgaard Larsen Offentlig ledelse er noget andet end privat ledelse. Kompleksiteten er højere, og entydigheden lavere, og det stiller særlige

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam. SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i

Læs mere

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af fællesleder til LÆringscenter Syd

NOTAT vedr. ansættelse af fællesleder til LÆringscenter Syd NOTAT vedr. ansættelse af fællesleder til LÆringscenter Syd 1. Indledning LÆringscenter Syd er et læringscenter fordelt på fem afdelinger. Centeret består af de to skoler i Kølkær og Arnborg med tilhørende

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Ledelsesgrundlag Gug Skole

Ledelsesgrundlag Gug Skole Ledelsesgrundlag Gug Skole Redigeret september 2012 Vi udøver strategisk ledelse - Vi tager os tid til at afholde møder hvor strategi er på dagordenen. Med strategi mener vi, at vi arbejder med at udvikle

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 5. og sidste temadag 21. april 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Job- og Kravprofil. Skoleder Havrehedskolen

Job- og Kravprofil. Skoleder Havrehedskolen Job- og Kravprofil Skoleder Havrehedskolen Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3 Havrehedskolen... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaven... 5 Lederprofil...

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2 Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Skabelon til institutionernes sundhedsplan Ifølge politikken skal alle institutioner udarbejde en sundhedsplan for alle tre temaer i skoleåret

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere