Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2011

Transkript

1 Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2011

2 Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2011 Indhold: Side: 1. Rapportens hovedresultater 3 2. Formål med undersøgelsen 4 3. Undersøgelsens datagrundlag 5 4. Erhvervsstatus 6 5. Ansættelsesområde Fagområde Jobsøgning og ansættelse Betydende faktorer ved ansættelse Udenlandsophold Studieophold Tilegnede og efterspurgte kvalifikationer Videreuddannelse 28 Nyudannede farmaceuters erhvervsstatus 2011 Tilrettelæggelse: Studieforvaltningen og Kommunikationsafdelingen. Det Farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet Universitetsparken København Ø Telefon Rapporten offentliggjort første januar 2013 N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 2

3 1. Rapportens hovedresultater I årene 2007, 2008, 2009 og 2010, dimitterede i alt 658 personer, heraf er der udsendt spørgeskema til 640 personer. I alt har 443 farmaceuter har besvaret det udsendte spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 70. Pr var 47,7% af kandidaterne ansat i anden privat virksomhed (langt den overvejende del heraf i medicinal-, biotek- og medicoindustrien), 15,7% på apotek og 31,8% i det offentlige (i en tilsvarende undersøgelse fra 2007 var tallene 52,8%, 17,4% og 28,2%). 2,8% af kandidaterne var uden job. Der er tale om mere en firdobling af ledigheden i forhold til 2007-undersøgelsen, hvor 0,7% var ledige. Gennemsnitligt 17 kandidater er pr. år blevet ansat på landets apoteker. Det er et fald på 29% - eller 7 pr. år i forhold til 2007-undersøgelsen. Andelen af mænd (15,4%) der finder ansættelse på apoteker er tilsvarende andelen af kvinder (15,8%) der finder ansættelse på apoteker. 74% af kandidaterne var pr ansat i området dækket af den danske del af Medicon Valley (Storkøbenhavn). 28% får det første job uden at skrive en eneste ansøgning, mens 37% nøjes med at skrive mellem 1 og 5 ansøgninger før jobbet er i hus. 34% får første job uden at have været til samtale De mandlige kandidater skifter i højere grad end kvinderne job for at opnå lederstillinger, mere selvbestemmelse eller højere løn. De kvindelige kandidater skifter i højere grad end mændene job for at opnå et bedre arbejdsmiljø, få nye udfordringer og kortere arbejdstid. Kandidaterne mener at studierelateret arbejde eller frivilligt studenterarbejde sideløbende med studiet er vigtigere for efterfølgende at få et job end eksamensgennemsnittet og specialekarakteren. Hele 48,9% angiver at studierelateret arbejde var af stor betydning eller af afgørende betydning for den første ansættelse hvilket er en stigning i forhold til 2007 (38%). Tallet for frivilligt studenterarbejdes vedkommende var på 27%, mens henholdsvis kun 10% og 9% mente at eksamensgennemsnittet og specialekarakteren var af betydning for ansættelsen. I øvrigt viser undersøgelsen en tendens til at farmaceuterne ansat i medicinalindustrien er på vej væk fra hardcore fagområder som analytisk kemi (1999: 8%; 2003: 5%; 2007: 2,5%), lægemiddelformulering og udvikling (1999: 10%; 2003: 8%; 2007: 6%), produktion (1999: 8%; 2003: 6%; 2007: 5,5%), farmakologi (1999: 5%; 2003: 4%; 2007: 2,5%) og over til mere administrative funktioner som registrering af lægemidler (1999: 17%; 2003: 19%; 2007: 26%), kvalitetssikring og kontrol (1999: 16%; 2003: 16,5%; 2007: 20%) og pharmacovigilance (bivirkningsovervågning), der med 7% nu ligger på en fjerdeplads over farmaceuternes hovedarbejdsområder i medicinalindustrien (pharmacovigilance indgik ikke som område i og 1999-undersøgelserne). N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 3

4 2. Formål med undersøgelsen Undersøgelsen af nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus er foretaget for Bachelor- og Kandidatstudienævnet på Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet og Pharmadanmark i efteråret I relation til BK-studienævnets løbende arbejde med at revidere og tilpasse farmaceutstudiet til de jobfunktioner farmaceutiske kandidater bestrider, til Fakultetets og Pharmadanmarks erhvervsvejledning for de kommende kandidater samt til Fakultetets markedsføringsarbejde over for potentielle studerende, er det undersøgelsens hovedformål at belyse følgende: Hvor kandidaterne finder ansættelse Hvilke fagområder kandidaterne arbejder med Kandidaternes jobsøgningsmønster Betydningen af kandidaternes specifikke valgfrie fag og fagområdet for specialeopgaven for deres ansættelse Betydningen af studierelateret erhvervsarbejde og frivilligt studenterarbejde i forbindelse med en ansættelse Betydningen af eksamensgennemsnittet og specialekarakteren for kandidaternes ansættelse Hvor mange der har været på udenlandsophold som en del af uddannelsen Udbyttet af studieophold på apotek Hvilke værdier farmaceuter vægter højt i forbindelse med ansættelse Hvilke kvalifikationer kandidaterne mener at have tilegnet sig i løbet af uddannelsen, og hvilke de mener arbejdsgiverne lægger vægt på Andelen af kandidater der går i gang med videreuddannelse (herunder ph.d.-uddannelse) En lang række af ovenstående spørgsmål er belyst både for kandidaternes første ansættelse og for den nuværende ansættelse (status pr. 1/9 2011). Den undersøgte gruppe farmaceuter er 1-4 år gamle kandidater (kandidater fra årgangene ). Det erhvervsmønster, der fremkommer på baggrund af undersøgelsen, antages at vise tendenser, der kan tages som udtryk for de kommende års kandidaters erhvervsmuligheder. Undersøgelsen er varetaget af sektionsleder for studieservice på SUND Lærke Vester-Andersen, overassistent Nicole Probst, AC fuldmægtig Maria Michaelsen og i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af konsulent Pernille Miller(Pharmadanmark) og studieleder Tommy Nørskov Johansen. I rapporten henvises til tidligere tilsvarende undersøgelser, som blev udført i henholdsvis efteråret 2003 og Undersøgelserne omfattede i lighed med denne 1-4 år gamle kandidater. I 2003 indgik 528 personer, svarende til 91% af kandidaterne. Resultaterne er sammenfattet i rapporten Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus pr. 1. september I 2007 indgik 546 personer, svarende til 85% af kandidaterne. Resultaterne er sammenfattet i rapporten Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus pr. 1. september Begge rapporter kan læses på N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 4

5 3. Undersøgelsens datagrundlag I årene 2007, 2008, 2009 og 2010, dimitterede i alt 658 personer, heraf er der udsendt spørgeskema til 640 personer. I alt har 443 farmaceuter har besvaret det udsendte spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 70. Andelen af mænd der uddannes fra FARMA er steget en smule i forhold til 2007-undersøgelsen (28%). Tabel 3.1 Besvarelser fordelt på kandidat år og køn. Datagrundlag Kandidat år Kvinde Mand Total Total Kandidaterne er fordelt på titlerne Cand.Pharm. (farmaceut) og Cand.Scient.Pharm (kandidat i farmaceutisk videnskab), hvor 96,4% er Cand.pharm. I tidligere undersøgelser har fordelingen af kandidater på titler ikke været medtaget, hvorfor der ikke er noget sammenligningsgrundlag. Tabel 3.2 Besvarelser fordelt på kandidat år og titel (Cand.Pharm. eller Cand.Scient.Pharm). Datagrundlag kandidat år Cand.Pharm. Cand.Scient. Pharm Total , , ,0 1 0, , ,1 8 1, , ,0 7 1, ,6 Total ,4 16 3, ,0 Fordeling af mænd og kvinder på de to kandidatuddannelser er for Cand.Scient.Pharm er 50/50 mens Cand.Pharm er 67/30. 3 Undersøgelsens datagrundlag.xlsx) N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 5

6 4. Erhvervsstatus Kandidaternes angivelse af deres erhvervsstatus i henholdsvis nuværende job (status pr ) og første job kan ses i Tabel 4.1 og Tabel 4.2. For 200 (46%) af kandidaterne er der med jobbet pr tale om det første job. Mændene udgør ca. 26% af de nyuddannede der blev ansat på apotekerne hvilket er et lille fald i forhold til 2007 undersøgelsen (33%). Tabel 4.1 Erhvervsstatus i nuværende job pr fordelt på køn (9 personer har ikke angivet erhvervsstatus). Erhvervsstatus pr Kvinde Mand Total Privat apotek 50 15, , ,7 Anden privat virksomhed , , ,7 Offentlig virksomhed 99 31, , ,8 Arbejdsledig 9 2,8 3 2,7 12 2,8 Ikke arbejdssøgende 9 2,8 0 0,0 9 2,1 Total Tabel 4.2 Erhvervsstatus i første job fordelt på køn (209 personer har ikke angivet erhvervsstatus). Erhvervsstatus første job Kvinde Mand Total Privat apotek ,3 Anden privat virksomhed ,6 Offentlig virksomhed ,1 Total Figur 1 sammenligner erhvervsstatus for det første job og det nuværende job. For at kunne sammenligne tallene fra Tabel 4.1 og Tabel 4.2 er arbejdsledige og ikke arbejdssøgende trukket ud af talmaterialet fra Tabel 4.1. Procenterne er derfor også korrigeret (udregnet på de personer som var i arbejde). N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 6

7 % 30 Første job Nuværende job Privat apotek Anden privat virksomhed Offentlig virksomhed Figur 1 Erhvervsstatus i første og nuværende job (procentvis fordeling, status pr ) Af Figur 1 ses det, at 33% af de nyuddannede kandidater i første omgang søger ansættelse på apotek. I løbet af de første år ses et fald, således at 16% er ansat på apotek i nuværende job. Nedgangen modsvares af en stigning inden for anden privat virksomhed og offentlig virksomhed. Tidligere undersøgelser har vist en vandring fra offentlig virksomhed hvilket ikke er tilfældet for indeværende undersøgelse. Området anden privat virksomhed vil for mere end 4 år gamle kandidater yderligere øges, da kandidater, som på undersøgelsestidspunktet er ph.d.- studerende (og dermed angiver offentlig virksomhed som ansættelsesområde i dette undersøgelsesmateriale) efter endt forskeruddannelse i de fleste tilfælde søger ansættelse inden for Anden privat virksomhed. Her arbejder de typisk med forskning og udvikling i den farmaceutiske industri. Med samme begrundelse blev det i 2007-undersøgelsen anslået, at det samlede antal farmaceutiske kandidater i anden privat virksomhed ville komme op på ca. 60%. N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 7

8 % Figur 2 Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus (procentvis fordeling). * Området anden privat virksomhed vil for mere end 4 år gamle kandidater yderligere øges da kandidater, som på undersøgelsestidspunktet er ph.d.-studerende (og dermed angiver offentlig virksomhed som ansættelsesområde i dette undersøgelsesmateriale) efter endt forskeruddannelse i de fleste tilfælde søger ansættelse inden for Anden privat virksomhed. I forhold til 2007-undersøgelsen er der sket en forskydning i retning af flere ansatte i offentlig virksomhed hvilket meget vel kan skyldes finanskrisen. 15,7% eller 68 personer fra de fire årgange har fundet ansættelse på private apoteker. De svarer i gennemsnit til 17 personer pr. årgang, hvilket er et lille fald i forhold til 2003 og 2007, hvor hhv. 22 og 24 personer pr. årgang fandt ansættelse på private apoteker. Procentuelt er der tale om et fald på 29% i forhold til de to tidligere undersøgelser. Arbejdsledigheden er steget til 2,8% hvilket er en firdobling i forhold til 2007 (i 2003 var ledigheden på 1,5 og i 2007 på 0,7). Dette skyldes med alt sandsynlighed finanskrisen som for alvor startede i Arbejdsledigheden for kandidaterne i denne undersøgelse er dog lavere end for andre akademikere. Dog bør det nævnes at siden undersøgelsen blev udført er ledigheden og særligt dimittend ledigheden øget. N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 8

9 % Mand Kvinde Total Figur 3 Erhvervsstatus pr fordelt på køn (procentvis fordeling) Da 68% af de nyuddannede farmaceuter er kvinder, finder man stadig flere kvinder end mænd på landets apoteker. Andelen af mænd og kvinder der bliver ansat i apotekssektoren er enslydende (hhv. 15,4% og 15,8%). Dette er en ændring i forhold til 2007-undersøgelsen hvor andelen af mænd (20,4%) der fandt ansættelse i apotekssektoren for første gang var større end andelen af kvinder(16,2%). Gruppen ikke arbejdssøgende dækker over i alt 9 personer; 9 kvinder og 0 mænd, hvilket bestyrker tidligere fremsatte formodning om, at barselsorlov og forældreorlov øver indflydelse på disse data. Antallet af arbejdsledige er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder med 3% ledighed svarende til 12 personer totalt (3 mænd og 9 kvinder). Tabel 4.3 Geografisk placering af arbejdsplads Geografisk placering af arbejdsplads Storkøbenhavn ,9 Nordsjælland og Bornholm 26 6,4 Øvrige Sjælland og Lolland Falster 33 8,1 Fyn 12 3,0 Sydjylland 4 1,0 Vestjylland 1 0,2 Østjylland 15 3,7 Nordjylland 4 1,0 Udlandet i alt 11 2,7 Norge 5 Schweiz 3 Island 1 England 1 Australien 1 N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 9

10 Total Tabel 4.3 viser, at hele 73,9% af farmaceuterne arbejder i den danske del af Medicon Valley-området (Storkøbenhavn). Kun 8,9% arbejder vest for Storebælt. Blandt de 2,7% der søger til udlandet, er størstedelen ansat i de nordiske lande. 5. Ansættelsesområde I det følgende er de personer, som enten var arbejdsledige eller ikke arbejdssøgende (21 i alt) udeladt af materialet. Procenterne er derfor korrigeret (udregnet på de personer som var i arbejde og ikke på baggrund af samtlige besvarelser). Der indgår herefter 413 personer, hvoraf 30 personer ikke har svaret. Tallene stemmer derfor ikke helt overens med tallene i Figur 2. Tabel 5.1 Ansættelsesområde for nyuddannede farmaceuter i 2003,2007 og Ansættelsesområde Farmaceutisk industri , , ,0 Medicinal-/biotek-/medicoindustri , , ,6 Naturlægemiddel-/kosttilskudsvirksomhed 5 1,0 10 1,9 6 1,5 Privat apotek 87 17, , ,2 Anden privat virksomhed 4 0,8 1 0,2 4 1,0 Kemisk industri (inkl. Plastvirksomhed) 4 0,8 1 0,2 2 0,5 Levneds- og nydelsesmiddelindustri 0 0,0 0 0,0 2 0,5 Offentlig virksomhed , , ,8 Sygehusvæsen 40 8,1 45 8, ,2 Lægemiddelstyrelsen 17 3,4 27 5,1 16 3,9 3 0,6 1 0,2 2 0,5 Miljø- og levnedsmiddelkontrol og -tilsyn, Miljøstyrelsen, Veterinær- og Fødevaredirektoratet og lign. Arbejdsmiljøinstituttet/Direktoratet for Arbejdstilsynet 0 0,0 0 0,0 0 0,0 Universitet 45 9,1 48 9, ,7 10 2,0 20 3,8 2 0,5 Anden uddannelsesinstitution eller kursusvirksomhed Andet 19 3,9 9 1,7 25 6,1 Total De fem største ansættelsesområder for farmaceuter er overført til Tabel 5.2. Data er sammenlignet med tidligere undersøgelsers resultater. Tabel 5.2 De fem største ansættelsesområder pr for nyuddannede farmaceuter i 2003, 2007 og Største ansættelsesområder Medicinal-/biotek-/medicoindustri , , ,1 Privat apotek 87 9,9 94 9,9 67 9,1 Universitet 45 5,1 48 5,1 65 8,9 Sygehusvæsen 40 4,5 45 4,7 42 5,7 Lægemiddelstyrelsen 17 1,9 27 2,8 16 2,2 N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 10

11 For Universitet skønnes er en væsentlig andel at være ph.d.-studerende. Umiddelbart skulle man antage, at det årlige antal ansættelser på Universitet i Tabel 5.2 skulle være højere end de 8,9% der fremgår af tabellen. Imidlertid vil de af universitetets ph.d.-studerende, som er eksternt ansatte, angive ansættelsesforhold i privat virksomhed/organisation. Tabel 5.3 Ansættelsesområde fordelt på køn. Ansættelsesområde Kvinde Mand Farmaceutisk industri , ,5 Medicinal-/biotek-/medicoindustri , ,9 Naturlægemiddel-/kosttilskudsvirksomhed 3 1,0 3 2,6 Privat apotek 49 16, ,8 Anden privat virksomhed 2 0,7 2 1,8 Kemisk industri (inkl. Plastvirksomhed) 1 0,3 1 0,9 Levneds- og nydelsesmiddelindustri 1 0,3 1 0,9 Offentlig virksomhed 95 31, ,4 Sygehusvæsen 42 14,0 6 5,3 Sundhedsstyrelsen (Lægemiddelstyrelsen før 12) 13 4,3 3 2,6 Miljø- og levnedsmiddelkontrol -tilsyn, Miljøstyrelsen, Veterinær- og Fødevaredirektoratet og lign. 2 0,7 0 0,0 Arbejdsmiljøinstituttet/Direktoratet for Arbejdstilsynet 0 0,0 0 0,0 Universitet 38 12, ,7 Anden uddannelsesinstitution eller kursusvirksomhed 0 0,0 2 1,8 Andet 8 2,7 3 2,6 I alt Der kan i perioden igen konstateres en større andel af kvinder (48,5%) end mænd (46,5%), der finder ansættelse i den farmaceutiske industri. I 2007-undersøgelsen var det tilsvarende tal for kvinder 54,5% og for mænd 51,5%. Der er i 2011 undersøgelsen en større andel af mænd der ansættes i offentlige stillinger (33,4% mod 31,7%). 6. Fagområde Tabel 6.1 Hovedarbejdsområder første job og nuværende job (pr ). Hovedarbejdsområder Nuværende job Første job Hovedarbejdsområder i første og nuværende job * herunder privat apotek ** registrering, klinisk udvikling/afprøvning, pharmacovigilance m.m. *** inkl. VIP-ansatte på universiteter **** uden forskningspligt Information, salg og marketing* 84 20, ,7 Administration** , ,6 Forskning og udvikling*** , ,0 Produktion og kvalitetskontrol/-sikring , ,9 Undervisning**** 5 1,2 18 7,8 Total I Tabel 6.1 ses en tydelig vandring fra hovedarbejdsområdet information, salg og marketing (herunder apotek) mod især produktions og kvalitetskontrol/- N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 11

12 sikring og forskning og udvikling når udviklingen fra første til senere ansættelser gøres op. Der ses desuden en lille vandring mod mere administrative funktioner dog ikke i samme grad som tidligere (2007: 21% i første job og 30% i nuværende job). Tabel 6.2 Største fagområder fordelt på 4 års perioder. Største fagområder Kvalitetssikring/-kontrol 11 12,5 18,2 Registrering af lægemidler og lign ,0 10,8 Information om lægemidler og lign. * 16 18,0 10,6 Klinisk farmaci 2 2,5 6,2 Medicinalkemi 2 2,0 6,2 Klinisk udvikling/afprøvning 12 8,0 6,0 Lægemiddelformulering /-udvikling 7 5,5 5,8 Pharmacovigilance - 3,5 5,8 Produktion 6 5,0 5,5 Farmakologi 5 4,5 5,0 De 10 største fagområder for nyuddannede farmaceuter 2003, 2007 og * En stor del af kandidaterne ansat på privat apotek vil afkrydse i Information om lægemidler og lignende. Farmaceuternes 10 største fagområder i 2011 sammenlignet med de to tidligere undersøgelsers resultater vises i Tabel 6.2. Sammenligning af tallene mellem de enkelte undersøgelser (2003, 2007 og 2011) skal fortages med en vis forsigtighed, da enkelte fagområder er udgået og nye tilføjet (fx pharmacovigilance). Det kan flytte kandidaternes markeringer undersøgelserne imellem og dermed forskyde procentfordelingen. Tallene angiver i denne figur kandidaternes 1. prioriteringer (det vigtigste fagområde i jobfunktionen). Af tabellen ses en tydelig forskydning fra hardcore forsknings- og udviklingsfunktioner i retning af mere administrative jobfunktioner. I en undersøgelse fra 1995 angav hele 10% af kandidaterne at have analytisk kemi som det vigtigste fagområde i ansættelsen. I forhold til 2007 undersøgelsen ses en forskydning særligt i kvalitetssikring/-kontrol, registrering af lægemidler og lign. og information om lægemidler og lign. I Tabel 6.3 og Tabel 6.4 har kandidaterne prioriteret deres 2 primære fagområder, både for det nuværende job (status pr ) og det første job. Pilene i Tabel 6.3 markerer frem- eller nedgang i forhold til første job. Der er benyttet markeringen uændret (vandret pil), hvor den procentuelle forskydning er på ½% eller mindre. N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 12

13 Tabel 6.3 Samlet oversigt over fagområder for kandidaternes nuværende job.pilene markerer frem- eller nedgang i forhold til første job mens vandret pil markerer uændret status. Fagområder - Nuværende job 1. prioritet 2. prioritet Information om lægemidler og lign.* 44 10, ,1 Registrering af lægemidler og lign ,8 13 3,1 Kvalitetssikring/-kontrol 76 18, ,4 Klinisk udvikling/afprøvning 25 6,0 19 4,6 Lægemiddelformulering/-udvikling 24 5,8 14 3,4 Produktion 23 5, ,4 Farmakologi 21 5,0 23 5,6 Salg og marketing 15 3,6 11 2,7 Pharmacovigilance 24 5,8 5 1,2 Analytisk kemi 18 4,3 25 6,1 Klinisk farmaci 26 6,2 4 1,0 Biokemi 9 2,2 8 1,9 Medicinalkemi 26 6,2 14 3,4 Personaleledelse 9 2,2 12 2,9 Projektledelse 9 2,2 31 7,5 Undervisning 7 1, ,1 Administration 6 1,4 28 6,8 Fysiologi 2 0,5 7 1,7 Mikrobiologi 3 0,7 4 1,0 Toksikologi 3 0,7 5 1,2 Arbejdsmiljø 1 0,2 0 0,0 Miljøkemi 0 0,0 1 0,2 Lægemiddeløkonomi 1 0,2 3 0,7 Total , ,0 * En stor del af kandidaterne ansat på privat apotek vil afkrydse i Information om lægemidler og lignende. Den største forskydning i fagområder fra første til efterfølgende ansættelse sker på området information om lægemidler og lign., som 26,8% angiver som det primære fagområde i første ansættelsesforhold, mod 10,6% i anden omgang. Det er primært apoteksansatte og lægemiddelkonsulenters jobskifte, der ligger bag disse tal. Også områderne salg og marketing og undervisning samler flere farmaceuter i første omgang end senere i karriereforløbet. Skiftet sker især til områderne kvalitetssikring/-kontrol, Pharmacovigilance, Medicinalkemi og Analytisk kemi. I 2007-undersøgelsen angav 2,5% klinisk farmaci som det primære fagområde. Med 6,2% i denne undersøgelse antallet af farmaceuter på området steget kraftigt i løbet af den sidste 4-års periode. N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 13

14 Tabel 6.4 Samlet oversigt over fagområder for kandidaternes første job. Fagområder - Første job 1. prioritet 2. prioritet Information om lægemidler og lign.* 61 26,8 22 9,6 Registrering af lægemidler og lign ,8 1 0,4 Kvalitetssikring/-kontrol 19 8,3 19 8,3 Salg og marketing 15 6, ,8 Farmakologi 11 4,8 22 9,6 Undervisning 14 6, ,0 Klinisk udvikling/afprøvning 9 3,9 6 2,6 Lægemiddelformulering/-udvikling 11 4,8 6 2,6 Analytisk kemi 4 1,8 18 7,9 Produktion 8 3,5 14 6,1 Medicinalkemi 7 3,1 7 3,1 Pharmacovigilance 6 2,6 2 0,9 Biokemi 4 1,8 1 0,4 Klinisk farmaci 15 6,6 11 4,8 Administration 4 1,8 22 9,6 Fysiologi 3 1,3 3 1,3 Mikrobiologi 4 1,8 1 0,4 Personaleledelse 2 0,9 4 1,7 Projektledelse 2 0,9 16 7,0 Miljøkemi 0 0,0 0 0,0 Toksikologi 1 0,4 2 0,9 Arbejdsmiljø 0 0,0 1 0,4 Lægemiddeløkonomi 1 0,4 1 0,4 Total , ,0 * En stor del af kandidaterne ansat på privat apotek vil afkrydse i Information om lægemidler og lignende. N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 14

15 Tabel 6.5 Fagområder i nuværende job fordel på køn. Tallene angiver kandidaternes første prioritet (det vigtigste fagområde i jobbet). Fagområder Kvinde Mand Administration 5 1,6 1 0,9 Analytisk kemi 10 3,3 8 7,2 Arbejdsmiljø 1 0,3 0 0,0 Biokemi 5 1,6 4 3,6 Farmakologi 13 4,3 8 7,2 Fysiologi 1 0,3 1 0,9 Information om lægemidler og lign ,2 7 6,3 -Klinisk afprøvning 19 6,3 6 5,4 -Klinisk farmaci 22 7,2 4 3,6 Kvalitetssikring/-kontrol 58 19, ,2 Lægemiddelformulering/-udvikling 16 5,3 8 7,2 Medicinalkemi 18 5,9 8 7,2 Mikrobiologi 1 0,3 2 1,8 Miljøkemi 0 0,0 0 0,0 Personaleledelse 5 1,6 4 3,6 Pharmacovigilance 20 6,6 4 3,6 Projektledelse 4 1,3 5 4,5 Produktion 17 5,6 4 3,6 Registrering af lægemidler og lign ,8 9 8,1 Salg og marketing 11 3,6 4 3,6 Toksikologi 3 1,0 0 0,0 Undervisning 2 0,7 5 4,5 Lægemiddeløkonomi 0 0,0 1 0,9 Total ,0% ,0% Ser man på fordelingen af fagområder på køn, findes forskellene især inden for Information om lægemidler og lign. (kvinder: 12,2% og mænd: 6,3 %) og Analytisk kemi (kvinder: 3,3% og mænd: 7,2%). mens området klinisk farmaci i 2007 undersøgelsen helt domineres af de kvindelige farmaceuter (kvinder: 4% og mænd: 0%) er der i denne undersøgelse også mænd der arbejder med klinisk farmaci (kvinder: 7,2% og mænd: 3,6%). Heller ikke i 2003-undersøgelsen var der mandlige farmaceuter beskæftiget inden for området. Omvendt finder man en overrepræsentation af mænd inden for områderne Analytisk kemi, projektledelse og Undervisning. Hverken miljøkemi eller arbejdsmiljø virker som magneter for de nyuddannede farmaceuter, blot 1 kandidat beskæftiger sig med arbejdsmiljø, mens ingen har fundet vej til miljøkemi. 7. Jobsøgning og ansættelse Tabel 7.1 Antal måneder inden første ansættelse Første ansættelse Antal Antal Inden uddannelsens afslutning % ,8 Mindre end 1 måned % 71 16,8 N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 15

16 1-3 måneder % ,9 4-6 måneder % 65 15, måneder % 30 7,1 13 måneder og derover ,5% 0 0 Har aldrig haft job ,5% * * Total % *ingen data 77,5% af de nye kandidater har allerede inden for de første 3 måneder efter deres kandidatafslutning opnået deres første ansættelse. Dette er et lille fald i forhold til 2007 undersøgelsen hvor hele 82% af kandidaterne havde opnået deres første ansættelse inden 3 måneder. Hele 93% er i arbejde inden der er gået et halv år (ved ansættelse menes beskæftigelse af mere end en måneds varighed). 7,1% har måttet vente i mere end 7 måneder og ingen var ledige i 13 måneder eller mere før den første ansættelse. I og 2007-tallene indgår eventuel frivillig ledighedsperiode efter endt uddannelse (ferie, barsel, rejser m.m.) ikke. Tabel 7.2 Første ansættelse fordel på kandidatårgangene Første ansættelse. Årgang Inden uddannelsens afslutning 36 42, , , ,2 Mindre end 1 måned 22 25, , , ,8 1-3 måneder 15 17, , , ,9 4-6 måneder 8 9, , , måneder 4 4,7 6 6, ,4 13 måneder og derover Total At det skulle være blevet sværere for farmaceuter at få job siden 2007 synes der ikke at være belæg for i datamaterialet fordelt på de enkelte årgange, der indgår i undersøgelsen. Set over 4-års perioden har 54% af kandidaterne job mindre end 1 måned efter uddannelsens afslutning, i perioden var det tilsvarende tal 55%. Tabel 7.3 Påbegyndelse af jobsøgning relativt til uddannelsens afslutning. Påbegyndelse af jobsøgning Mere end 4 måneder før uddannelsens afslutning 27 6,3 2-4 måneder før uddannelsens afslutning ,6 0-1 måneder før uddannelsens afslutning ,3 Efter uddannelsens afslutning ,8 Total ,2% begynder jobsøgningen inden uddannelsens afslutning. Dette er en stigning i forhold til 2007-undersøgelsen hvor lidt færre (64,5%) begyndte jobsøgningen før uddannelsens afslutning. N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 16

17 Tabel 7.4 Antal sendte ansøgninger før første job. Antal ansøgninger Ingen 64 28, , , , , , ,9 38 7, ,5 25 5, ,4 16 3, ,4 18 3,0 Mere end ,6 9 2,0 Husker ikke 7 3,1 13 2,0 Total % 28,2% af de nye kandidater i 2011-undersøgelsen fik det første job uden at have skrevet en eneste ansøgning, hvilket er en lille stigning i forhold til % nøjedes med at sende mellem 1-5 ansøgninger, dette er et fald i forhold til 2007 undersøgelsen. Der ses generelt en tendens til at kandidaterne i 2011-undersøgelsen sender flere ansøgninger ud før de får deres første job i forhold til 2007 undersøgelsen. Tabel 7.5 Antal samtaler inden første job. Antal samtaler Ingen , , , , ,2 Mere end ,0 Husker ikke 1 0,2 Total Af Tabel 7.5 fremgår det, at knap 85% af kandidaterne højst har været til 3 samtaler inden de indledte karrieren på arbejdsmarkedet. Hele 34% af kandidaterne var end ikke til en egentlig jobsamtale før første ansættelse. Mønstret er en gentagelse af, hvad der gjorde sig gældende i undersøgelsen. N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 17

18 Tabel 7.6 Jobsøgningesmønster i forbindelse med jobsøgningen. Jobsøgningsmønster Første job Nuv. job Stillingsannonce i avis 1 0,4 0,0 0,0 Stillingsannonce i Pharma (tidl. Farmaceuten)/Fredag formiddag (elektronisk nyhedsbrev) 15 5,6 30 7,4 Stillingsannonce i andet fagblad 0 0,0 1 0,2 Stillingsannoncer på internettet 67 25, ,9 CV-bank/database på internettet 3 1,1 3 0,7 Uopfordret henvendelse fra arbejdsgiver 18 6, ,2 Uopfordret henvendelse til arbejdsgiver 20 7,5 14 3,5 Karriere-/jobmesse el.lign. 0 0,0 0 0,0 Studiejob 14 5,2 9 2,2 Personlige kontakter 41 15, ,6 gennem kontakter fra studiet 29 10,8 31 7,7 gennem kontakter uden for studiet 12 4,5 24 6,0 Speciale 31 11,6 23 5,7 Studieophold 11 4,1 4 1,0 Praktikperioder på valgfrie studieenheder 0 0,0 0 0,0 Internt jobskifte 3 1,1 27 6,7 Andet 3 1,1 3 0,7 Total % søger job på anden vis end via stillingsannoncer, når de søger deres første job og 45,5%, når de søger deres nuværende job. Ca. 1/6 får deres første job via personlige kontakter et lille fald i forhold til ,9% har fundet deres nuværende job i en stillingsannonce på internettet hvilket er en procentuel stigning på 40% i forhold til 2007 undersøgelsen. Tabel 7.7 Ansættelsesform fordelt på første og nuværende job. Ansættelsesform Første job Nuværende job Vikariat 83 36, ,1 Fast stilling 63 27, ,1 Tidsbegrænset ansættelse (inkl. ph.d.) 81 35, ,8 Total Vejen til en fastansættelse på arbejdsmarkedet sker i mange tilfælde via et vikariat eller en tidsbegrænset ansættelse. 72,3% af kandidaterne starter karrieren med et vikariat eller en tidsbegrænset ansættelse. Der ses altså et lille fald i forhold til antallet af kandidater der får en fast stilling både i første job (30%) og i nuværende job (69%) i forhold til 2007 undersøgelsen. N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 18

19 Tabel 7.8 Antal af ansættelser efter endt uddannelse. Antal ansættelser 1 ansættelse 23 10,1 2-3 ansættelser ,6 4-5 ansættelser 12 5, ansættelser 0 0,0 Mere end 10 ansættelser 0 0,0 Total I Tabel 7.8 ses antallet af ansættelser af mere end 1 måneds varighed efter endt uddannelse. I forhold til 2007 undersøgelsen er der væsentligt færre der kun har haft 1 ansættelse i denne undersøgelse (hhv. 38%). Dette ses i en tilsvarende øgning i 2-3 ansættelser (58% i 2007 undersøgelsen). Tabel 7.9 Årsager i til jobskifte (209 respondenter heraf 151 kvinder og 58 mænd). Flere svarmuligheder muligt. Årsager til jobskifte Total Kvinde Mand Ønskede nye udfordringer , , ,9 Ansættelsens udløb 99 19, , ,6 Ønskede et job, der bedre matchede mine faglige kvalifikationer 55 10, , ,5 Ønskede en bedre løn 39 7,6 25 6,8 14 9,5 Ønskede et job med mere ansvar 41 8,0 27 7,4 14 9,5 Geografiske årsager 27 5,2 20 5,4 7 4,7 Ønskede et job med mere selvbestemmelse 24 4,7 18 4,9 6 4,1 Personlige årsager 27 5,2 21 5,7 6 4,1 Ønskede større fagfællesskab med kolleger 16 3,1 11 3,0 5 3,4 Ville gerne arbejde internationalt 11 2,1 7 1,9 4 2,7 Ønskede et job med kortere arbejdstid 6 1,2 6 1,6 0 0,0 Ønskede en lederstilling 11 2,1 5 1,4 6 4,1 Arbejdsmiljømæssige årsager 10 1,9 8 2,2 2 1,4 Ægtefælle/samlever fik andet job 2 0,4 2 0,5 0 0,0 Ønskede et job med længere arbejdstid 3 0,6 2 0,5 1 0,7 Blev sagt op 14 2,7 10 2,7 4 2,7 Sygdom 2 0,4 2 0,5 0 0,0 Andre årsager 11 2,1 6 1,6 5 3,4 Total antal svar , , ,0 Farmaceuterne synes generelt at være tilfredse med lønniveauet. I al fald vejer nye udfordringer og bedre matchende faglige kvalifikationer tungere i forbindelse med jobskifte end ønsket om bedre løn. Forholdsmæssigt flere mænd end kvinder motiverer jobskifte med ønsket om en lederstilling eller mere selvbestemmelse. N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 19

20 8. Betydende faktorer ved ansættelse I dele af det følgende er ph.d.-studerende og ph.d.er udeladt af undersøgelsesmaterialet, idet fagområdet for de valgfrie fag og specialet i relation til det ansøgte hovedfagområde for ph.d.-studiet indgår som et af kriterierne ved tildeling af ph.d.-stipendierne. Hvor ph.d.-studerende og ph.d.er er udeladt, fremgår det af figurteksten. Tabel 8.1 Betydning af valgfrie fag for første og nuværende job. Valgfrie fags betydning for ansættelse Første job Nuværende job Ingen betydning , ,6 Lille betydning 57 25, ,4 Stor betydning 25 11, ,1 Afgørende betydning 14 6,2 20 4,9 Total Af Tabel 8.1 ses, at ca. 82% af kandidaterne tillægger valgfri fag ingen eller lille betydning for både første ansættelse det nuværende job (pr ). Der er tale om et fald i forhold til undersøgelsen i 2007, hvor 90% af kandidaterne tillagde de valgfri fag lille eller ingen betydning for deres nuværende job. Omvendt tillagde henholdsvis 4% og 1% af kandidaterne de valgfrie fag afgørende betydning i 2007 mod nu kun 6,2% og 4,9%. Tabel 8.2 Betydningen af specialets fagområde for første og nuværende job. Specialeemnets betydning for ansættelse Første job Nuværende job Ingen betydning , ,5 Lille betydning 31 13, ,0 Stor betydning 22 9, ,1 Afgørende betydning 35 15, ,3 Total Hvad specialeemnet angår (Tabel 8.2), har det for 75% af kandidaterne i 2011 ingen eller lille betydning for første ansættelse. Dermed er der flere kandidater i 2011 undersøgelsen som mener at specialet har en betydning for det første job, da denne andel var 87% i undersøgelsen fra ,4% mener dog, at specialeemnet havde afgørende betydning for første ansættelse hvilket er en stigning i forhold til 2007 hvor kun 7% mente specialet havde afgørende betydning for første ansættelse. Det skyldes sandsynligvis, at over halvdelen af de studerende udfører speciale uden for Fakultetet og derved allerede har skabt kontakt til erhvervslivet. N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 20

21 Tabel 8.3 Placering af specialearbejde Udførelse af specialearbejde I tilknytning til/isamarbejde med en virksomhed (varierende fordeling af 49 15,6 praktisk udført arbejde i virksomhed/universitet) I tilknytning til/i samarbejde med et hospital 45 14,3 I tilknytning til/i samarbejde med et andet universitet/fakultet/institution 44 14,0 På et af det Farmaceutiske Fakultets (FARMA) institutter ,3 Forskningsinstitution der ikke er tilknyttet et universitet 8 2,5 Andet 1 0,3 -Samarbejde med MoH, Uganda Total ,0 46,7% af kandidaterne har skrevet speciale uden for Fakultetet, mens 53,3% har skrevet speciale på et af Fakultetets institutter. Andelen af studerende som skriver speciale uden for Fakultetet er faldet lidt siden 2007, hvor tallet var på 55%. Tabel 8.4 Betydningen af specialekarakteren for første og nuværende job. Specialekarakterens betydning Første job Nuværende job Ingen betydning , ,9 Lille betydning 33 17, ,1 Stor betydning 15 7,9 27 8,1 Afgørende betydning 2 1,1 3 0,9 Total Ca. 91% af kandidaterne tillægger specialekarakteren ingen eller lille betydning for første ansættelse. For nuværende job har det ligeledes haft ingen eller lille betydning for 91% af kandidaterne. N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 21

22 Tabel 8.5 Eksamensgennemsnit (7-trinsskalaen) Eksamensgennemsnit over 10,0 24 4,5% 9,0-9, % 8,0-8, ,5% 7,0-7, % 6,0-6,9 32 6% Total % Tabel 8.6 Betydning af eksamensgennemsnittet for første og nuværende job. Eksamensgennemsnittets betydning Første job Nuværende job Ingen betydning , ,2 Lille betydning 40 21, ,9 Stor betydning 12 6,3 29 8,7 Afgørende betydning 1 0,5 4 1,2 Total ,1% af kandidaterne vurderer, at eksamensgennemsnittet har haft lille eller ingen betydning for første ansættelse, og 90,1% mener det samme mht. deres nuværende ansættelse. Dette er en lille ændring i forhold til 2007 undersøgelsen hvor 96% af kandidaterne mente at eksamensgennemsnittet havde lille eller ingen betydning i forhold til det nuværende job. Tabel 8.7 Antal studerende der har haft studiejobs under studietiden. Studiejob Ja ,9 Nej 82 19,1 Total Tabel 8.8 Betydningen af studierelateret erhvervsarbejde for første og nuværende job. Betydning af studierelateret erhvervsarbejde Første job Nuværende job Ingen betydning 56 29, ,0 Lille betydning 41 21, ,4 Stor betydning 43 22, ,0 Afgørende betydning 50 26, ,5 Total ,9% af kandidaterne har haft studierelateret erhvervsarbejde sideløbende med studiet hvilket er en stigning fra 2007 hvor 75% havde studierelateret erhvervsarbejde. Tabel 8.8 viser, at hele 48,9% af kandidaterne mener, at studierelateret erhvervsarbejde har stor eller afgørende betydning for deres første ansættelse, mens 34,5% mener det samme når det gælder deres nuværende job. Der er med andre ord en langt større andel af kandidater, der tillægger studierelateret erhvervsarbejde betydning for ansættelsen, end specialekarakteren og -emne samt eksamensgennemsnittet. Desuden til- N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 22

23 lægger deltagerne i denne undersøgelse betydningen af det studierelaterede arbejde mere vægt end i tidligere undersøgelser. Tabel 8.9 Frivilligt studenterpolitisk arbejde Frivilligt studenterpolitisk arbejde Ja 31 7,2 Nej ,8 Total Tabel 8.10 Betydningen af frivilligt studenterpolitisk arbejde for første og nuværende job. Betydning af frivilligt studenterpolitisk arbejde Første job Nuværende job Ingen betydning 5 45, ,7 Lille betydning 5 45,5 8 26,7 Stor betydning 1 9,1 7 23,3 Afgørende betydning 0 0,0 1 3,3 Total Ca. 7% af kandidaterne har udført frivilligt studenterpolitisk arbejde i løbet af studietiden. Af de som har været involveret i studenterpolitisk arbejde vurderer 91% at det studenterpolitiske arbejde havde ingen eller lille betydning for det første job mens 73% mener det har lille eller ingen betydning for det nuværende job. N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 23

24 9. Udenlandsophold 21,6% har som en del af uddannelsen opholdt sig i udlandet. Tabel 9.1(6 personer har angivet flere årsager) Årsag til udenlandsophold Speciale 56 51,4 Alternativt studieophold 7 6,4 Valgfrie studieenheder 13 11,9 For at bestå studieophold på apotek 13 11,9 Obligatoriske studieenheder 1 0,9 IEASTE 12 11,0 Andet 7 6,4 Total af kandidaterne har været på ophold i udlandet som en del af uddannelsen, svarende til 21,6% af samtlige. Det er et fald i forhold til undersøgelsen hvor 26 % af kandidaterne var på et udlandsophold i forbindelse med uddannelsen. Tabel 9.1 viser årsagerne til udenlandsopholdene. Langt størstedelen er rejst til udlandet for helt eller delvist at skrive speciale. Tabel 9.2 Geografisk placering af udlandsophold Geografisk placering af udenlandsophold USA 21 19,3 Australien 21 19,3 Norden 15 13,8 Øvrige Europa 30 27,5 Afrika 6 5,5 Andet: 9 8,3 New Zealand 4 3,7 Brasilien & Sydafrika 3 2,8 Chile 2 1,8 Ikke besvaret 7 6,4 Total I Tabel 9.2 er angivet i hvilket land kandidaterne var på udenlandsophold. Der er sket en stigning i interessen for øvrige Europa samt et fald for interessen for USA og Australien, som i 2007-undersøgelsen var målet for henholdsvis 22%, 25% og 25% af de studerendes udenlandsophold. N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 24

25 Tabel 9.3 Varighed af udlandsophold. Varighed af udenlandsophold Mindre end 1 måned 6 5,5 1-3 måneder 16 14,7 3-6 måneder 45 41,3 7-9 måneder 17 15,6 over 10 måneder 9 8,3 Ikke besvaret 16 14,7 Total Kandidaterne blev bedt om at svare på, hvilke tiltag der kunne have gjort det mere attraktivt at tage på et udlandsophold i studietiden. Tabel 9.4 Tiltag der kunne have gjort det mere attraktivt at tage på udlandsophold (respondenter 424.) Tiltag, der kunne have gjort det mere attraktivt at tage på udlandsophold Et fra uddannelsens side planlagt forløb eller pakkeløsning ved et andet universitet ,3 Bedre studievejledning om udlandsopholdet under studiet ,7 Bedre faglig vejledning om udlandsopholdet ,1 Bedre økonomiske forhold under udlandsopholdet 91 21,5 Ingen interesse i udlandsophold ,7 Andet 27 6,4 Total N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 25

26 10. Studieophold Typen af studieophold kandidaterne har været på stemmer overens med 2007 undersøgelsen. Tabel 10.1Type af studieophold de studerende har været på. Type af studieophold Apotek ,1 Andet 38 8,9 Svar Vigtigste udbytte af studieophold på apotek/sygehusapotek Når kandidaterne skal opgøre det vigtigste udbytte af studieopholdet på apotek/sygehusapotek, nævner de især: Formidling af farmaceutisk viden (22% svarende til 86 respondenter) Kendskab til apotekssektoren (18,9% svarende til 74 respondenter) Præparatkendskab (18,2% svarende til 71 respondenter) Kommunikation/kundekontakt (15,3% svarende til 60 respondenter) N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 26

27 11. Tilegnede og efterspurgte kvalifikationer Figur 11.1 illustrerer, hvilke kvalifikationer kandidaterne i høj grad mener, er efterspurgte på arbejdsmarkedet og hvilke kvalifikationer de i høj grad mener at have tilegnet sig på uddannelsen. De kvalifikationer som de færdige kandidater i høj grad vurderer at have tilegnet sig i løbet af studiet og som også bliver efterspurgt i deres arbejdsliv, er blandt andet løbende at foretage faglige vurderinger, at kunne tilegne sig ny viden og generel faglig viden. Hvor der optræder tydelige misforhold mellem tilegnede og efterspurgte kvalifikationer, er tale om en gentagelse af erhvervsundersøgelsen fra Kandidater vurderer især at de mangler kvalifikationer i at beherske fremmedsprog, faglige- og specifikke IT-færdigheder, mundtlig formidling og præsentationsteknik og at arbejde innovativt. De færdige kandidater føler de har tilegnet sig flere kvalifikationer end hvad der efterspørges i eksperimentelle færdigheder, training i videnskabeligt arbejde og generel faglig viden. Analyse af komplekse faglige problemstillinger At fortage faglige vurderinger At indrag etiske hensyn i arbejdet At trække det væsentlige frem At arbejde under press At arbejde innovativt At arbejde selvstændigt At arbejde problemorienteret At arbejde projektorienteret At beherske fremmedsprog At strukturere arbejdet effektivt Løbende at tilegne mig ny viden Efterspurgt Tilegnet At samarbejde tværfagligt Training i videnskabeligt arbejde Fagligt specifikke IT-færdigheder Generelle IT-færdigheder Mundligt formidling/præsentationsteknik Skriftligt formidling/præsentationsteknik Eksperimentelle færdigheder Specifik faglig viden Generel faglig viden 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 11.1 Efterspurgte og tilegnede kvalifikationer N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 27

28 12. Videreuddannelse Tabel 12.1 Videreuddannelse Ph.d.-studium 72 14,8 Hel masteruddannelse 4 0,8 Hel HD-uddannelse 14 2,9 Diplomuddannelse 21 4,3 Enkeltstående kurser ,9 Andet 9 1,9 Nej 75 15,4 Total Af figur 12.1 fremgår det, at 14,8% er i gang med eller har afsluttet Ph.d.- studium mens hel 59,9% har deltaget i enkeltkurser. Af figur 12.2 fremgår det at antallet af ph.d.-studerende er svarer til resultaterne fra tidligere undersøgelser. Tabel 12.2 Ph.d.-studerende blandt de færdige kandidater Ph.d.- uddannelse Ph.d.-studium 67 13, , ,8% Tabel 12.3 Kursusudbydere benyttet ved efteruddannelse Kursusudbydere Københavns universitet 79 22,6 Andet dansk universitet 25 7,2 Professionshøjskole/University college 15 4,3 Pharmakon ,0 Medicademy/LIF 57 16,3 Apotekernes kædekurser 47 13,5 Faglige organisationer 47 13,5 Interne kursusudbud ,7 Andre danske udbydere 56 16,0 Andre udenlandske udbydere 69 19,8 Total 349 Figur 12.3 viser, at Pharmakon står for en stor del af efteruddannelsen dog hovedsageligt for kandidater med arbejde indenfor apotekssektoren. Desuden er videreuddannelse ofte baseret på interne kursusudbud. N y u d d a n n e d e f a r m a c e u t e r s e r h v e r v s s t a t u s Side 28